De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Modtryk

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - 15. bog i William Wisting-serien
    af Jørn Lier Horst
    82,95 - 254,95 kr.

    En sommeraften i 1999 blev den 17-årige Tone Vaterland dræbt på vej hjem fra arbejde. Sagen blev hurtigt opklaret. Straffen blev udmålt, og dommen er afsonet. Glemslens slør har lagt sig over sag 1569. Indtil William Wisting modtager et brev, der kun indeholder en speciel talkombination, der peger på andre løsninger end den etablerede sandhed.I den fjerde, fritstående bog i Jørn Lier Horsts cold case-kvartet, modtager William Wisting et brev, der antyder, at en gammel sag aldrig fandt den rette løsning.

  • af Torben Munksgaard
    82,95 - 233,95 kr.

    En sen aften i marts omkommer Pelle Martin Nordborg efter et fald fra et vindue i sin lejlighed på Nørrebro i København. Politiet afslutter sagen som selvmord, men godt et år efter er Pelles ven Simon stadig ikke overbevist om, at Pelle tog sit eget liv. Heller ikke selv om gerningsstedet var aflåst, og et mord i lejlighedens lukkede rum derfor synes umuligt. Simon bestyrkes imidlertid i sin mistanke, da han modtager en besked med en kryptisk signatur, der mere end antyder, at der er tale om en forbrydelse.Simons jagt på sandheden om Pelles død hvirvler ham ind i en farlig leg med ord og identiteter. Ved sin side har han den bryske københavnerrappenskralde Jonna, ejer af Café Traum, som han efterhånden knytter nære bånd til.DIGTERENS DØD er krimi og samtidsbillede i ét og er første bog i Traum-trilogien, som er en moderne spændingsserie om masker og forvandlinger, længsler og drømme i det 21. århundrede."Særdeles vellykket kombination af klassisk krimimønster og moderne stenbrokrimi Dansk krimidebutant består eksamen i lukket-rums-mysterium på fineste vis." 5 stjerner Jyllands-Posten"Torben Munksgaard springer ud som krimiforfatter. I en nyskabende sammensmeltning af spænding og samtidsskildring har han skrevet en utraditionel, men særdeles smuk krimi. (...) Bogen er en hudflettende ærlig beskrivelse af digterfigurens liv og vilkår i et kulturfattigt og overfladisk Danmark. Munksgaards brug af samtidsskildring og digtning udgør et særdeles interessant og uhyre velskrevet bud på en alternativ krimi, som ikke rigtig kan sammenlignes med noget tilsvarende." Litteratursiden

  • af Amanda Svensson
    82,95 - 254,95 kr.

    Først kom Sebastian, derefter kom Clara, derefter kom Matilda. Derefter kom tumulten, da en far lettede sit hjerte, og en andens gik i stå. Den nat blev der ikke blot født trillinger på hospitalet i Lund, men også hemmeligheder nok til en kvart livstid.Femogtyve år senere: En ung kvinde hænger sig i en dørkarm. En mor møder djævelen i en kolonihave i Lund. Sebastian rejser til ­London, Clara til Påskeøen og Matilda til Västerbotten. Derefter bliver alting pludselig meget kompliceret.Et system så storslået at det blænder er en stor og labyrintisk for­tælling. En familiehistorie, en parforholdshistorie, en samfunds­satire, filosofisk og videnskabelig, klog og ligetil, sjov og voldsom, sørgelig og opløftende. Amanda Svensson er for Et system så storslået at det blænder blevet tildelt både P.O. Enquist-prisen og Svenska Dagbladets Litteraturpris: “For en bred, vidt forgrenet og lærd historie, som til trods for tunge temaer som klimaforandringer, neurologi og komplicerede familieforhold, løber frit over siderne og ikke sjældent får læseren til at trække på smilebåndet. SvDs Litteraturpris 2019 går til en opfindsom stilist, der har skrevet sin mest ambitiøse roman til dato.”- Juryen bag Svenska Dagbladets litteraturpris

  • af Jørn Lier Horst
    82,95 - 233,95 kr.

    En spændende krimi omhandlende den dømte og fængslede seriemorder Tom Kerr, som har tilstået et hidtil uopklaret mord, og er gået med til at vise politiet, hvor han har skjult liget. For William Wisting og cold case-efterforskeren Adrian Stiller vil genoprettelsen af mordet ikke blot afslutte den berømte drabssag. Rekonstruktionen giver samtidig også mulighed for at få Kerrs medskyldige frem i offentligheden. Dette indebærer blandt andet ham, som politiet og offentligheden kun kender som Den Anden. Politiet kender ikke meget til Den Anden medskyldige, hvilket sætter svære betingelser for politiet.  Genoprettelsen af det uopklarede mord viser sig ikke at gå efter planen, da Wisting ender med en undsluppen seriemorder og flere hårdt kvæstede politifolk. Wisting kommer ud for en stor udfordring, da Kerr og Den Anden får frit spil til at finde flere interessante ofre blandt kvinder, som de er så interesserede i at jagte.

  • af Johan Theorin
    82,95 - 93,95 kr.

    Også på Øland – den langstrakte, svenske ø i Østersøen – bringer foråret lys og liv. Men i idyllen lurer mørke hemmeligheder. Ved det gamle stenbrud i Stenvik har den pensionerede skipper, Gerlof Davidsson, fået nye naboer. Han er vendt tilbage til området for at nyde forårssolen – måske for sidste gang. Men foråret bliver ikke fredfyldt, for i takt med at sneen smelter, blotlægges gamle hemmeligheder. Desuden har et par af tilflytterne ikke respekteret øens uskrevne regler – de har bygget deres villaer ved stenbruddet alt for tæt på grænsen til den røde aflejring i kalkstensklippen, blodlaget, og den grænse har altid betydet ulykke. Blodlag er en del af Johan Theorins på en gang urovækkende og intense Ølandskvartet. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. “Samfund og samfundskritik. Tilbageblik, samtaler og anekdoter giver holdning og personlighed til karaktererne, og det bliver til en velfortalt, nærværende og meget vedkommende roman.” Metroxpress “Blodlag er velskrevet og spændende, og Theorin er mesterlig i sine personbeskrivelser.” Litteratursiden “Scenografien har sin barske charme.” Politiken “Blodlag er en poetisk hjemstavnskrimi af fineste karat.” Weekendavisen

  • af Johan Theorin
    82,95 - 93,95 kr.

