Bøger udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag

Kristeligt Dagblad udkom første gang den 1. oktober 1896 og indledte dermed foreløbig 125 års protest mod vedtagne sandheder og en frit svævende tidsåndKampen om masserne var stor i 1800-tallets sidste halvdel. Den politiske og religiøse vækkelse løb landet over. Det unge demokratis partier forstod hurtigt, at et af de væsentligste midler var dagspressen.Da den radikale avis Politiken i 1893 sendte stjernereporteren Henrik Cavling til Harboøre for at dække en tragisk drukneulykke, følte mange vestjyder og kirkeligt orienterede sig imidlertid misforstået og taget som gidsel i jagten på sensationslystne overskrifter. Men kunne et dagblad overhovedet kalde sig kristeligt? Stor var skepsissen langt ind i grundlæggernes rækker, men behovet for en egen stemme i offentligheden var større.Kristeligt Dagblad var fra begyndelsen uafhængig af partipolitik, men bestemt ikke uden holdninger og synspunkter. Den har altid været forankret i København, men er samtidig det dagblad, som når bredest ud i hele Danmark. Avisen har for længst overhalet adskillige konkurrenter og minder dagligt langt over 100.000 læsere om, at mennesket ikke kun har brug for nyheder og underholdning, men også for ånd og oplysning.Jes Fabricius Møller, født 1966, er historiker, dr.phil., og lektor på Københavns Universitet, Kongelig ordenshistoriograf samt klummeskribent i Kristeligt Dagblad. Han har skrevet adskillige bøger og medvirket i flere tv-programmer.

Bevægende og poetiske erindringer om at forsone sig med fortidenMirjam Capelle er blevet mor igen i en moden alder – til datteren Esther. Hun har nu fire børn, er gift og har egen psykologpraksis. Det ser lykkeligt ud, men under overfladen trænger mørket sig på: erindringer om en barndom fuld af mørke hemmeligheder. Erindringer fra et liv med en jødisk mor, der var tydeligt mærket af krigen, og en far, der distancerede sig mere og mere fra familien. Erindringer, der blander sig med drømme om kz-fanger uden mulighed for at overleve. Min sjæls vandmærke er en samling sanselige og levende slægtserindringer. I glimt oprulles fortiden, både den personlige og familiens, som har været med til at forme Mirjams liv. I 1904 flygter familien til København fra de frygtede pogromer i Polen, hvor russerne terroriserede det jødiske mindretal. I 1943 tager moren med sine forældre – men uden sin lillebror på 1 år – flugten til Sverige som 8-årig midt i krigens rædsler. Under 2. verdenskrig dør et ufatteligt antal jøder i Hitlers grusomme lejre, men Mirjams oldefar overlever. Forfatteren fortæller sin egen og slægtens historie via familiens stærke kvinders øjne.Gennem slægtserindringerne løber tro og tvivl som to tråde, der er uløseligt forbundne. En fortid og en barndom med stærke jødiske bånd løber ud i en ungdom uden den store tiltro til tro. Mens hun er i 50’erne lader Mirjam sig døbe som kristen og finder en ny form for ro.Min sjæls vandmærke er Mirjam Capelles stærke, poetiske og dybt personlige debut om at forlige sig med fortiden og være taknemmelig – trods alt. En fortælling om, hvordan forsoning er mulig og kan lede til nyt håb, selv når livet ser sort ud. Mirjam Capelle (f. 1966) er uddannet psykolog med egen praksis og mor til fire børn. Min sjæls vandmærke er hendes debut som forfatter. Citat fra bogen: ”Min nysgerrighed er vakt. Hvad mon min mor har på programmet? Jeg sætter mig til rette i sofaen, mens hun tænder for fjernsynet. På Danmarks Radio, der består af en enkelt kanal, starter en sort-hvid film. En dokumentar fra gamle dage. Først forstår jeg ikke de billeder, der løber hen over skærmen. Mennesker samlet i store grupper med oppakning omkring sig. Kvinderne med tørklæder bundet om hovederne, børnene med tykke frakker på. De er udendørs. Nogen sidder på jorden. I baggrunden er der togvogne. Ved synet af det, der videre kommer, stivner jeg. Kroppe stablet i bunker, mennesker med unaturligt store, mørke øjne, køjesenge med udhungrede hoveder, der kigger frem.”

Asia Bibi er på mange måder en typisk pakistansk kvinde fra landet. Hun er gift og mor til tre børn. En dag under hårdt markarbejde i brændende sol kom hun ved en fejl til at drikke vand af samme glas som en muslimsk kvinde. Det udløste et ramaskrig, for Asia Bibi er kristen – en minoritet, som ofte udsættes for forfølgelse i den islamiske republik. I 2010 blev Asia Bibi dømt til hængning. Anklagen lød på blasfemi. Asia Bibis usædvanligt hårde skæbne vakte international opsigt blandt politikere, journalister, hjælpeorganisationer og andre sympatisører, som kæmpede for hendes frihed. Efter ni år i en ussel dødscelle, hvor hovedpersonen ingen kontakt havde med sine børn, blev hun endelig frigivet.Dødsdømt er en nøgtern, men gribende fortælling om Asia Bibis lange vej til frihed. Hun er nu genforenet med sin familie i Canada og kan aldrig vende tilbage til Pakistan. Bibis personlige historie involverer en kamp for især pigers og kvinders ret til skolegang, selvbestemmelse over eget liv – herunder religionsfrihed.Asia Bibi har fortalt sin historie til journalist og forfatter Anne-Isabelle Tollet. Tollet arbejdede i mange år som korrespondent i Pakistan og var fra 2010 frontkæmper for Asia Bibi.

