Bøger udgivet af Kahrius
-
- Historien om et møde mellem uforenelige størrelser og gemytter
228,95 kr. Evas beretning og observationer beskriver på bedste vis, hvordan man her i Vesten gennem mange år er blevet manipuleret til at købe ind på parolen om, at alle kulturer er lige gode, og på den måde har man i virkeligheden svigtet en hel generation, hvis ikke flere, som i årevis har forsøgt at løsrive sig fra de undertrykkende elementer i de kulturer og miljøer, de er vokset op i. Ydermere bliver man gjort til fjende, når man råber op imod det, både af sit eget bagland, som forsøger at holde individet fanget og fastlåst, men også fra den venstreorienterede del af befolkningen, som ved at udskamme folk som islamofober og andet insisterer på, at man skal forblive i de samme destruktive mønstre og miljøer. Eva formår på saglig vis at fortælle sin egen historie, og med sin egen erfaring med kommunismen viderebringer hun et vigtigt budskab, som man bør læse ikke kun i Danmark, men faktisk i det meste af den vestlige verden.
- Bog
- 228,95 kr.
-
- Selvbiografiske fortællinger fra et liv med et alvorligt synshandicap
163,95 kr. … ”Clausen, der var helt blind, holdt fast i min arm, men den skarpe sol forhindrede mig i at se noget som helst, så vi måtte bruge vores stokke og gode hørelse. Vi kunne høre havet i det fjerne, så vi gik rask til. Men pludselig forsvandt alt under fødderne på os, og vi befandt os plaskende i en swimmingpool. Vi plaskede hen til kanten, hvor der nu stod mange mennesker og kikkede ned på os, mens en af dem udbrød: – ”De er blinde!” Vi blev hjulpet op. En af de tililende dykkede ned efter Clausens hvide stok, der var endt på poolens bund.” ”Fra håbefuld bliktud til blind overlærer” er en samling selvbiografiske fortællinger, skrevet af tidligere blikkenslagerlærling og i dag pensioneret overlærer, Peter Frederik Hansen, født i 1948. Bogen indeholder erindringsbilleder fra Peters opvækst, revalidering, uddannelse, mange års beskæftigelse og ikke mindst fra nogle af forfatterens livsbekræftende ferieoplevelser. Peter finder vej gennem livet med sin hvide stok og med en humoristisk synsvinkel på sit handicap. Læs og forstå, hvorfor perioden fra 1970’erne til 1990’erne var Peters og mange andre unge blindes gyldne periode, når det drejer sig om deres uddannelse og beskæftigelse.
- Bog
- 163,95 kr.
-
148,95 kr. Eventyret henvender sig til børn i alderen 6-11 år. Det inspirerer til samtale med børn om naturfænomener, naturens kredsløb og menneskets samspil med naturen. Der er særligt fokus på regnskovens store betydning for Jordens klima. Eventyret tager udgangspunkt i regnbueprinsessen Iris’ forundring over, at vindene fra nord, syd, øst og vest ikke opfører sig, som de plejer. Iris beslutter sig for at rejse væk fra Regnbuesøen for at finde et svar.
- Bog
- 148,95 kr.
-
173,95 kr. Handlingen i ”Løgnens ansigt” begynder på landet, hvor en troende mor kæmper med alle midler og hård hånd for at opretholde familiens ære og perfekte ansigt udadtil, mens hun kaster al sin kærlighed på den ene af sine sønner og altid stoler blindt på, hvad han fortæller. Anna møder vi, da hun er fem år, og vi ser, hvor svært det er for hende at forstå tvetydigheden i, hvad der er sandt, og hvad der er løgn, alt efter hvilken side hendes mor vælger. Samt hvordan det påvirker hendes liv, at hun skal kæmpe en forgæves kamp for at opnå moderens støtte og kærlighed. Som ung flytter hun til Struer, og her møder hun mange, der holder af hende, og enkelte der elsker hende, men barndommens skygge forfølger hende, så et misbrug bliver en dyr og alt for trofast følgesvend, og hun må bruge sit udseende for at finansiere det.
- Bog
- 173,95 kr.
-
105,95 kr. En lille samling af digte spækket med natursansninger, fantasier og natursymbolik. Eller præget af oplevelser og fantasier hos en inkarneret togpendler. Af en digter, der elsker at lege med sprogets lyde og rytmer.
