Bøger udgivet af Høst og Søn
-
- Pastel
106,95 kr. 5 eventyr på russisk med illustrationer af Vilhelm Pedersen:Kejserens nye klæder - Snedronningen - Den grimme ælling - Prinsessen på ærten - Stoppenålen
- Bog
- 106,95 kr.
-
223,95 kr. Stykker med himmel er en ny børnebog af Rebecca Bach-Lauritsen illustreret af Stian Hole. Det er en poetisk og fortættet fortælling om at miste sit faste holdepunkt og samtidig opdage helt nye sider af sig selv. Bogen er en selvstændig fortsættelse til den prisbelønnede Veronika lyder som harmonika. Mor kalder Karl for skat. Den nye pige i klassen kalder ham for idiot. Og uanset hvad Morgan kalder ham, kan Karl ikke finde på noget at svare tilbage. Farfar plejede bare at kalde ham for Karl, men farfar siger ikke så meget mere. Døden er nemlig begyndt at få fat i Karls farfar, som ellers er indbegrebet af liv med sit lange skæg og mange historier. Pressen skriver:"Når jeg læser et af Bach-Lauritsens værker, så fyldes jeg af en uforklarlig vægtløshed. [...] Det er nemlig det udefinerbare, som fylder hendes værker, og det kræver sin læser at kunne fange den egentlige kerne; og det er umuligt ikke at elske det. [...] Den elskede mellemtrinsbog. Derfor er det også oplagt at læse dem sammen i undervisningen."- Instagramprofilen @bogoplevelsen"Rebecca Bach-Lauritsens lyriske sprogbrug, fine fornemmelse for følelser, replikker og sansninger er helt gennemgående i romanen, [...] Stykker med himmel anbefales varmt til læsning, oplæsning og inddragelse i danskundervisningen på mellemtrinnet [...] Rebecca giver i Stykker med himmel et usædvanligt indlevet portræt af en dreng på kanten af fællesskabet."- bogbotten.dk"Bogens titel henviser både til et puslespil, som Karl lægger med sin farfar, men jeg tror også, at det handler om, at der i det komplicerede og dunkle altid vil være stykker med himmel, hvis man leder lidt."6 stjerner- Kristeligt Dagblad"I skrivende stund, sidder jeg og tænker, hvad er det vigtigste at få frem i anbefalingen? Og det er bare Karl. [...] Bogen er en uafhængig fortsættelse af ‘Veronika lyder som harmonika’, som også er virkelig god læsning. Derfor var forventningen i top - jeg blev ikke skuffet. [...] selvom hovedpersonen er en dreng, er fortællingen for alle. Bogen kan med fordel anvendes i danskundervisningen."- Instagramprofilen @bogbefaling"Stykker af himmel skal ikke læses hurtigt, som man ellers ofte gør med nye bøger som skolebibliotekar, hvert ord skal smages, synkes og fordøjes. Sproget er poetisk og rummer meget mere, end der står på linjen. [...] Det her er en virkelig smuk bog, der skal læses flere gange, læses højt, læses sammen og i den grad læses med børnene."- Instagramprofilen @hadbjerg_skolebibliotek"En ualmindelig begavet og smuk børnebog, der viser, at håbet eksisterer et sted, uanset hvor smerteligt det er at miste. Stykker med himmel er en sproglig oplevelse, der med poetisk lethed minder sin læser om, at døden er en uundgåelig del af livet."- litteratursiden.dk"Det er en smuk og rørende bog der binder døden til livet og som giver børn (fra 9-10 år) og deres voksne meget at tænke over og tale om."- Instagramprofilen @bibliotekat"Stykker med himmel er en meget fin og klogt fortalt børneroman om at miste sit faste holdepunkt og om at finde ud af at livet trods alt går videre med andre gode mennesker, man kan knytte sig til."- bogblogger.dk"Fortællingen om Karl er mageløs. Rebecca Bach-Lauritsen har et fuldkomment greb om sproget. [...] Bogen Stykker med himmel er illustreret mesterligt af norske Stian Hole."- Børn & Bøger
- Bog
- 223,95 kr.
-
- 30 historier om modige børn
173,95 kr. 30 stærke og bevægende portrætter af børn og unge, som har gjort en forskel, fortalt af Jakob Brodersen og Pernille Eskildsen, flot og fængende illustreret af Rasmus Meisler.Greta thunberg kunne samle tusindvis af mennesker til klimamarch. Louis Braille opfandt blindeskriften, Severn Cullis-Suzuki holdt en tale som 12årig ved FN's første klimatopmøde, Tilly Smith reddede hundrede menneskers liv ved tsunamien i Thailand. Nadia Nadim var den første flygtning på det danske kvindelandshold i fodbold. De er alle sammen børn og unge, som ikke kunne lade være, fordi deres egen situation fordrede det, fordi deres nysgerrighed, virkelyst eller følelse af uretfærdighed blev for stærk. Gode forbilleder at have i en tid, hvor angsten for fremtiden kan dominere. Pressen skriver:"Den teenagebog om børn og unge, der ændrer verden, er vigtig læsning - faktisk bør den være pligtlæsning i skolen, for den giver stemme til fortællinger om 30 modige børn og deres historier."- Ekstra Bladet
- Bog
- 173,95 kr.
