Bøger udgivet af Muusmann' Forlag
-
- Blomsterbondens dyrk-selv guide
198,95 - 248,95 kr. Gennem sæsonerne følger vi blomsterbonde Rikke Lentz og hendes arbejde med at dyrke økologiske blomster ved den økologiske gård Mangholm i Nordsjælland. Vi følger, hvordan Rikke fremtryller magiske buketter af de første forårsblomster, som skyder op af den stadig kølige jord i maj, og videre gennem den frodige og gavmilde sommer med et sandt blomsterorgie, helt indtil sæsonen går på hæld i oktober. Bogen er til dig, der gerne vil lave en økologisk skærehave, men også til dig, der bare nyder at kigge på lækre billeder af smukke og betagende blomster. Emnerne er: - Hvordan du selv kan dyrke blomster efter økologiske principper. - Dyrkning af sommerblomster og stauder til overdådige buketter. - Frøsåning, spiring, brug af soilblocker, udplantning og høst. - Essentiel pleje af jorden for at få et frodigt udbytte. - Hvilke blomster der passer sammen i bedet – og i buketterne. - Guide til buketbinding og blomsteropsatser uden brug af plastikfyldt oasis. Rikkes budskab er, at vi skal passe bedre på jordens ressourcer og dyreliv, og vi skal handle lokalt med et minimum af transport og derved mindske vores CO2-aftryk. Især budskabet om at undgå kontakt med unødige giftstoffer er det direkte formål med at skrive en bog om økologisk blomsterdyrkning. Det er de små skridt i den rigtige retning mod en større bevidsthed om, hvad vi selv kan bidrage med for et sundere og grønnere miljø, så vi kan passe på naturen, alle insekterne, os selv og vores drikkevand. Om forfatterneRikke Lentz er selvlært økologisk blomsterbonde og har siden 2017 dyrket blomster fuldtid. Rikke er uddannet socialrådgiver med en kandidatgrad i socialt entreprenørskab, og hendes økologiske blomsterhave rummer derfor et socialt element og fun- gerer som samlingssted for dem, der er interesserede i at lære mere om blomsterdyrkning og mærke naturens helende kræfter på egen krop. Tina Brok Hansen er freelance fotograf og skribent og har fulgt Rikke Lentz gennem 3 år i hendes fascinerende blomstermarker. Gennem de seneste 6 år har Tina leve- ret adskillige artikler til danske magasiner med fokus på økologi og et bæredygtigt liv. Tina har endvidere fotograferet til flere kogebøger.
-
- Skab dit eget paradis med flerårige planter
185,95 - 258,95 kr. Et lakridsbed, et salatbed, et vildt bed eller et bed fyldt med børnevenlige planter? Der findes flerårige, spiselige planter for enhver smag, og de kan dyrkes med lethed i enhver have. Men hvilke spiselige planter skal du vælge, og hvordan dyrker du dem overhovedet? Det hjælper denne bog og dens temabede dig med at finde ud af.Bogen er til dig, som gerne vil i gang med at dyrke flerårige, spiselige planter, og som drømmer om en frodig have, der er nem at passe. I gang med spiselige bede er en praktisk håndbog, som giver dig konkrete opskrifter på 13 spiselige bede. Opskrifterne er lige til at gå til med billeder, illustrationer, planteliste og -beskrivelser samt forslag til brug af planterne i både have, husholdning og køkken.Her får du gode råd om alt fra etablering af bede og håndtering af dyreliv og såkaldt ukrudt til planteformering og tørring af urter. Du bliver guidet til et omsorgsfuldt, klimavenligt haveliv med selvforsyning, naturforbindelse og masser af gode oplevelser for hele familien!Om forfatterKristine Cazalis Fenger er uddannet filosof med speciale i miljøetik og naturhaver og har desuden Permakultur Design Certifikat. Hun driver virksomheden Blomst og Bønne, hvor hun dyrker blomster til snit, samt Verdens Mindste Planteskole, der sælger spiselige, flerårige planter i potter. Derudover er hun ansat som tekstforfatter for Landsforeningen Praktisk Økologi og projektet Vilde Rødder. Hun skriver om sit haveliv på Instagram under @frufengershave, hvor godt 8.000 havefolk læser med, og hun åbner årligt sin have for hundredvis af besøgende.E-bogen er lavet i fixed format
-
- Skab din egen keramik
198,95 - 258,95 kr. Alle kan dreje en kop, skål, tallerken, kande eller vase i keramik ved at følge en række enkle trin. Denne bog er en informativ og praktisk håndbog til nybegyndere, der har lyst til at prøve kræfter med leret og opleve glæden ved at skabe fine, brugbare ting i hånden.Drejebogen hjælper dig til succes med at dreje. Her er alt, hvad du skal vide om form og design, redskaber, lertyper, æltning, drejemetoder, afdrejning, signatur, tørreproces, glasering og brænding. De forskellige teknikker gennemgås, og alle trin i processen er visualiseret, så opskrifterne er nemme at gå til.Det ser let ud, men det tager tid og kræver teknik at blive god. Til gengæld er der ikke noget bedre end at dække op med service eller drikke kaffe af en kop, man selv har drejet. Med denne bog får du let teknikken på plads og kan nyde den meditative stemning, der er ved at dreje.Om forfatterneSus Borgbjerg er uddannet fra Danmarks Designskole og partner i JE;SU Graphic Design. Sus har arbejdet med grafisk design og været AD/grafiker på flere bøger og er blandt andet medforfatter og designer på strikkebogen Vrang. Se mere på www.jesu.dk.Susan Liebe er uddannet designer fra Danmarks Designskole i København og har siden arbejdet med keramisk formgivning, kopper til familien, skåle til hverdagen og hånd- og fodaftryk i ler til de små. Susan driver Liebe Shop og sælger i ind og udland. Se mere på www.liebeshop.dk.E-bogen er lavet i fixed format
-
- Vidunderligt vanvittige gåder om dit nye liv som mor
168,95 - 218,95 kr. Bogen Morgåder er en samling af ærlige, humoristiske og tankevækkende gåder om livet som mor. Bogen kommer omkring en masse af de temaer og dilemmaer, som moderskabet rummer:Hvornår fatter du for eksempel, at du er blevet nogens mor? Hvorfor taler mødre altid så meget om deres børn? Hvad skal du overhovedet med en mødregruppe? Hvad gør du, hvis din tumling forsøger at drive dig til vanvid? Eller hvad nu, hvis du bliver taget på fersk gerning i at curle dit barn? Eller måske pludselig mærker et savn, efter tiden før du blev mor? Det er den slags gåder og deres løsninger, blandet med en masse anekdoter og pinlige historier fra det virkelige liv som mor, du vil blive præsenteret for i bogen.Bogens formål er at få mødrene derude til at grine af sig selv. Drømmen om at blive mor kan hurtig forvandle sig til en lang krise over, hvor benhårdt det til tider kan være. Og selvfølgelig er det hårdt, men den bog er for længst skrevet. Morgåder vil i stedet hylde, hvor vidunderligt vanvittigt moderskabet er. Den vil få mødrene til at grine, måske fælde en tåre og huske på, at livet som småbørnsmor er et kort og unikt øjeblik af et helt liv.Om forfatterMette SøbergMette er mor til to, godt gift, bosat i provinsen og autodidakt ekspert i moderskabet og livet som børnefamilie. Hun har de seneste år zappet rundt mellem barsel og hjemmepasning af sine børn. Hun har altid drømt om at blive forfatter. Først da moderskabet ramte hende, fandt hun ud af, hvad hun virkelig brændte for og var dygtig til: nemlig at se det sjove og vidunderlige i, hvor vanvittigt det er at være nogens mor. Hun brænder for at vise andre mødre, at de ikke er alene med de tanker og følelser, der knytter sig til moderskabet, og at det hele bliver lettere, hvis man formår at grine af sig selv.E-bogen er lavet i fixed format
-
- Simple sy-opskrifter og inspirerende tips
178,95 kr. Tasker er en sybog for dig, der er vild med at sy tasker eller gerne vil lære hvordan. Alle kan være med, der er udførlig vejledning med tekst og billeder til, hvordan du syr taskerne, og mønstre lige til at tegne af.Bogen indeholder 12 smarte og funktionelle opskrifter, som kan varieres på mange måder: bumbags, skuldertaske, strikkekurv, crossovertaske, projekt taske, strikkeetui, toilettaske, en lille pung og selvfølgelig en opskrift på et mundbind.Bogen vil inspirere dig til at sy tasker i lange baner. Du får rig mulighed for at tilføre dit eget præg, så hver taske får sit helt unikke udseende. Der er også et afsnit med udførlig beskrivelse af alle læderdetaljerne på taskerne. Taskerne er i øvrigt meget velegnede som gaver.Om forfatteren:Tina Benfeldt Levring er uddannet inden for tekstilbranchen og har i mange år fungeret som sælger og dekoratør i tøjbranchen. I dag er hun ansat som produktionsassistent hos SVM Automatik A/S i Silkeborg. Tina har siden udgivelsen af Moderne genbrug i 2016 brugt meget af sin fritid på at afholde workshops i hele Danmark. Hun har også siden designet og udgivet en del løse opskrifter på tasker.
