De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Hr. Ferdinand

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Michael Hjorth & Hans Rosenfeldt
    113,95 kr.

  • af Gill Paul
    168,95 - 208,95 kr.

    Fortiden smelter sammen med nutiden i Gill Pauls uforglemmelige fortælling. Den forsvundne datter er både en hjertegribende love story og et medrivende mysterium.Rusland, 1918. Smukke, livlige Maria Romanov, den faldne zars 19-årige datter, lever i fangenskab med sin familie langt væk fra sin tidligere royale tilværelse. Hendes eneste fornøjelse er lidt flygtig og forsigtig flirten med to af vagterne. Hun har ingen anelse om at hendes uskyldige tilnærmelser kan betyde forskellen på liv og død.Australien, 1973. På sit dødsleje gentager Val Doyles far den samme vending: "jeg ønskede ikke at slå hende ihjel!" Val bliver både urolig og nysgerrig over farens betroelser. Hvad taler han om? Da hun kortlægger sin egen mors forsvinden mange år tidligere, bliver hun trukket ind i et af verdenshistoriens største mysterier. Hvad skete der egentlig med Maria Romanov?Den forsvundne datter er en selvstændig opfølger til Gill Pauls Zarens datter.

  • af Taylor Jenkins Reid
    123,95 - 133,95 kr.

    BLANDT TIME MAGAZINES 100 BEDSTE BØGER I 2022New York, 1994. Carrie Soto sidder på lægterne og er vidne til, at Nicki Chan er i færd med at overtage hendes trone som den mest vindende tennisspiller i historien. Carrie ser ingen anden mulighed end at fatte ketjseren og genvinde sin position som en legende på tennisbanen. Men i jagten på fortidens status synes livet at tilbyde hende andet og mere end den kolde ensomhed på toppen. Hvis blot hun tør åbne sig for det.Carrie Soto vender tilbage er en medrivende roman om at være den bedste i verden og den pris, man må betale for at nå dertil. Det er fortællingen om at blæse på alt og alle i ambitionens hellige navn og om at nægte at være en undskyldning for sig selv. Som professionel atlet, offentlig person og kvinde.

  • af Elena Armas
    113,95 - 153,95 kr.

  • af Hiromi Kawakami
    103,95 - 133,95 kr.

    Vidunderlig, smuk japansk romanTsukiko er 37 år gammel, arbejder på et kontor og bor alene. En aften møder hun tilfældigvis en af sine gamle lærere fra gymnasitiden på en lokal bar. Tsukiko har altid blot kaldt ham ’sensei’ – lærer. Han er tredive år ældre end hende, pensioneret og formodentlig enke.Kawakami beretter på smukkeste vis om det forhold, der opstår mellem dem. Med små antydninger til årtidernes skiften, drikkevarernes temperaturer, madens ingredienser, kirsebærtræernes blomster indhylles læseren i en stærk medfølelse for begge hovedpersoner, og man drages umærkeligt ind i deres fortættede ensomhed.I et roligt tempo og i et enkelt, men billedskabende sprog beretter Hiromi Kawakami historien om det umage par. På overfladen sker der ikke meget, men under overfladen udspinder der sig en lidenskabelig kærlighedshistorie.Senseis mappe er en fortryllende roman; den er smuk, den er stille, den er stærk og varm – og den er japansk på den der forunderlige måde. Man mærker de store kulturmæssige forskelle, men samtidig mærker man også alle de menneskelige ligheder. Romanens måde at beskrive både ensomhed og kærlighed på er suveræn. Og med god grund regnes Kawakami blandt Japans mest betydningsfulde nulevende forfattere.

  • af Liz Moore
    188,95 kr.

