Bøger udgivet af Museum Tusculanum

Mange af de fænomener, vi i vores vanetænkning opfatter som natur, er moderne ideologiske konstruktioner. Den franske filosof Michel Foucault viser hvordan sindssygdom, kriminalitet og seksualitet altsammen er historiske forestillinger, der foregiver at vise hen til noget essentielt, men i virkeligheden fungerer som spændetrøjer i komplicerede sammenhænge som ´magtviden´, der omgærder det moderne menneske. Det tomme menneske er den første samlede introduktion på dansk til Foucaults forfatterskab og fører os igennem det videnskabsarkæologiske arbejde til en kritisk erkendelse af, hvad mennesket ikke er - som sådant, som natur. Går man de herskende forestillinger om menneskets natur efter i sømmene og graver ned for at finde de dybeste lag, finder man intet. Menneskets væsen eller natur er at ligne med et løg, hvis kerne man vil finde ind til ved at skrælle det.

Etnisk mangfoldighed er i dag en tydelig dimension af Nørrebro, men er indvandring til kvarteret et nyt fænomen, eller har indvandring fra tidligt i historien bidraget til Nørrebros liv, udvikling og fortælling?Denne bog beskriver Nørrebros indvandringshistorie, fra svenske tjenestepiger og russisk-jødiske flygtninge over tyske krigsflygtninge og tyrkiske og pakistanske gæstearbejdere til nutiden, hvor Nørrebro både fejres og fordømmes som Københavns indvandrerkvarter. Hvilke roller har indvandrere spillet i kvarteret igennem tiden? Hvem var de, både som grupper og individer? Hvordan spillede indvandring sammen med den fortælling om Nørrebro, som er blevet udviklet og geb

En introduktion til klassisk græsk, som det læses i gymnasiet og i anden begynderundervisning ved overgangen til det 21. århundrede.Til forskel fra tidligere begynderbøger har PROLOGOS meget få konstruerede tekststykker. Erfaringer fra de sidste år latinundervisning har vist, at jo før man begynder på originaltekster, des mere tid får man til at arbejde med det, som må være det egentlige mål for studiet af de gamle sprog i gymnasiet: samspillet mellem sproglig kompetence og et solidt kendskab til den græske kultur.PROLOGOS består af to dele:1. Et indledende afsnit, hvor de allernødvendigste forudsætninger indlæres ved original og konstrueret tekst, øvelser og repetitioner.2. En præsentation af forskellige litterære genrer ved kortere og længere prøver.Ingen af ""hovednumrene"" i græskpensum er taget med; dem kan man læse i de eksisterende tekstudgaver. Tekstprøverne er tænkt som appetitvækkere og introduktioner til forskellige genrer og dialekter. Denne opbygning gør det muligt at forlade PROLOGOS og vende tilbage senere, når en ny forfatter skal introduceres.Alle grammatiske henvisninger er til BASIS, og det er tanken at de to bøger skal følge hinanden fra første græsktime. Glosseringen er gennem hele bogen meget rigelig - i de første stykker fuldstændig og alfabetisk - og er placeret ved siden af teksten.I andet oplag er der rettet trykfejl, og sine steder er der tilføjet en glose og en henvisning til BASIS.Christian Gorm Tortzen er cand.mag. i græsk og latin og underviser på Helsingør Gymnasium samt på Institut for Græsk og Latin på Københavns Universitet.

Lars von Triers film- og tv-produktioner har siden hans biografdebut med The Element of Crime i 1984 udløst stærke reaktioner hos publikum, og desuden har han vakt opsigt i hele filmverdenen med Dogme 95-manifestet. I dag regner mange Trier blandt de største nulevende filminstruktører, og med hver ny film forventes han at sætte nye standarder for, hvad filmmediet kan. I denne bog undersøges Lars von Triers affektskabende og etisk involverende stil med udgangspunkt i hans værker over en 30-årig periode, helt op til hans seneste film, Nymphomaniac. Centralt i Bodil Marie Stavning Thomsens læsninger står væsentlige analytiske begreber som det haptiske, det affektive, det diagrammatiske og det signaletiske materiale, der med Gilles Deleuze anvendes til at betegne det, der i filmene undslipper en repræsentationel analyse. Lars von Triers fornyelse af filmen 1984-2014 giver en omfattende læsning af Lars von Triers værker i lyset af Deleuzes (film)filosofi og udfolder en ny affektdiagrammatisk filmteori. Løbende inddrages Gilles Deleuzes og Félix Guattaris filosofiske arbejder, samt bl.a. Brian Massumis fortolkning af Baruch de Spinozas affektbegreb og C.S. Peirces diagrammatiske tegn. Bogen giver således en nytænkende analyse og diskussion af samtlige hovedværker af en af vor tids mest anerkendte filminstruktører. Bodil Marie Stavning Thomsen, ph.d., professor mso ved Nordiske studier, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