- Bog
- 178,95 kr.
-
158,95 - 189,95 kr. Forestil dig din helt egen tur i noget, der ligner en ødemark i tyndtbefolkede skove, og din egen lejr med knitrende lejrbål og bålmad, mens solen går ned over skovsøen. Den svenske natur er til forskel fra det meste af Danmark præget af klipper, hvilket gør naturen markant anderledes end den danske. I den svenske skov møder vi et troldelignende landskab med enorme luftige skove med grønt mos og blåbær i bunden, og skovlandskabet er gennemskåret af vandløb og små og store søer. Sverige, der ligger tæt på for mange danskere, er et unikt vandreområde med en anderledes naturform, end den vi finder i Danmark, og den svenske Allemandsret betyder, at man i Sverige faktisk må færdes og slå lejr, hvor man vil, så længe man ikke trænger ind i folks haver. Det sydlige Sveriges frie natur rummer en mængde markerede vandreruter med fine shelter-pladser til overnatning. Samtidig er Sydsverige et oplagt sted at vandre i de måneder, hvor årstiden og ens egen tid ikke er til lange fjeldvandringer. Sydsverige er for mange af os et yndet område til weekendture året rundt, og ikke kun de markerede ruter trækker. Der er gode muligheder for at gå sine egne veje uden for stierne i de store svenske skove, hvor søer og vandløb giver basis for unikke “bushcamps”, helt uforstyrret af andre og tæt ved vand til madlavning. Bogen handler om, hvordan du selv kommer af sted alene eller sammen med gode vandrevenner. Hvordan I lærer at begå jer uden for stierne, og hvordan I finder de bedste spots og de mest øde vandreruter enten på stierne eller udenfor eller som en kombination. Du lærer at aflæse friluftskortets skjulte muligheder, og du lærer, hvordan du hjemmefra finder den perfekte rute gennem terrænet til de smukke overnatningspladser. Du får også anvisninger til, hvordan du planlægger og forudser mulige og ukendte forhindringer på din vej. Forhindringer, du skal takle for at komme videre, men som også gør din tur til en rigtig pionértur. Om forfatteren René Ljunggren har 48 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland. I 1992 startede han først Vildmarksskolen, der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv – og lidt senere Vildmarksrejser, der arrangerede vandre- og fisketure i de nordiske fjelde og Grønland samt fjeldskiture i Norden. Han har også tidligere været daglig redaktør, turleder og turansvarlig på websitet Outsite.org. René er desuden forfatter til flere bøger om vandring, bl.a. Vandring i Skandinavien.
-
- De bedste vandreruter i 3 lande på fjeldet, i skoven og i marken
198,95 kr. Friluftsliv og vandring i naturen er gennem de senere år blevet mere og mere populært blandt både unge og ældre. Oplevelser i den fri natur er blevet det boost, der er med til at fjerne dagligdagens stress og jag. På vandreture kan man helt slukke og rent faktisk glemme mobiltelefonen, man får masser af ren og frisk luft, samtidig med at man er sammen med andre mennesker på en sjov og inspirerede måde, der er sund for både krop og sjæl.I Skandinavien er der både i Sverige, Norge og Danmark et utal af markerede vandre-ruter, så alle kan være med, uden at man behøver at være erfaren i kort- og kompaslæsning.Denne bog giver læseren inspiration til en række forskellige vandreture, lige fra de nære og lette turforslag i det danske landskab og vandringer i det sydlige Sveriges ’Pippi Langstrømpe-landskaber’ til mere krævende vandringer i de skandinaviske fjelde.Læseren præsenteres for ikke færre end 23 vidt forskellige ruter og 11 områder. Her er spændende udfordringer for både begynderen og den mere erfarne vandrer. Det hele er rigt illustreret med smukke og spændende billeder fra de områder, der beskrives i bogen, og alle de omtalte ruter er markeret på overskuelige kortskitser.Ud over de inspirerende rute- og områdebeskrivelser får læseren desuden en masse fif og gode råd om vandreteknik og udstyr.Om forfatterenSiden tidlige studier i antropologi med interesse specielt for samernes, eskimoernes og de nordamerikanske indianeres kultur i arktiske egne har René Ljunggren været beskæftiget med friluftsliv og fjeldvandring i kølige klimaer. René har 48 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland.I 1992 startede han først Vildmarksskolen, der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv – og lidt senere Vildmarksrejser, der arrangerede vandre- og fisketure i de nordiske fjelde og Grønland samt fjeldskiture i Norden. René har gennem mere end 10 år undervist i vildmarksliv og fjeldvandring i flere ungdomsskoler og oplysningsforbund med efterfølgende fjeldture og har gennem flere år været guide i Kebnekaisefjeldene og senere i Grønland.Han er desuden forfatter til bøger om fjeldvandring, bl.a. om Kebnekaisefjeldene.
- Bog
- 198,95 kr.
-
- Næring uden skam
98,95 - 138,95 kr. Alle mennesker har brug for føde, og mad er næring for både krop, sjæl og psyke. Men mange kvinder bøvler med deres forhold til mad. Hvorfor? Mad kan være selvdestruktivt, men det kan også være selvkærligt. Det handler om at lære at vende billedet rigtigt. Bogen er en kobling af psykologi, kost og ernæring. Den giver ny viden og en ny oplevelse af, hvordan en madbog kan se ud. Læseren får lyst til at stille sig stærkt i sit eget liv og derved have en holdning til den mad, der puttes i munden. Dronningeføde lærer dig at forstå:– Hvorfor du spiser på dine følelser– Hvad der skal til for at bryde den onde cirkel– Hvordan du nærer din krop og dit sind i stedet for at tære– Hvordan du let kan lave nærende mad, der bygger dig og dit sind op– Hvorfor du i forhold til din mad skal opfatte dig som dronning Bogen er for dig, der:– Bøvler med dig selv og dit selvværd– Har et destruktivt forhold til mad– Nedbryder dig selv via tankerne og bruger maden som våben Det får du ud af at læse bogen:– Du får en dyb grundforståelse for dynamikken i mad og følelser– Du lærer at ‘stille dig ovenpå’ og nære dig og din psyke– Du får grundprincipperne til at starte dine dage rigtigt, så du kan stå stærkt Om forfatterenMette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun driver desuden den succesrige livsstilsblog MettesUnivers samt uddannelse af skyggevejledere. Mettes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv.