- Bog
- 105,95 kr.
-
- Vejen fra syvende kartoffelrække til universitetet
198,95 kr. Mit håb er, at bogen kan give inspiration til folk fra syvende kartoffelrække, udkantsdanmark eller der, hvor kragerne vender – eller til andre, som gerne vil have bekræftet, at det trods alt er muligt at få en højere uddannelse, selvom ingen i familien i forvejen har det, eller også selvom man er kommet lidt op i årene. Jeg kommer selv fra små kår i Midtjylland, uden akademisk uddannede i netværket, men som 34-årig, gift og med to børn gik jeg i gang med 8., 9. og 10. klasse samt HF på VUC. Tog derefter kandidatgraden på Roskilde Universitet som 47-årig.
- Bog
- 198,95 kr.
-
168,95 kr. Da jeg fra min barndom altid har elsket eventyr, har jeg haft den fornøjelse, at de altid har fulgt mig. Senere kom jeg til at arbejde med børn og unge, som jeg kunne dele dem med. Da pandemien kom, fik jeg mulighed for at skrive nogle af dem ned. Det blev til små eventyr fra mit hjerte. Sia Vedsegård
- Bog
- 168,95 kr.
-
- en kamp fra ”pæn” tamilsk pige i borgerkrigshærget land til moderne kvinde, mor og kunstner i Danmark
198,95 kr. Bogen Mit livs Rejse er en samling essays om en tamilsk kvinde, Tiahes Thiaharaja, som kom til Danmark i 1988. MIT LIVS REJSE fortæller om at vokse op under trygge forhold i Sri Lanka, som del af en stor tamilsk familie, dels i den myldrende storby Colombo, dels på den lille nordlige ø Karainagar, hvor familien stammer fra, men allerede som barn og ung at opleve et delt samfund med store sociale uligheder og en voldsom borgerkrig lige udenfor døren. En rejse der beskriver livet i hjemlandet med dens leveregler og kvindesyn, hindureligion, højkaste og lavkaste, om at leve med vold i hjemmet, arrangerede ægteskaber, kultur og kunst, musikken og dansen Bharatanatyam, den forbudte kærlighed, og siden flugten fra krigens ødelæggende traumer. Om at skabe en ny tilværelse som flygtning i et fremmed land, uden sin familie, finde nye venner, leve i et voldeligt ægteskab, være mor, udvikle og uddanne sig til kulturformidler, tolk og ergoterapeut, blive skilt og udsat for trusler, finde en ny partner, om at være mønsterbryder, sætte fokus på kvindesyn, voldsproblematik, negativ social kontrol og integration. I dag aktiv som leder indenfor Bydelsmødre i Holstebro.
- Bog
- 198,95 kr.
-
- Om min passion for Atomkraften
105,95 kr. I december 2020 rejste københavnervirksomheden Seaborg Technologies over 100 millioner kr. fra private investorer. Her deltog bl.a. Anders Holch Povlsen, ejeren af den globale tøjkæde Bestseller og Danmarks rigeste mand. Det var det største beløb rejst i Danmark til udvikling af atomkraft siden de glade 60’ere, da Atomforsøgsstation Risø var i fuld vigør. Begivenheden gav anstød til denne bog, der udgør den tredje og sidste i en trilogi om atomkraft. Hvor de første to bøger handler om fortid hhv. nutid for atomkraft, handler denne bog om fremtiden for atomkraft i Danmark og Verden. Af samme forfatter: ”Niels Bohr må vende sig i sin grav – om fornægtelsen af kernekraften”, Kahrius Forlag, 2013. ”Den Grønne Atomkraft – Opgør med de farveblinde miljøforkæmpere”, Kahrius Forlag, 2018.
- Bog
- 105,95 kr.
-
315,94 kr. Ordbogen henvender sig især til begyndere i kinesisk. I oversættelsen af de kinesiske ord er der som noget ekstra vist oversættelsen af de tegn, der indgår i ordene. Denne facilitet er en fordel for begynderens indlæring af tegnenes betydning, og det kan nogle gange virke morsomt. For eksempel er ordet for straks sammensat af tegnene for hest og ovenpå, altså en antydning af, at man kommer i galop. Ordet for at være jaloux er sammensat af tegnene for spise og eddike. Ordet for ting er sammensat af tegnene for øst og vest. De kinesiske tegn er vist i en størrelse, der kan læses uden lup. Bogen har forord på både dansk og engelsk, samt en liste over måleord.