    I det tidlige efterår omslutter tætte tåger Øland.I begyndelsen af 1970’erne forsvinder en lille dreng sporløst ved skumringstid i den tætte tåge. 20 år senere modtager drengens mor, Julia, hvis liv er gået i stå af sorg og savn, et opkald fra sin far, den pensionerede skipper Gerlof Davidsson. Han beder Julia vende hjem til øen, for der er muligvis et nyt spor af hans forsvundne barnebarn. Julia vender hjem til barndomsøen og sin aldrende far. Og der hører hun om den sagnomspundne øbo, Nils Kant, som engang satte skræk i hele egnen. Han var død og begravet, længe før Julias søn forsvandt, men nogen påstår at have set Nils Kant i skumringen på den ølandske slette. Skumringstimen er en del af Johan Theorins på en gang stemnings­mættede og urovækkende Ølandskvartet. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. “Tilfredsstiller både den kræsne plot-gane og forventningen om kvalificeret psykologisk indsigt.” Jyllands-Posten “En uhyggelig og stemningsfuld roman, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på selv de mest garvede krimilæsere!” Femina “Man er skruet godt fast i sofaen med Theorins ø-thriller. Skumringstimen er yderst vellykket.” Weekendavisen

  • af Anders De la Motte
    82,95 - 93,95 kr.

    En sensommeraften i 1983 forsvinder en femårig dreng fra sit hjem på en gård i Skåne. Selv om hele byen er med til at lede efter ham, bliver han aldrig fundet, og sorgen og uvisheden får hans familie til langsomt at gå i opløsning. Tyve år senere er hans storesøster Veronica leder af en gruppeterapisamtale i Stockholm. En ung mand dukker op og fortæller en historie om en forsvindingssag. Historien er skræmmende velkendt for Veronica, der bliver tvunget til at vende tilbage til Skåne for at lede efter sandheden om, hvad der skete den sommeraften for så længe siden. SENSOMMERJAGT er en stemningsfuld, psykologisk krimi, og det er den første, fritstående bog i Skånekvartetten. "Kort sagt: godt skruet sammen og spændende læsning ... Intenst og gribende ..." Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter "Sensommerjagt er bestemt en anbefalingsværdig bog ... Sproget er flydende let og persongalleriet fængende." Bogblogger.dk "Stemningsfyldt spænding ... Guf for dig som søger psykologisk spænding." Bibliotekernes Lektørudtalelse "Forfatteren formår til fulde at opbygge en stigende spænding og uhygge ... Bogen er simpelthen så umiddelbart spændende, at man bare må læse videre for lige at se, hvad der egentlig er sket." Litteratursiden.dk "Med god psykologisk indsigt beskriver Anders de la Motte bogens personer … Man fornemmer på virkelig god vis byens miljøer … Jeg sætter altid pris på krimier, hvor slutningen er overraskende. Det er den helt bestemt her." Findals Krimiside, 4 af 5 hjerter "Hold nu op en krimi. Jeg er fan! … Anders de la Motte har skrevet en vanvittig spændende krimi med et psykologisk tvist om en familie i opløsning med en hemmelighed, som ingen havde set komme." Livetidukkehuset.dk, 6 af 6 stjerner "Er du til psykologisk spænding som rammer lige midt i hjertet, er det denne du skal vælge." Fruthulstrup.dk, 5 af 6 stjerner "En veldrejet, spændende og intens psykologisk historie, som går lige i kroppen på læseren, og vi må være mange, der glæder os til næste bind i serien." Titlen.dk, 4 af 5 stjerner "En nervepirrende fortælling ... en sand pageturner." Romeoreviews.com

  • af Sara Paborn
    82,95 - 198,95 kr.

    Irene Husvig er bibliotekar og har i 39 år været gift med kabelmontøren Horst. Hun er kørt træt i hans brovtende facon og konstante spydigheder. Ved et tilfælde finder hun en kasse med blylodder i kælderen, og pludselig står alting klart: Hun vil af med sin mand. Irene begynder med stor entusiasme og opfindsomhed sin rejse fra grå mus til amatørkemiker med dødelig viden om toksiner. EN HUSTRUS HÆVN er en dramatisk historie om et ægteskab i opløsning, om en kvindes vej til frihed - og om en giftmorder. Det hele er fortalt med bitter humor. "Til dig, der kan fnise, mens du holder vejret." 5 ud af 6 stjerner, Magasinet Liv "En hustrus hævn giver et humoristisk, veloplagt forsvar for hendes ret til at være subjekt i sit liv og ægteskab – og med eget værelse i parcelhuset." Svenske stemmer.dk "God underholdning til en trist efterårsdag." Annesreadinglist.dk

  • af Mats Strandberg
    82,95 - 248,95 kr.

    Joel er modvilligt rejst tilbage til den lille by, han voksede op i. Han er nødt til at være forælder for sin mor, Monika, som nu skal flytte ind på demensplejehjemmet Fyrreskyggen. På hjemmet arbejder Joels barndomsveninde Nina. De har ikke talt med hinanden, siden Joel flyttede for tyve år siden, og deres smertefulde afsked plager stadig dem begge to. Monika bliver hurtigt dårligere, da hun flytter ind på afdeling D. Hun får voldsomme anfald. Hun ser ting, der ikke er der. Og hun kender til hændelser, hun ikke burde kende til. Det er næsten, som om noget ukendt har taget bolig i hende. Sådan er det med mange af hjemmets beboere. Langsomt går det op for Joel og Nina, at der er andet og mere end demens på spil. De er nu nødt til at danne fælles front for at redde Monika og sig selv.HJEMMET er en hjertegribende gyser. ”… en intens og knugende atmosfære som får én til at krybe sammen under læsningen.” Gyseren.dk ”Stephen King ville have været stolt.” Litteratursiden.dk "Hjemmet er en horror-godbid, som alle fans af genren burde unde sig selv at læse. Den gør det, som horror er sat i verden for: Den forbereder os på det værst tænkelige, og gør det på en underholdende måde." Planet Pulp ”En velskrevet nordisk gyser, der foregår i naturtro omgivelser, så man ikke ser hændelserne komme, før de stirrer én lige i ansigtet.” Anne’s Reading List , 5 af 5 stjerner ” …en velskrevet gyser. Er man nattevagt på et demensafsnit skal man nok vente med at læse denne bog til man er gået på pension” Bogfidusen.dk , 5 af 6 stjerner ”Selvom Hjemmet er en gyser, så er det ud over det, også historien om en familie og deres indbyrdes forhold, og den del er i sig selv, en god, barsk og egentlig også sørgelig historie.” Bechs Books, 4 af 5 stjerner "Det er til tider et hjerteskærende dybt snit, Mats Strandberg skærer for læseren. Følelsesvarmt og skræmmende." Fyens.dk