En videnskabelig studie i kommunikationsteori fra antikken. Oversat med introduktion af Thure Hastrup.

Hannah Arendt argued that the ´political´ is best understood as a power relation between private and public realms, and that storytelling is a vital bridge between these realms - a site where individualised passions and shared views are contested and recombined. In his book, Michael Jackson explores and expands Arendt´s ideas through a cross-cultural analysis of storytelling that includes Kuranko stories from Sierra Leone, Aboriginal stories of the stolen generation, stories recounted before the South African Truth and Reconciliation Commission, and stories of refugees, renegades, and war veterans. Focusing on the violent and volatile conditions under which stories are and are not told, and exploring the various ways in which narrative reworkings of reality enable people to symbolically alter subject-object relations, Jackson shows how storytelling may restore to the intersubjective fields of self and other, self and state, self and cosmos, the conditions of viable sociality. The book concludes in a reflexive vein, exploring the interface between public discourse and private experience.

Metafysikkens historie handler om de filosoffer, som har udfordret verden og holdt fast på en oprindelig erfaring af mening ved at give den stadig nye udtryk - fra Parmenides´ guddommelige kugle til Gadamers hermeneutiske cirkel. Overordnet set bygger begrebet metafysik på erfaringen af en overordnet sammenhæng i tilværelsen, en virkelighed, som vi har eller ikke har indsigt og del i. Metafysikkens spørgsmål er, hvorvidt en sådan erfaring kan udtrykkes. Lars Christiansen har udvalgt en række vigtige filosoffer fra antikken frem til i dag i sin historiske belysning af filosofiske problemer koncentreret omkring metafysikken. Bogens fremstilling er i det væsentlige tematisk, og filosoffernes individuelle udvikling er udeladt til fordel for deres ""optimale"" fremtræden. Som smagsprøver på antik og nyere filosofisk primærlæsning er der indlagt uddrag fra tekster af Platon og Descartes.

Denne bog er en fortsættelse af Mogens Herman Hansens Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der beskriver og debatterer det moderne demokrati. I dette bind sættes demokratiet i historisk perspektiv. Hverken på dansk eller på andre sprog er der skrevet en bog, der skildrer demokratiets historie i hele verden fra dets fødsel i Grækenland i 500-tallet f.Kr. til den form og udbredelse, det har i dag. Det er imidlertid umuligt at skrive en sammenhængende kronologisk fremstilling af demokratiets historie, fordi demokrati kun har eksisteret som styreform i den klassiske oldtid fra ca. 500 til ca. 150 f.Kr. og igen i moderne tid fra ca. 1800 til i dag. I de mellemliggende 2000 år fandtes demokrati ikke som styreform, men kun som en idé. Det blev beskrevet i den politiske filosofi som en af de tre mulige styreformer: kongedømme, aristokrati og demokrati. Til gengæld er det forbløffende, hvor meget demokratiet omtales og diskuteres i løbet at de 2000 år, hvor det ikke fandtes. Det skyldes den enorme betydning og indflydelse, som den antikke politiske filosofi havde på al senere politisk filosofi helt frem til 1800-tallet.Skildringen af demokratiets historie falder således i tre afsnit: (1) Demokrati som styreform og ideologi i den klassiske oldtid, (2) demokrati som idé og begreb i den politiske tænkning fra slutningen af oldtiden frem til slutningen af oplysningstiden, og (3) Demokrati som styreform og som ideologi fra ca. 1800 til i dag.Hensigten med denne bog er at give en oversigt over dette enorme stof. Bogen er primært forskningsformidling, men ligesom bogen om demokrati som styreform og som ideologi rummer den en række originale iagttagelser og betragtninger, som ikke har været fremført tidligere.Bogen afsluttes med et kapitel om forholdet mellem retsstat og demokrati. Dette kapitel vedrører ikke demokratiets historie, men er skrevet som et supplement til bogen om demokrati som styreform og som ideologi.Mogens Herman Hansen (f. 1940) er dr.phil. og lektor emeritus i oldgræsk ved SAXO-Instituttet, Københavns Universitet. Han er verdenskendt som specialist i demokratiet og dets historie og har udgivet adskillige bøger om emnet – senest Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der i november 2011 blev tildelt H.O. Lange-prisen, som gives for fremragende forskningsformidling.

