Bøger udgivet af Klim
-
198,95 - 268,95 kr. Luthers betydning for K.E. Løgstrups tænkning kan næppe overvurderes. Svend Andersen, som i dag sidder i Løgstrups professorat på Teologi i Aarhus gennemgår i denne bog Løgstrups læsning af Luther. Bogen bygger på et stort håndskrevet materiale, som ikke er behandlet før, og den udkommer som endnu en bog i Løgstrup Biblioteketets &-serie, som også tæller titler som Løgstrup & Sløk, Løgstrup & skolen, Løgstrup & sygeplejen og snart også Løgstrup & Kierkegaard.
-
118,95 kr. ‘Bennys Badekar’ er blevet en moderne klassiker om en dreng, der finder tilflugt fra de voksnes verden i fantasien. Nu, 46 år senere, er det Bettinas tur til at tage på eventyr.Magien er tilbage med ‘Bettinas badekar’, der som en hyldest til 'Bennys Badekar' vender op og ned på det kendte univers, når Bettina begiver sig ud i verdensrummet i sit badekar.Dengang var det kunstnere som Peter Belli, Jesper Klein og Trille, der bidrog til at gøre Bennys Badekar en succes. Denne gang samarbejder en lang række af landets nyere kunstnere om universets billed- og lydside: instruktører, illustratorer og musikere, herunder Kristian Nordentoft, Signe Parkins, Khal Allan, Raske Penge, Poul Nesgaard og Bisse.Flemming Quist Møller er medvirkende tekstforfatter, og de farverige illustrationer fra projektet indgår som en naturlig del af de mange universer i 'Bettinas badekar'.Omgivelserne er nye, men magien er den samme, og Bettina løfter loyalt arven efter Benny – på sin helt egen måde.
- Bog
- 118,95 kr.
-
118,95 kr. Dette undervisningsmateriale knytter sig til tobindsværket Sigurd fortæller Danmarkshistorie og består af:Elevbog med fem kapitler beregnet til brug i 3.-4. klasseLærervejledning med 46 elevark, der blandt andet omfatter fagtekster om hvert kanonpunkt, og historiske redskabsark.Selvstændig aktivitetsbog med 42 kreative lege og aktiviteter, som børnene selv kan lave, hjemme eller i skole eller SFO. I tilknytning til dette findes der på Skoletube til hvert kapitel tre ressourcekanaler med billeder,film, skabeloner, sange og musik samt to overordnede kanaler med film og musik.På klim.dk/sigurd findes der en samlet liste over opdaterede links med forbindelse til materialet.Materialet er bygget op over fem centrale temaer:På sporet af historien – hvordan får vi viden om fortiden? Opfindelser før og nu – hvordan løser vi hverdagens problemer? Død og begravet – hvordan mindes vi de døde?Helte og skurke – hvordan bliver man en helt? Undersøg kilderne – kan vi stole på fortiden? Når eleverne er igennem elevbogens fem tematiske kapitler, vil de have kendskab til 20 kanonpunkter og have arbejdet med samtlige trinmål for 4. klasse.Bygger på Sigurd fortæller Danmarkshistorie af Sigurd Barrett og kan bruges selvstændigt eller sammen med denne.
- Bog
- 118,95 kr.
-
- At ændre verden indefra og ud
158,95 kr. “Denne bog handler ikke om buddhistisk teori eller praksis, men om vores liv som mennesker. Vores gøremål i livet og i verden er vores fælles grundlag, og med den platform mødes vi som venner,” skriver Karmapa, Ogyen Trinley Dorje.Og hvis du er inspireret til at følge op på denne udfordring, viser han en vej – baseret på medfølelse – til at tage del i et globalt samfund, som er baseret på medfølelse.I bogen videregiver han sin vision om at bringe sociale handlinger ind i hverdagslivet – i en målestok vi realistisk set kan overkomme – gennem de valg, vi træffer hver dag: hvad der skal købes, hvad der skal spises, og hvordan vi på ærlig og modig vis kan forholde os til vores venner, familie og kolleger.Ved at anskue verden gennem en linse af alle følende væseners gensidige afhængighed ser han, at når mennesker ændrer deres holdninger og handlinger, kan de forandre sociale og miljørelaterede problemer. Derved anviser han os veje til at ændre vores verden ved at ændre os selv.