  • af Torkil Damhaug
    82,95 - 233,95 kr.

    KÅRET SOM BEDSTE NORSKE KRIMI I 1978 omkommer en arbejder på en tagpapfabrik midt under VM-finalen mellem Argentina og Holland. Der lægges låg på, men fortielserne og løgnene kommer op til overfladen knap fyrre år senere, hvor børn og børnebørn af de involverede trækkes ind i dramatiske begivenheder. Ann, Victor, Helene, Nicolai. Fire unge, fire venner. De afprøver ting og går over grænser. En af de ting, de ikke burde have gjort, er at lukke en klassekammerat inde i kælderen på den nedlagte fabrik nede ved elven, dér hvor der engang skete en grusom ulykke. Kort tid efter forsvinder en af de unge kvinder. EN FEMTE ÅRSTID er en psykologisk thriller, hvor vi møder mennesker, der bliver drevet mod noget skæbnesvangert af kræfter, de ikke forstår. Vi møder en far, der vil gøre alt for at finde sin datter, og vi møder nogle af ondskabens ansigter. ”Norske Torkil Damhaug leverer en forrygende psykologisk thriller med toner af norsk skam…EN FEMTE ÅRSTID er på alle måder en stærk boblende omgang ramasjang kogt på en fond af frygt og forfærdeligheder. …en af forårets mest spændende krimier. Ikke for sarte sjæle eller folk med søvnbesvær.” Politiken, 5 hjerter ★ ★ ★ ★ ★ "Jeg må bøje mig i støvet, for denne forfatter skriver så fuglene synger og gruen render ned af siderne... Et mustread for trhillerfans." Bognørden.dk, 5 ud af 6 hjerter ★ ★ ★ ★ ★ ”Damhaug skriver både godt og indsigtsfuldt… Det er psykologisk thriller på højt plan.” Nordjyske Stiftstidende, 5 ud af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Det psykologiske spil er gennemtænkt og velovervejet, og du gennemskuer ikke hele plottet før sidste side er vendt. En hårrejsende mursten af en krimi som i den grad bør læses!" Krimifan.dk, 4 ud af 5 hjerter "En femte årstid" er både krimi, psykologisk thriller, samfundskritisk roman om industrielle forhold, en historie om kærlighedens mange veje og vildveje, om arv og miljø, samt en sonde banket dybt ned i eksistentielle fundamenter." Jyllands-Posten, 4 stjerner ★ ★ ★ ★ "Historien er sindssygt spændende. Forfatteren, som har været overlæge på forskellige psykiatriske institutioner, fører os med ind i ondskabens grimme afkroge." Litteratursiden.dk

  • - 1. Bind
    af Kristina Ohlsson
    93,95 kr.

    Den dag alt går ad helvede til regner det. En desperat mand dukker op på strafferetsadvokat Martin Benners kontor og fortæller, at hans søster har brug for hjælp. Men søsteren er død. Før hun begik selvmord, tilstod hun fem mord. I aviserne blev hun kaldt seriemorder og fik tilnavnet Sara Texas. Nu vil hendes bror rense hende – og samtidig finde hendes forsvundne søn, Mio. Sagen virker håbløs. Martin Benner har stort set alt. Charme, penge, karriere, kvinder, et lille barn. Men han har også sine svagheder. Først og fremmest har han svært ved at sige nej til en udfordring. Og da han vælger at se nærmere på sagen om Sara Texas, bliver han forvandlet fra advokat til en brik i et spil med så høje indsatser, at han risikerer at miste alt. LOTUS BLUES er en nervepirrende thriller og første del af en serie på to om Martin Benner. Anden del hedder MIOS BLUES. "… kan man nyde både rapt sprog og forceret evig ungdom i en flot komponeret og sproggnistrende advokatkrimi." Jyllands-Posten (4 stjerner) "...helt enormt spændende, og det labyrintiske plot holder hele vejen igennem med masser af overraskende indslag." Bogblogger.dk "Jeg var fanget fra første færd, siderne vendte sig selv - og faktisk er eneste klagepunkt, at der er alt for længe til foråret, hvor anden og sidste del kommer i de danske boghandler." Bognørden.dk "Kristina Ohlsson [...] er altså den største thriller-dronning, jeg længe har stiftet bekendtskab med." Livetidukkehuset.dk (5 af 5 stjerner) "Overraskende, medrivende og spændende som en ægte labyrintkrimi." Lolland-Falsters Folketidende "I det hele taget fremstår Kristina Ohlsson, der selv har en fortid i det svenske rigspoliti, som det måske stærkeste krimikort i nabolandet." Politiken ★ ★ ★ ★ ★

  • af Jo Nesbø
    82,95 - 163,95 kr.