I 1930’erne var Kaj Munk Danmarks mest spillede dramatiker og en af vore mest læste forfattere. Han prædikede og holdt foredrag alle vegne, og folk stimlede til. At Kaj Munk fra begyndelsen sagde fra over for besættelsesmagten og opfordrede til ulydighed, fremgik bl.a. af flere af de månedsdigte, han i sommeren 1940 leverede til Berlingske Aftenavis. Her havde han fra årets begyndelse en aftale med avisen om, at han ved hver måneds udgang skulle skrive et digt om denne måned. Efter besættelsen 9. april 1940 ændrede digtene tydeligt karakter, idet de blev langt mere alvorlige og flertydige.Da året var slut, udgav Berlingske digtene som nytårshilsen til sine samarbejdspartnere under titlen Navigare necesse – Tolv Digte om Danmark 1940. Titlen underspiller det alvorlige budskab: ”Navigare necesse est, vivere non necesse est” (Det er nødvendigt at sejle, men det er ikke nødvendigt at leve). Underforstået: Det kan blive nødvendigt at sætte livet til i kampen for frihed.Per Stig Møller har under arkivarbejde genopdaget digtene og gjort et fund: Nogle af digtene er ændret betydeligt fra avis til bog, og enkelte er simpelthen skiftet ud – Kaj Munk havde fået problemer med censuren. Årstidsdigtene trykkes her for første i sin ucensurerede form siden krigen. Bogen ledsages af et fyldigt indledningsessay, hvor Per Stig Møller viser, hvordan dette nyligt opdagede arkivmateriale bidrager til at nuancere forståelsen af Kaj Munk, censuren og besættelsestiden i det hele taget. Meget tyder på, at Kaj Munk var en jaget mand langt tidligere end ellers antaget.Per Stig Møller, født 1942, er litterat og politiker. Han er en af landets fremmeste kendere af Kaj Munk. Tidligere har han bl.a. skrevet Munk og Mere Munk.

”Senere sad jeg på armen af en af de voksne og så fra dagligstuevinduet hos min mormor og morfar, at tyske soldater kom gående – og som min far sagde: ’De kom kørende hertil, men måtte gå hjem!’” Ingelise Schmidt, 4 år under Befrielsen, boede i Struer Danmark blev atter frit den 4. maj 1945. Men hvordan blev Befrielsen oplevet af den helt almindelige dansker? Befrielsen i glimt er baseret på en række bidrag, som Kristeligt Dagblad opfordrede læserne til at skrive i anledning af jubilæumsåret for Befrielsen foråret 2020. 75 af disse breve, hvoraf nogle ikke nåede avisens spalter, præsenteres her samlet i bogform. Befrielsen forløb forskelligt i de forskellige egne af landet, hvilket historiker Sine Maria Vinther beskriver i bogen. I København var glædesrusen euforiserende, og gaderne summede af jublende mennesker – mens der i den østjyske by Odder var en knugende stemning. Her nægtede den tyske kommandant at kapitulere og truede byens borgere med henrettelse, hvis de flagede med Dannebrog. På Bornholm blev Befrielsen først en realitet den 5. april 1946 efter sovjetisk besættelse og sønderbombning af Rønne og Nexø. Bidragyderne til bogen var børn eller unge på befrielsestidspunktet. De udtrykker den uforbeholdne glæde ved frihedens sus, de oplevede i selskab med familie og venner. Men også dystre toner sniger sig ind, idet glæden blev blandet med forvirring og deciderede kampe mellem tyskere og danskere i kølvandet på frihedsbudskabet – ligesom jagten på stikkere og ydmygelsen af ”tyskerpigerne” chokerede.Bent Melchior, tidligere overrabbiner, har skrevet et personligt forord til bogen. Han flygtede med sin familie til Sverige i 1943 på grund af jødeforfølgelserne og vendte først hjem igen efter Befrielsen.

Bjarne Reuters drengebøger møder Møllehaves erindringer – og vupti, ud kommer Poul Joachim Stenders vildt fantasifulde barndomshistorier, RØDE HUNDE GØR IKKE, om alt det, der slet ikke kan lade sig gøre, men helt sikkert har fundet sted!Et viltert hoved bliver i 1950’erne født på spisebordet i stuen af en mor, der reciterer ”Guldhornene” imens, for ”børn skal fødes med rim”. Men den lille Poul Joachim kommer flere vers tidligere, end de fire større søskende meldte deres ankomst, og da hverken moren eller jordemoren opdager det lille, for tidligt fødte gny, tilbringer han livets første minut i en pyt af barselsvæsker, hvor han får øjnene op for livets store sammenhæng – den mellem føde og at føde.Sådan begynder RØDE HUNDE GØR IKKE, en perlende, rørende og fabulerende omgang barndomserindringer. Her er både havfruer og himmelsyn, forsvundne fostre og pletfri piger, den sorte skole og pludselig død – og en drengefantasi, der slet ikke lader sig styre, men går på sanselige eventyr fra morgen til aften.

For 1000 år siden gjorde Harald Blåtand os kristne. Omkring år 1500 kom Luther og gjorde os til protestanter. Og nu, 500 år senere, flytter vi igen de religiøse hegnspæle. Statskirken er ved at miste fodfæstet, og google-buddhismen tager over.Eksemplerne på den nye form for åndelighed er mange – fra Sanne Salomonsens universelle energier over Christian Stadils gode karma til personlig udvikling for mødre med inspiration fra Dalai Lama. Og perspektiverne er kolossale: Vi er i gang med den største omvæltning i de religiøse værdier i 500 år.Men i modsætning til de to første reformationer kommer forandringerne denne gang nedefra – fra danskernes personlige religiøsitet. DEN TREDJE REFORMATION fortæller om de store omvæltninger, vi er vidne til, og om, hvor troen er på vej hen i dagens Danmark.

