Bøger udgivet af Muusmann' Forlag
-
168,95 - 231,95 kr. Denne bog handler om, hvordan frisør Esha Khamo udøver hverdagsmagi på kundernes hår i sin salon. Det er en rejse rundt i spændende viden om hår, kultur og skønhed. Bogen kombinerer kunst og kulturelle facts om hår med anvendelige tips fra en af Danmarks allerbedste frisører. Bogen henvender sig til alle, som har interesse for indre og ydre skønhed, og som ønsker finurlige input om hår, stil og mennesker samt tips til en god hårdag. I bogen får læseren inspiration og en guide til at finde sin helt egen hårstil. Bogen er et bidrag til en fælles forståelse for forskellige typer af mennesker og hår. Læseren får indsigt i frisørens univers, og hår sættes i kulturelt, historisk og populært perspektiv, mens Esha deler ud af sin enorme viden. Bogen illustrerer Eshas hårmagi gennem smukke, kunstneriske og tidløse portrætfotos taget af Thomas Cato. Om forfatterenEsha Khamo er født i Bagdad, kom til Danmark som flygtning og er i dag bosat i København, hvor han har sin egen frisørsalon. Efter fire års frisøruddannelse modtog Esha sølvmedalje både fra Frisørskolen og Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn for sine faglige kompetencer. Esha har de seneste år gjort sig bemærket på den danske frisør- og skønhedsscene med en nomineret SPA-serie og sine egne hårprodukter. Denne bog er Eshas første, men han er allerede en succesfuld forfatter og content creator på sociale medier med over 3.000 medlemmer i sit onlineunivers Let’s Shine Together. Se mere på www.eshakhamo.dk.E-bogen er lavet i fixed format
-
- En kajakrejse langs Grønlands vestkyst med besøg i de små bygdesamfund
198,95 - 258,95 kr. Denne bog tager læseren med på rejse i kajak mellem isbjerge og grønlandske bygder. Vi får indblik i, hvordan grønlænderne lever i dag i de små, truede bygdesamfund, og hvordan deres fremtid ser ud.Denne bogs forfatter har i perioden fra 1974 til 2022 roet i kajak og har på sine rejser besøgt samtlige bygder i Vestgrønland fra syd til nord. Her har han mødt hundreder af venlige mennesker, som har hjulpet ham med gode råd på de ofte meget krævende rejser. I dette møde mellem to forskellige kulturer har den store, fascinerende Grønlandske natur været bindeleddet og vejen til gensidig respekt og forståelse.Udviklingen i Grønland går i rasende fart og har primært fokus på en udbygning af de ”store” kystbyer til en nutidig livsform, som er meget anderledes end den, man levede med tidligere. De seneste år har Grønland haft både Kinas, Ruslands og USA’s interesse på grund af sjældne jordarter, olieforekomster og ikke mindst andelen af Nordpolen.Det er kendt af de fleste, at denne udvikling har haft store fysiske og sociale omkostninger. Det gælder især de små bygdesamfund. Her finder man resterne af den oprindelige inuitkultur – evnen til at overleve fysisk og psykisk med meget små ressourcer – som i dag er under store forandringer blandt andet på grund af ændret klima. Denne påvirkning af kultur og klima er en væsentlig årsag til, at de små samfund forsvinder.Om forfatterJohn AndersenPolarforskeren og eventyreren John Andersen er kendt for sine kajakrejser rundt om hele Grønland og igennem Nordvestpassagen. Han har skrevet flere bøger, blandt andet om Grønland og Arktis. I 2005 udkom et stort, smukt værk om Grønlands østkyst fra nord til syd, en blandingaf historie og til tider farligt eventyr. John Andersen har ud over at ro kajak, kørt jorden rundt på motorcykel og blandt andet skrevet bøgerne Carsten Niebuhr, Vitus Bering, Silkevejen og Che Guevara.E-bogen er lavet i fixed format
-
- Kunstens storhed eller fald?
158,95 - 198,95 kr. Kunstig intelligens, også kaldet AI, vil fuldkommen revolutionere verden, som vi kender den. Med AI’s indtog er der ét område, der er vigtigere end noget andet at vende sig imod, hvis vi for alvor vil forstå hvilke konsekvenser, faldgruber og potentialer, som den kunstige intelligens rummer: Kunsten og kulturen. Det er den, der rummer den reneste udgave af den menneskelige skaberkraft – og dermed vores unikke evne til at frembringe kreative løsninger, tanker og værker.Lige siden mennesket begyndte at lave hulemalerier for titusinder af år siden har kunsten og kulturen udgjort en aktiv, eksplicit og kollektiv form for refleksion over livet og dets grundlæggende vilkår, dilemmaer og formål. Den kunstneriske og kreative praksis har gennem disse titusinder af år været entydigt menneskelig. Ingen andre levende væsner har menneskets kreative skaberkraft eller evnen til at frembringe kunst.Men med AI forholder det sig ikke længere sådan. Det kan lyde ganske dystert, men helt sikkert er det, at AI vil trumfe igennem og transformere kunsten og kulturen. Så hvordan skal vi forstå de udfordringer, som AI repræsenterer? Og hvordan kan vi omdanne dem til muligheder, der kan styrke de menneskelige kvaliteter ved kunsten og kulturen? Det er præcis dét, som Christian Have med denne bog ønsker at give de bedst mulige svar på. En bog, der i øvrigt er blevet til i samarbejde med AI.Om forfatterChristian Have er forfatter, debattør, foredragsholder og indehaver af HAVE A/S, som er Skandinaviens største kommunikationsbureau på kulturområdet. Han har udgivet 10 bøger om kultur, kommunikation og nye, kreative partnerskaber på tværs af kultur- og erhvervslivet.E-bogen er lavet i fixed format
-
- Den nye motionsform