    Olav er lejemorder. Og ensom. Når man lever af at slå folk ihjel, er det ikke let at komme tæt på andre mennesker.Nu har han endelig mødt sin drømmekvinde.Men der er et problem. Hun er hans chefs kone. Og han er blevet hyret til at slå hende ihjel.BLOD PÅ SNEEN er en roman om en forelsket lejemorder. Med den introducerer Jo Nesbø et nyt thrillerunivers."Ren poesi i dyster og rå indpakning, men man opfatter sådan set ikke råheden undervejs, fordi forfatteren formår at give os en oplevelse af en mand med uanede menneskelige og umenneskelige facetter."Fyens Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★ ★"Det er en slags norsk Pulp Fiction med en egen vemodig undertone."Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★"Et overlegent komponeret, sort-humoristisk kammerspil, der efterlader en bitter smag."Weekendavisen"Forfatteren digter og fabulerer, så det er en lyst, og romanen er – spændingslitteratur eller ej – en indirekte hyldest til den skjønne kunst, den gode litteratur."Berlingske ★ ★ ★ ★ ★"'Blod på sneen' er ganske enkelt fremragende. I sin ide og opbygning.[...] Jo Nesbø er i storform i sin fortællemåde. Han skriver formidabelt, og får flettet mange lag ind i sin historie."Vejle Amts Folkeblad ★ ★ ★ ★ ★"... han som altid sætter sine ord med musikalsk præcision og masser af understrøm."Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★"... et overrumplende stilmæssigt nybrud."Lolland-Falster Folketidende"... når Jo Nesbø med velskreven elan elegant dristigt sætter et sådant scenarium op med bjæffende pistoler og hurtig død, virker det både overbevisende forklarligt og sågar kunstnerisk forsvarligt."Politiken ★ ★ ★ ★

  • - 1. Bind
    af Arne Dahl
    118,95 - 198,95 kr.

    Misterioso indleder tibindsværket om Paul Hjelm og hans kolleger i Rigspolitiets A-gruppe - seks håndplukkede politifolk fra hele Sverige med hver deres personlighed, særheder og kompetencer. Det er en tæt og velkomponeret kriminalroman, som skærer dybt i det svenske samfund. Den aktuelle sag for A-gruppen er en stribe mord på svenske finansmænd med mange spor: frimurerloge, russisk mafia, økonomisk krise i Sverige og somaliske indvandrere. "Misterioso er en fremragende krimi." - Kristeligt Dagblad "Det er imponerende godt." - Information "Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med Arne Dahls krimier, er du verdens heldigste kartoffel." - Femina

  • af Anders Roslund & Stefan Thunberg
    82,95 - 128,95 kr.

    Fire mænd ligger i en skov i udkanten af Stockholm og holder øje med vagten, der kontrollerer et af det svenske militærs hemmelige våbendepoter. Leo er hjernen bag det, der skal til at ske. Med sig har han sine yngre brødre, Felix og Vincent, og barndomsvennen Jasper. De fire skal bruge våben til deres plan: at røve banker og skaffe sig så mange penge, at de bliver uafhængige for altid. Alt er planlagt til mindste detalje, sekund for sekund, bevægelse for bevægelse.Mange år tidligere svejses de tre brødre sammen, mens deres familie er ved at gå i opløsning. Deres far lærer dem at slå fra sig, deres mor orker ikke mere. De tre brødre har kun hinanden, og intet kan komme imellem dem. BJØRNEDANSEN er en spændingsroman om den mest opfind­somme forbryderbande, Sverige nogensinde har set. Om broder­kærlighed, der er stærkere end alt andet, og om fædre og sønner.BJØRNEDANSEN bygger på den virkelige historie om Militær­ligaen, der i begyndelsen af 1990’erne begik en lang række røverier."Årets hidtil bedste krimi ...Det er skrevet indefra, tæt på, så du kan lugte og føle, hvordan ubehaget og angsten tager over, når far kommer hjem i den trange lejlighed og halvberuset insisterer på, at ældste 10-årige Leo skal lære at slå og "gå lige igennem dem", som generer ham eller familien."Nordjyske ★ ★ ★ ★ ★ ★"Den er ekstrem velskrevet, spændende, gribende, uhyggelig, munter, sørgelig, varm, iskold - og helt igennem utrolig. Bjørnedansen er verdensklasse...Helt enkelt: Det kan ikke gøres bedre."Fredericia Dagblad ★ ★ ★ ★ ★ ★"Roslund og Thunberg skriver lydefrit, hårdkogt og med sætninger som arrige salver fra en maskinpistol. Deres historie er muligvis kendt og slutningen derfor ikke overraskende, men deres jongleren med stoffet og indgående insiderviden gør Bjørnedansen til en læseoplevelse af de sjældne."Weekendavisen"Bjørnedansen er en dejlig bog. Tyk og god som en kraftsugende oksebovret, langtidsbraiseret og fyldt med gode sager.Og hvorfor så det? Jo, fordi den rammer dig lige i hjertekulen med den medmenneskelige historie om tre brødres skæbne i et voldsstærkt familieforhold, hvor den østeuropæiske far dominerer, mens moderen og de tre brødre kryber sammen under et ly af sammenhold og kærlighed."Fyns Amts Avis ★ ★ ★ ★ ★"Opbygningen er regelret filmisk: velformede scener med skarp dialog og fine forløb, der gør læsningen til en fornøjelse."Politiken ★ ★ ★ ★

  • af Jan Guillou
    82,95 - 118,95 kr.

    Det tyske Verfassungsschutz er klar til det endelige opgør med de sidste revolutionære kampceller. Men man mangler manden, der kan infiltrere RAF og dermed forhindre den aktion, som ifølge politiets oplysninger skal finde sted i Sverige. Valget falder på Carl Hamilton.Hamilton opbygger sit image med et bankkup og revolutionære udtalelser i de rette miljøer, og inden længe er han optaget i terrorgruppen, og det dødsensfarlige dobbeltspil tager fart. Han kastes ud i en international aktion, hvor hverken de svenske eller de tyske myndigheder vil kendes ved ham, hvis det går galt. Han har kun sine egne evner at stole på, mens han optræder som brutal, terrorinteresseret svensk fribytter blandt mistænksomme og opkørte RAF-terrorister."Der er fart, spænding og politisk tyngde i fortællingen, når Guillou, der i adskillige år har haft et godt og kontroversielt navn som tv-journalist, sætter Hamilton på en opgave ... en særdeles læseværdig bog."Information"De frit opfundne begivenheder har en detaljeringsgrad, der bringer dem farligt tæt på virkeligheden. Her viser Jan Guillou, hvad han har lært som dybdeborende journalist."Århus Stiftstidende"Jan Guillou har endnu en gang formået at skrive en spændende og langt fra holdningsløs bog om terrorisme. Og om de politiske holdninger, der ligger bag terrorisme."Jydske Tidende

  • af Arne Dahl
    82,95 - 198,95 kr.