    To søstre færdes i de samme gader, men deres liv kunne ikke være mere forskellige. En dag forsvinder den ene.Micaela ‘Mickey’ Fitzpatrick er i begyndelsen af 30’erne og enlig mor. Hun har patruljeret i Philadelphias 24. distrikt i flere år, og hun er på fornavn med de prostituerede og misbrugerne, der hænger ud på The Ave. Opioidkrisen hærger byen, og ofrene for overdosis bliver stadig flere. Hver gang hun hører om et nyt dødsfald, frygter hun, at det er lillesøsteren Kacey, som er død. De to har ikke været på talefod i flere år, og kollegerne i politiet kender ikke til deres relation, men Mickey bekymrer sig konstant om sin søster.Da Kacey forsvinder, samtidig med at en række prostituerede bliver fundet dræbt i distriktet, begynder Mickey en desperat jagt. En jagt, som udsætter hendes femårige dreng Simon for fare, og som kaster nyt lys over de to søstres barndom.Den lange lysende flod er både en rå og intens thriller og et bevægende familiedrama om misbrug, prostitution og søskendekærlighed. Umulig at lægge fra sig, umulig at glemme.

  • af J.P. O'Connell
    148,95 - 153,95 kr.

    Hotel Portofino er fortællingen om en britisk familie, der i de brølende tyvere åbner et overdådigt hotel på Italiens magiske riviera.Der er kun gået to uger, siden Hotel Portofino slog dørene op, men problemerne hober sig allerede op for ejeren, Bella Ainsworth. Hun mangler både penge og personale, og hendes fine gæster er krævende og svære at stille tilfredse. Derudover er hun blevet skydeskive for en udspekuleret og korrupt lokalpolitiker, der er opsat på at kaste hende for løverne i Mussolinis Italien.For at gøre ondt værre er der knas i ægteskabet, og inden længe opdager Bella, at hendes mand har intrigeret bag hendes ryg. I løbet af sommeren 1926 går det op for Bella præcis hvor langt han er villig til at gå for at sikre sin formue og sin status. Samtidig kæmper hendes børn stadig med at komme sig efter første verdenskrig, og da en potentiel partner for sønnen Lucian melder sin ankomst, rettes alles blikke mod den unge kvinde. Men intet går helt efter planen, og det skal få vidtrækkende konsekvenser for hele familien.Hotel Portofino udspiller sig på den betagende italienske riviera. Det er en historie om personlig vækkelse i en tid præget af global forandring, med den unikke italienske kultur, kogekunst og kærlighed, som fortryller alle der har slået sig ned i landet som bagtæppe. Perfekt til fans af The Crown og Downton Abbey – tilføjet en god portion italiensk charme.

  • - et roadtrip
    af Hanne Sindbæk
    113,95 - 188,95 kr.

    En biografisk rundrejse med erhvervsmanden Lars Seier om, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen.Lars Seier er blevet rastløs. Siden han i 2015 forlod sit livsværk, Saxo Bank, har han ledt efter et nyt ståsted i tilværelsen. Han har ikke kunnet finde ét og har indtil videre taget til takke med at finde mange. Derfor er han nu, som andre milliardærer før ham, blevet ejer af en fodboldklub og to Michelin-restauranter. Han har også et cykelhold, en ishockeyklub og 11 luksusbiler, hvoraf han kun bruger en, men han gider altså ikke at bøvle med at sælge resten. Han har hus i London, slot i Schweiz, fast suite på D’Angleterre, og senest har han købt en bid af sin ungdom, nemlig den legendariske Café Dan Turèll. Samtidig har han kastet store penge og meget energi ind i et nyt højteknologisk finansprojekt, Concordium, som han håber bliver hans livs bedste forretning.I denne samtalebog rejser den succesfulde erhvervsmand med forfatteren Hanne Sindbæk rundt og enbesøger de steder, der har haft betydning for hans liv: Løgstrup, Torremolinos, London, Berlin, Schweiz, Tyskland og retur til København med et smukt punktum for rejsen på Restaurant Geranium.Det er blevet til mere end 100 timers samtaler. Om Trump, Boris og Brexit; om fodbold, fankultur, kunst og kryptovaluta; om Liberal Alliances opbygning, storhed og fald og om den slags mad, der sprænger skalaen på Maslows behovspyramide. Om hvor vi kommer fra, hvor vi skal hen, og om vi i virkeligheden blot er brikker i en computersimulation?

  • af Liane Moriarty
    103,95 - 115,95 kr.