-
138,95 kr. Det meget meget MEGET farlige monster er en anderledes humoristisk bog til alle de modige børn, der ikke frygter noget som helst – måske lige bortset fra monstret under sengen.Det meget meget MEGET farlige monster er – i hvert fald når man spørger det selv – meget meget MEGET farligt. Desværre er drengen bare ikke rigtigt bange for det, heller ikke selvom det viser sin store mund og sine skarpe klør og onde øjne. Da drengen til sidst ender i monstrets mave, finder han ud af, hvorfor monstret ikke er farligt, og han beslutter sig for at hjælpe. Men er det mon klogt?Charlotte Pardi er illustratoren bag de meget meget MEGET nuttede og hyggeskræmmende monstertegninger. Pressen skriver:Rebecca Bach-Lauritsen fortæller hjertevarmt og indsigtsfuldt. For det handler om mere end at blive skræmt af et monster. Det er nemlig da drengen får rodet det hele til i monstrets mave, at monstret faktisk bliver uhyggeligt. Det er et virkelig fint billede på, at når det roder indvendigt, kan vi alle blive en lille smule (og nogen gange en meget smule) monster. En vigtig pointe, som bliver fortalt med stor humor og i børnehøjde.- Instagramprofilen @bornenesboger
- Bog
- 138,95 kr.
-
165,95 kr. Stenfjæs siger stop er tredje og sidste bog i Lars Daneskovs serie om Lulu og Otto og den magiske ønskesten Stenfjæs. Det er en rablende fortælling om klovne og scorekarle, banditter og forvoksede babyer, og om hvor galt det kan gå, når en tunghør ønskesten kommer i de forkerte hænder. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Lulu har efterhånden fundet ud af, at det er rigtig dejligt at have en ønskesten som ven, men allerbedst når man kun bruger ham til at opfylde små ønsker som at score flest mål i fodbold eller flere vingummier i slikskålen – altså bare lige til at ordne det værste og gøre kedelige ting lidt sjovere. Ellers kan det nemlig godt gå rigtigt galt.Det ved Lulus lillebror Morgan til gengæld ikke, så da han ved et uheld får fingrene i Stenfjæs og med sine vrøvleord pludselig kommer til at ønske, bliver der endnu engang vendt op og ned på alting. Og da det både indebærer en bandende lillebror i dobbeltstørrelse, en trist klovn, dameglade cowboys i sort-hvid og en nådesløs lasso, der kan fange alt – både damefrisører og tørrehjelme - bliver Lulu nødt til at bede Stenfjæs om hjælp igen.Men selv en ønskesten kan blive træt, og når den ovenikøbet også har problemer med hørelsen, er det ærlig talt ikke den nemmeste opgave i verden. Pressen skriver:»Det bedste ved denne trilogi er den skønne humor, som ikke kammer over og bliver le?ende for børnene. Øjenhøjden holder.«***** – Helle Kastholm Hansen, Ekstrabladet»Det er helt vemodigt at skulle tage endegyldigt afsked med Stenfjæs-universet, men det er på en måde også tilfredsstillende at få en velafrundet slutning, så de tre bøger kan stå som en lysende helhed... Perfekt til oplæsning for såvel drenge som for piger fra seks år.« – Litteratursiden»Vi elsker Stenfjæs-bøgerne hjemme hos os. De er sjove og opfindsomme, og så har de nogle helt fantastiske illustrationer. ... Min 10-årige søn var igen fuldkommen grebet af historien og fulgte med i bogen, mens Daneskov talte. Lulus bandende lillebror og den berygtede cowboy var højdepunkterne i historien, og vi var begge flade af grin.« – bogblogger.dk»Det er en bog, der er velegnet til oplæsning. Den er sjov, den er overraskende, den har afsæt i en genkendelig hverdag for mange familier – og Lulu er en kvik pige, man gerne vil følge […] Også denne Stenfjæs-bog er illustreret af Charlotte Pardi. Hun får Lulu, Morgan og den Lucky-Luke-lignende cowboy til at være levende for læseren.« – Bodil Christensen, Bogbotten»Dette tredje bind i serien om Stenfjæs følger fint i tråd med de to foregående bind. Bøgerne har en bred appel, og der er en varme og humor, som vil tiltale de fleste. I dette bind lærer Lulu, at man skal passe på med, hvad man ønsker sig. Der er en god læring i bogen, samtidig med den er rablende skør og meget underholdende især kæmpebabyen Morgan vil give børnene et godt grin.« – Henriette Olesen, Lektør
- Bog
- 165,95 kr.
-
123,95 kr. Spændende, romantisk og creepy historie om Emma, hvis nye hjem viser sig at have en dramatisk historie - som ikke er helt overstået endnu, selvom stedet har stået tomt længe...Det er ikke længe siden, Emma og hendes forældre flyttede til det store, gamle hus, der gemmer på en mørk fortid, og Emma har nok at se til. Sammen med hendes veninde, Sylvia, optrevler hun stedets historie og opdager nye hemmeligheder undervejs. Emma står midt i et mysterium og for at finde ud af, hvorfor Finn går igen, må hun følge spor, der fører tilbage til en tid, som flere af den lille landsbys beboere forsøger at glemme. For det er ikke alle, der er lige interesserede i, at sandheden kommer frem.Kolde Kys er den direkte fortsættelse til Mørke Møder. Andet bind i den spændende og romantiske trilogi, Drengehjemmet. Til selvlæsning fra ca. 11 år.
- Bog
- 123,95 kr.
