Bøger udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag

MÆRK GUD viser, hvordan mennesker til alle tider har gjort sig erfaringer med Gud. Både med hans nærvær og hans fravær. Det bringer enhver, der føler sig forladt af Gud, i godt selskab og fastholder samtidig Gud som en, mennesker kan have en relation til. Gud er ikke en fjern størrelse eller et abstrakt begreb, men dybt nærværende i menneskers liv. Det handler dybest set om at mærke efter!MÆRK GUD øser af den visdom, som gennem århundrederne har lejret sig hos mennesker, der mærkede Gud – fra spirituelle erfaringer hos 300-tallets ørkenfædre over åndelige indsigter hos 1500-tallets reformatorer til dybe erkendelser hos vor tids vise.Med stor indsigt viser Henrik Højlund, hvordan vi kan få lov at mærke Gud. For om det er i sjælens mørke nat eller i livets lykkeligste øjeblikke, ja, så kan Gud mærkes.

"Til min elskede" samler en bred vifte af kærlighedsbreve fra kunstnere, politikere, forfattere, teologer og almindelige dødelige. I de 24 fortrolige korrespondancer afsløres nye sider af brevskriverne, og samtidig giver kærlighedsbrevenes historiske omstændigheder indsigt i tidens kulturelle atmosfære.Bogen viser kærlighedens mange ansigter: den stormende forelskelse, den vilde længsel og den gnavende jalousi. Mozart sender sin Constanze præcis ”2999 og et halvt kys” i 1791, mens den irske forfatter James Joyce i 1909 skriver til sin Nora, at hun ”har gjort ham til et bæst” af erotisk længsel. En længsel, der trængte ind i hans forfatterskab og fik ham til at lade sit mesterværk Ulysses udspille sig den dag, han havde mødt Nora.Korrespondancerne indledes af introduktioner til de historiske omstændigheder, som giver dybde til følelserne – som når den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer skriver et afskedsbrev til sin forlovede fra en fængselscelle under Anden Verdenskrig."Til min elskede" indeholder breve fra blandt andre Martin Luther og Katharina von Bora, Clementine og Winston Churchill, Edvard Collin og H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Marie Toft, Michael Ancher og Anna Brøndum, Agnes von Kurowsky og Ernest Hemingway, Astrid Lindgren og Louise Hartung, Benny Andersen og Elisabeth Ehmer.Udvalget af korrespondancer er foretaget af Kristeligt Dagblads Forlag. Forordet er skrevet af forfatter Jens Christian Grøndahl.

27 taler og prædikener, der har gjort en verden til forskel. Bogens talere og prædikanter er religionsstiftere, fredsaktivister, kvindesagsforkæmpere, missionsfeminister og dissidenter med det til fælles, at de har sat alt ind på en sag - ofte som first movers, inden andre turde følge trop, og inden det, de kæmpede for, blev til politik. I de fleste tilfælde med livet som indsats. Taler og prædikener af: Jesus * Paulus * Augustin * Frans af Assisi * Martin Luther * Ludvig Holberg * Pierre Vergniaud * Edmund Burke * Elizabeth Cady Stanton * N.F.S. Grundtvig * Emmeline Pankhurst * Mahatma Gandhi * Karen Jeppe * Dietrich Bonhoeffer * Karl Barth * Kaj Munk * Dag Hammarskjöld * Simone Weil * Martin Luther King * Óscar Romero * Desmond Tutu * Gustavo Gutiérrez * Nelson Mandela * Václav Havel * Dalai Lama * Moder Teresa * Malala Yousafzai

Hvad ville du ønske, nogen havde fortalt dig, da du var ung? 26 markante personligheder deler erfaringer, gode råd og hemmeligheder fra voksenlivet i TALER TIL UNGDOMMEN. Bogen rummer ungdomsfortællinger om små fortrydelser og stor lykke, gode råd, der åbner horisonten, og vigtige ord om at finde sig selv og tage imod livet, der venter. En varm, kærlig gave til unge mennesker, der er på vej ud i livet.Mødfodboldspiller WILLIAM KVISTjournalist ABDEL AZIZ MAHMOUDskuespiller BODIL JØRGENSENchefredaktør ERIK BJERAGERdigter BENNY ANDERSENforfatter HASSAN PREISLERskuespiller BIRGITTE HJORT SØRENSENskuespiller ANNE MARIE HELGERfilosof ARNO VICTOR NIELSENpolitiker MATTIAS TESFAYEskuespiller AMALIE DOLLERUPkunstner BJØRN NØRGAARDforfatter DY PLAMBECKiværksætter MARTIN THORBORGchefredaktør MARTIN KRASNIKkomiker MICHAEL SCHØTsanger NIELS HAUSGAARDjournalist PETRA NAGELfilosof VINCENT HENDRICKSantropolog RANE WILLERSLEVlæge HAIFAA AWADkagemester TOBIAS HAMANN-PEDERSENbiskop ELOF WESTERGAARDjournalist MATILDE KIMERpræst MARIE HØGHskuespiller og forfatter HELLA JOOFFlere af bogens tekster er fortalt til journalisterne Benjamin Krasnik, Amalie Pil Sørensen og Julie Greve Bentsen.