    Hvad gør en mand interessant? Sådan rigtig interessant? At han er pæn? Ja, det er godt - og pæn, det ER Patrick, som terapeuten Ellen O’Farrell tumler ind i midt i sit i forvejen omtumlede kærlighedsliv. Han er også single, Patrick. Han har et godt job og det lader til, at han kan lide hende på samme måde, som hun kan lide ham. Og så er der lige den ekstra ting, der gør ham virkelig spændende: Der er en anden, der vil have ham. Patrick har en stalker. Hans ekskæreste er slet ikke så færdig med ham, som han er med hende. Og det er jo interessant. Faktisk er det så interessant, at Ellen får uimodståelig trang til at møde hende. Til at lære stalkeren at kende. Hun ved bare ikke, at lige præcis det, har hun allerede gjort. Om forfatteren: Liane Moriarty (f. 1966) har et stort forfatterskab bag sig og har ligget øverst på bestsellerlisterne verden over. MIN MANDS HEMMELIGHED, hendes første roman oversat til dansk, har været månedens bog på Amazon. Forfatteren bor i Sydney med sin mand og deres to børn.

  • af Liane Moriarty
    103,95 - 115,95 kr.

    Niogtyvårige Alice er lykkelig. Hun er dybt forelsket i sin mand og gravid med deres første barn. Alt er, som det skal være. Efter et uheldigt fald i fitnesscenteret ryger hun er tur på hospitalet, og da hun vågner der, er intet, som det skal være.Faktisk uendeligt langt fra. Alice er 39 år gammel. Hvedebrødsdagene er i den grad forbi, hun har tre børn og står overfor en skilsmisse. Alice må langsomt stykke et årtis levet liv sammen på ny. Hun må finde ud af, hvorfor hendes søster ikke taler til hende længere, og hvordan hun er blevet til en superslank mortype med ekstra dyrt tøj på hylderne. Og endeligt må hun finde frem til, om det, at miste hukommelsen, er forbandet eller velsignet, og om det er muligt at begynde helt forfra. Om forfatteren: Liane Moriarty (f. 1966) har et stort forfatterskab bag sig og har ligget øverst på bestsellerlisterne verden over. MIN MANDS HEMMELIGHED, hendes første roman oversat til dansk, har været månedens bog på Amazon. Forfatteren bor i Sydney med sin mand og deres to børn.

  • af Linda Castillo
    103,95 - 113,95 kr.

    Fjerde bog i serien med tidligere amishpige, nu politichef, Kate Burkholder som hovedperson. Linda Castillo har med god grund fundet sit danske publikum. Hun er en krimiforfatter på højde med Karin Slaughter, hvilket hendes danske fans har fået øjnene op for. Første bog i serien er Tvunget til tavshed, anden bog er Bøn om tavshed, og tredje bog er Bryd tavsheden. De to første findes allerede som store paperbacks og til efteråret gælder det også Bryd tavsheden. Meldt savnet er en dybt foruroligende spændingsroman om et rituel handling, som går fuldstændig galt. Rumspringa kaldes den periode, hvor amish-teenagere får lov til at stifte bekendtskab med livet uden for den gennemkontrollerede amishverden fuld af regler. Det er en spændende tid fuld af personlige opdagelser og udvikling før livet helliges kirken. Men da en ung teenager forsvinder sporløst, sættes der en brat og dyster stopper for de ubekymrede udfoldelser, og frygten spreder sig gennem det lille samfund. Et forsvundet barn er et mareridt for alle forældre, og ikke mindre i amishsamfundet, hvor familiebåndene er ubrydelige. Da eftersøgningen pludselig også resulterer i et lig, er der ikke længere kun tale om en teenager, der er løbet hjemmefra, men en mordsag. Politichef Kate Burkholder ved instinktivt, at denne sag vil komme til at kræve alt af hende – både på det profesionelle og på det personlige plan. Kate og efterforsker John Tomasetti dykker ned i den forsvundne teenagers liv og opdager forbindelser til uopklarede sager, som har ligget i årevis. Men vil det lykkes Kate at samle brikkerne i dette dystre puslespil i tide til at kunne redde den forsvundne teenager og amishsamfundet fra en forfærdelig skæbne? Eller vil hun være fastlåst i en kamp mod en koldblodig morder?