- Bog
- 315,94 kr.
-
- Træk af livet i Skellerup og Resenbro
198,95 kr. I bogen ”Vores Resenbro 2 - træk af livet i Skellerup og Resenbro” fortæller en række personer om episoder og oplevelser fra deres liv. Der fortælles blandt andet om en stikkerlikvidering under besættelsen af tyskere i 2. verdenskrig. Fåredagene ved Skellerupspang beskrives, og den smukke natur og dens bevarelse får også stor omtale. Den store fredning af naturen ”Dalene Ved Resenbro” fra 2020 beskrives og vises på både kort og billeder. 565 hektar blev fredet og giver nu alle mulighed for store naturoplevelser i fremtiden.
- Bog
- 198,95 kr.
-
- og 21 andre sjove børnerim
198,95 kr. Anne-Marie Dalgas er digter og har skrevet finurlige rim i mange sammenhænge. I ’Min ko Martha og 21 andre sjove børnerim’ er rimeriet i børnehøjde og tager udgangspunkt i børnenes verden. Her er hverdagens helt jordnære situationer og de mere flyvske og fantasifulde. Det er små finurlige historier tilsat lidt rim. Historierne er fortalt med en humoristiske tilgang til hverdagen og beskriver nogle opdigtede hverdagssituationer i børnehøjde med et glimt i øjet. ’Min ko Martha’ er illustreret af multikunstneren Per Stavnsbo. Han har selv skrevet og tegnet børnebøgerne Egner Egern på ballonfart og Genbrugsskraldet på eventyr.
- Bog
- 198,95 kr.
-
178,95 kr. Lejemorderen John Scott tager til opgave at myrde den 33-årige Mary Douglas, så hendes stedbroder Peter Williams kan blive 33 millioner dollars rigere... John Scott vælger i stedet at kidnappe Mary. Han kører hende op i bjergene til sin bjælkehytte... Peter Williams og syv af hans venner fra vietnamkrigen flyver derop med helikopter for at dræbe John... John bliver såret og ender næsten med at miste livet, og Mary får det så dårligt af turen, at hun flytter hjem til John, da han bliver udskrevet fra hospitalet. Fire uger efter konfrontationen i bjergene vælger politichefen Nick Marsterson at skrive en falsk annonce om, at John Scott er arresteret og sat i isolation. Han vil have John Scott væk fra gaden. Men hans kollega kriminalbetjenten Allan Ramon og FBI har andre planer med John, nemlig at bruge Johns kunnen og viden til specialopgaver for politiet og FBI.
- Bog
- 178,95 kr.
-
248,95 kr. ”Grarup Sø - En sand historie om den verdensberømte Sønderjyske Sø, Kæmpegedden Grum & Storm P.’s hemmelige paradis” indeholder sande beretninger siden 1918, historier, myter, anekdoter og fortællinger om en Sønderjysk Sø - et lille paradis. En fortælling om Ejnar A. W. Ravn og hans stærke kærlighed til et ubeskriveligt sted - og en datters kærlighed til sin far. Bogen favner et bredt publikum, der ikke alene har lokalhistorisk interesse - men også er den nysgerrige læser, der har besøgt Grarup Sø, følt roen og blevet fascineret af søen og området.
- Bog
- 248,95 kr.
-
73,95 kr. Dette kompendie henvender sig til lærere eller andre fagprofessionelle med relation til et skolebarn med høretab. Kompendiet beskriver ny og opdateret viden om børn med høretab og giver svar på en række problemstillinger, man som lærer står i, når man skal modtage et barn med høretab i klassen. Viden giver handlemuligheder, og derfor er det relevant for eksempel at vide, hvad konsekvenserne af et høretab er, og hvad man som lærer kan gøre for at øge trivsel og ligeværdig inklusion. Find svar på, hvilke indsatser der virker og understøtter barnet med høretab og giver mulighed for, at han/hun/de kan udvikle sig på linje med jævnaldrende med typisk hørelse. Kompendiet er inddelt i afsnit, der bevæger sig fra det teoretiske til det praktiske. Kompendiet kan med fordel læses kronologisk, fordi man på den måde får vigtig baggrundsinformation, men man kan også læse de enkelte afsnit ud fra interesse.