-
158,95 - 198,95 kr. Marrakech er et af de allermest populære rejsemål i tiden – hver eneste dag året rundt ankommer hundredevis af turister fra alle egne af kloden til ”den røde by” for foden af Atlasbjergene, og danskerne er mere end godt repræsenteret. Interessen for Marrakech har oplevet et enormt boom inden for de seneste 5 år, og tendensen ser ud til at fortsætte. Det er ikke så underligt, for denne by har simpelthen det hele: utallige historiske og kulturelle seværdigheder, en rig og raffineret madkultur, smukt udført håndværk, sublime dekorative detaljer samt en helt særegen stemning i byens små, smalle gader og stræder – for bare at nævne noget af det, der kan opleves her. I november 2017 udkom forfatterens første bog om Marrakech med stor succes: Marrakech – smag, steder og stemning. Efter at have erfaret, at mange rejsende på trods af bogens størrelse har medbragt den til Marrakech og har brugt den som guide, imødekommer hun dette behov ved at skrive en ny udgave i et mere handy format, som gør det nemmere at have den med på rejsen. Det har samtidig givet muligheden for at udvide indholdet betragteligt, så bogen nu er det tætteste, man kommer på en komplet guide til Marrakech – personligt oplevet og indlevende fortalt. Den første af sin art på dansk – og på andre sprog i øvrigt. Bogens emner inkl. masser af fakta og gode tips: Historie & kultur • Seværdigheder & museer • Cafeer & restauranter • Riads & arkitektur • Parker • Kulturhuse & gallerier • Hammam • Håndværk & shopping • Souk & markeder • Praktisk information Om forfatteren Maria Wittendorff er exam.art. i arabisk og mange- årig skribent og redaktør på magasiner og bøger. Hun har i 30 år rejst i Nordafrika og er drevet af mødet mellem kulturer, forståelsen af historiens cirkler og nysgerrigheden efter at udfordre og udvide sin egen begrebsverden.
-
138,95 - 178,95 kr. Som titlen på bogen antyder, er omdrejningspunktet pissegod mad.Bogen her skal ses som en samling af de mest populære og lækre retter fra mine platforme. Det er en forlængelse af mit populære univers på de sociale medier ’’Pissegodmad’’.Bogen indeholder en masse nemme, hurtige og velsmagende måltider, som passer perfekt ind i en travl hverdag.Bogen skal bruges som inspiration til aftensmaden, både for dig, som vil have det hurtigt overstået, men også for dig, som gerne vil bruge lidt ekstra tid.Mit håb er, at I vil bruge bogen, når I gerne vil lave et velsmagende og lækkert måltid til dem, I elsker, uden at skulle byen rundt for at finde krydderierne.Om forfatterDavid Kallestrup Pedersen er tidligere politibetjent ved Nordjyllands Politi. Her har han primært været operativ på gadeplan. Udover det, har han undervist i magtanvendelse, konflikthåndtering og førstehjælp. Han er pt. på orlov fra politiet. På nuværende tidspunkt er han selvstændig influencer, madblogger og kogebogsforfatter. Han er medejer af virksomheden Novus, som sælger miljøvenlige alternativer til opvaskemaskinen og vaskemaskinen. Davids kærlighed til de simple, lækre og hurtige retter kommer virkelig til udtryk i denne bog. Specielt de kreative og lækre pastaretter.E-bogen er lavet i fixed format
-
158,95 - 198,95 kr. En kage er ikke bare en kage. Det er en sammensætning af ideer, tanker, smage og sanseindtryk samlet i et visuelt udtryk, og i Glazekager viser Anne-Mette Juul Svensson, hvordan du med en spejlblank glaze kan kreere dine egne små kunstværker, som alle står unikt med deres farver og indhold.Bogen følger dig gennem alle trin på vejen til at kunne glaze dine egne kager; lige fra ingredienser og temperaturer til konsistenser og indhold: kort sagt alt det, der skal til for at skabe de smukkeste glazekager.Bogen leverer desuden viden og læring om mulige fejltrin undervejs, så du altid kan slå op og lære af en glaze, der måske ikke lige blev, som du ønskede. Den byder velkommen i et univers af smukke, tilnærmelsesvist perfekte kager, men udfolder også et pyt-afsnit, hvor enhver kage kan ’reddes’ med strategisk pynt og ikke mindst kærlighed.Og selvom det handler om både viden, mod og passion, skal det først og fremmest være sjovt.Bogen er til alle, der har lyst til at bevæge sig ud på et glazeeventyr og kreere smukke, fantasifulde, lækre og farvestrålende kager, man kan spejle sig i – længe.Om forfatterAnne-Mette Juul Svensson er født i 1983 og har en kandidatgrad fra RUC i psykologi og sundhedsfremme og sundhedsstrategier. Hun arbejder til daglig i Rigspolitiet. Anne-Mette er billedkunstner og passioneret og autodidakt kagenørd, der har googlet og instagrammet sig til viden og ikke mindst erfaring med moussekager, chokoladearbejde og i særdeleshed glazekager. Af og til holder Anne-Mette kurser hjemme hos sig selv i glaze. I dag er Anne-Mette bl.a. blogger for Callebaut Nordic.E-bogen er lavet i fixed format
-
- Opskrifter fra køkkenet på Garden of Lemons
198,95 - 258,95 kr. Kogebogen CITRONER er blevet til i køkkenet på fincaen Garden of Lemons, der ligger midt i en gammel citronplantage lige uden for en lille andalusisk landsby syd for Granada. Her hænger citronerne lysende i træerne en stor del af året. Det mest eventyrlige sted at skrive en kogebog om citronen og dens verdenskøkken. Opskrifterne fra køkkenet på Garden of Lemons hylder det grønne køkken. Grøntsager, frugter og krydderurter fryder øje, næse og gane og åbner for en fest på tallerkenen. Opskrifterne er grønne, men retterne kan i lige så høj grad bruges som tilbehør til måltider med fisk, fjerkræ og kød.Inspirationen er hentet fra rejser rundt i verden, og vi oplever, at trådene samles i den mad og de måltider, vi sætter sammen. Maden i bogen er i særdeleshed inspireret af Mellemøsten og Middelhavsregionen, hvor citronen gror overalt, og hvor vi har opholdt os meget. Vi fascineres af kombinationen af smage, teksturer og farver, der samles i et måltid bestående af flere mindre retter.Vi ønsker, at bogen må inspirere til at gå på opdagelse i køkkenet. Bruge sanserne og udnytte årstidernes skiften som sigtelinjer, og bruge råvarer med kort afstand mellem jord og bord. Bruge håndfulde af krydderurter, og bruge løs af krydderier fra citronens verdenskøkken: kanel, koriander, kardemomme, muskatnød, allehånde og nellike …Lad citroner i lange baner vise deres skønhed og inspirere sanserne i måltider, som kunne de være de taget ud af eventyrene i tusind og én nat. Bogen fotograferes af én af Danmarks bedste madfotografer Mikkel Adsbøll. Om forfatterne Henrik Vilain og Ingo Schauser har sammen skabt det kulturelle refugium Garden of Lemons syd for Granada. Man spiser godt i den andalusiske oase. Med en baggrund som professionelle klassiske musikere stod det ikke naturligt skrevet i kortene, at de skulle arbejde med mad og skrive en kogebog, men de har altid begge haft lyst til god mad, vin og fællesskab omkring bordet. De har boet flere år i Frankrig og Italien, rejst meget, givet koncerter verden rundt og undervejs oplevet mange landes køkkener og traditioner. Desuden arbejdede Henrik i løbet af sine musikstudier i Paris på den 2-stjernede Michelin-restaurant Apicius. Ingo og Henrik elsker at lave mad, opleve kultur og mennesker – og få ideer til nye retter på Garden of Lemons.