Editionsfilologi er en bog om videnskabelig tekstudgivelse – den første på dansk siden Paul V. Rubows Den kritiske Kunst fra 1938. Bogen behandler editionsfilologiens fundamentale problemstillinger: grundtekstvalg, tekstfejl og tekstrettelser, varianter og variantapparater, bog- og manuskriptbeskrivelse samt kommentering. Desuden rummer den kapitler om videnskabelige udgavetyper og om elektronisk udgivelse. Fremstillingen er struktureret efter de forskellige dele af den videnskabelige udgave, som man oftest møder dem, når man tager en konkret (bog)udgave i hånden: tekst, kritisk apparat, variantapparat, bibliografisk beskrivelse, manuskriptbeskrivelse og øvrige kommentarer. Editionsfilologi koncentrerer sig i alt væsentligt om nyfilologisk materiale, dvs. værker opstået efter bogtrykkerkunstens opfindelse. Editionsfilologi er dog ikke blot en praktisk eller teknisk håndbog. Dens ærinde er også at vise, hvordan der eksisterer tætte bånd mellem udgivelse og fortolkning, mellem editionsfilologi og hermeneutik. Bogen argumenterer for, at editionsfilologien er en uundværlig del af litteraturstudiet, ligesom den bidrager til at afklare væsentlige litteraturanalytiske begreber som værk, tekst og forfatter. Johnny Kondrup er dr.phil. og lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Han er bl.a. medredaktør af Søren Kierkegaards Skrifter og af Grundtvigs Værker. Medlem af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og af Det Norske Videnskaps-Akademi.

Musikken og især Richard Wagner spillede en meget stor rolle i Thomas Manns liv og forfatterskab. “Jeg skaber så megen musik, som man med rimelighed kan skabe uden musik”, skriver Mann. Han regner sig blandt digterne til musikerne.Denne bogs fire første hovedkapitler behandler romanen Buddenbrooks, novellerne Tristan og Vølsungeblod og romanen Trolddomsbjerget, alle ud fra synsvinklen ‘musikken’, hvilket langt hen ad vejen vil sige Richard Wagner. Det er ham, Thomas Mann tænker på, når han i sin store musikerroman Doktor Faustus skriver: “Den højeste passion gælder det absolut suspekte”, og om Manns livslange “entusiastiske ambivalens” i forhold til Wagner handler det femte kapitel, som også beskriver, hvor skæbnesvanger denne ambivalens blev for Thomas Mann og hans familie efter Hitlers magtovertagelse i 1933. Doktor Faustus er emnet for bogens sjette kapitel; romanen skildrer i en art parallelforløb komponisten Adrian Leverkühns og Tysklands skæbne i første halvdel af det 20. århundrede.Thomas Mann har gennem hele sit forfatterskab – direkte og indirekte – beskæftiget sig med musikken, dens væsen, dens gåde. Den store ironiker har fået sin livsholdning bekræftet og underbygget ved musikkens principielle tvetydighed.Niels Bille Hansen (født 1932) er cand.mag. i dansk og tysk. Har undervist i gymnasieskolen, lavet udsendelser i Danmarks Radio om Thomas Mann og musikken og undervist i Thomas Mann på Folkeuniversitetet. Medstifter af Det Danske Thomas Mann Selskab.

