Bøger udgivet af Multivers

På alle måder et gigantisk værk – om dramatikeren, digteren og mennesket Bertolt Brecht, som sammen med Helene Weigel og deres børn søgte ly under det danske stråtag – om det drama, der udspillede sig i tiden og på teatret

Penge, valuta og de finansielle markeder – et overblik giver på en overskuelig måde et godt overblik over sammenhængen mellem den danske statsgældspolitik, pengepolitik og valutapolitik samt koblingen til de finansielle markeder og deres indbyrdes sammenhænge. Bogen beskriver de mest centrale begreber som eksempelvis renter, fordringer, penge og likviditet samt forskellen mellem rentespænd, rentemarginal og rentestruktur. Der gives også en detaljeret beskrivelse af Nationalbankens pengepolitiske redskaber og valutapolitiske redskaber til forsvar for den danske kronekurs samt statens indenlandske og udenlandske låntagning. Desuden indeholder bogen en kort og praktisk anvendelig gennemgang af de mest centrale forklaringsfaktorer for udviklingen i den danske valutakurs, statsobligationsrenter m.v. Penge, valuta og de finansielle markeder – et overblik er nyttig for alle, som gerne vil videre mere om penge, valuta, statsgældspolitik og sammenhængen mellem disse emner, som alle har betydning for globaliseringen af dansk økonomi. Den kan bruges både som lærebog inden for dansk valuta- og pengepolitik og sammenhængen med de finansielle markeder samt som opslagsværk for alle, som har behov for viden forud for analyser af de finansielle markeder i Danmark.

Det moderne samfund skaber ny information i et hidtil uset tempo, men også misinformation. Forskning og videnskab har en vigtig mission i at skelne mellem sandt og falsk i informationsstrømmen, men mange videnskabelige institutioner udbreder nu den forestilling, at der ikke kan skelnes mellem sandt og falsk, og bidrager til misinformationen med ideologisk farvet pseudoforskning. Bogens påstand er, at forskning ikke må underordnes ideologier, og den bringer eksempler på, at det er netop, hvad der sker på universiteter, hos offentlige myndigheder og i NGO’er. Bogen ser nærmere på nogle af woke-bevægelsens centrale tekster fra ind- og udland og viser, at de mangler videnskabelig gyldighed og – mest bekymrende – forsøger at sætte den videnskabelige selvregulering ud af kraft.

Denne bog illustrerer, hvordan kunstnere verden over på hver deres måde forsøger at bidrage til løsningen af den globale økologiske krise. Ralph Sanne (f. 1946) er cand.scient. i biologi, geografi og geologi.

Pionerer & outsidere – Dansk elektronisk musik 1928-1980 er den samlede fortælling om den elektroniske musiks fremkomst og opblomstring i Danmark. Historien begynder med en række koncerter i Tivoli i København med det russiske Theremin-instrument i 1928 og rundes af i 1980, hvor den elektroniske musik efterhånden er blevet en integreret del af store dele af mainstream-musikken. De mellemliggende 52 år viser en overraskende mangefacetteret historie om teknologisk og kunstnerisk udvikling drevet frem af pionerer med stor nysgerrighed over for nye musikalske produktionsmuligheder og nye klange. I bogen møder vi en række klassisk uddannede komponister som for eksempel Else Marie Pade, Jørgen Plaetner og Fuzzy, der tidligt tog den elektroniske musik til sig, men vi møder også mange ukendte amatørkomponister, der eksperimenterede med spolebåndoptagere og byggede egne instrumenter. Bogen afdækker også, hvordan den tidlige elektroniske musik manifesterede sig langt fra det traditionelle musikliv, blandt andet inden for billedkunsten, i tidlige eksperimentalfilm og i underholdningsbranchen. Her gemmer der sig historier om syngende hunde, der kom til tops på de amerikanske hitlister, om festklædte ingeniører, der dansede til computermusik sidst i 1950’erne, og elektronisk lydterapi, der gjorde patienterne døve. Historien udfoldes på baggrund af et stort reseracharbejde og inddrager interviews med komponister og et væld af datidige kilder. Gennem beskrivelser af de musikalske værker og lydeksperimenter afdækkes en væsentlig og farverig, men stort set glemt og ubeskrevet del af dansk musikhistorie.