En række kontroversielle partier og politikere har fra Rusland over EU-landene til USA de seneste år vendt op og ned på den globale verdensorden, mens begreber som ”fake news” og ”alternative fakta” er blevet en del af mediernes ordforråd. Journalist og mangeårig korrespondent Samuel Rachlin undersøger i sin nye bog populismens væsen. Hvad kendetegner populisme? Hvordan tænker en populist? Er der sammenfald mellem tilsyneladende vidt forskellige politiske mål? Og er der noget at være bange for? Samuel Rachlin har boet i både Moskva og Washington – de to epicentre for rystelserne i global politik – og kender magtens institutioner fra tæt hold. Veloplagt og skarpt beskriver han den moderne politiske verdensorden og sætter tidens tendenser i historisk perspektiv. Populismens rødder går blandt andet tilbage til bevægelser i USA og i Rusland i det 19. århundrede. Populisme er dog ikke en uforanderlig, dogmatisk ideologi, men en tilpasningsdygtig gople; et ideologisk bløddyr, der kan tage form efter omgivelserne og det rum, den udfolder sig i. Som fænomen driver den gennem vælgerhavet, parat til at indfange og brænde sine ofre. Det bedste værn mod populisme er kritisk tænkning. For at kunne stå imod manipulation må vi kunne identificere populisme, når vi ser den. Det bliver lettere med Samuel Rachlins skarpe analyse af spillet mellem folket og magten. SAMUEL RACHLIN, født 1947, er journalist, kommentator i danske og internationale medier og forfatter til flere bøger om særligt Rusland, senest "Jeg, Putin" og "Bag den kolde krigs tåger". Som journalist blev Samuel Rachlin den første Moskvakorrespondent for Danmarks Radio og siden den første nyhedsvært på TV2. Han har efterfølgende bl.a . været ansat i Verdensbanken i Washington, hvor han også bor i dag.

Ny udgave af 112 gribende afskedsbreve fra danske frihedskæmpere. Nyt forord af Per Stig MøllerUnder Anden Verdenskrig blev 112 frihedskæmpere dømt til døden ved tysk krigsret. Mange fik lov at skrive et afskedsbrevtil deres nærmeste i de sidste timer inden døden. Fælles for brevene er, at de er stærke og rørende, præget af erkendelsen af, at prisen for ikke at handle mod nazisterne ville have været større end den, de nu står over for.Ligene af de henrettede frihedskæmpere fandt man efter befrielsen gravet ned i Ryvangen, Østerbro. I dag står der bronzekopier af de pæle, hvortil de dødsdømte var fastbundet, før de blev henrettet, på stedet, der er en del af Mindelunden. Kort efter krigens afslutning blev frihedskæmpernes afskedsbreve samlet og udgivet under titlen De sidste timer. Denne bog udkom i ny udgave igen i 2012 og genudgives nu i anledning af 75-året for Danmarks befrielse i 2020.Drenge, I Drenge, som døde I tændte for Danmark i dybeste MulmEn lysende Morgenrøde.-Kaj MunkSidste Kys, sidste Haandtryk.Farvel, alt godt ønskes jer.Vi længes efter Fred.Farvel alle.-Marius Friil, henrettet i Ryvangen den 29. juni 1944Kære Mor!Jeg er sammen med Jørgen, Niels og Ludvig i Dag blevet stillet for en Krigsret. Vi blev dømt til Døden. Jeg ved, du er en stærk Kvinde, og at du vil tage dette, men hører du, det er ikke nok, at du tager det, du skal ogsaa forstaa det. Jeg er kun en lille Ting, og min Person vil meget snart være glemt, men den Idé, det Liv, den Inspiration, der fyldte mig, vil leve videre.-Kim Malthe-Bruun, henrettet i Ryvangen den 6. aptil 1945

I 2020 fejres 250-året for Ludwig van Beethovens fødsel. Få komponister har haft så stor betydning for musikhistorien og inspireret så mange musikere. Den anerkendte musikkritiker Peter Dürrfeld giver i BEETHOVEN: DEN SYMFONISKE MESTER en grundig indføring i komponistens vigtigste værker med hovedvægt på hans ni symfonier, der er nøglen til at forstå mesteren og hans musik.Ligesom Wolfgang Amadeus Mozart var Beethoven et musikalsk vidunderbarn. I dag kender de fleste ham som den stædige mand, der insisterede på at dirigere sine egne værker, længe efter at han havde mistet hørelsen. Den dårlige hørelse forhindrede dog ikke Beethoven i at komponere musik, og han efterlod sig et enormt og alsidigt musikalsk korpus mellem wienerklassicisme og romantik. BEETHOVEN: DEN SYMFONISKE MESTER skildrer mennesket ud fra de berømte ni symfonier. Bogen er en inspirerende introduktion skrevet direkte til et dansk publikum og hjælper både uerfarne og mere garvede lyttere med at finde vej i Beethovens musikalske univers.PETER DÜRRFELD, født 1942, har årtiers erfaring med at formidle klassisk musik til et dansk publikum. Siden 2011 har han været musikanmelder for Kristeligt Dagblad, og han er forfatter til en lang række bøger om klassisk musik, herunder Den lille Carl Nielsen (2017), 117 symfonier (2016) og Den lille Mozart (2005).

"Mættet med filosofiske, teologiske og litterære referencer - bogen er inspirerende og oplysende!" La Procure Hvad har bøn og filosofi med hinanden at gøre? Alt, hvis man spørger den franske filosof Bertrand Vergely, der i denne bog insisterer på bønnens betydning for at få mennesker til at filosofere. For at bede er at ønske noget – for sig selv, for dem, man elsker, eller for det samfund, man er en del af. Derfor kan bønnen få os til at drømme, reflektere og handle – og ifølge forfatteren har store tænkere som Kant, Marx og Nietzsche integreret bøn og filosofi i deres tænkning. Siden antikken har der været en tradition for at forbinde filosofi med bøn. Sokrates talte for eksempel ofte med sin 'daimon' – en åndelig tilstedeværelse, der hjalp hans tænkning på vej. Selvom oplysningsfilosoffer som Voltaire og Rousseau hyldede stringens og fornuft, bad de også om politiske forandringer. giv os i dag ... Bønnens filosofi henter inspiration fra verdens største filosoffer, teologer og og forfattere og formidler på inspirerende og indsigtsfuld vis skiftende tiders og religioners syn på det at bede og tænke. Bertrand Vergely, født 1953, er fransk forfatter og filosof og har udgivet flere bøger om filosofi og kulturhistorie.

