Bøger udgivet af Lamberth

Minimonster er bekymret for, om hendes mor er ensom og ked af det, når Minimonster er hos sin far. Hun beslutter sig for at gøre noget ved det, men må indse, at hun ikke ved alt om sin mor. Vil Minimonsters mor i virkeligheden gerne mødes med store stygge ulv og gå på jagt efter de tre små grise? Og synes hun, det er i orden at kysse en smuk, men fortryllet, menneskeprins, så han kan blive frø igen og møde sin sande kærlighed? Italesætter den bekymring, som børn kan have for den forælder, som de tror er alene og måske ulykkelig.

Alle mennesker er forskellige – ikke bare af sind, men også af ydre. Vi har forskellige hud- og hårfarver. Nogle har krøller, mens andre har glat hår eller er skaldede. Nogle er født med et handicap og er måske syns- eller hørehæmmede, mens andre har været ude for en ulykke og kan have mistet et arm eller et ben. Bogen lægger op til, at man skal lære at være glad for sig selv, som man nu engang er – tyk, tynd eller midtimellem med de skavanker man nu engang her – og forsøge at bevare en glad og positiv tilgang til livet og sin krop, også når den forandrer sig. Om krop og selvværd, med fokus på at lære at sætte pris på sin krop og bevare en positiv kropsopfattelse gennem hele livet. Velegnet til PLC.

Spøgelset Gysse er ikke bange for noget som helst. Vennen Carla prøver at finde på alle mulige uhyggelige ting for at gøre Gysse bange, men må opgive. Gysse erkender: Jeg er bange for jeg ikke ... Tada! Missionen er fuldført.Sjov historie om, at det i virkeligheden ikke er særlig rart at være bange – uanset, hvad det er, man frygter. Som altid fantastisk illustreret af Quentin Gréban.

Anton får en ny ven på ferien. De taler ikke samme sprog, men har det fint sammen og lærer noget om hinandens interesser. Anton er en sød figur – en dreng i alderen omkring skolestart – som man kan følge i flere serier lige fra de meget enkle papbøger til disse lidt mere fyldige historier om familie og venskaber. De daglidags historier er altid søde og humoristiske.

Anton har fået en ny T-shirt med et billede af en and. Men da han har været i bad og tager trøjen på, er anden forsvundet, og så må Anton ud at lede ... Nytegnet udgave af “Antons nye bluse”.

Nogle gange kommer man til at rode lidt for meget, og så kan det være fristende at skylde skylden på andre. Isabella påstår, det var dinoen, som gjorde det, men så står den pludselig lige der ved siden af hende med et forurettet udtryk i ansigtet og fylder alt for meget ... Om dårlig samvittighed.

Rose og hendes bedste ven rødhalsen Robin går en tur og kigger farver. De møder dyr i alle farver, som hver især synes bedst om deres egen farve, men de flest af dem synes også at rødt er fint. En sød og lidt anderledes præsentation af farver i mange forskellige nuancer.

Rose og hendes bedste ven rødhalsen Robin går en tur og snakker om følelser. Rose er næsten altid glad. Hun har da oplevet at blive ked af det eller skuffet, men hun er aldrig vred. Den følelse kunne hun godt tænke sig at kende. På turen møder de to venner forskellige dyr, som viser deres følelser og Rose lærer at blive vred, men finder ud af at hun bedst kan lide at være glad. En sød billedbog om temperament og følelser af den belgiske illustrator og forfatter, som især er kendt for sine mange populære bøger om Jules, som på dansk hedder ANTON.

Æblebjørn elsker æbler, og det bedste han ved, er at sidde i skyggen af et stort æbletræ – især om efteråret, når æblerne er modne og kan spises. Æblebjørn er lidt bekymret for, om det meget gamle træ kan blive ved med at leve og bære frugt. Til alt held sker der noget: Et æble falder ned og flækker, så en kerne falder ud og forsvinder i det høje græs ... Om æbletræets cyklus.

Op til jul viser sig en masse små døre i i Nisseskoven. Disse døre fører hver især ind til et børneværelse, som nisserne så i al hemmelighed kan besøge for at sprede julestemning, inspiration og glæde. Ofte er der sat en tallerken med søde sager frem, og hvis de er spist, ved man, at nissen har været på besøg. Man ser normalt ikke nisserne, for en af de allervigtigste regler for nisser er, at de ikke må blive set ...En hyggelig julehistorie om juleglæde og forberedelser.