188,95 - 206,95 kr. Vi kender alle til stagefight, også selvom vi måske ikke ved det. Stagefight er nemlig en betegnelse for kamp og slagsmål på film eller i teateret. Det er en disciplin, der blander skuespil og kampsport og giver en illusion om, at en scenisk kamp er ægte.Men stagefight er ikke kun for professionelle skuespillere og stuntmen. Det er også for dig, der har lyst til at træne din krop, din mentalitet og dine følelser samtidig. Denne bog lærer dig at bruge stagefight som ny motionsform.Stuntman og skuespiller Micki Stoltt gennemgår alle de basale teknikker, der skal til for at komme godt i gang med stagefight-træningen. Du får viden om slag, spark, fald, tips og tricks og indblik i videnskaben bag.Stagefight er henvendt til alle, der vil kæmpe for et bedre liv. Det er en unik metode, der giver mulighed for at komme i kontakt med sin indre vildskab og sine store følelser. Igennem stagefight forløser vi vores fortrængte følelser og deres kropslige spændinger, så de ikke stopper os fra at leve et sundt liv, men derimod bliver kilden til kraft i vores hverdag.Om forfatterMicki Stoltt er kendt som skuespiller fra flere film serier, herunder Netflix serien The Last Kingdom. Han er uddannet stuntman fra The Australian Stunt Academy og udlært under Danmarks grand old man inden for stunt, Martin Spang Olsen. Micki er desuden uddannet Actingcoach, med speciale i Chubbuck-teknikken og har coachet skuespillere til serier som bl.a. Emily in Paris. Samtidig underviser han i skuespil, fysisk bevidsthed og stunt & stagefight og drager på sine erfaringer fra uddannelserne som Sensorisk træner og Parkour-instruktør, samt fra sit arbejde som konsulent for udsatte unge. Derudover bruger han det meste af sin tid på at være far.E-bogen er lavet i fixed format
-
- Sådan kommer du i gang med at fiske med dine børn
138,95 - 165,95 kr. Lystfiskeri rummer skønne oplevelser for store og små i det fri året rundt. Samtidig er det en unik mulighed for at træde ud af den daglige trummerum og være sammen i nuet og naturen. Fiskeri er desuden en af de hobbyer, man kan tage med sig overalt i verden og hygge sig med hele livet. Denne bog hjælper dig og dine børn i gang.Børn kan sagtens lære at fiske, hvis de får hjælp og støtte fra voksne. Hvis man som voksen ikke selv kan fiske, så er der hjælp at hente lige her. For alle kan lære det, og man kan fiske stort set overalt i Danmark.Bogen er til jer forældre, men lidt større børn kan også læse med. Her forklares enkelt og i øjenhøjde, hvilket grej I skal bruge, hvilke fisk I kan fange, og hvor og hvornår man skal fiske efter dem. Alle elementer af fiskeri bliver gennemgået lige fra forberedelse, fiskegrej, fiskelingo og kasteteknikker til rensning og tilberedning af fisken eller genudsættelse af den efter fangsten.Bogens mange billeder og illustrationer hjælper jer til at lære både fisk og grej at kende. I tillæg medfølger to fiskepas, som er børnenes helt personlige bøger til fangster, fiskebedrifter og inspiration.Om forfatterJulie Pio Kragelund har dyrket friluftsliv siden barnsben og er en aktiv friluftsmor sammen med sin mand, familiens tre drenge fra 2012, 2015 og 2017 og deres labradorhund. Julie er uddannet dyrlæge og fagjournalist, og er ansat i Forsvaret. Hun driver hjemmesiden friluftsrollinger.E-bogen er lavet i fixed format
-
- Forstå din hud, og kom af med dine hudproblemer én gang for alle
138,95 - 178,95 kr. Din hud er ikke dårlig, problematisk, håbløs eller grim. Den beskytter dig og er dit første forsvar. Den er dit største og eneste synlige organ. Og den er barrieren mellem dit indre og dit ydre. Derfor kommer den ofte til at sladre om, hvad der foregår inde i dig.Hvis der er mangler eller ubalancer i din krop, vil huden i mange tilfælde forsøge at gøre dig opmærksom på det. Måske bliver huden tør og livløs, du får akne, eller huden bliver rød og irriteret. Uanset hvad gælder det om at forstå, hvad kroppen har brug for, så din hud – og resten af dig – får det godt.Denne bog gør dig klogere på din hud, og på hvordan dens budskaber skal oversættes. Du får overblik over, hvorfor hudproblemer opstår, og hvem der typisk rammes. Desuden får du masser af tips til, hvordan du undgår hudproblemer, og du lærer, hvordan huden, kroppen og sindet hænger sammen. Det hele er som et puslespil, og bogen hjælper dig med at finde den brik, der er årsagen til dine hudproblemer.Bogen er til alle, som interesserer sig for sundhed og skønhed, og som er nysgerrige på huden som organ. Den er også til alle, der er utilfredse med deres hud. Hvis du er opmærksom og nysgerrig på din hud, kan den hjælpe dig til et sundere og mere selvkærligt indblik i dig selv.Om forfatterShirley Slaney Maisted er indehaver af og behandler hos Sund Hud Nu – et holistisk skønheds- og wellnessunivers i Nyhavn og online. Hun er uddannet biopat, har læst anatomi og fysiologi med særligt fokus på huden og er et anerkendt navn inden for sit felt. I 2016 blev Shirley nomineret af Danish Beauty Award som Årets Ildsjæl for sin passion for at hjælpe med hudproblemer. Hun har været med i Go’ aften Live, hvor temaet var, hvor psykisk belastende det er at have hudproblemer. Læs mere på www.sundhud.nu og på Instagramprofilen healthyskin_sundhud.E-bogen er lavet i fixed format
-
- På vandretur mod nord
