Bøger udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag

”Blandt det mest værdifulde, der skrives i Sverige netop nu” – Svenske Dagbladet”Levendegør stor viden og menneskelige erfaringer, så det bliver umiddelbart interessant for læseren og man hele tiden må bladre videre.” – Sydsvenskan”Elegant illustreret og smukt skrevet. Nina Burton bærer sin lærdom med en lethed i et præcist og elegant sprog.” – AftonpostenVINDER AF AUGUST-PRISEN 2016Renæssancens Europa sprudlede af kunst, filosofi og debat. Videnskaben blomstrede, og opdagelsesrejsende gjorde verden større, mens den nye bogtrykkerkunst revolutionerede hele samfundet og satte ild under opgøret med den katolske kirke.Erasmus af Rotterdam var tidens store stjerne. En uhyre produktiv åndsfyrste – han stod i sin levetid alene bag en femtedel af alle bogudgivelser – som prægede politik, kultur og kunst med sit forsvar for humanisme og lærdom. Han rejste rundt mellem alle kontinentets storbyer og samlede tidens store kunstnere og forfattere omkring sig: Hans Holbein, Albrecht Dürer, Thomas More og også Luther, som han endte i en rasende fejde med.Den svenske forfatter Nina Burton tegner et indlevende og mangfoldigt portræt af Erasmus og renæssances Europa. Hun følger ham ved trykmaskinerne, når han utålmodigt venter på den seneste bog, når han portrætteres af tidens store malere, eller når han må flygte fra den katolske kirkes soldater. Man læser hurtigt videre, mens en fjern tid bliver levende for det indre blik.NINA BURTON, født 1946, er dr.phil. i litteraturvidenskab og forfatter til både historiske fremstillinger og lyrik. Hun er medlem af det svenske Videnskabsakademi og har modtaget en række priser, bl.a. Sveriges største faglitterære pris, Stora fackbokspriset, og senest Augustprisen for ”Gutenberggalaksens nova”.

Nomineret til den prestigfyldte Cundill History Price 2019 Dramatisk biografi om den betydningsfulde muslimske hærfører og sultan Saladin, der i år 1187 formåede at generobre Jerusalem fra de kristne korsfarer - fortalt af en af verdens førende eksperter i korstogene. Kortstogene er en af de blodigste og mest dramatiske begivenheder i europæisk middelalder. Tiden er blevet skildret i populære film og bøger, herunder Jan Guillous serie om tempelridderen Arn og blockbusterfilmen Kingdom of Heaven (2005), men altid fra et kristent perspektiv. Bogen Sultan Saladin skildrer som noget nyt denne konfliktfyldte periode fra det muslimske perspektiv. Da muslimske styrker under Saladins ledelse i 1187 formående at generobre Jerusalem, forsagede det et ramaskrig i hele Europa. For første gang i næsten 90 år var den hellige by igen under direkte muslimsk ledelse. Men erobringen konsoliderede også Saladins magt på de indre linjer, og siden middelalderen er Saladin blevet hyldet af både kristne og muslimer. Bogen Sultanen Saladin er på en gang en levende biografi om den betydningsfulde hærfører og sultant Saladin og et portræt af hele Mellemøsten i middelalderen. Derudover trækker bogen tråde helt op til vores tid og viser, hvordan og hvorfor Saladin kan hjælpe med at forså Mellemøsten i dag. Jonathan Phillips, født 1965, er ph.d. i historie og professor i korstogstiden på University og London. Han er medudgiver af tidsskriftet Crusades, skribent ved BBC History Magazine og historiemagasinet History Today samt forfatter til en lang række anerkendte bøger om korstogene.

Shin Dong-hyuk er født i 1983 og voksede op i Camp 14 i Nordkorea, den mest lukkede arbejdslejr i verdens mest lukkede land. Som ung hørte han om en verden uden for lejren. En verden, hvor man kunne spise sig mæt, endda i kød. Shin ville ud – og som den første ”indfødte” nogensinde lykkedes det ham at flygte.PRESSEN SKREV:”Meget få bøger har givet denne anmelder trang til at erklære et land krig, men Blaine Hardens beretning om flygtningen Shin er blandt dem” – Weekendavisen”En af de vigtigste og mest rystende skæbneskildringer i mange år” - Politiken* * * * * * - Jyllands-Posten* * * * * - BerlingskeOm forfatteren: Blaine Harden er en sværvægter i amerikansk journalistik. Gennem årtier var han korrespondent for Washington Post, siden reporter for The New York Times og nu fast skribent for TIME Magazine og The Economist. Han er desuden forfatter til en række bøger.

PRISVINDENDE OG MESTERLIG BESTSELLERFORFATTER OM NATUREN OG LIVETS STORE CYKLUS ”Den store grund havde en levende atmosfære. Under træerne løb hemmelighedsfulde stier igennem blåbærbuskene, og i baggrunden glitrede et sund. Alt føltes på en gang uforstyrret og åbent. Her ved det lydhøre, gamle sommerhus ville jeg møde naturen. Hvordan skulle jeg så finde stedets skjulte arter? Og kunne jeg overhovedet opfatte deres sprog? Forskelligheder kan jo blive spærrende vægge mellem forskellige livsformer. Men mine spørgsmål skulle snart få meget konkrete svar.” Fintfølende og med en smittende nysgerrighed finder Nina Burton frem til eksistensens forskellige former og udtryk, som det udspiller sig rundt om familiens gamle sommerhus. Egern og fugle, myrer og bier, ræve og grævlinger, fisk og planter giver tilsammen en fornemmelse af det mysterium, som er livet. Som lyriker og essayist har Nina Burton ofte forenet litteratur og naturvidenskab for at skildre verden fra nye synsvinkler. I Livets tynde vægge nærmer hun sig biologiens ufattelige sindrighed og mangfoldighed. Nina Burton, født 1946, er medlem af det svenske litterære selskab De Nio og Vetenskapakademien. Hun er blandt andet blevet hædret med Sveriges store fagbogspris og Det Svenske Akademis essaypris, og hun modtog Augustprisen for sin seneste bog Europas stjerne (da.: 2017). I 2020 blev hun tildelt Övralidsprisen.

