Bøger udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag

Som psykolog har Annette Due Madsen i mere end en menneskealderrådgivet om parforhold – og om udfordringerne ved athave et barn med særlige behov. Sidstnævnte mærker hun påegen krop, for hun og hendes mand er forældre til Frederik, derhar et alvorligt udviklingshandicap.Ud fra personlige fortællinger deler forfatteren refleksioner overlivet med et sårbart barn. Fra den første glæde til tiden medængstelse, udredninger og diagnoser til det lange seje træk ihverdagen med de praktiske, følelsesmæssige og eksistentielleudfordringer. Endelig er der de mange bekymringer og overvejelserom det voksne barns fremtid.Bogen er en personlig og professionel håndsrækning til forældre,der pludselig bliver udfordret over evne, og som står udenmanual. Kapitler om sorg, omsorg for søskende, parforhold ogøvrige relationer klæder læseren på til at kæmpe for et værdigtliv til sit sårbare barn.Kamp vil der være, men der er råd og empati at hente, ogsåtil at blive bedst muligt i stand til at møde de forskellige læger,sagsbehandlere, specialskoler og boinstitutioner. Og til at holdesammen på sig selv og familien.UDEN MANUAL henvender sig bredt til forældre og pårørende til etbarn med et udviklingshandicap og andre særlige behov. Bogenvil også være værdifuld for de mange fagfolk og beslutningstagere,som møder disse børn og deres familier.

Denne bog handler om den store betydning af Notre-Dame og dens brand i april 2019 - ikke bare i en fransk, men også en europæisk sammenhæng. Branden satte blandt andet fokus på vores forhold til de utallige kirkebygninger, der også karakteriserer danske landskaber og byer. Forfatter og Frankrigskender Andreas Rude beskriver vidende, levende og indfølt Notre-Dames historie og betydning i relation til andre ikoniske katedraler i Frankrig gennem tiden samt de sider af Notre-Dames betydning, der er mindre håndgribelige, og som har at gøre med følelser og oplevelser. Katedralen geninvies i slutningen af 2024.

En af Danmarks mest populære skuespillere tilrettelægger årets smukkeste brugs- og gavebog - Året 2025 i troens og sjælens farver og toner - Bodil Jørgensens personlige udvalg af yndlingssalmer, -digte og -billeder - En boggave, der kan inspirere og bruges hver dagSom skuespiller mestrer Bodil Jørgensen både det inderlige, det absurde og det humoristiske. Som professionel formår hun at holde fast i sig selv og sit personlige liv. Bag det kendte ydre gemmer sig et følsomt sind og et tænksomt væsen. En kvinde, som er lykkedes med at holde fast i livskraften og barnetroen, også når livet slog en kolbøtte. Bodil Jørgensen har aldrig lagt skjul på, at hendes sind suger næring i troen, kunsten og naturen. "Troens almanak 2025" er en vandring i et sjæleligt som fysisk landskab med toner, tekst og billeder fra et levet og modent kvindeliv. BODIL JØRGENSEN, født 1961, er uddannet skuespiller. Kendt for sine roller i bl.a. "Idioterne", "Hvidsten Gruppen" og "Badehotellet" foruden sit samarbejde med satiregruppen "Rytteriet". Har modtaget flere priser for sit arbejde.

Humoristisk historieskrivning med værterne fra den ultrapopulæreengelske podcast ”The Rest is History”Spænd dine bedste gladiatorsandaler, og forbered dig på en forrygende rejse tilbage i tiden! De to hithistorikere fra den kendte podcast "The Rest is History", Tom Holland og Dominic Sandbrook, tager i bogen "... Og resten er historie" på en engageret og humoristisk rejse ned ad historiens hoved- og sideveje – og du er inviteret med!Fra Alexander den Store til Tolkien, fra vikingetiden til Watergate; Tom Holland og Dominic Sandbrook tager fat på de mest fængende øjeblikke i historien og besvarer alle de spørgsmål, vi ikke engang vidste, vi havde: Hvilken fest er historiens mest katastrofale? Hvorfor troede nazisterne, at de var efterkommere af Atlantis? Hvordan kunne en frisøraftale være tæt på at afsløre Churchills flugt fra et sydafrikansk fængsel?Uanset om det er at udvælge historiske figurer til deltagelse i et realityshow, finde frem til verdenshistoriens ti mest indflydelsesrige hunde eller debattere betydningen af storhed, er der intet, der er for småt eller for stort til, at Tom og Dominic kan nærstudere det."... Og resten er historie" er både oplysende og nytænkende historieskrivning. 56 nedslag i verdenshistorien, som uden tvivl vil få dig til at trække på smilebåndet.TOM HOLLAND, født 1968, er uddannet i litteratur og historie ved Cambridge Universitet. Blandt hans faglitterære bøger er ”Herredømmet” (2020) og ”PAX. Krig og fred i Roms guldalder” (2023) udkommet på dansk til store anmelderroser.DOMINIC SANDBROOK, født 1974, er ph.d. i moderne historie fra Cambridge Universitet. Han har skrevet adskillige bøger om efterkrigstidens politiske forhold i Storbritannien.

