Bøger udgivet af Museum Tusculanums Forlag

Gennem mere end 400 år spillede Øresundstolden en betydelig rolle i nordeuropæisk politik og skibsfart, og for den danske konge og den danske stat var indtægterne herfra af væsentlig økonomisk betydning. Øresundstolderne noterede alle passerende skibe og deres ladninger i toldbøger, der i dag udgør et enestående kildemateriale til hele Europas historie fra det ældste bevarede regnskab i 1497 indtil Øresundstolden ophævedes i 1857. Næsten 2 millioner skibe havde da betalt Øresundstold.Bogen indeholder artikler om Øresundstoldens indførelse og første vanskelige år i senmiddelalderen, om dens administration og toldboder, indtægter og regnskabsformer gennem hele dens levetid. Undervejs læser man om mor Sigbrits udfordring af de søfarende nationer omkring 1520, krige og internationale forviklinger i 1500-tallet og kampen om adgangen til Østersølandenes eksport af råvarer, der var livsvigtige for Vesteuropas voksende befolkning. Videre om Christian 4.s voldsomme toldforhøjelser, der fik katastrofale følger, om det svenske overfald med Torstenssonskrigen 1643-45 til følge, tabet af Halland og i 1658-60 endelig også af Skånelandene. Endvidere kan der læses om de engelske skipperes dristige smuglerier i 1700-tallet og om de nordamerikanske fristater, som nægtede at acceptere indskrænkninger i den frie sejlads og truede med at sende en krigsflåde, der med magt kunne tiltvinge sig adgang til Østersøen. Det resulterede i, at Danmark i 1857 måtte opgive at opretholde opkrævningen af den mere end 400 år gamle told. Dog formåede man gennem dygtige forhandlinger at få de fleste søfarende nationer til at betale en erstatning til Danmark for afskaffelsen af Øresundstolden. En gennemgang af Øresundstoldens arkivalier, en omfattende bibliografi og detaljerede registre afslutter værket.

Tragic Workings in Euripides’ Drama offers a substantially new theory and method for understanding Attic tragedy. Starting from anthropological insights, and drawing on Aristotle’s theory of the specific ‘tragic’ reactions of ‘shock and horror’ as well as his propositions on the ‘tragic’ violation of fundamental social values, Des Bouvrie argues that the participating community in fifth-century Greece, for instance at the Dionysia, the Athenian dramatic festival, assembled as a collective body engaging in a program of ‘prescribed sentiments.’ She identifies this program as a ‘tragic process’ that mobilized the audience into revitalizing their institutional order, the unquestionable values sustaining the oikos and preserving the polis.Des Bouvrie’s novel, not to say revolutionary, and explicitly ‘anthropological’ approach, consists in focusing primarily on the ‘tragic workings’ of Attic tragedy. While Euripides is singled out – with astute readings of Heracleidae, Andromache, Hecuba, Heracles, The Trojan Women, Iphigenia in Tauris and Iphigenia at Aulis on offer - the author’s earlier work on other Greektragedians suggests that these features were operating in the genre as such. For students and scholars interested in ancient Greek tragedy, this volume constitutes a remarkable contribution. It will significantly further studies of the tragic genre as well as stimulate new debate.

Kataloget omhandler glas fra 1890-2000, både danske og udenlandske. Det moderne, det samtidige glas var helt fra begyndelsen et centralt indsamlingsområde for Kunstindustrimuseet og udgør i dag en vigtig specialsamling inden for nyere tids kunsthåndværk og kunstindustri.

Dette katalogs omfang af næsten 300 numre viser en gennemsnitlig erhvervelse på tre værker årligt, listen over tekstiludstillinger i museet taler for sig.