Skarp analyse og hudfletning af værdikampen i det 21. århundredeI de vestlige samfund breder den moralske fortørnelse sig. Vi tiltror hinanden de værste motiver. Den fremherskende forklaring lyder, at en omskiftelig verden får os til at søge sammen i grupper og definere os mod de andre.Men der er også en anden forklaring. Og den er, at vi siden 1960’erne har indstiftet en samfundsideologi, der gør krænkelse til en overlegen magtstrategi: den svages ret. Vil man have magt, må man give den som strukturelt undertrykt eller offer for eliternes forræderi.Og ideologien har sejret i en grad, så højre- og venstrefløj er begyndt at ligne hinanden til forveksling. I 1968 var det venstrefløjen, der gjorde oprør, og højrefløjen, der moraliserede. I dag er det lige meget så venstrefløjen, der udskammer, og højrefløjen, der ikke vil vide af konventionerne.Faren er, at flere og flere tager sagen i egen hånd og forsøger at gennemtvinge retfærdighed uden om det system, de anser for illegitimt. Anna Libak lægger aldrig fingrene imellem, men som altid er hendes analyse velargumenteret, sprogligt veloplagt og med udsyn til internationale strømninger. Anna Libak, født 1968, er cand.mag. i samfundsfag og russisk samt sprogofficer i russisk. Mangeårig journalist på først Information, siden litteraturredaktør og udlandsredaktør på Weekendavisen. Flerårig korrespondent i Rusland for Berlingske. Siden udlandsredaktør på Berlingske og nu Weekendavisen. Har skrevet flere bøger, senest bestselleren Forstå populismen!

Ny historisk fortælling af forfatteren til bestselleren Svenskekrigene 1657-60 om enevældens arkitekt, Hannibal Sehested, der var Corfitz Ulfeldt og Leonora Christinas politiske rival Hannibal Sehested (1609-1666) blev født ind i denne verden som en del af eliten, og selvom han tilsyneladende ikke selv lagde stor vægt på at synes af noget, formåede han at agere på højeste niveau i et samfund i rivende udvikling. Danmark-Norge befandt sig i en forvandlingsproces, som omdannede samfundet for altid. Fra et forholdsvis fasttømret samfund bestående af stænder, hvor alle kendte sin plads i livet som adelig, gejstlig, borger eller bonde, til et samfund, hvor det i princippet var kvaliteter og evner, der var afgørende, men hvor der stadig var afgrundsdyb forskel på ens muligheder, alt efter hvor man tilfældigvis var blevet født. Hannibal Sehested nåede at være i front både i den gamle verden, adelsvældens, hvor kongens og statens magt var stærkt indskrænket af den gamle adel, og i den nye, enevældens, hvor kongen i princippet var enehersker. Bogen Hannibal Sehested. Krig, magtkamp og enevælde handler først og fremmest om hans offentlige liv i politik og diplomati for at afdække hans indflydelse, mål og metoder. Det er dermed også et portræt af en periode, hvor Danmark gik fra at være Nordeuropas førende magt til den dybeste afgrund og eksistenskamp og den første genrejsning herefter under den tidligere enevælde. En styreform, hvis første udformning Hannibal Sehested satte sit markante præg på. Lars Christensen, født 1970, er ph.d. med speciale i 1600-tallets historie. Forfatter til bestselleren Svenskekrigene 1657-60. Danmark på kanten af udslettelse (2018).

Hvordan gik det til, da de første kristne munke kom til Norden og mødte vikingerne med deres tro på Odin, Thor og Valhalla? Ved at følge den franske munk Ansgar tegner forfatter Torben Bramming et levende portræt af dem tidlige middelalders Europa og overgangen til kristendom i Danmark. Nordens apostel, som Ansgar siden skulle blive kaldt, voksede op i Picardiet, det flade, frodige landskab mellem det nuværende Belgien og Paris. Som munk blev han i år 826 opfordret af Ludvig 1. til at bryde op fra den trygge hjemstavn for at rejse mod nord og udbrede det kristne budskab til de barbariske, hedenske vikinger. Flere gange på rejsen mister han alt, hvad han ejer og har med, men gennem en række drømmesyn ledes han videre på vejen, indtil han når frem og kan begynde sin mission. Ansgar rummer i sig både en Frans af Assisi og Frodo Sækker. En mand, der nødig vil forlade sit kloster og sted, men af sit kald og sine visioner er drevet ud på lange, farefulde rejser. Spændingen mellem den kristne forkyndelse og den nordiske krigerkultur og religion har været stor. Ansgar skulle prædike paradiset over for Valhalla, skæbne over for forsyn, mirakler over for fornuft. Gennem rejser rundt i Danmark, Sverige og Nordtyskland lykkes dem ham langsomt at bygge menigheder op, og han grundlægger en kirke i Slesvig samt i Ribe, lige ved siden af den nuværende domkirke. De seneste 10 år er området blevet udgravet og har vist en lang række kristne vikingegrave midt i byen, som har været med til at skrive historien om og datere kristendommen længere tilbage, ca. 100 år før de store Jellingestene blev rejst. Med "Nordens apostel" tegner Torben Bramming et levende billede af den tidlige middelalders politiske og religiøse kampe. En eventyrlig fortælling om mødet mellem syd og nord, mellem kristendom og vikingetro. OM FORFATTEREN Torben Bramming (f. 1964) er præst ved Ribe Domkirke, leder af Taarnborg i Ribe og teolog med speciale i kirkehistorie. Han er forfatter til en række bøger, bl.a. ”Brorson – sjælens digter” (sm. med Bente Bramming) og den roste ”Rantzau – den hellige kriger” fra 2016.