Oplev kongerigets bedste kunstværker med Lisbeth Bonde Den anerkendte forfatter og kunstkritiker Lisbeth Bonde har med bogen ”Kunsten imellem os. 53 værker, du aldrig glemmer” skabt en unik guide til dansk samtidskunst, skræddersyet til både den erfarne kunstkender og den nysgerrige kulturforbruger. Det er den første bredt formidlende bog om dansk samtidskunst på markedet.Gennem Bondes engagerede og personlige fortælling og omfattende research tager bogen læseren med på en opdagelsesrejse gennem Danmarks 53 fremmeste og mest dagsordensættende kunstværker fra de seneste ti-tyve år, som tager livtag med traditioner, historie og samtidens spørgsmål. Fælles for værkerne er, at langt de fleste kan opleves ved selvsyn rundt i kongeriget – inkl. Færøerne og Grønland.Bogens hovedkategorier er: kunstværker til offentlige institutioner, værker i museumssamlinger, kirkekunst og kunst i det offentlige rum. Forfatteren har i sit udvalg af kunstværker søgt en bred repræsentation af kunstnere i forhold til køn, alder, geografi og genre/medie.Omkring halvdelen af bogens 53 værker kan opleves uden for gængse gallerier og museer, hvilket, sammen med dens lettilgængelige stil og sprog, er med til at gøre bogen bredt anvendelig for læsere landet over.Med smukke illustrationer, dybdegående analyser og forfatterens personlige indsigter er ”Kunsten imellem os” en smuk og uundværlig guide til alle, der ønsker at udforske den fascinerende verden af dansk samtidskunst.LISBETH BONDE, født 1956, er cand.mag. i dansk og kunsthistorie. Kunstkritiker og -skribent ved Kristeligt Dagblad og tidligere Information (1994-2002) og Weekendavisen (2002-13). Holder foredrag om kunst landet over og har udgivet en lang række anmelderroste kunstfaglige bøger, heriblandt ”Manual til dansk samtidskunst” (s.m. Mette Sandbye, 2006), ”Hvorfor kunst?” (s.m. Maria Fabricius Hansen, 2008) og ”Følelsen er alt – en biografi om maleren Preben Fjederholt” (2016).

Når familie og venner samles til den traditionsrige påskefrokost, tænker man nok sjældent på, at fasten er slut, og at man nu skal fejre den kristne verdens vigtigste højtid – Jesu død og opstandelse. Påske er fortællingen om nyt liv og håb.Historiker, ph.d. Torben Svendrup beretter på sin karakteristiske og smittende måde om, hvordan Jesu lidelser fandt sted under den jødiske påske, som er en gammel frugtbarhedsfest og markerer afslutningen på slaveriet i Egypten. Vor tids kristne påske har elementer af farvestrålendeog forskelligartede middelalderskikke fra både den kirkelige og den verdslige livsverden.Fastelavn er oprindelig en stor, larmende folkefest med rod i førkristne vinter- og nytårsskikke. Efter kristendommens indførelse begyndte man denne aften før fastetiden at spise og drikke i overflod og dyrke grænseoverskridende adfærd: Fx stammer skikken med at slå en levende kat aftønden fra forestillingen om, at man herigennem kunne beskytte sig mod pestudbrud i det kommende år.Forfatteren viser gennem fund i kilder og arkiver, hvordan traditioner, skik og brug er under evig forandring. Samtidig holder vi af at kunne samles om noget årligt tilbagevendende."Da påsken kom til Danmark" kortlægger forbindelserne mellem fest og højtid og alt det, som minder os om, at foråret er på vej med sit lys, sine farver og dufte.

AT FINDE VEJ TIL TRO, HÅB OG LIVSMODMoralsk skade er en naturlig reaktion på ekstreme hændelser som vold, undertrykkelse og svigt. Der er tale om en dyb lidelse, mennesker kan pådrage sig, når de befinder sig i situationer, hvor der er meget på spil, og tingene går galt. Når man arbejder i spændingsfeltet mellem liv og død, er man særlig udsat for at blive moralsk skadet. Skaden kan skyldes noget, man gjorde, noget, man var vidne til, eller noget, der blev gjort mod en. Det resulterer i følelser som skyld, skam, forargelse, vrede, sorg og tilbagetrækning fra betydningsfulde relationer. Det moralske kompas er blevet retningsforvirret. En indre krig er brudt ud. Moralsk skade kan true et menneskes identitet, meningen med tilværelsen; ultimativt true ens liv.Amerikanske forskere har påvist, at man med fordel kan inddrage religiøse og eksistentielle perspektiver i helingsprocessen. Terapi og medicin kan ikke altid stå alene, for mennesket er et åndeligt væsen, som har brug for at genvinde tro, håb og livsmod. DEN INDRE KRIG beskriver og diskuterer, hvordan livskvaliteten kan øges, og smerter lindres gennem den internationalt anerkendte metode bibelsk sjælesorg.I bogen inddrager Synne Garff nyere forskning, interviews og cases, citater af Søren Kierkegaard samt refleksions- og skriveøvelser til den læser, der længes efter sjælefred, når skaden er sket. Endelig anviser bogen veje til at forebygge moralsk stress og moralsk skade i arbejdslivet.

Er det overhovedet muligt både at stå fast på ytringsfriheden ogvære et tolerant multikulturelt samfund, hvor mange minoritetersfølelser og grænser skal imødekommes? Svaret er ikke enkelt.Det ved vi fra Muhammedkrisen i 2005-2006 og Korankriseni 2023.Per Stig Møller dykker ned i ytringsfrihedens og demokratietshistorie for at belyse vores egen tid; fra dommen over Sokratestil Trumps påstand om, at han vandt valget i 2020.Sokrates, Erasmus af Rotterdam, hekseprocesserne, Voltaire,Holberg, Grundtvig, Grundloven, demokratidebatten i 1945 ogGeorge Orwell peger frem mod vore dages dilemmaer. Hekseprocesserneudspiller sig f.eks. i de sociale medier. Og Orwells roman "1984" er ved at blive til virkelighed i form af post truth-samfundet,hvor enhver har sin sandhed, for så er der ingensandhed.Demokratiet er ungt og har svære kår. Vesten er under angrebbåde udefra og indefra. Den vestlige civilisation og kultur er udfordretaf islamismen og den russiske ortodoksi, og folkestyretundermineres af identitetspolitikken, intolerancen og udenomsparlamentarismen.Ytringsfriheden har altid haft vigepligt for andre hensyn, men idag skal den vige for stadig mere: mindretallenes tyranni. Selvtankefriheden er under pres. Men uden ytringsfrihed er der intetdemokrati. Uden satiren mister demokratiet sit salt.