    Det er en varm sommer i Europa. I Amsterdam overvåger Opcop en liga, der organiserer menneskehandel. Ved Horns­tull i Stockholm dør en mand i et hav af blod, og i Haag, hvor Europol fejrer flytningen til et nyt hovedkvarter, bliver en EU-kommissær offer i en afpresningssag.Paul Hjelm er tvunget til at have overblikket – og til at ty til brutale håndgribeligheder. Ad uofficielle veje havner han midt i afpresningssagen, der udspringer af et lovforslag om bæredygtig energi. Men ingen slås ustraffet mod giganterne.Opcop, Europols operative enhed, der har til opgave at bekæmpe international kriminalitet, er i gang med en omfattende overvågning af en liga, der bedriver menneskehandel med roma-tiggere. Samtidig skal et lovforslag om bæredygtig energi fremlægges i EU – men mægtige kræfter mobiliserer imod det.De tidligere A-gruppemedlemmer Paul Hjelm, Kerstin Holm og Arto Söderstedt og deres nye kolleger Jutta Beyer, Felipe Navarro og Miriam Hershey bliver tvunget til at omprioritere, da det viser sig, at hele Europas fremtid står på spil. Men hvem står egentlig bag alle de tiggere, der breder sig ud over Europa? Og hvilken forbindelse har de til den afpresnings-mms, som anonymt bliver sendt til EU’s miljøkommissær? Og til den tiltagende racisme i Europa?Da det hele ser håbløst ud, kontakter Paul Hjelm i al hemmelighed sin gamle kollega fra A-gruppen, den pensionerede Gunnar Nyberg, og sender ham direkte ind i løvens hule.BLINDEBUK er tredje, selvstændige bog i en planlagt kvartet. De første bøger i serien er HVISKELEG og STOLELEG."Det hele som sædvanlig pakket ind i en underfundig, men gnistrende stil af den slags, hvor læseren gang på gang lige må genlæse en sætning eller en dialog for at trække nydelsen lidt længere ud."Jyllands-Posten ★★★★★"Igen leverer Arne Dahl en velskrevet og velturneret politikrimi med træk af science fiction, uden at hans aktuelle og nærværende politiske brod stækkes."Politiken"Alt i alt er Blindebuk et overflødighedshorn fra en af tidens bedste krimiforfattere og bogen anbefales hermed varmt."Weekendavisen"Arne Dahl-krimier er kvalitetskrimier - og det gælder også denne tredje i serien om den inter-europæiske politienhed Opcop-gruppe med Paul Hjelm i spidsen."Ekstra Bladet"'Blindebuk' er en fremragende krimi, der også - indimellem - kalder på eftertanke."Kristeligt Dagblad"Historien er spændende fortalt med mange pudsige detaljer."Lolland-Falsters Folketidende

  • af Mikael Niemi
    82,95 - 233,95 kr.

    Et intensivt regnvejr har plaget det nordligste Norrland hele efteråret. Heroppe, tæt på den norske grænse, ligger de enorme reservoirer, der leverer vand til Vattenfalls kraftværker. Og nede ved kysten ligger byerne. En dag sker det ufattelige. En dæmning brister. Kolossale kræfter slippes løs, og en flodbølge skyller alt væk på sin vej. Blandt dem, der rammes, er der samen, som kaster sig ind i sin specialudstyrede Saab 9000 Limousine og kører for sit liv, mens tsunamien vokser i bakspejlet. Der er helikopterpiloten, der har besluttet sig for selvmord, men kommer til at flyve om kap med vandet og bliver manges redningsmand. Der er hans fraskilte kone, som igen skaber problemer for ham, mens deres gravide datter klamrer sig fast til et flydende hus. Og der er kraftværksarbejderen, som endelig får chancen for at vise damerne, hvem der er den stærkeste. Deres skæbner flettes sammen i den desperate kamp mod katastrofen. De millioner og atter millioner ton vand kommer ikke bare til at forandre landskabet for altid, heller ikke menneskenes liv bliver det samme igen – i den udstrækning de overlever.FALDVAND er en katastroferoman. Den udspiller sig i løbet af en eneste skæbnesvanger dag i Norrbottens skovområde, med et tempo og en intensitet, som tager vejret fra læseren.Mikael Niemi ... er tilbage med en eminent sansedirrende katastroferoman, der i et jerngreb tager læseren med på en rejse ind i desperate menneskers klamren sig til livet. ... Man lader alt andet ude, mens man, ja, pyh ha, åndeløst og nådesløst selv er fanget af forfatterens ufatteligt stærke skrivestil. ... Uanset hvor træt du er, forbliver du plingvågen hele vejen igennem i længsel efter de allersidste forløsende sider.... Men du, kære læser, du er fanget af bogens verden i langt længere tid. Derfor får bogen seks stjerner – med pil opad.Fyens Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★ ★Her afdækkes, hvad der sker, når naturen høvler alt ned til grunden. Det er ikke altid lige smukt, hverken menneskeligt eller landskabsmæssigt.I Michael Niemis synd-flodsberetning har naturen taget Guds plads, og den skelner ikke mellem uretfærdige og retfærdige. Regnen standser, floden sluger sit sidste offer, og forbryderen får førstehjælp. Det er en grusom erfaring, som her formidles forbavsende usentimentalt og behersket.'Faldvand' er en formidabel katastroferoman.Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★ ★Mikael Niemi [får] skabt såvel følsomme fortællinger om svigtet kærlighed som brutale skildringer af forsmået manddom, egoisme, jalousi og undertrykkelse i et moderne samfund. Med humor, ikke at forglemme.ALT for Damerne ★ ★ ★ ★ ★ Det er forrygende, forpustende og meget vellykket.Niemi er eminent til at skabe billederne af denne voldsomme, hurtigt fossende væg af vand, som bryder gennem alt og smadrer alt.... Det hele skildres i billeder, som nogle gange er morsomme, men for det meste voldsomme og usentimentale; katastrofefilm skal læses i lænestolen.WeekendavisenIkke uden barsk humor har Niemi - inspireret af asiatiske tsunamier? - skabt et myldrende, realistisk øjeblikssnit gennem en tænkelig skandinavisk katastrofe i klimaforandringernes tid. Bogstaveligt medrivende som Luleälven selv.PolitikenMikael Niemi ... går til katastrofegenren med respekt for dens spilleregler og et sikkert greb om effekter og tilspidsede situationer.BerlingskeMikael Niemi har skrevet en katastroferoman med stor energi og sans for både den effektfulde underholdning og den manende advarsel.B.T.Det hele skrevet i højt tempo og med mange detaljer, som nærmest får siderne til at vende sig selv.Det er, som med de bedste katastrofefilm, svært at løsrive sig -og forfatteren trækker læseren med helt ind i det drivvåde univers.Lolland-Falster Folketidende

