Bøger udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag

Pragtværk om nyere dansk kirkekunst i anledning af reformationsjubilæet 2017 skrevet af landets førende kunstkritikere. Redigeres af teolog, kunsthistoriker og forfatter Lisbeth Smedegaard Andersen og biskop emeritus Karsten Nissen.Kunsten og kirken har talt sammen i 2000 år. Til nogle tider frugtbart, til andre tider anstrengt, men de har aldrig kunnet slippe hinanden. I modsætning til andre af tidens reformatorer tillod Martin Luther kirkekunst, hvis den havde et forkyndende element. De protestantiske kirkerum er derfor oftest udsmykket med altertavler og anden kunst. I Danmark er traditionen for at lade moderne kunstnere udsmykke kirkerum stærk og levende."En åben dør, som ingen kan lukke" undersøger forbindelserne mellem den lutherske teologi og nogle af vore stærkeste udtryk for moderne kirkekunst. Gennem lutherske kernebegreber som fx nåde, den direkte adgang og menigheden får tolkningen af de respektive værker nye dybder.Bogen viser og beskriver værker af vores fremmeste kirkekunstnere, heriblandt Peter Brandes, Maja Lisa Engelhardt, Erik Heide, Søren Ulrik Thomsen, Arne Haugen Sørensen, Bjørn Nørgaard og Erik A. Frandsen.

I april 2016 ville Johannes Sløk være blevet 100 år, og i den anledning udgives en revideret og udvidet udgave af Kjeld Holms bog fra 2007 om tænkeren og teologen Johannes Sløk og et venskab for livet. Johannes Sløk (1916-2001) var en af de fire Aarhus-teologer og betragtes som en af sin generations største intellektuelle. Han var professor i teologi og grundlagde i 1967 Institut for Idehistorie; han var en kras debattør, en blændende underviser og formidler og ikke mindst afholdt mentor for unge studerende som Jan Lindhardt og Kjeld Holm, der senere skulle gøre sig gældende. Om forfatteren Kjeld Holm, født 1945, er teolog, idehistoriker og debattør. Indtil 2015 var han biskop over Aarhus Stift.

Alle de bedste bibelhistorier fortalt for børn i alderen 3 til 6 år.I denne flotte børnebibel til de mindste fortæller biskop Steen Skovsgaard sjovt og i børnehøjde de bedste fortællinger fra bibelen. Alle de kendte historier er med: Fra Adam og Eva, Moses med de ti bud og Daniel i løvekulen til Jesu fødsel julenat, påsken, den barmhjertige samaritaner og alle de andre store lignelser.Alle historier er illustreret med varme og sjove tegninger af Gill Guile.STEEN SKOVSGAARD er kendt for at kunne fortælle om kristendom og tro i et ligefremt og folkeligt sprog, så alle kan være med og føle sig inddraget. Han er biskop over Lolland-Falsters Stift og forfatter til en række bøger.

Martin Luther (1483-1546) har spillet en afgørende rolle i Europa mellem middelalderen og moderniteten. Som ung munk udfordrede han kejseren, kirken og paven, fordi han ønskede en universel forandring af kristendommen. Særligt afladstanken og præstevældet bød ham imod. Det lykkedes – trods kolossale sværdslag – ikke at reformere katolicismen.Som præst, professor og reformator svingede Luther krabasken over sin samtid med et svimlende arbejdsraseri, stor sans for alliancer og et polemisk talent af en anden verden. Han oversatte egenhændigt Bibelen fra ende til anden og skabte med protestantismen ikke bare en ny forståelse af kirke og kristendom, men også af samfundsindretning, familieliv og menneskesyn.Med stor indsigt og indlevelse beskriver Heinz Schilling mennesket og rebellen Luther som en aktør i et storslået drama om religion og dens rolle i en verden præget af store forandringer og opbrud."Intet mindre end fremragende ... En gave til den danske læseverden"WEEKENDAVISEN"Den rene lystlæsning ... Bør læses af enhver med interesse for Vestens historie" - 6 stjernerJYLLANDS-POSTEN"Heinz Schillings fremragende bog foreligger nu endelig på dansk"KRISTELIGT DAGBLAD

Dronningerne i den danske middelalder var mere stærke og handlekraftige, end man umiddelbart skulle tro. De var ikke blot giftefærdige skakbrikker i det store alliancespil, men i høj grad selvstændige aktører på linje med deres mænd, kongerne. Middelalderekspert og ph.d. Torben Svendrup kaster her for første gang lys på de danske middelalderdronninger og deres centrale betydning for danmarkshistorien. Margrete Sambiria, ”Sprænghest”, kæmpede og vandt den politiske kamp for at sikre sin søn, Erik Klipping, tronen – men havde svært ved at slippe magten, da hun først havde opnået den. Margrete den 1. skabte Kalmarunionen, regerede over hele Norden i 23 år og beholdt magten til sin død i 1412. Hendes søn, Oluf, og senere hendes fostersøn, Erik, blev konger af navn, mens hun var regent af gavn. De senmiddelalderlige dronninger Margrete, Philippa, Dorothea og Christine havde alle en udpræget sans for det politiske spil, ligesom Christian 2.s konkubine, Dyveke, og hendes mor, Sigbrit var med til at reformere riget i 1500-tallet; Sigbrit endda i rollen som uofficiel finansminister. Bogens historiske portrætter af både kendte og mindre kendte dronninger viser, hvordan de formåede at bryde igennem den overordnede patriarkalske samfundsstruktur. Det middelalderlige samfund gav mulighederne herfor, bl.a. fordi kirken havde et positivt kvindebillede. Kvindernes og dronningernes muligheder forsvandt brat med indførelsen af reformationen og et mere begrænset kvindesyn fra 1536.Torben Svendrup, født 1953, er ph.d. i middelalderhistorie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder "Når ræven vogter gæs", som var nomineret til Årets Historiske Bog i 2017, og "Kongelige mord i middelalderen", 2022. Optræder ofte som ekspert i tv-dokumentarer som fx "Ingemann og kongerækken".

