De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Jensen & Dalgaard I/S

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Rebecca Bach-Lauritsen
    313,95 kr.

    Nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris.♥ ♥ ♥ ♥ ♥Politiken"Smukt tegnet. Stort tænkt. Og flot forløst." Politiken"En nydelse ... det er vildt, frodigt og varmt." Bogbotten"Vidunderlig ... Det er en bog, der imponerer" Børnenes Bøger"Flottere billedsprog skal man lede længe efter" LitteratursidenBetagende billedværk i sorte, hvide, brune og blå nuancer, skrevet af Rebecca Bach-Lauritsen og bragt op i billedballonen af Anna Margrethe Kjærgaard.Om en dreng der bor alene sammen med en kaktus i et hus, hvor alt ånder fred og ro, der er orden på sagerne og alt står i smukke, snorlige rækker i haven. Indtil en kæmpestor, brun bjørn dukker op, tilsyneladende ud af det blå.Ingen pædagogiske forklaringer, ingen pegefingre, lutter poesi, smukke ord med rytme og allitterationer, fulgt til dørs af lineal-strunke linjer, der pelsblødt opløser sig i glad gemmeleg og vild dans!Kan læses som allealdres billedværk, kan også med fordel læses med børn (nå ja: og voksne), der har brug for at turde slå nogle skæve streger.

  • af Joanot Martorell
    498,95 kr.

    ”Det er Gud hjælpe mig Tirant lo Blanc!” udbryder præsten i Cervantes’ Don Quixote, da han og barberen er i gang med at brænde alle ridderromanerne i den gale ridders bibliotek. ”Ræk mig den, kære ven, den er minsandten en skatkiste af morskab og en guldgrube af underholdning [...] Det er så sandt, kære ven, at den på sin egen vis er den bedste bog i verden.”Tolv hundrede siders på én gang højstemt og næsten lavkomisk roman om veludrustede riddere, svigefulde kvinder, drabelige slag og den sødmefulde, svært opnåelige kærlighed. Leveres som 3 bind i kassette.Tirant lo Blanc er skrevet på valenciansk, blev udgivet første gang i 1490, og er oversat til alle europæiske hovedsprog – samt bl.a. kinesisk! – og nu omsider til dansk. Værket har spillet en kolossal rolle for udviklingen af den europæiske roman og er dermed en væsentlig litteraturhistorisk brik, samtidig med at det er, ja, med Cervantes' ord "en guldgrube af underholdning".”Godt at præsten hos Cervantes ikke smed Tirant lo Blanc på bålet” Weekendavisen ”Fortjener i hvert fald godt fyldte graler for besværet med en dansk premiere ud over det sædvanlige” Berlingske * * * * *

  • af Halldóra Thoroddsen
    253,95 kr.

    ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Thomas Bredsdorff, Politiken”En lille perle af en fortælling, der bliver hos sin læser længe efter, man har vendt sidste side” Karina Høyer, Litteratursiden.dkDobbelte ruder vandt Islandske Kvinders Litteraturpris, Fjöruverðlaunin, og er præmieret med EUs litteraturpris; juryen kaldte det "en storslået historie fortalt i få ord". Det er Halldóra Thoroddsens (1950-2020) debutroman, hvormed hun prosadebuterede i en alder af 66 år.Modenheden mærker man i denne fortælling om en aldrende kvinde, der kun modvilligt involverer sig i et nyt parforhold - for hvad skal det nytte - samtidig med at omgivelserne ser skævt til den nye alliance.Det er en sjældenhed at læse moderne romaner med aldrende, ja meget gamle hovedpersoner, og Thoroddsen har tydeligvis ramt noget særligt med Dobbelte ruder, der er udkommet eller er under udgivelse i Albanien, Bulgarien, Frankrig, Italien, Kroatien, Makedonien, Rumænien, Tjekkiet.

  • - Den berømte historie om bjørnenes erobring af Sicilien
    af Dino Buzzati
    263,95 kr.