  • af Stephen King
    88,95 - 103,95 kr.

  • af Martha Hall Kelly
    181,95 - 223,95 kr.

    To kvindelige spioner risikerer alt i jagten på en berygtet nazilæge i denne roman inspireret af sande begivenheder fra bestsellerforfatteren bag Blomstrende syrener.Under Anden Verdenskrig udfører amerikanske Josie Anderson og franskmanden Arlette LaRue livsvigtigt arbejde for den franske modstandsbevægelse. Efterhånden får de fingre i så mange nazihemmeligheder, at de bliver kendt som De Gyldne Duer, berømte i hele Frankrig og forfulgt af Gestapo. Men modet koster de to spioner dyrt: da de endelig bliver arresteret, sendes de til kz-lejren Ravensbrück sammen med deres familier.Et årti senere kaster de to kvinder sig atter hovedkulds ud i en farlig mission: Josie arbejder nu for den amerikanske efterretningstjeneste og sætter sig for at opspore den berygtede læge, der begik forfærdelige overgreb mod hendes mor i Ravensbrück, og samtidig fortæller en mystisk mand Arlette, at han måske har fundet den søn, hun ikke har set, siden hun blev interneret. De Gyldne Duer begiver sig ud på en mission tværs gennem Europa, der fører dem til Fransk Guyana, hvor de optrævler et spind af lyssky hemmeligheder, og hvor de udsætter sig selv for alvorlig fare i jagten på retfærdighed.De Gyldne Duer er en uforglemmelig historie om de naziforbrydere, der undslog sig rettergang i kølvandet på Anden Verdenskrig – og de glemte kvindelige spioner, som risikerede alt for at få retfærdigheden til at ske fyldest.

  • af Isabel Allende
    103,95 - 113,95 kr.

    Isabel Allendes datter er midt i tyverne, da hun bliver ramt af alvorlig sygdom. Under de mange måneders indlæggelse på hospitalet sad Isabel Allende ved hendes side og nedskrev fortællingen om sit og familiens farverige og begivenhedsrige liv – i håbet om at Paula en dag ville vågne op fra sin koma. Det gjorde hun ikke.Paula er en bevægende beretning, fyldt med lykkelige stunder og sorgfyldte øjeblikke fra Allendeslægtens liv og den svære tid med datterens sygdom og død.Isabel Allende har det hele. New York TimesEn historie om moderkærlighed, som [Isabel Allende] skriver frem med fortvivlelse og lidenskab, fra det punkt, hvor hun må slippe og forvandle den. Politiken.

  • af David Lagercrantz
    188,95 - 223,95 kr.

    Claire Lidman har været død i fjorten år, men Samuel, Claires mand, har i alle årene nægtet at acceptere det. Så da han ser en kvinde, som ligner Claire, i baggrunden på et fotografi, henvender han sig til Hans Rekke og Micaela Vargas. Umiddelbart er de skeptiske, men Rekke opdager detaljer på fotografiet, der indikerer, at det faktisk er Claire. Er det muligt? Eller påtager de sig sagen som en undskyldning for at fortsætte deres samarbejde?Samtidig – og måske ved et rent tilfælde – møder Rekkes datter Julia en ny kæreste, som hun absolut vil holde hemmelig. Og Micaela bliver konstant chikaneret og truet af sin kriminelle bror Lucas. Men hun lader sig ikke skræmme. Det er først, da hun opdager, hvem Julias nye kærlighed er, at hendes verden bryder sammen, og Rekke forstår, at han igen skal stå ansigt til ansigt med sin ungdomsrival, Gabor Morovia.Memoria er andet selvstændige bind af David Lagercrantz Rekke/Vargas-serie, hvor brutale forbrydelser blotlægges, og hvor efterforskningen berører professor Hans Rekke og politiassistent Micaela Vargas på et dybt personligt plan.