Det er solhverv, og den lille skovfe Hulda skal mødes med de andre hekse, troldmanden Huksi og den underjordiske vejrgud, Kleppert, som skal bruge lidt inspiration, inden han lægger sig fast på vejret den kommende sæson.Hulda mister den ting, hun har taget med til Kleppert. De andre hekse mener, hun kan tage noget andet og foregive, at den var det, men Hulda vil heller sige sandheden. Og med den kommer man som bekendt længst i mange forskellige sammenhænge.

Det er tid til den årlige fe-navngivning, hvor alle småfeer får et tilnavn som afspejler deres færdigheder. Tina er nervøs. Hun synes ikke, at hun, i modsætning til de venner hun sammenligner sig med, kan noget særligt. Det viser sig dog, at lige præcis det Tina kan, er meget vigtigt for både små og store feer i Trylleskoven. Eventyrlig fortælling om søde små feer og skovtrolde, som udfolder deres magiske evner i samklang med naturen.

Hansine plejer at bage kager til de naboer, som normalt besøger hende til jul, men i år er det svært at nå, eftersom hun ikke har fået købt ind og der hele tiden er nogen, som beder hende om en vennetjeneste. Om juletravlhed og hjælpsomhed med opskrift på både veganske og traditionelle julesmåkager.

Paul er så optaget af sig selv og sin smukke fjerdragt, at han helt glemmer at tage hensyn til andre, og selv hans ellers så trofaste ven og evige følgesvend lorien Lucca, får pludselig nok og forlader ham. Kan Paul, som inderligt fortryder, mon ændre sin adfærd og vinde sin ven tilbage?Om venskaber og adfærd.

Hvordan kommer blodet rundt i kroppen? Hvorfor prutter man? Og hvorfor har man brug for at sove?I historien her, der handler om Olivia og Benjamin, som er naboer og bedstevenner, får man svar på nogle af de mange spørgsmål om kroppen, der helt naturligt og uundgåeligt melder sig, når man når en vis alder.En introduktion til kroppen og organernes funktioner.

Den lille blæksprutte Sky er blevet hjemløs og får hjælp af sine venner, krabben, hammerhajen og fiskene til at finde et andet sted at bo.Sød historie om tilhørsforhold og venskab pakket ind i et undersøisk, farverigt og fantasifuldt landskab.

De to venner og naboer , Olivia og Benjamin, er på tur og snakker, om det de oplever med deres sanser. En af de voksne, som er med på turen, er læge og kan forklare, hvordan sanserne virker. Hun besvarer også villigt de mange spørgsmål, som melder sig.En introduktion til kroppens sanseapparat.

Som i første bind om VI, handler historien her om at tage hensyn og vælge fællesskab og samvær fremfor at drille, mobbe og gøre sig morsom på andres bekostning.Heldigvis finder klassen 'fælles fodslag' og sammenhold igen.Aldersgruppe: 5-7 år.

Når man har VI med, er alting halvt så trist og dobbelt så dejligt, synes Sebastian og Emma. Men selvom de to er bedste venner, kan de godt blive uvenner og tænke det værste om hinanden. Så forsvinder VI og verden virker grå og trist. Hvor er VI? Kan Sebastian og Emma finde VI igen? Og skal de lede hver for sig eller sammen? Om at være opmærksom på betydningen af fællesskab. Bestseller i Tyskland med et oplag på mere end 18.000 eksemplarerAldersgruppe: 5-7 år.

Søgræs og alger finder næring i havbunden og i vandet, dyr spiser af planterne, andre dyr spiser disse dyr og bliver måske selv spist. I sidste ende dør alle – både planter og dyr – og bliver omsat til mikropartikler, som igen kan indgå i kredsløbet af næringsstoffer, hvor fødekæder på kryds og tværs danner et FØDENET.Hvem lever af hvad i havet? Hvem spiser hvem, og hvordan hænger det hele sammen, så alle arter fortsat kan vokse, formere sig og bestå?

Planterne finder næring i sandet, dyrene spiser af planterne, andre dyr spiser disse dyr og bliver måske selv spist. I sidste ende dør alle – både planter og dyr – og bliver omsat til mikropartikler, som igen kan indgå i kredsløbet af næringsstoffer, hvor fødekæder på kryds og tværs danner et FØDENET.Hvem lever af hvad i ørkenen? Hvem spiser hvem, og hvordan hænger det hele sammen, så alle arter fortsat kan vokse, formere sig og bestå?