Marcel Prousts værk er åndens uendelige strøm. Den kender hverken til stagnation eller nogen form for død, skriver Ernst Robert Curtius i sit brillante essay fra 1925, skrevet tre år efter Prousts død, to år før det sidste bind af À la recherche du temps perdu (På sporet af den tabte tid) udkom. Curtius skriver endvidere, at Prousts stil er den åndelige energis triumf over oplevelsen. Den er indsigtens præcisionsinstrument, der gjorde ham i stand til at opdage nye nuancer af væren. Med sin kritiske metode sætter Curtius fokus på metaforik, på rum og tid, på kontemplationens betydning, på kærligheden som en sygdom, på æstetik og på kunsten som forløsende kraft. Curtius’ essay er et uomgængeligt bidrag til forståelsen af Prousts sætninger og åndelige orientering.

Prosaen er blevet kaldt den moderne litteraturs maskinrum, fordi den breder litteraturens virkefelt ud. Inden for nyere prosateori beskrives prosaen som verdensvendt, rummelig, operativ, genreoverskridende, virkelighedsudvidende og hybrid.Antologiens bidrag indeholder grundlæggende refleksioner over prosaen i en modernistisk kontekst og over dens forhold til lyrik og poesi. Det geografiske perspektiv i romaner og essays har særlig bevågenhed blandt bidragsyderne og kobles til en ekspanderende kontekst af opdagelsesrejser, kolonisering og globalisering og de dermed forbundne kulturmøder. I denne henseende repræsenterer bidragene et bredt udsnit af ældre og nyere, store og små litterære geografier i og uden for Europa. Prosaen spiller fint sammen med den opprioritering af sted og rum, som vi har set vokse frem inden for de senere årtiers litteratur og forskning i litteratur.Med denne antologi stiger vi ombord for at nærme os prosaens radierende felter. Der er undervejs stoppesteder i Island, Færøerne, Danmark, Norge, Sverige, Italien og Nord- og Sydamerika. Prosaen selv ser ud til at være ustoppelig.

Komponisten og dirigenten Paul von Klenauindtager en helt særlig position i dansk musikliv. Som 18-årig rejste han i 1901 til Tyskland og siden Østrig, hvor han tilbragte det meste af sit liv. Her mødtes han med tidens vigtigste kulturnavne og komponerede store, ambitiøse værker, bl.a. ni symfonier og en række operaer, hvis ligeikke er set herhjemme. Klenau var progressiv og mente, at Danmark var musikalsk tilbagestående, men han havde også holdninger, som flugtede med den nazistiske ideologi. Derfor blev der tyst omkring ham, da han døde i 1946. Hensigterne med denne biografi er at pege på kvaliteterne i Klenaus musik, at medvirke til at få ham ud af det tusmørke, han har befundet sig i siden sin død, og at give mulighed for en mere frugtbar refleksion over et menneske, der foretog sig nogle afgørende valg i forhold til sit liv, sin kunst og sit eftermæle.

De fleste af os er godt klar over, at hyppig udskiftning i garderoben kan være problematisk, og at farvning af tekstiler kan svine. Men hvorfor er det tilfældet? Og hvad får det helt konkret af konsekvenser for naturen og mennesker, der arbejder i industrien? Problemerne i tekstilindustrien er desværre meget komplekse, da der er virkelig mange aktører, der ud fra ganske forskellige dagsordener tilsammen udgør industrien. Det er endt med at give en lang række problemer, der ikke lader sig løse uden handling hos brands, forbrugere og lovgivere. Vi er ved at drukne i tekstiler, særligt dårligt producerede og ubæredygtige af slagsen. Men hvor skal vi begynde, og hvor skulle vi gerne nå hen, når vi skal ændre tekstilindustrien og få den i en ansvarlig og grøn retning? Vores tøj – verdens ressourcer er en fag- og debatbog om tekstilindustriens problemer, og hvordan vi kommer dem til livs. På baggrund af flere års faglig research giver tekstilentreprenørerne Markus Hatting og Esben Licht en let tilgængelig indsigt i den komplekse industri. Først gives et faktabaseret overblik over industrien. Derefter dykkes der ned i problemerne og de komplekse relationer mellem aktørerne, der forårsager dem, inden en række forslag til handling fremsættes. Til sidst i bogen er den en guide til, hvad du som forbruger kan gøre for at hjælpe tekstilindustrien i den rigtige retning.