-
- De Franske Alper
248,95 - 289,95 kr. Flere end en halv million danskere bruger cyklen til mere end transport. De er cykelmotionister. Og mange er mere end det. Meget mere. De er passionerede og stærkt dedikerede cykelryttere. De dyrker deres sport og hobby i den lokale cykelklub eller alene på landevejene. Træder alt fra 50 til 500 km på asfaltveje og stier hver uge. Pudser og plejer deres elskede racercykler, som var der tale om familiens efternøler. Deltager i tusindtal i amatørcykelløb fra marts til oktober. Fælles for en meget stor del af de danske cykelmotionister er en drøm om at cykle op ad Col du Galibier, Alpe d’Huez og andre af de bjerge, mange af os kender fra Tour de France. En drøm om at være grimpeur – en tohjulet bjergklatrer. Intet sted i verden er mere sagnomspunden end De Franske Alper. Mange af os kender dem fra tv og ferier, og de udgør et perfekt mål for en cykelrejse pga. de relativt korte afstande mellem interessante cykelbjerge. Kort sagt: Du kan bruge mere tid på at cykle frem for at sidde i din bil. Denne bog er et væsentligt tråd på vejen mod tinderne i De Franske Alper. Den ultimative guide til dig der overvejer eller har besluttet at leve drømmen ud. Eller dig der bare gerne vil nyde nog- le af Frankrigs største, bedste og smukkeste cykelbjerge i billeder og på skrift. Grimpeur giver dig overblikket over en række bjerge i De Franske Alper. Her er kendte bjerge som Col de la Croix de Fer. Men her er også blevet plads til mere ukendte stigninger som Col de Sarenne og Col de la Forclaz de Montmin. Alle bjerge er beskrevet med stigningsprocenter, længde, højde, grafik og særlige udfordringer. Desuden rummer bogen smukke billeder af hver enkelt stigning. Du kan også læse om overnat- ningsmuligheder i nærheden samt visuelt få overblikket over forskellige rutemuligheder op ad de enkelte bjerge. Dertil kommer en udstyrsguide og en træningsplan, som kan hjælpe dig med at komme i form til at cykle i bjerge. Med denne bog i hånden er du godt rustet til at tage den store tur og cykle flere bjerge over en, to eller tre ugers ferie. Men du kan lige så vel bruge den, hvis du kun har en enkelt cykeldag eller to til rådighed og går efter at besejre ét eller to bjerge. Altså: En komplet og samtidig smuk og enkel cykl-selv-guide. Om forfatteren Jesper Nygaard er uddannet journalist og passioneret cykelrytter og fortabt i de europæiske cykelbjerges skønhed og historie. De seneste to år har han opholdt sig adskillige uger i de franske alper – udelukkende for at cykle kendte og ukendte stigninger. De erfaringer, Jesper har høstet via sin ture og oplevelser, vil han gerne give videre til ligesindede cykelromantikere. Så flere finder ud af, at det ikke kun behøver at være en drøm at cykle i bjerge. Det kan faktisk relativt nemt lade sig gøre. Og de fleste kan være med. Uden at skulle bruge alle vågne timer på at træne op til det.
-
- 8 uger der styrker dit helbred
248,95 kr. På 8 uger får du redskaber til, hvordan du via kosten kan mindske dine gener/symptomer, styrke fordøjelsen, dæmpe inflammation og dermed give dig mere energi i din hverdag.Med udgangspunkt i ernæringsterapi og functional medicine fra USA vejledes du til en livs- stilsændring, som helt grundlæggende er baseret på at optimere din fordøjelse og mindske inflammation. Din fordøjelse skal være en fornøjelse, intet mindre! Fordøjelsen er helt afgørende for, om du får næringsstoffer og energi ud af den mad, du spiser. Derfor vil en del af bogen omhandle, hvorledes du gennem kosten kan optimere din fordøjelse, dels gennem en eliminations- diæt samt praktiske fif til at stimulere og toptune fordøjelsen. En optimal fordøjelse støtter din krop hele vejen rundt, hvilket er noget, der kan gavne alle.Ved hjælp af en 5 ugers eliminationsdiæt giver bogen også mulighed for at teste for fødevaresensitivitet, som kan forekomme i det skjulte og give anledning til en kronisk inflammatorisk tilstand i kroppen.Inflammation spiller en stor rolle i en lang række forskellige sygdomme som astma, eksem, allergier, psoriasis, leddegigt, slidgigt, diabetes type 2, åreforkalkning og forhøjet blodtryk. De har alle det tilfælles, at inflammationen er forhøjet. Med antiinflammatorisk kost dæmpes inflammation i kroppen, og immunforsvaret styrkes.Med bogen får du:Uge for uge et program, der motiverer og guider dig igennem øvelser og opskrifter3 ugers kostplan med dertilhørende smagfulde opskrifterRegistreringsskemaer: Symptom-, kostregistrerings-, mål-, vægt- og provokationsskemaEn masse viden om fordøjelsen, immunforsvaret, inflammation og antiinflammatorisk kostIgennem de seneste 4 år har adskillige kursister gennemgået 8 ugers forvandling i Pernilles klinik. Hør om 4 kvinders forløb i bogen, hvor de ikke bare halverer deres symptomer, men også får et liv med mere overskud, bedre søvn og energi.Om forfatterenPernille Kruse er cand.scient. i humanbiologi og ernæringsterapeut DET® og driver sin egen klinik, Ernæringslinjen, i Faxe. Hun arbejder ud fra principperne i functional medicine fra USA og tager udgangspunkt i, at alle mennesker kan påvirke dysfunktioner i kroppen (fx kroniske livsstilsygdom- me) ved hjælp af kosten samt ændringer igennem andre livsstilselementer såsom søvn, motion, stress og relationer.
- Bog
- 248,95 kr.
-
- En guide til nære oplevelser i naturen for hele familien
165,95 kr. Det er blevet overordentlig populært at overnatte i shelter, og i Danmark er der bygget mange af slagsen, både af private, kommuner og af Naturstyrelsen. De er alle til rådighed for friluftsfolket, og de bliver flittigt brugt. Alene i 2017 var der flere end 165.000 registrerede overnatninger i hele Danmark.Men – der er plads til mange flere derude, og overnatte i shelter kan man gøre hele året, blot man har grej og kundskaber i orden. Shelterlivet giver rigtig gode oplevelser for både familier, venner og par, der finder fællesskabet og hyggen derude i naturen. Fordelen ved sheltere er, at de både kan bruges af vandrere på vej gennem naturen og af folk, der blot tager ud med shelteret som mål og får en god naturoplevelse dér. Sidstnævnte løsning giver mulighed for at tage mere udstyr med til spændende madlavning og til aktiviteter på stedet.Bogen henvender sig både til begyndere og til mere erfarne. Den gennemgår, hvordan du finder shelterne i Danmark, hvordan du vælger det rigtige shelter til din tur, hvilket grej der er nødvendigt og praktisk, og hvad du skal holde dig for øje, hvis du vil overnatte på alle årstider og i al slags vejr. Dertil kommer masser af tips og ideer til aktiviteter derude såsom madlavning over bål, træsnitning og andet håndværk, fx bygning af et ”Nak og Æd-bord”, sankning af urter, lege til børn og meget mere, der kan gøre din sheltertur mere indholdsrig og interessant. Endelig er der ideer til, hvordan du kan bygge dit eget shelter hjemme i haven, og hvordan du kan lave et primitivt shelter på en plads i naturen, hvor du har tilladelse.Om forfatterenRené Ljunggren er forhenværende redaktør, turleder og turansvarlig på Outsite.org. Siden tidlige studier i antropologi med interesse specielt for samernes, eskimoernes og de nordamerikanske indianeres kultur i arktiske egne har René været beskæftiget med friluftsliv og fjeldvandring i kølige klimaer. René har 48 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland. I 1992 startede han først Vildmarksskolen, der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv – og lidt senere Vildmarksrejser, der arrangerede vandre- og fisketure i de nordiske fjelde og Grønland samt fjeldskiture i Norden. René har gennem mere end 10 år undervist i vildmarksliv og fjeldvandring i flere ungdomsskoler og oplysningsforbund med efterfølgende fjeldture og har gennem flere år været guide i Kebnekaisefjeldene og senere i Grønland. Han er desuden forfatter til bøger om fjeldvandring.
- Bog
- 165,95 kr.