- Bog
- 73,95 kr.
-
158,95 kr. En debat- og inspirationsbog til forældre, pædagoger og sundhedsprofessionelle om, hvordan man kan tale mad og sundhed med børn – uden at skabe madmonstre og et usundt forhold til mad. Det er blevet almindeligt og helt accepteret, at børn helt ned i til vuggestuealderen får fortalt, at hvad der sundt og usundt at spise, ja endda hvad der kan være farligt. Den indlæring sker af forældre, pædagoger, lærere, sundhedsprofessionelle, tv-værter mv og sker sikkert i bedste mening. Men hvad sker der, når et barn får at vide, at en fødevare eller bestemt mad er usundt? Tænker de pågældende på, hvad der sker inde i et barns hoved, når mad beskrives som usundt og farligt – og tror man kan dø af det? Man risikerer at udvikle madmonstre, unødige bekymringer og i værste fald spiseforstyrrelser hos børn og unge. Den problematik tager bogen ”Sådan taler du mad og sundhed med børn” op på flere måder.
- Bog
- 158,95 kr.
-
- Silkeborg Sejlklub 1887-2021
298,95 kr. De hvide sejl har været på de blå søer helt tilbage fra Silkeborgs første år. H.C. Andersen beskrev i 1854, hvor dejligt det var med pram eller sejlbåd at glide hen under de hængende birke. Da der i 1878 blev inviteret til kapsejlads på Julsø, var det én af de første sportsbegivenheder i Silkeborg og et forvarsel om den kommende Silkeborg Sejlklub. Sejlerlivet på Silkeborgsøerne er en fascinerende del af Silkeborgs virkelighed fra byens grundlæggelse til i dag. Historien om Silkeborg Sejlklub er en storslået billedbog med gode historier om egnens natur, udflugtsmål, klubliv, engagement, opfindsomhed, kappestrid, trakasserier, fest og farver, personligheder, skrøner og en hel del mere.
- Bog
- 298,95 kr.
-
- Et indblik i hverdagen på et Tvindkursus i 1975-76
198,95 kr. Tvind Skolerne blev positivt omtalt næsten overalt, men sandheden var helt anderledes end den opfattelse befolkningen havde fået via medierne. Som afhopper fra Tvind, stod forfatteren overfor en stor udfordring ved, at skulle fortælle familie, venner og bekendte om at virkeligheden var helt anderledes end de troede. Et par år senere kom den første kritiske avisartikel. Der kom efterfølgende en samfundsdebat, som ikke er slut endnu. Skolesamfundet føler sig hævet over almindelig moral, i forhold til hvordan man behandler andre mennesker samt forholder sig til lovgivning og økonomi.
- Bog
- 198,95 kr.
-
148,95 kr. "Nisser på glatis" er skrevet af Hans-Erik Hansen med tegninger af Jens Julius.64 sider med sjove og hyggelige historier for børn og barnlige sjæle.Julle, Tulle og lille Snip er fyldt med sjov og godt humør. Juletiden er herlig, selvom der er alt for lang tid til juleaften. Nissemor og nissefar forstår heldigvis at sætte smånisserne i sving. Nisserne får mange nye venner: Skipper-Nis og Hannah Julie, Birger Bjørn og Bagermester Basse er alle med til at give nisserne en pragtfuld jul.Bogen er en efterfølger til “Nissehistorier”, som udkom i 2016, og "Nissernes jul", som udkom i 2019.
- Bog
- 148,95 kr.
-
- Essays
183,95 kr. I syv erindrende og fabulerende essays fortæller forfatteren Bent Rasmussen om barnets opdagelse af bogens grænseløse verden og en forfattertilværelse med udgangspunkt i børnebogens og ungdomsbogens forunderlige land. Fra børnebibliotekets håndvask til det at “vågne op” som story teller. Hvorfor og hvad skrev og skriver man om som en erkendende vandbærer under stjernehimlens blændende lys? Og hvorfor vælger man en genre, som almen set ikke nyder den store opmærksomhed, børne- og ungdomslitteraturen? De syv essays er tænkt og skrevet på et kalejdoskopisk bagtæppe af forfatterens hjemby, Silkeborg, med dens fotogene og inspirerende natur og med Gudenåen som barndommens Mississippi. En hjemstavn, der i kortere eller længere tid har været domicil for fastboende eller omstrejfende forfattere fra H.C.Andersen til Per Højholt og billedkunstnere fra Ejnar Nielsen til Asger Jorn. Bent Rasmussens fortællinger bærer et synligt præg af et langt liv i og med byen og egnen.