138,95 - 178,95 kr. I sommeren 2020 tog Simone Jespersen toget mod Padborg. Hun havde taget fri fra sit arbejde i en måned. Med Den Franske Camino i rygsækken vidste hun, hvad hun gik ind til. Bogstaveligt talt. Hun ville nemlig vandre 500 kilometer på Hærvejen fra den tyske grænse mod nord til sin barndomsby, Hirtshals.Undervejs passerer hun Danmarks smukke naturlandskab og stifter også bekendtskab med små, ukendte landsbyer og lokale beboere. Men vil hun overhovedet kunne klare turen? Og hvordan fungerer en vandretur i Danmark egentlig? Er det noget, man bare sådan lige gør?Tag med Simone på en eventyrlig vandrerejse, når hun gennem indlevende og ærlige dagbogsbeskrivelser og billeder beretter om livet på Hærvejen. En rejse, hvor hverdagen sættes på pause, naturen indtages, og hvor tilgangen til livet tages op til overvejelse, i takt med at kilometer efter kilometer tilbagelægges.Bogen indeholder også praktiske oplysninger samt tips og tricks til den vandrelystne, der selv kunne have lyst til at gå på Hærvejen.Om forfatterSimone Jespersen (født 1993) er cand.mag. i dansk og kulturforståelse fra Aalborg Universitet og har de sidste 3 år arbejdet med kommunikation og sociale medier. Hun har altid haft en stor passion for det frie liv i naturen, hvor hun gennem Instagram-profilen @simonejespersen dagligt lader flere tusinde følgere inspirere af både friluftsliv og plantemad. Simone er opvokset i Hirtshals og bor til daglig i Aalborg, hvorfra hun planlægger sin næste rejse.E-bogen er lavet i fixed format
-
98,95 - 138,95 kr. Ønsker du at kommer af med bunkerne af rod i dit hjem og få mere ro og luft i hverdagen? Måske har du læst om minimalisme og alle fordelene ved at leve med færre ting, men alligevel går du i stå, hver gang du prøver at komme i gang med den store oprydning, og ender med endnu mere rod.Der er mange grunde til, at vi ender med at beholde ting, selvom vi ikke bruger dem længere. Blandt andet frygten for at fortryde, tanken om ‘hvad-nu-hvis’ og hjernens modstand mod at bruge den ekstra energi, som det kræver at skabe nye vaner.Med denne bog får du 28 udfordringer, der stille og roligt fører dig igennem en række kategorier og områder i dit hjem, så du kan udvikle en vane med at give slip på de ting, der ikke længere tjener dig. Når du først oplever det flow og den lethed, det giver, når du er blevet skrap til at fjerne det overflødige fra hjemmet og få det sendt videre, bliver det nemt at holde fast i de nye vaner, og rodet får svært ved at gro fast.Bogen er en del af serien 28 dage til …, som er sat i verden for at hjælpe os med at ændre noget af det sværeste, nemlig vores vaner.Om forfatterJane Ibsen Piper er uddannet jurist og har de seneste 12 år arbejdet inden for den finansielle sektor. Jane har haft CVR-nummer i flere år ved siden af sit lønmodtagerjob. Hun har skrevet flere bøger, ligesom hun driver blog, podcast og Facebook-fællesskabet ‘Minimalisme og købestop’ med 40.000 medlemmer.E-bogen er lavet i fixed format
-
- Få greb om rygsmerterne
168,95 - 218,95 kr. Har du ondt i ryggen? Så er du ikke alene. På en vilkårlig dag har 880.000 danskere ondt i ryggen. Rygsmerter kan tage pusten fra én, punktere privatlivet og energien til at gå på arbejde. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan du reducerer smerterne, så du trives og kan få dagligdagen til at fungere, selvom du har ondt i ryggen.I bogen her får du svar på spørgsmål som: Hvordan indretter du bedst din dagligdag, når ryggen volder problemer? Er du selv skyld i, at ryggen gør ondt? Har ryggen brug for behandling eller ekstra hvile? Er nogle født med en svagere ryg end andre?Bevægelse er vigtigt for alle og særligt for rygpatienter. Det gælder om at finde noget, man kan lide, så man får det gjort. Bogen hjælper dig med at komme i gang, og du bliver præsenteret for en lang række fysiske øvelser, der styrker ryggen.Rygsmerter påvirkes i høj grad af, hvordan vi tænker, og af vores kultur og det samfund, vi lever i. Bogen giver dig ny viden og viser flere veje til et liv med færre smerter. Forfatteren er kiropraktor, driver en tværfaglig klinik og har over 20 års erfaring med behandling og rådgivning af patienter med rygsmerter.Om forfatterBirgitte Karlshøj er 48 år og er medejer og leder af en tværfaglig kiropraktisk klinik i Malmø. Hun er uddannet cand. manu fra Syddansk Universitet og fik sin autorisation som kiropraktor 2002 og købte klinikken i 2003. Hun deltager i forskningsprojekter, internationale konferencer og er bestyrelsesformand for Legitimerede Kiropraktors Rigsorganisations forskningsfond. Forfatteren brænder for at bygge bro mellem patienternes oplevelse af rygsmerter, den akademisk viden om ryggen og den kliniske erfaring. Hendes fritid blomstrer bedst med familieliv, bevægelse, træning, spændende dialoger og kunstneriske indspark.E-bogen er lavet i fixed format
-
168,95 - 218,95 kr. En appetizer sørger for, at gæsterne bliver modtaget med stil. Den pirrer smagsløgene og slår en særlig stemning an. Her får du masser af inspiration til lette, lækre og smukke snacks, som får dig til at stråle som vært eller værtinde.Når man jonglerer med gæster og middage, er appetizere en kærkommen mulighed for at købe sig lidt ekstra tid. Det er ofte en lidt overset ret, men de små delikate bidder er den perfekte måde at byde sine gæster velkommen på.Appetizer deluxe indeholder over 70 fantastiske opskrifter på mest salte, men også søde appetizere og drinks. Der er opskrifter til alle årstider og dermed til enhver lejlighed, samt en uundværlig tidsplan til hver opskrift, som letter planlægningen. Samtidig får læseren fif til, hvordan man med lidt pynt kan løfte en nem appetizer til et eksklusivt niveau.Bogen henvender sig til alle, der elsker at holde et godt selskab. Her er masser af ideer til at kickstarte receptioner, cocktailparties, fødselsdage, højtider og hverdagsmiddage med indbydende appetizere.Om forfatterCamilla Lawes er vild med mad. Hun madskribent, blogger og foodstylist og ophavskvinde til flere kogebøger – blandt andet Mad til mange, Boost din sundhed og Kagetid. Også læsere af dameblade og internationale madmagasiner har kunnet lade sig inspirere af hendes opskrifter. Camilla Lawes har altid interesseret sig for mad og bruger en stor del af sin tid i køkkenet, hvor hun eksperimenterer med nye opskrifter og ideer. Hun har også sit eget cateringfirma, hvor hun leverer mad til både større arrangementer og intime middage. Og det var lige præcis midt i madlavningen til et middagsselskab, at ideen til denne bog opstod.E-bogen er lavet i fixed format