    "Fra Italien, som gav verden Pinocchio, kommer denne smukke børnebog – den slags, voksne låner af børn" Time"B(j)ørnelitteratur for mennesker i alle aldre" Anna Karlskov Skyggebjerg, WeekendavisenVinteren raser, bjørnene sulter, og til slut beslutter de at komme ned fra bjergene for at finde mad i dalen. Leon, bjørnenes konge, har samtidig en en hemmelig plan om lede efter sin søn Tonio, der forsvandt for år tilbage. Storhertugen af Sicilien møder dem med våben, professoren Ambrosius må vælge side, spøgelserne viser sig venlige og måske ender det hele godt, men meget anderledes end ventet.Historien om bjørnene fra Sicilien udkom første gang i 1945 og er blevet en elsket klassiker, der på samme vis som fx Saint-Exupérys Den lille prins kan læses med stort udbytte af børn og voksne; en tragikomisk historie om krig, civilisationens skrøbelighed og forfængelighedens absurditet, en historie der også kan minde om George Orwells Kammerat Napoleon, ligeledes fra 1945. Bjørnene fra Sicilien er gennemillustreret af Dino Buzzati selv.Historien har i en animeret fortolkning haft dansk filmpremiere under samme titel i januar 2020.

  • af Inge Duelund Nielsen
    313,95 kr.

    "Årets smukkeste og klogeste bog" Politiken"En blændende smuk fortælling" Børnenes bøger"Ualmindelig smuk" LitteratursidenClara er næsten usynlig. I skolebussen, i klassen, i frikvarteret. Kun buschaufføren, Patricia, ser hende, men jo mere hun prøver at hjælpe, jo værre bliver det. Først den dag Clara ikke kommer i skole, får de andre børn øje på hende.En betagende, illustreret fortælling om en stille pige, der går på en mobbefri skole, men bliver ignoreret af de andre. En bog for børn, unge, voksne og gamle, der har erfaring med at skulle finde mod, sætte af og tage et spring, så der kommer luft i livet. Om empati og fantasi.N.B: Denne bog skal åbnes! Efter illustratorens ønske er omslaget dæmpet, næsten halvkedeligt, mens bogen kommer til live, når den åbnes – for at danne en parallel til, hvordan vi nogle gange fejlbedømmer et menneske ved kun at se det ydre, og ikke det indre, rige liv.Et usædvanligt – og usædvanlig helstøbt – værk skabt i et unikt samarbejde mellem forfatter Inge Duelund Nielsen og illustrator Gitte Gade, der også stod sammen om bogen Hulder til Balder (2019).

  • af Lilja Scherfig
    283,95 kr.

    ”Når min hale falder ud under kjolen, ruller jeg den sammen og propper den tilbage i underbukserne. Men mor ser det altid. Hun har skarpe øjne.”Læs her Lilja Scherfigs nye, stærke billedbog om en pige med en hale og en mor med en saks. Signe Kjær har illustreret denne farvestrålende og blomstrende fortælling om at åbne sanserne, finde sin egen frygtløshed og række ud mod verden.Min hale vil vække genklang hos alle, som har en hale ... eller oplever enhver form for social kontrol.

  • af Christian Haun
    273,95 kr.

    Christian Haun er en af de yngre danske forfattere, der er sværest at bringe til ro på en hylde, fordi han siden debuten Naut (Gyldendal 1999) med hver udgivelse har gjort noget uventet; denne nye roman er tilsyneladende hans mest konventionelle, men naturligvis ikke uden et haunsk twist. Har De, kære læser, endnu ikke stiftet bekendtskab med dette forfatterskab, er det nu, De skal springe på; som Weekendavisens anmelder, Lars Bukdahl, så sandt har skrevet, burde Haun "bryde gennem samtlige den litterære institutions døvende lydmure".Og kender De forfatterskabet, er De også denne gang garanteret en overraskende og ny vinkel på noget, De måske troede velkendt.

  • af Mette Vedsø
    263,95 kr.