Ny roman af den internationale anmelderroste forfatter til ET HELT LIV. Hvis de døde kunne tale, hvad ville de så fortælle? Dette enkle spørgsmål er den fascinerende præmis for den prisbelønnede østrigske bestsellerforfatter Robert Seethalers nye roman, FÆLLEDEN. Scenen er kirkegården i den fiktive by Paulstadt, hvor de dødes stemmer stiger op fra gravene og fortæller om en lille by, et samfund, en verden. Og som altid hos Seethaler rummer det på overfladen undselige enorme dybder. I tredive kapitler af varierende længde, fra ét ord til 20 sider, fortæller de døde på forskellig vis om det, der prægede deres liv. Det kan være i fortællingens, listens eller aforismens form, men til fælles har alle de døde, at de giver stemme til noget grundlæggende menneskeligt. FÆLLEDEN handler om menneskeliv – enestående, men samtidig forbundne. Stemmerne i FÆLLEDEN kredser alle om, hvad der står tilbage, når livet er forbi og regnskabet gøres op. Om forfatterenRobert Seethaler er født 1966 i Wien og bosat i Berlin. ET HELT LIV blev en bestseller i Tyskland og har givet Seethaler ry for at være en af sin generations førende stemmer. FÆLLEDEN er forfatterens anden bog på dansk.

KJELD HOLM voksede op i det nationalsindede og traditionsbundne Sønderjylland. Som studerende i Aarhus blev han politisk vakt, men fandt dog ikke her svar på de eksistentielle spørgsmål, som både litteraturen, teologien og filosofien stillede. Han blev elev og en nær ven af idehistorikeren Johannes Sløk, men fandt sig i længden ikke til rette i det akademiske miljø. Konstant rugede dilemmaet: fornuft eller lidenskab?Efterhånden fandt han en balance mellem humanisme og kristendom. Siden blev han mangeårig biskop over Aarhus Stift – folkelig og til tider kontroversiel, som da han åbnede domkirkens døre for vielse af homoseksuelle, og når han talte de udsatte og forfulgtes sag. Ofte blev samklang til misklang, når individuelle ønsker udfordrede fællesskabets normer eller behov. Men debatten, samtalen og dialogen fortsatte.Med litterært anslag tegner Kjeld Holm erindringsscener fra et engageret og virksomt liv. Fra 1960’ernes sprudlende politiske universitetsmiljø og voksenlivets store forpligtelser til de modne overvejelser over et levet liv med dets aftryk af personer og begivenheder.Som mennesker er vi etisk forbundne. Erindring er at tage sin fortid, med alle de personer og begivenheder, den er befolket af, med sig – velvidende at den til stadighed præger sind og sanser. Erindringens etik er at være forpligtet til at søge svar på årsager og sammenhænge – af hensyn til det fælles menneskelige.KJELD HOLM, født 1945, er kendt som en markant debattør, teolog og idehistoriker. Biskop over Aarhus Stift 1994-2015. Hans forfatterskab tæller bl.a. "Mennesket er en misforståelse. Portræt af Johannes Sløk" (2. udgave 2016) foruden erindringsbøgerne "Åbne døre" (2010) og "Man lever af det, man får skænket" (2013). "Misklang og samklang" kan læses uafhængigt af de to øvrige erindringsbøger.

I en kælder et sted i Damaskus sidder den stumme pige Rima og skriver historier. Nogle uger inden har hun set sin mor blive skudt ved et checkpoint, og nu forsøger hun at få hold på, hvad der siden er sket. Rima har hidtil levet et roligt og beskyttet liv mellem hjemmet og den skole, hvor moderen gjorde rent. Her kunne hun gemme sig på biblioteket og fordybe sig i bøger. Da moderen pludselig dør, kastes Rima ud i borgerkrigens virkelighed. Hendes bror har tilsluttet sig oprørshæren, og sammen må de skjule sig i de områder af byen, regeringshæren ikke længere kontrollerer. Kampen for overlevelse ender i den lukkede kælder, hvor Rima er tvunget til at vente, mens hun skriver sig ind på livet.I sommeren 2013 lod præsident Assad bomber med giftgas regne ned over sin egen befolkning. Med romanen "Du må ikke dø" fortæller den syriske forfatter Samar Yazbek om disse måneder, hvor krigens brutalitet kulminerede. Midt i gruen skaber romanens tavse fortæller sin egen surreelle og naive eventyrverden, der bærer hende oppe.SAMAR YAZBEK (f. 1970) er syrisk forfatter og aktivist. Hun regnes som en af de vigtigste yngre arabiske forfattere og har modtaget en række internationale priser for sine romaner og reportagebøger, hvoraf "Over grænsen" udkom på dansk 2016. "Du må ikke dø" er hendes første roman på dansk.

2017 er 500-året for reformationens udbrud først i Tyskland og efterfølgende nordpå. Det fejres nationalt og lokalt af både kirke, dronning og folketing. Da Danmark i 1536 officielt overgik til den evangelisk-lutherske tro, indgik stat og kirke et tæt og foreløbig ubrydeligt partnerskab. Debattør og samfundsforsker Bjørn Thomassen kalder fejringen og forståelsen af reformationens betydning fordrejet og forsimplet. Vi hylder blandt meget andet forestillingen om, at Luther frisatte det moderne individ, gjorde op med de kirkelige pampere og autoriteter, indførte nationalsproget i kirken, demokratiserede samfundsinstitutionerne og banede vejen for en begyndende ligestilling af kvinder. Faktum er, at overgangen til protestantisme skete på en blodig baggrund af krig og undertrykkelse. Protestantismen blev påtvunget befolkningen og blev et middel til sindelagskontrol og ensretning ikke bare i Danmark, men også i Norge og de oversøiske kolonier. Hvor mange ved, at hekseprocesserne tog til efter reformationen? Fortællingen om den milde og tolerante danske kulturkristendom kræver et modsvar. Tabernes historie skal afdækkes. Katolikker og jøder fik først sent samme borgerrettigheder som protestanter. Forholdet mellem nation og religion tåler at blive brudt – vores danskhed og kristendomsforståelse bør langtfra være bundet til Luther alene. Reformationen var en kamp om sjælene – forfatteren går klart og kritisk til kamp mod myterne om Luthers herligheder. Ikke i et religionskritisk opgør, men for at lukke op for en ny og mere mangfoldig fortælling om de kulturelle, videnskabelige og kirkelige rigdomme, ressourcer og grupperinger, vi bør lære at kende som en del af historien om tiden før og efter reformationen. Bjørn Thomassen, født 1968, er debattør og lektor på RUC samt klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.