DANSKERNES TO GENNEM 1000 ÅR er en fortælling om, hvordan vi blev dannet som nation og borgere gennem løbende impulser udefra. For 1000 år siden blev vikingekongerne efterhånden overbevist om, at de skulle tilbede én frem for flere guder. Landsbykirken opstår som fælles samlingspunkt i landbrugssamfundet. Den kristne jul overtager den hedenske solfest, men som det ofte er tilfældet, når nye ritualer og traditioner skal finde folkeligt fodfæste, sker det ved, at det nye bygger oven på det gamle. Det næste store brud sker med Reformationen i 1530’erne, hvor den katolske kirke og dens mænd taber til kongemagten, der med Christian 3. gør Danmark protestantisk. Frem vokser forestillingen om det kristne menneske som en god samfundsborger, der gør sin pligt. I 1800-tallet ser vi, at religiøs vækkelse kan gå hånd i hånd med social forandring. Grundtvigs tanker om at oplyse og danne det hele mennesker via fri- og højskoler får enorm indflydelse ikke mindst blandt landbefolkningen. Begrebet nation og folk opstår. Efter Anden Verdenskrig sker der en gradvis sekularisering. Velfærdsstaten kan måske kaldes den nye statsreligion? Senere kommer indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark med helt nye religiøse og kulturelle traditioner. Er Danmark på vej til at blive multikulturelt? Religionsfrihed er en grundlovssikret borgerrettighed, men som et af de få lande i Europa har vi stadig en officiel binding mellem stat og kirke, men også den er under pres. Det moderne menneske vil selv definere sin religiøsitet og føler sig ikke bundet eller begrænset af dogmer eller kirkelige fællesskaber. Men igen kommer udfordringen fra verden omkring os: Hvad kommer det til at betyde for fortællingen om stat og religion, at vi bliver konfronteret med religiøs motiveret vold og terror? Historien har vist, at religion er et magtfuldt og effektivt middel til at samle et folk. Peter Lodberg, født 1958, er teolog og professor i teologi ved Aarhus Universitet.

Sproget, både det talte og skrevne, udvikler sig til stadighed. Ord forgår, ord opstår. Det er sprogets natur, for vi skaber det, og det skaber os. Men hvor kommer ordene fra, og hvor går de hen, når de går ud? Det samme spørgsmål kunne man stille til naturens rytme. Det er, hvad denne bog vil. Den vil skabe en munter fortælling om sammenhængen mellem sprogets liv og naturen med dens årstider. Hvorfor falmer skoven hos Grundtvig, når den ellers tilsyneladende stråler i mangfoldige farver? Hvordan ryger der finker af panden, når man også kan stege finker på panden?Årets gang, rytme og sproglige liv Spørgsmålene er mange, svarene dog mange flere her i bogen, hvor mødet mellem dansk digtning, landskaber, natur og sprogets liv spændes ud og tages under kærlig behandling. Digteren Thøger Larsen lader Europa hælde mod sol igen. Det får en ny dybde, når man ved, at ordet klima betyder hældning. Der bliver også plads til glimt i øjet i mødet med pandalånere, en ko på isen, markerne som majsfængsler i oktober, til hamstringer, lemminger, selvisolation og mørketal. Jo, der er ugler i mosen i danskernes sprog. Bogen rummer 16 kapitler a cirka 12 sider inddelt i fire hovedtemaer, der med glimt i øjet introducerer til ordenes og sprogets liv, foranderlighed og skabende kræfterJohs. Nørregaard Frandsen, født 1950, er professor ved og leder af H.C. Andersen Centret, SDU. Han har gennem mange år skrevet en populær sprogklumme i Kristeligt Dagblad og er forfatter af utallige bøger om bl.a. H.C. Andersen og Limfjordsdigterne.

I 1939 flygtede Jonathan Lichtensteins far, Hans, fra det nazistiske Berlin med den allersidste Kindertransport. Det var en organiseret redningsindsats for overvejende jødiske børn, som blev fragtet med tog ud af et Tyskland på randen af krig.Hans var 12 år og vidste på det tidspunkt ikke, at han aldrig skulle vende tilbage til sin jødiske familie. Han endte alene i England, hvor han senere uddannede sig til læge og blev gift. Jonathan og hans søskende voksede op på landet i efterkrigstidens Wales. En skygge syntes at følge dem: farens oplevelser og traumer fra barndommen, som aldrig blev nævnt. Flugten fra Berlin og nazismens grusomheder satte sig dybe spor i Hans’ handlinger. Hans excentriske og af og til direkte livsfarlige væremåde formørkede børnenes barndom. I Hans’ alderdom tager han og Jonathan på en rejse, der er den omvendte af turen med Kindertransporten, for at opsøge og konfrontere fortidens spøgelser. Her vækkes mellemkrigsårenes brogede Berlin til live. Det bliver en både nødvendig og smertelig tur, hvor far og søn kommer tættere på hinanden og på en fælles forståelse af skyggens dybe mørke. SKYGGEN FRA BERLIN er en bevægende dokumentarisk fortælling, der tager livtag med et af de helt store eksistentielle spørgsmål i det 20. århundrede: Hvordan kan man leve videre i skyggen af Anden Verdenskrigs umenneskelige rædsel? Det er trods den dystre baggrund en overlevers historie om at forlige sig med fortiden.JONATHAN LICHTENSTEIN er professor i drama ved University of Essex og prisvindende dramatiker.

Velkommen til en velfortalt og sansemættet rejse fra London til Samarkand med den berømte Orientekspressen. Orientekspressen var et eksklusivt og legendarisk tog, der i knap hundrede år fra 1883 til 1977 fragtede passagerer mellem Paris og Istanbul. Ruten blev især berømt takket være krimiforfatteren Agatha Christie, der lader et af sine mest berømte mord foregå om bord på netop dette tog. Journalist og forfatter Torbjørn Færøvik rejser i denne bog på sporet af nogle af historiens mest centrale kulturpersonligheder - fra Ernest Hemingway til Stefan Zweig, Imre Kertész og Kemal Atatürk - på en virkelig togtur fra London til Samarkand. Rejsen fører læseren fra det velkendte Europa til det ufremkommelige Centralasien. Undervejs fortæller Færøvik, inspireret af de historiske landskaber, han kan se fra sit togvindue, om store slag og kulturmødet. Og når han slentrer gennem byer som Paris, München, Budapest og Istanbul, blander fortidens bygninger og begivenheder sig med nutidens lugte og lyde. Orientekspressen er en original og velfortalt rejseskildring, der genopliver togturen som langsom og bæredygtig rejseform med tid og plads til at lade sansninger, historiens vingesus og eksistentielle refleksioner rodfæste sig undervejs. Om forfatterenTorbjørn Færøvik, født 1948, er prisvindende norsk forfatter og journalist. Han var i næsten tre årtier journalist ved Arbeiderbladet og udenrigskorrespondent hos NRK mellem 1991 og 1999. Har udgivet flere anmelderroste rejseskildringer og er til dato den eneste norske forfatter, der har modtaget den prestigefyldte faglitterære Bragepris hele tre gange.