    Om kunsten at sige "pyt"Papkassefabrikken skal flytte til udlandet og medarbejderne har sidste arbejdsdag. I afskedsgave får de hver en papkasse. Én putter bøger i og bliver boghandler, en anden putter hatte i og bliver hattemager. Men Damen går hjem til sin avislæsende mand og sin mutte undulat, hvor naboens græsslåmaskine larmer og bananerne er brune ... Hun aner simpelthen ikke, hvad hun skal tage sig til nu!Mette Vedsø har skrevet en veltunet historie om frustration, vandpytter og nedadvendte mundvige samt om idérigdom, pytkasser og livsmod.Pia Halse har illustreret med en ganske særlig, fabulerende sans for både vandpytter og pytkasser.

  • af Anna Jacobina Jacobsen
    293,95 kr.

    Spurv er en fløjtende, foruroligende og formidabelt illustreret billedbog om en pige, hvis far er buschauffør, en hjælpsom drømmer med stemmebånd af Elvis-agtigt fløjl, men desværre også et blik der ofte svømmer gennem grønne glasbunde på de flasker, der flyder og fylder i lejligheden. Det er, som om en trist, trist fugl ved navn Edith er flyttet ind. Pigen griber en gaffel og forsvarer sin far, så fjerene står omkring dem (kampen udfolder sig drabeligt på bogens fold-ud sider!).Fortalt i ord og billeder af Anna Jacobina Jacobsen, der også er kendt fra bl.a. Baglænsk og den tekstløse billedbog Ø (præmieret med Kulturministeriets illustratorpris).

  • af Kathrine Assels
    243,95 kr.

    Vinder af Kulturministeriets Børne- og ungdomspris”Mester Ester er en skæg og uforudsigelig lille historie om en pige, der passer rigtig dårligt ind i de voksnes sørgelige verden. Hun er sin egen, også når hun prøver at være sin mors. Og hvis hun nogensinde selv bliver voksen, bliver det helt sikkert på en unik, Ester-agtig måde” Weekendavisen”Kathrine Assels er en frodig fortæller med overskud og glimt i øjet. Det kunne have været en trist historie. Nu bliver det en energisk historie med plads til både tristesse og viljestyrke” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ PolitikenEster er blevet så stor, at far ikke længere vil synge Mester Ester sangen eller lade hende ligge og hygge i sengen en hel dag – nu er det bare mor, der hakker Esters morgener op i minutter ved hjælp af et æggeur. Skemalagte morgener i cremefarvede hjem er ikke lige Esters kop te, for hun er en pige, der har travlt med at få alting ud af ingenting. F.eks. har Ester fundet en knap: Krigsknappen! Hvis Ester ikke den morgen var kommet i tanker om netop denne knap, ville hun nok lige nu sidde på sit værelse med bøjle på tænderne, i stedet for at være der hvor hun er ...Ny, smuk (og sine steder: lidt ulækker) børnebog af Kathrine Assels, der med Månen er en højttaler (2017, nomineret til Kulturministeriets B/U-pris) viste et særligt gehør for opvakte, udsatte børn.

  • - og hele balladen
    af Iselin C. Hermann
    248,95 kr.

    I Sydspanien bor den elskede Kong Guzman og hans kloge hustru, Dronning Diamante, de to er så heldige at få en vidunderlig lille søn, Prins Safiro … Men tæt på slottet bor en ganske anden familie: den dødsensfarlige og tyvagtige Doña, hendes torskedumme mand, Den Onde-lyne-mig, og deres snarrådige søn, Niño. Hjertelig velkommen til farefulde opgør og frydefulde eventyr i Sydspanien. En spritny udgave af Iselin C. Hermanns elskede børnebogsklassiker. Formidabel til højtlæsning.En udgave uden illustrationer (men smukke vignetter af Maria Buchmann), for som det i bogen fortælles om Kong Guzman: "når Guzman læste en bog, så var det, ligesom han kunne se det hele for sig inde i hovedet. Alle de folk, han læste om, alle stederne og historierne så han for sig, som om han sad i sin egen biograf, og det kunne han godt lide."Læs også Den nye konge af Sydspanien – og hele kabalen; en helt ny forrygende og spændende fortælling om Prins Safiro, der imod sin vilje skal være konge.

  • af Dino Buzzati
    268,95 kr.