Udvalg af Dylan Thomas' digte på dansk ved Jon Høyer.For første gang findes nu et fyldigt udvalg af den store walisiske poet Dylan Thomas' digte på dansk. Dylan Thomas (1914-1953) var en af det 20. århundredes største engelsksprogede digtere. Med sin sproglige originalitet, som undertiden sammenlignes med Shakespeare, fornyede han det engelske sprog markant. I dette udvalg er alle Thomas' fem digtsamlinger repræsenteret, og udgivelsen rummer alle de mest kendte af digtene, deriblandt "Do Not Go Gentle Into that Good Night" og "The Force that through the Green Fuse Drives the Flower".

"Den bedste bog jeg har læst om klimakrisen. Et fremragende og suverænt formidlet mix af videnskab, filosofi og et løsningsorienteret bud på håndteringen af klimakrisen." – Dansk Bibliotekscenter"I den sympatisk motiverede ambition om at forene naturvidenskabens og humanismens sprog mærker man tydeligt åndsfællesskabet med Bodins afdøde læremester, Peter Bastian" – InformationKlimakrisen truer. Alle ved det. Hvorfor handler vi ikke? Videnskabsfolk advarer om smeltende poler, medierne er fulde af klimadebat, og bekymringen vokser overalt i samfundet. Alligevel går den grønne omstilling alt for langsomt. Klimaet er blevet en folkesag, men reelt bevæger vi os med sneglefart.Problemet er fundamentalt: Klimakrisen har rod i selve vores måde at leve og tænke på. Den kan ikke afværges med overfladisk symptombehandling – elbiler, vindmøller og genbrugskaffekopper – men må føre til dybere samfundsforandringer. Klimakampen kan kun vindes, hvis moderne teknologi kobles med nye idealer for det lykkelige og meningsfulde menneskeliv. Klimakrisens rødder er på én gang et videnskabeligt overblik over klimakrisen, en filosofisk analyse af vores kultur, et manifest for et mere meningsfuldt samfund og en guide til, hvad du kan gøre for at komme ind i klimakampen. Anders Holst Bodin (f. 1988) er ph.d. i fysik og har forsket i bæredygtig energiteknologi i Danmark og USA. Desuden spiller han klarinet, har studeret på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og været i mesterlære hos forfatter og musiker Peter Bastian.

Else Marie Pades karriere som komponist er usædvanlig: Hun var elektronisk pioner i 1950’erne, blev siden næsten totalt glemt, men fik i 2001 en uventet genopdagelse, der gjorde hende anerkendt i ind- og udland. I bogen sætter Henrik Marstal fokus på Else Marie Pades musikalske liv fra teenagetiden som jazzsanger til det sidste værk som 87-årig. Han undersøger endvidere hendes status som kvinde i et mandsdomineret musikmiljø og ser desuden nærmere på den særlige relation til populærmusikkulturen, som hendes musik udviser. Biografien trækker blandt andet på breve, dagbogsoptegnelser og erindringsskitser, som først blev tilgængelige efter komponistens bortgang i 2016. Henrik Marstal var i 2001 medforfatter til den portrætartikel om Else Marie Pade i Dansk Musik Tidsskrift, som skulle bane vejen for genopdagelsen af hende. Han blev efterfølgende en del af den yngre generation af musikere og musikformidlere, som havde nær kontakt til komponisten.

Følelserne betydning i liv og samfund undergraves, og fornuften hyldes. Men der er behov for begge dele. I denne bog forsøger den norske filosof Arne Næss på nye og gamle måder at forstå, hvordan følelser og fornuft hører sammen (og hvilken afgærende rolle følelserne spiller og bør spille i vores tanker og handlinger).