I journalist Lise Kabell Søgaards familie er der en slags spøgelse,en skæbne, der aldrig er blevet talt ret meget om.Kirsten Abildtrup, lillesøster til journalistens farmor, havdeskizofreni og døde i 1951 under en behandling på et dansksindssygehospital, bare 24 år gammel. Men hvad skete deregentlig med Kirsten?Spørgsmålet bliver begyndelsen på en rejse, der bevægersig dybt ind i psykiatriens historie og 1940’ernes eksperimentellebehandlinger med chok og hjerneoperationer. LiseKabell Søgaard rejser fra Sønderjylland over Sjælland tilBornholm og finder undervejs langt flere spor, end hun nogensindehavde forestillet sig – også fysiske spor af Kirsten.Bag opdagelserne lurer et andet spørgsmål: Hvad med detgenetiske? Forskning viser, at der er en høj grad af arvelighedpå spil, når et menneske udvikler skizofreni. Kirsten erda heller ikke det eneste medlem af Lise Kabell Søgaardsfamilie, der har fået diagnosen – og er død i en ung alder.Rejsen slutter i Iowa, USA, hvor forfatterens fætter i 2011omkom i en trafikulykke, og hvor historien om Kirsten Abildtruphar rejst nye spørgsmål for hans nærmeste.KIRSTENS HJERNE er en personlig, dokumentarisk fortællingom psykisk sygdom i familien, førhen og nu. Bogen byggervidere på den prisnominerede artikelserie ”Kirstenshjerne”, der blev bragt i Kristeligt Dagblad i 2021 og vakteinternational opmærksomhed, da den blev udgivet.

IRLAND og de keltiske dele af Storbritannienbeskrives ofte som hjemsted for en særlig ånd ogmentalitet. Siden slutningen af det forrige århundredehar denne opfattelse oplevet en renæssance. I storedele af den vestlige verden har fascinationen af ”keltiskkristendom” og ”keltisk spiritualitet” udviklet sig til enhel vækkelse. Den kommer blandt andet til udtryk i, atdet er blevet populært at tage på pilgrimsvandringer ogretræter af kortere eller længere varighed. Her finderman typisk en friere og mere sanselig og fysisk måde atpraktisere religion på end inden for kirkens mure.Michael Böss bevæger sig bogen igennem ud i landskabetfor at møde mennesker og steder, som repræsenterer detsærligt keltiske. Her forstår han, at keltisk kristendomskal ses i lyset af en voksende kritik af Luther og dermedfolkekirkens bekendelsesgrundlag og liturgi. Desuden kanman se fascinationen som et led i et opgør med kirkenspatriarkalske tradition. Mere generelt er den udtryk fordet senmoderne menneskes romantiske længsel eftermening, identitet og et mere bæredygtigt liv.

Det moderne menneske længes efter mening og identitet. Denne søgen forklarer ifølge historiker og forfatter Michael Böss den aktuelle fascination af irsk kultur og tradition og i særlig grad af keltisk kristendom fx i form af pilgrimsvandringer og retræter. Interessen skal ses som en del af en større bevægelse i retning af en mere fleksibel, mindre intellektuel og en postdogmatisk kristendom, der finder inspiration i oldkirken og den tidlige middelalder. Endelig symboliserer det keltiske også et opgør med – især i katolske lande – kirkens patriarkalske tradition og en voksende opmærksomhed på bæredygtighed og miljøhensyn. "Den keltiske ånd" baserer sig på forfatterens egne rejser i Irland og på historikerens brug af kilder og litteratur. Bogen er både beskrivende, oplysende og diskuterende. Den kan inspirere den almene læser, der er fascineret af både det keltiske og det irske, og den kirkeligt interesserede, som søger en friere og mere sanselig måde at praktisere religion og spiritualitet på. Om forfatteren: Michael Böss, født 1952, er dr.phil. og lektor emeritus i Historie og samfundsfag ved Aarhus Universitet. Tilknyttet diverse dagblade som skribent og anmelder. Har udgivet en lang række anmelderroste bøger som bestselleren "Det demente samfund" (2014) og "Liberalismens vildfarelser" (2021).

Dronningerne og kvinderne i den danske middelalder var mere stærke oghandlekraftige, end hvad mange tror. De var ikke blot giftefærdige skakbrikkeri små og store alliancespil, men i høj grad selvstændige aktører pålinje med mænd.Middelalderekspert og ph.d. Torben Svendrup kaster med bogen etnyt blik på de danske dronninger og magtfulde kvinder fra 900-tallet ogfrem til reformationstiden i 1500-tallet.Margrete Sprænghest Sambiria vandt den politiske kamp for atsikre sin søn, Erik Klipping, tronen – men havde svært ved at slippe magten,da hun først havde opnået den. Margrete 1. skabte Kalmarunionen,regerede over hele Norden i 23 år og bevarede magten til sin død i 1412.Hendes søn, Oluf, og senere hendes fostersøn, Erik, blev konger af navn,mens hun var regent af gavn.Bogens historiske portrætter af både kendte og mindre kendte dronningerog magtfulde kvinder viser, hvordan de formåede at bryde igennem denoverordnede patriarkalske samfundsstruktur. Det middelalderlige samfundgav dem muligheden, bl.a. fordi kirken havde et positivt kvindebillede.Kvindernes og dronningernes muligheder forsvandt imidlertidbrat med indførelsen af reformationen og et mere konservativt syn påkønsroller.

Gennemresearchet bog om nutidens og fremtidens politiske alliancer og handelsnetværkerTrump, Brexit, Ruslands annektering af halvøen Krim og USA's handelskrig med Kina - den daglige nyhedsstrøm er fuld af dramatiske politiske begivenheder, der sætter spørgsmålstegn ved status quo. Verden er i opbrud, men er den virkelig så kaotisk, som den ved første øjekast ser ud?Den internationalt anerkendte historiker Peter Frankopan, forfatteren til Silkevejene, er tilbage med en ny, gennemresearchet bog om nutidens og fremtidens handelsruter og diplomatiske forbindelser. I bogen anlægger han et originalt globalt perspektiv på nutidens politiske udfordringer og argumenterer for, at det, der kan ligne kaos og fragmentering, i virkeligheden er tegn på vedvarende forandring.For selv om den gamle verden med Europa og USA i centrum mister indflydelse, er en ny global verdensorden ved at samle sig i dens sted. En verdensorden, der trækker tråde tilbage til middelalderens sagnomspundne handelsrute Silkevejene i Centralasien, og som endnu en gang sætter Mellemøsten og Asien i centrum af den politiske udvikling.Peter Frankopan, født 1971, er en af Englands førende historikere og forfatter til den internationale bestseller Silkevejene. En ny verdenshistorie (da. 2017). Han er professor i global historie og leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University.

