Bøger udgivet af Museum Tusculanums Forlag
-
165,95 kr. Karen Blixens forfatterskab bliver fra første færd godt modtaget i Sverige, da Bonniers Förlag som det første forlag i Skandinavien oversætter Seven Gothic Tales. Allerede i september 1934 udkommer Sju romantiska berättelser, kun et halvt år efter den amerikanske udgivelse – og et helt år før bogen udkommer i Danmark. Under Anden Verdenskrig bliver Stockholm Blixens port til forlag i England og Amerika, men også efter krigen bevarer Blixen sine livslange professionelle og venskabelige relationer til Sverige, bl.a. til Bonniers’ litterære direktører, Kaj og Tor Bonnier, Bonniers’redaktør Georg Svensson og sin skattede litterære agent, Lena I. Gedin.Karen Blixens ægteskab med Bror von Blixen-Finecke skaber venskaber med mange markante svenske kulturpersonligheder,som fx Prins Wilhelm, der er forlover ved deres bryllup i Mombasa i Kenya og senere anmelder hendes værker. Disse gode omtaler er med til at bane vejen for det svenske publikums beundring og anerkendelse af Blixen. Samtidig betyder de, at hun møder svenske kolleger og bliver indbudt til at holde foredrag ved forskellige lejligheder, både i Stockholm, Uppsala og Lund.Karen Blixens relationer til Sverige har også i eftertiden fået en fremtrædende plads, idet hun mellem 1950 og 1960 var indstillet til Nobelprisen i litteratur. På baggrund af studier i Nobelkomiteens arkiv diskuterer Grethe F. Rostbøll, hvorfor Blixen aldrig modtog prisen.Grethe F. Rostbøll, Født 1941, mag.art., fhv. kulturminister. Har tidligere udgivet: Omkring Syv fantastiske Fortællinger. Blixeniana (1980), Familien og fremtiden (1986), Værdier i krise (1994), Længslens vingeslag - Analyser af Karen Blixens fortællinger (1996), Borgerlige brydninger (2002).
- Bog
- 165,95 kr.
-
- De østgrønlandske indvandrere og den tyske Brødremission i det 19. århundrede
485,95 kr. Den trykte bog er udsolgt. Kan købes som e-bog direkte fra forlaget via https://www.mtp.dk/details.asp?eln=203419.Den altdominerende faktor i Kap Farvel områdets historie i 1800-tallet var indvandringen af folk fra Sydøstgrønland. Der findes intet skriftligt kildemateriale fra de østgrønlandske indvandrere selv, da de hverken kunne læse eller skrive, hvorfor beskrivelsen af indvandringen primært må basere sig på materialet fra de danske kolonimyndigheder og den tyske Brødremission.Selv om kilderne er skrevet af europæere og afspejler en europæisk forståelse af omverden og et europæisk verdensbillede, så indeholder de også en række oplysninger, der tilsammen danner et tydeligt billede af samtidens østgrønlandske indvandring og af det samfund, som opstod i kølvandet på indvandringen.Fra indvandrerne selv er overleveret fortællinger om livet i Sydøstgrønland og enkelte dramatiske begivenheder, der fandt sted i årene op til 1900, hvor de sidste sydøstgrønlændere forlod den sydligste østkyst. Disse fortællinger har været fortalt, genfortalt og anvendt i forskellige historiske sammenhænge og udgør stadig en vigtig del af den lokale historietradition, ligesom de er med til at give befolkningen i det sydligste Grønland deres egen identitet.Den foreliggende bog præsenterer for første gang en samlet fremstilling af 1800-tallets historie for Kap Farvel områdets befolkning – qavaat, dem der var bosat i området, og uiarnerit, dem der kom fra Sydøstgrønland og slog sig ned ved Kap Farvel.Einar Lund Jensen, f. 1949 i Sisimiut/Holsteinsborg, Grønland; historiker, 1997–2001 leder af Nationalmuseets Grønlandssekretariat og Utimut (repatriering) programmet, siden 2001 ansat ved Center for Grønlandsforskning (SILA) og Danmarks Nyere Tid på Nationalmuseet.Kristine Raahauge, f. 1949 i Alluitsoq/Lichtenau, Grønland; leder af Nanortalik Museum siden 1983 og borgmester i Nanortalik 1992–97 og 2004–08.Hans Christian Gulløv, f. 1946 i Oslo, Norge; antropolog og arkæolog, museumsinspektør ved Nationalmuseets Etnografiske Samling siden 1997, forskningsprofessor 2001–09 ved Center for Grønlandsforskning (SILA).
- Bog
- 485,95 kr.
-
- Georg Brandes and Asta Nielsen
248,95 kr. Icons of Danish Modernity tager afsæt i den danske litteraturkritiker Georg Brandes (1842-1927) og stumfilmskuespillerinden Asta Nielsens (1881-1972) mangeårige venskab. Med udgangspunkt i det undersøger forfatteren kultur og national identitet i Danmark i starten af det 20. århundrede. Både i kulturen og det politiske liv bar Danmark på dette tidspunkt præg af det stærkt ambivalente forhold til Tyskland. Brandes og Nielsen boede og arbejdede begge i Tyskland i lange perioder og blev af den danske offentlighed opfattet som farlige kosmopolitter, selv da de fungerede som internationale kulturambassadører for det selvsamme samfund, der i deres samtid nægtede at anerkende dem. Allen hævder, at de var foregangsmænd for den socialt liberale og kulturelt moderne 'danskhed', som resten af Danmark kun gradvist (og senere) begyndte at tage til sig. Denne forfriskende bog vækker sine hovedpersoner til live, samtidig med at den leverer en original, tankevækkende analyse af, hvordan modernisme og national identitet opstod og udviklede sig i Danmark. Icons of Danish Modernity er en bog om den turbulens, der opstår, når kendte mennesker udfordrer national symbolik, og hvordan dette udspillede sig i starten af det tyvende århundrede. Julie K. Allen er lektor i skandinaviske studier ved University of Wisconsin, Madison.