- Bog
- 158,95 kr.
-
105,95 kr. 2004: Politimanden Tommy Bergmann finder i en lejlighed i byen en grusomt tilredt, prostitueret pige. Hun er slagtet på en måde, som nøjagtigt svarer til seriemorderen og psykopaten Arne Rasks mordmetoder. Men han sidder indespærret på en sikret psykiatrisk afdeling. Enten er Rask uskyldig, eller også er der en morder derude, der kopierer ham? Eller? Rask får sin sag genåbnet ved at trække en, og kun én af sine tilståelser tilbage: mordet på sin gamle elev Kristiane, hvor der kun var indicier og ingen beviser i sagen. Rask kommer aldrig ud, siger hans aldrende psykiater, men han går snart på pension, og hvad sker der så ...?Kristianes mor læser om sagen. Hun er sikker på, at datterens gamle skolelærer, Rask, er uskyldig dømt – og hun antyder, at hun ved det hele, men ikke vil fortælle det. For gør hun det, vil en hemmelighed, hun har fortiet siden mordet i 1988, blive afsløret.Langsomt arbejder Tommy og hans kollega Susanne Bech sig vej ind i menneskets mørkeste irgange – helvede er åbent!Anden bog i serien om Tommy Bergmann.
- Bog
- 105,95 kr.
-
58,95 - 105,95 kr. En forsvunden teeager, en død seriemorder og en mystisk sekt. Tommy Bergmann står over for sin vanskeligste sag. Seriemorderen Jon-Olav Farberg bliver fundet, men brændt til døde, samtidig med at den trettenårige Amanda er forsvundet. Sporene peger mod Litauen og en mystisk sekt fra tsartiden, som mener, at en morder kan frelses ved at lemlæste en ung pige, født i vædderens tegn, som Amanda … I ludderkvarteret i Oslo på et hotelrum finder de et kasettebånd med Amanda stemme, og på spejlet står skrevet med læbestift: “Hun skal frelse ham.”
-
158,95 kr. Den tyske pædagogiske forsker Andreas Gruschka kritiserer nådesløst og overbevisende det aktuelle uvejr af reformer, der rammer uddannelsessystemerne, særligt i Europa og USA. Hans udgangspunkt er udviklingen i Tyskland, men indholdet vil være helt genkendeligt for en dansk læser. Gruschka beskriver, hvordan den ene reform hurtigt følger den anden, så den seneste devaluerer den foregående, uden at nogen når at få klarhed over reformernes eventuelle effekt. Hvis der da overhovedet er kommet noget ud af dem andet end mismod blandt lærerne? Bogen indeholder kritiske analyser af ”opskrifter” på god undervisning (fx Hilbert Meyer) og af det allestedsnærværende kompetencebegreb, som nogen fejlagtigt forestiller sig kan erstatte dannelsesbegrebet. Gruschka er særlig kritisk over for en ”didaktisering”, hvor undervisningen udarter sig til fokusering på bestemte undervisnings- og arbejdsmetoder uden sensibilitet for undervisningens konkrete indhold. Konsekvensen af didaktiseringen er, at undervisningens sigte om at øge elevernes forståelse af en sag og derigennem elevernes dannelse til myndighed fortabes. Bogen henvender sig alle, der beskæftiger sig med undervisning og uddannelse, både praktikeren, udvikleren og forskeren.
- E-bog
- 158,95 kr.