En mand og hans kajak. 3500 km ned ad de russiske floder. Et fysisk, religionshistorisk og åndeligt eventyr. Det hedder sig, at kristendommen kom til Danmark sydfra i form af missionærer, men teolog ThomasFrank har en anden teori. Han vil efterprøve sin overbevisning om, at vikingerne tog både religion og nye udtryksformer med sig hjem fra deres togter til Rusland og Byzans, det nuværende Istanbul. Motivet fra Jellingestenen ligner fx fuldstændig kalkmalerier i Novgorod. Inspireret af Thor Heyerdahl og Kon-Tiki-ekspeditionen besluttede han sig for at gøre vikingerne rejsen efter fra Sankt Petersborg og de 3500 km til Istanbul. I efteråret 2017 begav han sig af sted – helt alene. Kajakken blev valgt, fordi den minder mest om den bådtype,vikingerne efter alt at dømme benyttede på deres rejse fra Østersøen ned ad de russiske floder. "Min vej mod vikingernes Byzans" beskriver en mand, der er midt i livet, og som i to måneder dagligt kæmper for at overleve i den russiske vildmark. Rejsen har et religionshistorisk formål, men undervejs får den en både fysisk, mental og åndelig dimension. Thomas Frank følger de tydelige spor efter vikingerne og når Istanbul med enerkendelse: Man skal turde sætte sig op imod den officielle historieskrivning. Thomas Frank (født 1969) er teolog, ph.d., og ansat som domprovst ved Viborg Domkirke. Dyrker ekstremsport.

Undersøgelser og statistikker bekræfter billedet: Flere og flere børn og unge mistrives psykisk. De føler sig ensomme, forvirrede og stressede. Merete Riisager er enig i diagnosen, men langtfra i de gængse forslag til behandlingen. Hun vil blive husket som en vidende og engageret undervisningsminister (2016-19), der gerne talte tiden imod. Fx da hun i et interview gik i rette med den forestilling, at danske unge skulle leve i en særlig præstationskultur, som påvirker dem negativt. Nej, sagde hun – i Danmark har vi højst en perfektionskultur. I sin debatbog, SELVBYGGERBØRN, vender hun blikket mod sin egen generation af forældre: Vi må tage voksenansvaret på os frem for at hænge fast i længslen efter evig ungdom. Vi har pligt til at lade vores børn turde fejle og vise de unge, at livet handler om andet og mere end den perfekte karriereplan og et unikt udseende. Frigørelsens høje pris Siden 1960’erne har vi hyldet den individuelle frihed og frigørelse i en grænseløs verden af muligheder. Imidlertid betaler mange børn og unge nu prisen. Mange vokser op i hjem, hvor der ikke bliver stillet tydelige krav til opførsel og deltagelse. I skolen bliver eleverne bedt om ”at tage ansvar for egen læring” og innovere, før de har lært basale færdigheder. Samfundet tillader, at de udforsker eller skaber sig en hvilken som helst identitet. Vi beder kort og godt vores børn om at gøre det hårde arbejde selv. Vi stiller abstrakte krav – løs gerne klimakrisen! – samtidig med at vi måler og tester dem som aldrig før. Et glødende forsvar SELVBYGGERBØRN er et glødende forsvar for barndommen og ungdommen som en særlig tid, hvor man skal have ro til at dannes som menneske. Forfatteren taler for en stærk skole, hvor læreren får politisk fred til at undervise og være en faglig autoritet. Forældre skal til gengæld turde gå forrest, stille kærlige, men konkrete krav og minde børnene om, at verden ikke hviler på deres spinkle skuldre. Psykisk robusthed kommer af at have rødder til familie, slægt og tradition. For børn er alt nyt – vi behøver ikke konstant at skubbe dem i retning af det grænsenedbrydende. OM FORFATTEREN Merete Riisager, født 1976, er cand.mag.pæd. og tidligere folketingsmedlem for LA samt undervisningsminister (2016-19). SELVBYGGERBØRN er hendes første bog.

Mesterlig biografi om Martin Luther og reformationen i ny udgave med forord af Uffe Østergaard.Kun få andre har som Martin Luther præget europæisk historie. I 2017 fejres 500-året for den reformation, han satte i gang, da han bankede sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg.Op til jubilæet udkommer Heinz Schillings mesterlige biografi i ny udgave med forord af Uffe Østergaard. Som præst, professor og reformator svingede Luther krabasken over sin samtid med et svimlende arbejdsraseri, stor sans for alliancer og et polemisk talent af en anden verden. Heinz Schilling får det hele med i denne biografi, der er beskrevet som ”den bedste ikke-teologiske bog om Luther i årtier.” (Süddeutsche Zeitung).”Bør læses af alle med interesse for Vestens historie” 6 stjerner, JYLLANDS-POSTEN”Intet mindre end fremragende” WEEKENDAVISEN”Grundig, indsigtsfuld og suveræn” INFORMATION”Utroligt læseværdig” THE TIMESHeinz Schilling er tysk historiker og mangeårig professor ved Humboldt-universitetet i Berlin. Foruden MARTIN LUTHER er han forfatter til en række anerkendte værker om europæisk historie.

Inspirerende og personlig fortælling om stilhed som nutidens og fremtidens luksus. En larmende tid Vi lever i en larmende tid. Tempoet er højt, trafikken vælter gennem byerne, og den digitale tidsalder lider af kronisk søvnløshed. Selv når corona tvinger os til at sætte tempoet ned, er mange opfyldt af uro. Vi har brug en modgift. Vi har brug for en god stilhed. Der er opstået en ny længsel efter ro, stilhed og tavshed. Efter at blive fortøjet i en stilhed, der giver plads til eftertanke, minder og at noget nyt kan spire frem. I vores larmende verden er stilhed ligefrem blev udryddelsestruet, og der er kun få steder tilbage i verden, hvor man kan opleve en total stilhed. Gennem ørkenen Lyden af stilhed tager udgangspunkt i Sjödins rejse gennem Wyomings ørkenlandskab. Her finder han stilheden i en hverdag, der ellers er præget af livlig snak og møder med mennesker, og han gennemgår en forandring, hvor en god stilhed tager bolig i ham. Stilheden er ikke et mål i sig selv. Den er en forudsætning for et spirende indre liv, for bøn og for at lytte efter det, man i virkeligheden længes efter at høre. I stilheden findes døre, der åbner til andre verdener og vidder. Sjödin møder i bogen mennesker med stor erfaring i stilhed, i at lytte og i bøn. Gennem disse møder udforsker han stilhedens livgivende kraft. Lyden af stilhed er en dybt personlig fortælling om kunsten at værne om det indre livs helhed i en fragmenteret tid. Bliv inspireret til at lytte efter stilheden i dit eget indre. "Jeg tror, at stilheden kan være den glemte eller forladte kraft, som fører os tilbage til et liv med både rødder og vinger. Når man inviterer stilheden indenfor, vælger man fra, man bevæger sig væk fra noget. Det er som at skære et hulrum ud, en lysning, og når det er gjort, er tricket, at man ikke skal fylde det med noget. Ikke til at begynde med i hvert fald. Inden man kommer til noget, som i det hele taget er i nærheden af aktivitet, må man blive ven med stilheden. Stilheden er som en sky fugl. Man må nærme sig forsigtigt.” Fra bogen Tomas Sjödin (f. 1959) er forfatter, præst, foredragsholder og klummeskribent. Optræder ofte i de svenske medier. Udgav i 2015 bestselleren Det händer när du vilar (Det sker når du hviler).