Glem forestillingerne om det gode liv og lev det i stedet. Mennesket har altid stillet sig selv spørgsmålene: Hvordan lever jeg det gode liv? Og hvad er egentlig et godt liv? Hvilken rolle spiller skæbnen, og hvilken betydning har penge? Handler det gode liv om en mental indstilling eller om materiel velstand? Skal man stræbe efter lykke eller fokusere på at undgå ulykke? Enhver generation stiller spørgsmålene på ny. Svarene viser sig igen og igen som en skuffelse, fordi menneskeheden bestandig er på jagt efter det ene svar, princippet, grundreglen. Rolf Dobelli siger kort og godt, at det gode livs hellige gral ikke findes! Verden er gennem de seneste århundreder blevet så kompleks og kompliceret, at vi må opgive forestillingen om at finde et eneste svar på så stort et spørgsmål. Livet leves ikke længere intuitivt. Vi har brug for en hel værktøjskasse af metoder og tankesæt for at begribe tilværelsen. Opskriften på det gode liv er ikke enkel. Alt efter situation og sammenhæng skal man gribe livet forskelligt an. Den nysgerrige kan hente inspiration fra antikken, middelalderlig filosofi og nyeste psykologiske forskning. Pointen i bogen er, at det gode liv kræver adskillige mentale redskaber og teknikker. Først og fremmest skal man øve sig. Det gode liv fås ikke på recept, men hvis man tør udfordre sig selv og se sine begrænsninger og vaner en smule udefra, giver man måske plads til det pludselige nedslag af kortvarig lykke, som livet kan byde på. OM FORFATTEREN Rolf Dobelli, født 1966, er schweizisk forfatter og iværksætter. Han er forfatter til de internationale bestsellere, der er udkommet verden over: ”Kunsten at tænke klart” og ”Kunsten at handle klogt”.

Midt under en af årtiers mest blodige krige er Adam Holm rejst ind i det syriske regimes hjerte for at finde svar på, hvordan befolkningen her fortsat kan støtte en brutal diktator, der myrder sine landsmænd med kugler, bomber og giftgas. Bashar al-Assad er svær at blive klog på. Han skulle slet ikke have været diktator, men da hans storebror pludselig døde i et biluheld, måtte Assad forlade tilværelsen som øjenlæge i London for at forberede sig på at overtage magten efter sin far. Mange havde store forhåbninger til den unge Assad, men med borgerkrigens udbrud i 2011 blev det tydeligt, at æblet ikke er faldet langt fra stammen. Med uhyrlig brutalitet har han i en årrække bekæmpet sin egen befolkning. Mens mange journalister har søgt svar på, hvorfor oprørere og jihadister kæmper mod Assad, er det sværere at forstå, hvorfor store dele af den syriske befolkning stadig støtter diktatoren. Er det af frygt, kold beregning eller ægte idealisme? Størst er støtten i landets hovedstad, Damaskus. Siden krigens udbrud har Adam Holm tre gange besøgt byen og talt med folk for at forstå regimets side i konflikten. Han har mødt gamle antikvitetshandlere, unge hackere, ofre og bødler. Han har talt med regimets generaler og en højt placeret turistminister i et land med flere terrorister end turister. Hver gang har han åbent og personligt spurgt ind til deres liv, situation og syn på konflikten. Damaskus’ smukke gamle bymidte har i århundreder tiltrukket forfattere, kunstnere og eventyrere – også mange danskere gennem Det Danske Institut. Herunder også Adam Holm, der tabte sit hjerte til byen ved sit første besøg i 1998. Siden er han vendt tilbage flere gange. Med ”En by i krig” tegner han et personligt og oprigtigt portræt af den overdådige hovedstad og de hårdt prøvede borgere, der forsøger at få en hverdag til at hænge sammen med krigen som nabo. OM FORFATTEREN Adam Holm, født 1969, er journalist, kritiker og ph.d. i moderne historie fra Københavns Universitet. Adam Holm er kendt som en skarp iagttager af internationale forhold, senest med bogen Endestation Europa. Han har fulgt mellemøstlig politik gennem mange år og bidraget til flere bøger om regionen.

"Fremragende ... bør læses af alle med den mindste interesse i religionshistorie, samtidens religiøse fundamentalisme og splittelsen mellem jødedom, kristendom og islam." WEEKENDAVISEN Efter et århundrede med fascistisk og kommunistisk terror håbede den vestlige verden, at man nu endegyldigt kunne lægge ideologisk og religiøs vold bag sig. Men i de første årtier af det nye årtusinde har verden desværre oplevet det modsatte. Religiøs vold er i uhyggelig grad blevet hverdag. IKKE I GUDS NAVN er en bog til tiden. Tidligere overrabbiner Jonathan Sacks er en af Storbritanniens mest indflydelsesrige intellektuelle, og i bogen undersøger han, hvorfor vold opstår mellem forskellige grupper, og hvorfor en religion, der ellers prædiker fred, så ofte er anledning til udstødelse og terror. Sacks går tilbage til Det Gamle Testamente, det fælles udspring for jødedom, kristendom og islam, og nærlæser centrale tekster for herigennem at udfordre det synspunkt, at volden skulle være en indbygget del af religionerne. Tværtimod, siger Sacks. Men for at bekæmpe religiøs vold er det nødvendigt at genlæse teksterne og insistere på, at Guds navn ikke må misbruges til nogen form for terror. Jøder, kristne og muslimer bindes sammen i en fælles tro på Gud. I dette fællesskab ligger hele styrken til at modstå de ekstreme kræfter, der misbruger kærlighedsbudskabet og overbeviser unge mennesker om at slå ihjel med sværdet i hånd. Den frie verden må rejse sig og sammen forsvare sine traditioner og værdier ved at stå fast og sige: IKKE I GUDS NAVN. JONATHAN SACKS (f. 1948) er filosof og tidligere overrabbiner over Storbritannien og Commonwealth. Han er forfatter til en række værker og betragtes som en af de mest indflydelsesrige debattører og intellektuelle i den engelsktalende verden. ”Perspektivrig, skarp og meget smukt skrevet.” - THE WALL STREET JOURNAL ”En humanistisk, lærd og ærlig bog, der i sandhed har noget nyt at sige.” - KIRKUS ”Sacks hører til blandt vore dages mest interessante tænkere, forfattere og debattører.” - THE SPECTATOR ”En indtrængende og myndig undersøgelse af den religiøse volds udspring, skrevet af en af vor tids helt store teologer.” CHICAGO TRIBUNE ”En intelligent analyse af historiske og nutidige sammenhænge mellem vold og religion … Sacks går til opgaven med en troendes nænsomhed og en akademikers stringens.” - THE ECONOMIST ”En meget vigtig bog, som jeg kun kan opfordre folk til at læse – den er fantastisk” - FAREED ZAKARIA