Mad og spisning er gennemsyret af kulturelle symboler. Bevidst eller ubevidst markerer mennesket sine sociale og geografiske tilhørsforhold gennem maden og de andre nydelsesmidler, det forbruger. Gennem maden kommer man således tæt på fortidens mennesker, både i deres dagligdag og ved festlige lejligheder. Med udgangspunkt i et omfangsrigt kildemateriale undersøger Ole Hyldtoft i denne bog madens rolle i perioden fra 1800 til 1835 blandt fattige, bønder og folk i byerne. Årene fra 1800 til 1835 var en turbulent tid med krig, stærk inflation, som afløstes af voldsomme prisfald, en alvorlig landbrugskrise i 1818-28 og store malariaepidemier. Mad og nydelsesmidler var forbundet med store omkostninger, og flertallet af den danske befolkning brugte mere end halvdelen af sin indkomst på nærings- og nydelsesmidler, ligesom omkring halvdelen af arbejdstiden blev brugt på at fremstille og behandle fødevarer. Mad var på dette tidspunkt en dominerende faktor i samfundslivet. Samtidig kom mennesket gennem maden i kontakt med naturen på en meget direkte måde ved at dyrke og indtage den. Maden var derfor et centralt element i menneskets forståelse af sig selv og sine relationer til den omgivende verden. En forståelse som studier af madkultur og madhistorie kan være med til at belyse. Ole Hyldtoft, dr.phil., lektor emeritus i historie ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.

Dannelsens dialektik kaster lys over en hel række afgørende områder i samfundslivet, hvor vi i dag synes at gribe tingene an uden rigtig at lære af vores fejltagelser: vores forhold til EU, velfærdsstaten, pensionskapitalen, kulturarven, de gamle håndværk, den nationale identitet, livsformerne m.m. Bogen bidrager med kritiske og konstruktive forslag til nye måder at anskue vores indsats og gribe beslutningsprocesser an på. Ikke med forudfattede meninger eller endelige løsninger. Men med det grundlæggende synspunkt, at vi må udfordre vor erfaring med det samfund, vi har, for at kunne udvikle det, vi gerne vil have.Thomas Højrup, dr.phil. er lektor på Institut for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet.

Gennem antropologiske og etnografiske analyser af forholdet mellem indvandrere og flygtninge og den danske flertalsbefolkning udforskes integration som både analytisk begreb og politisk projekt.Antropologien placeres centralt i den dagsaktuelle debat om integration og afspejler et ønske om at gøre antropologisk forskning samfundsrelevant.Integration. Antropologiske Perspektiver har dog ikke form som et aktuelt debatoplæg, men mere som en generel kritisk analyse af de sociale og kulturelle forhold, som former integrationsprocesser overalt i verden, og som nødvendigvis må skabe spændinger og debat i et hvilket som helst samfund.Bogen er således også skrevet ud fra den opfattelse, at migrations- og integrationsstudier giver en enestående mulighed for at forstå, hvorfor og hvordan samfund udvikler og forandrer sig - for det meste stille og umærkeligt i hverdagen og sommetider mærkbart og synligt.Bogen bygger på den forskning i migration, der siden 1980´erne har været udført ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet, og som i de senere år særligt har fokuseret på indvandrere og flygtninge i Danmark.

Grønland ser sig selv på vej til selvstændighed. Dette billede – og de spændinger, der indgår i det – former trekantforholdet mellem EU, Grønland og Danmark.Danmark har i flere århundreder fyldt rigtigt meget af horisonten, når man fra Grønland ser ud mod verden. Samtidig findes både i Grønland og i Danmark et ideal om, at hvis man er en rigtig nation, så er man et homogent fællesskab med sin egen stat. På den baggrund bliver det afgørende for, at Rigsfællesskabet kan fortsætte, at Grønland har behov for ekstern bistand til sin udvikling frem mod selvstændighed – og at dette behov kan formuleres på en måde, der ikke fremstiller Grønland som et umyndigt barn.Som en del af afkoloniseringsprocessen har Grønland søgt at sprede sin afhængighed af omverdenen. Forholdet mellem Danmark og Grønland er dermed gradvist åbnet. Et centralt eksempel er den serie af retoriske og praktiske ‘suverænitetspil’, der har udspillet sig i trekantforholdet Grønland/EU/Danmark. I forhold til både EU og andre har aktuelle forestillinger om, hvordan klimaforandringerne åbner Arktis for mineraludvinding og handel, givet Grønland nye kort på hånden.Denne bog analyserer disse forandringer i national identitetsdiskurs og praktisk udenrigspolitik ved hjælp af fem greb: Gennem diskursanalyser identificeres de centrale begreber, der organiserer dansk og grønlandsk identitet. Politiske debatter læses som identitetsforhandlinger. Den praktisk-diplomatiske håndtering af modstridende identitetsdiskurser afdækkes gennem kvalitative interviews med politikere, diplomater og embedsmænd fra Grønland, Danmark og EU. Juridiske tekster betragtes som det ‘fastfrosne’ resultat af retoriske og praktiske suverænitetsspil. Endelig udvikler bogen scenarier for fremtiden og udpeger på den baggrund, hvordan rigsfællesskabets overlevelseschance kan bedres, hvis det tænkes som en ‘stadigt løsere union’. Én måde, hvorpå Danmark kan gøre det billede mere overbevisende, er at sætte sit embedsværk og diplomati i Grønlands tjeneste: Danmark må aktivt understøtte arbejdet med at sprede Grønlands afhængighed ud – som det er sket i forholdet til EU. Kun ved at gøre Rigsfællesskabet overflødigt, kan det reddes.Ulrik Pram Gad er lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet. Fra 1998 til 2002 arbejdede han i Nuuk som direktionssekretær i Landsstyrets Sekretariat og som kontorchef i Hjemmestyrets Udenrigskontor. Hans forskning fokuserer aktuelt på postkoloniale relationer mellem Grønland og Danmark, bæredygtighedsbegreber i Arktis, samt på sikkerhedsliggørelse af muslimer.