Historisk set har jødedom og kristendom haft et konfliktfyldt forhold til hinanden. Biskop over Københavns Stift (1934-1960) Hans Fuglsang-Damgaard (1890-1979) skulle blive afgørende for en ny forbrødring mellem de to kirkesamfund efter Anden Verdenskrig. Biskoppen, som risikerede altHans Fuglsang-Damgaard regnes for en af de mest markante danske teologer og biskopper i det 20. århundrede. Mest kendt er han for på vegne af bispekollegiet i 1943 at have skrevet og udsendt det hyrdebrev, som fordømte jødeforfølgelserne. Men gennem hele sit virke – før, under og efter Anden Verdenskrig – var han optaget af forholdet mellem de to religioner, og det kom ikke blot til udtryk i prædikener, bønner og opbyggelige skrifter, men også i handling. Ud over hyrdebrevet kan blandt andet nævnes hans regulære pressekampagne til støtte for jøderne i Danmark i 1936 samt hans engagement for flygtede tyske kristne, som var af jødisk slægt. Nyopdagede kilderFuglsang-Damgaards kamp var utrættelig – og ikke uden fare for ham selv og hans familie. Nyopdagede kilder fra Det Jødiske Samfund og Rigsarkivet afslører, at han i januar 1945 begravede mindst to jøder i dybeste hemmelighed. Kun ved et tilfælde blev et nazistisk attentatforsøg afværget; fra bispegården i det indre København gravede sørgede hans loyale medarbejdere for, at der blev gravet en tunnel, så han diskret kunne flygte om nødvendigt. Men besættelsesmagten lod ham trods alt i fred, måske fordi man blev overrasket over den voldsomme reaktion, som clearingmordet på digterpræsten Kaj Munk udløste i januar 1944.Biskoppen og jødeforfølgelserne er skrevet af en af Danmarks absolut førende kirkehistorikere og lægger afgørende nyt til udforskningen af den tidlige modstand mod nazismen. Martin Schwarz Lausten, født 1938, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Den kirkelige genforening i 1920 (2020) og Luther og Danmark i 500 år (2017). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid. Medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab siden 1996.

Den Pulitzerprisvindende historiker og internationalt anerkendte politiske kommentator Anne Applebaum ser opløsningstendenser i den vestlige verdens liberale demokratier.Især regeringerne i Polen, Ungarn, Storbritannien og USA har ladet sig forføre af det, hun kalder demokratiets tusmørke. Zoner, hvor demokratiske spilleregler sættes ud af kraft, og hvor nationalisme og populisme vinder fodfæste.Det, der kendetegner disse magthavere, er en søgen efter entydige og simple systemer. Modsætningen er det åbne samfund, hvor der er plads til en bred vifte af synspunkter. Resultatet er, at den politiske og personlige frihed begrænses. Magthaverne og deres medløbere bruger her konspirationsteorier, politisk polarisering, nostalgiske forestillinger og sociale medier til at sætte den politiske dagsorden – og ændre strukturen i samfund.Demokratiets tusmørke er både en indgående analyse af en skræmmende politisk tendens og Applebaums dybt personlige beretning om, hvordan tidligere venner og allierede har vendt demokratiet ryggen. Den politiske splittelse går igen på det menneskelige plan. Applebaum viser dog gryende tegn på en vej tilbage på rette spor.Anne Applebaum (født 1964) er amerikansk journalist, historiker og forfatter. Professor ved London School of Economics. Skribent på Washington Post og tidligere redaktør på The Economist. Har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag – historien om de sovjetiske straffelejre. Har også udgivet de anmelderroste bestsellere Rød sult – Stalins hungersnød i Ukraine (2018) og Jerntæppet – Østeuropas fald 1944-1956 (2. udgave, 2020).

Henrik Goldschmidt kunne roligt hvile på laurbærrene: Han regnes for en af verdens førende oboister. Han har i flere årtier haft fast ansættelse i Det Kongelige Kapel og har spillet med Berliner Philharmonikerne foran verdens mest eksklusive publikum. I begyndelsen af 1990’erne hørte han imidlertid en prædiken, der satte helt andre tanker i gang.Daværende overrabbiner Bent Melchior revsede sin menighed for ikke at engagere sig tilstrækkeligt i den daværende flygtningekrise. Som de fleste andre jøder har Henrik Goldschmidt selv haft problematikken tæt inde på livet i sin familie. Hans farmor og farfar flygtede fra Tyskland til Danmark i slutningen af 1930’erne og måtte i 1943 flygte videre til Sverige.Tikkun Olam er et hebraisk udtryk, som betyder: at reparere verden. Da Henrik Goldschmidt på et tidspunkt boede i Israel, blev han konfronteret med palæstinensernes skæbne bag mure og hegn på Vestbredden. Hjemme igen opstod ideen om at etablere et mellemøstligt fredsorkester, Middle East Peace Orchestra, der bringer kristne, muslimske og jødiske professionelle musikere sammen. I 2010 lykkedes det at skabe en københavnsk musikskole, hvor jødiske og muslimske børn sammen spiller og synger. Intet kan som musik nedbryde skel og mure mellem mennesker. Adskillige afdelinger af skolen er nu åbnet siden da.”Manden der ville reparere verden med musik” er en personlig fortælling om at finde sin vej i livet med et instrument i hånden. En familiehistorie om at overleve pogromer, deportation og flugt uden at give slip på sin historie, identitet og kultur.Sidst, men ikke mindst er det beretningen om en karismatisk iværksætter og brobygger, der deler ud af sine store talenter for at kunne give denne verden en smule mere håb.Henrik Goldschmidt (født 1959) er solooboist i Det Kongelige Kapel samt initiativtager til The Middle East Peace Orchestra og Goldschmidts Musikakademi. Han har fortalt sin historie til journalist ved Kristeligt Dagblad, Daniel Øhrstrøm.