  • af Åsa Larsson
    82,95 - 93,95 kr.

    En bjørn bliver skudt i Lainio i nærheden af Kiruna. I dens mave finder man dele af en menneskehånd. Nogle måneder senere bliver Sol-Britt Uusitalo stukket ihjel i sit hjem med en trebenet høtyv. Da anklager Rebecka Martinsson kigger nærmere på den myrdede kvindes baggrund, viser det sig, at usædvanlig mange af hendes nærmeste er døde. Den eneste over­levende er Sol-Britts barnebarn, den syvårige Marcus.Næsten hundrede år tidligere, i 1914, kommer Elina Pettersson, en ung lærerinde fuld af forandringsiver og fremtidsdrømme, til Kiruna med sin kuffert fuld af bøger for at give minearbejdernes børn lidt lærdom. Hun indleder et forhold til Kirunas store mand, direktør Hjalmar Lundbohm, men ondskaben rører på sig, og den kommer til at forplante sig gennem generationer.SOM OFFER TIL MOLOK er femte, selvstændige spændingsroman om Rebecka Martinsson, der stadig foretrækker livet i Kiruna-området frem for kæresten og karrieren i Stockholm."Hun er en af de bedst skrivende svenske krimiforfattere - af begge køn ... Det er bare om at komme i gang med læsningen af bind 5 eller begynde med nummer 1, hvis man har Åsa Larsson til gode. Mette Højbjerg, Politiken ★ ★ ★ ★ ★ Larsson skriver simpelthen fremragende spændingslitteratur. På én gang poetisk og brutal, ofte hemingway'sk i sine korte, knappe sætninger og fortættede dialoger. Der er samtidig en kulturel- og naturmæssig fylde i sprog og handlingsgang, samt en dybde i alle bogens persontegninger, som løfter 'Som offer til Molok' op i et skønlitterært niveau, hvor de færreste nordiske krimier befinder sig i dag. [...] Spild ikke tiden med for mange halv- og heldårlige krimier. Prøv en Åsa Larsson. Den holder.Jens Andersen, Berlingske ★ ★ ★ ★ ★ Svenske Åsa Larssons krimier fra Kiruna-området er fyldt af fascinerende portrætter af en egn og nogle mennesker, og så er de velskrevne og spændende. Mie Petersen, Kristeligt Dagblad.Åsa Larsson - Sveriges sande krimidronning - hudfletter køn, magt og ære i sin femte krimi fra det isnende Kiruna.Gitte Kjeldal, Fyns Amts Avis ★★★★★Det her er en krimi, der virkelig har været værd at vente på. Bent Stenbakken, Nordjyske ★★★★★ Der er sort, det er svensk - og det er vildt godt.Ulla Hinge Thomsen, Bogmagasinet

  • af Jan Guillou
    82,95 kr.

    Med jernvilje opfostrede Ingrid Ylva sine sønner i en tid, hvor den stærkes ret var den eneste lov, der gjaldt. At netop en af hendes sønner til slut skulle sejre i magtkampen, var ikke overraskende. Historien kender ham som Birger Jarl, Stockholms grundlægger og det forenede Sveriges skaber. Men fortællingen om Birger rummer meget andet end det.  ARVEN EFTER ARN er en smuk og dramatisk fortælling fra 1200-tallet, hvor plyndringer og ædel kappestrid blander sig med klog tale og kvindelig snarrådighed. Det er også beretningen om mistet kærlighed som en del af magtens høje pris.ARVEN EFTER ARN er en fritstående fortsættelse af Jan Guillous trilogi om tempelridderen Arn Magnusson."Den svenske mesters dramatiske beretning om Birger Jarl, der i 1200-tallet samlede svenskerne og gav dem identitet. Forrygende spænding og bragende god underholdning."B.T."Jan Guillou er garanti for sitrende spænding ... “Arven efter Arn” både fængsler og gør læseren klogere."Jydske Vestkysten

  • af Håkan Nesser
    102,95 - 298,95 kr.

    Det er jul, pandemiåret 2020, og den kendte kunstner Ludvig Rute inviterer – på trods af alle restriktioner – sine søskende til at fejre højtiden i sit afsidesliggende hus. Han har noget, han vil fortælle dem. De har ikke set hinanden i mange år, og stemningen er mildest talt anspændt. Den bliver ikke bedre, da der sker et mord julenat.Parret Barbarotti-Backman bliver tilkaldt og indleder en efterforskning, der midt i snevejr og pandemirestriktioner næsten minder om en gammel engelsk krimi. Spørgsmålet er: Kommer gerningsmanden udefra, eller bliver det hele i familien – og fortiden?DER KOM ET BREV FRA MÜNCHEN er den ottende kriminalroman om kommissær Gunnar Barbarotti og hans kollega og samlever, Eva Backman.

  • af Arttu Tuominen
    82,95 - 118,95 kr.