  • af Olivie Blake
    188,95 - 223,95 kr.

    Det Alexandrinske Selskab er en berygtet, ældgammel orden, og i den sidder verdens mest magtfulde magikere, der har svoret at beskytte antikkens hemmeligheder. Selskabets medlemmer er sikret uendelig rigdom, magt og prestige, og kun hvert tiende år kommer nye magikere i betragtning. Men kun fem af de seks kandidater går levende derfra.Ærkerivalerne Libby Rhodes og Nico de Varone kan kontrollere den fysiske verden, men ikke den ild, der brænder imellem dem; Reina Mori betvinger naturen og taler selve livets sprog; Parisa Kamali er tankelæser og mestrer forførelsens kunst; Tristan Caine er søn af en mafiaboss og besidder evnen til at læse universets hemmeligheder; og Callum Nova er en smuk, arrogant og velstående manipulator, som har magten til at forårsage jordens undergang.Kandidaterne rekrutteres af den mystiske Atlas Blakely, som meddeler, at kun fem vil få optag, mens én vil blive elimineret, og alle seks kandidater må hver især kæmpe for egen overlevelse.The Atlas Six – Initiativet er en adgangsbillet til en verden af magi, hvor hemmeligheder, forræderi, forførelse og uovertruffen magt lurer overalt.

  • af Sarah Winman
    188,95 - 223,95 kr.

    Toscana, 1944: Mens de allierede tropper rykker frem, og bomberne falder over forladte landsbyer, befinder den unge, britiske soldat Ulysses Temper sig i vinkælderen under en mennesketom villa. Her møder han Evelyn Skinner, en midaldrende kunsthistoriker, som er kommet til Italien for at redde kunstværker ud af ruinerne og mindes sin ungdoms rejser. Ulysses og Evelyns skæbnesvangre møde bliver begyndelsen på en række begivenheder, der former Ulysses’ liv de næste mange årtier.Efter krigen vender Ulysses tilbage til livet i London og hverdagen omkring The Stoat & Parot, den lokale pub, men en uventet arv fører ham igen til Italien, til de toskanske bakker og minderne om Evelyn.Med ekstraordinær ømhed, humor og sans for historiens vingesus fortæller Sarah Winman om uforglemmelige mennesker, der mødes for at skabe en familie. En dyb, varm fejring af skønhed i alle former.

  • af Linda Castillo
    103,95 - 113,95 kr.

    Isnende krimi kombineret med indblik i den hemmelighedsfulde Amish-kultur i USA's midtvesten. Efter en tornados rasen gennem den lille flække, Painter’s Mill, i Ohio, USA, dukker der menneske-knogler frem i resterne af en gammel lade. Kate Burkholder – den tidligere Amish-pige, nu politichef – bliver tildelt den tvivlsomme opgave det er, at få knoglerne identificeret. Knoglerne har ligget længe og viser sig at være nøglen til en 30 år gammel sag, som fører Kate Burkholder langt ind i det Amish-samfund, hun en gang tilhørte. Da Kate selv trues på livet og angribes dér, hvor hun er allermest sårbar, bliver det tydeligt, at nogen i den ellers venlige og fredselskende sekt ønsker, at hun skal stoppe sin efterforskning – og de er villige til at gå langt for at lægge låg på fortidens synder. Personlige kriser, familiehemmeligheder, usandsynlige mordere – og mordvåben – vender op og ned på det ellers fredfyldte samfund og danner grobund for denne isnende fortælling. – Publisher’s Weekly Seriens fans såvel som førstegangslæsere vil blive begejstrede over denne overbevisende og atmosfæriske krimi sat i hjertet af Amish-land. – Library Journal Med bøger udgivet i 30 lande er Linda Castillo en international bestsellerforfatter i verdensklasse! Efter stormen er syvende selvstændige bog i serien med Kate Burkholder. De fem første, Tvunget til tavshed, Bøn om tavshed, Bryd tavsheden, Meldt savnet og Sidste åndedrag, findes alle som paperbacks i stort format.

  • af Georgia Hunter
    113,95 kr.