-
113,95 kr. Med Pyramiden afsluttes den spændende og barske serie om det moderne Sverige (med Kurt Wallander i hovedrollen).Første gang, vi møder kriminalkommissær Kurt Wallander, er han 42 år, fraskilt, har en datter og er flyttet fra Malmø til Ystad. Det er den 8. januar 1990, og det er starten på Mordere uden ansigt. Men hvordan gik det hele til før den tid?Læs svaret i Pyramiden. Det begynder med et livsfarligt knivstik i Malmø i 1969. Den 21-årige politibetjent finder sin nabo død, og snart møder han morderen ... Og det slutter tyve år senere med indebrændingen af to ældre, respektable søstre, der viser sig at være blevet henrettet med nakkeskud før branden. Undervejs må kommissæren en tur til Egypten for at redde sin far ...
- Bog
- 113,95 kr.
-
113,95 kr. En taxachauffør bliver brutalt myrdet af to unge piger. Den ene arresteres, den anden forsvinder sporløst. Et par dage senere finder en nattevagt en mand liggende død foran en pengeautomat. Og straks efter bliver det meste af Skåne mørkelagt, fordi en person er brændt til ukendelighed i en transformator.Kurt Wallander, som leder opklaringerne, aner en sammenhæng og indser det moderne samfunds utrolige sårbarhed.»En af de bedste samtidskrimier overhovedet med internationalt komplot og computerkriminalitet, så Jan Guillou kan gå hjem og lægge sig.«- Ekstra Bladet
- Bog
- 113,95 kr.
-
- Mefafysik II – Kunstfilosofiske betragtninger
198,95 - 263,95 kr. Det andet bind i rækken af K.E. Løgstrups hovedværk bestående af fire metafysikbind. Bogen rummer Løgstrups æstetik, hvor han hævder, at kunstens udgangspunkt er det stemte, sansede indtryk, hvis betydningssvangre indhold overføres i værkets bundne udtryk. Kunst er erkendelse, og den kommer primært til udtryk gennem form, komposition og andre æstetiske virkemidler. Sansning og stemthed er afgørende for kunstværket, mens forståelsen synes at indtage en sekundær plads. Kunsten er i sit væsen etisk, dvs. der må altid i god kunst være en distance til destruktive og privatiserende kræfter i tilværelsen. "Med et udtryk fra Nietzsche kunne man om Løgstrups tanker sige, at de er utidssvarende. De svarer ikke til tiden, ikke fordi tiden ikke har brug for dem, men fordi de går på tværs af, hvad tiden mener, den har brug for." H.C. Wind, Weekendavisen.
-
58,95 kr. 'Den sorte boks' er Michael Connellys femogtyvende bog om LAPD-strømeren Harry (Hieronymus) Bosch, og med vanlig sans for god timing udkom den i USA i 2012, præcis tyve år efter at den allerførste Bosch-krimi 'Det sorte ekko', havde set dagens lys. Selvom Connelly har flirtet med andre hovedpersoner i en række sideløbende serier, så er og bliver det Harry Bosch, der er kendt og elsket over hele verden.Den sorte boks er det redskab, de bruger mest i Harrys afdeling for at kunne opklare de uafsluttede sager, de arbejder med. Boksen indeholder de samlede sagsakter på hver eneste sag, og Bosch har vist sig som en mester i at bruge disse gamle oplysninger.Han arbejder med en tyve år gammel sag om en dansk kvinde, som han selv fandt dræbt i forbindelse med de voldsomme optøjer, der brød løs i gaderne i L.A. efter offentliggørelsen af politiets brutale gennembankning af en sort mand, Rodney King. Den sorte boks i denne sag indeholder kun et enkelt patronhylster, men det er affyret fra en revolver, en gammel Beretta, der viser sig at have sin helt egen mystiske historie.