- Bog
- 183,95 kr.
-
- Bind 2 - Ko – næsten alt om verdens vigtigste dyr
388,95 kr. I denne bog kommer man hele vejen rundt om koen som art og som husdyr. Alt er bundet sammen af en velresearchet tekst, som sætter de enkelte dele ind i en større sammenhæng. Derudover er der et rigt billedmateriale, som i sig selv vil give læseren mange gode oplevelser.Der er kapitler om den vilde forfader, uroksen, om tæmningsprocessen og om kvæghold gennem tiderne. Forholdene i Danmark før og nu beskrives detaljeret. Et stort kapitel beskriver ældre samt moderne metoder indenfor avlen – de nyeste er ekstremt avancerede og spændende, og Danmark er med helt fremme.Koens rolle i klimaforandringerne forklares, og her er en del oplysninger, som aviser og andre medier sjældent tager op.Når moderne danskere tænker på kvæg, er det nok mest som leverandører af mælk, kød og læder – eller som klimaskurke. Hvis man går lidt væk i tid og/eller rum, så er der dog mange andre roller, som køer, stude og tyre har eller har haft. De har indgået i religiøse forestillinger, de har været uundværlig som trækkraft, de har været brugt til væddeløb og kampe, og mange steder i verden er kvæg stadig centrale aktører, når der er festivitas.Bogen har et specielt kapitel om koen i dansk malerkunst. Her gengives en mængde smukke malerier, som vil være ukendte for de fleste.Bogen er speciel ved at udnytte de muligheder, som de fleste læsere har for at gå på nettet og se film og andet. Hvert kapitel slutter med en såkaldt Internet-boks, som indeholder forslag til søgeord.
- Bog
- 388,95 kr.
-
- Et aktivistliv
178,95 kr. Bøsserne i New York gjorde den 28. juni 1969 oprør mod at politiet havde fortaget en razzia på deres bar Stonewall Inn i Christopher Street i Greenwich Village. Det blev udgangspunktet for en ny frigørelsesbevægelse, der her i Danmark udmøntede sig i at Bøssernes Befrielses Front – BBF – så dagens lys i 1971. I vores bog har vi skrevet om BBF, bygget på vores egne erindringer og materiale, og vi har desuden fundet materiale på Rigsarkivet og på LGBT+’s bibliotek. Det er vigtigt at vores historie bliver skrevet, for hvis vi ikke selv skriver den, er der stor fare for at den bliver glemt af de ”normale” historikere. Vi håber at vores bog vil blive læst og diskuteret bredt blandt både unge og ældre bøsser! Og at den vil blive brugt i skolers og læreanstalters undervisning. Kristian & Ole
- Bog
- 178,95 kr.
-
- Magiske tekster, der vækker din glæde og højner din frekvens
223,95 kr. Vi er en samlet flok af mange væsner, som har samarbejdet om at skrive denne bog. Der er lagt mange timers arbejde i at fremstille en troværdig version af virkelighedens svøbe, som den omkranser jer. Der er ingen på jorden, som kan sige sig fri for at være på kant med det, der foregår i verden i disse år. Dette kanaliserede budskab vil herigennem gøre en forskel for dem, der er i stand til at sætte sig ud over de gængse normer og læse i hjertets annaler. Her er lagt hjerte og sjæl i at fremstille det, der er et glædes manifest omkring jordens fremtid, som vi ser den. Læs med os og bliv glad i sjæl og krop. Lad genkendelsen vælte ind over jer og se - der blev lys! Vi håber på en gensidig medskabelse af det, som I håber på skal være jeres fremtidige liv og levned her.Vær hilsetRådet for fred
- Bog
- 223,95 kr.