    Storslået historisk roman baseret på forfatterens egen families fortælling fra HolocaustRadom, Polen, 1939: Tre generationer af den jødiske familien Kurc samles for at fejre Seder. De taler om forelskelser, barnefødsler og andre livsbegivenheder og gør deres bedste for at fokusere på alt andet end den krig, der nærmer sig fra vest. Men snart spredes familien for alle vinde for hver især at finde en vej i sikkerhed for rædslerne i de europæiske koncentrationslejre. En tvinges i eksil, en anden forsøger at flygte fra kontinentet, mens andre kæmper for at undgå den visse død ved at arbejde umenneskeligt hårdt i ghettoens fabrikker, eller slet og ret udgive sig for ikke at være jøde. Kurc-familien er drevet af en ubændig trang til at overleve og frygten for aldrig at se hinanden igen, og med kun håb, opfindsomhed og indre styrke som våben kæmper de sig frem gennem nogle af de mørkeste år i det tyvende århundrede.Da forfatteren Georgia Hunter var femten år gammel, fandt hun ud af at hun er efterkommer af polske jøder. Dette er fortællingen om hendes ophav, og om en hel generation af polske jøder, hvoraf kun de allerheldigste overlevede og måtte læge deres sår, begræde det mistede og skabe en ny tilværelse for dem selv og deres familier.

  • af Val McDermid
    168,95 - 188,95 kr.

    1979. Året fik en elendig begyndelse og er kun blevet værre. Snestorm, strejke, strømsvigt og politiske uroligheder er blevet hverdag i Skotland. Men for Allie Burns betyder det, at der er mere at rive i til avisen, hvor nye gode historier hver dag banker på. Allie er en blandt få kvinder i en mandsdomineret branche, og for at slippe væk fra alt det ”husmorstof” hun bliver prakket på af sin redaktionschef i Glasgow, forsøger hun at gøre sig gode venner med graverjournalisten Danny Sullivan. Arbejdet skaffer Danny og Allie mange fjender på halsen, for afsløringerne af international skatteunddragelse og en planlagt terroraktion mod en skotsk folkeafstemning vækker stærke følelser i lokalsamfundet. Men en dag findes Danny pludselig dræbt i sin lejlighed – og så bliver det personligt for Allie.1979 er første bog i en planlagt serie på fem bind om Allie Burns. Vi følger hende fra 1979 og frem gennem fem årtier, på rejsen fra ung journalist til garvet ekspert, gennem mordsager og op- og nedture i karrieren, med Storbritanniens historie som medrivende bagtæppe. Allie Burns er baseret på Val McDermids egne erfaringer som ung journalist i halvfjerdsernes Glasgow.

  • af Stuart Turton
    168,95 - 188,95 kr.

    En kringlet forfatterhjerne, en britisk bestseller, et genialt, originalt mordmysterium.Aiden Bishop kender reglerne. Arlena Hardcastle falder død om hver dag, indtil han identificerer hendes drabsmand og bryder det loop, han er fanget i. Men hver gang dagen begynder forfra, vågner Aiden i skikkelse af en ny gæst på Blackheath Manor. Og nogle af hans værter er mere behjælpelige end andre. Arlena Hardcastles syv dødsfald er et åndeløst afhængighedsskabende mysterium. Det er én mands vilde ridt mod tiden for at afsløre en morder, med hjernevridende, tidsundertvingende twists, hvor ingen er, hvem de giver sig ud for at være.

  • af Isabel Allende
    113,95 - 148,95 kr.

    I Øen under havet følger vi Zarité fra øen Sainte-Dominique, det nuværende Haiti, der som niårig i slutningen af 1700-tallet sælges til den rige sukkerplantageejer Toulouse Valmorain. En dramatisk skæbnefortælling om livet som slavegjort til frikøbt kvinde i New Orleans. ”Gribende og stærkt underholdende.” Ekstra Bladet

  • af Liane Moriarty
    103,95 - 113,95 kr.