Designmuseum Danmark rummer landets bedste og mest omfangsrige samling af europæiske fajancer. I denne bog fortælles det, hvorledes perioden 1600 til 1800 blev en blomstringstid for fajancen først i Holland siden i Frankrig og Tyskland, hvor en række produktionssteder med forbløffende teknisk kunnen etableres i hurtig takt. Ideer og personale cirkulerede. Dermed spredtes motiver og former hurtigt imellem landene i takt med, at fajancen blev et yndet indslag i tidens boligindretning og måltidskultur.Bogen er den første publikation af sin art siden Emil Hannover for næsten 100 siden skrev sin Keramisk Haandbog. Der er sket meget i keramisk forskning siden da, og den nyeste viden på feltet har dannet baggrund for undersøgelser og egne konklusioner i bogen. De indledende kapitler omhandler fajancefremstilling og – teknik, ligesom fajancernes rige motivverden, deres stiludvikling og brug beskrives. I 1700-tallet var europæisk kunsthåndværk stærkt påvirket af motivinspiration fra Østasien, hvilket også påvirkede udformningen af fajancer stærkt. En særlig gruppe i bogen udgør fajancer fra Østersøregionen, der har deres helt eget stiludtryk forbundet med nordiske fajancer. I bogens kommenterede katalogdel indgår over 250 fajancer, hvor af de fleste er fotograferet og beskrevet for første gang, og deres fremstillingssteder nu er identificeret og motivforlæg fundet.

Professorer, studenter og polit.er. Om velfærdsstatens universitetspolitik 1950-1975 undersøger magtkampene om de danske universiteter i perioden fra 1950'ernes begyndelse til midt i 1970'erne. Det var kampe, som udspillede sig mellem den fremvoksende velfærdsstats idealer om lighed og demokrati og universiteternes bærende ideer om akademisk frihed.Professorerne repræsenterede universiteterne i de udvalg under Undervisningsministeriet, hvor linjerne for den fremtidige universitetspolitik blev diskuteret. De varetog de lærdomsmæssige interesser.Studenterne deltog efterhånden også i udvalgsarbejdet og havde fra 1965 større formel indflydelse i Undervisningsministeriets udvalg end i universiteternes interne styrelsesorganer.Polit.erne havde vundet frem i centraladministrationen, og de kom til også at præge universitetspolitikken. De insisterede på først og fremmest at se på, hvordan universiteterne kunne styrke de generelle udviklingstræk i den fremvoksende velfærdsstat. Polit,ernes påvirkning af universitetspolitikken skete diskret, men fik alligevel store konsekvenser.Bogen giver et grundigt indblik i, hvordan overordnede strømninger i velfærdsstaten blev bestemmende for udformningen af universitetspolitikken på bekostning af krav og ønsker fra universiteterne selv, der måtte se studentertallet vokse eksplosivt fra 6.600 i 1953 til 35.000 i 1970.Analysen af de universitetspolitiske diskussioner sker på basis af arkivstudier af materiale, som ikke tidligere har været brugt i videnskabeligt arbejde. Kildebaseret forskning om de danske universiteters historie bringer os tæt på forskelle og alliancer i de universitetspolitiske diskussioner,Else Hansen, ph.d., seniorforsker, Rigsarkivet, har tidligere udgivet bl.a. En koral i tidens strøm - Roskilde Universitetscenter 1972-1997 (1997) samt redigeret og bidraget til Ny viden - gamle idéer: Elektroniske registres indførelse i centraladministrationen (2006) og Samfundsplanlægning i 1950'erne: Tradition eller tilløb? (2009).

Woldermar Hermann von Schmettau (1719-85) er i dag ikke kendt i bredere kredse. Ikke desto mindre var han en af de mest farverige blandt oplysningstidens mange interessante skikkelser. Schmettau var tysker af fødsel, men gik som officer i dansk tjeneste, avancerede senere til general i Norge og opnåede tilmed at blive udnævnt til Ridder af Elefanten. Han færdedes hjemmevant på de bonede gulve og fik – ikke uden grund – ry for at være en libertiner, der hengav sig til nydelser af enhver art. Samtidig var han optaget af kunst og teater, var bog- og møntsamler, frimurer og frem for alt: fritænker. I kamp mod dumhed og hykleri følger Schmettaus omskiftelige tilværelse og undersøger samtidig, hvordan han som fritænker i tale og skrift lagde sig ud med den lutherske statsreligion og dens repræsentanter: præster, biskopper og professorer. Hidtil er der ikke blevet skrevet meget om Schmettau, og hele hans fritænkeriske forfatterskab er stort set blevet forbigået. Jens Glebe-Møller kaster med sin medrivende fortælling om denne særegne skikkelse lys over både tiden, manden og forfatterskabet, og bogen giver således et nyt og interessant indblik i oplysningstidens verden. Jens Glebe-Møller, dr.theol., professor emeritus ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Glebe-Møller har skrevet en lang række bøger om teologiske og filosofiske emner.