Bog med biografi + cd med Carl Alstrup-sange og monologerJubelen ville ingen ende tage, når revyskuespilleren Carl Alstrup (1877-1942) viste sig på en scene med sine pudsige monologer og morsomme viser. Han var tidens store komiker, der tog publikum med storm, når han sang Maggidudi eller Bobby, du må ha’ ondt i håret. I dag huskes han især for Manden på risten – en vise om den fattige mands glæder på risten foran en restaurant.Men Carl Alstrup var langtfra selv tilfreds med sin karriere som revystjerne. Han havde intet højere ønske end at blive seriøs skuespiller, fordi han mente, at der skulle være en vis balance mellem det komiske og det tragiske. I begyndelsen af 1920’erne forsøgte han sig som seriøs skuespiller ved at optræde i Shakespeares Othello og Dumas’ Kean, men den hårde kritik førte ham ned i en dyb afgrund. Først efter mange års kamp lykkedes det ham at få sit gennembrud som karakterskuespiller i Den gode soldat Svejk.Man har ofte sagt, at revygenren er den sværeste af dem alle. For Carl Alstrup var revygenren nok sværest at frigøre sig fra. Denne biografi fortæller, hvordan han gjorde det.

Vi lever i en virkelighed, der forekommer mere og uvirkelig. Derfor er vi trætte af at læse historier om personer, der ikke findes. Vi længes efter at læse noget virkeligt og sandt. Karl Ove Knausgårds roman Min kamp er sand. Det har de fleste læsere fornemmet, og derfor har de læst den. Den handler om virkelige personer, oghandlingen er ikke opdigtet. Den er en fiktionsfri fiktion.Fiktionsfri fiktion af Hans Hauge er ikke blot en guide til Knausgård, men også til andre fiktionsfri fiktioner og fiktioner, der næsten er blottet for fiktion, faktuelle fiktioner, autofiktioner, friktionsfri fiktioner og ’faking fictions’. Udgangspunktet er bøger af danske, norske, svenske, russiske, tyske, franske, engelske og amerikanske forfattere.

Céleste Albaret var Marcel Prousts husholderske og eneste fortrolige i hans livs sidste otte år, 1913-1922, hvor han lige til det sidste skrev på den roman, han var begyndt på for flere år siden: På sporet af den tabte tid.Proust isolerede sig og undlod helst at forlade sit arbejdsrum, sengen. Gik han ud eller modtog gæster, var det som regel et led i en research til romanen.Céleste tilså ham, kendte hans vaner, havde samtaler med ham, tilberedte hans café au lait. Hun fandt sig i hans bizarre manier og forfængelighed, og var der straks, når han forlangte det mindste. Hun var ved hans side, da han døde.Gennem hendes erindringer, der først blev nedskrevet da hun var 82, kommer vi til en nærmere forståelse af Proust som menneske, hans arbejdsmetode, hans vedholdende optagethed af værket og hans kamp mod sygdommen og døden.

I Peter Seebergs litterære landskab bærer både menneskene og dyrene rundt på en uligevægtig eller overvægtig skæbne der med tiden fælder dem og tvinger dem mod jorden. Fra de tidligste romaner og noveller til de senere kortprosatekster udgør faldet et knudepunkt som samler en række af de æstetiske, eksistensfilosofiske og kulturanalytiske spor der løber igennem værkerne. Forfatterskabet placerer sig som helhed i den sene tid på dagen og på året hvor lyset er aftagende og dagene bliver kortere, og hvor det er for sent at gøre mere; men i den sanseæstetiske nydelse, i legen, i det dialogiske sprogspil og i omgangen med elementerne kan det seebergske individ for en kortere stund finde hjem til et sted hvor det hører til. Peter Seeberg er en prisopgave ved Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Tildelt Aarhus Universitets guldmedalje.

Med musicalen Hair i 1968 slog rockmusikken igennem i teatret. Det ændrede i løbet af få år fuldstændigt det populære musikteater. Den popkultur, der havde udviklet sig i 1960'erne, blev toneangivende for såvel æstetik som idé i forestillingerne. Der opstod en teaterform, hvor popmusikkens direkte appel til sanserne blev kombineret med fortællinger om ensomhed, afmagt og undergang, langt fra operetten og den klassiske musicals lykkeberusede utopi og happy end. Der er blevet lånt fra film, rockkoncerter og billedkunst til at skabe et teater, som direkte reflekterer samtiden. Det samfund, der i perioden fra 1968 til i dag er katapulteret ud i såvel satellitter som cyberspace, afspejler sig i det populære musikteater. Bogen er en bestræbelse på at afdække netop dette fænomen. Det populære musikteater er en ph.d.-afhandling fra Center for Urbanitet & Æstetik ved Institut for Litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

