Bøger udgivet af Munch & Lorenzen

For få år siden troede næsten alle, at verden ville blive friere og fredeligere. Handel villeføre mennesker sammen, og grænser ville blive nedlagt. Men sådan er det ikke gået. Vi lever i dag i en ny verdensorden.Det liberale demokrati har mistet sin appel, Vesten harmistet magt, og andre civilisationer har vokset sig stærkere. Det gælder bl.a. i Kina, Rusland og den muslimske verden. Disse civilisationer følger med rette deres helt egen kulturelle kurs. Autoritet, hierarki og kollektivisme er her de bærende værdier.Også i Vesten er der sket markante opbrud med Brexit, Trump og højrepopulisme. Disseopbrud kan dog vise sig at være en vej ud af Vestens krise. Hvordan bør vi forstå fremmede kulturer? Hvordan styrkes Vesten? Og hvordan undgår vi en global verdenskrig? I Gensyn med fremtiden giver Kasper Støvring sine bud.Kasper Støvring, født 1973. Ph.d., forfatter og foredragsholder. Han har bl.a. udgivet bøgerne Blivende værdier. Konservativ kulturkritik og kulturkamp (2004), Sammenhængskraft (2010) og Fortællingen om fredens Europa (2014).

”Det gode liv er det, du selv vælger!” ”Målet med dit liv er at realisere dig selv!” ”Hvis nogen eller noget står i vejen for din lykke, skal du frigøre dig!” Sådan lyder vores tids etiske grundsætninger. De er tidens tegn, som vi ser i fænomener som feministisk identitetspolitik, solomødre, ødelagte familier og unge med forkvaklede relationer. I denne bog viser Rasmus Ulstrup Larsen de alvorlige konsekvenser ved at løsrive os fra hinanden. Vores individualistiske etik har gjort os ensomme og gjort det svært overhovedet at tænke om det gode liv. Som modsvar til de fænomener peger Rasmus Ulstrup på, at vi skal genfinde en etik, der har øje for de konkrete fællesskaber, de nære relationer og vores ansvar for hinanden. Rasmus Ulstrup Larsen (1990) er cand.merc.fil. fra Handelshøjskolen i København. Han har i en årrække arbejdet som gymnasielærer. I dag er han redaktør ved Årsskriftet Critique og arbejder som politisk konsulent på Christiansborg

Det er en udbredt opfattelse, at den nationale bevidsthed er et moderne fænomen. I mange år har påstanden lydt, at folk før det 19. århundrede ikke opfattede sig selv som en del af et folk eller skænkede deres nationalitet en tanke. Middelalderhistorikeren Adam Wagner udfordrer nu denne fortælling og viser, at den nationale bevidsthed allerede fandtes i middelalderen, hvor nationalitet, sprog og fælles afstamning havde såvel kulturel som politisk betydning. Danskhed i middelalderen er et grundigt historisk studie i nationale forestillinger i dansk middelalder. Bogen bygger på en indtrængende læsning af Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum og andre centrale kilder fra perioden. Bogen er den første af sin art, der forsøger at trænge til bunds i den enkelte forfatters opfattelse af, hvad det nationale og hvad det danske er. Derved giver den et mere sikkert grundlag for diskussionen om danskhed og national identitet. Adam Wagner (f. 1975) er mag.art. i historie på en magisterkonferens om nationsbegrebet hos Saxo. Han er desuden forfatter til bogen Tobak til tiden og har været ansat ved en række danske museer.

Folkestyret er under pres – både i Danmark og Europa. Men truslen kommer ikke fra populisme eller antiliberalisme, som mange siger. Truslen kommer fra dem, der hævder at være de sande demokrater, vogterne af den gode tone, konventionerne og ”den europæiske livsform” – nemlig fra de ”liberaldemokratiske” ideologer, som hverken er særlig demokratiske eller særlig liberale. Liberaldemokraterne frygter folkestyret. De vil binde den politiske magt gennem konventioner og jura. De vil lægge bånd på vælgerne og overlade magten til dommere, embedsmænd og eksperter. De siger på papiret ja til folkestyret - men helst uden folk. Derfor bygger liberaldemokratiet på glødende EU-begejstring og had til den nationalstat, som er rammen om al ægte demokrati. Farvel til folkestyret er Morten Messerschmidts analyse af folkestyrets udfordringer og et bud på en løsning, der tager magten tilbage til folket