Saxos Gesta Danorum og Heimskringla, der tilskrives den islandske høvding Snorre Sturlasson, har meget tilfælles, men der er også store forskelle. Gesta Danorum indeholder Danmarks historie fra de ældste tider og frem til år 1185, mens Heimskringla indeholder Norges historie fra de ældste tider og frem til år 1177. Danmarks og Norges historie gennem middelalderen er så sammenfaldende, at mange af de samme hændelser og personer bliver omtalt og beskrevet i begge værker. I denne antologi om Saxo og Snorre ser en række af Skandinaviens førende middelalderforskere på de to historieværker i et komparativt perspektiv, og denne sammenligning kaster nyt lys over dem begge. De to værker og forholdet mellem dem bliver belyst gennem følgende undertemaer: Reception, forudsætninger (litterær og historiografisk tradition, kilder og forbilleder), motivation (forfatternes historiesyn, ideologi og motivation) samt mytologi. Artikler på både dansk og norsk. Karsten Friis-Jensen, lektor ved Saxo-instituttet, Københavns Universitet Jon Gunnar Jørgensen, professor ved Institut for lingvistik og nordiske studier, Universitetet i Oslo Else Mundal, professor ved Senter for middelalderstudier, Universitetet i Bergen

Jens Baggesen (1764–1826) var en litterær outsider både i sin samtid og i den senere danske litteraturhistorieskrivning. Med sine formeksperimenter, sin humor og sans for polemik, men også med sin følsomhed og melankoli har han været svær at få rede på for den samtidige offentlighed, der efter 1800 blev tiltagende nationalistisk.Anna Sandberg stiller skarpt på den tyske del af Baggesens forfatterskab, der hidtil har været overset i den danske forskning. Hun fremstiller Baggesen som en grænsegænger, ikke blot mellem det danske og tyske, men også mellem det 18. og 19. århundrede, mellem kosmopolitisme og nationalisme, mellem oplysning og romantik.Bogen behandler som den første hele Baggesens tyske litterære forfatterskab. De versepiske rejsedigte Parthenaïs og Oceania, det satiriske drama Der vollendete Faust og sonetromanen Der Karfunkel oder Klingklingelalmanach samt syndefaldsdigtningen Adam und Eva læses med udblik til udvalgte danske værker, særligt Labyrinten. Analyserne viser, hvordan Baggesen eksperimenterer og diskuterer med de forskellige litterære epoker og med den tyske idealisme, filosofi og romantik.En grænsegænger mellem oplysning og romantik er et bidrag til undersøgelsen af verdensborgeren Baggesen godt 250 år efter, at han kom til verden i Korsør, og til udforskningen af den dansk-tyske litteraturhistorie.Anna Sandberg, ph.d., er lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet. Hun forsker især i dansk-tyske litterære og kulturelle relationer omkr. 1800 og 1900. Hun har publiceret artikler og bøger om Jens Baggesen og om forfattere som Henrich Steffens, Friedrich Schlegel og Herman Bang.

Den romerske officer og historiker Velleius Paterculus gjorde tjeneste i den romerske hær under Augustus og Tiberius i 1. årh. e.Kr. Ved sin død efterlod han en kort verdenshistorie dediceret til konsulen Marcus Vinicius, hvori han fremstiller verdenshistorien fra mytisk tid til samtidens glorværdige romerske kejserrige. Bogen er den første danske oversættelse af Velleius Paterculus’ En kort romersk verdenshistorie siden 1804. Værket, der i den traditionelle historieskrivning betegnes som tendentiøst, er først og fremmest interessant i et mentalitetshistorisk perspektiv. Samtidig kaster det nyt lys over den tidlige romerske imperialismes selvforståelse. I oversættelsens indledning behandles Velleius’ historiesyn, og han indplaceres ligeledes i den antikke historieskrivning. Velleius’ historiesyn giver således et yderst interessant billede af systemets mand i den tidlige romerske kejsertid, hvor republikkens borgerkrige og sociale uro blev afløst af Pax Augusta – og en jernhård styring af den offentlige mening.