Bono om kampen for at overgive sig til troen, musikken og kærlighedenSom en af de mest ikoniske musikere i vor tid har Bono allerede fået sin karriere omfattende dokumenteret. I SURRENDER skriver han imidlertid for første gang selv om sit bemærkelsesværdige liv og dem, han har delt det med. Med sin unikke stemmeføring bringer Bono os fra sin opvækst i Dublin, hvor han som 14-årig pludselig mistede sin mor, til U2’s usandsyn­lige vej mod at blive et af de mest indflydelsesrige rockband i verden og 20 års engagement i kampen mod AIDS og ekstrem fattigdom. Med åbenhjertig selvindsigt og befriende humor slår Bono dørene op til sit liv – og til den familie, de venner og den tro, som har støttet, udfordret og formet ham.Undertitlen på SURRENDER, ”40 sange, én historie”, hentyder til bogens 40 kapitler, som alle er opkaldt efter en af U2’s sange. Derudover har Bono fremstillet 40 originale tegninger til SURRENDER.Bono om SURRENDER: ”Da jeg begyndte at skrive bogen, var det mit ønske at gå i detaljer med det, jeg hidtil kun havde skitseret i sange. Med mennesker, steder og begivenheder i mit liv. Surrender (dansk: overgivelse) er et ord, der be­­tyder meget for mig. Når man som jeg voksede op i 1970’­ernes Irland med (i musikalsk forstand) knyt­næverne fremme, lå det ikke lige for at skulle overgive sig. Jeg nøjedes med at kredse om ordet, indtil bogen tog form i mine tanker. At skulle overgive sig kræver ydmyghed, og det kæmper jeg stadig med. I bandet, i mit ægteskab, i min tro og i mit liv som politisk aktivist. SURRENDER er histo­rien om en pilgrims vandring på stedet ... Med en del morskab på vejen.“BONO, født Paul David Hewson, har sammen med U2 fyldt stadioner i fire årtier. De har solgt 170 millioner plader og vundet 22 Grammyer samt talrige andre priser, heriblandt The Freedom of the City of Dublin og Amnesty Internationals Ambassadors of Conscience. Han bor i Dublin sammen med sin kone, Ali, og deres fire børn. SURRENDER er hans første bog.

Et forsvar for ungdommens ret til håb og mening ”Min generation er en af de mest privilegerede generationer, historien har kendt, og samtidig slår vi alle rekorder, hvad angår psykiske lidelser og diagnoser. Vi har ganske svært ved at skaffe mening og fylde til vores tilværelse.”Sådan indleder Søren Thomsen sin undersøgelse af, hvorfor nutidens ungdom har ”ondt i livet”. Med sin gode ven N.F.S. Grundtvig i hånden tager forfatteren livtag med de negative tendenser. På den ene side er fremtiden begrænset: Klimaforandringernes truende ødelæggelse sætter sig som angst i menneskers sind, og denne angst forstærkes af mediernes og politikernes kriseretorik. På den anden side mistænkeliggøres vores fortid: Revisionister fokuserer på historiens fejltrin, og aktivister vælter statuer i solidaritetens navn. Samtidig lider vi af et udpræget positivt menneskesyn, hvor det enkelte individ stilles til ansvar for alt for meget. I dette vakuum er mennesket fanget i nuet uden udsigt til hverken fortiden eller fremtiden. En tilstand, der kan føre til trøstesløshed og angst. Denne debatbog slår på tromme for, at dommedagsscenarierne og destruktionen af historien modereres. Der er brug for en ny erkendelse af, at mennesket med Grundtvigs ord er udspændt mellem frygt og håb, og at der er grænser for, hvad det enkelte menneske kan og bør stilles til regnskab for. Søren Thomsen, født 1996, er stud.theol. på Aarhus Universitet. Vinder af Kristeligt Dagblads Forlags debatbogskonkurrence 2022 med denne bog.

Ud af Anden Verdenskrigs ruiner voksede en ny verdensorden med Sovjetunionen på den ene side og USA og Vesteuropa på den anden. Spændingerne mellem øst og vest udviklede sig hurtigt til en kold krig, der splittede Europa og satte sit dystre præg på verden i anden halvdel af det 20. århundrede. For Stalin blev Den Kolde Krig et magtinstrument, hvormed han kunne fastholde Sovjetunionens og Østeuropas befolkninger i et jerngreb af overvågning, kontrol og terror. De sovjetiske magthavere havde brug for en ydre fjende for at kunne opretholde et indre pres. Stalins død bragte forhåbninger om tøbrud, men hurtigt faldt temperaturen igen, da en række opstande i Østeuropa brutalt blev slået ned en for en af hans efterfølgere. Med stor viden og indlevelse udfolder Samuel Rachlin Den Kolde Krigs forløb og vigtigste begivenheder fra Anden Verdenskrig til Berlinmurens fald. Bogen igennem spejles fortællingen i Rachlins personlige historie, først gennem hans forældre og søskende, der blev deporteret til Sibirien under Stalin i 1941, og siden gennem hans egen tid som DR-korrespondent i Moskva. DEN KOLDE KRIG er for længst afviklet og ved at blive fjern fortid for unge generationer. Men de magtmidler, der blev udviklet af Sovjetunionens ledere, er igen kommet i brug i Rusland, mens arven fra Stalin på ny trækker streger ned gennem Europa. SAMUEL RACHLIN, født 1947 i Sibirien i en tvangsdeporteret dansk-litauisk familie. Som journalist blev Samuel Rachlin den første Moskvakorrespondent for Danmarks Radio og siden den første nyhedsvært på TV2. Samuel Rachlin er i dag kommentator i danske og internationale medier og forfatter af en række bøger – senest "Jeg, Putin" (2014), som Berlingske gav 5 stjerner og Weekendavisen kaldte „en glimrende afdækning af Vladimir Putins ideologiske genoprustning.“