    To drenge vokser op sammen. Den ene i en velbjerget familie, den anden under miserable forhold. Trods deres forskellighed er deres venskab stærkt, og de sværger altid at hjælpe hinanden. En mand bliver knivdræbt til en fest. Vidnerne til drabet er for fulde til at have set ret meget, men politiet arresterer snart en mistænkt, der flygtede umiddelbart efter drabet. Det virker oplagt, at han er den skyldige – men snart begynder bevismaterialet at forsvinde. MØRKEBROR er første bog i Floddelta-serien, der kredser om de tre politifolk Jari Paloviita, Linda Toivonen og Henrik Oksman. Det er en kuldslået krimi om barndommens afslutning. Om ubrydelige løfter. Og først og fremmest en historie om kærlighed og evigt venskab.

  • af Thomas Enger & Jørn Lier Horst
    82,95 - 233,95 kr.

    Politiefterforsker Sofia Kovic har fundet en sammenhæng mellem flere drab og dødsfald i Oslo fra det sidste års tid. Hun forsøger at få fat i sin chef, Alexander Blix. Men før han når at ringe tilbage, er Kovic blevet skudt og dræbt i sit eget hjem, som hun deler med Blix’ datter, Iselin, der med nød og næppe undgår at blive drabsmandens næste offer.Fire dage senere sidder Blix og nyhedsbloggeren Emma Ramm i hver deres afhøringslokale. Blix har dræbt en mistænkt, og Ramm så det ske. Iselin svæver mellem liv og død. Og ikke engang Blix er sikker på, han har skudt den rigtige mand.SLAGSIDE er tredje bog i serien om Emma Ramm og Alexander Blix – og historien om, hvordan en morder bliver til.

  • - 4. Bind
    af Susanne Høeg & Margit Kiil Jørgensen
    163,95 kr.

    SENECA – God latin 4 er det fjerde hæfte i serien God latin. Hæftet rummer uddrag af stoikeren Senecas Breve til Lucilius og skriftet Om mildhed. Alle tekster er forsynet med oversættelse og fuldstændigt glosseret. Desuden er der til hvert stykke huskegloser og ordbogsgloser. Serien God latin er samlet et bud på et pensum for latin C. De to første hæfter i serien AUGUSTUS og CATUL opbygger det grammatiske grundlag, og AUGUSTUS rummer seriens grammatik. Med CATUL gives et eksempel på senrepublikkens digtning, med seriens tredje hæfte OVID introduceres tidlig kejsertids digtning og i dette sidste hæfte introduceres kejsertidens prosa.Ud over serien God latin findes desuden hæftet KLOG PÅ SPROG – latin i almen sprogforståelse.

  • af Kristina Ohlsson
    82,95 kr.

    Foråret nærmer sig, og med det et bryllup, som advokat Martin Benner på ingen måde har lyst til at deltage i. Samtidig skal hans ven, Henry, begraves. Der er dog ét lyspunkt: Martin får muligheden for at udleve en drøm og overtage Henrys andel af en antikvitetsforretning i New York. Men efter begravelsen bliver Martin opsøgt af en mand, der påstår, at Henry ikke døde af naturlige årsager.Et antikt skakspil og jagten på sandheden om hvem Henry egentlig var, leder Martin til en kirke med for meget magt og en antikvitetsforretning med skumle metoder.

  • af Ambrose Parry
    82,95 - 298,95 kr.

    Edinburgh 1849. På trods af byens lægevidenskabelige fremskridt dør snesevis af patienter af tilsyneladende uforklarlige årsager. Inden længe hviskes der i krogene om, at den ellers højt agtede og ærværdige fødselslæge, James Young Simpson, har noget med dødsfald­ene at gøre.Simpsons protége, Will Raven, der kæmper mod sine egne indre dæmoner, begiver sig sammen med den tidligere tjenestepige, Sarah Fisher, der slås med tidens snævre syn på, hvad kvinder kan og ikke kan, ud i Edinburghs beskidte og livsfarlige gader, fast besluttede på at rense deres mentors navn.DØDSKUNSTEN er anden selvstændige bog i serien om Will Raven og Sarah Fisher og Edinburgh i midten af 1800-tallet.

  • af Lara Prescott
    82,95 - 248,95 kr.

    Alt hvad vi var er den dramatiske fortælling om hvordan kærlighed og kunst kan forandre verdenen. Den stærke fortælling med afsæt i historiske begivenheder, danner grundlag for skæbnefortællinger med stærke kvinder i centrum.I Sovjetunionen i 1949 bliver den berømte forfatter Boris Pasternak stemplet af myndighederne som systemkritisk og senere ekskluderet, inden hans manuskript om den nye kærlighedsroman Doktor Zjivago, når at blive udgivet. Olga Ivinskaja, der er en nær ven og elskerinde til forfatteren Boris Pasternak, bliver herefter sendt i arbejdslejr. Forfatterens manuskript bliver smuglet ud af landet, og romanen formår at blive en verdenssensation. CIA planlægger i 1956 at bruge den verdenskendte roman som et våben i Den Kolde Krig, hvor de to agenter som bliver bragt i spil, ikke er som de fleste andre. Her står den erfarne og charmerende spion Sally og den lovende nybegynder Irina over for deres livs udfordring. Opgaven er skræmmende svær, da de skal smugle den meget omtalte roman tilbage ind i Sovjetunionen, koste hvad det vil.

  • af Susanne Høeg
    163,95 kr.

    Catul indeholder kun originaltekster. Catuls digte, de første kærlighedsdigte på latin, var provokerende i samtiden og blev tidligt glemt af en mere puritansk eftertid. Den tidlige renæssance fandt Catul frem, og siden har kærlighedshistorien mellem den unge digter og hans elskede Lesbia været en levende del af den vestlige verdens bevidsthed, når det drejer sig om indsigt i kærlighedens væsen. Grammatikken koncentrerer sig især om verbalsystemet, men også pronominer og substantiver behandles. Catul er det andet af fire selvstændige hæfter i ""Latinserien"". Hæfterne er beregnet til begynderundervisningen i gymnasiet og hf. - Første bind i serien er: Begynderstykker.

  • - 1. Bind
    af Susanne Høeg
    198,95 kr.