-
118,95 kr. Verdens mindste superhelte, Dappa og Nappa, har fået til opgave at hjælpe generte børn med at få venner. En søndag eftermiddag får de øje på Alexander, der er 7 år gammel. Han vil gerne være med til at spille fodbold, men har meget svært ved at spørge de andre børn, om han må være med. Dappa og Nappa kan se, at ordene klumper sig sammen i halsen på ham og beslutter sig for at hjælpe ham. Hvordan kan Dappa og Nappa mon hjælpe Alexander? Og hvor godt sidder de der ord egentlig fast?4. bog i serien om Dappa & Nappa
- Bog
- 118,95 kr.
-
248,95 kr. Bogen "Nøglen, der blev væk" er et sammenhængende litterært værk. Lavet som et maleri. Det er komik med alvor i baggrunden. Læseren skal slet ikke forholde sig til antallet af sider. Det er ikke en helt almindelig bog.Billedet på forsiden er lavet i 2001 af forfatteren.
- Bog
- 248,95 kr.
-
- m en lille gruppe blinde venner og deres oplevelser på 28 fantastiske sommerhusferier
130,95 kr. En humoristisk bog om en lille gruppe blinde mænds sjove og opmuntrende oplevelser på deres mange sommerhusferier igennem de sidste 30 år. Forfatteren, der selv er blind, giver med sine erindringer et muntert indblik i en – for de fleste – ganske ukendt anden verden. En verden, hvor de blinde mænds blindhed bliver stærkt udfordret. Læs den, mens du kan!
- Bog
- 130,95 kr.
-
- Bog
- 105,95 kr.
-
198,95 kr. Der snakkes meget om bier for tiden, men hvad siger bierne mon selv? I denne bog er det bierne, der taler, og de snakker selvfølgelig om menneskene, men også om dyr og fugle, venner og ikke mindst fjender. Honningbien Top vil have svar på alt, og den får god hjælp af humlebien Tumling, hvis denne da ellers kan frigøre sig fra sin yndlingsblomst, kåltidslen. Vi følger bierne fra sidst på vinteren til det sene efterår. Med smukke illustrationer og i et humørfyldt, letflydende sprog, som taler til både børn og voksne, følges vi med dem over blomstrende enge, dunkle skove og golde stubmarker. Og jo, der er konflikter i bistadet, så spænding er der rigeligt af i bogen. Henning Pedersen har i mange år boet i et lille hus i Hersom på kanten af Skals Å-dalen sammen med sin kone og to katte. På deres store naturgrund har de selskab af nattergale, svaler, spætter, stære, mejser og mange andre vingede væsener, og i tidens løb har de også lagt hus til kaniner, høns og ikke mindst bier. I en periode bidrog bierne til husholdningen med honning fra egne stader. En skønne dag lettede det sidste hold bier dog og fløj mod ukendte egne. Hvor de blev af, er der ingen der ved, men det mysterium kan det tænkes, at denne fortælling har et bud på at løse.
- Bog
- 198,95 kr.
-
- Regnormen Benny og abepøller
118,95 kr. Så er efterfølgeren af “Felix S. og frøken Frida – gummistøvler og leverpostej” her. Nøjagtig som i den første udgivelse i serien er Felix S. fuld af fantasi og skøre idéer til stor glæde for frøken Frida og til stor frustration for sin mor og far. Der bliver bl.a. fanget kæledyr og lavet abepøller. Frøken Frida får også smagt en smule på regnorm – hvad mon mor og far siger til dette? Bogen relaterer til dit barns dagligdagsunivers og er en perfekt stemningsløfter i hverdagen. Skrevet som en hyldest til børns vidunderlige fantasi og med det inderlige barnegrin i fokus.
- Bog
- 118,95 kr.
-
198,95 kr. Hvis man ikke tror, der er intelligent liv ude i universet, så tager man fejl. I hvert fald i denne historie, som handler om Adele – en usædvanlig ung pige, der bor på en lille planet langt ude i rummet. Bogen handler om Adele, der vil redde menneskene på Jorden fra sin fars plan om, at alle levende væsner på planeten skal udryddes. Han er bange for, at menneskene er tæt på at opdage Det Hemmelige Univers, som er en lille planet, der ligger i en tidsboble, der kan flyttes frem og tilbage både i tid og rum. Handlingen foregår delvis med tilbageblik på, hvordan menneskene er blevet skabt, og med, hvad Adele oplever, mens hun planlægger at udføre den simple, men usædvanlige redningsmission sammen med blandt andet sin gode ven Teknikeren.
- Bog
- 198,95 kr.