Desmond Tutu og Dalai Lama har begge viet deres liv til fredelig modstand mod enhver form for undertrykkelse. Men trods den megen lidelse de har set og mærket, også på egen krop, ha de begge bevaret en helt utrolig glæde - varm, boblende og smitsom, hvad enhver, der har oplevet dem tale, kan bevidne. Med GLÆDENS BOG mødes de for at dele deres erfaringer og tanker om glæde og lykke med resten af verden. Bogen bygger på deres mangeårige venskab, deres erfaringer og forskellige tro. Desuden har de i arbejdet med bogen modtaget spørgsmål fra læsere over hele jorden om glæde og lykke, som de har udfordret hinanden med. En inspirerende, varm og kærlig bog om at finde glædens udspring i sit eget indre. Dalai Lama er tibetanernes åndelige leder. Siden han i 1959 måtte flygte fra Tibet, har han rejst rundt i verden for at fremme ikke-vold og international forståelse ud fra sin buddhistiske grundholdning. Et arbejde han i 1989 fik Nobels Fredspris for. Desmond Tutu er tidligere ærkebiskop over Cape Town i Sydafrika. Han har modtaget Nobels Fredspris for sit årelange arbejde under apartheid, og i 1994 blev han udpeget som formand for den sydafrikanske Sandheds- og forsoningskommission.

Umiddelbart stod det ikke skrevet i kortene, at Johanne Henriette Valentine Danneskiold-Samsøe, født Kaas, (1776-1843) skulle få en plads i danmarkshistorien som grundlægger af en af landets første industrivirksomheder: Holmegaard Glasværk.Henriette blev født ind i en adelig københavnerfamilie, der var præget af oplysningstidens tanker om fornuft og fremskridt. Gennem sin huslærer, Peder Deichmann, modtog hun en for piger usædvanlig alsidig undervisning, og de to kom til at stå hinanden nær og opretholdt en omfattende brevveksling indtil hans død i 1816. Disse breve giver et historisk tilbageblik på Danmark i de turbulente årtier under Napoleonskrigene med Slaget på Reden, Københavns bombardement og statsbankerotten.Henriette gifter sig af kærlighed med den unge lensgreve på Gisselfeld, C.C.S. Danneskiold-Samsøe, og sammen får de det forfaldne Gisselfeld bragt på fode og gør borgen til et gæstfrit hjem. I 1823 dør den fremsynede greve pludseligt og efterlader Henriette alene med seks børn. Midt i sorgen vender handlekraften tilbage; planerne om at grundlægge et glasværk ved herregården Holmegaard tager form.Lisbeth Smedegaard Andersen er teolog, kunsthistoriker, salmedigter og forfatter. "Bedste Grevinde" afrunder forfatterens trilogi, tidligere er "Skrædderen" og "Det begyndte med Jomfru Sørensen" udkommet, om menneskeskæbner gennem de seneste 200 år.

Indsigtsfuld bog om Hans Adolph Brorson, pietismen og oplysningstiden af to af landets fremmeste Brorson-kendere. Bogen er smukt illustreret med fotos af Suste Bonnén og Adam Garff.Hans Adolph Brorson levede det meste af sit liv ved Vadehavet i Sydjylland, langt fra det imposante København. Men netop disse flækker var i begyndelsen af 1700-tallet kraftcentre i kirkens og samfundets udvikling, og Brorson kom til at leve side om side med personligheder, der hver især prægede digtning, teologi, pædagogik og politik i oplysningstiden. Selv var han som centrum i den pietistiske bevægelse en stor inspirator, hvis påvirkning rækker helt op i vor tid.Som ingen anden i dansk digtning har Brorson sat ord på sjælens kampe, fryd og fred. Ved at koble beskrivelser af de steder, hvor Brorson levede, med den enorme salmeskat, han efterlod, tegner Bente og Torben Bramming et indlevet portræt af en af dansk digtnings allerstørste stemmer.Bente Bramming (f. 1965) er teolog og ph.d. i kunsthistorie, museumsinspektør på Ribe Kunstmuseum og medforfatter til flere bøger.Torben Bramming (f. 1964) er teolog med speciale i kirkehistorie og forfatter til en række bøger om bl.a. Brorson og Ribes historie.