Forfatteren, oversætteren, brevskriveren og debattøren Charlotta Dorothea Biehl blev født i 1731 i København og døde sammesteds i 1788. Hun er den største danske kvindelige forfatter fra det 18. århundrede, og den eneste kvinde fra det århundrede, vi har en større selvbiografi fra.I selvbiografien, som hun med ironisk beskedenhed kalder Mit ubetydelige Levnets Løb beskriver hun sit liv fra den tidlige barndom helt frem til året inden hendes død. Værket er dediceret til hofmarskal Johan von B³low, der var hendes nære ven og fra hvem hun modtog betaling for en række af sine talrige værker.Charlotta Dorothea Biehl er særlig kendt for sine historiske skildringer fra kongehoffet, sine otte originale komedier, hvoraf Den listige Optrækkerske i 1980erne blev genopført på Svalegangen i +rhus, og for sin gigantiske oversættelse af Cervantes Don Quixote, der stadig læses. Hun er vores største brevskriver fra det århundrede og har skrevet flere tusinder sider breve, såvel i fiktiv som i privat form. Marianne Alenius,lic.phil. er direktør for Museum Tusculanums Forlag.

Hvis man studerer sammenhængen mellem bydannelse og statsdannelse, viser det sig, at der i verdenshistorien fra ca. 3000 f.Kr. til ca. 1900 e.Kr. har eksisteret to forskellige statstyper: makrostater med et stort antal byer inden for hver enkelt stats territorium, og regioner opdelt i mikrostater, der hver bestod af én by med dens opland. En sådan mikrostat kaldes en bystat, og en region opdelt i bystater udgør, hvad vi har kaldt en ""bystatskultur"". Der har været mindst 35 bystatskulturer i verdenshistorien, og de fleste af dem har ligget i Sydøsteuropa, i Nærorienten, i Sydøstasien, i Vestafrika og i Mellemamerika. Den største af dem alle var den oldgræske bystatskultur. Den bestod af i alt henved 1.500 bystater spredt over hele Middelhavsverdenen. Bystat hedder polis på oldgræsk, heraf vore låneord: politi, politik og politiker. De ældste poleis opstod i 700-tallet f.Kr. De sidste forsvandt i 500-tallet e.Kr. Bedst kendt er Athen og Sparta, men på Platons og Aristoteles´ tid var der mindst 1.000 andre bystater. I denne bog opsummeres i overskuelig form de forskningsresultater, der i perioden 1993 til 2003 er opnået på Polis Centeret - et forskningscenter på Københavns Universitet under Danmarks Grundforskningsfond.

Hvorfor og hvordan bruger mennesker deres tid og engagement i frivilligt arbejde? Bogen behandler det ofte fremhævede paradoks, at fællesskaber og solidaritet ikke længere findes i det senmoderne samfund, samtidig med at det empirisk viser sig, at masser af mennesker yder en frivillig indsats, og at foreningerne blomstrer som aldrig før.Bogen belyser og sammenligner frivillige i socialt arbejde, idræt og patientforeninger - bl.a. på baggrund af en stor spørgeskemaundersøgelse. Ud over denne undersøgelse af empirien analyseres motiver til frivilligt arbejde historisk. Bogen slutter med overvejelser om frivillighedens bæredygtighed, idet forfatteren spørger: I hvilken form og i hvilken sammenhæng vil frivilligheden udfolde sig fremover - og hvordan vil en postmoderne helgen se ud?