En snemand på syv måder er en introduktion til korpusarbejde og til oversættelses-forskning. Bogen viser, at oversættelsesdata kan bruges som øjenåbner og genvej til forskelle i sprogbrug, som ellers ville være forblevet upåagtede. Alle kapitlerne i denne bog tager udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr Sneemanden. Nogle kapitler er baseret på overvejende manuelle analyser af korpus, andre på elektroniske, mens en tredje gruppe kombinerer de to tilgange. Bogens kapitler tager væsentlige kontrastive problemstillinger op og behandler dem ud fra de seks versioner af teksten. Bogen indeholder en introduktion til anvendelsen af korpusplatformen samt en grundlæggende fremstilling af taggingmetoder. Bogen giver således indblik i de basale muligheder og problemstillinger i forbindelse med sprogteknologi. Hensigten med bogen er at stimulere til yderligere samarbejde mellem fremmedsprogsforskere og datalingvister.

Chrétien de Troyes (ca. 1130–1190) er den største skønlitterære forfatter i fransk højmiddelalder – en renæssanceskikkelse og original skaber af kunst i en kultur, som ellers mest kopierede. Løveridderen (Li chevaliers au lion) er mesterværket blandt de fem ridderromancer, Chrétien skrev, og den blev oversat til fornsvenske vers i 1303, senere til danske. I denne bog gengiver Sigurd Kværndrup hele den fornsvenske oversættelse af Løveridderen, normaliseret og tilpasset moderne dansk sprog og stavning, og med grundig glossering. Dermed gøres et af middelalderens store værker tilgængeligt for den moderne læser uden at gå på kompromis med dets oprindelige udformning. I det fyldige efterskrift gives et bud på romancens – og som helhed Chrétien de Troyes' forfatterskabs – dybere mening og tolkning i det samfund, det oprindeligt digtedes i. Herefter analyseres betydningen af og årsagen til, at denne og to andre af ridder-romancerne blev oversat til fornsvensk på foranledning af den norske dronning Eufemia, en af de store figurer blandt de kulturelt og politisk engagerede kvinder i det fjortende århundrede. Ligeledes giver Kværndrup et bud på, hvorfor den fyldigste af de overleverede versioner er den danske, der er senere end de svenske – et bud der fører ind i de indviklede slægtskabsforhold imellem de nordiske kongehuse, som endte med at Dronning Margrete I blev hele Nordens regent i Kalmarunionen. Sigurd Kværndrup er dr.phil. og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har arbejdet som redaktør og medforfatter på Dansk litteraturhistorie, fungeret som højskoleforstander og gymnasielektor og forsket ved Center for Intermediale Studier på Linnéuniversitetet i Växjö 2006–2010.

Den danske komponist og dirigent C.F.E. Horneman og den norske komponist Edvard Grieg mødte hinanden, da de studerede på det berømte musikkonservatorium i Leipzig i årene 1858-1860. Dette blev begyndelsen på et stormomsust venskab, som præget af periodiske afbrydelser varede til Hornemans død i 1906. I perioden 1863-1898 skriver de to komponister breve til hinanden, som udover at indvie os i detaljer om deres private forhold og musikalske arbejder giver et indblik i tidens musik- og kulturliv. Venskabet var ikke uden kriser, der ofte skyldtes jalousi og mindreværdsfølelse (fra Hornemans side) og den altid problematiske sammenblanding af venskab og forretninger. Tonen i brevene er bramfri, ironisk og ofte ligefrem grov – som for eksempel i det første brev, hvor Horneman titulerer Grieg med ordene: ”Hr. Componist, Filist og Ungeheuer” og slutter af med at skrive ”Du er et Bæst!!!”. Foruden brevvekslingen (der i alt tæller 90 breve) er bogen forsynet med et forord ved serieredaktør Erland Kolding Nielsen, en indledning og et navneregister. Inger Sørensen, cand.phil. i musikvidenskab og lektor ved Danmarks pædagogiske Bibliotek, DPU, Aarhus Universitet