-
- Grønne håndmadder, sandwich og burgere
158,95 - 198,95 kr. Tiden er til at spise grønnere, sundere og mere bæredygtigt. Og det gør du bedst ved at blive gode venner med grøntsagerne og værdsætte dem for deres uforlignelige evner. De kan meget mere, end vi går og tror! Denne bog handler om plantebaseret pålæg og de tæt på uendelige muligheder, der findes, for lækre, smagfulde kombinationer. Om hvordan du kan skifte den klassiske rugbrødsmad med leverpostej eller spegepølse ud med planter – grøntsager kan nemlig snildt spille hovedrollen på dit rugbrød eller i din sandwich, som kan få liv, farve og smag, du ellers ikke har haft kendskab til. Det skal være simpelt at spise plantebaseret. I denne bog får du opskrifter på geniale basissmørelser som hummus, guacamole og pesto, du kan have stående på køl, og som let kan tages ud og smøres på et stykke ristet surdejsbrød eller en helt frisk skive rugbrød. Du får også inspiration til mættende sandwich, de friske af slagsen, og smagfulde burgere, der skriger efter at få lov at blive præsenteret for venner og familie en fredag aften. At dykke ned i planternes univers er i virkeligheden legende let, fascinerende og giver dig plads til at udforske verden og udvide din horisont. Glæd dig til en grønnere hverdag, hvor dine smagsløg bliver udfordret, og du opdager, hvor let og herligt det er at spise plantebaseret. Om forfatteren Asta Just Schack har det meste af sit unge liv haft en stegepande i hånden. Inden for de seneste år har fokus primært været på det plantebaserede madunivers, og gennem Instagram-profilen @eatingthemplants bliver flere tusinde følgere dagligt inspireret af de plantebaserede retter, hun præsenterer på smukkeste vis. I foråret 2018 debuterede Asta Just Schack med bogen Et Simpelt Grønt Liv, som kombinerer hendes passion for økologisk, plantebaseret og bæredygtig mad med et fint, æstetisk udtryk.
-
185,95 - 258,95 kr. Østers er både elsket og hadet af danskerne. Tidligere var østers en fattigmandsspise, men i dag er de en luksus, der inviterer til nytænkende smagskombinationer og evig kreativitet i køkkenet.Dyk ned i 30 unikke opskrifter i dit nye østersmanifest opdelt efter naturens sæsoner og farver. Brug den som et opslagsværk, en guide, eller bare som inspiration – uanset om du er garvet eller nybegynder. Du finder både klassiske opskrifter fra det franske køkken og opskrifter i den mere eksperimenterende og udfordrende ende.Bogen tapper ind i vor tids bæredygtige tidsånd, hylder de urgamle konserveringsmetoder som syltning og fermentering, og opfordrer danskerne til at spise danske invasive østers året rundt. Det er tid til at hoppe i det bæredygtige forklæde, fordi østers er fremtiden.Den skal frem fra hylden, når hverdagen skal gøres en lille smule mere magisk – også selvom tiden er knap.Udover Jonas Harboe Frederiksen bidrager følgende danske mesterkokke med deres historie og identitet spejlet i en østersopskrift:– Alexandra Bækgaard Carstensen, køkkenchef på Easy Peacy– Nicolai Nørregaard, køkkenchef og medejer af Kadeau– Elisabeth Madsen, dessert- og konditorchef på Falsled Kro– Julian Elkjær, tidligere Kong Hans og nu køkkenchef på Salon– Magnus Brandenburg Carlsen, assisterende køkkenchef på Alchemist– Sebastian Holberg, tidligere Geranium og nu Danmarks kandidat til VM for kokke, Bocuse d’OrForord af Martin KongstadOm forfatterJonas Harboe Frederiksen er kok og stifter af østers-konceptet PINK OYSTER. Han har før arbejdet på Michelin-restauranter i København og Paris, men arrangerer nu østersoplevelser, pop-ups og private spiseoplevelser.På trods af sine 29 år har Jonas Harboe Frederiksen flere priser på CV’et – herunder prisen for den mest innovative østers på Danmarks Østersfestival. Med sine bornholmske rødder er han stærkt inspireret af naturen og arbejder ud fra en bæredygtig tilgang.E-bogen er lavet i fixed format
-
- Om at vandre sig til svar på livets store spørgsmål
168,95 - 206,95 kr. I bogen følger man forfatterens konfrontation med livets store spørgsmål; Hvad vil hun egentligt med sit liv? Hvem vil hun gerne være? Og kan en krævende gåtur gennem Caminoens parallelunivers løse så komplekse spørgsmål? Som forvirret og firetyveårig tog Simone sit livs største beslutning. Hun sagde sit job op som kommunikationsmedarbejder i et godt firma til fordel for en 800 kilometer lang gåtur. I forsøget på endelig at gøre noget drastisk og anderledes ved sin tilværelse satte hun sig for at gå Den Franske Camino fra Saint-Jean Pied de Port i Frankrig til Santiago de Compostela i Spanien. Helt alene. Kvartlivskrise på Caminoen er en bog om at turde tage springet. Om at turde gå imod alle ydre forventninger og endelig gøre noget for sig selv, og ikke for andre. I foråret 2018 tog Simone afsted mod Frankrig. Men ville hun overhovedet kunne klare turen helt alene? Både fysisk og mentalt? Et angstprovokerende valg. For hvad ville sejre? Tryghedens velkendte rammer eller ambitionen om et anderledes liv? Velvidende, at tvivl omkring beslutningen ville opstå undervejs, begav hun sig alligevel ud på en ukendt rejse, der potentielt kunne ændre hendes liv. Tag med Simone på en eventyrlig vandrerejse, når hun gennem indlevende og ærlige dagbogs- beskrivelser og billeder beretter om livet på Caminoen. En rejse hvor tiden går i stå, hvor ubesvarede spørgsmål besvares og hvor tankegange og tilgange til livet langsomt ændres i takt med, at kilometerne tilbagelægges. Kvartlivskrise på Caminoen indeholder også praktiske oplysninger samt tips og tricks til den vandrelystne. Om forfatteren Simone Jespersen (født 1993) er cand.mag. i dansk og kulturforståelse fra Aalborg Universitet, og har de sidste 3 år arbejdet med kommunikation og sociale medier. Hun har altid haft en stor passion for det frie liv i naturen, hvor hun gennem Instagram-profilen @simonejespersen dagligt lader flere tusinde følgere inspirere af både friluftsliv og plantemad. Simone er opvokset i Hirtshals og bor til dagligt i Aalborg, hvor hun planlægger hendes næste rejse.
-
- 150+ restauranter, barer & cafeer
168,95 - 206,95 kr. Spis i Rom er den hidtil største restaurantguide til den italienske hovedstad, som er et af danskernes absolut favoritrejsemål. Ingen har tal på antallet af spisesteder i Rom, men de kan tælles i tusindvis. Så hvor skal man gå hen, og hvordan undgår man turistfælderne? Bogen giver svaret og viser vej til både det klassiske og det moderne romerske måltid, til det hurtige og det billige måltid og også til særlige stunder, hvor det skal være det helt store udtræk. Mere end 100 restauranter er prøvespist og beskrevet af de to forfattere, der kender byen på nærmeste hånd. Jesper Storgaard Jensen har været bosat i Rom i mere end 20 år og Jesper Uhrup har besøgt byen flere gange årligt siden sit første besøg i 1979. Spis i Rom guider også den Rom-rejsende til byens bedste fødevaremarkeder, delikatessebutikker, vinbarer og ikke mindst byens bedste kaffesteder. Endelig bliver læseren sat godt og grundigt ind i den romerske ”spisekultur” – hvornår og hvordan, hvad med drikkepenge etc. De mange restaurantbeskrivelser bliver naturligvis krydret med et væld af Rom-fotos, der viser spisesteder, stemninger, mennesker, markeder m.v. Guiden er praktisk inddelt i kvarterer, og de forskellige kvarterer vil kort blive beskrevet således, at restauranten/spisestedet placeres i en ”social-antropologisk kontekst”. Om forfatterne Jesper Storgaard Jensen (f. 1964) er cand.ling.merc. i italiensk og har siden 2008 arbejdet freelance som journalist, fotograf, oversætter m.v. Han skriver bl.a. for Weekendavisen, Jyllands- Posten, Børsen, gastro og en lang række magasiner og aviser. Jesper er allerede forfatter til to Rom-guider og en guide, der omhandler Norditalien og Toscana. Jesper Uhrup Jensen (f. 1965) er journalist og forfatter og har siden 2005 været chefredaktør på magasinet gastro. Han har tidligere været tilknyttet bl.a. Politiken, Samvirke og Danmarks Radio.