-
- kvalificeret selvbestemmelse som pædagogisk platform
148,95 kr. For de mennesker, der arbejder professionelt med mennesker, er det i dag mere end nogensinde før et krav, at man kan dokumentere og måle sine resultater. Dette gælder, uanset om man for eksempel arbejder inden for undervisningssektoren som lærer eller pædagog, om man arbejder inden for sundhedssektoren som sygeplejerske, læge eller terapeut, inden for ældreplejen, det sociale system eller andre sektorer, hvor arbejdet med mennesker er i centrum.De forskellige former for menneskearbejde kompliceres så også ofte af, at de forskellige faggrupper inden for en sektor ikke har et fælles fagligt sprog i omgangen med de mennesker, de arbejder med – det være sig barnet, den unge, patienten eller klienten.‘Modellen for Kvalificeret Selvbestemmelse’ og ‘Vitaliseringsmodellen’, som er udviklet af professor ved Aarhus Universitet Jan Tønnesvang, tager højde for disse problemstillinger.Bogen her giver et indblik i mine erfaringer med at anvende ‘Modellen for Kvalificeret Selvbestemmelse’ og ‘Vitaliseringsmodellen’ til praksisudvikling. Med udgangspunkt i mine erfaringer som leder af Midtbyklubben i Aarhus beskriver den samtidig de ledelsesmæssige perspektiver, der er forbundet med at implementere denne nye pædagogiske systematik i en klubsammenhæng.Den er tænkt som en inspirationskilde til selv at gå i gang med at arbejde med kvalificeret selvbestemmelse og vitaliseringsmodellen.
- Bog
- 148,95 kr.
-
158,95 kr. Få et mere balanceret liv – allerede i dag!Mindfulness tilbyder dig en vej til større velbefindende og værktøjer til at tackle de svære problemer, du møder i livet.Mange forbinder mindfulness med ophøjet ro under et retreat-ophold. I virkeligheden kan vi alle få gavn af at indføre mindfulness i vores almindelige dagligdag.Ronald D. Siegel viser i denne letlæste og overskuelige bog, hvordan du med helt enkle teknikker kan få et bedre og mere balanceret liv. Du får anvist effektive strategier, som du kan benytte dig af, mens du for eksempel kører til arbejde, lufter hunden eller vasker op, og du får tips til at skabe nye rutiner – ved at bruge så lidt som 20 minutter per dag på det.Fleksible trin for trin-træningsplaner kan hjælpe dig til at: • blive mere fokuseret og nærværende i din dagligdag • tackle svære følelser som vrede og sorg • give dit samvær med din samlever og dine nærmeste nærvær og dybde • være mere afslappet og mindre stresset • kvitte usunde vaner • give lindring for smerte, søvnløshed, stress og andre fysiske problemer
- E-bog
- 158,95 kr.
-
98,95 - 134,66 kr. Martin Heidegger er en af det 20. århundredes største tænkere. Hans hovedværk ‘Væren og tid’ er blandt de mest betydningsfulde værker i den nyere filosofi og er siden udgivelsen i 1927 blevet en klassiker. Det er samtidig et komplekst og sværttilgængeligt værk. Denne bog er introducerer værket.
-
- En fortælling om livsoplysning i praksis