This new study addresses the provocative essays of Karen Blixen (Isak Dinesen), an iconic figure in Scandinavia and the Anglo-American world. Celebrated for her literary tales, Karen Blixen’s essays offer sagacious reflections on three significant challenges of the twentieth century: feminism, Nazism, and colonialism.Karen Blixen (1885–1962) contributed to topical debates in Denmark, particularly during the 1950s when her distinct voice on Danish radio became familiar to a nation of listeners. Some of her lectures, radio addresses, and newspaper chronicles were later published as essays and now constitute a distinct genre within her work. In this study, Blixen’s most important essays are critically examined for the first time.The book demonstrates that a "creative dialectic" informs these essays, an interplay of complementary opposites that Blixen sees as fundamental to human life and artistic creativity. Whether exploring questions of gender and the status of the feminist movement at mid-century, or the reign of National Socialism in Hitler’s Germany, or colonial race relations under British rule in East Africa, Blixen’s observations are insightful, witty, and surprisingly progressive for an author notable for aristocratic sensibilities. Blixen’s essays are also framed by a "dialectic method," which develops an idea by drawing on opposing viewpoints in order to arrive at an original vantage point. The Creative Dialectic builds on archival research, historical study, literary criticism and theory, as well as bilingual readings of Blixen’s renowned literary work.For the first time in an English translation, Karen Blixen’s essay, “Blacks and Whites in Africa” (1938), by award-winning translator Tiina Nunnally appears in this publication.Marianne Stecher Ph.D. (UC Berkeley, 1990) is Associate Professor of Danish and Scandinavian Literature at the University of Washington in Seattle, where she teaches regularly in the Department of Scandinavian Studies. She has published History Revisited: Fact and Fiction in Thorkild Hansen’s Documentary Works (Camden House, 1997), and edited Twentieth Century Danish Writers (Thomson Gale, 1999) and Danish Writers from the Reformation to Decadence 1550–1900 (Thomson Gale 2004)."A very illuminating book which traces the pattern of the ‘creative dialectic’ into Karen Blixen's essays on three significant currents of the 20th Century: Feminism, Nazism, and Colonialism. This study elucidates Blixen's originality in dealing with these precarious issues." -- Lasse Horne Kjældgaard, Danish Society of Language and Literature.

Cultural Encounters at Cape Farewell offers a comprehensive account of the cultural history of the Cape Farewell area in the 19th century. The dominating factor in this history was the immigration of people to the area from Southeast Greenland. There are no written sources originating from these immigrants, as they could neither read nor write, so the descriptions presented of the immigration are primarily based on material from the Danish colonial authorities and the German Moravian mission. Although one-sided and reflecting a European view and conception of the world, the sources contain valuable information, which pieced together, give a clear picture of the East Greenlandic immigration to the Cape Farewell area at the time, and of the society which arose in the wake of this immigration. The volume includes accounts of the immigrants themselves which have been passed down from generation to generation – accounts or tales of life in Southeast Greenland which have been told, retold and used in various historical contexts, and still make up an important part of the local historical tradition, just as they contribute to giving the population of the southernmost part of Greenland their own identity in the face of rapid changes brought about by colonization. The present book, drawing on informative archival material and presenting a rich volume of illustrations, gives for the first time a collected synthesis of the history of the population in the Cape Farewell area in the 19th century.

Paul Valéry (1871-1945) har sin glanstid som digter i mellemkrigstidens Frankrig. Han er også en prominent intellektuel, der aldrig forsømmer en lejlighed til at overveje kunstens betydning. Utallige essays, forord, foredrag, taler og artikler bliver det til: lejlighedstekster om litteratur, arkitektur, malerkunst, dans og kunsthåndværk samt om kunstnere som Leonardo da Vinci og Edgar Degas. Alle disse tekster skærper Valérys særlige blik for den kunstneriske arbejdsproces, der hermed sættes på æstetikkens dagsorden. At gribe lejlighedsskrifternes Valéry, er denne bogs mål. At eftervise, hvordan skrifterne ét efter ét giver anledning til æstetisk tænkning, er dens opgave. At få teksterne til at tale og gå i dialog med hinanden, er dens metode. Valérys æstetiske essays indfanges i deres franske sprogdragt, oversættes og forbindes, hvorved de sammen danner et værk. Et egentligt lejlighedsværk om kunst, intellekt og subjektivitet tager da form, så det bliver betydningsfuldt for nutidens filosofiske æstetik.Anne Elisabeth Sejten er ph.d., dr.phil. og ansat som lektor i fransk litteratur og idéhistorie ved Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet.