Kunsten at finde håb og livsmod gennem trøst“I Om trøst skubber den sprudlende forfatter, professor og tidligere politiker Michael Ignatieff den kommercielle, overfladiske følelse væk og dykker ned i dens dybere vande.” THE NEW YORK TIMESNår vi mister en, vi elsker, når vi lider nederlag, eller når katastrofen rammer, leder vi efter trøst. Engang tilhørte trøstens sprog præster og filosoffer – nu er det næsten forsvundet fra vores sprog. I nyere tid har vi i Vesten i stadig stigende grad søgt svar på menneskelivets store prøvelser gennem videnskab, politik og psykologi.Hvordan trøster vi os selv og andre i en tid uden eller med begrænset tro? I en række levende portrætter af forfattere og kunstnere, der savner trøst – fra Paulus over Dante til Albert Camus – viser den internationalt anerkendte politiker, historiker og forfatter Michael Ignatieff os, hvordan disse i sorgens mørkeste stunder tager skæbnen på sig. Deres tanker kan inspirere til at genfinde håb og livsmod. Uden at forherlige livets tunge sider viser forfatteren, hvordan mennesket kan opleve et livgivende nærvær ved at åbne sig for kunstens, filosofiens, musikkens, kærlighedens og venskabets helende kraft. Bogen sætter nutidens kriser og eksistentielle udfordringer i perspektiv. Vi er ikke alene. Alle tider har haft deres kriser. Alle tider har haft brug for trøst. Michael Ignatieff, født 1947, er forfatter, historiker og tidligere leder af det canadiske Liberal Party og Edward R. Murrow professor for Press, Politics and Public Policy på Kennedy School of Government, Harvard University. Bosat i Wien og tidligere rektor for Det Centraleuropæiske Universitet. Om trøst er Michael Ignatieffs første bog oversat til dansk.

En konge, en kejser - og en ydmyg udsending Skal tro og samvittighed spille en rolle i fyrsters og lederes politiske handlinger? Dette eviggyldige dilemma, som i høj grad vækker genklang i vor tids internationale politik, blev skærpet i renæssancen i 1500-tallet, da de europæiske fyrster efter lutherdommens gennembrud blev enten protestantiske eller forblev katolske. Karl 5., hvis tysk-romerske kejserrige var enormt, modarbejdede energisk lutherdommen. Christian 3. havde gennemført den lutherske reformation i kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. For at afværge udenlandske trusler og opnå politiske gevinster valgte han at samarbejde med kejseren. Men i 1540’erne øgede kejseren presset mod de tyske lutheranere, hvilket kulminerede i religionskrig. Christian 3. fastholdt sin politik og nægtede at hjælpe sine tyske trosfæller. Som kongens gesandt til kejseren og de tyske rigsdage skulle den erfarne diplomat Peter Svave arbejde for denne linje. Under sine teologistudier i Leipzig havde Svave knyttet venskaber med Luther og Melanchthon – reformationens største skikkelser. Dr.theol. Martin Schwarz Lausten beskriver levende Svaves sidste rejser til de tyske rigsdage, hvor spændingerne mellem kejseren, de tyske lutheranere og Christian 3. nåede et dramatisk højdepunkt. Svave opnåede at opretholde freden med kejseren i en turbulent tid, hvor krig hørte til dagligdagen, og hvor Svave selv konstant var i konflikt med sin lutherske samvittighed. Bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af troens indvirkning på danmarkshistorien – og af diplomatiets veje og vildveje. Peter Svaves missioner belyser de højspændte konflikter mellem katolicisme og lutherdom i et Europa og et Danmark under forandring. Martin Schwarz Lausten, født 1938, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Biskoppen og jødeforfølgelserne (2020) og Den kirkelige genforening i 1920 (2020). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid.

Eksistentielle tanker og billedskøn inspiration til året 2023Maja Lisa Engelhardt er en yderst populær billedkunstner. Mange kender hendes kirkeudsmykninger, hvor hun demonstrerer en udsøgt sans for farver og materialer.Troens almanak 2023 har naturen og årstidernes skiften som udgangspunkt for billede og tekst – den natur og de årstider, som er en evig kilde til inspiration for kunstnerens eget arbejde. Maja Lisa Engelhardt har nøje udvalgt og sammensat materialet til hver uge – hendes egne værker og tekster indgår blandt et udvalg af især danske og nordiske digtere og malere. Lyset spiller for os en særlig rolle, og netop lyset får også en religiøs dimension, som læseren kan spejle sig i.Troens almanak 2023 er en brugsbog – en kalender, der viser månederne, ugerne og dagene med de kirkelige højtider. Bogen tegner også en vej gennem årets landskab, hvor ord og billeder giver mulighed for pauser og anledning til eftertanke.Selvstændig opfølger til den populære Troens almanak 2022 kurateret af Lisbeth Smedegaard Andersen. Velegnet som gavebog.Velillustreret.