- Bog
- 248,95 kr.
-
- Indbildningskraftens virkning i 1800-tallets medicin
224,95 kr. Psykens indflydelse på kroppen har siden antikken spillet en vigtig rolle i forestillingen om sundhed og sygdom. I Før placeboeffekten gennemgår Lars Ole Andersen placeboeffektens, indbildningskraftens og det kontrollerede forsøgs historie. Hans gennemgang giver bl.a. læseren udførlige beskrivelser af de første kontrollerede forsøg fra 1700-tallet, hvor der blev brugt placebolignende metoder samt indblik i kilder fra 1800-tallets medicinske diskussioner om fx moderens påvirkning af fosteret, brugen af mesmerisme, behandlingen med »Perkins’ tractors« og brugen af homøopati.Samtidig trækker forfatteren linjer op til moderne diskussioner af placeboeffektens betydning og udnyttelsen af patienters egne ressourcer i sygdomsbehandling.Bogen er spændende og oplysende læsning for alle, der interesserer sig for indbildningskraft, psykens indflydelse på kroppen, diskussioner om effekten af alternativ behandling, det kontrollerede forsøgs historie og nyere tids diskussioner af patienters egenomsorg. Lars Ole Andersen, ph.d. Udviklingskonsulent i Social- og Sundhedsforvaltningen i Brøndby Kommune. Har gennem mange år forsket og undervist i sundheds- og sygdomshistorie på København Universitet.
- Bog
- 224,95 kr.
-
148,95 kr. Filosoffen Hans Brøchner (1820-1875) var en væsentlig skikkelse i det 19. århundredes danske åndsliv. To af de mest indflydelsesrige danske intellektuelle fra omkring 1900, filosoffen Harald Høffding og litteraten Georg Brandes, havde begge været hans elever, og det 19. århundredes danske åndshistorie kan ikke begribes uden at tilskrive Brøchner en væsentlig andel i tidens sekularisering. Brøchner var langt ude i slægt med Søren Kierkegaard. Som ung foretog han dannelsesrejser til udlandet, og som det var skik og brug, skrev han hjem til venner og slægtninge. En af dem var hans og Kierkegaards fælles kusine Julie Thomsen, som af mange i samtiden blev regnet for Kierkegaard-slægtens mest begavede kvindelige medlem. Han skrev til hende fra Berlin, fra Rom og fra Paris. Igennem brevene bekræftes det indtryk af en ædel og velbegavet personlighed, som tidens memoirelitteratur giver, og som også er formidlet af et par af epokens lyrikere, vennen C.K.F. Molbech og Edvard Blaumüller. Brevene publiceres her for første gang og er forsynet med indledning og kommentar.
- Bog
- 148,95 kr.
-
88,95 kr. - Bog
- 88,95 kr.
-
- Nordisk Netværk for Editionsfilologer. Skrifter. 10
189,95 kr. Editionshistorie er en ny videnskab, opstået omkring år 2000 forskellige steder i Europa. Dens emne er udgavernes historie, især de videnskabelige udgavers, med alt hvad dertil hører: metoder, teorier, motiveringer, finansiering, udgiverselskaber og fejder. Editionshistorie er en gren af videnskabshistorien, men rækker også ind over andre felter, fxbevidstheds- eller ideologihistorien (hvad har man ment at kunne bruge udgaverne til?)litteratursociologien (hvordan er udgaverne blevet finansieret og afsat?) boghistorien (hvilket udstyr har man givet dem?)bibliotekshistorien (hvor har man fundet materiale, og hvordan er udgaverne blevet opbevaret?) mediehistorien (hvad sker der ved overgangen fra trykte til elektroniske udgaver?) Editionshistorie var emnet for en konference afholdt af Nordisk Netværk for Editionsfilologer og Dansk Editionshistorie i 2011. Dette bind rummer konferencens ni foredrag i bearbejdet og udvidet form. Johnny Kondrup er dr.phil. og professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Klaus Nielsen er ph.d. og udgaveleder ved Grundtvigs Værker, Aarhus Universitet.
- Bog
- 189,95 kr.
-
178,95 kr. - Bog
- 178,95 kr.
-
- A Deleuzian Reading
329,95 kr. Salman Rushdie - A Deleuzian Reading er et originalt bidrag til studiet af Salman Rushdie. Heri analyserer Søren Frank fem af Rushdies romaner – Grimus, Midnatsbørn, Skam, De sataniske vers og Jorden under hendes fødder. Franks analytiske udgangspunkt er den franske filosof Gilles Deleuzes begreber rhizom, simulacrum og flugtlinier. Disse anvendes som de bærende principper i den omfattende undersøgelse af Rushdies værker, da Søren Frank ser et intellektuelt slægtskab mellem Rushdie og Deleuze, hvad angår verdensanskuelse, æstetik og identitet.I første omgang analyseres romanen Grimus som en foregribelse af de temaer, der for alvor bredes ud i Rushdies efterfølgende værker. Derefter tegnes der et billede af Deleuzes litterære teori – primært gennem en præsentation af begreberne simulacrum og rhizom. Der er således et intellektuelt slægtskab mellem forfatteren Rushdie og filosoffen Deleuze, hvilket viser sig på tre niveauer: verdenssyn, kunst og subjektivitet.I bogen får læseren en grundig indføring i Salman Rushdies romaner, hvor fokus ligger på litterære temaer, på form og på udsigelse. I bogen undersøger forfatteren også Rushdies poetik, som den udtrykkes primært i fx Fantasiens hjemlande og Gå over stregen – Essays og kommentarer 1992-2002, og han ser på, om poetikken er i overensstemmelse med Rushdies æstetik, sådan som den udfolder sig i hans romaner.Søren Frank, adjunkt ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet.
- Bog
- 329,95 kr.