This lavishly illustrated book takes readers from prehistoric Santorini to Late Antique Rome to analyze the role of tradition in the transmission of culture and the creation, maintenance, and negotiation of identity in the ancient world. Covering a wide array of subjects, including cultic rituals and the use of magical objects and symbols, votive traditions in Greek sanctuaries, funerary portraits, and Iron Age pottery, Tradition reveals how culture inheres in each, and how actions and objects alike play a role in culture’s continuation and change. With its thoroughly interdisciplinary approach, Tradition breaks new ground in studies of the classical and ancient world. Jane Fejfer is associate professor of archaeology at the University of Copenhagen.Mette Moltesen is curator of ancient sculpture at Ny Carlsberg Glyptotek in Copenhagen.Annette Rathje is associate professor of classical archaeology at the University of Copenhagen.

Kernefamilien har siden den tidlige middelalder været en grundstamme i samfundene. I Kvinder, familie og formue gennemgår Inger Dübeck formueforholdet mellem ægtefællerne og det arve- og generationsretlige forhold mellem forældre og børn fra middelalderen og frem til det 20. århundrede. Den enkelte familie kunne gennemløbe faser, hvor den fremtrådte som kernefamilie og andre, hvor den fremtrådte som flergenerationsfamilie under samme tag, bl.a. i forbindelse med overdragelse af slægtsgården. Inger Dübeck fokuserer især på særejet og formuefællesskabet i mange variationer. Hun viser, hvordan det sene 19. og det tidlige 20. århundrede bragte store forbedringer i de gifte kvinders formueretlige forhold. Men det må ses på baggrund af at første halvdel af det 19. århundrede på væsentlige områder havde reduceret hustruens status til den mest uselvstændige siden middelalderen. Det kunne kun gå fremad. Modsat kan man allerede fra senmiddelalderen spore en tendens i den indbyrdes aftalepraksis til via ægtepagter og gensidige testamenter at sikre enkens overlevelse og mulighed for at videreføre hjemmet, en tendens der følges op i yngre lovgivning. Inger Dübeck slutter sin bog med at udstikke nogle perspektiver på ægtefællernes og familiens indbyrdes retsrelationer i det 21. århundrede.

Navnet Horneman dækker over en slægt af kunstnerisk begavede personligheder, der satte et betydeligt præg på dansk kulturliv fra anden halvdel af det 18.årh. til begyndelsen af det 20.årh. I sit biografiske værk Horneman – en kunstnerslægt følger musikhistorikeren Inger Sørensen Horneman-slægten gennem tre generationer: portrætmaleren Christian Horneman (1765-1844), komponisten Johan Ole Emil Horneman (1809-1870) og komponist og dirigent C.F.E. Horneman (1840-1906). Med afsæt i et omfattende historisk kildemateriale giver forfatteren et indblik i kunstnernes liv, arbejde og samtid. En vigtig kilde er den stambog, hvori Christian Horneman samlede sine notater, hilsner og tegninger fra venner og bekendte, og via denne stambog kan vi følge ham på hans rejse gennem Europa, hvor han bl.a. møder Haydn og Beethoven, hvis portrætter han maler. Af komponist Johan O. E. Hornemans værker kender vi nok især "Højt fra træets grønne top" og datidens landeplage "Den tapre landsoldat" (”Dengang jeg drog afsted”). Den største del af bogen er viet C.F.E. Horneman, som komponerede talrige værker bl.a. en opera over temaet Alladin. Han var desuden medstifter af en ny koncertforening ved navn ”Euterpe”, som skulle være et modstykke til Musikforeningen under ledelse af Niels W. Gade og dennes angiveligt konservative programvalg. C.F.E. Horneman var desuden en flittig og engageret deltager i tidens musik- og kulturdebat. Bagerst har forfatteren udarbejdet en stamtavle, to fortegnelser over komponisternes værker samt et navneregister. Bogen er desuden forsynet med et omfattende billedmateriale. Inger Sørensen, cand.phil. i musikvidenskab og lektor ved Danmarks pædagogiske Bibliotek, DPU, Aarhus Universitet.