-
198,95 - 298,95 kr. Denne bog sætter fokus på kunstneriske og kulturhistoriske værker i det danske landskab. Den er tænkt som en inspiration for alle med lyst til at udforske og bevæge sig i naturen og opleve samspillet mellem landskab, arkitektur og kunst.Bogen viser 30 fine eksempler på landskabskunst fra hele landet. Gennem lettilgængelig tekst og smukke fotos får læseren et levende billede af værkerne og menneskene bag. Samtidig fortæller bogen om de dramatiske, sjove og overraskende hændelser, der er sket i forbindelse med anlæggenes tilblivelse og senere udvikling. Bogen er illustreret med fotos af den anerkendte kunst- og arkitekturfotograf Carsten Ingemann.Formålet med bogen er at synliggøre disse betagende steder i landskabet for en større kreds. Bogen er til alle med interesse for natur, kunst og arkitektur og kan tjene som inspiration både før, under og efter en tur ud i det danske landskab.Om forfatterFrode Birk Nielsen er uddannet ved Afdelingen for Have- og Landskabskunst på Arkitektskolen i Aarhus i 1980. Siden har han som praktiserende landskabsarkitekt været manden bag en række markante landskabsanlæg i Danmark. Fx Aaboulevarden i Aarhus, Toldbod Plads i Aalborg, Israels Plads i København samt talrige vindmølleparker i det åbne land. Hans faglige baggrund har givet ham både teoretisk og praktisk ballast og en værdifuld indsigt i emnet landskabskunst i Danmark, som han med glæde deler ud af.E-bogen er lavet i fixed format
-
198,95 - 298,95 kr. Elsker du at tage på ture i naturen og bruge din kreative sans? Eller er du ivrig efter at komme i gang med det? Bogen her lærer dig at bruge naturens ressourcer til at lave hverdagsting som fx borde, stole, skeer, tallerkener, lim, både, lamper, kurve, skåle og senge. Du får mere end 50 forskellige projekter forklaret i et letforståeligt sprog med masser af illustrationer, så du kan gøre din næste tur i vildmarken meget mere komfortabel og udfordrende. Her er alt fra pilefelt og keramik til læder- og træarbejde.Bushcrafthåndværk giver dig indblik i historien bag de forskellige projekter, hvordan du bruger og vedligeholder dit værktøj, hvilke træer der egner sig til hvad, hvordan du yder førstehjælp i vildmarken, og hvordan du dyrker bushcraft på bæredygtig vis. Bogen er både til begyndere og erfarne og kan bruges som opslagsværk, felthåndbog og til undervisning. Slip din kreativitet løs i naturen. Om forfatteren Jesper Hede har gennem hele livet interesseret sig for det primitive friluftsliv og for håndværk og har siden 2013 haft netop dette som sin levevej. Jesper Hede underviser årligt hundredvis af mennesker i bushcraft og håndværk, både gennem sin egen virksomhed, Bushcraft Danmark, men også mange andre steder, både nationalt og internationalt. Jesper Hede er forfatter til bogen Bushcraft i Norden, der nærmer sig 4. oplag, samt konsulent for diverse TV- og radioprogrammer, som fx DR’s Alene i vildmarken.
-
- Mad, kunst & samtaler fra hjertet
198,95 - 248,95 kr. Hvad er din dybeste længsel, og driver den dine handlinger? Kræver det mod at være et passioneret menneske? Føler du, at du i mange sammenhænge skal være en anden end den, du er? Tænker du på dig selv som et menneske styret primært af hjertet eller mere som et rationelt menneske styret af fornuft og logik?Der er højt til himlen, men også mad på bordet i denne meget personlige og anderledes kogebog, som mor og datter i samarbejde har skabt. Her stilles nogle af de store eksistentielle og universelle spørgsmål, som vi alle ubevidst eller bevidst søger svar på, men som vi sjældent taler om. Med Marianne Mortensens ærlige og åbne tekster og Frederikke Z. Vesterskovs billedunivers er der masser af inspiration af hente til en aften med familie og venner – på tværs af generationer – hvor man, med god mad som samlingspunktet, kan få en samtale ud over det sædvanlige rundt om bordet. En samtale, som kan bringe os nærmere hinanden, åbne for forståelse, overraskelse, eftertanke og i sidste ende en dybere, rigere relation.“Jeg tror altid, vi mennesker vil længes efter ét eller andet. Efter kærlighed, efter at blive set og påskønnet, efter eventyr, efter at noget nyt, overraskende og transformerende fantastisk skal ske. Ofte ved vi ikke, hvad det helt konkret er, vi længes efter. Men vi længes …”Om forfatterneFrederikke Z. Vesterskov er visuel kunstner og digter og datter af Marianne Mortensen. Hun har lavet udstillinger og været medskaber af flere performances og poetry readings på både tekst- siden og det visuelle. Frederikke er inspireret af menneskets og naturens dybeste væsen i sine værker. Begreber som stilhed, tid, nærvær og drømme går igen i hendes arbejde.Marianne Mortensen har været skuespiller i snart 40 år og har haft et hav af ledende roller i musicals og musikteaterforestillinger og en lang række stærke karakterroller. Siden 2013 har Marianne sammen med sin mand og deres to døtre (hvoraf denne ene er medforfatter til denne bog) skabt tematiske aftner i foreningen Den Musiske Scene. Det er med udgangspunkt i de erfaringer, at Marianne fik ideen til bogen. Se mere på www. mariannemortensen.dkE-bogen er lavet i fixed format
-