    Uden forudsætninger for at skrive om cykelløb, faktisk uden nogensinde at have overværet et cykelløb, sendes den italienske forfatter og journalist Dino Buzzati (1906-1972) af sin avis afsted for at dække Giro d’Italia 1949: krigsstøvet har knapt har lagt sig, man famler efter normalitet og mening, og publikum hungrer efter en helt anden type dramatik – hvad de får i det endelige opgør mellem giganterne Fausto Coppi og Gino Bartali.Buzzatis ikoniske reportager sætter nye standarder for sportsjournalistik: Buzzati placerer cykelløbet i en levende litterær og poetisk ramme; han bygger bro mellem rytterne og publikum; og han giver stemme til landskabet, kammeratskabet, pinslerne og lidenskaben. Dino Buzzati formår at skrive om cykelløb, så selv cykel-fornægtere må overgive sig til den funklende og betagende prosa.I Italien er Buzzatis cykelbog blevet en klassiker; et tilbagevendende referencepunkt, såvel litterært som indenfor sportsjournalistikken (der trækkes f.eks. i dag ivrige paralleller mellem henholdsvis Bartali og Coppis opgør og Pogačar og Vingegaards). Buzzatis reportager betragtes den dag i dag som et nybrud indenfor genren.

  • af Mika Waltari
    288,95 kr.

    En mand styrter ned med et fly på en skæbnesvanger dag i Europa.En anden mand går omkring i Paris med sin hustru og inviterer hende, en flygtning, en amerikaner og en hest på café.En tredje mand tilbyder modstræbende en forkommen kvinde husly for natten i sit spartanske køkken.En fjerde mand ifører sig et farvestrålende, stjålent slips, og pludselig opfører hans omverden sig ganske ejendommeligt.Fire kortromaner om mænd og deres til tider besynd­er­­­lige adfærd i en verden, de har svært ved at finde sig til rette i. Finlands mest populære forfatter i det 20. århundrede, Mika Waltari (1908-1979), er især kendt for sit storværk Sinhue, ægypteren (da. 1948), en historisk roman der udspiller sig i Egypten 1300 f.v.t.; international bestseller og stadig til dato den mest oversatte roman i Finlands historie. I løbet af fem årtier udkom Waltari med over 100 værker indenfor historisk fiktion, krimier, lyrik, noveller, essays, eventyr, rejseberetninger og skuespil. I Finland er han særligt elsket for sine kortromaner, hvoraf fire her præsenteres på dansk. Hans bøger er oversat til over 40 sprog. Internationalt sammenlignes Waltari oftest med Paul Morand, Ernst Hemingway og F. Scott Fitzgerald.

  • af Gyrðir Elíasson
    283,95 kr.

    Skyggeskibe (Skuggaskip, 2019) er Gyrðir Elíassons tiende novellesamling og markerer et nybrud i forfatterskabet, hvor humoren, skønt stadig subtil, får mere plads og forfatteren diskret etablerer et tættere forhold til læseren. Som det tidligere er sagt om hans forfatterskab: "I en verden fyldt med støj, skal visdommen måske findes hos den, der hvisker."Gyrðir Elíasson (f. 1961 i Reykjavík) er en af de mest roste og anerkendte forfattere i sin generation. Han modtog i 2000 Den Islandske Litteraturpris for novellesamlingen Gula húsið; da. Det gule hus (2019) og i 2011 Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen Milli trjánna; da. Mellem træerne (2011). På dansk findes en række udgivelser af det ganske omfattende prosa-forfatterskab og i 2023 er endvidere udkommet dobbelt-digtsamlingen Nogle almindelige ord om solens afkøling | Her vokser ingen citrontræer.

  • af David Park
    268,95 kr.