-
223,95 kr. Alfred og gabestokken er et moderne eventyr om at være anderledes, om at være barn og voksen og om forelskelse og frihed.Den unge Alfred har siddet fastspændt i gabestokken under de sidste mange konger, og ingen kan helt huske, hvorfor han blev sat i den. Han er verdensmester i at råbe fornærmelser efter alle forbipasserende og særligt efter kongen, men alt forandres med den nye konge og tjenestepigen Rebecca, der dagligt besøger Alfred.Alfred og gabestokken er et billede på, at alle eventyr og samfund har brug for en, der tør råbe op. På ægte eventyrvis er det hele krydret med en dejlig humor.Pressen skriver:»Det er en kort og absolut børneuvenlig historie, som Jesper Wung-Sung har gang i. Hvem gider at høre om vrede og spyt og ukvemsord, når man kan se ind i foråret og pigernes blå øjne? Alligevel lykkes det for Rebecca, som er tjenestepige på godset, at løsne op for Alfreds kolde hjerte og vrede mave, så han bliver lettet for alle de onde ord. Lyder det mærkeligt? Det er mærkeligt! Sært, kantet og grotesk. Et eventyr uden eventyrlighed. Fortalt med en blanding af forvreden grin og grum smerte, som rammer dig lige et sted, du ikke havde ventet. Jesper Wung-Sung sviner dig til, og du må selv tørre op bagefter. Det er stort. Det er sandt. Det er sådan en historie, man ville ønske, man ikke havde læst (normalt er det ellers kun Bent Haller, der skriver den slags)!.«***** - Steffen Larsen, Politiken»Jovist er dette en eventyrroman, men det er en fejende flot og filosofisk en af slagsen. Og så er det tilmed en roman, som gives sin gru og tætte atmosfære af John Kenn Mortensens smukke og udtryksfulde omslagsillustration – og alle de vignetter, som optræder undervejs […] En filosofisk børnebog – på eventyrets præmis. Kan vi få nok af den slags?«– Børn og bøger»Wung-Sung har igen skrevet en usædvanlig historie for børn, denne gang ligner det lidt et eventyr, hvis man betragter Rebekkas opdragelse af Alfred som eventyrets obligatoriske prøver. Der er rigtigt mange fortolkningsmuligheder, og gabestokken kan man til enhver tid tolke som menneskets fastlåsthed i samfundet […] En meget usædvanlig – og uhyggelig interessant læseoplevelse.«- Birte Strandby, Bogvægten»Det er en hjertevarm fortælling om at være anderledes og føle sig afskåret fra andre mennesker, og hvordan det kan skabe en sådan vrede, at det kun kan komme ud som fornærmelser. Fortalt fra Alfreds synsvinkel så vi får en forståelse for hans indre liv, og den ender med at kærlighed og venskab ændrer Alfreds liv til det bedre. Jesper Wung-Sung er kongen af metaforer og mærkværdige hændelsesforløb. John Kenn Mortensens forsidetegning er både skræmmende og humoristisk.«- Johanne Elvers Madsen, Lektør»Alfred og gabestokken er absolut læseværdig; men den kræver en modig læser, og i undervisningen en modig lærer: for knækker eleven Alfred og gabestokken er Fanden løs … Der ligger megen sandhed om vores liv gemt i gabestokken på torvet i dette kongerige, hvor Alfred engang stod og galede op. Om det at turde sige sandheder, at være anderledes og have svært ved at finde sin plads i fællesskabet. Man undres og forundres over Jesper Wung Sungs høje niveau som forfatter og fortæller, selv når teksten skal være og er, karsk, barsk og ikke noget skønmaleri. Tak for eventyret!«- Søren Fanø, Bogbotten»Alfred og gabestokken er en sær historie, der især handler om at være spændt fast i en gabestok […] Derfor bliver man også helt lettet, da det på mystisk vis lykkes Alfred at få en ung pige til at forelske sig i ham. Ved et trylleslag bliver han nærmest normal igen, og herfra er det hele lidt mere eventyrligt at læse om.«
- Bog
- 223,95 kr.
-
113,95 kr. De små synger - Godnatsange er en charmerende bog skrevet af den talentfulde Gunnar Nyborg-Jensen. Udgivet i 2018, er denne bog en skattekiste af beroligende sange, der vil hjælpe de små til at falde i søvn. Bogen er en del af genren for børnelitteratur, men dens indhold er tidløst og kan nydes af læsere i alle aldre. Nyborg-Jensen's evne til at skabe melodiske vers er virkelig bemærkelsesværdig, og hans sange er både indtagende og beroligende. Udgivet af det anerkendte forlag Høst og Søn, er De små synger - Godnatsange en bog, der fortjener en plads på enhver børns boghylde. Dens blide rytmer og søde melodier vil uden tvivl gøre sengetid til en meget mere behagelig oplevelse.
- Bog
- 113,95 kr.
-
106,95 kr. Veninder for altid er tilbage! Den populære serie, der er blevet slugt, elsket og hygget over af tusindvis af piger, var egentlig et afsluttet kapitel. Men nu er læsernes bønner endelig blevet hørt: Der kommer en ny pige i klassen.Det er aldrig nemt at være ny pige i en sammentømret klasse. Heller ikke for Melika, selv om hun "kun" er flyttet fra den ene ende af byen til den anden. Hun er vant til at være uadskillelig med sin bedste veninde og kusine Emine, men nu skal hun lære en hel masse nye ansigter at kende. Alting bliver gjort anderledes i den nye skole og ikke kun i klasseværelset, men også udenfor. Allermest ønsker Melika sig tilbage til sin gamle klasse, hvor hun altid bare var sammen med Emine.Men en skildpadde i den lokale sø bringer Melika sammen med firkløveret Ji, Jose, Ane og Tammy, der går i den klasse, som Melika er startet i. Måske er det faktisk helt OK at få nye venner?Veninder for altid er en feel good-serie til piger fra ca. 9-12 år - fuld af følelser og et lille drys alvor. Til alle de piger, der ved, at en god veninde er det vigtigste i verden!Pressen skriver: »Dette er en fantastisk serie, som kan anbefales til piger, som gerne vil læse om at gå i skole, at blive ældre og vigtigst af alt: at have gode veninder. Det er så vigtigt at finde nogen, som man føler sig godt tilpas sammen med […] Det er læsning, som er skønt, varmt og samtidig skræmmende genkendende og tankevækkende.«- Eva Lucia, Reviews and Literature»Her bliver virkelig taget fat på nogle nye emner i et typisk dansk pigeliv. Det er skønt med en nuanceret tilgang til det, at leve i en tyrkisk familie. Forfatteren formår også at ramme usikkerheden ved at skulle starte i en ny klasse. Endnu en skøn bog i serien, som starter med Ji […] Guf for alle piger mellem 10 og 13 år.«- Maria Sjøblom, Lektør
- Bog
- 106,95 kr.