Planterne finder næring i jorden, dyrene spiser af planterne, andre dyr spiser disse dyr og bliver måske selv spist. I sidste ende dør både planter og dyr og bliver omsat til mikropartikler, som igen kan indgå i kredsløbet af næringsstoffer, hvor fødekæder på kryds og tværs danner et FØDENET.Hvem lever af hvad på prærien? Hvem spiser hvem, og hvordan hænger det hele sammen, så alle arter fortsat kan vokse, formere sig og bestå?

Planterne finder næring i søbunden, dyrene spiser af planterne, andre dyr spiser disse dyr og bliver måske selv spist. I sidste ende dør både planter og dyr og bliver omsat til mikropartikler, som igen kan indgå i kredsløbet af næringsstoffer, hvor fødekæder på kryds og tværs danner et FØDENET.Hvem lever af hvad i ferskvandssøen? Hvem spiser hvem, og hvordan hænger det sammen, så alle arter fortsat kan vokse, formere sig og bestå?

Planterne finder næring i jorden, dyrene spiser af planterne, andre dyr spiser disse dyr og bliver måske selv spist. I sidste ende dør alle – både planter og dyr – og bliver omsat til mikropartikler, som igen kan indgå i kredsløbet af næringsstoffer, hvor fødekæder på kryds og tværs danner et FØDENET.Hvem lever af hvad i Arktis? Hvem spiser hvem, og hvordan hænger det hele sammen, så alle arter fortsat kan vokse, formere sig og bestå?

Planterne finder næring i skovbunden, dyrene spiser af planterne, andre dyr spiser disse dyr og bliver måske selv spist. I sidste ende dør alle - både planter og dyr - og bliver omsat til mikropartikler, som igen kan indgå i naturens kredsløb af næringsstoffer, hvor fødekæder på kryds og tværs danner et FØDENET.Hvem lever af hvad i regnskoven? Hvem spiser hvem, og hvordan hænger det hele sammen, så alle arter fortsat kan vokse, formere sig og bestå?

Da Kitte vågner efter en lur, er hendes killinger væk. Hvor er de? Kitte leder overalt og finder mange andre ting, men killingerne dukker først op til allersidst.Mens man leder sammen med Kitte ser man en masse andre ting, som man sidst i bogen bliver bedt om at gå tilbage i historien og finde igen.

Da Buddy er vågnet efter en lur og har fået noget at spise, er han klar til at lege, men hvor er den gule bold? Buddy leder overalt og finder mange andre ting. Først til allersidst finder han den gule bold.Mens man leder sammen med Buddy ser man en masse andre ting, som man sidst i bogen bliver bedt om at gå tilbage i historien og finde igen.

I bogserien De første 100 ord om ... kan du få noget at vide om forskellige spændende emner. Denne bog handler om vejret.De farverige illustrationer er enkle, men tydelige. Pile henviser til billedet, så større børn kan lære ordene at kende og bruge dem i den rette sammenhæng. Nogle ord er almindelige, mens andre er sværere. Den mere øvede læser/samtalepartner kan finde støtte til forklaringer og besvarelse af spørgsmål i den udvidede ordliste bag i bogen. Til yngre børn kan man bruge billederne som udgangspunkt for samtale og vente med at introducere de sværeste ord.

I bogserien De første 100 ord om ... kan du få noget at vide om forskellige spændende emner. Denne bog handler om regnskov.De farverige illustrationer er enkle, men tydelige. Pile henviser til billedet, så større børn kan lære ordene at kende og bruge dem i den rette sammenhæng. Nogle ord er almindelige, mens andre er sværere. Den mere øvede læser/samtalepartner kan finde støtte til forklaringer og besvarelse af spørgsmål i den udvidede ordliste bag i bogen. Til yngre børn kan man bruge billederne som udgangspunkt for samtale og vente med at introducere de sværeste ord.

I bogserien De første 100 ord om ... kan du få noget at vide om forskellige spændende emner. Denne bog handler om Jorden.De farverige illustrationer er enkle, men tydelige. Pile henviser til billedet, så større børn kan lære ordene at kende og bruge dem i den rette sammenhæng. Nogle ord er almindelige, mens andre er sværere. Den mere øvede læser/samtalepartner kan finde støtte til forklaringer og besvarelse af spørgsmål i den udvidede ordliste bag i bogen. Til yngre børn kan man bruge billederne som udgangspunkt for samtale og vente med at introducere de sværeste ord.