238,95 - 308,95 kr. Hvad gør en højskole til en højskole og ikke til en hvilken som helst skole eller til et hvilket som helst andet tilbud i oplevelsesøkonomien? Hvad er det i højskolernes praksis, der gør, at de ikke blot leverer oplevelser, men også livsoplysning, dannelse og faglighed på et niveau, som legitimerer skoleformens fortsatte eksistens? Kort sagt: Hvad er en højskole?Denne bog går til spørgsmålet om, hvad en højskole er, ved at tage fat i højskolens pædagogik. Samtidig er det forhåbningen at løfte samtalen ud af højskolens egen verden ved at reflektere det selvoptagede spørgsmål i en almen pædagogik – så det bliver vedkommende og får betydning for andre end højskolerne selv. Gennem fortællinger, diskussioner, fortolkninger og udfordringer inspirerer bogen til refleksion over højskolen, dens pædagogik og dens muligheder. Udgangspunktet er, at der i højskolen udfoldes en særlig pædagogisk praksis. Denne praksis er kendetegnet ved spændinger, paradokser og muligheder, der ikke gives færdige løsninger på, men som alle i højskolen vedvarende bør reflektere over og udfordres på, og som også har stor relevans uden for en snæver højskolepraksis. Bogen henvender sig til alle med interesse for såvel undervisning og pædagogik som for højskolens anliggende og praksis.oruden Jonas Møller og Rasmus Kolby Rahbeks omfattende første del indeholder bogen følgende kapitler:’Tillid til fællesskabet’ af Lisbeth Trinskjær‘Betydning er verdens løn’ af Simon Lægsgaard Madsen‘Traditioner og ritualer i højskolen’ af Uffe Strandby‘I højskolen overvintrer friheden’ af Carsten Kristiansen‘Friheden som foræring’ af Jacob Tybjerg‘Engagementets pædagogik’ af Jakob Kjærsgaard‘At engagere de uengagerede’ af Janne Kjærgaard‘Når vandet bliver lunkent’ af Jesper Trier Gissel‘Når hovedsigtet udleves i kroppen’ af Søren Møller & Søren Sinnbech‘Fuck, du er en nar!’ af Jens Horstmann‘Hjertets dannelse’ af Charlotte Jensen & Kurt Finsten’Saglige udvidelser’ af Lene Tanggaard‘“En gigantisk bøtte med kjærlighet”’ af Tom Tiller‘Højskolen er et andet sted’ af Alexander von Oettingen’Højskolepædagogik og det (u)bæredygtige samfund’ af Jonas Andreasen Lysgaard‘Folkehøjskolen – midt i samfundet!’ af Leo Komischke-Konnerup
-
358,95 kr. Hannah Arendt er en af den politiske idéhistories væsentligste tænkere, og hun har inspireret og provokeret flere generationer af læsere med sine tanker om frihed, vold, revolution, totalitarisme, moral og politik.'Om revolution' er et af Arendts politiske hovedværker. Bogen er en samlet refleksion over forholdet mellem vold og handling, revolution og frihed, politik og privatliv, og den rummer en yderst tankevækkende fortolkning og sammenligning af den amerikanske revolution i 1776 og den franske i 1789. Samtidig udvider bogen vores forståelse af nutidens politik, frihedens vilkår, revolutioners formål og farer samt helt overordnet mennesket som et socialt væsen, der der udøver sin frihed i handling.'Om revolution' ligger i krydsfeltet mellem en række discipliner: politik, historie, filosofi, sociologi og idéhistorie, og værket er blevet læst af såvel forskere som lægfolk med interesse for mange forskellige vidensfelter. Det er et utraditionelt og uregerligt skrift fyldt med skarpe analyser, spidse kommentarer, overraskende konklusioner og samtidsrelevante pointer.Bogen er forsynet med efterskrift af Mikkel Thorup.
- Bog
- 358,95 kr.
-
- en selvbiografi
128,95 kr. Den amerikanske countrysanger Johnny Cash (1932-2003) fortæller om livets og karrierens op- og nedture, sin hårde barndom i bomuldsmarkerne, livet på landevejene, årene med pillemisbrug og selvmordsforsøg samt om den åndelige vækkelse, der bar ham igennem.".. en ærlig og meget gribende samling minder og refleksioner, nedfældet, da han var 65. På hver side står noget mindeværdigt."Klaus Lynggaard, Information
- Bog
- 128,95 kr.