-
165,95 kr. Med Stenfjæs tager Lars Daneskov igen arven op efter Ole Lund Kirkegaard og leverer en sprudlende, sjov fortælling om børn og venskaber, om sære voksne og alle deres ord og tavshed, og ikke mindst om hvad der sker, når man ønsker sig alt muligt, og det hele pludselig går i opfyldelse.Når Lulu staver sit navn bagfra, bliver det til Ulul. Når hun læser ordet føn den forkerte vej, står der pludselig nøf. Det er den slags, man ved, når man har en levende fantasi og en mor, der er damefrisør. Lulu har begge dele.Desværre er Lulus mor fuldstændig umulig at forstyrre, når hun klipper pandehår, og hendes far har travlt med at gå til møder med nogen, der hedder kommunen. Hendes lillebror, Morgan, kan ikke andet end at savle og bøvse. Der er således ikke meget sjov ved at være Lulu. I hvert fald ikke før den søndag, hvor hun møder Stenfjæs, og alt forandrer sig. Pludselig står der en to en halv meter høj mand midt i værelset - en mand med skjold og lysende øjne, der mistænkeligt minder om et af de FlexoMasters-kort, hendes bedste ven Otto altid vrøvler om.Stenfjæs er en fuldtonet hyldest til fantasien og det rene børneliv, hvor alt er muligt, og der ikke er noget ”fordi”, men kun et ”tænk nu hvis”. Man bliver nemlig aldrig for stor til at være lille.Bogen er gennemillustreret i s/h af Charlotte Pardi.Pressen skriver: »Den er sjov. Så er det sagt.«***** - Helle Kastholm Hansen, Ekstra Bladet»Stenfjæs er en sjov fortælling om familie, venner og superhelte og hvad der sker, når alle ens ønsker går i opfyldelse. Hele historien har et godt og behageligt tempo, med masser af humor, men også et spor af alvor. Historien kan være med til sætte gang i nogle interessante samtaleemner, mellem ens børn og en selv, og måske få os voksne til at reflektere over vores egen måde at være på.«***** - bogrummet.dk»Det er en glimrende fortælling, god underholdning, gode værdier, sjove ideer. Illustrationerne er sort/hvide og har fine detaljer, så vi kan se, hvor tjekket fars ferieoutfit med tilhørende styrthjelm med flapper ser ud, og hvordan frisuren bliver, når mor går over til mere fantasifuld klipning.«- Birte Strandby, Bogvægten»Lars Daneskov har igen skrevet en sprudlende, sjov højtlæsnings-eller selvlæsningsbog.«- Børn & Unge»Det er en meget sød bog om en pige med en masse fantasi, som kun ønsker det bedste for sin familie og venner, men som opdager at det med at få alt hvad man vil have opfyldt, ikke altid er det bedste. En bog der i særlig grad vil egne sig til at blive læst højt.«- Martin W. Hansen, Lektør»Stenfjæs er en humoristisk højtlæsningsbog til børn fra ca. 6 år om venskab og at ønske at ens forældre havde lidt mere tid og var lidt sjovere - og så at ønske at det hele blev som det var før, når man får sine ønsker opfyldt. Det er en hyldest til fantasien men samtidig også en erkendelse af at børn faktisk har brug for noget stabilitet og kedelighed i hverdagen. Det hele kan godt blive for tosset og ikke alle ønsker bør blive opfyldt.« - Kathrine Pachniuk, Bibliotekatten»Stenfjæs er en sjov fortælling om familie, venner og superhelte og hvad der sker, når alle ens ønsker går i opfyldelse. Hele historien har et godt og behageligt tempo, med masser af humor, men også et spor af alvor. Historien kan være med til sætte gang i nogle interessante samtaleemner, mellem ens børn og en selv, og måske få os voksne til at reflektere over vores egen måde at være på […] Illustrationerne som er lavet af Charlotte Pardi, er virkelig fængende og gør bogen endnu mere levende.«***** - Sanne78, Bogrummet »En rablende vanvittig, dejlig feriebog (…) Rigtig, rigtig fin, og en kedelig hverdag bliver lidt sjovere.« - Go’ Morgen Danmark, TV2Jeg nyder Lars Daneskovs nyeste børnebog "Stenfjæs". De
- Bog
- 165,95 kr.
-
138,95 kr. Salmebogen til børn i alle aldre.Her er salmer til morgen og aften, jul, påske og pinse, alle forsynet med noder og bescifringer og gennemillustreret i farver af Tove Krebs Lange.
- Bog
- 138,95 kr.