168,95 - 206,95 kr. De fleste dyreejere vil svare ja, hvis man spørger, om deres dyr er blandt deres bedste venner. Og vi vil gøre meget for at glæde vores venner med pels, fjer, hove, skæl eller poter – men det er ikke sikkert, vi altid ved hvordan. Denne bog rummer svaret.I bogen, som er den første af sin slags på dansk, gives en dybtgående introduktion til healing af dyr: Hvad er det? Hvordan fungerer det? Og hvad kan det gøre for dyrenes og vores liv? Hele vejen igennem bogen lærer læseren simple, effektive og let håndgribelige teknikker til at hjælpe sine dyr i praksis.Forfatteren tager læseren med på sin egen rejse ind i healingens univers og besvarer løbende de mange klassiske spørgsmål om healing. Bogen beskriver 15 øvelser, som hjælper læseren til at finde sine egne healende evner og til at heale sig selv og sine dyr. Derudover er der beskrevet 9 healingsprogrammer, som giver en konkret trin-for-trin-plan til at afhjælpe klassiske problemstillinger hos vores kæledyr. Læseren får motivation og redskaber til at gøre en forskel for sine dyr og hjælpe dem i højere grad i hverdagen.Om forfatterMathilde DenningMathilde arbejder professionelt med telepati til og healing af alle slags dyr. Hun holder uddannelser, kurser og foredrag i både ind- og udland samt rejser rundt i hele Danmark for at kommunikere med dyr. Hun har siden 2014 drevet en succesfuld Facebook-blog med emnet: Dyrenes Univers. Hendes passion er at hjælpe andre med i højere grad at integrere telepati i dagligdagen med deres dyr. I 2017 udgav hun sin første bog, og i 2018 sin første lydbog samt telepati-trænings-CD.E-bogen er lavet i fixed format
-
- Tag naturen som kæreste
108,95 - 158,95 kr. Der er sjældent vindstille omkring Rane Willerslev. Heller ikke da han som nyudnævnt direktør for Nationalmuseet gik i gang med at transformere nationens historieformidling med kedsomhedsknapper og provokerende udstillinger. Men Rane Willerslev er ikke en mand, der vender om på halvvejen, og næste mål er en gennemgribende ombygning af museet i Københavns hjerte, for at sikre det til fremtiden.På ekspeditioner i Sibirien har han befundet sig helt ude på kanten af livet, men det er også her, han har mødt de jæger-samlerkulturer, som med deres tætte forbindelse til en besjælet natur har sat sig størst spor i ham. Hos dem og i naturen ligger nøglen til det, vi har mistet i civilisationens navn – frihed, identitet og hele klodens trivsel.Rane Willerslevs egen længsel efter frihed har stået i modsætning til et stærk ønske om at have en familie. I dag er vildmarksliv derfor erstattet af jagt, som bidrager med stor symbolik. I troen på et efterliv ønsker han at blive begravet efter sibiriske traditioner, og også her spiller jagten ind. Der bliver hverken kiste eller hvide klæder, til gengæld skal bue og pil og alt hans andet vildmarksudstyr med på rejsen.Om forfatterChristian Have er forfatter, debattør, foredragsholder og indehaver af HAVE A/S, som er Skandinaviens største kommunikationsbureau på kulturområdet. Han har udgivet 10 bøger om kultur, kommunikation og nye, kreative partnerskaber på tværs af kultur- og erhvervslivet.E-bogen er lavet i fixed format
-
- Rejsen til det gode tyske måltid
158,95 - 189,95 kr. Fordommen om det tyske køkken er, at det kun består af pølser, wienerschnitzel og sauerkraut – og i øvrigt er usundt.Men bordet med fordomme om tysk mad trænger til at blive ryddet af!Kål, kartofler og en kold kellerbier er en gastronomisk rejsefører til Tyskland og handler om Tysklands mange andre velsmagende retter og de gode øl.Det tyske køkken er varieret og funderet på lokale råvarer og traditioner og er langt hen ad vejen sundt og bæredygtigt.Kål, kartofler og en kold kellerbier fortæller historien om, hvordan det er lykkedes at forfine det tyske køkken. Mesterkokken Tim Raue fra Berlin og mange andre tyske kokke har bidraget til bogen med deres originale opskrifter.Om forfatterneChristian AndersenChristian er journalist og forfatter til bl.a. Den nøgne øl. Han er ølanmelder på Jyllands-Posten siden 2006 og har desuden rejst Tyskland tyndt i jagten på de gode øl, og det gør han stadig.Torben KitajTorben er journalist og forfatter til bl.a. Berlinernes Berlin og 100 ting du ikke vidste om Tyskland og tyskerne. Tidligere udlandsredaktør og reporter på Tv-avisen med en stor forkærlighed for tysk samtidshistorie.E-bogen er lavet i fixed format
-
- En lille bog om traumer, og hvordan man ryster dem af sig
108,95 - 140,95 kr. Som 21-årig bliver Eva udsat for et overgreb. Et overgreb, hun forsøger at fortrænge, men som bider sig fast i hendes krop. Da det først mange år senere går op for hende, at der kan være en forbindelse imellem de muskelspændinger, hun dagligt tynges af, og det gamle ubearbejdede traume, tvinger det hende til at forholde sig til alt det, hun helst vil glemme. For hvis hendes krop virkelig er fanget i et gammelt traume, hvordan slipper hun den så fri? Hvordan overbeviser hun den om, at den ikke længere er i fare?Svarene på de spørgsmål viser sig at ligge i bevægelser – ikke hvilke som helst, men bevægelser der aktiverer og stimulerer muskelgrupper, bindevævet og forbindelsen imellem kroppen og sjælen.Flere forskere peger på, at traumer og længerevarende stress sætter sig i kroppen som fastfrossen energi og noget tyder på, at traumer er langt mere udbredte, end vi går og tror. For i modsætning til vores vante forestilling, behøver traumer nemlig ikke kun at udspringe fra krig, vold, ulykker eller naturkatastrofer. Faktisk kan traumer opstå på baggrund af hændelser, de fleste af os kategoriserer som almindelige hverdagsoplevelser. Og de kan sætte dybe spor.“Tillader vi os selv virkelig at mærke efter, bliver vores oplevelser i livet langt mere intense, og vi vil føle os mere forbundet til vores omverden og vores medmennesker. Også når det, vi mærker, måske ikke er så rart.” – Eva DixenOm forfatterEva Dixen er klummeskribent og har en baggrund i kommunikationsbranchen samt en BA i litteraturhistorie og journalistisk formidling. Eva har netop født sin anden søn og efter sin barsel planlægger hun at springe ud som selvstændig Qigong-instruktør, hvor hun drømmer om at kombinere mindfulness og bevægelse i naturen.E-bogen er lavet i fixed format