    “Et kompakt vidunder” Daily Mail“En imponerende bedrift” Irish Examiner"Betagende, modig, spændende" Guardian“Sjældent kan man kalde en bog perfekt, men dette er det tætteste,jeg er kommet i meget lang tid” Sunday IndpendentSom han nu sidder i pensionistlivets kystby, befinder Michael sig langt fra sin barndom under Midtvestens uendelige himmel og fra udstationeringen i det krigsplagede Vietnam. Men da han modtager en pakke med et brev og en DVD, bringes minderne om den sidste hektiske tid i Vietnam op til overfladen, og han begiver sig af sted på en rejse dybt ind i nutidens amerikanske ørkenlandskab.David Parks nyeste roman er en præcis og foruroligende lignelse om skyld, soning og forløsning. Om et menneske der forsøger at betragte sig selv som et uvæsentligt tandhjul i maskinen. Men hvem er det?Af samme forfatter: Det lange løb (2021) Under fremmed himmel (2019) Poeternes hustruer (2017) Hun som sluger solen (2016) Sandhedskommissæren (2014)

  • af Zenia Johnsen
    268,95 kr.

    En sommerfugl, en far, et savn, et fravær.En pige får et gammelt akvarium og 20 små sorte larver af sin far. Hun finder bl.a. ud af, atlarver kan danse … larver kan godt mobbe hinanden … larver holder op med at spise, når det regner …og at pupper er lysegrønne, så mørkebrune og så bliver de til GULD!Mens vi følger pigens forundring over larvernes metamorfose, fortælles mellem linjerne en ganske anden historie, den om faren, om Per.Zenia Johnsen har selv udklækket sommerfugle som research til bogen, hvis billedside er begået af illustratorprisbelønnede Signe Parkins. Tænk at ensomhed og stilhed kan fortælles så smukt.

  • af Niklas Rådström
    238,95 kr.

    ”Jeg blev uventet opmuntret af Rådströms refleksioner. Han har en sans for ideer og ironi, der holder det hele på sporet” – Dagens NyheterN.B:Denne lille bog kan læses både af de, der ikke helt kan se pointen med fodbold, og de der ikke forstår førstnævnte gruppe.En lille bog om fodbold er på én gang en lidenskabelig kærlighedserklæring til fodbold og et glødende forsvar for demokratiet. Fodboldspillet betragtes som et eksperimenterende rum, der gang på gang tester, hvordan et velfungerende samfund kan skabes.Demokrati og åbne samfund er drevet af den samme dynamik som fodbold; paratheden til at revurdere holdninger og strategier i lyset af en verden i konstant forandring. Mange af bogens tanker er opstået på Söderstadions ståpladser – hvorfra de relaterer sig til foldboldens natur på globalt plan.Niklas Rådström (f. 1953 i Stockholm) er forfatter til en lang række udgivelser indenfor lyrik, prosa, skuespil, essay m.m.; I 2019 modtog han den prestigefulde Övralidspriset for ”sin evne til at rejse i alle litteraturens retninger” og i 2021 modtog Selma Lagerlöfs litteraturpris "for et fantastisk forfatterskab, en hyldest til fantasiens evne til at genoplade vores gejst og få os til at leve videre".

  • af Erich Kastner
    288,95 kr.

    ******Jyllands-Posten*****BerlingskeI 1931 indleverede Erich Kästner et manuskript med titlen Der Gang vor die Hunde til sit forlag, men forlaget fandt romanen alt for politisk sprængfarlig og erotisk udfordrende og udgav den – imod Kästners vilje – i en censureret og udvandet udgave under titlen Fabian (da. 1959).Nu udkommer Erich Kästners originale, ucensurerede mesterværk endelig og for første gang i dansk oversættelse. En stor tysk klassiker, en spændstig og burlesk mellemkrigsroman med slående paralleller til vor tid. Hold på hatten og spring på sporvognen gennem Berlin! Det vil De, kære læser, ikke fortryde!...

  • - Helgener i Danmarks skabelse
    af Brian Patrick McGuire
    308,95 kr.