Fra sin debut i 1900 til sin død i 1957 skrev forfatteren og kritikeren Harald Nielsen en stadig strøm af fremragende, ofte kontroversielle essays og afhandlinger inden for litteratur, kultur og politik. Han er blevet kaldt radikalismens Søren Kierkegaard og nykonservatismens vækker, foruden Anti-Brandes og den rasende magister.Selv kaldte han sig en moderne reaktionær og en Don Quijote uden illusioner. Hans polemiske vid og stejle holdning, hans sydende lidenskab og hans mod til at forfægte kendsgerningerne over for ideologierne gør ham til en ægte ener.Nina Bjørneboes anmelderroste klassiker om en af Danmarks vigtigste og mest omdiskuterede konservative intellektuelle udkom første gang i 1981. Nu genudgives den i udvidet og forbedret udgave.Nina Bjørneboe (f. 1934) har beskæftiget sig med Harald Nielsens forfatterskab i over 50 år. Ud over Manden, der overlevede sin skæbne har hun kompileret og udgivet Harald Nielsens udvalgte essays. Hun er desuden forfatter en række andre bøger

Georg Brandes (1842-1927) står i dansk åndshistorie som et stridens tegn, og vurderingerne af ham er stærkt modsatrettede. Han er blevet opfattet i overensstemmelse med egen selvforståelse, som oprører og befrier fra nationalkulturens snærende bånd, og han er blevet anset for at være roden til fordærv og ødelæggelse af dansk åndsliv. Det er den grundlæggende historie om stormen i andedammen, der delte, og endnu deler, de ideologiske vande i Danmark.Men denne historie om frontstillingen står ikke alene. For den indgår i en nær forbindelse med historien om brandesianismens receptions- og virkningshistorie, som omhandler det levede livs glidende overgange, udviklinger og tilegnelser, hvor konkrete kulturpersonligheders forsøg på tilkæmpelse af et åndeligt ståsted har bragt dem i forbindelse med fænomenet Georg Brandes og – for nogles vedkommende – sidenhen i direkte opgør med ham.Denne bogs sigte er af grundlæggende kulturhistorisk art, og de 12 bidrag angår både den direkte frontkrig og de personlige forviklinger. For dem alle gælder det, at de er forsøg på virkningshistoriske livtag med tænkeren og agitatoren Georg Brandes og den idéstrømning, der bærer hans familienavn.Efter Georg indeholder artikler af Anders Thyrring Andersen, Lotte Thyrring Andersen, Børge Houmann, Knud Bjarne Gjesing, Hans Henrik Hjermitslev, Bo Hakon Jørgensen, Jørgen Knudsen, Rasmus Markussen, Martin Ravn, Christian Egander Skov, Rasmus Vangshardt, Jens Wendel-Hansen og Henrik Yde.Bogen er redigeret af Kristoffer Garne (f. 1990), stud.theol. ved Københavns Universitet, og Johan Christian Nord (f. 1988), ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet.

Konservatisme og Kulturkamp er bogen om de konservative intellektuelle, der i slutningen af det 19. århundrede søgte at formulere et alternativ til det moderne gennembrud, åndsradikalismen og liberalismen. Det er den første samlede behandling af denne glemte konservative tradition, og den samler trådene i den konservative argumentation og kritik, der siden blev glemt, men aldrig besvaret.Jon A.P. Gissel er dr.phil. i historie og har bl.a. udgivet den anmelderroste bog Den indtrængende Forstaaelse – Johannes Steenstrups historiesyn samt en række artikler om kulturkampen i slutningen af 1800-tallet.

Denne bog præsenterer ni danske forfattere for den danske læserverden - ni forfattere, der ellers har været glemt i litteraturhistorien. De har et fælles holdningsmæssigt grundlag, men viser også en rigdom af variationer; de har alle et forhold til kristendommen, til Gud, men fremviser forskelle i deres filosofiske syn på livet. De ser livet som en mulighed for vækst, men også som noget alvorligt, hvori døden og det tragiske findes. Menneskene har for dem både en fri vilje og et ansvar.Alvor og optimisme forenes i de fleste tilfælde hos dem. Disse forfattere levede i sidste trediedel af 1800-tallet, og de har meget at sige også i dag. De styrker bevidstheden om kristendommen som central, som grundlag for dansk kultur, og de styrker bevidstheden om en central del af Danmarks kulturhistorie, der i dag ofte glemmes.