-
298,95 kr. Hvordan kan et kunstværk være en handling? Hvad er performativ billedkunst, og hvad menes der egentlig med ordet ’performativitet’? Det er nogle af de spørgsmål, bogen Værk som handling griber fat i. Mens performativitet i løbet af de sidste ti år er blevet et bredt anvendt begreb i kulturteorien, er det stadig kun ved at blive en del af kunsthistoriens metode. Bogen afdækker derfor først begrebets skiftende betydninger fra J.L. Austins sprogfilosofi til Judith Butlers kønsteori og afprøver derefter, hvordan det kan bruges som metode i kunsthistorien og spores som tema i billedkunsten. Det sker med udgangspunkt i aktuelle analyser af dansk og international samtidskunst, heriblandt værker af Olafur Eliasson, Jeppe Hein, Eve Sussman, Vanessa Beecroft, Mark Lewis, Hayley Newman og Tracey Emin.I bogen markerer performativitetsbegrebet en analytisk distinktion, der bruges til at skelne mellem værket som objekt og som handling. Bogens værkanalyser orienterer sig derfor både mod, hvad kunstværket er, og hvordan det er: Hvordan virker det, hvordan stiller det sig frem, hvordan producerer det betydning, hvordan skaber det en situation, og ikke mindst hvordan interagerer det med betragteren? Camilla Jalving, mag.art. og ph.d. i kunsthistorie. Gennem en årrække underviser ved Københavns Universitet og kunstkritiker ved Kristeligt Dagblad.
- Bog
- 298,95 kr.
-
- Fotografi og identifikation
248,95 kr. Id-fotografiet tjener ikke alene som et værktøj til kontrol i den politiske praksis, men har også gjort sin entré i kunsten, medierne og populærkulturen som et betydningsfuldt symbol på det moderne individ. Kampen om ansigtet afdækker dette hidtil forbigåede kapitel af den nyere kulturhistorie. Bogen analyserer id-fotografiet som et fælles afkom af den politiske praksis og den visuelle kultur. Forfatteren påviser, at id-fotografiet er en prægnant og magtfuld visuel fremstilling af identiteten, som staten og det afbildede individ hver især har stærke interesser investeret i: Id-fotografiet videregiver en række for myndighederne essentielle informationer om køn, race, klasse og personlige kendetegn, men hænger som en reproduktion af ansigtet også tæt sammen med individets forståelse af sig selv. Id-fotografiet er en del af en visuel kultur, hvor intet synes mere uomgængeligt end repræsentationer af ansigtet. Id-fotografiet er bogens konkrete analyseobjekt, men samtidig et greb, der baner vej for diskussioner af centrale moderne problemstillinger som national identitet, afkolonisering, terrorisme, frihedsrettigheder og social udgrænsning – problemstillinger, der sjældent bliver behandlet ud fra en visuel synsvinkel, selvom en sådan er af vital betydning for forståelsen af dem. Mette Mortensen, adjunkt ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.
- Bog
- 248,95 kr.
-
- Religion, identitet og sikkerhed efter 11. september 2011
199,50 kr. Terrorangrebene den 11. september 2001 var en begivenhed, der i den offentlige bevidsthed knyttede terror sammen med islam og muslimer. I det sidste årti er udfordringer omkring flygtninge og indvandreres integration i det danske samfund derfor i stor udstrækning blevet betragtet som et spørgsmål om national sikkerhed.Islam og muslimer i Danmark belyser, hvilke konsekvenser denne udvikling har haft for hverdagslivet og samfundsdeltagelsen blandt muslimer i Danmark. I bogens tolv kapitler analyseres, hvordan enkeltpersoner, familier og religiøse grupper forholder sig til at være udpeget som del af en særlig problematisk religiøs minoritet. Forfatterne behandler på baggrund af aktuel forskning temaer som terrorbekæmpelse, mediedebat, religiøs beklædning, konversion og foreningsliv – og der viser sig ofte en modsætning mellem den fremherskende udlægning af islam og muslimer og danske muslimers egen opfattelse af deres religiøse praksis og position i samfundet.Islam og muslimer i Danmark viser ikke blot, hvordan muslimske minoriteter håndterer det at være muslim i Danmark efter 11. september 2001, men også hvordan begivenheden har udfordret og forandret forestillinger om religion, identitet og sikkerhed.Bidragydere: Connie Carøe Christiansen, Ulrik Pram Gad, Iram Khawaja, Lene Kühle, Jens Stensgaard Jakobsen, Tina Gudrun Jensen, Signe Kjær Jørgensen, Marianne Holm Pedersen, Catharina Raudvere, Mikkel Rytter, Garbi Schmidt, Jørgen Bæk Simonsen, Zachary Whyte.Marianne Holm Pedersen, ph.d. og ekstern lektor i Antropologi, Københavns Universitet.Mikkel Rytter, adjunkt ved Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet.
- Bog
- 199,50 kr.
-
- Det landkommunale selvstyre i Danmark i det 19. århundrede
348,95 kr. Konflikt og konsensus i kommunen skildrer landkommunernes historie fra indførelsen af det kommunale selvstyre i 1841 til 1880'ernes forfatningskamp.Hvor forskningen i det kommunale selvstyre hidtil har fokuseret på administrationshistorie, undersøges her den lokale politiske kultur, som den gav sig udtryk i kommunalpolitikken. Forfatteren opfatter kommunen som en politisk arena, der helt overordnet kan forstås ud fra de to begreber 'konflikt' og 'konsensus', og han ser beboerne som aktører og skabere af den politiske virkelighed.Undersøgelsen sammenligner den kommunale praksis på makroniveau i to amter (Præstø og Randers) og på mikroniveau i to sognekommuner (Bårse-Beldringe og Kousted-Råsted). Niels Clemmensen påviser, at bønderne og godsejerne havde forskellige sociale og kulturelle forudsætninger for at håndtere det nye kommunale selvstyre, og at bøndernes traditionelle kollektive praksisformer i stor udstrækning stod i modsætning til de moderne parlamentariske procedurer.Samtidig med at kommunerne i den undersøgte periode opretholdt deres politiske autonomi i forhold til de landspolitiske konfliktmønstre, var de under stadigt pres fra statsmagten, som både stillede krav til det kommunale serviceniveau og ønskede at effektivisere den kommunale forvaltning. Denne konflikt er fortsat aktuel i dansk kommunalpolitik.