Fundamentet for velfærdsstatens boligpolitik blev i Danmark lagt i årene under og efter første verdenskrig i form af offentlige byggestøtteordninger, huslejeregulering og byplanlægning. København var i den lokale udmøntning en spydspidskommune, hvis bygge- og boligpolitiske dispositioner i det væsentligste dannede skole for nabobyen Frederiksberg og de fleste større danske bykommuner.Der var tale om et radikalt brud med den liberale tradition, som havde hersket, siden urbaniseringsprocessen med industrialiseringen blev sat i gang i midten af 1800-tallet. Boligen mellem natvægterstat og velfærdsstat er det første videnskabelige bidrag til belysning af disse meget centrale træk i boligpolitikkens tidlige historie og sætter udviklingen i perspektiv i forhold til de samtidige boligpolitiske dispositioner i Europas storbyer og den boligpolitik, der i Danmark formuleredes i 30´erne og i efterkrigstiden. Bogen er en bearbejdet udgave af forfatterens Ph.d.-afhandling, der i 2006 blev tildelt Arbejderhistorieprisen.

En afhandling om Det Kongelige Teaters gæstespil i Hamburg og Berlin i 1937-39. På baggrund af et omfattende kildemateriale følger man spillet bag kulisserne mellem gæstespillets forskellige aktører: Den danske gesandt i Berlin, Det Kgl.Teaters ledelse og de danske og tyske myndigheder. Samtidig gennemgås Det Kgl. Teaters og privatteatrenes politiske repertoire. Bogen kaster lys over et stof, der har været så godt som ignoreret af forskningen, og det reviderer i flere tilfælde det gængse syn på dansk teater i 1930'erne.

En undersøgelse af skizofrenes udsigelse, tankeforstyrrelse og kommunikation, disputats forsvaret ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. Tankeformer og talemåder bidrager til forståelsen af grundlaget for tankeforstyrrelserne ved skizofreni. Undersøgelsen heraf anvender teorier fra klassisk psykopatologi, psykologi, semiotik, psykoanalyse og kognitionsanalyse. Bogen gennemgår hidtidige forskningsteorier på området, inklusive psykoanalysens og fænomenologiens forståelse af skizofren tænkning. Bogen behandler ydermere: Begreberne deixis og udsigelse, som anses for fundamentalt forstyrret ved skizofreni. Udviklingen af individets psykiske evne til at lokalisere og orientere sig i kommunikationen. En model for forståelsen af udsigelsesstrukturen hos den skizofrene. En sammenlignende analyse af skreven og talt kommunikation ved skizofreni og ikke-psykotiske tilstande. Konsekvenser for samtale med skizofrene mennesker. Konsekvenser for den fremtidige forskning i skizofrene menneskers tænkning. Bogen demonstrerer, at det psykiatriske felt er funderet på flere teorier end de naturvidenskabelige, og den har interesse for forskere og studerende såvel inden for psykiatri som inden for humaniora og psykologi.

Henrik Pontoppidan er ikke nogen hjemmefødning, hvis forfatterskab begrænser sig til en skildring af danske forhold i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Han har sit åndelige hjemsted i europæisk sammenhæng. Dette gælder ikke mindst for romanen Lykke-Per. I denne afhandling har Pontoppidans identitetsfilosofi i Lykke-Per en central placering - og med sin opfattelse af, at identitet forudsætter viljen til ikke at blive som 'de andre', men i stedet turde være "hiin Enkelte", hører Pon-toppidan hjemme i en tradition, der fra Heidegger, Nietzsche, Schopenhauer, Kierkegaard går tilbage til Goethe og Leibniz. Bogen er derfor ikke kun et bidrag til Pontoppidan-forskningen, men kan tillige læses som et opgør med (post)modernitetens identitetsløshed og ansvarsforflygtigelse.