-
158,95 - 189,95 kr. Klinisk diætist Julie Gråbech giver med denne kogebog en lang række lækre, smagfulde og næringsrige veganske opskrifter, der er nemt og overskueligt opbygget. At spise vegansk er noget, der deler vandene, og ikke mindst når det handler om veganske børn. Som forælder eller andre med interesse for vegansk mad kan det være svært at finde hoved og hale i de forskelligartede og ofte mangelfulde anbefalinger, der bliver givet omkring den veganske kost. Derfor har bogen, foruden mere end 50 superlækre og børnevenlige opskrifter, en kort og grundlæggende introduktion til vegansk ernæring, som giver en basal indføring i vegansk kost til børn fra 2 år med information om de vigtigste mikro- og makro-næringsstoffer i den veganske kost, samt et afsnit omkring, hvordan du imødekommer kræsenhed hos børn. Du finder børnevenlige opskrifter på thailandsk wok, lækre supper, smoothies, mandel- og nøddemælk, spreads, mellemmåltider, bagværk og også opskrifter på veganske udgaver af en række af børnenes klassikere: risengrød, pizza og pizzasnegle, lasagne, brunchpandekager, frugtsalat og ikke mindst is. Om forfatteren Julie Gråbech er uddannet klinisk diætist og mor til to børn. Hun har foruden sin faglige baggrund og viden også et mangeårigt personligt kendskab til og passion for den plantebaserede kost, og hun elsker at gå i køkkenet og skabe nye spændende og sunde, velsmagende veganske retter. Med denne kogebog ønsker hun at give alle, der har med veganske børn at gøre, et solidt og fagligt funderet grundlag, som sikrer en sund og velsammensat vegansk kost. Uanset om du er forælder, pædagog eller sundhedsprofessionel, vil kogebogen kunne anvendes som et overskueligt opslagsværk.
-
198,95 - 258,95 kr. Perfektion. Hvad enten det handler om arbejdsliv, familieliv eller fritidsinteresser, er det umuligt at opnå. Alligevel stræber mange efter det. Bogens omdrejningspunkt er de udfordringer og konsekvenser, der følger med livet som perfektionist, samt hvordan man med egenterapeutiske øvelser kan arbejde sig væk fra perfektionismens uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. Et menneskes stræben efter perfektion kan bunde i flere ting. For mange er det en måde at stræbe efter at blive mere lykkelig, hel, accepteret eller god. Altså et godt menneske. Hovedparten af perfektionister synes ikke selv, at de er perfekte. Mange ved dog samtidig godt inderst inde, at de konstant forsøger at optimere sig selv for at blive det. Men det kan have alvorlige konsekvenser at stræbe efter det perfekte selv, det perfekte liv, de perfekte mål. Mange har sideløbende psykiske vanskeligheder, og hovedparten søger ikke professionel hjælp. I hvert fald ikke førend problemet har ført store vanskeligheder eller mere alvorlig psykisk lidelse med sig. Typiske følgevirkninger er blandt andet stress, angst, depression, manglende livsglæde eller mening i livet samt lavt selvværd. Bogen henvender sig til mennesker, der ønsker at arbejde med sig selv, og mennesker, der lever sammen med eller kender en perfektionist og ønsker øget forståelse. Bogen er også relevant for behandlere, der arbejder med perfektionisme og gerne vil vide mere om, hvordan man kan forstå og arbejde terapeutisk med perfektionisme. Anden del af bogen er øvelsesorienteret og handler om, hvordan man ved hjælp af refleksionsopgaver kan påbegynde arbejdet med at reducere sine perfektionistiske tendenser og søge hen imod et lettere og friere liv. Om forfatteren Marie-Louise Vandborg Svane Dehn er autoriseret psykolog og videreuddannet specialist i psykoterapi og klinisk psykologi med særligt speciale i depression, angst, stress, og perfektionisme. Hun har i løbet af de sidste 10 år arbejdet i psykiatrien og har ved siden af privatpraksis, hvor hun har klientforløb, supervisionsforløb og undervisningsopgaver. Marie-Louise skriver løbende artikler og vandt i 2009 en pris for formidlingsevnen i forbindelse med fremlægning og formidling af en litterær forskningsundersøgelse blandt Gentofte Hospitals netværk for unge forskere.
-
198,95 - 258,95 kr. NÆSTEN VEGETAR er en kogebog med enkle opskrifter, mange grøntsager og en smule kød. På baggrund af klimaforandringerne inspirerer forfatterne til en radikalt ny og udogmatisk tilgang til vores måde at spise på. I denne bog er kødet ikke tallerkenens midtpunkt, men det er heller ikke skåret helt væk. I stedet optræder det som tilbehør, krydderi eller smagsgiver. Opskrifterne i bogen er en blanding af spændende klassikere fra hele verden, udviklinger af kendte danske livretter og eventyrlige gastronomiske påfund. Næsten Vegetar er skrevet til den undertiden ambitiøse hjemmekok, men tilberedningstider i omegnen af 30 minutter og korte velkendte ingredienslister gør den anvendelig hver eneste dag.Dette er en bog i og til klimaforandringernes tid. Men det er også en bog fuld af kærlighed til mad og den historie og kultur, som knytter sig til de retter, vi elsker; til smag, aroma, farver og kreativitet, til det afslappede og personlige køkken. Man får ikke bare lyst til at spise maden i bogen, men også at tilbringe tid i køkkenet med at lave mad, omgivet af smukke råvarer og køkkenets sanselige rammer.Om forfatterneAnders Kvorning og Malte Gaarde Meyenburg har skrevet en meget personlig kogebog, som viser den måde, de selv spiser på. De er ikke dogmatiske vegetarer, men spiser plantebaseret det meste af tiden og bruger kød som tilbehør, tilsmagning, til særlige lejligheder eller når de er på besøg hos familie. De er først og fremmest madelskere og ønsker at bruge den planetariske krise som springbræt til endnu større madglæde gennem nye kulinariske opdagelser. Forfatterne har tidligere udgivet bøgerne Vild fisk og Grøntsager.E-bogen er lavet i fixed format
-
168,95 - 206,95 kr. De fleste forbinder fitness og hård træning med et solidt indtag af kød for at få proteiner nok til opbygning af muskler. Men hvis du tror, at grøntsager kun er for slapsvanse, så kan du roligt tro om. Den tidligere professionelle håndboldspiller Casper Bilton giver opskriften på, hvordan du kan komme i dit livs form med en sund plantebaseret kost. Det giver ikke blot god mening, men er også for længst videnskabeligt bevist:• Jo sundere du er, jo nemmere er det for dig at komme i form.• Jo grønnere du spiser, jo lettere er det at smide de overflødige kilo.• Jo mere du fokuserer på at spise en kost med de rigtige proteiner og kulhydrater, jo mere energi vil du have i din træning og hverdag. Denne bog vil guide dig igennem kosten, som du skal spise for at få succes med din træning. Den plantebaserede kost vil give dig et boost, som du aldrig før har prøvet, og gøre træning og motion en del sjovere og mere spændende. Bogen kan bruges af enhver, som gerne vil i form, men kan også læses af professionelle atleter, som har brug for inspiration til at nå deres målsætninger. Casper Bilton giver svar på, hvor vi skal få de gode næsringsstoffer fra, hvordan kostplanen skal se ud, og hvorfor vi bør spise grønnere. Han går i dybden med nogle af de vigtigste studier, giver ny viden omkring menneskets anatomi og kosten, berører de vigtigste sundhedsmæssige fordele ved den plantbaserede kost, og hvordan vi kan undgå mange livsstilssygdomme, så vi kan forblive aktive, også efter de 50. Også Casper Biltons personlige beretning indgår: Hvordan han valgte at skifte kost for at opnå en bedre præstation og på kort tid opnåede imponerende resultater, samtidig med at han slap af med kronisk astma, dårlig hud og en mental løbeblokade. Endelig er der sidst i bogen et powerfyldt træningsprogram samt 10 plantebaserede træningsopskrifter. Om forfatterenCasper Bilton har spillet professionel og elitehåndbold, siden at han var 18 år. På rejsen til at forbedre sine præstationer stødte Casper på den plantebaserede kost, og efter at have eksperimenteret med kosten i et stykke tid, besluttede han at forblive på kosten og uddanne sig selv til plantebaseret kostvejleder & personlig træner. Igennem de seneste år har han hjulpet alt fra ungdomsspillere i diverse sportsgrene til landsholdspillere i håndbold. Casper blev kåret til Årets Veganske Atlet 2016 og driver Danmarks plantebaserede kost- & sportshjemmeside Earthlete.dk.