-
165,95 kr. Den stilsikre duo, Ida Jessen og Hanne Bartholin, er tilbage med en ny serie CARL-bøger – CARL for de mindste – denne gang fortalt for de helt små. De forrige bøger er blevet rost til skyerne af både anmeldere og læsere, der elsker CARL og de genkendelige situationer og scener fra småbørnsfamiliens hverdag med store og små dramaer.I Carl er gul er Carls mor i færd med at male stuen, og Carl fascineres af den flotte gule maling. Men det kan også blive for meget af det gode med al den maling, må den lille elefant konstatere. Det samme må hans mor!Pressen skriver: »Carl er sød. Ja, Carl er virkelig sød, bedårende, nuttet og lige til at kramme […] Derfor er det også en bog for de allermindste oplagt til vuggestuebørn, der i særlig grad kan spejle sig i Carls oplevelser […] Bogens helt store styrke er Bartholins illustrationer: Simple, men realistiske, illustrationer af Carls verden, der er holdt i behagelige farvekombinationer og i det hele taget er en æstetisk oplevelse.«***** - Christoffer Boserup Skov, Pædagogen.dk»Så er der godt nyt til alle fans af elefanten Carl! […] De to billedbøger er virkelig skønne, charmerende og poetiske. De beskriver begge hverdagssituationer, som er genkendelige for de alleryngste børn […] Serien Carl for de mindste er af meget høj kvalitet og er fuldt på højde med de tidligere bøger om Carl. Bøgerne kan varmt anbefales.«- Lone Rahbek Christensen, Lektør»Ida Jessen og Hanne Bartholin er tilbage, med to nye historier om den søde elefant Carl. De her to bøger om Carl, er henvendt til de helt små. De er fyldt med sjove og genkendelige historier fra en hverdag med småbørnsfamilier, hvor en hverdag ofte er fyldt med store og små dramaer […] De to Carl bøger er som de seks andre bøger om Carl, helt klart en klassiker man bare må eje og som kan tages frem og læses igen og igen, uden at man bliver træt af dem. Dejlig og hyggelig historier der varmer og giver en glad fornemmelse indeni.«- Sanne78, Bogrummet»Elefanten Carl er så menneskelig i sine små særheder. Vi genkender hans indstilling til livet, og Ida Jessen har skrevet flere vittige anekdoter om børneliv i elefantperspektiv særligt til store vuggestuebørn og børnehavebørn […] Nu er Carl nemlig gået yderligere ned i knæ for at være i snabelhøjde med læselystne tumlinger. De tre fine bøger: Carl er Carl, Carl er gul og Carl er sød er ordknappe, men humørfyldte. Fortællingens form er enkel, men bøgerne er rige på gode pointer om dril og hverdagsdrama.«- Sine Gerstenberg, Vores Børn»Carl er gul er en rigtig fin lille bog til børn i vuggestuealderen, der med et tydeligt børneperspektiv dykker ned i en øjebliksoplevelse af både barnets impulsive skaberglæde og den overvældende følelse af at være smurt ind i noget, man ikke kan få af. Bogen er oplæsningsvenlig, og egner sig godt til brug både én til én og i mindre grupper.«- Maria Seebach, Bogbotten
- Bog
- 165,95 kr.
-
73,95 - 128,95 kr. Det er Halloween, og Villads og Amalie vil gerne ud og rasle. Men deres forældre kan slet ikke forstå, hvad der er det sjove ved blod og økser og zombier og den slags. De synes, at det må være nok at klæde sig ud til fastelavn.“Hvis der er små børn i nogen af de huse, hvor I ringer på, så tisser de da i bukserne af skræk”, siger Villads' far. Men det er jo lige netop det, der er det sjove, synes Villads.Heldigvis ender det med, at de får lov. Det er også rigtig sjovt. I hvert fald til at starte med. For som sædvanlig, når det handler om Villads, så ender tingene lidt anderledes end forventet.Bogen er indlæst af Gianna Giacomello.Pressen skriver:»Villads fra Valbys uhyggelige halloween er helt gennemført hverdagsagtig på den skønne måde […] de voksne må da også flere gange grine med, når de læser om disse situationer ud fra barnets perspektiv. Endnu engang, stor klapsalve til Anne Sofie Hammer og Høst & Søn.«– Caroline Erritzøe, Børn i byen»I modsætning til temaer i tidligere tids børnebøger så lykkes det her søskendeparret at komme igennem med deres plageri, og det er kendetegnende for moderne børnelitteratur: At den er på børnenes præmisser, og forældrene kan ikke rigtigt regne med at få bistand til deres opdragelse. Til gengæld er bogens moral høj, og Villads får en lille straf for at ønske, at han kan skræmme andre, så de tisser i bukserne. Dina Gellerts illustrationer er som sædvanligt gode og udvider muligheden for forståelse af bogen.«– Birte Strandby, Bogvægten
-
281,95 kr. Der er nogen, der går og lægger små sedler på jorden. Hvem kan det være? tænker Anna.En dag ser hun en skygge. En dreng. Kan det være ham? Alle har sit eget alfabet, tænker Anna. Det kan tage lang tid at tyde bogstaverne.Morkels alfabet af den prisbelønnede, norske forfatter Stian Hole byder på et gensyn med Anna fra Annas himmel og er en smuk historie om venskab, og hvad der er vigtigt i livet.Pressen skriver: »Morkels alfabet er en fin lille bog om venskab, ord og alle mulige tanker […] Farverne, stemningen og detaljerigdommen er helt fantastisk, grænsende til det fortryllende.«**** - Trine Wøldiche, KultuNaut»Så varm og indfølt, så stille og dog så dramatisk, så langsom og dog så intens […] Morkels alfabet er enestående kunst for børn og voksne […] Det er en af de smukkeste billedbøger, jeg nogensinde har set. Det er fantastisk, hvad Stian Hole kan!«- Bent Rasmussen, skolebibliotekarer.dk»Morkels alfabet handler om venskab, men måske i endnu højere grad om at finde ud af, hvem man er […] Holes forfatterskab, kaldes for ”al-alder-litteratur” og kan altså i høj grad også læses med udbytte af voksne«- Søren Fanø, Læringscenter»Man mærker sproget, og man forstår, at venskaber kan være flygtige som fuglevinger […] Jeg har læst den tre gange, og hver gang opdager jeg noget nyt […] De stemningsfulde illustrationer er noget af det bedste ved bogen.«-Jannie Schjødt Kold, Weekendavisen»Der er en selvfølgelig lethed over fortællingen om Morkel og Anna, og det er en lethed, som i første omgang snyder læseren, for for hver læsning opdager man nye lag og detaljer i både tekst og billeder […] Det er altsamme sugende smukt og forførende. Og mere virkeligt end virkeligheden selv.«****** -Kari Sønsthagen, Berlingske»Hole er en ener i billedbogskrybben […] Ligesådan er illustrationerne nærmest realistiske men ved nærmere eftersyn fulde af detaljer, synsvinkler og dybder, der gør det muligt at læse bogen mange gange og hver gang få noget nyt ud af den […] Fantastisk billedbog på linje med hans tidligere. Skal ikke undværes.«- Bo Knudsen, Lektør»Er det hans bedste bog? Det er vanskeligt at vælge blandt så mange perler, men jeg tror det næsten […] Man kunne ønske at folkeskolereformens fædre og mødre – og dem, der tænker over fremtidens skole, ville læse denne bog, for den handler så præcist om det, der giver dannelse nok til et helt liv og ikke bare en uddannelse, der varer nøje afmålt tid […] Det er en bog, man ikke bare lige bliver færdig med – man vil vende tilbage gang på gang.«- Eiler Jensen, Bogbotten»Det er svært ikke at blive imponeret.«- Steffen Larsen, Politiken»Lyt bare! Så fin og tæt er billedbogsteksten, der er oversat af Naja Marie Aidt. Det er så god stil at få en god digter og et lydhørt gemyt til at oversætte billedbøger […]Man er nødt til at nærstudere og gå tilbage. Der er masser af detaljer at kigge på og opdage.«- Kamilla Löfström, Information
- Bog
- 281,95 kr.