    Er det mord? En tragisk hændelse? Eller bare forældre, der ikke kan opføre sig ordentligt. Sikkert er det i hvert fald, at nogen er død. Store små løgne følger tre kvinder, som har hver sine udfordringer. Madeline er en stærk kvinde, sjov og skarp, lidenskabelig - og ikke den tilgivende type. Hendes ex-mand og hans nye yogi-kone er flyttet ind i Madelines elskede kvarter, og deres datter er startet i samme børnehave som Madelines yngste. Som om det ikke kunne være nok, lader det til, at hendes teenagedatter er begyndt at foretrække sin far fremfor Madeline. Celeste er så smuk, der får folk til at standse op og kigge efter sig. Hun har et krævende sæt tvillinger, som skal starte i børnehaveklasse, og Celeste og hendes mand er på næsten royal vis klar til at indtageskolen, men sådan en position får man ikke uden videre. Den tredje kvinde, vi lærer at kende, er den enlige mor, Jane, som er så ung, at de andre tror, hun er barnepigen. Hun er tænksom, indadvendt og bærer på dybe hemmeligheder om sin søn. Da Madeline og Celeste tager Jane under deres vinger, har ingen af dem nogen ide om, hvor meget det vil ændre og påvirke deres liv. Store små løgne er et skarpt portræt af ex-mænd og deres nye koner, mødre og døtre, skolegårdsskandaler - og de små farlige løgne, vi fortæller os selv for at klare hverdagen. Om forfatteren: Liane Moriarty (f. 1966) har et stort forfatterskab bag sig og har ligget øverst på bestsellerlisterne verden over. MIN MANDS HEMMELIGHED, hendes første roman oversat til dansk, har været månedens bog på Amazon. Forfatteren bor i Sydney med sin mand og deres to børn.

  • af Linda Castillo
    73,95 - 113,95 kr.

    Tredje bog i serien med tidligere amishpige, nu politichef, Kate Burkholder som hovedperson.Linda Castillo har med god grund fundet sit danske publikum. Hun er en krimiforfatter på niveau med Karin Slaughter – og hun får konstant flere læsere.Første bog i serien er Tvunget til tavshed og anden bog er Bøn om tavshed. Slabaugh-familien er gode Amish-bønner, ydmyge og hårdtarbejdende og med fire børn og en stor familie. Da forældrene og onklen findes omkommet i deres lade, ser det ud til at være en tragisk ulykke; methangas forgiftning fra gylletanken forårsaget af dårlig udluftning. Men under det obligatoriske obduktion opdager retsmedicineren at et af ofrene er blevet såret i hovedet før døden indtraf, så noget tyder på, at noget er galt. Men hvem kunne være interesserede i at gøre Slabaugh-børnene forældreløse? Og er dette mord på en eller anden måde forbundet med en række chokerende had-forbrydelser mod Amishfolk, som har fundet sted for nylig?Kate Burkholder, som selv er opvokset som amish, er fast besluttet på at lade retfærdigheden ske fyldest og få fat i morderen. Eftersom den anden række forbrydelser bærer præg af at være had-forbrydelser, sender staten en efterforsker fra statspolitiet; John Tomasetti, som Kate har et langt og kompliceret forhold til. Sammen søger de en forbindelse mellem de kriminelle handlinger – og afdækker en mørk hemmelighed under det idylliske amishsamfunds overflade.

  • af Linda Castillo
    103,95 - 113,95 kr.