Byerne er menneskehedens første totalkunstværker, fra ende til anden kunstige frembringelser skabt ved en kollektiv indsats. Storbyens billeder - Fra industrialisme til informationsalder handler om udviklingen i billedkunstnernes fortolkning af storbyernes kultur og rum fra ca. 1850 til 1990erne. Det sanselige samspil mellem kunstnerne og metropoler som Paris, London, Berlin og New York i det 19. og det tidlige 20. århundrede er allerede ganske grundigt belyst, mens samtidskunstens mellemværende med storbyen hidtil har været et blankt kapitel i kunsthistorien. Af samme grund lægger bogen hovedvægten på perioden efter 1960.

At slå børn var engang en del af dansk kultur.Kamma Laurents forsvarede i sangen om Spørge Jørgen retten til det. Robert Storm Petersen illustrerede. Men i stedet for at tage teksten på ordet, tog han den ved vingebenet og tegnede modbilleder. Dementerede og parodierede.Således kom en af Danmarks mest populære børnebøger til verden.Hvorfor? Storm P, Spørge Jørgen og kampen om retten til at stille spørgsmål placerer Spørge Jørgen i en litteraturhistorisk, pædagogisk og kulturel sammenhæng samtidig med at den giver et helhedsbillede af Storm P., denne kunstneriske altmuligmand, hvis lune og alvor er en uafviselig del af dansk kultur.Asger Albjerg, forfatter, mag.art. og fil.dr., har været højskolelærer i Sverige, leder af Nordens Institut på Åland og lektor i dansk ved Helsingfors universitet. Han har blandt andet skrevet en række videnskabelige artikler og tre børnebøger.

Despite its large and growing popularity — to say nothing of its near-ubiquity in the world’s art scenes and international exhibitions of contemporary art — installation art remains a form whose artistic vocabulary and conceptual basis have rarely been subjected to thorough critical examination.In Installation Art: Between Image and Stage, Anne Ring Petersen aims to change that. She begins by exploring how installation art developed into an interdisciplinary genre in the 1960s, and how its intertwining of the visual and the performative has acted as a catalyst for the generation of new artistic phenomena. She investigates how it became one of today's most widely used art forms, increasingly expanding into consumer, popular and urban cultures, where installation's often spectacular appearance ensures that it meets contemporary demands for sense-provoking and immersive cultural experiences.The main trajectory of the book is directed by a movement aimed at addressing a series of basic questions that get at the heart of what installation art is and how it is defined: How does installation structure time, space and representation? How does it address and engage its viewers? And how does it draw in the surrounding world to become part of the work? Featuring the work of such well-known artists as Bruce Nauman, Pipilotti Rist, Ilya Kabakov and many others, this book breaks crucial new ground in understanding the conceptual underpinnings of this multifacious art form.Anne Ring Petersen is associate professor in the Department of Arts and Cultural Studies at the University of Copenhagen and the editor of Contemporary Painting in Context.

Syv frygtindgydende krigere har med deres hær omringet Theben, den sagnomspundne by med de syv porte. Inde i byen forbereder kong Eteokles sig på det afgørende angreb og planlægger forsvaret af hver enkelt port. Han føler sig sikker på sejren, indtil det viser sig, at den syvende port angribes af hans egen bror, Polyneikes, som vil fravriste ham kongemagten. Eteokles indser nu, at broderstriden blot er opfyldelsen af den forbandelse, som hans far, kong Ødipus, har nedkaldt over sine sønner. Nu skal de to brødre og byen møde deres skæbne.Aischylos’ Syv mod Theben blev til blandt den generation af athenere, som kun takket være den største dristighed havde overlevet persernes indtagelse af Athen, og tragedien giver en både uhyggelig og poetisk skildring af en by i krig. Samtidig væves Ødipus’ forbandelse ind i plottet på en raffineret og overraskende måde, som ikke mindst kommer bag på tragediens hovedperson, Eteokles.Syv mod Theben vandt førsteprisen ved Den store Dionysosfest i 467 f.Kr. og er siden oldtiden blevet anset for et af Aischylos’ bedste skuespil. Det er den næstældste bevarede tragedie og en væsentlig inspiration for både Sofokles’ og Euripides’ tragedier om Ødipus-slægtens ulykker. Syv mod Theben er nyoversat og kommenteret af Christian Dahl og Marcel Lysgaard Lech.Christian Dahl, ph.d. og adjunkt i litteraturvidenskab ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.Marcel Lech, ph.d., lektor ved Klassiske Studier, Syddansk Universitet.