Hvorfor bliver intellektuelle, kommentatorer og politikere gang på gang så foruroligede over tendensen til nationalisme? Fordi de ifølge Henrik Jensen har mistet jordforbindelsen og gennem årtier har dyrket en idyllisk forestilling om det globale medborgerskab bestående af lige dele menneskerettigheder og inkluderende, mangfoldig kultur. Direkte adspurgt i en undersøgelse ser kun 19 procent af danskerne sig som verdensborgere. 57 procent ser sig først og fremmest som borgere i eget land. Henrik Jensen tøver ikke med at betragte nationalismens vækst og styrke som et udtryk for en folkelig opstand mod herskende politisk korrekthed og ideologi. Hvorfor ikke bare erkende, at folket vil nationalstaten? Hvorfor ikke genfinde stoltheden og glæden ved at være født og opvokset et sted, der har sat sig som erindringer og prægninger i kroppen og sindet – men som også er en sproglig arv? En arv, der viser sig som den særlige betoning i et ord eller udtryk, der stammer fra den egn af landet, man selv kommer fra. Det kan være svært at oversætte, men man ved lige nøjagtig, hvad det betyder. Den danske litteratur og sangskat er levende udtryk for, hvem vi er, og hvor vi kommer fra – hvis vi tør stå ved den. DET NATIONALES GENKOMST er et engageret og velgørende forsvar for retten til at være stolt over at komme et sted fra. Verdensborger bliver man kun, hvis man ved, hvor man kommer fra og bevarer forbindelsen til rødderne. Politisk set har demokrati brug for grænser. Det bedste bud på fremtidens EU er derfor et nationalstaternes Europa. Henrik Jensen, født 1947, er historiker, debattør og klummeskribent ved Jyllands-Posten. Han har ofte sat en dagsorden med sine bøger, bl.a. "Det faderløse samfund", "Det ordentlige menneske" og "Krigen 1914-1918".

”En formidabel beretning.” LE MONDE ”Voldsom og rørende … må være en af det nye årtusindes første politiske klassikere.” THE OBSERVER ”En eksistentiel rapport fra helvede på jord, der har krævet mere af dens forfatter at skrive, end man kan fatte. De fleste krigsberetninger … blegner i sammenligning.” DAGENS NYHETER Da borgerkrigen i Syrien brød ud for fem år siden, blev den syriske forfatter og journalist Samar Yazbek tvunget væk fra sit hjemland. Tre gange har hun siden sneget sig ind over grænsen tilbage til det krigshærgede land, alle flygter fra, for at bevidne de lidelser, hendes folk gennemgår. Med OVER GRÆNSEN giver hun stemme til ofre, oprørere og bødler på begge sider af fronten. For hver af de tre rejser bliver situationen mere og mere trøstesløs og uløselig, efterhånden som det nationale oprør bliver til en international kon­ ikt mod ISIS og andre jihadistgrupper. Imens er et land blevet smadret og millioner af mennesker sendt på flugt. Nøgternt og lysende klart tegner Samar Yazbek en række uafrystelige portrætter af krigere såvel som almindelige mennesker, der blot prøver at overleve. Det kan være svært at bære brutaliteten, men midt i grusomhederne lyser hele tiden en humanisme og et håb om, at idealerne om frihed og demokrati en dag vil sejre i Syrien. ”Krigen i Syrien er ikke civilbefolkningens skyld, men det er, som altid i krig, de mest uskyldige, der lider mest. Samar Yazbek sætter navne og ansigter på ofrene og deres efterladte og minder om, at der engang var et Syrien, som rummede andet end vold og grufuldheder.” ADAM HOLM, fra bogens forord

Når vi kigger tilbage på vores liv, er det sjældent en lige vej vi ser. Nogle sving har betydet særlig meget, og i TAK SKÆBNE! deler 49 politikere, kunstnere og debattører åbenhjertigt hver sådan et skæbnesvangert øjeblik. Lars Henriksen og Daniel Øhrstrøm er journalister, ansat på Kristeligt Dagblad. De er begge forfattere til en række bøger, og sammen har de tidligere udgivet "Mit livs øjeblik" (2014).

Scenen var sat til arisk triumf, da nazisterne afholdt De Olympiske Lege for 80 år siden – men sjældent går alt som planlagt i sportens verden. Berlin 1936 er en dokumentarisk fortælling baseret på virkelige hændelser og personer rundt om de olympiske lege, der blev afholdt i den tyske hovedstad i august 1936. Berlin er på denne tid stadig en farverig og mangfoldig by. I 16 dage var hverdagslivet indrammet af en international sports- og folkefest, der fremviste det ypperste inden for menneskelig formåen. Men kontrasterne er store og mange. Mens regimet arbejder hårdt på at give byens gæster det bedste indtryk, bygger straffefanger kz-lejren Sachsenhausen uden for Berlin. Under den smukke og polerede overflade begynder det at trække op til krig. Om forfatteren Oliver Hilmes, født 1971, i Tyskland, er uddannet inden for historie, statskundskab og psykologi. Tidligere har forfatteren skrevet biografier om bl.a. Franz Liszt, Cosima Wagner og Alma Mahler.