Lawrence Durrells AVIGNONKVINTETTEN (1974-1985) er et kalejdoskopisk romanværk i fem bind, hvor tid, rum og fortælleinstans opløses i et sindrigt netværk af erindringstråde, lyriske afstikkere, konspirationer og visioner. Romanerne udspiller sig i mellemkrigstidens og krigstidens Frankrig, Ægypten og Schweiz. Tidligere er det første bind, MONSIEUR, udkommet i en dansk oversættelse. Resten af romanseriens fire bind udkommer nu for første gang i en dansk oversættelse ved Torben Jahnsen, der også har nyoversat det første bind.

Identitetspolitik, cancel culture, aktivisme, kulturel appropriation, hvide privilegier, social bevidsthed.Woke er et begreb, der skiller vandene og fremkalder stærke følelser. For nogle udtrykker det bevidsthed om social ulighed og undertrykkelse, især forårsaget af den hvide mands overherredømme. For andre er det et samlebegreb for politisk korrekthed og krænkelseskultur hos en nærtagende generation. Woke er politiseret og kommercialiseret og en kærkommen darling for medier og meningsdannere. Som begreb er det fyldt til bristepunktet med flydende betydning. Woke er primært amerikansk, men giver globale dønninger, også i Danmark.Denne bog analyserer fænomenet og diskuterer det i forhold til identitetskultur, afkolonisering, diversitet og videnskab. Den stiller spørgsmål til vækkelsens relevans og udfordrer både ’wokes’ og ’anti-wokes’ til kritiske refleksioner.JØRN BORUP (f. 1966) er lektor på Aarhus Universitet, Afdeling for Religionsvidenskab.

Salmedigteren B.S. Ingemann opfattes ofte som en from og barnlig mand, naiv og uden kant og holdning. Det er kendt af de færreste, at Ingemann var en digter med kritiske meninger om kirkens kristendom.I Kættersalmisten viser Hardy Bach, at Ingemanns ’hedenske’ holdning også kan findes i kendte og elskede salmer som ”Lysets engel går med glans” og ”I østen stiger solen op”.

”Klæder skaber folk”, lyder en gammel talemåde. Og mennesket har brug for tøj: Overalt i verden aflæser, forstår og kommunikerer vi med hinanden ved hjælp af måden, vi klæder os på. Sex, følelser, velfærd og status bliver manifesteret i det fænomen, vi som den eneste art her på jorden ikke kan overleve uden. Men konsekvenserne er faretruende. En modeproduktion på speed og kirkegårde af tøj, der skyder op som bjerge så store, at de kan ses fra rummet, har sat sine spor i en verden, hvor havene stiger, floder går over deres bredder, gletsjere smelter, arter uddør, og mennesker dør som følge deraf. Noget er nødt til at ske, nogen er nødt til at gøre noget. Gennem otte samtaler med førende eksperter inden for mode, design, æstetik, adfærdspsykologi, bioetik, tekstilbiologi, historie, kreativitet og fremtid undersøger denne bog mennesket og vores forhold til tøj. Før, nu og for fremtiden.MENNESKET OG TØJET indeholder bidrag fra:• Lektor i bioetik Mickey Gjerris• Professor i adfærdspsykologi Henrik Høgh-Olesen• Modeforsker og lektor i design og bæredygtighed Else Skjold• Tekstilforsker og professor i antikhistorie Marie Louise Bech Nosch• Trendanalytiker og bæredygtighedsresearcher Kristine Harper• Tekstilbiolog og ph.d. i molekylærbiologi Birgit Bonefeld• Rektor og professor i pædagogisk psykologi Lene Tanggaard• Fremtidsforsker og biolog Anne Skare NielsenMALIN WESTERLUND er freelancejournalist, underviser og forfatter til en håndfuld undervisningsbøger. Hun har en baggrund i antropologi, minoritetsstudier, sprog og litteratur.