De gamle breves hemmeligheder om krig og kærlighedI 1987 begår Peter Nejsums tyske morfar, Heinz, selvmord i en alder af 77 år. Han hænger sig uden varsel i huset på Frederiksberg, og det kommer som et uforklarligt chok for Peter, som var særligt knyttet til ham. Hvad var morfaren mon blevet indhentet af? Hvad var det, familien nok vidste, men ikke ville vide af?I 2020 dukker en kasse med gamle breve fra Heinz op på Peters mors loft. Peter og hans kone, Ulla, tager arkivkassen med til Leipzig for at træde i morfarens fodspor og forstå fortiden. Langsomt rulles et liv op, og de begynder at forstå, hvad der drev den dannede og åndfulde Heinz helt ud til grænsen – og over den.Heinz’ breve er skrevet til danske Inger, som er Peters mormor. Heinz og Inger møder hinanden for første gang i 1930 til en kostumefest i Leipzig, hvor de siden slår sig ned – hjulpet af Ingers højborgerlige familie. En stormende forelskelse fører til bryllup og barn; Heinz’ journalistiske karriere går strygende. Men pludselig bryder Anden Verdenskrig ud, og Heinz drager i krig på nazisternes side, mens Inger må rejse hjem til Danmark.Krigen sætter i mange år frem nye grænser for parrets kærlighed. Adskilt af krigen begynder parret en omfattende brevveksling. Heinz sender breve først fra østfronten, så vestfronten og siden fra sit krigsfangenskab i USA. Hans ord gennemtrænges af en længsel efter sin elskede og sin elskede datter – og en afmagt over for krigen. Heinz mærker nu de hårde konsekvenser af sine sympatier og sværmerier."Min morfars hemmeligheder" er et levende vidnesbyrd om at være efterkommer til en mand, der traf et valg, som fik fatale konsekvenser. Brevene og rejsen tvinger Peter til at revidere synet på sin morfar. Kan han også tilgive ham? Peter Nejsum og Ulla Bidstrup, begge født 1965, er teologer og forfattere. Bogen er baseret på Peters morfars historie.

xxx

Engang var Osmannerriget en af verdens største og vigtigste stormagter, men ved indgangen til Første Verdenskrig var riget i knæ. Internt var man plaget af uro, forfejlede reformer og en årelang konflikt med Italien samt nationalister på Balkan. Efter en tabt krig fødtes det moderne Tyrkiet.Ved krigens begyndelse lå også Rusland mod nord på spring for at splitte riget op sammen med Storbritannien og Frankrig. Da det stod klart, at osmannerne ikke længere kunne holdes ude af verdenskrigen, satte de deres lid til en alliance med Tyskland, og i 1915 rykkede fronten mellem de allierede og centralmagterne til Mellemøsten. I begyndelsen lykkedes det osmannerne at forsvare rigets hovedstad, Konstantinopel, blandt andet i det storstilede slag ved Gallipoli, men til sidst måtte riget bukke under. Ud af den følgende opsplitning voksede det moderne Tyrkiet.Allerede under krigen var den ungtyrkiske bevægelse begyndt at forberede en kommende nationalstat under sloganet ”Tyrkiet for tyrkerne” – med omfattende konfiskering af ejendom og etnisk udrensning af landets mindretal, først og fremmest armenierne. Den britiske historiker Eugene Rogan fremstiller med et væld af kilder konfliktens udvikling på begge sider af fronten i dette internationale storværk. På medrivende vis fletter han overvejelser og beslutninger på øverste niveau sammen med betydningen for de menige soldater og den civile befolkning - og giver et balanceret billede af en krig, hvis udfald har præget regionen lige siden.Eugene Rogan er professor i moderne mellemøsthistorie og leder af Mellemøstcentret ved Oxford University. Han har skrevet en række værker, bl.a. den internationale bestseller The Arabs, og hans bøger er oversat til flere sprog."Mesterligt"★ ★ ★ ★ ★ ★ Berlingske"Varmt anbefalet"- Information"Den første store samlede fremstilling på dansk om Osmannerriget under Første Verdenskrig er både aktuel historie og formidling på højt niveau"★ ★ ★ ★ ★ Claus Bundgård Christensen i Kristeligt Dagblad"Rogan skriver som de bedste engelske historikere gør - spændende, vidende og velunderbygget."- Weekendavisen

Den utrolige fortælling om Danmarks måske vigtigste kommunist på den internationale scene Den danske dekorationsmaler Georg Laursen var agent for både Lenin og Stalin. Han havde gennem det meste af livet sin gang i nogle af de mest hemmelighedsfulde dele af sovjetsystemet og Komintern. Hans arbejde fik på den måde væsentlig betydning for mange menneskeskæbner og en bred vifte af verdenskommunismens skjulte aktiviteter.Som barn var Georg Laursen stille og indadvendt, men i løbet af sin ungdom i begyndelsen af 1900-tallet blev han glødende kommunist. Hele sit voksenliv var han dedikeret til den kommunistiske sag, selv da han som medarbejder ved Kominterns hovedkvarter i Moskva må have haft et klart billede af Stalins terrormetoder. På nærmest mirakuløs vis undgik han selv de brutale udrensninger.Undervejs i sin karriere var han blandt andet hemmelig agent i Berlin. Her mødte han sit livs kærlighed, Elfriede, men blev også fængslet for spionvirksomhed og sad i månedsvis i det berygtede Moabitfængsel. Han bistod senere Komintern med at udarbejde strengt fortrolige karakteristikker af danske kommunister og andre politikere til de centrale arkiver i Moskva.AGENT FOR LENIN OG STALIN tegner et portræt af en tilsyneladende helt almindelig og indtil nu ukendt ung mand, der blev radikaliseret af en af sin tids ekstreme ideologier. Afdækningen af Georg Laursens skæbne bliver samtidig en fortælling om sovjetkommunismens samlede historie og dens skræmmende påvirkning af et Europa i opbrud.JULIE BIRKEDAL RIISBRO (f. 1981) er cand.mag. i Østeuropastudier fra Københavns Universitet. Arbejder som underviser og har blandt andet forelæst på Folkeuniversitetet. Har udgivet to forskningsbaserede artikler om Georg Laursen (2015, 2016). Er desuden forfatter eller medforfatter til adskillige andre artikler og bogbidrag om beslægtede emner, herunder ”Komintern og verdensrevolutionen – de første ti år” (2012).NIELS ERIK ROSENFELDT (f. 1941) er dr.phil. og fhv. universitetslektor. Førende ekspert i Sovjetunionens historie med en lang række anerkendte bøger bag sig, bl.a. Stalin. Diktaturets anatomi (2006), Lenin. En revolutionær fundamentalist (2008) samt, som medforfatter, Den røde underverden (2019). Modtager af H.O. Lange Prisen for fremragende forskningsformidling og Sven Henningsen Legatet for årets bedstedanske populærvidenskabelige bog inden for samtidshistorie, statskundskab og international politik.