-
- Rejs dig med yoga, chakraer og energilinjer
168,95 - 206,95 kr. Yoga kan give os styrke til at overleve i et effektivt og patriarkalsk domineret samfund, hvor perfektion og ambition er det højeste mål. Men hvad hvis yoga oprindeligt var bevægelser skabt af kvinder?Stå stærkt, vilde kvinde lærer os at se yoga som kvindefrigørelse. Den hjælper os til at stå frem som kvinder med stolthed over vores cyklus, vores særlige evner og egenskaber, i stedet for at pakke det væk og prøve at passe ind.Du får dynamiske yogaprogrammer, yin-programmer, meditation i bevægelse samt mantrasang. Hvis vi kun bevæger os blidt, kan vi ikke bære børnene, hugge brænde og grave i jorden – men hvis vi kun bevæger os kraftfuldt, brænder vi ud. Lad os stå frem med den fulde balance, med hårdt og blidt, nænsomt og klogt, så vi kan finde kreativitet, mod, omsorg, styrke og hvile.Bogen undersøger sammenfald mellem chakraerne som energicentre og meridianbaner som energilinjer i kroppen. Den giver en samlet forståelse, der inddrager den kvindelige krop og psyke og de forskellige faser, en kvinde bevæger sig igennem i løbet af en måned og gennem et helt liv.Om forfatterKristine Skytte Glue er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling, har boet i Frankrig og i Syrien og har i mange år arbejdet med flygtninge og integration og desuden med demokratiudvikling i Jordan og Tunesien. I 2014 flyttede hun til Ærø, hvor hun driver en yogaskole, Ø-yoga, skriver, bader i havet året rundt, dyrker jorden og passer de mange menneskelige relationer i lokalsamfundet.E-bogen er lavet i fixed format
-
- Plantebaserede opskrifter, toppings & tilbehør
198,95 - 258,95 kr. Hjemme hos denne bogs forfatter rangerer et suppemåltid som både casual, lækkert og rart for krop og mave. Det skaber plads til sociale hyggestunder uden glitter, glamour og lange forberedelser. Og så elsker de fleste at skabe deres egen unikke suppetallerken med toppings og tilbehør ved bordet. Veganske supper er ikke blot simple og sunde, men fulde af smag og farverige muligheder for at prøve noget nyt. Som et socialt samlingspunkt og forkælelse af dem, du elsker, inklusive dig selv, er suppe det perfekte mættende og indbydende måltid. Supperne i denne bog varmer helt ind i sjælen, er klimavenlige og nemme at lave – uden at vælte budgettet eller gå på kompromis med smag og kvalitet. Målet er at inspirere dig i køkkenet og gøre madlavning kreativt, tilfredsstillende og nærværende. Du vil blive introduceret til glæden ved madlavning og dets terapeutiske fordele i form af ’mindfoodness’, emotionel næring og kostens indflydelse på sindet, organerne og dit psykologiske selvbillede. Bogens opskrifter er inddelt i supper, toppings og tilbehør, der gør det nemt for alle at tømme grøntsagsskuffen og få lækre veganske måltider på menuen. Om forfatteren Catherine Daverne er uddannet kok fra Kong Hans Kælder og har en fortid på michelinrestauranter i London og København. Som kreativ ildsjæl og mor til to ved hun, hvordan det føles, når madlavning går fra at være kærlig omsorg til at blive en drænende tidsrøver. Professionelt har hun en baggrund som meditationslærer og forskningsunderviser på Rigshospitalet, psykomotorisk terapeut, iværksætter og sjælsrejseguide. Her i bogen forener hun veganske supper med de terapeutiske fordele ved mindfulness og madlavning. Bøger af samme forfatter: Kærlig Køkkenkarma og Vegansk GastroYoga.
-
138,95 kr. Har du børn? Eller børnebørn? Så vil du sikkert gerne give dem en god økonomisk start på livet. I den lille guide til børns opsparing lærer du alt om, hvordan du gør netop det.Denne guide giver dig grundlæggende viden om børneopsparing, samtidig med at du får masser af inspiration og bliver klogere på alle de muligheder, der er, både som forældre, bedsteforældre og pårørende. Du får en gennemgang af kontotyper, herunder hvordan man kan komme i gang med at investere for at få opsparingen til at vokse over tid og dermed modvirke inflation.Jacob Munk-Stander kommer rundt om alle dele af at spare op og investere på vegne af sit barn eller barnebarn, herunder også regler for pengegaver.Om forfatterJacob Munk-Stander er ekspert inden for opsparing til børn. Han er cofounder og CEO i virksomheden Tobi, der beskæftiger sig netop med det.E-bogen er lavet i fixed format
- E-bog
- 138,95 kr.
-
138,95 kr. I denne lille guide får du en grundig introduktion til alt det, der er værd at vide om pension. Et emne, som berører os alle. Bogen lærer dig om alle de vigtige elementer i den pensionsopsparing, som skal give dig muligheder, frihed og tryghed, når du forlader arbejdsmarkedet.Pension kan være svært at finde ud af, og det er en stressfaktor for mange af os. I den lille guide til pension bliver du klædt på til selv at varetage din pension på en tryg måde.Emnet bliver gennemgået af en professionel pensionsrådgiver fra AZ. Bogen er skrevet i øjenhøjde med læseren og dækker på en informativ, spændende og god måde alt, hvad du har brug for at vide om pensionsopsparing. Dit fremtidige jeg vil takke dig for at investere tid i at få styr på pensionsjunglen, inden det bliver alt for sent. Ifølge forfatteren er pensionsopsparing nemlig det, der giver muligheder, frihed og tryghed, når man forlader arbejdsmarkedet.Om forfatterPia Ottosen arbejder til dagligt som certificeret pensionsrådgiver i en af landets største pensionskasser. Pension er derfor ikke blot hendes spidskompetence, men hendes store passion. Pia har skrevet bogen med ønsket om at give alle mulighed for at lære om pensionsopsparing på en enkel og simpel facon.E-bogen er lavet i fixed format
- E-bog
- 138,95 kr.