UD AF ANDEN VERDENSKRIGS RUINER voksede en ny verdensorden med Sovjetunionen på den ene side og USA og Vesteuropa på den anden. Spændingerne mellem øst og vest udviklede sig hurtigt til en kold krig, der splittede Europa og satte sit dystre præg på verden i anden halvdel af det 20. århundrede.For Stalin blev Den Kolde Krig et magtinstrument, hvormed han kunne fastholde Sovjetunionens og Østeuropas befolkninger i et jerngreb af overvågning, kontrol og terror. De sovjetiske magthavere havde brug for en ydre fjende for at kunne opretholde et indre pres. Stalins død bragte forhåbninger om tøbrud, men hurtigt faldt temperaturen igen, da en række opstande i Østeuropa brutalt blev slået ned en for en af hans efterfølgere.Med stor viden og indlevelse udfolder Samuel Rachlin Den Kolde Krigs forløb og vigtigste begivenheder fra Anden Verdenskrig til Berlinmurens fald. Bogen igennem spejles fortællingen i Rachlins personlige historie, først gennem hans forældre og søskende, der blev deporteret til Sibirien under Stalin i 1941, og siden gennem hans egen tid som DR-korrespondent i Moskva.Den Kolde Krig er for længst afviklet og ved at blive fjern fortid for unge generationer. Men de magtmidler, der blev udviklet af Sovjetunionens ledere, har Putin taget i brug igen i Rusland, mens arven fra Stalin på ny trækker streger ned gennem Europa.BAG DEN KOLDE KRIGS TÅGER udkom første gang i 2016 og udsendes nu i en ny udgave med et opdateret forord.SAMUEL RACHLIN, født 1947 i Sibirien i en tvangsdeporteret dansk-litauisk familie. Som journalist blev Samuel Rachlin den første Moskvakorrespondent for Danmarks Radio og siden den første nyhedsvært på TV2. Samuel Rachlin er i dag kommentator i danske og internationale medier og forfatter af en række bøger – senest Jeg, Putin (2014), som Berlingske gav 5 stjerner og Weekendavisen kaldte „en glimrende afdækning af Vladimir Putins ideologiske genoprustning“, samt Folket og magten (2017/2020) om populisme.

Mærk håbets mulighederEn legendarisk forsker. En livslang kamp for naturen. Et bestandigt ønske om håb.Den verdenskendte forsker Jane Goodall har brugt sit liv på at gøre opmærksom på menneskets indflydelse på vores planet. Hendes berømte møder med vilde chimpanser i Tanzania i 1960’erne og siden hendes utrættelige kamp for miljøet har gjort, at hun betragtes som en gudmor for den nye klimabevidsthed."Håbets bog" bygger på Goodalls viden, som er opsamlet gennem et liv dedikeret til naturen, og viser os, hvordan vi kan finde styrke til at håbe i en verden af kriser: klimatruslen, pandemien og krige. Især klimaforandringerne har Goodalls bevågenhed. Selv har forfatteren et bestandigt håb for kloden og menneskeheden. Gennem samtaler med medforfatter Douglas Abrams viser hun læseren en konstruktiv vej fremad gennem kriserne, hvor vi hver især kan skabe ny grobund for at mærke håbet i en verden, der til tider kan synes håbløs.Jane Goodall, født 1934, er grundlægger af Jane Goodall Institute og er fredsambassadør i FN-regi. Hun er ph.d. fra Cambridge og æresprofessor ved en række universiteter, og hun er en af de mest anerkendte naturforskere i verden.Douglas Abrams, 1967, er forfatter, redaktør og litterær agent. Ud over at være medforfatter på "Glædens bog" med Dalai Lama og Desmond Tutu har han arbejdet med andre Nobelprisvindere, herunder Nelson Mandela, Jody Williams og Elizabeth Blackburn.“En sand helt.” Greta Thunberg “En af de mest indflydelsesrige og vigtige foregangskvinder på planeten. Jane bruger nærmest hver dag på at sprede optimisme og gøre folk i hele verden bevidste om Jordens problemer. Hendes kraftfulde budskab er at beskytte hver enkelt levende skabnings indbyggede rettigheder, at give håb til kommende generationer og at slå til lyd for et presserende opråb mod den største miljømæssige trussel: klimaforandringerne.” Leonardo DiCaprio

“Lad os øve os på at dække bord til nogle ekstra!” Dette er hovedbudskabet i forfatter og tidligere biskop Per Arne Dahls nye bog.Gæstfrihed er verdens håb. Med gæstfrihed åbner vi os for den endnu ukendte og giver plads til mennesket. Dybest set er vi alle flygtninge i verden og afhængige af andres godhed og evne til at medtage os i fællesskaber. Hvordan kan man blive bedre til at rækkehånden frem mod folk, som er ensomme? Hvordan kan vi hver især bidrage til et varmere og mere inkluderende samfund?I Gæstfrihedens kraft undersøger tidligere biskop og sjælesørger Per Arne Dahl gæstfriheden som grundlæggende menneskeligt vilkår i en personlig fremstilling med citater fra litteratur og Bibelen samt egne oplevelser.Per Arne Dahl, født 1950, er teolog, forfatter og tidligere biskop i Tønsberg, Norge. Han har som præst arbejdet med sorg, herunder med de pårørende til tragedien på Utøya i 2011 og som leder af Institut for Sjælesorg på behandlingsstedet Modum Bad.