Performing Archives/Archives of Performance contributes to the ongoing critical discussions of performance and its disappearance, of the ephemeral and its reproduction, of archives and mediatized recordings of liveness. The many contributions by excellent scholars and artists from a broad range of interdisciplinary fields as well as from various locations in research geographies demonstrate that despite the extensive discourse on the relationship between performance and the archive, inquiry into the productive tensions between ephemerality and permanence is by no means outdated or exhausted. New ways of understanding archives, history, and memory emerge and address theories of enactment and intervention, while concepts of performance constantly proliferate and enable a critical focus on archival residue. The contributions in Performing Archives/Archives of Performance cover philosophical inquiries as well as discussions of specific art works, performances, and archives.Contributions by: Heike Roms, Amelia Jones, Julie Louise Bacon, Peter van der Meijden, Emma Willis, Rivka Syd Eisner, Rachel Fensham, Sarah Whatley, Tracy C. Davis, Barnaby King, Laura Luise Schultz, Malene Vest Hansen, Mette Sandbye, Bodil Marie Stavning Thomsen, Margeritha Sprio, Annelis Kuhlmann, Morten Søndergaard, Martha Wilson, Catherine Bagnall, Paul Clarke, Solveig Gade, Gunhild Borggreen, Rune Gade, Louise Wolthers, Mathias Danbolt, Marco Pustianaz.Gunhild Borggreen is Associate Professor at the Department of Arts and Cultural Studies at the University of Copenhagen.Rune Gade is Associate Professor at the Department of Arts and Cultural Studies at the University of Copenhagen.

Bogen tager udgangspunkt i den strenge sædelighedslovgivning under den tidlige danske enevælde, hvor førægteskabelig seksualitet og ægteskabsbrud efter Bibelens anvisninger blev straffet med åbenbar skrifte, bøde, fængsel, landsforvisning eller døden. Men hvor den religiøse synd i begyndelsen af 1700-tallet var det centrale, blev det i slutningen af 1700-tallet vigtigere for styret at sætte de ugifte forældre i stand til at forsørge de uægte børn. Det ledte til en afkriminalisering af ugiftes første og andet seksuelle forhold i 1812, der i bogen kobles med en generel sekularisering af den enevældige konges politiske legitimitet.

Hvad er en god fødsel? Foretrækker moderne danske kvinder akupunktur og badekar frem for epiduralblokade og lattergas? Har man mere kontrol over sin fødsel, når man føder ved kejsersnit? Er jordemødre tilbageholdende med smertelindring? Og hvad betyder dagene efter fødslen for de nybagte forældres fødselsoplevelse?I Den gode fødsel undersøger antropologerne Anne Mette Holme Bertelsen og Camilla Gohr, hvad der kendetegner en god fødselsoplevelse. Forfatterne har fulgt 43 førstegangsfødende par før, under og efter fødslen på henholdsvis Rigshospitalet, Slagelse Centralsygehus, Skejby Sygehus og Holstebro Centralsygehus.På baggrund af de fødselsfortællinger, der skabes i samspillet mellem den fødende, hendes mand og sundhedspersonalet på fødeafdelingerne, tegner forfatterne et nuanceret billede af, hvad der kendetegner en god fødsel i dagens Danmark.