- Bog
- 348,95 kr.
-
- Writing the City, 1893-1953
279,95 kr. Chicago er en by med en stærk litterær tradition. Fælles for Chicago-forfatterne er, at synsvinklen er placeret hos karakterer, der kæmper sig gennem livet, og som samtidig søger at skabe mening i deres Chicago-miljø. Og det er formodentlig der, en diskussion om Chicago-traditionen skal tage sit udgangspunkt: I forsøget på at forstå selve byen.Bogen er den første litteraturhistoriske undersøgelse af Chicago i perioden 1893-1953. Ved at se på byens udvikling fra handelsby til metropol kan Frederik Byrn Køhlert påvise en unik tendens i Chicago-litteraturen, der adskiller sig fra øvrige tendenser i samtidig amerikansk litteratur. Chicago blev ofte set som den mest moderne by, ikke alene i Amerika, men i hele verden, og det var bl.a. her skyskraberen blev opfundet. Konfronteret med en intens og gennemgribende modernitet begyndte de lokale forfattere at afbilde den nye virkelighed, der opstod omkring dem i deres litteratur, hvilket skabte litterære emner som urbanitet, kapitalisme og industrialisme. Resultat var ikke altid lig virkeligheden, men litteraturen var altid fascinerende og dybtfølt i sin afbildning af den nye amerikanske generation af byboere.Pga. bogens historiske tilgang og dens udvalgte materiale er den et fantastisk tillæg til enhver, der interesserer sig for amerikansk realisme og naturalisme, og som ønsker at gå ud over klassikerne og binde litteraturen til virkelighedens hændelser.Frederik Byrn Køhlert, ph.d.-stipendiat ved Université de Montréal, Canada.
- Bog
- 279,95 kr.
-
- European Détente, Transatlantic Relations, and the Cold War, 1965-1985
348,95 kr. - Bog
- 348,95 kr.
-
- Festskrift til Bent Jørgensen på 70-årsdagen den 12. marts 2014
248,95 kr. I kommission for Nordisk ForskningsinstitutProfessor, dr.phil. Bent Jørgensen har gennem årtier præget dansk navneforskning. Med dette festskrift hædres han af sine kolleger både som forsker og som ven. Artiklerne i festskriftet afspejler spændvidden inden for navneforskningen og Bent Jørgensens mange interesser: stednavne, personnavne, sproghistorie, retskrivning, leksikografi, storbyen København samt sporvogne og donaldisme. Bogen indeholder også en samlet oversigt over Bent Jørgensens publikationer.
- Bog
- 248,95 kr.
-
- Pictures in the Typewriter, Writings on the Screen
173,95 kr. Ingmar Bergmans film fra 1963 Tystnaden (eng. The Silence) er en ægte klassiker. Filmen giver et spændende indblik i samtidens filmiske, kulturelle og sociopolitiske temaer. Tystnaden blev skabt på et tidspunkt i Bergmans karriere, hvor hans status som én af de største kunstfilminstruktører tillod ham at rykke grænserne for, hvad der var acceptabelt i både Sverige og USA. Trods det afslører Bergmans notesbøger og manuskripter, at han havde tendens til selvcensur, der bl.a. bestod i, at han nedtonede den litterære kvalitet i dele af sine manuskripter. Maaret Koskinen, der som den første forsker har fået adgang til Bergmans private papirer fra den sidste periode af hans liv, tegner i bogen et billede af Bergman, som udfordrer det traditionelle syn på ham som auteur. Koskinen afdækker Bergmans forsøg på at overgå sit eget image som skaber af seriøs filmkunst og samtidig gøre sit arbejde relevant for en ny generation. Bogen behandler spørgsmål som censur og film i små nationer og belyser de skiftende syn på Bergman, auteurfilm, finkultur og populærkultur. Maaret Koskinen er professor i filmvidenskab ved Stockholms Universitet. Hun har tidligere skrevet adskillige bøger om Ingmar Bergman.
- Bog
- 173,95 kr.
-
- Per Højholts mediebevidste praksis
231,95 kr. I 1968 etablerer digteren Per Højholt (1928-2004) den eksperimenterende og tværkunstneriske gruppe Show-Bix i et samarbejde med fotografen og billedkunstneren Poul Ib Henriksen og komponisten og elektronmusikeren Gunner Møller Pedersen. Gruppen eksperimenterer med digtningen og videreudvikler den i en performativ og mediebevidst retning. De rejser rundt i Danmark vest for Storebælt og besøger gymnastiksale, forsamlingshuse og folkebiblioteker, hvor de opfører deres eksperimenterende og genrenedbrydende shows, såkaldte ”stykker”, indtil gruppen opløses i 1971. Show-Bix & Per Højholts mediebevidste praksis er den første samlede behandling af Per Højholts mediebevidste praksis og af Show-Bix, der har været stort set ubeskrevet indtil nu. Bogen er et vigtigt og originalt bidrag til Højholt-forskningen. Morten Søndergaard viser, hvordan Show-Bix blev afgørende for udviklingen af Højholts kunstneriske praksis efter 1967, og at hele Per Højholts produktion efter 1967 med fordel kan ses ud fra en mediebevidst poetik, der involverer performative elementer, udforskning af kunstens kommunikation med publikum og punkteringer af alle forventninger til kunst i det hele taget – ikke mindst af litteraturens og poesiens egne genrer og rammer: Forfatterrollen bliver for Højholt mediebevidst og performativ, hvilket også kommer til udtryk i de folkekære Gitte-monologer. Bogen er illustreret med dokumentation af og originalmateriale fra Højholts og Show-Bix’ værker fra 1968-1971, hvor gruppen gik i opløsning, både via farvegenoptryk af manuskripter, billeder og partiturer samt dvd-gengivelser af film og lyd. Morten Søndergaard, cand.mag., ph.d., lektor i Interaktiv Mediekunst ved Institut for Kommunikation, Aarhus Universitet og tidligere museumsinspektør ved Museet for Samtidskunst i Roskilde. Medredaktør af flere antologier, bl.a. MELLEM ØRERNE – PERformer HØJHOLT. Mediekunst 1967> (Informations Forlag, 2004). Forfatter til en lang række artikler om moderne kunst.