Selvstændig opfølger til den internationale bestseller Uortodoks, bogen bag hitserien på NetflixDeborah Feldman fortalte i sin første erindringsbog, Uortodoks, den uafrystelige historie om at vokse op i et hasidisk miljø i Williamsburg, New York. De sekteriske traditioner og skikke var dybt forankret i en gren af ultraortodoks jødedom, som voksede ud af asken efter holocaust. Alle hensyn angik slægtens overlevelse på bekostning af det enkelte individ. Som 23-årig brød Deborah ud af et dysfunktionelt ægteskab for at forfølge drømmen om at læse på universitetet og kunne leve som et frit menneske. Exodus fortæller om de berusende og dilemmafyldte første år efter hovedpersonens exit fra sekten. Hun kan endelig folde sig ud som den mor, hun gerne vil være, samtidig med at hun skal falde ind i billedet som studerende med et intellekt og en ung kvinde med en krop. For at forstå sin familiehistorie og lede efter en gyldig identitet rejser hun til det Østeuropa, hendes bedsteforældre på mirakuløs vis slap ud af under Anden Verdenskrig. Videre i blandt andet Frankrig og Berlin møder hun jævnaldrende unge med helt andre fortællinger, der inspirerer hende til at finde en vis ro i sit nye liv. Opvæksten slipper ikke sit tag i hende, men udgør heller ikke længere hele fortællingen om Deborah Feldman. Deborah Feldman, født 1986, voksede op i en ultraortodoks jødisk sekt i New York. Bøgerne Uortodoks og Exodus er baseret på egne oplevelser og erfaringer. Forfatteren bor og arbejder i Berlin.

Asia Bibi er på mange måder en typisk pakistansk kvinde fra landet. Hun er gift og mor til tre børn. En dag under hårdt markarbejde i brændende sol kom hun ved en fejl til at drikke vand af samme glas som en muslimsk kvinde. Det udløste et ramaskrig, for Asia Bibi er kristen – en minoritet, som ofte udsættes for forfølgelse i den islamiske republik. I 2010 blev Asia Bibi dømt til hængning. Anklagen lød på blasfemi. Asia Bibis usædvanligt hårde skæbne vakte international opsigt blandt politikere, journalister, hjælpeorganisationer og andre sympatisører, som kæmpede for hendes frihed. Efter ni år i en ussel dødscelle, hvor hovedpersonen ingen kontakt havde med sine børn, blev hun endelig frigivet."Dødsdømt" er en nøgtern, men gribende fortælling om Asia Bibis lange vej til frihed. Hun er nu genforenet med sin familie i Canada og kan aldrig vende tilbage til Pakistan. Bibis personlige historie involverer en kamp for især pigers og kvinders ret til skolegang, selvbestemmelse over eget liv – herunder religionsfrihed.Asia Bibi har fortalt sin historie til journalist og forfatter Anne-Isabelle Tollet. Tollet arbejdede i mange år som korrespondent i Pakistan og var fra 2010 frontkæmper for Asia Bibi.

”Kunstverdenens Indiana Jones”Daily TelegraphI den hemmelige kunstverden, hvor kunst sælges illegalt og med stor personlig risiko, går rygtet om, at et glemt nazistisk kunstværk er dukket op. Der er tale om et gigantisk værk af bronze: Skridtende heste – et af Hitlers yndlingsværker, som prydede Rigskancelliet under hans styre og på mystisk vis forsvandt under kampene om Berlin i 1945. I mange år var man sikker på, at det blev ødelagt under bombningen af byen. Med livet som indsats kaster den hollandske kunstdetektiv Arthur Brand sig ind i kampen for at få vished om, hvad der er sket med kunstværket. Hurtigt bliver det klart, at de involverede parter ikke skyr nogen midler i deres jagt på hestene. Brand støder i den illegale underverden på nynazister, rigmænd og tidligere KGB-agenter. Og findes hestene mon alligevel?Bogen er mere end en nervepirrende og levende skrevet pageturner. Den er en påmindelse til læseren om, at nazismen ikke døde med Hitler. At vi lever i en verden, der har rod i verdenskrig og jerntæppe.Arthur Brand er fra Holland og en af verdens førende kunstdetektiver. Han optræder blandt andet i tv-dokumentarserien De Kunstdetective, hvor man følger ham opklare mysterier i kunstverdenen.

Kristeligt Dagblad udkom første gang den 1. oktober 1896 og indledte dermed foreløbig 125 års protest mod vedtagne sandheder og en frit svævende tidsåndKampen om masserne var stor i 1800-tallets sidste halvdel. Den politiske og religiøse vækkelse løb landet over. Det unge demokratis partier forstod hurtigt, at et af de væsentligste midler var dagspressen.Da den radikale avis Politiken i 1893 sendte stjernereporteren Henrik Cavling til Harboøre for at dække en tragisk drukneulykke, følte mange vestjyder og kirkeligt orienterede sig imidlertid misforstået og taget som gidsel i jagten på sensationslystne overskrifter. Men kunne et dagblad overhovedet kalde sig kristeligt? Stor var skepsissen langt ind i grundlæggernes rækker, men behovet for en egen stemme i offentligheden var større.Kristeligt Dagblad var fra begyndelsen uafhængig af partipolitik, men bestemt ikke uden holdninger og synspunkter. Den har altid været forankret i København, men er samtidig det dagblad, som når bredest ud i hele Danmark. Avisen har for længst overhalet adskillige konkurrenter og minder dagligt langt over 100.000 læsere om, at mennesket ikke kun har brug for nyheder og underholdning, men også for ånd og oplysning.Jes Fabricius Møller, født 1966, er historiker, dr.phil., og lektor på Københavns Universitet, Kongelig ordenshistoriograf samt klummeskribent i Kristeligt Dagblad. Han har skrevet adskillige bøger og medvirket i flere tv-programmer.