21. juni 2020 – på Grønlands nationaldag – blev statuen af Hans Egede i Nuuk overhældt med rød maling. Siden har debatten bølget om statuen og den fortid, den repræsenterer. I 2021 er det 300-året for Egedes landgang i Grønland, hvor koloniseringen og kristningen af grønlænderne tog sin begyndelse. I 1921 inddrog Danmark hele Grønland under sig, mens grønlænderne for alvor begyndte at tage del i diskussionen om deres lands fremtid. Derfor er den tid relevant at se på som en brydningstid i de dansk-grønlandske relationer. Den personlige historieStemmer fra Grønland giver ordet til mennesker, der boede i Grønland i 1920’erne. Centralt står den fattige, tuberkuloseramte fisker Peter Gundel, som blev ven med den tilflyttede danske læge Jørgen Hvam, med hvem han førte en lang korrespondance. Rundt om Gundel står et righoldigt persongalleri af indfødte grønlændere og tilkomne danskere, mænd og kvinder, høj og lav.Med afsæt i kulturanalyse og samfundsteori kommer forfatteren helt tæt på almindelige menneskers ønsker, håb og drømme i en tid præget af kolossale samfundsændringer.Ingen helte og skurkeBogen fremstiller gennem både grønlandske og danske kilder nuancerne i de dansk-grønlandske relationer. Der er ingen helte eller skurke, og bogen vælger ikke side i debatten om, hvorvidt dansk kolonialisme i Grønland var god eller ond. Hverdagen, som den bliver filtreret gennem datidens stemmer, er mere nuanceret. Samtidig afmonterer kilderne myten om Danmarks og Grønlands ”fælles historie”. Grønland og Danmark delte ikke nogen fælles virkelighed, og de fortællinger og rationaler, som parterne har ageret ud fra, er forskellige. Det giver derfor bedre mening at tale om Danmarks og Grønlands forbundne historier. Heri ligger en vigtig erkendelse af, hvad relationen var og er – og i fremtiden har mulighed for at blive.Om forfatterenKirsten Thisted (f. 1957) er lektor, ph.d. og ansat ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Hun har siden 1980’erne forsket i grønlandsk litteratur samt i relationerne mellem Grønland og Danmark. Har blandt anet udgivet: Således skriver jeg, Aron (1999), Grønlandsforskning (red. 2005), From Oral Tradition to Rap. Literatures of the Polar North (red. 2011 med Karen Langgaard); Denmark and the New North Atlantic. Narratives and Memories in a Former Empire (red. 2020 med Ann-Sofie N. Gremaud).

Dramatiske og diplomatiske religionsmøder i kristendommens lange historie.Vi tror forskelligt I vores samfund møder tro andre former for tro. I Danmark er der stort fokus på, hvad islams indflydelse betyder for vores kristne grundværdier, og dette er afsættet for Tro versus tro. Vi tror forskelligt og på noget forskelligt. Det kan enten berige eller skabe usikkerhed og modstand, når tro møder tro. Vi kan blive bange for, at en anden tro end vores egen vil rive tæppet væk under vores livsformer og traditioner. Religionsmødets relevans Teolog og professor Peter Lodberg undersøger i bogen, hvordan kristendommen gennem 2000 år har mødt andre religioner. Det har været med forståelse, med foragt – og alt derimellem. Samtidig er religionen en del af samfundets instanser og derfor sammenvævet med politik og holdninger. Forfatteren diskuterer, hvordan totalitære ideologier som marxisme, maoisme og nazisme har været med til at forme religionsmøder. I vores tid er det bemærkelsesværdigt, at der tages mange initiativer til at fremme religionsdialogen mellem religiøse ledere. Disse skal fremme sikkerhed og samfundsmæssig stabilitet. Eksempelvis begyndte Folkekirkens biskopper at afholde regelmæssige møder med muslimske ledere efter Muhammedkrisen i 2005. Tro versus tro er en grundig og velskrevet fremstilling af religionsmøders historie og aktualitet med rig mulighed for at blive klogere på betydningen af begreber og traditioner. Peter Lodberg (f. 1958) er forfatter, teolog og professor ved Aarhus Universitet. Han har tidligere været generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp og bidraget til skabelsen af Danmarks Radios tv-serie ”1000 års tro”, hvori han også deltog. Bogen Danskernes tro gennem 1000 år (2016) udsprang af denne tv-serie.