Sørine Gotfredsen er kendt som en skarp, eftertænksom kommentator af den tid, vi lever i. Hun forholder sig til både eksistensens store spørgsmål og samfundets små slåskampe; fordi livet brænder på for hende. Hun formår som få at sætte indsigt i spil med konkrete problemer, så folk får noget at tænke over – om man så er enig eller ej. "Tolv tiltaler" rummer 12 tekster om temaer, der karakteriserer vores tid: klima, identitet, kærlighed og ensomhed, alder. Hvis der ikke længere er noget, der vender op og ned i samfundet, farer vi alle sammen forvildede og hovedløst rundt og kræver vores ret uden at tænke over, hvilke pligter vi også har overfor hinanden. Rettighedstyranni og krænkelseskultur må ikke erstatte den enkeltes ansvar for at gøre det gode. Det er Sørine Gotfredsens advarsel, mens hun samtidig peger på, hvordan vi kan finde opbyggelige udveje. Bogen igennem inddrager hun litteratur, film og filosofi, og læseren vil blive klogere på bl.a. Fjodor Dostojevskij, Michel Houellebecq, Simone Weil, Alexandre Solsjenitsyn, Kaj Munk, Søren Kierkegaard – og kronprins Frederik! Sørine Gotfredsen (født 1967) er præst ved Jesuskirken i Valby, debattør og forfatter til flere bøger, bl.a. "At leve med Kierkegaard" (2011), "Løft blikket – nåde i narcissismens tid" (2015) og "Fri os fra det onde" (2017).

Årgang 1946 er den største i danmarkshistorien. Nogle blev 68’ere og fik siden vigtige og indflydelsesrige positioner i arbejds- og samfundsliv. Andre gjorde ikke så meget væsen af sig, men blev som lærere, sygeplejersker og pædagoger uundværlige i opbygningen af det velfærdssamfund, som tog form og fart fra 1960’erne og frem. En ting har de store årgange fra krigen og efterkrigstiden tilfælles: De forlader i disse år det officielle arbejdsmarked og synes ikke altid, det er særlig sjovt eller nemt! Arbejde er lig identitet og interesse. Journalist Nanna Schelde har mødt 16 modne og modige danskere, som tilsammen repræsenterer alle sider af arbejds- og samfundsliv fra kultur, medier og kirke over erhverv, politik og velfærd. Undervejs i samtalerne om overgangen fra arbejdsliv til en ny tid sænker skuldrene sig, livsklogskaben får plads, og nysgerrigheden vinder over usikkerhed og nervøsitet. Nogle finder rytmen i det nye liv i de nære omgivelser, som trænger til ekstra opmærksomhed. Andre engagerer sig i frivilligt arbejde eller finder pludselig tid til at opdyrke en hobby. For enkelte er denne livsfase forbundet med sorg og tab: Måske var de sidste arbejdsår drøje, eller en elsket ægtefælle gik uventet bort, inden drømmene blev realiseret. En ny rytme i livet er en brugsbog til inspiration for dem, der enten skal forlade eller lige har forladt arbejdsmarkedet. Bogen er opbygget i temaer: - Når pension er en lettelse- Velkommen til et nyt aktivt liv- At planlægge en ny livsfase- At flytte ud eller hjem?- Genopdag verden- Når sygdom og tab spænder ben for det gode liv- De nye superpensionister- Et nyt arbejdsliv venter

Den store østrigske forfatter Stefan Zweig blev i 1933 pludselig reduceret af nazisterne til blot at være ”jøde” – og jøder måtte ikke udgive bøger i Det Tredje Rige. Zweig var lamslået over brutaliteten, men skrev et genialt modsvar i form af en biografi over renæssancetænkeren Erasmus af Rotterdam (1466-1536). Erasmus var humanist og som Zweig imod strid, radikalitet og skråsikkerhed. Hans store modsætning i tiden var den senere reformator Martin Luther: Hvor Erasmus rakte hånden frem, trak Luther den tilbage. Hvor Erasmus kunne indrømme sin tvivl, indrømmede Luther ikke noget som helst.Zweigs bog kunne i første omgang slet ikke udgives, fordi han var jøde. Siden er den blevet en klassiker i europæisk litteratur, elsket for Zweigs medrivende fortælling om Erasmus’ liv og for dens evigt relevante forsvar for medmenneskelighed og tolerance.Nyoversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, som også har skrevet efterskrift. Om forfatteren Stefan Zweig (1881-1942) var barn af velhavende, liberale forældre og voksede op i det kulturelt sprudlende Wien. Som forfatter blev han vidt berømt over hele verden, men blev bandlyst af nazisterne og måtte flygte fra Europa ved Anden Verdenskrigs begyndelse. Desillusioneret begik han sammen med sin kone selvmord i 1942 i eksil i Brasilien. Særligt kendt er hans erindringsværk VERDEN AF I GÅR, genudgivet på dansk i 2013.

Et forsvar for den fortryllede natur I størstedelen af menneskehedens historie er naturen blevet opfattet som hellig og vores Gud eller guder blevet betragtet som allestedsnærværende. Da den vestlige verdens naturvidenskab og filosofi i det 17. århundrede begyndte at adskille Gud fra naturen, skete der ikke kun et brud med tusind års akkumuleret viden og erfaring – det blev også roden til den udbytning af naturen og den usunde individualisering, som nu viser sig fatal.Karen Armstrong er en af verdens førende religionsformidlere. Hun argumenterer i sin bog for, at det ikke er nok at ændre adfærd for at dæmme op for den truende klimakatastrofe. Vi har brug for at reparere det grundlæggende bånd mellem verden og menneske. Hun er overbevist om, at religion og spiritualitet kan komme os til hjælp – den kunstige adskillelse kan heles. Naturen skal genfortrylles, så vi lærer at omgås den med ærefrygt og respekt frem for at betragte dens ressourcer som en evig kilde til vores forbrug og velstand.Hvert af bogens ti kapitler præsenterer et tema, der står centralt i en af verdens store religioner: fra taknemmelighed og medfølelse til offer og ikkevold. Hvert kapitel afsluttes af praktiske råd til et nyt mindset om forholdet mellem natur og det hellige."Naturens hellige kraft" er en bog om ”dybdeøkologi” – om de dybeste bånd mellem menneske og natur. Den er en inspirerende og indtrængende appel til dem, der ved, at det både kræver nye handlemåder og anderledes tænkning at genoprette klodens tilstand. Karen Armstrong, født 1944, er en engelsk forfatter og religionsformidler. Hun var katolsk nonne i syv år, men forlod sin klosterorden i 1969 for at studere engelsk ved universitetet i Oxford. Hun har gennem sit omfattende og prisbelønnede forfatterskab fået et indgående kendskab til verdensreligionerne og beskriver sig selv som freelancemonoteist. På dansk er tidligere udkommet bl.a. Jerusalem og Muhammed. En biografi.