Danmark blev til som led i dannelsen af Europa. Såvel skabelsen af det middelalderlige danske kongerige som det danske samfund er en integreret del af Europas historie; på en og samme gang noget særligt dansk og noget fælles europæisk. Derfor er den nationalhistoriske ramme sprængt i denne bog. Den ser på danerne udefra og skildrer deres kontakt med omverdenen. Fokus er rettet mod sammenligning og integration af dansk og europæisk historie. Det er en ny måde at skrive danmarkshistorie på.Den europæiske kultur opstod i middelalderen. Omkring 800 blev begrebet Europa brugt til at markere den vestlige karolingiske romerskkatolske civilisation over for den østlige byzantinske. I århundrederne frem mod 1300 blev den romerskkatolske kristendom verdensdelens dominerende religion og ideologi. De sociale og økonomiske strukturer blev harmoniseret. I kontrast hertil medvirkede handelssamkvemmet til, at de enkelte egne og regioner i indbyrdes samspil udfoldede det, de var bedst til. Der opstod en mængde mere eller mindre suveræne konge- og fyrstedømmer, der ligeledes bidrog til etnisk mangfoldighed og kulturel og økonomisk dynamik. Et af disse riger var Danmark. Omkring 1200 stod Danmark frem som et af de suveræne europæiske kongeriger. Det var på den baggrund, man ved udgangen af middelalderen beskrev Europa som et kontinent der var politisk regionaliseret og fragmenteret, men forenet af den romerskkatolske kirke - over for det muslimske, politisk centraliserede ottomanske imperium. Den moderne opfattelse af Danmark og Europa har rod i denne tankegang.

Danish Folktales, Legends, and Other Stories is a collection of translated and annotated Nordic folklore that presents the full repertoires of five storytellers along with extensive archival material. The printed book presents some of the most compelling stories of these important storytellers, accompanied by historical and biographical introductions. Of a length suitable for course use, the book provides a substantive and enjoyable encounter with Danish folklore. The Danish Folklore Nexus, on the accompanying DVD, includes the storytellers' full repertories, plus five hundred additional stories in both Danish and English, along with essays on the changing political, social, and economic landscapes of nineteenth-century Denmark; the history of folklore scholarship; critical approaches to folklore; and comprehensive biographies of the storytellers. It also provides links between related stories and interactive maps that will allow readers to see where the stories are set and where they were collected, as well as mechanisms to search for themes and topics across all the stories. Edited and translated by Timothy R. Tangherlini Timothy R. Tangherlini is professor of folklore and chair of the Scandinavian Section at the University of California, Los Angeles.

Kulturradikal musik kan forstås som moderne musik, der har en konkret anvendelse for øje og dertil er indeholdt et frigørende perspektiv. Det kan være noget med jazz, noget med Josephine Baker og noget med viser skrevet af Poul Henningsen, men det er også meget andet og mere end det. I 1920’erene var kulturradikalismen en bred bevægelse, der organiserede sig omkring tidsskrifter og organisationer som Clarté, Kritisk Revy, Studentersamfundet, Mondegruppen og Forsøgsscenen. Udgangspunktet var et åbent samarbejde mellem en række grupper på den kulturelle venstrefløj, der også faldt sammen med dele af den intellektuelle, politiske venstrefløj. I Kulturradikalismens musik undersøger forfatteren mellemkrigstidens kulturradikalisme med særligt henblik på forholdet mellem kulturradikalisme og musik. En af de helt centrale arenaer for kulturradikal musik i 1930’erne var musikalske bidrag til aktuel og engageret scenekunst. Det omfatter såvel det folkelige, politisk engagerede teater i form af revy, kabaret og agitpropteater som forestillinger på etablerede teatre. Den bagvedliggende problembevidsthed var afgørende for de kulturradikale musikformer som teatermusik, revymusik, filmmusik, undervisningsmusik og sammenspilsmusik. PH-revyerne, Danmarksfilmen, Lulu Zieglers kabaretkunst samt forestillinger på Riddersalen og Det Kongelige Teater spillede en hovedrolle. Også Kjeld Abells revykomedier, ikke mindst Dyveke med viser af Poul Henningsen, heriblandt den centrale ’Man binder os på mund og hånd’, og Danmarksfilmen, der fik premiere i 1935, kan nævnes i denne sammenhæng tillige med komponisten og musikpædagogen Bernhard Christensen samt komponisten Knudåge Riisager, der til og med 1930 betegnes som en af de mest centrale, kulturradikale komponister. Kulturradikalismens musik er på en gang et stykke musikhistorieskrivning og en bredere kulturhistorie. Michael Fjeldsøe er lektor, ph.d., ved Afdeling for Musikvidenskab, Københavns Universitet.

Den italienske renæssancefilosof Pico della Mirandolas berømte Tale om Menneskets Værdighed fra 1486 foreligger hermed for første gang på dansk med en grundig indledning om den historiske og filosofiske baggrund. Pico præsenteres som på én gang en humanistisk og universalistisk tænkende filosof og teolog