-
248,95 - 283,95 kr. Chokolade er en klassiker i det søde køkken. Men chokolade har ry for at være svært at mestre, og søger man råd, møder man et hav af teknikker og holdninger, som kan være svære at gennemskue. Denne bog går i dybden med teknikkerne og hjælper dig med at finde de arbejdsmetoder, der passer til dine ønsker, dit udstyr og dit tempo.Bogen er inddelt i fire sværhedsgrader, som udfordrer med spændende smagssammensætninger og design. Her er mere end 100 teknikker og opskrifter til fyldt chokolade, trøfler, flødeboller og chokoladedekorationer – til utallige kreative timer for alle, der finder glæde i chokolade.Chokoladehåndbogen er den essentielle grundbog, der hjælper alle til at komme i gang med eller blive dygtigere til chokoladekunsten. Godt håndværk kræver både gode teknikker og kreativ inspiration. Og belønningen er stor, når man får skabt smuk, blank chokolade med det helt rigtige knæk og fantastisk smag!Om forfatterTrine Juel Clement står bag bageglad.dk, den populære mad- og livsstilsblog. Hun elsker det søde køkken, især chokolade, og er selvlært ud af en familie af madelskere. Hun elsker at eksperimentere og ikke mindst at dele oplevelserne med andre. Trine tror på, at friske råvarer og mad lavet fra bunden er altafgørende for den gode smag, og på baggrund af hendes opvækst i Japan henter hun ofte inspiration fra det asiatiske køkken. Denne bog er blevet til ud fra Trines drøm om at skabe en grundbog inden for chokolade, som kan hjælpe andre, på alle niveauer, med deres chokoladedrømme. For Trine er chokoladehåndværket et kreativt frirum, som hun har dyrket i mere end 15 år, og hun brænder for at inspirere andre. Trine bor i Nordsjælland med sin mand og (snart) to små piger.E-bogen er lavet i fixed format
-
168,95 - 258,95 kr. Pak en kurv med råvarer, fyld en kasse med brænde, få ungerne i tøjet og drag afsted. Ud i naturen for at lave bålmad. Snobrød og skumfiduser kan være hyggeligt, men der er så meget andet, man også kan lave – og det behøver ikke at være besværligt.Familien Tram bruger bålet som omdrejningspunkt for gode stunder sam men på alle årstider. I Bålmad for børn deler de deres bedste opskrifter på nemme bålretter, som de fleste vil elske. En lille smule forberedelse gør hele forskellen, så det frem for at blive frustrerende og besværligt bliver sjovt, velsmagende og inkluderende, så selv de mindste kan være med.Du finder selvfølgelig de oplagte klassiske opskrifter på pandekager, æbleskiver og chili con carne. Men også nye retter såsom Finns hoisinruller, quesadillas, sliders og hjemmelavede cup-noodles. Med hver ret får du en komplet guide til, hvilke råvarer der skal pakkes i madkurven, hvilket udstyr du får brug for, hvordan du bedst bygger og tænder bålet, og selvfølgelig trinfortrin instruktioner til, hvordan du laver retterne.Bålmad for børn er opfølgeren til succeserne Bogen om bålmad og Grøn bålmad af parret Nicolai og Eva Tram. Denne gang har deres to drenge, Finn og Bjørn, også givet en hånd med.Om forfatterEva H. Tram har arbejdet som gastronomisk skribent og redaktør for magasiner og guides i mange år, inden hun nærmest ved et tilfælde samlede kameraet op og lod sin madglæde vitalisere sig i billeder også.Nicolai Tram har som kok arbejdet på toprestaurater i ind- og udland, før han forlod restaurationsbranchen for i stedet at lave tv. Med denne bog markerer han en nyfunden kærlighed til maden og ikke mindst ilden.E-bogen er lavet i fixed format
-
- Få styr på din tarmflora og bliv rask
198,95 - 248,95 kr. GAPS ® er lanceret af neurolog, ernæringsekspert og mor til en forhenværende autist, Natasha Campbell-McBride. Det står for Gut and Psychology Syndrome, en fælles betegnelse for diagnoser og symptomer med rod i en tarmflora, der er ude af balance. Ud over sin egen kliniske erfaring og forskning har Natasha Campbell-McBride udviklet kuren på baggrund af kollegers erfaringer, der er indsamlet og/eller dokumenteret gennem knap 100 år. GAPS-kogebogen handler om den køkkenmæssige side af GAPS-kuren. Ud over at udstikke de overordnede retningslinjer bringer bogen de lækreste opskrifter på hjemmelavet mad af gode råvarer, hvor trends som økologi, dyrevelfærd, gamle madlavningsteknikker, fermentering, fondkogning, juicing samt brug af smør og masser af andre gode, gammeldags fedtstoffer er i højsædet. Man lærer, hvordan man i en periode af sit liv kan lave velsmagende sukker- og stivelsesfri GAPS-mad til hverdag og fest året rundt – med et bedre helbred som gevinst. Nyere tids boom i forskning i tarmmikrober slår fast, at grundlaget for sundhed og trivsel skal findes i fordøjelsen. Det er altså her, vi skal sætte ind, hvis vi ønsker at reparere helbredet. Vælger du at følge GAPS-kuren, er denne kogebog din bedste ven i køkkenet! Om forfatteren Signe Gad er selvlært madentusiast og udvikler af opskrifterne i GAPS-kogebogen. Uddannet skuespiller, lærer i alexanderteknik samt freelance speaker. Blogger og artikelskribent i forskellige tidsskrifter. Efter 4 intense år med GAPS-mad, research og eksperimenteren springer hun nu ud som kogebogsforfatter , idet hun har skrevet den kogebog, som hun selv manglede, da hun for 4 år siden tog sagen i egen hånd for at hjælpe sin datter af med den mavepine, der havde hjemsøgt hende i 7 år. Som en sidegevinst har hun også selv fået has på diverse fysiske plager ved at følge GAPS-kuren.