Man bliver klogere af at leve. Men døden kan faktisk også lære os noget om livet. Hvis man altså tør tage sorgen under armen og lade den blive en naturlig følgesvend på sin vej. 21 markante danskere fortæller i HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET, hvordan mødet med døden har gjort dem klogere – ikke bare på sig selv og andre, men også på livet. “Man lærer virkelig meget af at miste,” fortæller forfatter Naja Marie Aidt, der mistede sin søn Carl Emil for tre år siden. “Man lærer så meget om sig selv, og hvor stærke vi mennesker faktisk er. Men også om livet, at man ikke skal tage alting for givet. Man får øvet sig i, hvordan man håndterer vanskelige ting og får et andet niveau for, hvad der er vanskeligt, og hvad der ikke er. På en måde får man en eller anden visdom, og man vokser som menneske. Selvom det selvfølgelig er uønsket. Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere, siger man. Jeg har altid tænkt ’ja ja’, men det er faktisk rigtigt.” I HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET beskriver Aidt og 20 andre, hvordan mødet med døden sendte deres eget liv ud i en ny bane, de ikke anede fandtes, og hvordan sorgen har været smertefuld, men også fuld af skaberkraft. Derudover beskriver en række eksperter, der på godt og ondt forholder sig til døden hver dag, hvordan dens nærvær tvinger dem til at tænke på livet med dyb taknemmelighed. Livet er en gave. Men en gave, du kun har på lånt tid. Det kan døden lære os at forstå. Et er nemlig sikkert: Vi skal alle dø en dag – men alle andre dage skal vi leve! I bogen møder læseren: Gurli Marie Kløvedal - Merete Pryds Helle - Søren Gade - Charlotte Rørth - Marie Brixtofte - Frederik Lindhardt - Bodil Jørgensen - Stine Buje - Lisa Seest Nielsen - Karoline Dahrling Hughes - Mai-Britt Guldin - Esben Kjær - Naja Marie Aidt - Peter Søes - Anders Dræby - Lars Juhl - Thomas Feveile - Ole Harling - Michael Hviid Jacobsen - Michael Brautsch - Suresh Rattan

Jørgen Johansen inviterer læseren med på pilgrimsfærd i sporene på den berømte helgen, digter, prædikant, dyreven og miljøforkæmper Frans af Assisi (1181-1226).Rejsen begynder i Assisi, middelalderens blomstrende handelsby, hvor Frans af Assisi blev født ind i en købmandsfamilie, hvis penge og forbindelser gjorde det muligt for ham at rejse i store dele af Italien.Med Johansen som kyndigguide til epokens kultur, kunst og historie følger vi Frans’ rejser i Umbrien, men også til Venedig i nord og til Rom i syd. Områder, som Johansen beskriver så levende, at lyde, stemning og dufte kommer helt tæt på. Samtidig betyder Johansens store viden og kulturhistoriske overblik, at Frans’ egen epoke føles nærværende.PÅ FRANS AF ASSISIS VEJE fortæller den fascinerende historie om købmandsarvingen, der gav alt væk til de fattige, omgikkes spedalske, stiftede en munkeorden med fattigdom og ydmyghed som idealer og levede sit liv i pagt og harmoni med dyre- og planteverdenen. Arven efter Frans forvaltes i nutidens Assisi, som er blevet et centrum for spiritualitet og bæredygtig omgang med naturen.Bogen er rigt illustreret og gennemgår de største hovedværker i kunstnernes behandlinger af Frans af Assisi – fra middelalderen over renæssancen til moderne tid.PÅ FRANS AF ASSISIS VEJE er på én gang den ideelle ledsager til Italiensrejsen og i sig selv en Italiensrejse, som man kan nyde og varmes ved under de nordligere himmelstrøg.Om forfatterenJørgen Johansen, født 1941, er forfatter og journalist. Har siden 1964 været litteraturanmelder ved Berlingske. Var i en lang årrække chef for DR Kultur, hvor han blandt andet var vært på programmet Europaklip. Har udgivet en lang række bøger, blandt andet VEJEN TIL ROM, VEJENE TIL SANTIAGO og VEJE TIL NIDAROS.

"En fremragende historisk fremstilling … Obligatorisk læsning, hvis man vil forstå det moderne Mellemøstens udvikling og årsagerne til stort set alle konflikter, der i dag plager regionen" - THE SPECTATOR "En fængslende fortælling [der] afdækker roden til mange af vore dages konflikter." - THE GUARDIAN Osmannerrigets fald og Tyrkiets opståen omkring Første Verdenskrig har umådelig stor betydning for Europas moderne historie og mange af de konflikter, Mellemøsten præges af i dag. Stormagternes stridigheder om grænsedragninger og etnisk udrensning af armeniere er blot to konsekvenser af Osmannerrigets fald. I bogen spejles krigens udvikling i relevante skæbnehistorier, når der elegant veksles mellem de forskellige fronter. Forfatteren formår på medrivende vis at væve tanker og beslutninger blandt politikere og generaler sammen med betydningen for soldaterne og den civile befolkning. Om forfatterenEugene Rogan, født 1960, er leder af Mellemøstcentret ved Oxford University og forfatter til en række bøger, bl.a. den internationale bestseller The Arabs.