I de senere år har der været stadig større interesse for den danske guldalders omfattende kulturliv. Det er ingen overdrivelse at sige, at kvinder spillede en vigtig rolle på næsten hvert eneste kulturelle område i denne periode. På dansk er der udgivet nogle bøger om emnet, men internationale læsere har kun i ringe grad haft mulighed for at vurdere kvindernes vigtige bidrag til guldalderens kulturliv. Det forsøger denne monografi at lave om på. Den viser, hvilken rolle kvinderne spillede inden for litteratur og teater, og diskuterer det mere generelle spørgsmål om datidens kvindefrigørelse. Med afsæt i tre centrale interesseområder er bogen inddelt i tre sektioner. I hver sektion er omdrejningspunktet en vigtig skikkelse, der kan ses som repræsentativ for det pågældende område. Første sektion, der handler om litteraturen, bruger således Thomasine Gyllembourg (1773-1856) og hendes forfatterskab som fikspunkt. Anden sektion behandler teaterlivet og periodens mest berømte skuespillerinde, Johanne Luise Heiberg (1812-90). Endelig tager tredje sektion spørgsmålet om kvindefrigørelse op til diskussion med udgangspunkt i den kontroversielle forfatter Mathilde Fibiger (1830-72). Katalin Nun er freelance redaktør, forsker og forfatter i København. Hun er medredaktør på Kierkegaard and the Greek World: Volume 2, Tome I

Renæssanceretorikken bruges i Den klingende tale til at belyse hofoperaens univers i 1500-tallet. I bogen ser Jette Barnholdt operaens fødsel i et retorisk lys, hvor de tidlige operaer er et vigtigt vidnesbyrd om retorikken og den blomstrende retoriske tradition i renæssancens og barokkens Italien. Blandt andet vises den nære sammenhæng mellem musik og digtning, og hvordan skuespillernes udførelse blev fremholdt som model for talekunsten.Barnholdt undersøger operaen som en form for fikseret mundtlig fremstilling, og vægten lægges på den gennemkomponerede vokale stil og partiturernes detaljerede notation. Nodebilledet kommer herved til at repræsentere komponistens fortolkning og kan derfor opfattes som en unik kilde til at belyse actio – den retoriske fremførelse. Det er særligt interessant, da denne del af retorikken fyldte meget lidt i periodens skrifter om retorik, fordi fremførelsen var knyttet til en mundtlig tradition. Empirien består af en lang række, primært italienske, traktater fra det 16. og tidlige 17. århundrede. Nogle af kilderne præsenteres for første gang, mens andre tekster, som fx Girolamo Mei, Vincenzo Galilei, Giovanni Bardi, Giulio Caccini og Jacopo Peri, er velkendte.Bogens indfaldsvinkel til musikalsk retorik gør op med tidligere musikvidenskabelige fremstillinger af retorikken, der før byggede på en snæver retorikforståelse, hvor retorik først og fremmest opfattedes som figurlære. Den reducerede retorikforståelse, som altså hidtil har været fremherskende, sætter forfatteren her i relation til retorikkens tab af status i det 18. århundrede – både inden for videnskabens og kunstens rækker.Jette Barnholdt Hansen, cand.mag. i musikvidenskab og retorik fra Københavns Universitet og ph.d. fra Aarhus Universitet 2001. Hun er i dag lektor på Afd. for Retorik på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

This volume collects new, revised, and expanded articles about Aristotle's Politics by renowned classical scholar Mogens Herman Hansen. By addressing old controversies, and treating issues that have been ignored or neglected, Hansen sheds new lights on a range of issues of paramount importance for understanding the Politics: Aristotle's view of democratic freedom and political freedom as a value in itself; Aristotle’s silence as to the numerous federal states in the contemporary Hellenic polis world; the sixfold model of constitutions and the alternative model according to which all constitutions are either democracies or oligarchies or a mixed form of oligarchy and democracy. In a final article he shows that Aristotle took a positive view of the mixed forms of democracy, in particular an indirect form of democracy in which the power of the people was restricted to electing the magistrates and calling them to account whereas all political decisions were left to be made by the elected magistrates.By bringing these articles within the covers of a single volume, Mogens Herman Hansen’s writings on an important subject will be more conveniently available to students, scholars, and general readers interested in Aristotle’s Politics.Mogens Herman Hansen, emeritus reader in Ancient Greek at the University of Copenhagen, now associated with The Royal Library in Copenhagen, is a leading authority in Athenian democracy and the Greek City-State. He is a member of the British Academy and the Danish Academy for Sciences and Letters. He was formerly the Director of The Copenhagen Polis Centre 1993-2005.