-
256,95 kr. PSSST! er en prisvindende graphic novel til tween piger og belyser emnet identitet fra forskellige vinkler. Den behandler alle de vigtige spørgsmål: Hvem er jeg? Hvorfor er jeg blevet, som jeg er? Og hvad vil jeg med livet?Igennem 12 selvstændige kapitler får vi indblik i nogle af de tanker og overvejelser, den cirka 12-årige Viola gør sig om livet, døden, venner, familie, ensomhed, udseende og popularitet. PSSST! kommer med bud på, hvad det betyder at være pige i vores tid, hvad der præger én, og om man selv har indflydelse på, hvem man er og hvordan man bliver. Bogen giver ikke færdige svar, men overlader det til læseren selv at tænke og drage konklusioner.PSSST! er blevet til i et tæt samarbejde mellem forfatter og illustrator, som igennem hele forløbet har været i dialog om hvert kapitels tematik, fortælleform og visuelle udformning.PSSST! er en poetisk, filosofisk og tankevækkende bog, der i enestående samspil mellem tekst og billeder behandler livets små og store spørgsmål, som de stiller sig for en pige på grænsen mellem barn og selvstændigt ungt menneske. PSSST! vandt Ping-prisen 2014 for Bedste danske Børne- og ungdomstegneserie, og tegner Katrine Clante vandt desuden Kulturministeriets illustratorpris 2013 for værket.Pressen skriver: Anbefalet som en af årets to bedste børnebøger i Kristeligt Dagblad 2013:»Alt lykkes i denne vidunderlige grafiske roman om det forpuppede pigeliv, der spørger: Hvem er man, når man ikke længere er sig selv - og endnu ikke er den, man er ved at blive?«– Sara Nørholm»Det er en poetisk og stille, gribende bog, hvis man som læser er indstillet på at læse brudstykker, kigge billeder og tænke med. Det er en personlig scrapbog i tegneserieformat, som giver en rigtig fin og utraditionel bogoplevelse.«– Frederikke Winther, Weekendavisen »Bogen tager fat på livets store og små spørgsmål på en vidunderlig og vedkommende måde … Det er bare en utrolig smuk, væsentlig og enestående bog, som næppe vil blive overgået lige med det samme. Hvor er det bare flot!«– Bent Rasmussen, Skolebiblioteket»Graphic novels har traditionelt været billedromaner for voksne, men i ”Pssst!” foldes genren ud på en måde, der gør den fuldstændig oplagt til at illustrere moderne tweenliv … Bogen lægger op til løs bladren eller fordybelse, som det nu passer til læserens skiftende humør, og den er et oplagt bud på bogen under hovedpuden i pigeværelset.«***** – Karen Lise Søndergaard Brandt, Jyllands-Posten»Denna avantgardistiska, blyertsspretiga pärla vann danska kulturministeriets illustratörspris 2013 och får mig att undra vad man överhuvudtaget ska ha vanliga bildlösa böcker till.«– Hanna Högland, Expressen»Denne kan sammenlignes med Julien Neels tegneserie Lou!, der også handler om en ung pige og hendes udvikling. Denne er dog mere seriøs og poetisk og har bund i danske forhold, så de danske børn umiddelbart kan genkende deres verden i billeder og tekst. Seriøs og poetisk graphic novel om en ung piges verden med store og små udfordringer. Både til lystlæsning og til opgaveskrivning.«– Pia Petersen, Lektør»Med den skitseagtige blyantsstreg og en klar og naivistisk farvepalet indskriver “Pssst!” sig i en fremtrædende tendens på den danske tegneseriescene og giver associationer til det søgende og personlige formsprog i bl.a. Rikke Bakmans Glimt. Samtidig tilnærmer Herzog og Clante ungdomsgenren med en nysgerrighed og originalitet, der gør “Pssst!” til en selvstændig og kærkommen poetisk stemme i et lydlandskab, der for ofte overdøves af den højtråbende pubertære
- Bog
- 256,95 kr.