    En amishkrimi med Kate Burkholder. # 5 i Kate BurkholderserienEn regnfuld aften er en amishfamilie på vej hjem i deres hestevogn. Faren kører vognen, mens hans tre børn hygger sig omme bagi. Pludselig kommer en bil uden lys bragende ind i dem fra en sidevej. Hvad der i første omgang ser ud til at være en tragisk ulykke og en rutinemæssig sag, bliver med ét personligt, da politichef Kate Burkholder opdager, at ofrene er hendes barndomsvenindes, Matties, mand og børn. Da Kate dykker ned i sagen, bliver hun konfronteret med sin egen amishbaggrund og sine minder om Mattie; en usædvanlig smuk pige, som fra barnsben af har været en ulykkesfugl. Efterforskningen tager en alvorlig drejning, da det viser sig, at intet ved ulykken var tilfældigt.Da det viser sig, at der næppe er tale om en skrupelløs spritbilist, bliver Kate desperat i sin jagt efter svar. Hun frygter, at hun er på sporet af en iskold morder, som bor blandt indbyggerne i Painters Mill. Efterforskningen tager hende på en uhyggelig rejse ind i de mørkeste afkroge af menneskets natur og får hende til at stille spørgsmålstegn ved alle sine forestillinger om den amishkultur, hun også selv blev født ind i.——Sidste åndedrag er femte bog i Castillos fascinerende serie med den tidligere amishpige, nu politichef, Kate Burkholder som hovedperson.“Det er effektivt, foruroligende og troværdigt. Kort sagt leverer Castillo glimrende underholdning.”– Politiken”Endnu en nervepirrende krimi af forfatteren bag Tvunget til tavshed.”– People Magazine“Et gedigent værk, som vil appellere til fans af Karin Slaughter.”– Library Journal

  • af Dan Brown
    68,95 kr.

    -

  • - En roman om det mørke tårn
    af Stephen King
    108,95 kr.

    Sidste roman i Dark Tower-serien, eller Det mørkeTårn. Nogle kalder den nr. 7 andre kalder dennr. 4,5, men sikkert er det, at den er længeventet på dansk af alle Kings dark tower fans.Vinden gennem nøglehullet er skrevet som densidste i serien, men handlingsmæssigt placererden sig mellem nr. 4 og 5.King indledte faktisk Dark Tower serien helttilbage i 1974, men først i løbet af 80’erne slogserien for alvor igennem, og fik kultstatus.De seneste bind i serien blev udgivet i 2003og 2004, men efterfølgende besluttede Kingsig for at skrive Vinden gennem nøglehullettil stor begejstring for de mange fans. Faktiskkan romanen også læses uden at have læst deøvrige i serien, og kan på den måde udgøre enport ind til Kings forfatterskab.Dark Tower-serien er fantasy, når det erbedst. Læseren tages på en fascinerende og gribende rejse og følger fire forskelligehovedpersoner. Den verden King formår at skabe har beriget utallige læsere gennemårenes løb. Han mestrer fortællekunsten som kun de færreste.

  • af Niklas Turner Olovzon
    187,95 kr.

  • af Lisa Ridzén
    220,95 kr.

    89-årige Bo lever en stille og ensom tilværelse på landet i Jämtland, kun afbrudt af de daglige besøg fra hjemmeplejen. Hans engang så stærke krop er ved at give op, de svækkede, opsvulmede fingre kan knap åbne den dåse, hvor han opbevarer sin kones yndlingstørklæde. Hun er flyttet på demensplejehjem, men stoffet dufter stadig af hende og vækker minder til live. Heldigvis har Bo sin trofaste hund Sixten til at holde sig med selskab, og sønnen Hans kommer også jævnligt forbi. Men far og søn kæmper for at nå hinanden, og Hans er overbevist om, at faren ikke længere kan tage vare på hunden. Truslen om at miste Sixten sætter et virvar af følelser og tanker i gang hos Bo, som begynder at tage sit liv op til genovervejelse. Hvilken slags far han har været – og kan han nå at nærme sig sin søn, før det er for sent?Lisa Ridzén har skrevet en rørende smuk roman om en gammel mands sidste sommer, en medrivende fortælling om at bevare magten over sit eget liv, om faderskab, venskab og livslang kærlighed. En roman der vil berøre alle.

  • af Isabel Allende
    102,95 - 113,95 kr.

    Åndernes hus er en fantastisk familiesaga, en grotesk morsom og dramatisk historie fra det 20. århundredes Chile. Kvinderne fører ordet gennem tre generationer af undertrykkere og undertrykte i et mægtigt persongalleris brogede liv mellem demokrati og diktatur, fra århundredskiftets begyndelse til mordet på præsident Allende i 1973.En roman fyldt med energi og charme, gavmildhed og livskraft. The Washington PostRomanen er et mirakel. Punktum. Aftenposten