”Senere sad jeg på armen af en af de voksne og så fra dagligstuevinduet hos min mormor og morfar, at tyske soldater kom gående – og som min far sagde: ’De kom kørende hertil, men måtte gå hjem!’” Ingelise Schmidt, 4 år under Befrielsen, boede i StruerDanmark blev atter frit den 4. maj 1945. Men hvordan blev Befrielsen oplevet af den helt almindelige dansker?Befrielsen i glimt er baseret på en række bidrag, som Kristeligt Dagblad opfordrede læserne til at skrive i anledning af jubilæumsåret for Befrielsen foråret 2020. 75 af disse breve, hvoraf nogle ikke nåede avisens spalter, præsenteres her samlet i bogform.Befrielsen forløb forskelligt i de forskellige egne af landet, hvilket historiker Sine Maria Vinther beskriver i bogen. I København var glædesrusen euforiserende, og gaderne summede af jublende mennesker – mens der i den østjyske by Odder var en knugende stemning. Her nægtede den tyske kommandant at kapitulere og truede byens borgere med henrettelse, hvis de flagede med Dannebrog. På Bornholm blev Befrielsen først en realitet den 5. april 1946 efter sovjetisk besættelse og sønderbombning af Rønne og Nexø.Bidragyderne til bogen var børn eller unge på befrielsestidspunktet. De udtrykker den uforbeholdne glæde ved frihedens sus, de oplevede i selskab med familie og venner. Men også dystre toner sniger sig ind, idet glæden blev blandet med forvirring og deciderede kampe mellem tyskere og danskere i kølvandet på frihedsbudskabet – ligesom jagten på stikkere og ydmygelsen af ”tyskerpigerne” chokerede.Bent Melchior, tidligere overrabbiner, har skrevet et personligt forord til bogen. Han flygtede med sin familie til Sverige i 1943 på grund af jødeforfølgelserne og vendte først hjem igen efter Befrielsen.

Befrielsen i maj 1945 var længe ventet og udløste lettelse, jubel og håb for fremtiden. Men hurtigt skulle der blive kamp om danskernes sjæle, for de gamle partier skulle vinde vælgerne tilbage inden det første folketingsvalg den 30. oktober. De store moralske debatter og dilemmaer kom hurtigt på dagsordenen: De politiske partier fremstillede sig i maj som en del af modstanden, men i eftersommeren begyndte de i partiaviserne og dagspressen at kritisere elementer i modstandsbevægelsen. Der lød også kritik af fiskerne, som havde sejlet jøderne over Øresund, men hvad vendte jøderne hjem til?Sommeren '45. Fra overmod til mismod er den første samlede historiske fremstilling af den tidlige efterkrigstid i bogform. Gennem et omfattende arkivmateriale afdækker Per Stig Møller forløbet fra maj til oktober måned for måned. Hvordan lod det sig gøre, at krigens helte – modstandsbevægelsen – blev mistænkeliggjort og kørt ud på et politisk sidespor? Det skelsættende resultat lagde grunden for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for velfærdsstatens opbygning og vores opfattelse af demokrati og tolerance.Per Stig Møller, født 1942, er dr.phil., forfatter samt tidligere folketingsmedlem og minister for Det Konservative Folkeparti. Hans mange udgivelser tæller bl.a. den anmelderroste biografi Kaj Munk. Digter, præst og urostifter samt debatbogen De fire isbjerge.

Henrik Goldschmidt kunne roligt hvile på laurbærrene: Han er en internationalt anerkendt musiker og har optrådt på de største scener i verden. I begyndelsen af 1990'erne satte den igangværende flygtningekrise imidlertid tanker i gang. Da Goldschmidt på et tidspunkt boede i Israel, blev han konfronteret med palæstinensernes skæbne bag hegn på vestbredden. Ideen om at etablere et mellemøstligt fredsorkester, Middle East Peace Orchestra, der bringer jødiske, muslimske og kristne musikere sammen, opstod. I 2010 lykkedes det at åbne en københavnsk musikskole, Goldschmidts Musikakademi, hvor børn med forskellige etniske, religiøse og sociale baggrunde kan mødes om at synge og spille. Siden er der åbnet afdelinger i Aalborg og på Udrejsecenter Sjælsmark. For intet kan som musik nedbryde skel mellem mennesker."Manden, der ville reparere verden med musik" er både en personlig beretning om at finde vej gennem livet med et talent, der forpligter, og en familiehistorie om at overleve pogromer og flugt uden at give slip på sin identitet og kultur. Verden kan måske ikke repareres, men har brug for en smule håb og musik.Henrik Goldschmidt (født 1959) er oboist, ansat i Det Kongelige Kapel og initiativtager til Middle East Peace Orchestra samt Goldschmidts Musikakademi. Han har fortalt sin historie til Daniel Øhrstrøm (født 1979), som er forfatter og journalist ved Kristeligt Dagblad.