-
106,95 kr. Ane er 12 år og bedste veninde med Ji, Jose og Tammy. Hun er en rigtig sportspige og går som den eneste af veninderne til sport/håndbold. Handlingen i den tredje bog i den meget populære serie Veninder for altid udspiller sig i sommerferien mellem 5. og 6. klasse, hvor pigerne er med fritidsklubben på Bornholm. Også nogle af de lidt ældre piger fra håndboldklubben, som Ane ser meget op til, er med på turen. Ane føler sig splittet mellem sine gamle veninder og de store håndboldpiger. Serien henvender sig til pigelæsere fra cirka 8/9 til 12/13år, der efterspørger et alternativ til heste- og fantasybøger.Pressen skriver:»Camilla Wandahl kommer i sine fremragende pigebøger langt omkring i præ-teenagernes univers og får belyst rigtig mange problemer, og bøgerne bevæger sig ubesværet, realistisk og nærværende i ungpigeuniverset.« ***** – 24timer
- Bog
- 106,95 kr.
-
281,95 kr. Nogle gange ønsker Mads, at han er jævnaldrende med de tjekkede gymnasieelever, der hænger ud på havnen.Andre gange ønsker han sig tilbage til tiden, før Skrigeungen blev født. Til dengang alt var nemmere. Inden hans forældre blev umulige. Til dengang piger ikke var noget, man tænkte særligt meget på ...
- Bog
- 281,95 kr.
-
189,95 kr. Endelig er det blevet Carls tur til at besøge Farmor helt alene. Han har sådan glædet sig. De skal lege og hygge sig bare de to. Men tingene går ikke altid, som man tror …Ida Jessen og Hanne Bartholin har igen fundet sammen om et klassisk gedigent billedbogsprojekt, hvor der er kælet for enhver detalje. Velegnet til oplæsning fra 3 år.Pressen skriver:»En klog historie i et smukt sprog. Højt båret oppe af Hanne Bartholins blide og tunge dyr, der bevæger sig så poetisk – især med snablen. Det er indlysende enkelt fortalt.«***** – Politiken»Forfatteren Ida Jessen og tegneren Hanne Bartholin har i fællesskab begået et sandt lille mesterværk udi den litterære genre for børn … Carl kan nemt gå hen og blive en moderne klassiker.«****** – KultuNaut.dk»Ida Jessen og Hanne Bartholin har med ”Carl” skabt en garanteret billedbogsklassiker for de mindste … Carl fortjener at blive læst i laser i småbørnsfamilierne.«***** – Jyllands-Posten»De har gjort det før, og nu gør de det igen. Forfatter Ida Jessen og tegner og grafiker Hanne Bartholin har i fællesskab skabt den fineste børnebog, der godt kunne gå hen og blive en klassiker.«***** – Fyens Stiftstidende»De er fantastiske de bøger, og forfatterduoen kan noget med både i ord og billeder at fortolke små børns univers. Jeg tror at børnebøger er den højeste kunst, hvis jeg skal være helt ærlig. Det kræver en kombination af empati og poesi, som kun er de færreste forundt.«- Julia Lahme (blogger)
- Bog
- 189,95 kr.
-
106,95 kr. Julestemningen er høj både hos Ida og Jessica, som næsten har fået købt alle deres gaver, og i klassen, hvor der er nissevenner på spil. Kun Emma har svært ved at glæde sig. Ikke alene bliver det den første jul uden far – det bliver også en jul, hvor mor tilsyneladende er begyndt at date skolens inspektør! Der må gøres noget, og Emma og veninderne har en plan – men desværre en plan, som kun kan gå galt. Alt ville være nemmere, hvis Emma i det mindste kunne blive kærester med Fardin igen …Drenge, kys og kolde fødder er en selvstændig fortsættelse af Drenge, lus og løse tænder og Drenge, rod og røde ører og henvender sig til piger mellem 10 og 13 år. Det er en både sjov og alvorlig bog om første jul som skilsmissebarn, netdating, nye kærester, gode og dårlige veninder, og om at gå over stregen.Pressen skrev:»Drenge, kys og kolde fødder er en velskrevet, empatisk og indsigtsfuld pigebog.«****- Christel Wiinblad, Politiken »Drenge,kys og kolde fødder er en meget sjov, livlig og livsbekræftende pigeroman for de 10-13-årige.«- Damian Arguimbau, Weekendavisen »Sød, sjov og også alvorlig historie om Emmas helt almindelige liv, som beskrives troværdigt og med stor indentifikationspotentiale for læserne.«- Tove Delica, Lektør "Totalt tjekket tøseserie." Bogmagasinet, Arnold Busck
- Bog
- 106,95 kr.
-
256,95 kr. Det har regnet med børnebogspriser og fantastiske anmeldelser til den norske forfatter og illustrator Stian Hole for hans originale og anderledes billedbøger om den tænksomme dreng Garmann, der er trådt ind i skolealderen og dermed i en helt ny æra af barndomslivet. Tredje og foreløbig sidste bog om Garmann handler om hemmeligheder, om at være to sammen og den første spirende forelskelse.Garmanns mor tror, at alle menensker har hemmeligheder, og sådan en har Garmann da også. Han deler hemmeligheden med den ene af tvillingerne, og selvom de to piger udenpå ligner hinanden, er Johanne slet ikke som sin søster Hanne.Om Stian Holes helt særegne digitale collager i Garmanns hemmelighed skrev norske anmeledere bla.: "Billeder som næsten er fotografier. En farverenhed som om nogen har pudset vinduerne og ladet verden komme helt ind til dig, uden noget filter imellem. Et blik, en hånd eller et knæk på en nakke der er så poetisk, at billedet bliver som et digt i sig selv.” - Anne Cathrine Straume, NKR Pressen skriver:»Der er en paradisisk lethed over norske Stian Holes tredje billedbog om drengen Garmann«***** – Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende»Stian Hole går ikke på kompromis. I de to første billedbøger, Garmanns sommer og Garmanns gade, problematiserede han frygt og angst og menneskets eksistens. Garmanns hemmelighed er lettere i tekst og billeder, men ikke mindre vigtigt eller vægtig af den grund. Historiens fokus på hemmeligheder, venskab og trusler mod samhørigheden vil garanteret gøre denne bog til et hit blandt de børn, bogen er skabt til.«***** – Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende»Garmanns hemmelighed er et lille mirakel af en bog. Forfatteren udfordrer børnenes øjne og ører, og han åbner en verden, som drager og kræver barnets fulde opmærksomhed.«****** – Kenneth Jakobsen Bøye, Nordjyske»Garmanns hemmelighed fortæller en traditionel historie om kærlighed imellem to børn. Billederne fortæller den samme historie, med al den poesi og det forklarelsens lys, som bor i computeren, hvis man fodrer den rigtigt. Dette er sidste bog om Garmann. Gid det må gå ham godt! «***** – Steffen Larsen, Politiken»De to børns samvær er fornemt beskrevet, deres fortrolighed, deres uskyld, deres samtaler … Det er bare sand fornøjelse – og glæde! – at læse/kigge i Garmanns Hemmelighed.«– Skolebiblioteket 38. årgang, nr. 8
- Bog
- 256,95 kr.