    AUGUSTUS – God latin1 er det første hæfte i en ny serie. Hæftet rummer konstruerede latinske begyndertekster, som samler op på latin­undervisningen i almen sprogforståelse, går nogle skridt videre og lægger fundamentet til læsning af latinske originaltekster. De lange linjer i romersk historie trækkes fra den mytiske fortid og frem til kerneperioden i latin med fokus på overgangen fra republik til kejsertid og nøglepersonerne Cæsar og Augustus.  Antikke perspektivtekster i oversættelse supplerer de latinske tekster.  Hæftet rummer desuden seriens samlede BASISGRAMMATIK. AUGUSTUS – God latin 1 danner en sproglig og kulturhistorisk ramme for læsning af originale latinske tekster, som seriens tre andre udgivelser er et bud på: CATUL – God latin 2, OVID – God latin 3 og SENECA – God latin 4. Tilsammen dækker hæfterne kravene til latin på C-niveau. Uden for serien findes desuden KLOG PÅ SPROG – latin i almen sprogforståelse.

  • af Anne Holt
    82,95 - 93,95 kr.

    Selma Falck er succesrig advokat, tidligere håndboldstjerne og populær kendis. Nu er hun i dyb krise. På kort tid har hun mistet alt: Ægteskab, børn, arbejde og hjem. Og det er hendes egen skyld. Hun må flytte ind i en rotterede af en lejlighed, uden andet selskab end en kat, hun ikke kan fordrage. Norges bedste kvindelige langrendsløber, Hege Chin Morell, bliver testet positiv for doping. Selma Falck bliver opsøgt af skiløberens stenrige far, der mener, at hans datter har været udsat for sabotage. Han giver Selma den tilsyneladende umulige opgave at bevise Heges uskyld. Kort efter bliver en mandlig langrendsløber fundet død efter en ulykke under træningen. Obduktionen viser, at også han har været dopet. Panikken i langrendsmiljøet er total.I sin søgen efter sandheden og sin kamp for at få sit liv tilbage på ret køl afdækker Selma Falck korruption, økonomisk rod og lyssky forbindelser i hjertet af norsk nationalsport. EN GRAV TIL TO er den første bog om Selma Falck. "… bogens væsentligste personer er beskrevet så fint, at du tror, du kender dem. Selma Falck er en af dem og en dejlig nyskabelse i krimigenren. Holt kan sin krimi og sit sprog. Og forstår at holde sin læser fanget." Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner "Norsk krimis grand lady, Anne Holt, lancerer en ny heltinde ved at sende hende ned i kulkælderen. Det klæder dem begge … stjerneadvokatens nedtur fanger. Det samme gør skildringen af indspistheden i norsk idrætsliv, hvor idrætsorganisationernes ledere beskrives som småkorrupte konger med udøverne som deres undersåtter. Det ligner noget, vi kender." Weekendavisen "'En grav til to' er særdeles velskrevet. Anne Holt har med hovedpersonen Selma Falck skabt en figur, der står meget stærkt i billedet, som virker levende og troværlig - og som det bliver spændende at følge fremover." Jysk Fynske Medier, 5 af 6 stjerner "Anne Holt kan sit krimkram. Der er en utrolig tilfredsstillelse ved at gætte med på hendes gåde." Information "Holts nye krimi er på mange måder en tilbagevenden til den klassiske krimi med dens puslespil. Men den er samtidig både en gennemført kritik, ikke bare af det 'cirkus', der holder den norske nationalsport landrend i gang, men også en smertevoldende solde ned i de psykologiske mekanismer, der får mennesker til at overleve socialt." Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner "Anne Holt har med dette første bind i en ny serie for alvor lagt spor ud til endnu en rigtigt spændende række gode krimier. Begyndelsen er under alle omstændigheder forrygende spændende - og som forventet ud fra mine oplevelser med Anne Holts øvrige bøger også rigtigt godt skruet sammen samt velskrevet." Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter "...forfriskende original med en antiheltinde, man kun kan holde af; som har hjertet på rette plads og tager sine velfortjente tæsk med oprejst pande." Søndag, 6 af 6 stjerner "… en perfekt tilføjelse til og fornyelse af forfatterens lange forfatterskab." Krimisiden.dk "Puslespilskrimi om doping i norsk langrend med Selma Falck som et spændende nyt bekendtskab. Hun er ingen pæn pige, og der bliver ikke bagt mange kanelboller.Det er en klassisk og meget spændende puslespilskrimi, Anne Holt har skrevet." Litteratursiden.dk

  • af Kasper Hoff
    82,95 - 206,95 kr.

    Beate Nielsen er en verdensberømt hjerneforsker. Da hun rammes af en dødelig kræftsygdom, iværksætter hun sit største og mest ambitiøse projekt nogensinde: Hun vil genskabe sin egen hjerne i en computer, så hun kan fortsætte med at eksistere efter sin død. Beates projekt får uoverskuelige og vidtrækkende konsekvenser, ikke mindst for Morten. For hvad stiller man op, når ens mor genopstår som en stemme i en urne? RYGTET OM HENDES DØD er en humoristisk familieroman om menneskets evige drøm om at overvinde døden, om familierelationer og om, hvad det vil sige at være menneske. "RYGTET OM HENDES DØD er simpelthen så syret. Og underholdende. [...] Plottet er virkelig veldrejet. Dramatikerens gode håndværk fornægter sig ikke... (det) lykkes forfatteren at pendulere smukt mellem de vildeste indfald og de mest elementære følelser. Resultatet er en morbidt morsom satire over menneskets jagt på det evige liv." ★ ★ ★ ★ ★ 5 stjerner, Jyllands-Posten "Bogen er en man sluger på een gang, med sit ligefremme sprog og medrivende handling." Bogrummet.dk "En meget humoristisk roman om drømmen om udødelighed, om man rent faktisk er et menneske, når man er død, men genopstår i en computer og om kærlighed. Jeg grinede meget, mens jeg læste den." ★ ★ ★ ★ ★ 5 stjerner, Familie Journal "Kasper Hoffs medrivende roman sætter uundgåeligt store tanker og refleksioner i gang, sådan som al god videnskabsfiktion gør det." Nordjyske Stiftstidende "Kasper Hoffs debut indenfor voksengenren er yderst vellykket. Det er en roman som stiller spørgsmål ved livet, døden og kærligheden. En underholdende og velskrevet roman." Lektør