Historiker Anne Applebaum er en af tidens vigtigste kritikere af det tidligere Sovjetunionen og Rusland i dag. Hendes nye storværk afslører den grufulde baggrund for udsultningen af den ukrainske befolkning i 1930erne og trækker tråde til nutidens Moskva. I 1929 iværksatte Stalin den såkaldte kollektivisering af landbruget i Sovjetunionen og tvang dermed millioner af bønder væk fra deres jord. Planen skulle have ført til en gennemgribende modernisering, men endte hurtigt i den mest katastrofale hungersnød i nyere europæisk historie. Mindst fem millioner mennesker døde på blot et par år. Med sit banebrydende nye værk ”Rød sult” påviser Anne Applebaum for første gang, hvordan mindst tre millioner af disse ofre ikke led døden på grund af dårlige politiske beslutninger, men fordi staten aktivt ønskede det. Efter en række oprør var Ukraine blevet en ustabil region i Stalins øjne, og sultkatastrofen blev en anledning til at udradere den ukrainske landbefolkning. I stedet for at inddæmme krisen og sende nødhjælp til unionens borgere, lukkede staten grænserne med magt og konfiskerede alle madlagre. Sulten bredte sig som en steppebrand og tvang befolkningen til at spise hvad som helst; fra græs og bark til hunde og selvdøde dyr. Anne Applebaum er en af de mest anerkendte og vidende forskere i Sovjetunionens historie, kendt for bøgerne ”Gulag” (2004), der modtog den prestigefyldte Pulitzerpris, og ”Jerntæppet” (2012). Gennem et væld af kilder afslører hun en af det 20. århundredes største forbrydelser – fra de kyniske beslutninger træffes i Kreml til bøndernes desperate og grufulde forsøg på at overleve i Ukraine. I dag er Ukraines selvstændighed igen i Moskvas sigtekorn, og mange frygter situationen. Applebaum tøver ikke med at trække de historiske linjer op og undersøge, hvordan ulykkerne i 1930erne på mange måder foregriber de trusler mod den politiske orden, vi ser nu i det 21. århundrede. OM FORFATTERENAnne Applebaum, født 1964, er politisk kommentator og forfatter, skribent på Washington Post samt professor i historie på London School of Economics. Hun har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag. Som politisk kommentator er hun kendt verden over for sine skarpe analyser af særligt russiske og amerikanske forhold.

Vorherre i himlen er under beskydning fra sin egen menighed på jord, og luften er tyk af røg. Professorer og præster proklamerer frejdigt, at de ikke længere tror på Gud – og hvis de gør, så er det af den afmægtige, inkompetente slags. Opstandelse er for de umoderne, og Bibelens hovedperson er den følsomme Jesus, ikke den forsonende Kristus.Men hvad er egentlig hoved og hale i de senere års debat om Gud, tro og opstandelse? Og er der mon en grænse for, hvor meget tidsånden kan få lov til at fjerne af den kristne tænkning, før der ikke mere er tale om kristendom?Med skarp pen og stort udsyn tager dr.theol. Carsten Breengaard fat på debatten og påviser, at der ikke er meget nyt i opgøret med en almægtig Gud, men også, at opgøret afsporer kristendommen. Vorherre skal nok klare sig trods tvivlende præster, men hvad med os andre? Uden sprog for en tro, der tilsiger en skabende kraft bag verden, bliver menneskelivet overfladisk. Når vi står over for hinanden i eksistensens yderpunkter, kræves et sprog, der kan bære. Carsten Breengaard (f. 1943) er dr.theol. og tidligere lektor i kristendomshistorie ved Københavns Universitet. Han er forfatter til en lang række artikler og bøger, bl.a. Muren om Israels hus (1982), Kristenforfølgelser og kristendom (1992) og Paradis-sekten - frelseshistorie og kristen identitet (2008).

Hele Danmarks familievejleder, Lola Jensen, er endelig klar med den første danske bog om familieliv og skilsmisse fra A-Z.Lola Jensen har en mission! Skilsmissekurven skal knækkes, for vi skylder vores børn og hinanden ikke at give op, når hverdagens udfordringer melder sig. Står parforholdet slet ikke til at redde, har Lola også en mission, nemlig at hjælpe familien så godt som muligt gennem den krise, en skilsmisse oftest er.Pas på familien tager hånd om alle aspekter af en skilsmisse: fra den svære beslutning om et brud til anbefalinger vedrørende samvær med børnene, håndtering af ulykkelige bedsteforældre til praktiske løsninger i den nye sammenbragte familie. Er en 7-7-ordning mon til barnets bedste? Lola er ikke bange for at gå mod strømmen i sine erfaringsbaserede vurderinger.Lola Jensen giver gode råd og løsningsorienterede ideer til familieliv, opdragelse, børns udvikling m.m. på TV 2. Som foredragsholder møder hun tusindvis af forældre og fagligt personale, og som familievejleder gennem mere end 30 år har hun set og hørt ALT!

Genudgivelse af Regin Prenters skrift "Virkelig opstanden" fra 1967. Et vigtigt stridsskrift af en af de store Aarhus-teologer. Budskabet om Jesu opstandelse fra de døde drejer sig om liv og død – ikke bare om synd og tilgivelse. Opstandelsen skal forstås som en kilde til glæde og overskud – ikke blot som et intellektuelt problem. Til den digitale genudgivelse har professor i systematisk teologi, Niels Henrik Gregersen, skrevet et introducerende forord, der placerer Prenters skrift i tidens debat - både i 1967 og i dag.

Fra 1996 til 2014 var Bent Lexner overrabbiner og dermed talsmand for det jødiske samfund i Danmark. I perioden spidsede debatter om indvandring, rituel slagtning og religiøs omskæring af drenge til. Lexner huskes for sin diplomatiske fremtoning, men klare holdninger. Dialog i kulturmødet og ansvar over for flygtninge er blot nogle af de mærkesager, han huskes for. Religion holder mennesket på plads i klædelig ydmyghed, men traditioner skal holdes levende gennem aktiv udøvelse. Hvordan give troen videre til den ungdom, som for hver generation er blevet stadig mere assimileret og vokser op i et samfund, hvor skepsis og sekularisme fortrænger det religiøse? Voksende antisemitisme sætter samtidig de europæiske jøder under stigende pres – kan vi mon ikke længere rumme en velintegreret minoritetsreligion og -kultur? DET GÆLDER DIT LIV er skarpt vinklede personlige refleksioner fra et langt liv i krydsfeltet mellem religion og politik. Anna-Lise Bjerager, født 1962, er journalist og forfatter. Senest har hun skrevet Bryggerens lærling. Povl Krogsgaard-Larsens erindringer

Kim Malthe-Bruun blev henrettet af nazisterne for sin deltagelse i frihedskampen, 21 år gammel – blot en måned før befrielsen. Hans dagbog og breve fra krigens år rummer en nysgerrighed, livskraft og kærlighed, der har hjulpet og inspireret generationer langt ud over hans egen. Med sine dagbogsoptegnelser fra livet på søen, breve til kæresten Hanne og den tunge afsked fra fængslet inden døden tegnede han ikke blot et portræt af Danmark under besættelsen, men gav et af de stærkeste vidnesbyrd i dansk litteratur om vunden og tabt ungdom.