Bevægende og poetiske erindringer om at forsone sig med fortidenMirjam Capelle er blevet mor igen i en moden alder – til datteren Esther. Hun har nu fire børn, er gift og har egen psykologpraksis. Det ser lykkeligt ud, men under overfladen trænger mørket sig på: erindringer om en barndom fuld af mørke hemmeligheder. Erindringer fra et liv med en jødisk mor, der var tydeligt mærket af krigen, og en far, der distancerede sig mere og mere fra familien. Erindringer, der blander sig med drømme om kz-fanger uden mulighed for at overleve. Min sjæls vandmærke er en samling sanselige og levende slægtserindringer. I glimt oprulles fortiden, både den personlige og familiens, som har været med til at forme Mirjams liv. I 1904 flygter familien til København fra de frygtede pogromer i Polen, hvor russerne terroriserede det jødiske mindretal. I 1943 tager moren med sine forældre – men uden sin lillebror på 1 år – flugten til Sverige som 8-årig midt i krigens rædsler. Under 2. verdenskrig dør et ufatteligt antal jøder i Hitlers grusomme lejre, men Mirjams oldefar overlever. Forfatteren fortæller sin egen og slægtens historie via familiens stærke kvinders øjne.Gennem slægtserindringerne løber tro og tvivl som to tråde, der er uløseligt forbundne. En fortid og en barndom med stærke jødiske bånd løber ud i en ungdom uden den store tiltro til tro. Mens hun er i 50’erne lader Mirjam sig døbe som kristen og finder en ny form for ro.Min sjæls vandmærke er Mirjam Capelles stærke, poetiske og dybt personlige debut om at forlige sig med fortiden og være taknemmelig – trods alt. En fortælling om, hvordan forsoning er mulig og kan lede til nyt håb, selv når livet ser sort ud. Mirjam Capelle (f. 1966) er uddannet psykolog med egen praksis og mor til fire børn. Min sjæls vandmærke er hendes debut som forfatter. Citat fra bogen: ”Min nysgerrighed er vakt. Hvad mon min mor har på programmet? Jeg sætter mig til rette i sofaen, mens hun tænder for fjernsynet. På Danmarks Radio, der består af en enkelt kanal, starter en sort-hvid film. En dokumentar fra gamle dage. Først forstår jeg ikke de billeder, der løber hen over skærmen. Mennesker samlet i store grupper med oppakning omkring sig. Kvinderne med tørklæder bundet om hovederne, børnene med tykke frakker på. De er udendørs. Nogen sidder på jorden. I baggrunden er der togvogne. Ved synet af det, der videre kommer, stivner jeg. Kroppe stablet i bunker, mennesker med unaturligt store, mørke øjne, køjesenge med udhungrede hoveder, der kigger frem.”

Asia Bibi er på mange måder en typisk pakistansk kvinde fra landet. Hun er gift og mor til tre børn. En dag under hårdt markarbejde i brændende sol kom hun ved en fejl til at drikke vand af samme glas som en muslimsk kvinde. Det udløste et ramaskrig, for Asia Bibi er kristen – en minoritet, som ofte udsættes for forfølgelse i den islamiske republik.I 2010 blev Asia Bibi dømt til hængning. Anklagen lød på blasfemi. Asia Bibis usædvanligt hårde skæbne vakte international opsigt blandt politikere, journalister, hjælpeorganisationer og andre sympatisører, som kæmpede for hendes frihed. Efter ni år i en ussel dødscelle, hvor hovedpersonen ingen kontakt havde med sine børn, blev hun endelig frigivet.Dødsdømt er en nøgtern, men gribende fortælling om Asia Bibis lange vej til frihed. Hun er nu genforenet med sin familie i Canada og kan aldrig vende tilbage til Pakistan.Bibis personlige historie involverer en kamp for især pigers og kvinders ret til skolegang, selvbestemmelse over eget liv – herunder religionsfrihed.Asia Bibi har fortalt sin historie til journalist og forfatter Anne-Isabelle Tollet. Tollet arbejdede i mange år som korrespondent i Pakistan og var fra 2010 frontkæmper for Asia Bibi.

”Senere sad jeg på armen af en af de voksne og så fra dagligstuevinduet hos min mormor og morfar, at tyske soldater kom gående – og som min far sagde: ’De kom kørende hertil, men måtte gå hjem!’” Ingelise Schmidt, 4 år under Befrielsen, boede i Struer Danmark blev atter frit den 4. maj 1945. Men hvordan blev Befrielsen oplevet af den helt almindelige dansker? Befrielsen i glimt er baseret på en række bidrag, som Kristeligt Dagblad opfordrede læserne til at skrive i anledning af jubilæumsåret for Befrielsen foråret 2020. 75 af disse breve, hvoraf nogle ikke nåede avisens spalter, præsenteres her samlet i bogform. Befrielsen forløb forskelligt i de forskellige egne af landet, hvilket historiker Sine Maria Vinther beskriver i bogen. I København var glædesrusen euforiserende, og gaderne summede af jublende mennesker – mens der i den østjyske by Odder var en knugende stemning. Her nægtede den tyske kommandant at kapitulere og truede byens borgere med henrettelse, hvis de flagede med Dannebrog. På Bornholm blev Befrielsen først en realitet den 5. april 1946 efter sovjetisk besættelse og sønderbombning af Rønne og Nexø. Bidragyderne til bogen var børn eller unge på befrielsestidspunktet. De udtrykker den uforbeholdne glæde ved frihedens sus, de oplevede i selskab med familie og venner. Men også dystre toner sniger sig ind, idet glæden blev blandet med forvirring og deciderede kampe mellem tyskere og danskere i kølvandet på frihedsbudskabet – ligesom jagten på stikkere og ydmygelsen af ”tyskerpigerne” chokerede.Bent Melchior, tidligere overrabbiner, har skrevet et personligt forord til bogen. Han flygtede med sin familie til Sverige i 1943 på grund af jødeforfølgelserne og vendte først hjem igen efter Befrielsen.

Kan man være stærk og sårbar på samme tid? Ja, mener den tidligere biskop og forfatteren bag "Sårbarhedens kraft", Per Arne Dahl.Fra den ene dag til den anden blev Per Arne Dahl døv på det ene øre og fik samtidigt kraftig tinnitus. Plagen var så stor, at han ikke kunne fortsætte sit arbejde som biskop. Men de pludselige livsforandringer fik ham også til at indse, at han ikke havde et sprog for at tale om sårbarheden. Livet havde indtil da lært ham, at man ikke skal være svag. At man ikke skal lade sig mærke med noget, men løfte hovedet og komme videre, når livet rammer én, hvor det gør ondt. Derfor var det svært at føle sig magtesløs; ikke at kunne gøre de ting, han plejede.Dahl måtte lære at forholde sig til sin egen sårbarhed og opdagede, at han fandt en styrke i den. Fandt mod i at være åben omkring den og bede om hjælp.Dahl har gennem sit virke som præst arbejdet med mennesker, der har det svært. Bogen er tænkt som en håndsrækning til dem, der føler sig alene med sin sårbarhed og skjuler den; det være sig sorg, sygdom eller noget helt tredje. Hans budskab er, at man er mere end blot sin sårbarhed, og at det kan være styrkende at acceptere den og leve videre med den. Det kan gøre os klogere at acceptere forandringer i livet og tage dem til os.Bogen består af korte kapitler, som indeholder vers, lignelser, fortællinger og eksempler hentet både i litteratur og populærkultur. Den indkredser det sprog, der kan tale om sårbarhed i et samfund, som det kræver ganske meget styrke at leve i.Per Arne Dahl (født 1950) er teolog, forfatter og tidligere biskop i Tønsberg, Norge. Han har i sit arbejde som præst arbejdet med sorg, herunder med de pårørende til tragedien på Utøya i 2011 og som leder af Institut for Sjælesorg på behandlingsstedet Modum Bad. På dansk er tidligereudkommet "At rejse sig efter en rystelse", 2011.