Magten er ved at skifte køn. Og hvis ikke mændene finder en ny rolle, står de tilbage som taberne. Velkommen til MANDDOMSPRØVEN!Powerkvinderne er ved at tage magten - ikke bare i hjemmet, men på uddannelserne, på jobbet og i medierne. Mange mænd ser lamslåede til. Hvad sker der? Hvorfor? Hvad kan de gøre, hvis de ikke vil løbes over ende?MANDDOMSPRØVEN er et sagligt, humoristisk og konstruktivt indspark i debatten om de historisk store forandringer i forholdet mellem kønnene. Bogen er skrevet af to mænd, som selv lever med en powerkvinde, og er baseret på ekspertviden, den nyeste forskning og personlige erfaringer.Bogen fortæller om konsekvenserne af, at kvinden er det nye stærke køn. I fire store interviews fortæller mændene bag direktør og tv-vært Pernille Aalund, toppolitiker Lene Espersen, medicinalchef Camilla Hartvig og adm.dir. Sheela Søgaard desuden om, hvordan de tackler livet med en powerkvinde. Og til sidst giver forfatterne deres 11 bud på, hvordan manden håndterer den nye virkelighed.LARS HENRIKSEN (f. 1975) er journalist på Kristeligt Dagblad og har tidligere skrevet bøgerne Tilbage til livet (2005), Min far (2007) og Dobbeltgængeren - en biografi om Troels Trier (2008).ERIK HOLM (f. 1972) er journalist og redaktør i Mediehuset Ingeniøren.

”Uovertruffent fantastisk. En sand perle!” skrev Berlingske, da Henrik Wivel for godt 10 år siden udgav ”Perlen”, en bog med sansende, undersøgende, dybt menneskelige tekster om kunsten. I ”Skyggeliv” tager han tråden op og skriver i 12 essays om sit eget møde med kunstens og litteraturens storværker – af bl.a. Goya, Caravaggio, Yves Klein, H.C. Andersen, Hjalmar Söderberg og Eva Ström – og om kunstens særlige evne til at vække undren. Elegant og samtidig dybt viser Henrik Wivel forbindelseslinjerne mellem kunsten og det underfulde, som beriger vores eksistens. Og han viser, hvordan kunstens forhold mellem lys og skygge ikke kun afspejler menneskelivets lys og skygger, men henter kraft og inspiration i kristendommen, hvis lys igen og igen bryder igennem, så det underfulde i kunsten og livet fornys.”Skyggeliv” er således en bog om kunstens paradoksale væsen og ambition, spejlet i Henrik Wivels egen personlighed og løftet frem i hans meddigtende sprog.OM FORFATTERENHenrik Wivel (f.1954) er dr.phil., forfatter og kritiker. Han har skrevet talrige bøger og essays om digtning, billedkunst, musik og film, og har i en årrække arbejdet som kulturredaktør og skribent ved Berlingske, Weekendavisen og Kristeligt Dagblad. Har bl.a. modtaget Mårbackapriset. Selma Lagerlöfs Medalj 1990, Dansk-Svensk Kulturpris 1993, Georg Brandes Prisen 1995 og Brygger Carl Jacobsens Hæderslegat 2013.

”En varm og rummelig bog” – WeekendavisenMed dyb indsigt og erfaring viser Henrik Højlund, hvordan vi også i dag kan få lov at mærke Gud. Om det er i sjælens mørke nat eller i livets lykkeligste øjeblikke, ja, så kan Gud mærkes. "Mærk Gud" er varm og vis, dyb og kraftfuld, klar tale til enhver, der ønsker at mærke Gud. HENRIK HØJLUND (f. 1960) er sognepræst og debattør.

”Den forbudte frelse” er den højdramatiske historie om iranske Massoud, der som stor dreng var eliteelev på koranskolen i Teheran. Siden flygtede han over de kurdiske bjerge fra krigen mod Irak og kom til Danmark, hvor han sloges med alt, hvad der gør en flygtnings liv vanskeligt – traumer, savn, sprogvanskeligheder og kulturforskelle – inden han tog sit livs største beslutning: at blive kristen. Den dag slog hans far hånden af ham – og den dag fik hans liv ny mening. Siden da har han opbygget Church of Love, den største iranske kirke i Danmark.