-
- Simple sy-opskrifter og inspirerende tips89
138,95 kr. Tasker er en sybog for dig, der er vild med at sy tasker eller gerne vil lære hvordan. Alle kan være med, der er udførlig vejledning med tekst og billeder til, hvordan du syr taskerne, og mønstre lige til at tegne af.Bogen indeholder 12 smarte og funktionelle opskrifter, som kan varieres på mange måder: bumbags, skuldertaske, strikkekurv, crossovertaske, projekt taske, strikkeetui, toilettaske, en lille pung og selvfølgelig en opskrift på et mundbind.Bogen vil inspirere dig til at sy tasker i lange baner. Du får rig mulighed for at tilføre dit eget præg, så hver taske får sit helt unikke udseende. Der er også et afsnit med udførlig beskrivelse af alle læderdetaljerne på taskerne. Taskerne er i øvrigt meget velegnede som gaver.Om forfatterTina Benfeldt Levring er uddannet inden for tekstilbranchen og har i mange år fungeret som salgskonsulent og dekoratør i tøjbranchen. I dag har hun et administrativt job i socialpsykiatrien, men bruger al sin fritid på kreative sysler og på udkig efter lækkert stof og gamle broderier. Som noget nyt afholder hun workshops, da lysten til at dele sin passion for at lave disse tasker/toilettasker/penalhuse er stor, og hun får rigtig mange forespørgelser fra folk, der gerne vil lære at sy dem. Tina håber, at hun herved kan give lysten videre, og at andre kan blive fanget af denne interesse – så de selv kan sy alle former for tasker, udvikle sig og få deres egne idéer samt lyst til at gå på opdagelse efter genbrugsguld i gemmerne og at få gamle broderier blandet ind med nyt stof. Mulighederne er mange.E-bogen er lavet i fixed format
- E-bog
- 138,95 kr.
-
- En kør-selv-guide fra L'Alpe d'Huez til Mont Ventoux
138,95 - 165,95 kr. ”Denne bog er den første på dansk der hylder og portrætterer de største tinder i Touren” Dennis Ritter, TV 2 Sporten Du kender sikkert fornemmelsen: Sommervejret i Danmark er gråt, køligt og vådt. Det er ikke lige vejr til at snuppe en tur på racercyklen, så i stedet kryber du indendørs, sætter dig til rette i lænestolen, tænder for fjernsynet og … bliver siddende i tre uger! Det er Tour de France-tid, og løbet fascinerer dig, specielt de lange bjergetaper over de berømte bjerge. Tourmalet, Aubisque, Mont Ventoux, L’Alpe d’Huez og Galibier. Velkendte, velklingende og frygtindgydende navne. I denne bog bliver du taget med på tur over disse og 15 andre berømte og berygtede bjerge fra Tour de France. Du kører side om side med Tourlegender som Bartali, Coppi, Merckx, Contador, og du får gode råd om bjergkørsel af Michael Rasmussen, Chris Anker Sørensen og Rolf Sørensen. Desuden indeholder bogen et træningsprogram udarbejdet af den danske ultratriatlet Kim Greisen. Med dette træningsprogram bliver du selv i stand til at besejre Tourens Tinder!
-
- Hverdagsretter med den optimale balance
206,95 kr. Kvinder i alle aldre higer efter at leve grønnere og skære ned på kødet, uden dog at tage skridtet til at blive hverken fuldtidsvegetarer eller veganere. De søger samtidig en koststrategi, som tager hensyn til, at der ofte også er en familie at tænke på. Det er til dem, vi har skrevet flexitarens kogebog.Ud over en grundig teoretisk introduktion til denne sundhedsfremmende koststrategi byder bogen på et væld af smagfulde opskrifter. Her findes ingen besværlige madplaner, men til gengæld konkrete forslag til dagskostens sammensætning og masser af kombinations/variationsmuligheder. Med bogen i hånden er man klar til at betræde det sundhedsspor, som med garanti får hver eneste celle i kroppen til at sprudle af begejstring.Bogens vinkel: Hvad er en flexitar, og hvorfor giver det mening at kombinere masser af grøntsager med velvalgte mængder af animalske råvarer?Råvareleksikon: Hvad giver de forskellige råvarer af særegne kvaliteter, og hvor meget skal der spises for at hæve en optimal sundhedsbonus.Opskrifter: Lækre opskrifter til hele dagen, ugen og livet. Læseren lærer at sammensætte udvalgte råvarer til den perfekte ’sundhedskombi’.Desuden konkrete forslag til dagskostens sammensætning.Om forfatterneSandra Pugliese og Martin Kreutzer er et stærkt team, som står bag flere populære kostbøger, blandt andet Souping og Ingefær. Sandra mestrer de smagfulde opskrifter, som sprudler af styrke, til perfektion, mens Martin med sin store ernæringsfaglige ballast bidrager med teoretisk tyngde, som garanterer, at du får fuldt sundhedsmæssigt udbytte af din indsats.
- Bog
- 206,95 kr.
-
138,95 kr. I denne bog gennemgås disciplinen opsparing af den erfarne Jane Ibsen Piper. Forfatteren formidler viden, erfaringer og tips til, hvordan man på bedste vis sparer sine penge op.Opsparing kan være svært. Det er en øvelse, der kræver disciplin og vedholdenhed, men med de rigtige redskaber bliver det meget nemmere. Bogens mange gode råd og redskaber bygger på den erfaring, som forfatte ren selv har gjort sig gennem mange år, og alt forklares i et lettilgængeligt sprog. Bogens grundlæggende mission er at gøre det nemmere for lige netop dig at spare dine hårdttjente penge op.Bogen henvender sig til alle, der ønsker at blive taget ved hånden og lære, hvordan man sparer op, uanset hvor mange nuller man har i sin måneds løn.Om forfatterJane Ibsen Piper er uddannet jurist og har de seneste 10 år arbejdet inden for den finansielle sektor. Derudover er Jane lidt af en opsparings guru. Det startede for få år siden, da hun besluttede sig for at lave et købestop og sortere i, hvad der tilskrev hendes liv værdi, og hvad der var spild af penge. Jane er en dedikeret minimalist og driver et fællesskab for ligesindede, ligesom hun har skrevet en bog om emnet. Hun er i øvrigt en helt almindelig lønmodtager med familie og en hverdag, der skal fungere. Jane har Instagramprofilen @projecthandmade.E-bogen er lavet i fixed format
- E-bog
- 138,95 kr.