    Glemte danskere vil give læseren mulighed for at trænge ind i den danske middelalder og opleve nogle af de mennesker, der havde betydning for tiden, og derved bidrage til en dybere forståelse af dansk identitet: Disse markante figurers fortællinger giver indsigt i, hvordan det danske rige blev en del af det første europæiske fællesskab – middelalderens kristne kirke i Vesteuropa.Som formidlingsgreb benytter Brian Patrick McGuire sig af det, der kaldes haute vulgarisation – en faghistorikers henvendelse til et bredt publikum, med forskningsresultater der tager udgangspunktet i primærkilder på latin. Det har han tidligere gjort i fx det anmelderroste værk Da Himmelen kom nærmere, der handler om Danmarks kristning; Glemte danskere følger op og er beretningen om det, der skete, da Danmark var blevet kristnet.Bogen er illustreret med fotos fra bl.a. Skive Gamle Kirke, hvor der er et væld af kalkmalerier fra 1520 af bl.a. danske helgener, et ganske enestående fænomen, som er med til at vise, hvordan helgenerne blev opfattet lige op til den protestantiske reformation.

  • af Louise Juhl Dalsgaard
    273,95 kr.

    Forfriskende tekster og ikoniske billeder til voksne litteraturnydere”Hun ved, at de kommer” – teksterne – ”men ikke med hvad. Nogle dage er det bladlus og violiner, andre dage nekrologer over karmens døde dyr. Nelson og Vanja, for eksempel, to alt for tidlige birkemålere.”Louise Juhl Dalsgaard er forfatter og digter med rødderne solidt plantet i det aarhusianske litteraturmiljø, hvor hun har mødt maler, grafiker og scenograf Thomas Kruse, der muligvis vil være læseren bekendt bl.a. som medlem af Røde Mor. Deres fælles værk er en række stramme kortprosatekster, korte noveller, der alle begynder med ordene ’Det ligner’, illustreret med ikoniske, på én gang monumentale og poetiske sorte linoleumssnit sammensat af værker fra flere årtier. Et sanseligt bogværk, der kan få en til at se på verden med lidt mere klare øjne."Blikket på omverdenen bliver større ... Dalsgaards små forunderlige og helt uimodståeligt charmerende prosatekster i 'Det ligner tø' falder uden for kategori og er helt sig selv"* * * * * Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

  • af Anne Sofie Allermann
    338,95 kr.

    "Morgan holder vejret. Han er dykker og skal ned på bunden for at redde delfiner. Han gisper efter vejret, da han kommer op igen. Han kan høre mor inde i stuen. Hun taler i telefon."Ophav er Morgans historie om at dykke dybt og kigge højt for at finde ud af, hvor man kommer fra og hvordan alting hænger sammen. En betagende illustreret historie – fuld af vand og liv. Mageløst.Af billedbøger har Anne Sofie Allermann tidligere skrevet de meget roste En fin sten (ill. Anna Margrethe Kjærgaard) og Tid (ill. Anna Jacobina Jacobsen). Gitte Gade har illustreret Hulder til Balder og KFPLC-præmierede Claras Bog (begge af Inge Duelund Nielsen).

  • af Miguel de Unamuno
    213,95 kr.

    ”Vær gode mennesker, det er tilstrækkeligt” Sætningen er essensen af, hvad præsten Manuel vil lære indbyggerne i den lille landsby Valverde de Lucerna, der ligger for bjergenes fod og spejler sig i søens blanke vand. Men under hans egen overflade er billedet mere mudret. Uventet begynder han at spejle sig i den fra Amerika hjemvendte fritænker Lázaro – og omvendt. Don Manuel den Gode er en eviggyldig lille perle om tro, tvivl og meningen med tilværelsen, charmerende, tragisk og livsbekræftende. Miguel de Unamuno (1864-1936) var spansk tænker, dramatiker og forfatter af både poesi, drama, romaner og essays. Unamuno blev bl.a. stærkt inspireret af Søren Kirkegaards eksistentialisme og lærte sig dansk for at kunne læse og oversætte ham. Don Manuel den Gode betragtes som forfatterskabets højdepunkt og syntesen af Unamunos tænkning; teksten skulle efter sigende have bragt ham den katolske kirkes Index Librorum Prohibitorum.