- Bog
- 231,95 kr.
-
248,95 kr. Tiden og stedet er i fokus, når en række førende forskere undersøger kulturelle processer i EU i et fagkritisk perspektiv. Bogens artikler giver et samlet billede af nye strømninger inden for den etnologiske og folkloristiske forskning, og forskerne stiller det spørgsmål, om man i højere grad end tidligere kan tale om et transregionalt Europa. Emnerne spænder vidt: Fra betydningen af EU's kulturpolitik til analyser af vore dages oplevelsesøkonomi over for datidens fortællinger om et nøjsomt liv på bare fødder, fra poesibøgernes vers til digitale hoax på internettet. Forskerne undersøger koblingen mellem hverdagsliv og internet, hvor man måske kan tale om et egentligt netværkssamfund. Også steder i deres betydning af mentalt atlas udforskes. Her udgør mindesmærker et vigtigt samlingspunkt med rødder til fortiden og danner udgangspunkt for nye oplevelser; ligesom en artikel viser, hvordan skiltning er mere end konkrete vejvisere, idet de udtrykker sprog og mentalitet i forandring.
- Bog
- 248,95 kr.
-
- Religion, Aesthetics, Politics and the Intervention of the Single Individual
239,95 kr. Søren Kierkegaard's radical protestant philosophy of the individual—in which a person's leap of faith is favored over general ethics—has become a model for many contemporary political theorists. Thinkers such as Slavoj Žižek and Alain Badiou have drawn on its revolutionary spirit to position truth above the constraints of political systems. In Kierkegaard and Political Theory, contributors from a wide range of disciplines—including theology, sociology, philosophy, and aesthetics—examine just how crucial Kierkegaard's anti-institutional thinking has been to such efforts and to modernity as a whole. The contributors convincingly position Kierkegaard's radical philosophy as the starting point for contemporary political theory. They show how he pioneered a modernity defined as an argument—an experience—of the impossibility of rationally comprehending a system of thinking. They show how religious and aesthetic experiences function as a response to this impossibility, how their coherence in politics must always be questioned, especially in history's extreme example: totalitarianism. Engaging this and many other subjects, they provide a compelling new line in Kierkegaard studies that illuminates new contours of our political thought. Armen Avanessian is founder of the research platform Speculative Poetics at the Free University Berlin. Sophie Wennerscheid is professor of Scandinavian Studies at the University of Ghent.
- Bog
- 239,95 kr.
-
178,95 kr. Præcis som i vore dage har man også i antikken haft mange gode grunde til at skrive pseudonymt. Det kunne fx være en økonomisk salgsfordel, et satirisk ønske om at smæde en modstander eller personlig ængstelse ved at stå offentligt frem med et kontroversielt synspunkt. Men det kunne også være et skole- eller traditionsbevidst udtryk for veneration over for en læremester og et ærligt ønske om at stå ved sin afhængighed for at hævde og måske fremme en bestemt tankegang. Især dette sidste synes at være formålet med den pseudepigrafiske praksis i de bibelske skrifter. Der er tale om en bevidst udnyttelse af traditionelle autoritetsfigurer inden for en kontekst, hvor det fx drejer sig om at tydeliggøre en afhængighed af en bestemt lovlærer eller fortolker for måske at sikre en traditionsbevidst kontinuitet eller legitimere en bestemt fortolkningsposition i forhold til konkurrerende fortolkninger. Bogens forfattere er eller har været ansat ved Afdeling for Bibelsk Eksegese, Københavns Universitet: Søren Holst, Jesper Høgenhaven, Trine Bjørnung Hasselbalch, Bodil Ejrnæs, Finn Damgaard, Jesper Tang Nielsen, Geert Hallbäck og Lone Fatum.
- Bog
- 178,95 kr.
-
- 1800-kkunni Tunumiit Nunap Isuata eqqaanut nunasiartortunik oqaluttuat
198,95 kr. Ukioq 1900 angalaqatigiit 38-it ajoqersuisoqarfimmut Nunap Isuata eqqaaniittumut Friedrichsthalimut tikipput. Tunumi nunaqarfigisartakkatik sungiusimasat qimassimavaat Kitaanut nuukkusuleramik nunassivillutik. Oqaluttuaataasa Tunup Kujataani inuuniarnerup qanoq ittuusimanera qulaajarpaat, oqaluttualli akoqarputtaaq pisunik najussimanartunik allanillu nunatoqqaminni toqqissisimallutik nunaqartuarnissaannut mattussisunillusooq.1800-kkut naallugit Tunup Kujataamiut Nunap Isuata eqqaanut nunasiartortitersimapput. Qallunaat Naalagarsuit – KGH – niueqatigisarpaat tyskinullu Qatanngutigiinnianut Friedrichsthalimiittunut kuisillutik kristumiunut ilaalersarlutik. Ukioq 1900 nunasisut kingulliit tikipput. Tunup Kujataani ilaqutariit kiserngorussimalersut nunaginnaatik qimappaat, taamalu sineriak Nunap Isuata Ammassallullu akornanniittoq inuerutivilluni.Nunasiartortut kingulliit oqaluttuaateqarput kingornuttakkanik, taakkuli saniatigut tunumiut nunasiartorsimasut allagaataateqanngillat toqqammaviusinnaasunik. Allattugaatilli ilaat, nalunaarutit aammalu ajoqersuiartortitat niuertullu allagarisarsimasaat taamanikkornisat qimerloorlugit assiliaq erseqqissoq takuneqarsinnaavoq, sooq aamma suut peqqutigalugit Tunumiit nunasiortortoqarsimanersoq, nunasiortornerullu malittaanik Nunap Isuata eqqaani inuiaqatigiit qanoq ittut pilersinneqarnersut.Tunumiit nunasisut, herrnhutit ajoqersuisuisa aamma qallunaat niuertuisa nunaqqatigiilernerisigut Nunap Isuata 1800-kkunni oqaluttuarisaanerani kulturit naapitsinnerat pingaartortaavoq annertooq. Uiarnerit nittarsaappaat kulturit naapitsinneqarnerat taassumalu inooqatigiinniarnermut qanoq allannguuteqartitsinera – tamaanimiutoqqanut qavannut kiisalu uiarnernut, Tunup Kujataanit Nunap Isuata eqqaanut nunassittunut.Einar Lund Jensen, in. 1949 Sisimiuni; oqaluttuarisaanermi aamma eskimologi-mi ph.d.-lik. 1997–2001 Nationalmuseets Grønlandssekretariat-imi kiisalu katersugaatit Nunatsinnut uterartinneqarnerannut Utimut pisortaavoq. 2001-mi Nationalmuseum-ip ilaani Center for Grønlandsforskning (SILA) kiisalu Danmarks Nyere Tid-imi ilisimatuutut atorfeqalerpoq.