Årsskriftet Critique XVII med artikler fra og om den borgerlige kultur-, idé- og samfundsdebat.

Værdighed er i sammenhæng med spørgsmålet omen eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp og idebatten herom blevet nævnt adskillige gange. Og det er godt.For det er rent faktisk vigtigt at sikre, at etikken huskes og vurderes, når man måske vil ændre på lovgivning inden for et område, som berører menneskets værdighed.Så sandt som vi er mennesker er en antologi med forskellige bidrag og svar på det ene og samme, eksistentielle spørgsmål: Hvad er værdighed? Tænketanken Prospekt lader her en række bidragsydere komme til ord med deres respektive svar på det overordnede spørgsmål om hvad værdigheder med perspektiver og refleksioner ud fra livssyn, erfaring og menneskesyn.•Tænketanken Prospekt er en almennyttig, værdipolitisk tænketank. Tænketankens Program for etik og værdibaseret udvikling beskæftiger sig med etiske spørgsmål, mødet mellem menneske og teknologi og forudsætningerne for det gode liv.

EU er blevet meget vigtigere, end de fleste tror. Alligevel glemmer vi debatten om, hvad vi egentlig vil med unionen. Det gælder ikke mindst for det borgerlige Danmark. Det bærende borgerlige argument for EU har alle dage været økonomisk. Men i dag er EU meget mere end økonomi og handel.EU regulerer i dag vidt og bredt. Det har magt på områder, få forestiller sig. EU er socialpolitik, handelspolitik, udenrigs- og sikkerhedspolitik, IT-politik, økonomisk politik, familiepolitik, sundhedspolitik, arbejdsmarkedspolitik, migrationspolitik, retspolitik, skattepolitik og meget, meget andet. Og EU’s indflydelse på disse områder er ofte langt større, end man skulle tro.EU er meget mere end endeløse diskussioner om topposter og lejlighedsvise møder mellem regeringsledere. Ja, EU er langt mere end det, vi hører om i medierne. EU er over alt og i alt.Denne bog forsøger at udstikke en kurs for en borgerlig EU-politik. Det gør den ved først at tage dig med helt ned i maskinrummet, der driver værket og vise, hvordan den europæiske integration er blevet drevet fremad siden 1950’erne, og hvor det reelt har bragt os i dag. Og det gør den derefter ved at opstille en række forudsætninger for borgerlig tænkning om EU.Morten Jarlbæk Pedersen (f. 1984) er uddannet cand. scient.pol. og ph.d. fra Københavns Universitet. Han skriver fast for Årsskriftet Critique og er adjungeret rådgiver i Tænketanken Prospekt.

Bendt Bendtsen var politisk leder for Det Konservative Folkeparti i årene 1999- 2008. I denne periode formåede han at få skabt ro i sit parti, som i årene forinden havde været voldsomt plaget af uro. Konservative blev igen regeringsduelige og en troværdig partner i VK-regeringen sammen med Venstre fra 2001. Partiet gik frem ved tre folketingsvalg i træk, og væsentlige konservative mærkesager blev gennemført inden for bl.a. retspolitik, skattepolitik, uddannelsespolitik og erhvervspolitik. Hvad var Bendt Bendtsens forudsætninger, hvad ville han i politik, hvad opnåede han, og hvordan var hans vej til magten – og vejen væk fra magten igen? Det er de spørgsmål, denne bog vil forsøge at besvare. Bogens forord er skrevet af to af de personer, der arbejdede tættest sammen med Bendt Bendtsen i hans periode som partileder, daværende kulturminister Brian Mikkelsen og Det Konservative Folkepartis generalsekretær Morten Bangsgaard. I bogens efterskrift giver historikeren og samfundsdebattøren Christian Egander Skov sit syn på Bendt Bendtsens periode i dansk politik.