-
- Helt tæt på
178,95 - 233,95 kr. Pragtbuksebi. Sortplettet blåfugl. Purpurmåler. Biulvguldhveps. Den danske natur er fuld af smukke og fascinerende smådyr, som slet ikke får den anerkendelse og opmærksomhed, som de fortjener.Igennem de sidste seks år har naturfotograf Lars Kristensen fotograferet insekter og spindlere i det meste af Danmark. Formålet er igennem smukke, detaljerede og farverige billeder at vise, hvor enestående de mindste dyr i den danske natur er, også når man kommer helt tæt på.Bogen indeholder billeder af 100 forskellige smådyr, fra almindelige arter, som kan ses i haven, til de helt sjældne, der kun lever få steder på helt specielle naturlokaliteter.Alle er de unikke og smukke på hver deres måde, og så små de end er, bidrager de alle sammen til at opretholde balancen og skønheden i vores natur.Bogens forord er skrevet af biolog Morten D.D. Hansen.Om forfatterLars Kristensen er selvudlært naturfotograf med speciale i makrofotografi, dvs. fotos af de mindste dyr i naturen. Han har fotograferet på et professionelt plan siden 2018. Ved siden af sit job som politibetjent driver han den lille fotovirksomhed Photobykristensen. Her sælges blandt andet plakater af de danske smådyr til private og til fx kommuner og virksomheder. Se mere på www.photobykristensen.dk og Instagramprofilen macrobykristensen. Forfatteren leverer makrobilleder til WWF – Verdensnaturfonden, og flere af hans billeder har været med i forskellige danske og udenlandske magasiner. Han har vundet flere naturfotokonkurrencer og har haft billeder med på diverse fotoudstillinger.E-bogen er lavet i fixed format
-
- Der ikke har noget sted at bo
98,95 - 138,95 kr. Når sorgen rammer, kan det føles, som om alt lys slukkes, og livet bliver mindre og mere tyst. Men sorg har et budskab. Sorg ønsker en stemme og en plads. For sorg er ikke bare sorg, og mørket behøver ikke at være så mørkt. Denne lille håndbog på din rejse i sorgen viser dig, at der er nye veje og lys for enden af tunnelen.Det handler om at erkende sorgen og se den dybt i øjnene. Når du først har taget et kærligt favntag med den, vil savnet falde til ro i dig, og du vil finde styrken til selv at udfylde tomrummet efter det, du har sagt farvel til.Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun er succesrig udgiver af en stribe bøger og driver desuden livsstilsbloggen Mettes Univers. Hendes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. Mette sender hver dag et selv kærligt boost til 80.000 følgere. Se mere på www.mettesunivers.dk
-
- I træning, samvær og partnerskab
198,95 - 248,95 kr. I tusindvis af år har det være kendt, at hunden er menneskets bedste ven. Den var det første husdyr, som blev tæmmet af mennesket, og er derfor også det dyr, som vi har den længste historie tilfælles med. Hunden er i dag blevet en sjælepartner, et familiemedlem og en bedste ven, som man altid kan læne sig op ad. Hunden erstatter for mange et menneskebarn, en ægtefælle eller en sambo. Vi lever et liv, hvor vi selekterer i langt højere grad end nogensinde før, men vi vælger ikke hunden fra. Den får topprioritet, og hos nogle hundeejere får den en langt højere prioritet end andre mennesker eller sågar os selv. Det er ’bare’ nemmere at være sammen med sin hund end at forholde sig til andre mennesker. Fordi hunden er så ren i sin kærlighed til dig som hundeejer. Denne bog har til formål at inspirere hundeejere og hjælpe dem til at forstå hunden på et endnu dybere plan – gennem en rejse, hvor de fleste aspekter omkring hunden bliver belyst. Så du som hundeejer ikke bare forstår din hund, men også forstår, hvordan det er at være din hund i den ydre såvel som den indre verden, den har sammen med dig. Denne bog giver jer en endnu større mulighed for at udvikle jer sammen. Forfatteren og de to medforfattere gennemgår de emner, som de finder vigtigst, når man har hund. Alt fra hundens anatomiske opbygning, og hvad den oprindeligt er avlet til, til dens mange kommunikationsformer, og hvad den kan holde til i træningen. For at skabe det bedste hundeliv for din hund er der også emner som: Hvordan er du i partnerskab med din hund, hvordan træner man ’i boblen’ og dertil kommer forståelsen af dens personlighedsprofil og adfærd, som er fundamentalt i samværet for at opnå en større forbundethed hund og ejer imellem. Bogen vil give dig nogle konkrete værktøjer, som du kan bruge med det samme. Værktøjer, som giver dig en større indføling, bedre præstationer, en ’holdbar’ bedste ven på fire ben, og hvor du ikke kun lærer at forstå din hund, men også dig selv, når I er sammen. Om forfatterneDitte Young er uddannet psykoterapeut, clairvoyant, kranio-sakral-terapeut og er kendt som en af Danmarks absolut førende dyretelepatører og adfærdsterapeuter for dyr. Hun er forfatter til to andre bøger, Forstå din hest (2017) og Hvad hvisker hesten (2018), foredragsholder og arbejder med både hunde og heste i indland og udland. Lea Nor er uddannet hundeinstruktør, har en master i kommunikation, er uddannet mentaltræner og kropsmaster. Hun er medejer af virksomheden Just Be Dog, som tilbyder hundeinstruktøruddannelser, produkter og meget mere. Helle Hoffmann er uddannet hundefysioterapeut samt kranio-sakral-terapeut til dyr og mennesker. Hun har en baggrund som lydighedstræner i en brugshundeklub og har siden 2009 haft egen klinik. Hun har stor succes med at skabe ’holdbare’ hunde, fordi hun med sin faglige baggrund ser mere helkropsorienteret på hundene, hvor hun ud over muskler og led også inddrager lymfesystem, organer, fascier, nerver etc. i behandlingen.
-
- Kunsten at tale med og lytte til dyr
168,95 - 206,95 kr. De fleste dyreejere kan nikke genkendende til, at det bånd, der kan opstå imellem os og vores dyr, er noget helt særligt – uanset om vi har en kat, hund, hest, hamster eller papegøje. De fleste dyreejere har på et tidspunkt i deres liv modtaget en pludselig indskydelse, idé, følelse, fornemmelse eller fysisk smerte i deres krop, imens de har været sammen med deres dyr. Dette er en besked, dyrene har kommunikeret til dem. Dyrene kommunikerer ikke verbalt, men på en an den frekvens, end vi er vant til: de kommunikerer telepatisk med hinanden og med os, primært igennem overførsel af tanker, billeder, følelser, fornemmelser m.m. Vi kan som dyreejere lære at tune ind på denne frekvens og høre disse subtile, direkte, morsomme og berigende beskeder fra dyrene i vores liv. Hvis vi træner os selv til at være stille inden i hovedet, være nærværende i vores krop, stole på vores intuition, forbinde os til dyrenes frekvens og slutteligt sørge for at lukke for kanalen igen, så kan vi gøre de telepatiske udvekslinger, der hele tiden finder sted, bevidste og dermed brugbare. Dyr kan berette om deres ønsker og drømme, hvad de behøver for at blive mere balancerede eller slippe problematisk adfærd – de kan fortælle, hvor de har ondt, hvordan de oplever forskellige ting, hvordan vi kan opbygge et mere harmonisk samarbejde med dem og meget mere. Telepati er et værktøj, der kan skabe en stærk forståelse for dyrene i vores liv, og som kan forklare alt det, som traditionelle tilgange ikke kan. Denne bog henvender sig til alle, der ønsker at lære at bruge dette simple, lettilgængelige og utroligt anvendelige værktøj for at opnå en dybere forståelse for og forbindelse til dyrene i deres liv, uanset hvilket dyr man har. Dyreejerne tages med på en skridt-for-skridt rejse, hvor endedestinationen er telepatisk kommunikation med dyr. Den er fyldt med forfatterens egne overvejelser, oplevelser, case-stories fra kunder, praktiske øvelser, der hjælper læseren med selv at skabe kontakt til dyrene, samt fortællinger om livet set fra dyrenes perspektiv. Om forfatteren Mathilde Denning arbejder professionelt med telepati til og healing af alle slags dyr. Hun holder uddannelser, kurser og foredrag i både ind- og udland samt rejser rundt i hele Danmark for at kommunikere med dyr. Hun har siden 2014 drevet en succesfuld Facebook-blog med emnet: ’Dyrenes Univers’. Hendes passion er at hjælpe andre med i højere grad at integrere telepati i daglig- dagen med deres dyr. I 2017 udgav hun sin første bog, og i 2018 sin første lydbog samt telepati-trænings-CD.