- Bog
- 198,95 kr.
-
- Stednavne som stilistiske figurer
248,95 kr. I Tivoli, Trængsel og Troelstrup – stednavne som stilistiske figurer introduceres, udvikles og anvendes stilistisk-retoriske teorier om metaforer, metonymier og symboler i studiet af stednavne som sprog.I bogens første del diskuteres de sprogvidenskabelige præmisser, hvormed stednavne forstås. Det påpeges, at proprier er underlagt skiftende tiders forsknings- og tolkningstraditioner, hvorfor tolkningerne ikke er objektivt sande, men i lige så høj grad udtrykker navneforskerens sprogopfattelse og referenceramme, og at dette kan aflæses i stednavneordbøgerne. Der argumenteres for at anskue stednavne som tekstlige fænomener, og de stilistisk-retoriske teorier sættes i relation til stednavne dels som analyseværktøj til en egentlig tekstlæsning af proprier, dels som redskab til at belyse de diskurser, forsknings- og tolkningsparadigmer, stednavne er underlagt.I bogens anden del analyseres 155 stednavne, blandt andet Tivoli, Trængsel og Troelstrup, kvalitativt ved den stilistisk-retoriske analyse, der inddrager stednavnenes etymologi, skriftlige kilder, landskabet og folkeetymologi. Herigennem belyses menneskets vilje til at se sprog som meningsbærende kommunikationsmiddel.Der antydes en proprial stilistikhistorie fra jernalderen til moderne tid, der ses som resultatet af det stigende antal skriftlige kilder, der indeholder stednavne, men som også kan afspejle en ændring i menneskets sprogsyn mod større kompleksitet og flere, samtidigt herskende sprogsyn.Line Sandst er cand.mag. i dansk og ph.d.-stipendiat ved Afdeling for Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet. Tivoli, Trængsel og Troelstrup – stednavne som stilistiske figurer er en redigeret udgave af hendes specialeafhandling fra 2011.
- Bog
- 248,95 kr.
-
173,95 kr. Lone Scherfig was the first of a number of women directors to take up the challenge of Dogme, the back-to-basics, manifesto-based, rule-governed, and now globalized film initiative introduced by Danish filmmakers Lars von Trier and Thomas Vinterberg in 1995. Entitled Italiensk for begyndere (Italian for Beginners), Scherfig’s Dogme film transformed this already accomplished filmmaker into one of Europe’s most noteworthy women directors. Danish and international critics lavished praise on Scherfig and her film, and their reactions harmonized with those of festival juries. Battered by life, but by no means defeated or destroyed, the characters in Italian for Beginners are all in touch at some deep intuitive level with the truth that is the film’s basic message: that happiness and a sense of self-worth are sustained by love—by romantic love, to be sure, but also by inclusion in a community of like-minded people. The book includes the Dogme manifesto and interviews with the filmmaker as well as with the cast and crew. Mette Hjort is Chair Professor and Head of the Department of Visual Studies at the Liberal Arts University of Hong Kong, Lingnan University
- Bog
- 173,95 kr.
-
- Studier i
248,95 kr. Ludvig Holbergs skønlitterære debut, Peder Paars, er et af de mest profilerede værker i dansk litteraturhistorie. Ludvig Holberg på bogmarkedet kaster nyt lys over manden og værket. Forfatteren Holberg er genindsat i den praktiske hverdag, han virkede i. Og resultaterne af hans virksomhed er betragtet som tekster, der blev skrevet, trykt, indbundet, forhandlet, læst og diskuteret i en konkret, historisk virkelighed.Ludvig Holberg på bogmarkedet forankrer teksten og dens interessenter – forfatter, mellemmænd og læsere – på bogmarkedet og i tekstkulturen omkring 1720. Holberg var sin egen forlægger og virkede aktivt for at sælge og skabe opmærksomhed omkring sine bøger og spillede en vigtig rolle på bogmarkedet. Andre centrale aktører inddrages imidlertid også, fx Joachim Wielandt, en driftig avisudgiver, bogtrykker og bogpirat. Samtidig trækker fremstillingen tråde op gennem Peder Paars’ omtumlede udgivelseshistorie: Den blev fx udgivet som pamflet i 1719, som monumental pragtudgave i 1772 og som masseproduceret billigbog i 1800-tallet, hvor Holberg var en afgørende bibliografisk og kulturel faktor. Bogens kapitler er tematisk anlagt omkring forskellige boghistoriske problemstillinger, typografi, copyright, læsepraksisser m.m. Samtidig er Ludvig Holberg på bogmarkedet en kronologisk bog-og litteraturhistorisk fortælling om tiden fra ca. 1720 til 1870. Den handler om udviklingen hen imod et moderne bogmarked og en moderne bogkultur, om hvordan litteraturbegrebet, forfatterrollen og de litterære forbrugsmønstre blev genforhandlet og efterhånden antog former, der er genkendelige også i dag.Jens Bjerring-Hansen er ph.d. og postdoc ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Han har skrevet en række artikler om dansk litteratur, sprog og kultur fra 1600 og frem. Sammen med Torben Jelsbak har han udgivet introduktionen Boghistorie (2010).