Ordinærudgaven har solgt i mere end 35.000 eksemplarer. Nu udgives ”Det ender godt” som smuk gavebog til konkurrencedygtig pris!For Johannes Møllehave (1937-2021) er livet nået til sidste akt. Det er tid til at gøre op, til at forlige sig med tab, død og evighed. I "Det ender godt" fortæller Møllehave om tabet af forældrene og Herdis, om kristendommens trøst og om forventninger til evigheden. For, som han siger, ”det ender godt”.”Tak, tak, tak … Den bedste Møllehave-bog i mange år” – Weekendavisen”Fremragende interviewbog” * * * * * – Berlingske Tidende

Frederik 3. kan med rette betegnes som Danmarks solkonge. Men hvem var denne gådefulde, indadvendte og videbegærlige konge? Ph.d. Lars Christensen udfolder Frederik 3.s personlighed i den første egentlige biografi i 200 år om Christian 4. søn, som slægtede sin far så lidt på. Frederik levede fra 1609 til 1670 og var ikke født til at være konge. Da hans storebror, prins Christian, døde i 1647, blev Frederik kørt i stilling som tronfølger til Danmark-Norge. Historien om Frederik 3. er således historien om en konge, der i første omgang slet ikke var udset til denne post. Det er også historien om, hvordan denne ”grimme ælling” voksede sig stor og imponerende – og endte med at gribe magten som enevældig konge i 1660 efter et speget politisk spil. Bogens tese er, at kongen ikke havde en klar plan på forhånd, men på eminent opportunistisk vis udnyttede de muligheder, der opstod, med hjælp fra nogle få trofaste mænd. Kongeloven af 1665 er den eneste nedskrevne europæiske forfatning for et enevældigt styre. Bagtæppet for Frederik 3.s liv og levned er udviklingen i Europa i 1600-tallet, hvor en stribe lande bevægede sig mod absolutistisk styre. Danmark-Norge kom her til at være selve mønsterlandet. Sideløbende blev statsmagterne generelt styrket. Bogen undersøger også kongens familie og personlighed ud fra tilgængelige historiske kilder. Hovedvægten ligger på Frederik 3.s politiske virke i en tid præget af store krige og usikre alliancer i Europa. "Frederik 3." tegner et levende portræt af en dansk konge, der i en europæisk brydningstid via en pragmatisk tilgang opnåede tæt på fuldkommen magt. Om forfatteren: Lars Christensen, født 1970, er ph.d. i historie og forfatter. Han har tidligere blandt andet udgivet de anmelderroste historiske storværker "Svenskekrigene 1657-60. Danmark på kanten af udslettelse" (2018) og "Den danske drøm om revanche. Store Nordiske Krig 1700-1721" (2021).

"Jeg vil blot sige, at størst af alt er livet selv."Sørine Gotfredsen kender som præst og menneske de store dilemmaer, svære valg og ubegribelige fejltagelser, et liv oftest formes af. Hun ved, hvad det vil sige at være indkroget i sig selv, og hvad der sker med et samfund, når det ikke længere henter næring i litteratur, religion og historie. Men hun tror også på, at vi ikke behøver at være fanget i den tilstand. Selv oplevede forfatteren som barn, at Kim Larsens sange tog bolig i hende og siden gav plads til Grundtvigs. Grundtvig og Kim Larsen ejede begge den sande skjalds kraft. De kunne med deres sange forbinde mennesker med hinanden, med jord og himmel. Grundtvig digtede bedst og mest, når han havde overvundet en af sine store og smertefulde sjælelige kriser. Kim Larsen gav ofte stemme til de forfløjne drømme og gadens poesi. De to digtere var fælles om at betragte mennesket som værdigt, at give det sjæl og ånd. Gennem den løbende dialog med Grundtvig og Kim Larsen viser Sørine Gotfredsen, at enhver kan få adgang til en skønhed og rigdom, der bedst beskrives som livskraft.Det handler om at lede efter dybden i livet frem for at lede dybere i sig selv efter svar og identitet.

Gode bud på et meningsfyldt livAlle mennesker længes efter meningen med det hele, så vi kan lige så godt dele vores erfaringer med hinanden. Hvordan genfinder man tilværelsens vidunderlighed i både fritiden, arbejdslivet, familielivet, kærlighedslivet og et stærkt åndeligt liv, der kan bære os gennem glæder og sorger? I denne bog giver 25 markante danskere 125 råd til tilværelsen, når den er både smuk og svær. Citat fra bogen:„Sig ja! Sig ja til alt, hvad der ikke er skadeligt (...) af handling kommer forvandling, fordi det ene fører til det andet i et væld af uventede venskaber og velsignelser. Og på den måde kan man udløse en lavine af godt liv ved at sige ja til andre mennesker. For ethvert menneske er en dør, der kan føre dig videre i livet.“Knud Romer, forfatterMed bidrag fra:Leonora Christina Skov · Søren Brostrøm · Anne Glad · Rane Willerslev · Kathrine Lilleør · Knud Romer · Ellen Hillingsø · Peter Høeg · Mette Bock · Ole Hartling · Maja Lisa Engelhardt · Villy Søvndal · Dorthe Gerlach · Niels Due Jensen · Khaterah Parwani · Anja Rykind-Eriksen · Sara Slott Petersen · Henrik Wigh-Poulsen · Bettina Aller · Søren Vester · Rebecca Bach-Lauritsen · Anders Laugesen · Lau Højen · Annette Due Madsen · Bent Melchior Mette Skov Hansen. Født 1989. Uddannet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus i 2015. Journalist på Kristeligt Dagblad frem til september 2021. I dag ansat hos Folkehøjskolernes Forening i Danmark.Daniel Øhrstrøm. Født i 1979. Uddannet i dansk og journalistik fra SDU og Weekendavisen. Kulturjournalist på Kristeligt Dagblad siden 2010. Tillige foredragsholder og forfatter til bøger om tro, musik og dannelse.

Henrik Wivel er en af Danmarks førende kunstkritikere og kulturskribenter. Hans viden om billedkunst, film og litteratur er uovertruffen – hans pen altid elegant og præcis. I 2014 udgav forfatteren den anmelderroste "Skyggeliv". Også "Tidslys" kredser om natur, kristendom og længslen efter det evige eller overskridende, som det udtrykkes i 12 kunstværker. Hvert kapitel åbnes af et værk fra kunsthistorien – kendt eller mindre kendt – fra byzantinske ikoner over tysk højromantik og danske guldalderklassikere til det formsprængende moderne samt naturscener fra forfatterens eget arkiv. Først som sidst åbner Wivel med meget personlige erindringsessays.