Kunsthistoriker, præst og forfatter Lisbeth Smedegaard Andersen viser og diskuterer i HUSET MED DE MANGE BOLIGER kirkekunsten efter årtusindskiftet. Gennem fortolkninger af cirka 30 eksemplariske kirkeudsmykninger belyses den mangfoldighed af kunstneriske udtryk, der bevæger kunsten i kirken i dag. Samtidig diskuteres sammenhængen mellem kunstens selvforståelse, udtryk og bidrag til teologien, ligesom samtidens betydning for både kunst og kristendom behandles.HUSET MED DE MANGE BOLIGER gennemgår mange af disse allernyeste kirkeudsmykninger – fra en altertavle i landets mindste kirke til en kongeport i en af vore store domkirker. Der vises eksempler på glasmosaikker og -malerier, på skulpturer og malede alterbilleder, på store totaludsmykninger og beskedne andagtsbilleder. Samtidig lægges der undervejs op til, at læseren selv gør sig nogle overvejelser over de væsentlige spørgsmål: Hvad skal kunst i kirkerne? Skal den være forkyndende eller neutral, figurativ eller abstrakt? Hvordan er forholdet mellem tradition og fornyelse?HUSET MED DE MANGE BOLIGER giver en bred introduktion til feltet og dets kunstnere, ligesom der bliver lejlighed til at nyde både helheder og detaljer i det kunstneriske udtryk gennem en lang række smukke farvebilleder. Gennem sine nærlæsninger af værkerne åbner Lisbeth Smedegaard Andersen på forbilledlig vis for den særegne samhørighed, kunst og kirke kan have – og det skisma mellem de to, som ofte (også) er i spil.

”Historien skrives af sejrherren” lyder et gammelt ord. Oftest med vægt på ”sejr”. Det med ”-herren” er jo underforstået! I DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN giver Lisbeth Smedegaard Andersen imidlertid denne traditionelle historieskrivning et vægtigt modspil, når hun lader slægtens kvinder danne prisme for en forståelse af, hvordan Danmark udviklede sig i 1800- og 1900-tallet. Jomfru Sørensen blev glasfrue på Holmegaard og udgør det ene startpunkt i en slægt, hvis anden rod udgår fra det nordjyske, hvor Ane Marie Jespersdatter fødte otte ”uægte” børn og blev forankringspunkt for en ny begyndelse i slægten. Gennem brug af breve, dokumenter, kirkebøger og kvindelitteratur viser Lisbeth Smedegaard Andersen originalt det underspor, som kvindernes Danmarkshistorie udgør, og følger tråden frem til Anden Verdenskrig. Samtidig følger man den uhyre ømme afsked, som forfatteren tager med sin demente mor. Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1937) er kunsthistoriker, teolog og salmedigter, og har skrevet en række bøger om kunst og historie, blandt andet den indtagende ”Skrædderen – en historie om 1800-tallet” (2011).

BEKENDELSER FRA EN KULTURKRISTEN MUSLIM er et wake up call fra Naser Khader: Et opråb til hans muslimske trosfæller i Europa og den arabiske verden om at sætte fart på reformeringen af islam, hvis religionen skal overleve. Og et opråb til hans medborgere i Danmark om ikke at glemme kristendommens kulturelle betydning, for uden rødder står man svagt. Samfundet er præget af religion på godt og ondt - det har Khader erfaret på egen krop - og det må man se i øjnene, i stedet for at snakke uden om.Samtidig er bogen en ligefrem og åbenhjertig skildring af Naser Khaders egen religiøse søgen og relation til de to religioner, der har fulgt ham siden opvæksten i Syrien. ”Sympatisk og ambitiøst forsøg på at sætte en nødvendig kritik i gang.”4 hjerter - POLITIKEN”Naser Khader er et behageligt menneske at være i selskab med. Også når det drejer sig om emner som tro og mistro.”- INFORMATION”Et positivt og velkomment bidrag til afklaringen af vor forvirrede virkelighed.”- WEEKENDAVISEN

Efter at have lagt hele sit voksne liv – og millioner af kroner – i den religiøse sekt Scientology vender Robert Dam sig imod organisationen, vel vidende at det kan koste ham hans kone Tina, de to døtre, alle de nærmeste venner og jobbet. Men tvivlen er for stor, og historierne om magtmisbrug, manipulation og en pengegrisk ledelse er blevet for mange.Som 20-årig takker Robert Dam ja til en gratis personlighedstest fra en smilende dame på Vesterbrogade. Vejen ind i Scientology ligger lige for, og hurtigt stiger den talentfulde, unge mand i graderne – åndeligt såvel som professionelt, hvor hans forretningsevner giver genlyd helt op i topledelsen i USA. Men da der skal findes en syndebuk for det vigende medlemstal, møder han en kynisk og særdeles håndfast side af den organisation, der har lovet ham frelse.AFHOPPEREN er Robert Dams personlige beretning, men fortæller også den utrolige historie om Scientology og grundlæggeren L. Ron Hubbard – fra den spæde start i USA i 1950’erne, over de dramatiske år på evig flugt fra skattemyndighederne til Hubbards mystiske død på en øde ranch i 1986.

