Bøger udgivet af Magtudredningen

Folketinget besluttede i 1997 at gennemføre En analyse af demokrati og magt i Danmark - eller i daglig tale Magtudredningen. Til at forestå projektet blev der nedsat en uafhængig forskningsledelse. Denne bog er en kort udgave af forskningsledelsens sammenfattende konklusioner på baggrund af de mange projekter, som er blevet gennemført som led i Magtudredningen. Bogens hovedfokus er folkestyrets tilstand i Danmark ved overgangen til det 21. århundrede. Hvordan er det gået med folkestyret, har udviklingen været til det bedre eller til det værre, og i hvilket omfang lever folkestyret i dag op til vore demokratiske idealer?Bogens svar er, at folkestyret i mange henseender har det bedre, end man kunne forvente, når man tager efterkrigstidens stærke pres mod nationalstaten og de demokratiske institutioner i betragtning. Der er fortsat demokratisk livskraft i den danske befolkning og en betydelig demokratisk robusthed i de politiske institutioner. Men alting er ikke gået godt nok eller er godt nok. Der findes fortsat betydelige sociale skel i det danske samfund, selv om de i nogen grad har ændret karakter. Idealet om en oplyst offentlig debat har ikke altid lige gode kår. Massemedierne er blevet styrende for den politiske kommunikation, og mange politiske beslutninger præges af, at politikerne reagerer som lemminger på enkeltsager. Andre er præget af, at store og stærke private interesser har en uigennemskuelig indflydelse på de politiske beslutninger. Endelig har overførslen af kompetencer til EU efterladt os med et demokratisk underskud i relation til en stigende mængde politiske beslutninger.

Det amerikanske samfund er ? sådan groft sagt ? kendetegnet ved at være et multikulturelt, civilt, forbrugs- og rettighedsbaseret samfund. I modsætning hertil har det danske samfund været karakteriseret ved en homogen befolkning, en stor offentlig sektor og en svag rettighedstradition. Der er imidlertid noget, der tyder på, at den danske velfærdsstat er ved at udvikle sig til et velfærdssamfund, hvori vi begynder at gebærde os lidt ligesom amerikanerne. Vi er ikke ved at få ?amerikanske tilstande?. Men i forsøget på at bearbejde de problemer, som naturligt opstår, fordi vi bliver mere multikulturelle og globalt orienterede, synes vi at vælge løsningsmodeller, der er bekendte fra en amerikansk kontekst.

Når medierne skildrer flygtninge og indvandrere iDanmark, sker det ikke blot ved en direkteafbildning af virkeligheden. Virkeligheden fortolkesog konstrueres, så den giver mening, og der skabessammenhæng. De danske mediers fremstilling afflygtninge- og indvandrerspørgsmålet har ændret sigflere gange, siden det kom på den offentligedagsorden i Danmark. I 1970 var det overordnedetema "gæstearbejdere som arbejdskraft" , hvorindvandringen af nogle blev betragtet som etnødvendigt middel til at skaffe arbejdskraft til denbugnende danske industri, mens andre fokuseredepå indvandringens mange sociale problemer. I 1984stod indvandrerspørgsmålet i "kriminalitetens tegn",mens medierne i 1990'ernes sidste halvdel harfokuseret på de mange problemer, der følger medflygtninge og indvandrere, og dermed har medvirkettil opbygningen af et skel mellem "dem" og "os".Mediernes konstruktion af flygtninge- og indvandrerspørgsmålet er skrevet af JacobGaarde Madsen, som har været forskningsassistent ved Magtudredningen.

Skriftet undersøger uafhængige reguleringsmyndigheders rolle og funktion i det danske demokrati. Når offentlige virksomheder privatiseres, reduceres behovet for regulering ikke nødvendigvis, hvis der stadig ikke er fuld konkurrence. Derfor har stater rundt omkring i verden oprettet reguleringsmyndigheder til at holde øje med selskaberne. Disse myndigheder skal være politisk uafhængige for at sikre deres troværdighed og upartiskhed. I en magt- og demokratisammenhæng rejser etableringen af uafhængige reguleringsmyndigheder mindst to spørgsmål: 1) Hvor megen magt delegeres til reguleringsmyndigheder fra regering og Folketing? 2) Hvordan står uafhængige reguleringsmyndigheder til ansvar over for Folketing og regering for udøvelsen af deres magt? Konklusionen er, at Telestyrelsen er uafhængig af regering og Folketing på nogle dimensioner, men ikke på andre. Ministeren kan ikke blande sig i enkeltsager og enkeltafgørelser. Telestyrelsen har generelt set ført en proaktiv strategi i telepolitiske diskussioner og indrettet sig på de nye tider med liberalisering, konkurrence og globalisering. Men Telestyrelsen er ikke ?så uafhængig at det gør noget?. Regering og Folketing er stadig i førersædet, f.eks. når en ny overordnet telepolitik skal fastlægges, og når aftaler med andre lande skal indgås.