- Bog
- 248,95 kr.
-
- The Pfefferkorn Affair
123,95 kr. I bogen undersøger Avner Shamir de mange ofte modstridende opfattelser kristne havde af jødisk litteraturs betydning og vigtighed i begyndelsen af det 16. århundrede. Bogen fokuserer på det Hellige Romerske Imperiums forsøg på at konfiskere og brænde al jødisk litteratur i 1509-10, også kaldet Pfefferkorn-affæren.I 1509 fik Johann Pfefferkorn ordre fra kejser Maximilian I til at konfiskere, undersøge, og om nødvendigt, brænde alle bøger fundet i jøders besiddelse, med undtagelse af den hebræiske Bibel. Bøgerne skulle undersøges for enhver form for blasfemi og kætteri, og alle blev bedømt af en ekspertkommission. Denne ordre kunne have medført den kulturelle ruin for den lille jødiske minoritet, der stadig boede i kejserdømmet.I bogen følger forfatteren de konfiskerede bøgers skæbne, og han undersøger, hvordan kristne opfattede jødisk lærdom og viden.Bogen beskriver bl.a. udtalelser om jødisk lærdom fra en omvendt, en kejser, medlemmer af Roms byråd, en inkvisitor, flere teologer og en hebræiskkyndig.Avner Shamir, Ph.d.-stipendiat ved Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet.
- Bog
- 123,95 kr.
-
- Et dansk fyrstespejl til Christian IV
83,95 kr. Fyrstespejlet var i renæssancen en yndet genre, som formulerede de politisk-religiøse idealer, der bandt øvrighed og undersåtter sammen. Fyrstespejle blev ofte forfattet ved tronskifter, når en ung, uprøvet og – håbede man – påvirkelig hersker stod over for at overtage magten. Det er også tilfældet med Johann Damgaards fyrstespejl Alithia, som han i efteråret 1597 overgav til den 20-årige Christian IV. Den unge konge svarede med at invitere Damgaard til Frederiksborg og diskutere værket, hvis titel betyder sandhed, med ham kapitel for kapitel. Meget taler for, at Damgaard med sit fyrstespejl i reformatorisk ånd og humanistisk iklædning har ramt plet i sin repræsentation af i datidens politiske kultur. Dertil kommer, at sproget er friskt, fyndigt og ikke uden humor som f.eks. i de fingerede breve fra djævelen til lasterne og fra Kristus til dyderne, som er skrevet i bedste kancellistil.Teksten er gengivet bogstavret og forsynet med en indledning, der sætter den ind i en historisk og kulturel sammenhæng. En løbende kommentar behandler både sproglige og saglige forhold. Alithia er udgivet med indledning og noter af Sebastian Olden-Jørgensen og henvender sig til folk med interesse inden for filologien, teologien eller det historiske område.Sebastian Olden-Jørgensen er ansat på Institut for Historie ved Københavns Universitet og har udgivet flere bøger om det danske monarki og den politiske struktur især i det 16.-18. århundrede. EnglishIn the Renaissance, the Mirror of Princes was a popular genre which expressed the political religious ideals that tied together the authorities and the subjects. Mirrors of Princes were often composed at the accession of a new king when a young, inexperienced and - it was hoped - impressionable ruler was about to come to power. This is also the case of Johann Damgaard's Mirror of Princes Alithia which he delivered to 20-year-old King Christian IV in the autumn of 1597. The young king responded by inviting Damgaard to Frederiksborg to discuss the work, whose title means thruth, with him chapter by chapter. There are many indications that Damgaard with his Mirror of Princes in its reformatory spirit and humanistic attire was spot on in the description of the political culture of that time. Furthermore, the language is lively, pithy and not without a sense of humour, as in the simulated letters from the Devil to the vices and from Christ to the virtues which are written in true Civil Service Style.The text has been reproduced letter-for-letter and has been provided with an introduction which places it in its historical and cultural context. The annotation deals with both linguistic and factual matters. Alithia is published with an introduction and notes by Sebastian Olden-Jørgensen and caters for people who take an interest in philology, theology and the historical field.Sebastian Olden-Jørgensen is with the Department of History at the University of Copenhagen and has published several books on the Danish monarchy and the political structure, in particular in the 16th to 18th centuries. Forlagets emneord: Historie - Tekstudgaver og manuskripter - Kulturhistorie - Fyrstespejl - Monarki - Kong Christian IV - Johan Damgaard - Dansk
- E-bog
- 83,95 kr.
-
- & Voltaires Kommentar
108,95 kr. Beccarias skrift, der udkom i 1764, er Italiens vigtigste bidrag til Oplysningen og samtidig den første egentlige strafferetslære i vor historie. Skriftet vakte enorm opmærksomhed straks ved udgivelsen og har siden øvet indflydelse på strafferettens udvikling i Europa og USA. Betydelige dele af værket, f. eks. om dødsstraf og tortur, har stadig stor aktualitet. Bogen indeholder også en dansk oversættelse af Voltaires Kommentar til Beccarias værk fra 1766.Sven Helles er cand.mag. i græsk og latin og har i mange år virket som advokat i København.Han har også oversatDe philippiske taler ogDe verrinske taler af Marcus Tullius Cicero.EnglishBeccaria's writing, published in 1764, is one of Italy's most important contributions to the Enlightenment and at the same time the first actual text on criminal law in recent history. The paper immediately received great attention and has influenced the development within criminal law in Europe and the United States. Most parts of the book are still extremely relevant, e.g. the chapter on death penalty and torture. The book also contains a Danish translation of Voltaire's Commentary from 1766 on Beccaria's book.Sven Helles has an MA in Greek and Latin and has worked as a lawyer in Copenhagen for many years.He has also translated De philippiske taler (The Philippic Orations) and De verrinske taler (The Verrine Orations) by Marcus Tullius Cicero.Paperback versionForlagets emneord: Filosofi og psykologi - Oversættelser - Samfundsvidenskaberne og politik - Retshistorie - Retspleje - Strafferet - Cesare Beccaria - Dansk
- E-bog
- 108,95 kr.