Når vi fortæller om de dage, hvor glæden var stærk, eller hvor savnet sved, så dukker glimtene af et troens hverdagsliv op. I bogen MIN TRO deler 17 markante personligheder deres historier, erfaringer og tanker om troens væsen. Troen kan opstå ud af svigt og trods eller i nærvær med næsten, der overraskende rækker hånden frem. Den kan vise sig i forundring over naturen eller som en ro midt i kaos. For nogle er religiøse ritualer en naturlig vej ind i troen, mens andre oplever glimt af tro som et håb, der pludselig rammer. Bogen viser ikke vej til guddommelige åbenbaringer, men giver plads til en række stemmer, der hver især har taget livtag med eksistensen. MødUdlandsredaktør ANNA LIBAK Virksomhedsleder LARS JUHLSkuespiller SOLBJØRG HØJFELDTMinister SØREN PINDBilledkunstner MAJA LISA ENGELHARDTProfessor STEEN HILDEBRANDTReligionssociolog INA ROSENSlotsejer og landmand SVEND BRODERSENForfatter LEONORA CHRISTINA SKOVTidl. borgmester og minister THORKILD SIMONSENDebattør ÖZLEM CEKICMusiker JONAS H. PETERSENGeneralsekretær JANN SJURSENDiætist ANNE W. RAVNKreativ direktør JAKOB KVISTSkuespiller ELLEN HILLINGSØTidl. amtsborgmester ERLING TIEDEMANN

Tro, håb og kærlighed hos den store salmedigter Grundtvigs store kærlighed var hans anden kone, Marie. Trods stor aldersforskel fandt de hinanden, allerede mens Grundtvig endnu var gift med sin første kone - og da Marie og Grundtvig blev gift under et år efter den første kones død, løb sladderen. Under hele forholdet - og flere år efter Maries død - digtede Grundtvig sin kærlighed til Marie ud i digte og sange, eksempelvis den smukke ”Hvad er det, min Marie”. Marie døde efter blot knap tre års ægteskab, og Grundtvig holdt selv begravelsestalen ved hendes kiste. En gribende tale fra en nyslået enkemand, der havde mistet sin store forelskelse og stod tilbage med deres spæde søn. Her begynder Birgitte Stoklund Larsens anderledes, poetiske og eksistentielle bog om Grundtvig. Hun viser os manden bag ordene, kastet ud i livets ekstremer: I kærlighed og depression, i frygt for døden og i ekstase over at vinde håbet på livet tilbage. Liv og værk flettes hele tiden sammen hos Grundtvig, især i de mange digte, han skrev om og til Marie – også efter hendes død. Men overraskende nok har disse digte ikke fået megen opmærksomhed blandt Grundtvigforskere. Ved at gå til de mest personlige sider af Grundtvig formår forfatteren at folde eksistentielle spørgsmål ud, så de bliver vedkommende for os alle. Om forfatteren Birgitte Stoklund Larsen (f. 1960) er teolog, journalist og generalsekretær for Det Danske Bibelselskab. Hun har i en årrække været leder af Grundtvig-Akademiet i Vartov, og er efterspurgt som analytiker af kirke, samfund og religion.

Medrivende portræt af Grundlovens fader og en af dansk histories mest omdiskuterede skikkelser.Da Danmark i midten af 1800-tallet fik sin første Grundlov og kongens magt blev brudt, havde særligt én mand en central rolle: D.G. Monrad. Som kulturminister skrev han allerførste udkast til Grundloven, og han kæmpede i de følgende forhandlinger stærkt for demokratiets principper. Denne åndskæmpe var en sammensat og kompleks person. Han voksede op i fattige kår på Falster, langt fra magteliten i København. Som teolog var han dybt optaget af arabisk sprog og kultur, og han havde et poetisk, spirituelt og til tider depressivt sind. Men han var også politisk skarp og ambitiøs som kun få, hvilket gjorde ham helt central i udviklingen af dansk demokrati – og fik fatale følger i 1864, da Monrad ledte landet i krig med tyskerne. Han tog selv konsekvensen af nederlaget og udvandrede i 1865 med sin familie til New Zealand. Efter fire år vendte han dog tilbage til sit embede som biskop over Lolland-Falster stift og endte således livet på sin fødeegn.Debatten om Monrad og særligt hans rolle i nederlaget til tyskerne blomstrede op på ny med DR’s store dramaserie 1864. Med denne illustrerede biografi foldes Monrads sammensatte væsen og varige betydning for skolevæsen, kirke og stat ud i et indlevende sprog af historiker og præst Henrik Gade Jensen. Om forfatteren Henrik Gade Jensen (f. 1959) er historiker, filosof og præst på Lolland. Han er en kendt og markant samfundsdebattør og forfatter til en række udgivelser.

Bliv inspireret til et mere motiverende arbejdsliv med dansk-kinesiske Xinxin Kassemedarbejder, IT-konsulent, projektleder, tjener, gymnasielærer, kundeservicemedarbejder, madskribent, effektiviseringskonsulent, skuespiller, tolk, tv-vært, mobilreparatør, opvasker, medieanalytiker og komiker. Det er blot nogle af de jobs, Xinxin har kastet sig ud i, siden hun kom til Danmark som 12-årig. I dag bruger hun sin erfaring til som populær foredragsholder og ledelsescoach at motivere andre. Xinxin er ikke bange for at sige, hvad hun mener om danskernes dårlige vaner – fra misbrug af snooze-knappen over tom ros på arbejdspladsen til manglende ærlighed i parforholdet. Hun kender både toppen og bunden af det danske samfund, og alle vegne kommer man kun frem med motivation, nysgerrighed og en målrettet arbejdsindsats. Bogen er fuld af sjove og skarpe pointer, klare råd og overraskende ideer til, hvordan du kan skabe motivation for dig selv og andre. Om forfatteren Xinxin Ren Gudbjörnsson (f. 1978) er opvokset i Kina, men kom i 1991 til Danmark. Hun er i dag populær foredragsholder, coach, kommentator og tv-vært.