Engang fandtes der en stærk tradition for kirkelig konservatisme. I sidste halvdel af 1800-tallet og ind i det nye århundrede var den en intellektuel og religiøs magtfaktor. Den var en stærk modvægt til tidens tanker om frigørelse, fritænker og fremskridt.De tabte kampen ikke blot i samfundet, men også i kirken. I dag er de næsten glemt.Den kirkelige konservatisme var tegnet af skikkelser som biskopperne Mynster og Martensen og den teologiske professor Henrik Scharling. De afviste lidenskaben til fordel for grebethed, der rummede både trosiver og mådehold.Det var den fælles holdning, der bandt dem sammen i et forsvar for et Danmark funderet på en kristen kultur.Historiker, dr.phil. Jon A.P. Gissel, forfatter til den anmelderroste Konservatisme og kuturkamp fra 2014, genopdager i denne bog de fortrængte kristne konservative og deres idéer, som også rummer et budskab til os i dag.

National identitet i Snorre Sturlusons Heimskringla er et uomgængeligt bidrag til den løbende diskussion om etnicitet og national identitet i middelalderen. Fordi forståelsen af, hvordan det nationale og etniske fremtræder i et så centralt værk som Heimskringla, er en nødvendig brik til forståelsen af det nationale og etniske i nordisk middelalder overhovedet. Bogen er skrevet med brod mod den såkaldte modernistiske retning, som var næsten enerådende inden for „nationalismeforskningen“ indtil for få år siden, og som hævder, at national identitet er en moderne konstruktion. De vigtigste teoretikere af denne skole behandles, ligesom derogså fremføres repræsentanter for andre teoretiske retninger, der kan frembyde en alternativ forståelse af etnicitet ognationalitet i fortiden. Bogen er forsynet med et forord af Adam Wagner, der skrev Danskhed i middelalderen. Arild Hald Kierkegaard (1979-2012) var cand.mag. i historieog nordisk filologi. Denne bog er hans afsluttende speciale fra Københavns universitet. Arild Hald Kierkegaard var desuden aktiv i sprogdebatten bl.a. som redaktør af tidsskriftet Budstikken og ved at skrive artikler til bl.a. Årsskriftet Critique og Nomos. Han leverede desuden en række kronikker til Flensborg Avis om historiske og sproglige emner. I nærværende arbejde beriger begge Arild H. Kierkegaards fag gensidigt hinanden.

Demokratiets indførelse i Danmark bliver ofte dateret til 5. juni 1915 – dagen for underskrivelsenaf 1915-grundloven. Dette har sine grunde. Som det nok er mest almindeligt kendt, fik kvinderne i denneforbindelse valgret til Rigsdagen. Derudover blev Landstingets privilegerede valgret afskaffet, tyende fik valgret og forholdstalsvalget blev introduceret til folketingsvalgene. Men hvilke argumenter bar alle disse sager frem? Hvilke meningsbrydninger gik der forud for disse ændringer? Og var der i grunden så stor enighed om demokratiets udformning, når det kom til stykket? Jens Lei Wendel-Hansen er ph.d.og adjunkt i moderne historie ved Grønlands Universitet. Han har i både sin forskning og sin undervisning beskæftiget sig med forfatningshistoriske problemstillinger, navnlig den danske forfatningskamp, som han desuden har skreveten række akademiske og populærvidenskabelige artikler om. Jens Lei Wendel-Hansen har desuden været redaktør på Årsskriftet Critique siden 2009.

Årsskriftet Critique bringer artikler fra og om den konservative og borgerlige kultur-, idé- og samfundsdebat. Årsskriftet indeholder både artikler, der belyser aktuelle idépolitiske spørgsmål og artikler, der behandler forskellige historiske, kulturelle, politiske og samfundsvidenskabelige emner.10 årgang bringer blandt andet artikler af professor emeritus Børge Kristiansen, dr.phil. Jon A.P. Gissel, lektor Carsten Bagge Laustsen, adjunkt Samuel Goldman, og folketingsmand Kaare Dybvad om blandt andet kommunitær liberalismekritik, amerikansk konservatisme og Donald Trump, Nietzsche og kristendommen, Hannah Arendt og den politiske religion, forholdet mellem mand og kvinde og – i anledning af vores jubilæum – en stor artikel om nærværende tidsskrifts historie.