Det er i Johannes Møllehaves klummer, vi hører om alt det, han elsker mest: Skuespil, bøger, kunstværker, gode ideer, citater og spilopper. Her møder vi alle dem, han har kendt, levende og døde, unge og gamle, forfattere og malere, højtråbende provokatører og stille eksistenser.STUR, STUR NUMMER! rummer dagbladsklummer fra 2004-2009 fra årene på Politiken og Kristeligt Dagblad. De vidner både om Møllehaves swingende begejstring for livet og om alvorlig sygdom og nye livsvilkår. I vinteren 2008 blev Møllehave ramt af to blodpropper og måtte sætte alt i bero. Men ikke mere end at han præsterede sin ugentlige klumme fyldt med ømme glimt, læseoplevelser, eftertanker og portrætter af både høj og lav. Johannes Møllehave er nemlig ingen almindelig mand. Det er grunden til, at han altid har brændt og har brændt igennem!

Ingen krig har haft større konsekvenser end Første Verdenskrig. For vel kan man næppe rangordne verdenshistoriens mest katastrofale øjeblikke, men Første Verdenskrig var endnu mere end de 9 millioner døde og langt flere sårede. Den var langt mere end en nytegning af Europakortet. Med krigen var alt forandret. Den store selvtillid, der havde præget Vesten før krigen, og som gav sig udslag i synet på alt fra religion over kunst til resten af verden, forvitrede. Ind kom tvivlen, meningstabet og et savn af ’oppe’ og ’nede’, der har defineret kulturen lige siden. Krigen blev et altafgørende brud med det vestlige menneskes selvbillede. KRIGEN 1914-1918 gennemgår Første Verdenskrigs forudsætninger, udvikling og afslutning og giver samtidig en kulturhistorisktolkning af den arv, krigen efterlod.

I kølvandet på Anden Verdenskrig blev op mod 3.000 tyske mulatbørn adopteret til Danmark. De var resultatet af forhold mellem tyske kvinder og afroamerikanske soldater i et Vesttyskland, hvor nazismen endnu spøgte.I deres fødeland var børnene uønskede, men i Danmark ville mange par gerne adoptere dem. Den godhjertede Tytte Botfeldt hjalp derfor med at finde mulatbørn til adoption, men hun arbejdede uden autorisation, og ingen undersøgte adoptivforældrene.BØRNEIMPORTEN giver ordet til de adopterede, der for første gang fortæller om, hvilke konsekvenser det har haft at blive rykket op med rode og plantet i tilfældige danske familier. Samtidig fortælles historien om udenlandsk adoptions spæde begyndelse i Danmark – en historie, der trækker mange tråde til vore dages adoptionsdebat.

Jacob har en IQ højere end Einsteins, fotografisk hukommelse og lærte sig selv differentialregning på to uger. Som niårig begyndte han at udvikle en astrofysisk teori, der ifølge eksperter en dag bliver en Nobelpris værdig. Og som tolvårig fik han sit første job – som forsker i kvantefysik.Men Jacobs særlige sind var faretruende tæt på at blive lukket inde i et autistisk mørke. Da han som toårig blev diagnosticeret, fik forældreneat vide, at han nok aldrig ville lære selv at binde sine snørebånd. Omgivet af eksperter derhjemme og på specialskolen trak han sig længere og længere væk fra verden og holdt til sidst helt op med at kommunikere.Mod udviklingseksperternes råd begyndte hans mor Kristine at stimulere de aktiviteter, der gav Jacob glæde. For hvorfor koncentrere sig om alt det, man ikke kan, i stedet for det, man er god til? Og langsomt blomstrede et matematisk geni, som verden sjældent har setmage til.VERDENS KLOGESTE DRENG er den forunderlige fortælling om en mor og en søn, der med kærlighed og stærk vilje overkommer uoverskuelige forhindringer. Et vidnesbyrd om de muligheder, der åbner sig, når man ser det helt særlige, ethvert barn rummer.

Det er både morsomt og alvorligt, når Johannes Møllehave i DET ENDER GODT taler om livet og døden, sorgen og håbet. Møllehave har flere gange selv været tæt på at dø, og han har oplevet mange mennesker dø. I DET ENDER GODT fortæller Møllehave om tabet af forældrene og hustruen Herdis, om sorg og trøst og om sine forventninger til evigheden. "Tak, tak, tak ... Den bedste Møllehave-bog i mange år", skrev Weekendavisen, mens Berlingske gav bogen 5 stjerner og kaldte den en "fremragende interviewbog".