-
- Religionsfilosofiske betragtninger
238,95 - 288,95 kr. Ved siden af ‘Den etiske fordring’ og ‘Opgør med Kierkegaard’, som allerede er udkommet i Løgstrup Biblioteket i de foregående år, må Skabelse og tilintetgørelse tildeles titlen som det tredje hovedværk – og det sidste. Oprindelig indgik det som et af de fire bind Metafysik, hvoraf Løgstrup kun selv nåede at udgive to før sin død i 1981. De sidste to bind blev sammensat og udgivet på Gyldendal af hans elever i årene efter hans pludselige død. En af disse har nu begået efterskrift til Klims udgave, nemlig Ole Jensen, som for nogle år siden begik en bestseller med bogen ‘Historien om K.E. Løgstrup’. Bogen udgives sammen en ledsager skrevet af en anden af Løgstrups elever, som i dag sidder i Løgstrups stilling som professor på Teologi i Aarhus: Svend Andersen. "Det står os frit for at lade den religiøse tydning ligge, men erstattes af viden og herredømme kan den ikke. Al viden og alt herredømme hviler nemlig i de fænomener og fænomensammenhænge, der er åbne for religiøs tydning. Ny viden og nyt herredømme bryder den rådende verdensanskuelse ned for at give plads til en sammenfatning af den ny viden og det ny herredømme i en ny verdensanskuelse. Epoke viger for epoke. Foretagsomhed og rationalisering bringer til stadighed civilisationen i skred. Hurtigere og hurtigere går det. Men eengangsfænomenerne og eengangsvilkårene forbliver. Al forandring preller af på dem. De er religionens emner. Epoken ser på hvad der veksler. Religionen ser på hvad der bliver."
-
- kronotopens former i europæisk litteratur
298,95 kr. Mikhail M. Bakhtin er en af det 20. århundredes mest visionære tænkere inden for kulturanalyse og litteraturteori. Med oversættelsen af »Tidens og kronopotens former i romanen - essay om historisk poetik« foreligger et af hans hovedværker for første gang på dansk. Bogen bringer også et andet centralt Bakhtin-essay: »Dannelsesromanen og dens betydning i realismens historie - bidrag til en historisk typologi af romanen« - ofte kaldet ´Goethe-fragmentet´.
- Bog
- 298,95 kr.
-
102,95 kr. I nærheden af Ystad bliver den unge ejendomsmægler Louise Åkerblom fundet på en gårdsplads med en kugle i panden. Ved siden af hende ligger en afhugget, sort finger. Kriminalkommissær Kurt Wallander sættes på sagen.Wallander finder et spor, der fører til Sydafrika, hvor en flok fanatiske hvide vil forhindre valget af Nelson Mandela. Pludselig indser Wallander, at opklaringen af mordet er storpolitik. Hundredtusinder af menneskers liv ligger måske i hans hænder ...
- Bog
- 102,95 kr.
-
158,95 kr. Hvad sker der med os, når vi møder løgnen og måske mister tilliden til nogen, vi troede, vi kunne stole på? Hvorfor lyver vi selv, og er løgnen altid af det onde? Hvad er ærlighed, og hvad betyder vores omgang med sandhed og løgn for vores selvforståelse, vores relationer og vores samfund?Teolog Pernille Hornum taler med seksten mennesker med forskellig baggrund, både personligt og professionelt. Blandt andre taler hun med skuespiller Paprika Steen og filminstruktørerne Thomas Vinterberg og Nils Malmros om løgn og sandhed i kunsten; med sexolog Joan Ørting om, hvad løgn og sandhed gør ved parforholdet; med psykolog Svend Brinkmann og biskop Elisabeth Dons Christensen om, hvilke konsekvenser ærlighed og løgn kan have for vores tilværelse, tro og tillid; med journalist Christoffer Guldbrandsen om den politiske løgn og mediernes jagt på sandheden eller blot den gode historie; med politiker Johanne Schmidt-Nielsen om fortielsens alvor i politik; med forsvarsadvokat Merethe Stagetorn om sandhed og løgn i retssalen; med sportsdirektør Brian Holm om troværdighed og den nødvendige løgn i sportens verden og med hjerneforsker Andreas Roepstorff om muligheden for at spore løgnen i hjernen.Andre medvirkende: filosof Morten Albæk, højskoleforstander Jørgen Carlsen, forfatter Julia Lahme, it-ekspert Preben Mejer og præst Preben Kok.
- Bog
- 158,95 kr.