  • af Horace Engdahl
    258,95 kr.

    op. 101 er en ny samling af de aforismer og kortere essay, som den svenske litterat Horace Engdahl har gjort til sin foretrukne genre.Denne gang ser forfatteren fra balkonen i sin nye hjemby (Göteborg) ud på en tilværelse, der har skiftet form, efterhånden som en ny æra og tidsånd tog over. Han reflekterer over tiden, der er gået, hvad der er sket med ham, dét, der forvandlede omverdenens opfattelse af ham, såvel som hans egen. Hans mildhed er blevet ham berøvet.Men ud over tabet finder han en ny, tidligere utænkelig lykke, der lader tanken bevæge sig friere, være mere provokerende, føles mere sand. Det hele munder ud i to sublime essays om Bachs Mattæuspassion og Beethovens klaversonate op. 101.

  • - Noveller
    af Etgar Keret
    278,95 kr.

    "Etgar Keret er et geni" New York TimesPineapple Crush er virkelig kraftig hash.Pineapple Crush er titelnovellen i denne samling.Pineapple Crush bringer bl.a. en guldfisk i sutsko, melankolske engle og en sammenpresset ’68 Mustang ind i læserens stueNogle kan kun finde på at læse en novellesamling, når de har læst alt andet af deres yndlingsforfatter, og der alene er noveller tilbage; andre spår novellegenren en stor fremtid, nu da vi har vænnet os til at streame serier og på den måde nyde kortere, koncise fortællinger. I al fald, kære læser: Har De aldrig læst en novellesamling før, er Pineapple Crush det rette sted at begynde – og har De læst indtil flere, tør vi godt love, at De vil blive forbløffet over disse bizarre, tankevækkende, moderne og dybt menneskelige novellers humor, skarphed og elegance.Israelske Etgar Keret (f. 1967) er en ekvilibrist udi noveller, hvoraf to samlinger blev udgivet på dansk i 00’erne; med Pineapple Crush (som har vundet Israels fineste litteraturpris, Sapir) tages forfatterskabet op igen. Keret er udkommet på nærved 50 sprog fra arabisk til vietnamesisk og publiceres jævnligt i aviser som Le Monde og New York Times.

  • af Juhani Karila
    288,95 kr.

    – Ved du, at du har en skovtrold siddende på bagsædet.– Ja, det ved jeg.– Så ikke noget.Da en yngre kvindelig politibetjent kører ind i Lapland for at finde en mistænkt forbryder, er det som at køre ind i en anden verden, hvor naturen tager over og alle gængse regler er ophævet. Alt er levende, det vrimler af væsner, der er både forbløffende og foruroligende. Hurtigt hvirvles hun ind i jagten på en uanseelig gedde, men hvem jager egentlig hvem?Juhani Karila modtog overvældende ros for sin debutroman, der allerede inden udgivelsen var solgt til bl.a. Frankrig; den fineste finske prosa, hvis genre bedst kan karakteriseres som blidt ironisk, sprudlende, folkloristisk øko-thriller-komedie og -kærlighedsroman.”Jeg lod mig fuldkommen opsluge af romanen og accepterede de mest besynderlige begivenheder, fordi fryden ved fortællingen og nysgerrigheden drev mig frem … en vidunderlig bog” Weekendavisen ”En vild pageturner med elementer af cli-fi, thriller, kærlighed og dannelse. Den er på sin egen måde selvfornægtende, vil ikke slå sig stort op, men den kan alligevel slet ikke lade være. Frydefuld læsning fra start til slut” SkrivForLivet.dk

  • af Zenia Johnsen
    248,95 kr.

    ”Sikke en bog!” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken”Der findes en del bøger om umage venskaber, men få der er så fabelagtigt fabulerende og humoristiske som denne” Dansk BiblioteksCenter”Fantasien kan ikke tøjles og galopperer derudaf hos Zenia Johnsen … usædvanlig billedbog, hvor den skæve og rørende historie står i pirrende kontrast til den sælsomme billedside” Litteratursiden.dkRanuknus er blandt andet en bog om brændende at ønske sig en pony, der hedder Jytte. Det gør Molly nemlig. Og da hun får job som barnepige for Arne i ulige uger, kan det jo være, hun tålmodigt kan spare op til ponyen Jytte. Arne kan i øvrigt svæve og mener selv, han er en planet, der hedder RANUKNUS. Molly øjner en hurtig forretningsmodel: et planetudlejningsfirma!En overmåde smukt illustreret og kærlig genistreg af en børnebog om længsel efter ponyer og verdensrummet, og om at investere i venskab i stedet for egeninteresse.