Robert Dam møder som 20-årig i 1984 en smilende kvinde påVesterbrogade, som tilbyder ham en gratis personlighedstest. Denviser sig at være udviklet af den amerikanske grundlægger afScientology, L. Ron Hubbard. Den unge generte dansker lader siglokke af løfter om åndelig vækst og stiger hurtigt i graderne indenfor organisationen.Scientology oplever sin storhedstid i denne periode. Det frisindedeKøbenhavn er blevet europæisk hovedsæde for den pengestærkeorganisations internationale aktiviteter. Udenlandske familierstrømmer til for at vie deres liv til den nyreligiøse bevægelse. Debliver indlogeret på især to hoteller, hvor børnene skilles fra deresforældre og overlades i tilfældige barnepigers varetægt.MØRKETS HOTELLER forfølger to spor. Robert Dam giveret dokumentarisk indblik i bevægelsens historie og de tyve år, hanselv gav til den. I 2004 gennemfører han en længe planlagt exit.Hans børn skal vokse op som frie mennesker i et trygt miljø.Som afhopper nages han af spørgsmålet: Hvad skete der med demange børn på de Scientology-ejede hoteller? Han husker den råtone og de uhumske forhold; andre afhoppere fortæller om vanrøgt,overgreb og mangelfuld skolegang.Bogens andet spor følger drengen Lucas, hvis historie er sammensataf fire anonymiserede kilders skæbnefortællinger fra mørketshoteller. Lucas har ramt bunden. Men hvor går man hen, når manaldrig har kendt til et liv uden for parallelsamfundets tykke mure?MØRKETS HOTELLER er et rystende vidnesbyrd om den højepris, børnene må betale, når de voksnes ideologibliver til fanatisme.

Endnu i 1800-tallet holdt det mægtige, multikulturelle Osmannerrigesammen på det område, vi i dag kalder Mellemøsten. En by somDamaskus var kendt for, at muslimer, kristne og jøder levede fredeligtdør om dør. I løbet af 1850’erne viste de første sprækker i sameksistensensig imidlertid i provinsen Syrien. Mange muslimer følte, at reformer og vestlige stormagter gennem længere tid havde favoriseret de kristne, og der opstod efterhånden en separatistisk tankegang. I sommeren 1860 kulminerede det med voldshandlinger uden fortilfælde. Over ti tusind kristne blev dræbt i Libanonbjergene og fem tusind i Damaskus. Begivenhederne i 1860 udgør et skæbnesvangert knudepunkt i Mellemøstens historie.Under trusler om fransk intervention lykkedes det en håndfuldbeslutsomme og diplomatiske muslimer og magthavere at få massakreni Damaskus under kontrol, men det tog et kvart århundrede, førden syriske hovedstad havde genvundet egentlig harmoni. Massakrener et eksempel på effektiv, lokal fredsmægling. Konflikten afslørededog store sprækker i Osmannerrigets styrke og sammenhængskraft,og de europæiske stormagter havde fået blod på tanden. Efter FørsteVerdenskrig og Osmannerrigets sammenbrud stod de klar til atekspandere deres magt og territorier i det moderne Mellemøsten.

AF FORFATTEREN TIL DEN INTERNATIONALE BESTSELLER HERREDØMMET I sin forrige bog, "Herredømmet", fortalte forfatteren Tom Holland den dramatiske og vidtrækkende historie om, hvordan kristendommen blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier. I sin nye bog udforsker forfatteren en anden væsentlig grundkilde i vores kultur og historie: Romerriget."PAX. Krig og fred i Roms guldalder" er et fejende flot epos om verdensriget, da det var på sit højeste og kulminerede. Imperiet strakte sig fra Skotland til Arabien, omfattede op mod en fjerdedel af menneskeheden og var i det hele taget verdens hidtil rigeste og stærkeste.Tidsmæssigt begynder fortællingen i år 69 e.Kr. – året med ikke mindre end fire Cæsarer – og dækker syv årtier. Perioden Pax Romana afsluttes med kejser Hadrians død i år 138 e.Kr. Tom Holland portrætterer Rom i al sin begærlige pragt: Den ene levende scene følger den anden: ødelæggelsen af Jerusalem og Pompeji, opførelsen af Colosseum og Hadrians Mur – den sidste erobrerkejsers, Trajans, togter. Som en anden romanforfatter beskriver Holland både almindelige og excentriske romerske borgere, både slaver og magthavere. Bogens hovedpointe er, at nok var perioden relativt fredelig for indbyggerne i det store verdensrige, men freden havde rod i en hidtil uhørt militær vold og magtanvendelse over for de ydre naboer og fjender. Et forhold, der i længden inviterede til oprør og sammenbrud.Den britiske presse om ”PAX”:”Fremragende: dristig, ambitiøs og lidenskabelig.” Forfatter og historiker Peter Frankopan”En usædvanlig god fortæller med en glimrende sans for detaljer.” The Economist ”En bog, som fuldstændig forandrer læserens forståelse af verden.” Spectator ”Fortællende historieskrivning, når den er bedst.” The GuardianOm forfatteren: Tom Holland, født 1968, er uddannet i litteratur og historie ved Cambridge University. Han er kendt for sit store skønlitterære og faghistoriske forfatterskab, hvoraf "Herredømmet" tidligere er udkommet på dansk (2020). Forfatteren er vært i den populære podcast ”The Rest is History”.