Viden og fænomen undersøger en udviklingslinje fra tysk fænomenologi (Husserl) til fransk epistemologi (Koyré og Bachelard) og forsøger derigennem at fastholde den opfattelse, at videnskaberne må bygge på et ontologisk grundlag, som det er op til filosofien at belyse. Dermed er afhandlingen solidt placeret uden for videnskabsteoretisk mainstream. Viden og fænomen er krævende læsning, men den er en ressource, hvis man søger et grundigt kendskab til fænomenologien eller epistemologien. Derudover udgør bogen et kvalificeret indlæg i diskussionen om forholdet mellem videnskaberne og filosofien.Afhandlingen udkom på tysk i 1997 og blev forsvaret for habilitationsgraden (den internationale doktorgrad) på fransk i 1998. Den foreligger hermed for første gang på dansk. Søren Gosvig Olesen (født 1956) læste filosofi hos Gérard Granel og tog embedseksamen i filosofi og filosofihistorie fra Sorbonne i 1982. Derefter var han i en årrække ansat ved universiteterne i Odense og Århus. I 1996-1999 var han forskningsbibliotekar på Det kongelige Bibliotek, og siden da har han været lektor ved Afdeling for filosofi på Københavns Universitet. Han debuterede med essayet La philosophie dans le texte (1982). Hans hovedværk er Transcendental historie fra år 2000, et værk der kom i udvidet udgave på tysk og engelsk i 2012. Desuden har han skrevet indføringer og monografier som Vejledning til Heidegger (1990, rev.udg. 2013) og Filosofien i Frankrig (1993, rev.udg. 2021).

Komponisten Axel Borup-Jørgensen (1924-2012) blev født i Vendsyssel, men voksede op i Sverige. Som 22-årig flyttede han til København og blev uddannet pianist på Det Kgl. Musikkonservatorium. Som komponist var han autodidakt, og han arbejdede hele livet på at skabe en individuel musik, som var rendyrket modernistisk og helt hans egen. En meget perfektionistisk musik, hvor hver lille detalje har stor betydning, både i gennemsigtige miniaturestykker på kanten af stilhed og i et storværk som MARIN for symfoniorkester. Axel Borup-Jørgensens svenske baggrund fyldte meget i den private del af hans liv. Det tætte samhørighedsforhold til naturen, som han havde med sig fra Sverige, holdt han fast i hele livet, og det satte tydelige spor i hans værker. Det er nærliggende at sammenligne hans musik med lyrik. Værker, hvor form og indhold er vævet sammen til et uadskilleligt hele.

Freuds apologi diskuterer Freuds forsvar for psykoanalysen som videnskab med henblik på en nærmere bestemmelse af den viden, som indgår i behandlingen af mennesker, herunder særligt den behandling, som kaldes alternativ. Bogens hovedtema er psykoanalysens opståen set som en proces, hvor Freud i stigende grad fjerner sig fra sin naturvidenskabelige og lægefaglige baggrund. Til trods for den stadig større afstand fastholder Freud, at den behandling, han bedriver, har et videnskabeligt grundlag. Men hvordan kan en terapiform udviklet af hypnosen siges at være videnskab? I sit forsøg på at besvare det spørgsmål kommer Freud i stigende grad til at karakterisere den traditionelle videnskab ud fra de træk, som den mindst identificerer sig med; gehør, håndelag, takt, erfaring osv. Derved kommer Freud til at pege på et element i videnskaben, som den ganske vist ikke selv artikulerer, men som den på den anden side ikke kan sætte sig ud over; det element, som man kalder ”tavs viden”, og som kun kan nærme sig sin genstand indirekte. Vi finder denne form for viden rendyrket i den alternative behandling, dvs. i den type behandling, som ikke er officielt anerkendt som hvilende på et videnskabeligt grundlag. Alternative behandlere har dog typisk ikke et videnskabeligt udgangspunkt som Freud, så hans karakteristik af behandlerens viden har en særstatus, både hvad angår det alternative, terapien, og hvad angår opgøret med det etablerede, videnskaben.

Da Prometheus ifølge myten bragte ilden til jorden, blev menneskeheden på samme tid skænket en gave og en forbandelse. I Prometheus’ anger fortæller den tyske filosof Peter Sloterdijk (f. 1947) historien om vores bemægtigelse af ilden – fra årtusinders tilberedning af mad og hærdning af værktøj til industrialiseringens afbrænding af den dybe fortids ”forstenede og kondenserede hyper-urskove”.Hvis Prometheus vendte tilbage til jorden i dag, ville han sandsynligvis fortryde sin gave. For intet mindre end ekpyrosis, verdens totale undergang i ild, truer. Og kun en ny ”energetisk pacifisme” kan ifølge Sloterdijk forhindre denne katastrofe.