  • af Juliana Léveillé-Trudel
    273,95 kr.

    ”Hjerteskærende” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken”Et nødblus fra en, der har tabt sit hjerte til inuitterne ved verdens ende” Jyllands-Posten”På alle måder en vild, smuk og smertelig bog” Kulturkapellet.dkEn ung, kvindelig socialarbejder fra Quebec arbejder hver sommer i Salluit, en nordlig inuit-landsby. Romanen er fortalt som kvindens indre beretning til Eva – Eva er der ikke mere, hun blev dræbt af sin kæreste og smidt i havet – og til Salluit i det hele taget. Et lavmælt, lyrisk skrig af afmagt, såvel som en kærlighedserklæring til indbyggerne, mest af alt børnene, i den korte barndom de har. Nirliit er også et litterært spejl i hvilket nutidens inuitters muligheder og vilkår står krystalklart aftegnet. En roman om venskab, kærlighed, tilhørsforhold, rastløshed, natur og kultur. Og skyld.

  • af James Riordan
    248,95 kr.

    ”Giver indblik i krigens virkelighed, sådan som den ses gennem en ung soldats øjne” Folkeskolen.dk”Emmer af kærlighed til fodboldspillet” Bogblogger.dkJack var soldat under Første Verdenskrig, og da han besøger soldatergravene i Frankrig, genkender han sine døde kammeraters navne på stenene. På den ellers mennesketomme kirkegård genkender han også en anden besøgende: en fjende, der engang for en kort stund var en ven. Blandt de brutale minder fra en meningsløs og blodig krig står en enkelt episode pludselig lysende klar: julenat mødtes de kæmpende i ingenmandsland mellem skyttegravene for at spille fodbold.Denne roman er baseret på virkelige begivenheder fra Første Verdenskrig.

  • af Raduan Nassar
    278,95 kr.

    "Et mesterværk" Die ZeitRaduan Nassar (f. 1935 i Pinadorma, São Paulo, af libanesiske emigranter) er en af Brasiliens allerhøjst respekterede forfattere, trods det at han kun har skrevet to romaner, Arkaisk jordbrug (1975) og Galdens bæger (1978). I 1984 lagde Raduan Nassar litteraturen på hylden for helt at hellige sig landbruget og i 2011 forærede han sin jord til São Carlos’ universitet med den klausul, at den skulle bruges til campus for studerende fra landområderne.Arkaisk jordbrug er en sanselig roman om familiebånd så snærende, at de fremkalder et opgør af nihilistiske dimensioner, om had, kærlighed, begær og jordbrug; stilistisk en tætvævet tag-fat-leg af en roman fuld af ornamentale arabesker, bibelske motiver og et dybt, dybt mørke.Efterord til den danske udgave er skrevet af Karl Erik Schøllhammer, professor v. Pontifícia Universidade Católica do Rio de Janeiro

  • af Gunnar Wille
    288,95 kr.

    "Jeg er ellevild med Wille" Janus Neumann, BogbottenMads er en næsten helt almindelig dreng, der bor i et rækkehus med sin mor Kitty, der arbejder på en karamelfabrik, og sin far Arno, der gerne vil have job som vicevært-medhjælper, så han kan råbe efter ungerne. Så er der lige det, at Mads kan trylle. Telefoner om til blæksprutter og sådan noget. Få busser til at flyve. Få millioner af kroner frem af den blå luft. Men desværre går det ofte gruelig galt!Magiske Mads er en revideret og ny-layoutet samleudgivelse af de tre første legendariske Gunnar Wille-historier om Mads: Magiske Mads, Magiske Mads og den røde bus samt Magiske Mads kommer på arbejde. Glæd dig også til foråret '21, hvor et nyt bind er klar; her kan du læse om Magiske Mads og den store eftersøgning, Magiske Mads på sommerferie samt en helt ny historie om Mads ... som voksen.