En række kontroversielle partier og politikere har fra Rusland over EU-landene til USA de seneste år vendt op og ned på den globale verdensorden, mens begreber som ”fake news” og ”alternative fakta” er blevet en del af mediernes ordforråd. Journalist og mangeårig korrespondent Samuel Rachlin undersøger i sin nye bog populismens væsen. Hvad kendetegner populisme? Hvordan tænker en populist? Er der sammenfald mellem tilsyneladende vidt forskellige politiske mål? Og er der noget at være bange for? Samuel Rachlin har boet i både Moskva og Washington – de to epicentre for rystelserne i global politik – og kender magtens institutioner fra tæt hold. Veloplagt og skarpt beskriver han den moderne politiske verdensorden og sætter tidens tendenser i historisk perspektiv. Populismens rødder går blandt andet tilbage til bevægelser i USA og i Rusland i det 19. århundrede. Populisme er dog ikke en uforanderlig, dogmatisk ideologi, men en tilpasningsdygtig gople; et ideologisk bløddyr, der kan tage form efter omgivelserne og det rum, den udfolder sig i. Som fænomen driver den gennem vælgerhavet, parat til at indfange og brænde sine ofre. Det bedste værn mod populisme er kritisk tænkning. For at kunne stå imod manipulation må vi kunne identificere populisme, når vi ser den. Det bliver lettere med Samuel Rachlins skarpe analyse af spillet mellem folket og magten. SAMUEL RACHLIN, født 1947, er journalist, kommentator i danske og internationale medier og forfatter til flere bøger om særligt Rusland, senest "Jeg, Putin" og "Bag den kolde krigs tåger". Som journalist blev Samuel Rachlin den første Moskvakorrespondent for Danmarks Radio og siden den første nyhedsvært på TV2. Han har efterfølgende bl.a . været ansat i Verdensbanken i Washington, hvor han også bor i dag.

Ny udgave af 112 gribende afskedsbreve fra danske frihedskæmpere. Nyt forord af Per Stig MøllerUnder Anden Verdenskrig blev 112 frihedskæmpere dømt til døden ved tysk krigsret. Mange fik lov at skrive et afskedsbrevtil deres nærmeste i de sidste timer inden døden. Fælles for brevene er, at de er stærke og rørende, præget af erkendelsen af, at prisen for ikke at handle mod nazisterne ville have været større end den, de nu står over for.Ligene af de henrettede frihedskæmpere fandt man efter befrielsen gravet ned i Ryvangen, Østerbro. I dag står der bronzekopier af de pæle, hvortil de dødsdømte var fastbundet, før de blev henrettet, på stedet, der er en del af Mindelunden. Kort efter krigens afslutning blev frihedskæmpernes afskedsbreve samlet og udgivet under titlen De sidste timer. Denne bog udkom i ny udgave igen i 2012 og genudgives nu i anledning af 75-året for Danmarks befrielse i 2020.Drenge, I Drenge, som døde I tændte for Danmark i dybeste MulmEn lysende Morgenrøde.-Kaj MunkSidste Kys, sidste Haandtryk.Farvel, alt godt ønskes jer.Vi længes efter Fred.Farvel alle.-Marius Friil, henrettet i Ryvangen den 29. juni 1944Kære Mor!Jeg er sammen med Jørgen, Niels og Ludvig i Dag blevet stillet for en Krigsret. Vi blev dømt til Døden. Jeg ved, du er en stærk Kvinde, og at du vil tage dette, men hører du, det er ikke nok, at du tager det, du skal ogsaa forstaa det. Jeg er kun en lille Ting, og min Person vil meget snart være glemt, men den Idé, det Liv, den Inspiration, der fyldte mig, vil leve videre.-Kim Malthe-Bruun, henrettet i Ryvangen den 6. aptil 1945

I 2020 fejres 250-året for Ludwig van Beethovens fødsel. Få komponister har haft så stor betydning for musikhistorien og inspireret så mange musikere. Den anerkendte musikkritiker Peter Dürrfeld giver i BEETHOVEN: DEN SYMFONISKE MESTER en grundig indføring i komponistens vigtigste værker med hovedvægt på hans ni symfonier, der er nøglen til at forstå mesteren og hans musik.Ligesom Wolfgang Amadeus Mozart var Beethoven et musikalsk vidunderbarn. I dag kender de fleste ham som den stædige mand, der insisterede på at dirigere sine egne værker, længe efter at han havde mistet hørelsen. Den dårlige hørelse forhindrede dog ikke Beethoven i at komponere musik, og han efterlod sig et enormt og alsidigt musikalsk korpus mellem wienerklassicisme og romantik. BEETHOVEN: DEN SYMFONISKE MESTER skildrer mennesket ud fra de berømte ni symfonier. Bogen er en inspirerende introduktion skrevet direkte til et dansk publikum og hjælper både uerfarne og mere garvede lyttere med at finde vej i Beethovens musikalske univers.PETER DÜRRFELD, født 1942, har årtiers erfaring med at formidle klassisk musik til et dansk publikum. Siden 2011 har han været musikanmelder for Kristeligt Dagblad, og han er forfatter til en lang række bøger om klassisk musik, herunder Den lille Carl Nielsen (2017), 117 symfonier (2016) og Den lille Mozart (2005).