-
- Kostjusteringer, der fremmer vægttab
130,95 kr. Er du træt af de overflødige kilo, så sæt turbo på din forbrænding. Ved at spise de helt rigtige madvarer understøtter du kroppens fedtforbrænding, og du gør det meget lettere at komme fedtdepoterne til livs. Vi sætter fokus på de mest effektive råvarer og præsenterer dem i 25 spændende opskrifter. Samtidig får læseren masser af gode råd til, hvordan han også på andre fronter kan fremme sin forbrænding.Temaer:Hvorfor gavner det vægttabet at sætte turbo på din fedtforbrænding?Hvilke madvarer fyrer kraftigst op under kedlerne?Er der andet du kan gøre for at øge din forbrænding?Om forfatterneErnæringsteorien og råvareguiden er skrevet af Martin Kreutzer, en af landets mest kendte specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Martin Kreutzer har et omfattende forfatterskab bag sig og har udgivet bøger på kendte forlag, heraf er flere forfattet i samarbejde med Anne Larsen. Opskrifterne er komponeret af Anne Larsen, succesfuld foredragsholder og forfatter til en lang stribe kostbøger.
- Bog
- 130,95 kr.
-
- Naturens genvej til sundhed og antiinflammatorisk styrke
206,95 kr. Nødder smager fantastisk, de er skønne at gnave i som en god snack, og de passer i alle former for retter, lige fra salater og lune retter til brød og desserter. Men der er mange flere gode grunde til at give plads til nødderne i den daglige kost.Nødder i alle afskygninger er ernæringsmæssige pletskud, helt uden sidestykke. Særligt de sunde fedtsyrer giver dem antiinflammatorisk styrke, som holder kredsløbet i topform og en lang stribe lidelser stangen. Med den rigtige tilgang kan nødderne ligefrem hjælpe dig ned i vægt, for trods et tårnhøjt kalorieindhold er de fleste nødder en spændende medspiller i det slanke liv. Hemmeligheden ligger i det perfekte miks af mættende proteiner og fibre, langsomme kulhydrater og ikke mindst de såkaldte MUFA-fedtsyrer, som målrettet hjælper dig med at smelte fedtet af kroppen.Bogen giver masser af god information og inspiration til lækker mad med nødder:• Gennemgang af nødders indhold af næringsstoffer, fibre, vitaminer og mineraler.• Introduktion til de mest gængse nødder – sundhedsmæssige fortrin og anvendelse.• Mere end 40 lækre opskrifter til alle dagens måltider.Om forfatterneMartin Kreutzer er ernæringskonsulent, EH, og en af landets helt store specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Han har arbejdet 10 år ved Institut for Human Ernæring, KU, og vejleder i dag private klienter med stor succes.Sandra Pugliese er kogebogsforfatter, autodidakt kok og madskribent i flere danske livsstilsmagasiner. Sandras mad er indbegrebet af smag, sanselighed og sundhed. Hun har en unik evne til at kombinere sin store viden om sundhed med en udsøgt sans for velsmag. Sandra tænker holistisk, når hun kreerer opskrifter. Mad er ikke bare mad. Mad er balsam for sjælen og psyken og medicin for kroppen, og derfor er hun også meget passioneret omkring økologi, dyrevelfærd, bæredygtighed og ’real food’, for man er, hvad man spiser.
- Bog
- 206,95 kr.
-
- på en grå regnvejrsdag
98,95 kr. Det siges, at den første golf-vittighed blev fortalt på banen en lille halv time efter, at de første golfspillere havde opfundet spillet. Siden er de bare kommet i en lind strøm rundt i hele humorens spektrum. Golfjournalisten John Kreiner har på sin færd rundt på alverdens golfbaner gennem årene samlet en række af disse historier i denne bog. De fleste golfspillere kender situationen, hvor man gennem en lang vinter bare har ventet på, at græsset skulle blive grønt. Endelig kom foråret så, og græsset er begyndt at vokse igen. Greenkeeperen har åbnet banen, så vinterens længsler kan få frit løb. Og så vælter regnen bare ned… Pludselig har man hele verden vendt imod sig. Men så er det da godt, at man kan få lidt af humøret tilbage med at par historier fra golfbanen. Og så er det stadig muligt at sætte lidt kulør på en golfdag, der ellers er regnet væk.
- Bog
- 98,95 kr.
-
- 101 spørgsmål og svar om mundens og tændernes betydning for helbredet
188,95 kr. Hvordan påvirkes blodtrykket af bakterierne på tungen? Behøver man virkelig bruge tandtråd? Og hvad er sammenhængen mellem alzheimers og paradentose?Et godt helbred afhænger mere af munden, end vi går rundt og tror. I denne bog får du svar på, hvordan tand- og mundhygiejne påvirker resten af kroppen, og hvordan det hænger sammen med de mest almindelige folkesygdomme.Gode tænder, godt helbred indeholder lettilgængelig viden om mundhygiejne samt 101 spørgsmål og svar, der gennemgår folks mest normale bekymringer – og også det, man ikke vover at spørge sin tandlæge om!Denne livsvigtige bog byder på konkrete tips og tricks til, hvordan vi kan styrke kroppen ved at undgå dårlig mundhygiejne, samt en tydelig gennemgang af munden og tænderne trin for trin. Hvis vi lærer at tage os ordentligt af vores tænder, kan vi både forbedre vores helbred og leve længere!Om forfatterBjörn KlingeOverlæge og professor i parodontologi Björn Klinge har forsket i sammenhængen mellem folkesygdomme og mundhygiejne i over tretten år. Her redegør han for de seneste opdagelser indenfor forskningen.Pamela AnderssonPamela Andersson er sundhedscoach, journalist og forfatter.E-bogen er lavet i fixed format
- E-bog
- 188,95 kr.