”Skrædderen” er en helt ny måde at fortælle historie på. Med afsæt i sin oldefar Ulrich Ipsens (f. 1823) lille erindringsbog fortæller forfatteren om 1800-tallet med fokus på håndværk, kunst, åndshistorie, teologi, industrialisering og intellektuelle fejder. Blandingen af det personlige afsæt og de store perspektiver giver, sammen med den litterære stil og de smukke malerier, bogen en unik karakter. Ifølge med Ulrich Ipsen møder man en lang række personer og temaer, der spillede en afgørende rolle i datiden. Ipsens opvækst i Haderslev er naturligt afsæt for diskussionen af de slesvigske krige, hans skrædderhåndværk åbner for modens udvikling og industrialiseringens udfordring af det klassiske hånd-værk, hans barndomsven Heinrich Hansen, der optages på Kunstakademiet, bliver døren til kunstens verden og de kampe, der bølger fra Guldalderen til Symbolismen, Ipsens ældste søn, Knud Ipsen, foranlediger et omfattende indblik i tidens teologiske og intellektuelle diskussioner, ligesom Georg Brandes og Herman Bang spiller centrale roller i kredsen omkring Knud Ipsen. Således er det den lille historie og den store Historie, der forenes i ”Skrædderen” og gør den til undertitlens ”En historie om 1800-tallet”. "Præsten Lisbeth Smedegaard Andersen excellerer med en effektiv genresammenblanding i den læseværdige bog "Skrædderen" om 1800-tallet." Kristeligt Dagblad "Historien om Lisbeth Smedegaard Andersens oldefar, Ulrik Ipsen, er samtidig blevet et imponerende værk om dansk kulturhistorie i det 19. århundrede (..) Med et af vor tids yndlingsord: Det er stort." ***** Jyllands-Posten

Syv af landets stærkeste forfatterstemmer fortolker og gendigter hver en af påskens tekster i ny smuk udgivelse.”Gennem den kulsorte sky” er en verselinje fra Kingos store påskesalme ”Som den gyldne sol frembryder”. Om lyset, der – måske – baner sig vej gennem mørket. Påsken er den vigtigste højtid i den kristne kirke. For det moderne menneske kan det imidlertid være svært at nærme sig de gådefulde begivenheder og det stærkt ladede symbolsprog i de bibelske tekster. Hvorfor skal Jesus først indtage Jerusalem som en sejrherre for siden at pines til døde og endelig genopstå? GENNEM DEN KULSORTE SKY indeholder frie fortolkninger og gendigtninger af påskens tekster dag for dag. Syv af landets bedst skrivende forfattere forholder sig med egen stil og stemme til de dramatiske begivenheder, som levendegøres i sanselige detaljer. Forfatterne viser nye veje ind i påskens tekster, så de taler direkte ind i vores tid uden at miste perspektivet til det evige og almene.Med tekster af DY PLAMBECK, BJARNE REUTER, PIA JUUL, ANNE LISE MARSTRAND-JØRGENSEN, HARALD VOETMANN, LARS HUSUM og JENS SMÆRUP SØRENSEN.

I den amerikanske klassiker "Tolv år som slave" fortæller Solomon Northup sin ufattelige historie om slaveriet i 1800-tallets USA. Bogen bag Oscar-vinderen "12 Years a Slave".Solomon Northup levede som fri mand med sin familie i New York, da han i 1841 blev kidnappet som slave under en rejse til sydstaten Washington D.C., hvor slaveri endnu var tilladt før Den Amerikanske Borgerkrig. Med pisk fik han banket sin nye identitet ind i kroppen, inden han blev solgt til en plantageejer i Louisiana. Gennem tolv år oplevede han slaveriet indefra med al dets brutalitet, daglige fornedrelse og konstante frygt. Men aldrig vandt fremmedgørelsen over ham. Northup udgav sin hårrejsende og utrolige historie i 1853, året efter han slap fri. Det er en hjerteskærende fortælling om slaveriets ondskab, men også om kærlighed, menneskeværd og stort mod. Historien har med storfilmen 12 Years a Slave grebet publikum verden over. Nu udkommer denne amerikanske klassiker endelig på dansk. Bogen er oversat af Hans-Jørgen Birkmose, hvis poetiske og historisk præcise oversættelse yder denne klassiker fuld ret. Birkmose er ekspert i amerikansk sprog fra denne periode og har de seneste år bl.a. nyoversat Edgar Allan Poe og Nathaniel Hawthorne foruden de berømte slaveberetninger af Booker T. Washington og Frederick Douglass.

Med Peter Dürrfelds smukke bog HJERTET HAR ALTID DET SIDSTE ORD får man ikke alene et indblik i bl.a. Kaj Munks, Dan Turèlls, Bobby Fischers og Leonard Bernsteins liv. Man får også en ny forståelse af sit eget. ”Intet menneske er en ø” har det lydt, siden John Donne skrev de smukke ord for 400 år siden. Gennem de sidste godt og vel 70 år har det vist sig sandt i forfatteren Peter Dürrfelds liv. I HJERTET HAR ALTID DET SIDSTE ORD fortæller han derfor om sit livs døde – alle de mennesker, hvis død for ham rummede et fravær, fordi de med deres liv havde fyldt ham med deres nærvær. Det begynder med Kaj Munk, som red ranke med den etårige Peter, og fortsætter med en lang række mennesker, som tilsammen bliver et smukt galleri befolket med levet liv. HJERTET HAR ALTID DET SIDSTE ORD rummer en række ømme portrætter af både kendte og ukendte mennesker og giver et varmt og indfølt billede af Danmark og særligt København fra Anden Verdenskrig til i dag. PETER DÜRRFELD (f. 1942) er passioneret skak- og musikskribent ved Information og Kristeligt Dagblad samt forfatter til en række romaner og flere bøger om skak og klassisk musik.