-
- På sporet efter fødevareetikken
68,95 kr. Paperback versionMad er blevet et etisk og politisk varmt emne, for det bliver stadig mere klart, at mad og fødevarer har noget med etik at gøre. Kemiske tilsætningsstoffer, gensplejsede fødevarer, fødevareskandaler som udbruddet af kogalskab i England i 1986 og 2000, opdagelsen af ulovlig arbejdskraft på tyske slagterier eller af ulovlige svinetransporter i Danmark har været med til at gøre almindelige mennesker opmærksomme på, at ikke alt er som det burde være i fødevareproduktionen. Mange har fået smag for etik, og derfor handler bogen netop om forbrugernes etiske handlemuligheder – og manglen på samme.Den moderne fødevareproduktion giver anledning til et sandt bombardement af etiske kvaler: Hvordan skal man som forbruger forholde sig til miljøet og den bæredygtige udvikling, dyrevelfærden, fødevaresikkerheden, arbejdsmiljøet, udviklingen af landkulturen og meget mere? Listen over etiske hensyn er lang og uoverskuelig. Derfor er det også lettest blot at give op og lukke øjnene for det, man alligevel ikke føler, man kan gøre noget ved (eller føler man har tid til at gøre noget ved) og i stedet sige til sig selv, at det er et problem, der må løses politisk.Problemet er dog, at politikerne ofte lægger ansvaret tilbage på den politiske forbruger, som slet ikke har forudsætningerne for at agere politisk eller etisk. Dertil er mængden af information om fødevarernes historier – og især fødevarernes negative historier – for ringe. Christian Coff præsenterer og diskuterer konsekvenserne heraf og giver samtidig et bud på, hvad der skal til for, at man som forbruger, filosof, landmand eller køkkenleder kan forholde sig etisk til fødevarer.Christian Coff er agronom, ph.d. i filosofi og forskningsleder ved Center for Etik og Ret Ph.d.-afhandling af Christian Coff (ikke forlagsredigeret - 1,4 MB)EnglishThe interest in healthy food is ancient, and healthy eating habits have often been emphasized as a condition for a good life. No earlier ethics, however, contain deliberations as to man’s attitude to the origin of the foods or to the system which has produced them. But food production was usually manageable. It no longer is. This is why the ethical field must now be expanded to include the responsibility for the production and choice of foods, and it is this foods ethic of which Christian Coff is on the scent. The book throws light on a key aspect of the difficulty in behaving responsibly today with a modern complicated production apparatus, and in this very way it helps us to do it. (extract from Peter Kemp’s preface to the book).Forlagets emneord: Filosofi og psykologi - Samfundsvidenskaberne og politik - Landbrug - Politisk filosofi - Semiotik - Etik og moral - Fødevarer - Narrativitet - Peter Kemp - Emmanuel Lévinas - Maurice Merleau-Ponty - Michel Onfray - Paul Ricoeur - Dansk
- E-bog
- 68,95 kr.
-
- En fortælling fra det 13. årh.
108,95 kr. Levede kong Arthur, dronning Guenièvre og ridder Lancelot lykkeligt efter den hellige gral var fundet? Nej, får vi at vide i denne bog, hvor eventyrernes tid er blevet afløst af den krasse, dagligdags virkelighed. Trin for trin bliver venskaber til had, turneringslege afløses af blodig krig, værdierne smuldrer, ridderverdenen går til grunde og hele samfundet trækkes med i faldet - altsammen hjulpet på vej af menneskelig svaghed og kongelig uforstand. Forfatteren skildrer dette ragnarok som et spørgsmål om synd og straf. For den moderne læser vil forløbet formodentlig fremstå som konsekvensen af en absurd ideologi.Den grusomme og stærkt underholdende fortælling om Kong Arthurs død blev skrevet af en anonym forfatter omkring 1235 og udgør den sidste del af den store franske romancyklus om kong Arthur og ridderne af det runde bord. Dette er første gang bogen udkommer på dansk. Den regnes som et af de allertidligste værker inden for en ny genre, prosaromanen, og kan læses af enhver med sans for en god historie.Kajsa Meyer, ph.d, har tidligere oversat Løveridderen, der er knyttet til samme romancyklus. Også hendes oversættelse af Kong Arthurs død er tro mod det oldfranske forlæg men samtidig skrevet på et godt flydende nudansk.EnglishDid King Arthur, Queen Guinevere and the knight Lancelot live happily ever after when the Holy Grail had been found? No, is the answer we get in this bookin which the times of fairy tales have been replaced by the harsh reality of everyday life. Step by step, friendships turn to hatred, tournament games arereplaced by a bloody war, values crumble away, the world of the knights is destroyed and the whole of society is going under too - all as results of human weakness and the irrationality of a king. The writer describes this doom as a matter of sin and punishment. To the modern reader, the sequence of eventswill probably appear to be the consequence of an absurd ideology.The cruel and intensely entertaining tale of the death of King Arthur was written by an anonymous writer in c. 1235 and constitutes the last part of the great French Vulgate Cycle on King Arthur and the Knights of the Round Table. It is the first time the book has been published in Danish. It is regarded as one of the earliest writings within a new genre, the prose novel, and can be read by anyone who appreciates a good story.Kajsa Meyer, PhD, has previously translated Yvain: The Knight of the Lion which is also part of the Vulgate Cycle. Her translation of The Death of King Arthur is faithful to the Old French original, but at the same time it is written in fluent present-day Danish.Hardback versionPaperback versionForlagets emneord: Litteratur - Middelalderstudier - Oversættelser - Krigshistorie - Roman - Eventyr - Ridderroman - England - Frankrig - Kong Arthur - Dronning Guenièvre - Ridder Lancelot - 13. årh. - Dansk
- E-bog
- 108,95 kr.