En introduktion til en række af de filosofiske begreber og problemer, der vedrører erkendelsen. Der drøftes synspunkter som skepticisme, relativisme, empirisme, rationalisme, historisme, fundamentalisme og holisme og under fremstillingen af synspunkterne præciseres en række af de distinktioner, der har spillet en central rolle i de erkendelsesteoretiske diskussioner. A priorisk og a posteriorisk erkendelse, analytiske og syntetiske påstande, deduktive og induktive slutninger, fejlbarlig og ufejlbarlig viden. Det gennemgående tema er fremstillingen og diskussionen af de forskellige opfattelser af, hvilke krav til begrundelse erkendelsen må tilfredsstille, og i hvilket omfang disse kan indfries.Jan Riis Flor (f.1946) er mag.art i filosofi fra Odense Universitet 1972. Han er lektor i filosofi ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet, og har med mellemrum undervist ved Folkeuniversitetet siden 1969.

I denne bog undersøger otte forskere det indiske fænomen, der traditionelt har været kendt under betegnelsen “urørlighed”. Denne form for diskrimination bandt de lavest rangerede grupper i det indiske kastesystem til særlige jobs, og begrænsede deres sociale mobilitet.Formelt blev denne praksis afskaffet med den indiske forfatning. For at kompensere for den tilbageståenhed, der var skabt gennem århundreders urørlighedspraksis, indførtes en reservationspolitik for disse kaster med henblik på job og uddannelse. Disse tiltag forbedrede livsbetingelserne for målgruppen, men skabte samtidig spændinger i et samfund, hvor også andre grupper er økonomisk pressede. Også begrebet kaste blev bevaret som et kriterium, der i sig selv har betydning i konkurrencen om forbedrede vilkår. Dermed skabtes det moderne paradoks, at kasteprofilering er blevet et middel til at modvirke kastediskrimination.Fire kapitler, der alle bygger på feltarbejde gennemført sidst i 1990’erne, behandler disse nutidige forhold. Tre kapitler undersøger forhold før og i den sene del af kolonitiden, mens indledningen af Robert Deliège er en kritisk diskussion af den moderne dalit-bevægelses kombination af kasteretorik og konfrontationsstrategi.Mikael Aktor, lektor i religionshistorie på Syddansk Universitet.Robert Deliège, professor i socialantropologi ved ACLA Unité d’anthropologie culturelle et du langage, Université catholique de Louvain, Belgium.

’Den middelbyzantinske notation’ blev taget i brug omkring år 1150, og det er den tidligste form for byzantinske noder, der i dag kan transskriberes med nogenlunde sikkerhed. Derfor kan det musikalske indhold i musikhåndskrifter fra før 1150 kun forstås gennem middelbyzantinske versioner af de ældre kirkesange. Den middelbyzantinske notation vedblev at være de græsk-ortodokse kirkers foretrukne musikalske skriftsystem helt frem til begyndelsen af 1800-tallet.Formålet med denne udgivelse er først og fremmest at tjene som nøgle til dechifreringen af den byzantinske kirkemusiks nodesystem, nærmere bestemt ’den middelbyzantinske neume-notation’. Desuden introducerer bogen den byzantinske kirkesang i bredere forstand og behandler emner som mundtlig overlevering af kirkemusikken før notationens opfindelse, de forskellige typer af musikalske notationer i Byzans, samordningen af tekst og melodi i byzantinsk musik, den byzantinske nodeskrift sammenlignet med den vesteuropæiske middelalders neume-skrift, kirketonearterne, formler og intervaller, samt udviklingen af de forskellige kirkemusikalske genrer.Christian Troelsgård præsenterer i bogen den byzantinske kirkesangs forskellige genrer, spændende fra munkeklostrenes enkle salmodi til Hagia Sofia-kirkens stærkt forsirede katedralsang. Læseren får et førstehåndsindtryk af kilderne til den byzantinske musik, idet bogen indeholder fotografiske gengivelser af en serie daterede og lokaliserede musikhåndskrifter. Endvidere præsenteres mere end 60 musikeksempler med transskription til moderne linjenotation og en detaljeret bibliografi. Bogen er tænkt som en opdatering og uddybning af H.J.W. Tillyards Handbook of the Middle Byzantine Musical Notation (København 1935), en af de første udgivelser i serien Monumenta Musicae Byzantinae. Udgivelsen opsummerer således mere end 75 års forskning på et vigtigt, men stadig temmelig ukendt område af den europæiske musiks tidlige historie.Christian Troelsgård, lektor i græsk og latin på Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, og sekretær for Monumenta Musicae Byzantinae-serien.