-
- faglig skrivning i de videregående uddannelser
228,95 kr. Skrive for at lære giver en indføring i skrivning som proces fra den første idé til den sidste reference, og bogen viser, at skrivning er et vigtigt redskab til læring og tankeudvikling.Det at skrive godt kræver mere end færdigheder og teknik; man må også kunne tænke fagligt. At lære at skrive fagtekster indebærer derfor at skrive sig ind i en fagkultur. Skrivning er ikke blot en nødvendig studiekompetence og en væsentlig erhvervskompetence. Skrivning er også en meget vigtig læringsstrategi.Skrive for at lære giver en indføring i skrivning som proces fra den første idé til den sidste reference, og bogen viser, at skrivning er et vigtigt redskab til læring og tankeudvikling. Læseren bliver præsenteret for forskellige måder at læse og tage notater på, forskellige skrivestrategier og forskellige fremgangsmåder med hensyn til strukturering af en faglig tekst. Logskrivning, knyttet til feltarbejde og praksis, bliver udførligt behandlet. Bogen giver praktiske råd om individuel skrivning, om arbejde i skrivegrupper, om fællesskrivning af tekster og brug af elektroniske kommunikationsmidler og Internet.Bogen giver råd om at starte skrive- og responsgrupper og vejledning i skrivning, og den drøfter nye arbejds- og vurderingsformer, knyttet til portefølje- eller mappevurdering. Den giver også råd om, hvordan det enkelte fagmiljø kan organisere og integrere skriveoplæring i studiet, for eksempel gennem skriveværksted.Skrive for at lærehenvender sig primært til de studerende på de videregående uddannelser, men bogen er relevant for alle, som på en eller anden måde er engageret i faglig skrivning. Den vil også være af interesse for lærere, vejledere, kursusholdere og andre, som arbejder med studiekvalitet.
- Bog
- 228,95 kr.
-
165,95 kr. Selv om Edgar Allan Poe især blev berømt for sine fortællinger, opfattede han sig først og fremmest som digter. For første gang præsenteres her et større udvalg af Poes lyriske værker i dansk oversættelse.Mest kendt er selvfølgelig ‘Ravnen’, det store digt om død og tab, som her præsenteres med Gustave Dorés smukke illustrationer. Men også mesterværker som ‘Tamerlane’ og ‘Annabel Lee’ samt de tyve andre nyoversatte digte fortjener opmærksomhed. Edgar Allan Poes digte om døden og kærligheden har øvetstor indflydelse på generation efter generation af digtere – lige fra de amerikanske romantikere over de franske symbolister og til det 20. århundredes moderne digtere.
- Bog
- 165,95 kr.
-
218,95 - 248,95 kr. Pædagogikken er blevet alt for ren og pæn. Store dele af den pædagogiske forskning er i disse år optaget af at finde metoder, der kan rejse rundt fra fag til fag og fra skole til skole. Pædagogik reduceres dermed til anvendelse af disse metoder, og den pædagogiske forsknings opgave bliver at blåstemple bestemte metoder med en særlig forskningsmæssig evidens. Metoder bliver kongevejen til sikkerhed, kontrol og mere læring. UREN PÆDAGOGIK gør op med dette syn. Med baggrund i discipliner som pædagogisk filosofi, pædagogisk psykologi og litteraturforskning argumenterer forfatterne for, at pædagogik er besværlig, overraskende og uren, og at den er tæt knyttet til kulturen, faget, konteksten, indholdet, personen og materien. Bogen udgør dermed en kritik af det eksisterende rene syn på pædagogik og pædagogisk forskning – samtidig med at dens forfattere forsøger at pege på andre og mere urene veje for vores forståelse af pædagogik og uddannelse.
-
288,95 kr. Erling Lars Dale mener, at professionel udøvelse af lærerfaget kræver mere end kundskaber i de fag, man underviser i. Det er heller ikke tilstrækkeligt at have et repertoire af teknikker og fremgangsmåder, som erfaringsmæssigt har vist sig nyttige. Professionel udøvelse af faget forudsætter, at lærerne kan planlægge, forstå, analysere og vurdere såvel læreplanerne som undervisningen og elevernes læreprocesser.
- Bog
- 288,95 kr.
-
359,95 kr. Bogen går om bag den opdeling mellem arv og miljø, der traditionelt har begrænset vores forestillinger om udviklingen, og fremlægger en helt ny, helhedsorienteret ramme for en forståelse af grænsefladen mellem hjernen og de sociale omgivelser.
- Bog
- 359,95 kr.
-
58,95 - 136,95 kr. Lige siden John Rebus blev tvunget på pension, har han arbejdet for Edinburghs Serious Crime Rewiew Unit, afdelingen for uopklarede sager, som civil medarbejder, men han savner livet i frontlinjen. Så da en tolv år gammel sag om en forsvundet ung kvinde lander på hans bord, kan han ikke modstå fristelsen til igen at få foden indenfor hos kriminalpolitiet.Rebus lægger sig hurtigt ud med alt og alle: Med sin tidligere kollega Siobhan Clarke, sin gamle modstander Morris Gerald Cafferty, og den nye, unge vicekommissær i kriminalpolitiet. Dertil kommer, at der er én person, der vil gøre hvad som helst for, at Rebus aldrig vender tilbage, nemlig Malcolm Fox fra ‘Klagerne’ som er overbevist om, at Rebus er korrupt. Og efterhånden som Rebus overskrider den ene grænse efter den anden, ser det ud til, at Fox måske har ret. Det eneste Rebus går efter er at finde ud af sandheden om en stribe unge kvinder, som er forsvundet; sager, der strækker sig over tolv år og tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre. Med 'I en anden mands grav' er en John Rebus tilbage på banen, og det store spørgsmål er: Kan han leve op til sit gamle jeg og alligevel holde sig på den rigtige side af loven?Attende bog i serien om John Rebus og samtidig tredje bog i serien om Malcolm Fox
-
58,95 - 98,95 kr. I oktober 1334 besejrer grev Gert den afdøde kong Kristoffers søn Otto i slaget på Taphede. Under en storm to måneder senere anløber en båd Assens med tre passagerer om bord. Den unge, febersyge Gisla Svendsdatter, hvis far faldt ved Taphede, er på vej til sin morbroder, den magtfulde stormand Niels Brok. Den unge Helge Vestesøn, som var på det tabende parti i slaget, og hans tjenestekarl skal hjem til den fædrende gård. Mellem de unge er der ondt blod.Eske Litle tvinger sig selv til at tage vidtrækkende beslutninger, der får konsekvenser ikke blot for ham og hans familie, men i lige så høj grad for Bane og Tade.
-
58,95 - 128,95 kr. Ingen kan lide ’Klagerne’ – de politifolk, som har til opgave at undersøge andre politifolk. 'Complaints and Conduct Department' hedder afdelingen i Edinburgh, der er politiets specialenhed for interne affærer. Malcolm Fox og hans gruppe bliver sendt til den lille flække Kirkcaldy i Fife for at undersøge anklager om, hvorvidt kolleger til den dømte politimand Paul Carter har dækket over ham. Carter blev i sin tid angivet af sin egen onkel og derefter dømt for at have udnyttet en prostitueret. Han står nu til løsladelse, og ingen i byen er glade for at rippe op i gamle sår. Hvad der skulle have være en ligetil opgave, bliver hurtigt kompliceret af nye sammensværgelser og løgne. Og alt går fra skidt til værre, da en mand bliver fundet skudt med en pistol, der slet ikke burde eksistere. En pistol, der har forbindelse til de skotske separatisters væbnede uafhængighedskamp og et gammelt, brutalt mord i 1985. Det er Fox’s pligt at grave sandheden frem, selvom han er oppe mod magtfulde kræfter, der er villige til at bruge alle midler.
-
58,95 kr. Jack McEvoy er en hot shot kriminalreporter ved Los Angeles Times, men tiderne er dårlige, og McEvoy bliver til sin store overraskelse fyret i en af bladets mange sparerunder. Han beslutter at gå ud med et brag og levere sit livs bedste krimireportage som den sidste.
- Lydbog
- 58,95 kr.