-
- Hestene på Ponygården 1
68,95 kr. Da Dittes familie flytter til en ny by, beslutter hendes far, at det er en god anledning for Ditte til at droppe den farlige ridning og begynde til håndbold. Ditte er slet ikke enig, og da Sofie fra den nye klasse fortæller om rideskolen Ponygården, melder Ditte sig til mandagsholdet. Men det er ikke let at gå til ridning uden at blive opdaget – og slet ikke, hvis man vil ride flere gange om ugen. Ditte plejer ikke at lyve for sine forældre, men hvad skal hun ellers gøre, når hun ikke kan leve uden heste, og da slet ikke uden Lady …?HESTENE PÅ PONYGÅRDEN er serien om Ditte, Sofie, Kitt, Steffi og Maja – fem piger, som egentlig kun har én ting til fælles: HESTE. Hver bog fortæller historien om en af pigerne og hendes pony. Om fællesskabet i stalden, stævnerne og konflikterne pigerne imellem. Hvert kapitel indledes med en QR-kode, der linker til korte instruktionsfilm og gode staldtips.Gratis staldskilt kan downloades på lærerværelset.dk/merchandisePressen skrev:»Dette er første og meget vellykkede bind i en helt ny hesteserie af Ina Bruhn … Bogen er let tilgængelig, handlingen vedkommende og sproget flydende. Heste på Ponygården er en kvalitetsbog og vil givetvis få succes hos målgruppen. Den bør have en plads på enhver hestehylde på skolebiblioteket.«– Anette Grønholt Andersen, Børn & Bøger »En dejlig ny serie om piger og heste. Og heldigvis også om venindeskaber, store og små problemer og hverdagsagtige ting for helt almindelige piger. Den kan virkelig anbefales.«**** Palles Gavebod»En rigtig fin hestebog om rideskolen, hestene og rideveninderne.«– Gitte Kjær Hansen, Dagbladet Ringkøbing-Skjern »Lækker ny hesteserie med QR-koder og en spændende opbygning. Den vil være helt nødvendig på alle bibliotekers heste-hylder.«– Maria Sjøblom, Lektør
- Bog
- 68,95 kr.
-
189,95 kr. Ida Jessen og Hanne Bartholin er tilbage med en opfølger til den anmelderroste billedbog om elefanten Carl fra 2010.De fleste synes, at deres små søskende er drønirriterende. Det synes Carl også, at hans lillebror Max er. Især på denne dag, hvor regnen fosser ud af himlen. Carl sidder indenfor, og han keder sig. Carl hader at kede sig. Men så er det godt, at lillebror Max ikke er større, end at man kan koge ham i en kasserolle ... Fra cirka 3-6 år.Pressen skrev:»Tegningerne er lige så skønne som i forgængeren og understreger stemningen og universet på fineste vis … Man kan kun håbe, at Bartholin og Jessen vil fortsætte deres udbytterige samarbejde, og at der må komme mange flere fortællinger om Carl fremover.«***** –Trine Wøldiche, KultuNaut»Vi elsker Carl! ... Elefanten Carl afspejler på fornemste vis, hvad der rører sig i et barn i børnehavealderen, når det gælder store følelser. Og de helt små børn jubler over de superfine tegninger ... Gid der snart må komme en fortælling mere om Carl!«***** – Hanne D. Frette, Fyens Stiftstidende »Det er små historier, der kratter i store emner.«***** – Steffen Larsen, Politiken »Jeg ved nu ikke, hvor glade forældre vil være for ideen med at smide sin støvle væk i solidaritet, men det er alt i alt en rigtig hyggelig, lille fortælling med kraftigt tapetlignende papir, der kan holde til små fedtede og ivrige fingre. Tegningerne er glade og muntre i en slags gammeldags hyggestil.«**** – Jan Vandall, bogvægten.dk »Bogen skriver sig fint frem til en harmonisk afslutning og gør som en helhed af velfortalt tekst og søde, klassiske, humørfyldte tegninger et smukt og let indtryk. Men "Da Carl næsten var ond" virker åbenbart stærkt på et barn, der indimellem må have haft lyst til at finde samme opskrift og kasserolle frem. Så det kan være, at det er læsning til en aften, hvor man har god tid til en snak bagefter.«– Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad »Den fortæller på en varm og rørende måde om, hvordan kedsomhed og drillesyge vendes til omsorg og sammenhold.«– Steffen Hafemann, Børn & Unge »Det klæder Carl-bøgerne at have mere kant og komme hele følelsesregistret igennem.«**** – Kari Sønsthagen, Berlingske
- Bog
- 189,95 kr.
-
- Antboy 6
140,95 kr. Konkurrencen bliver hård, da der pludselig dukker endnu en superhelt op i byen, hvor Antboy holder øje. Hans navn er Heros.Men der er noget mystisk ved ham. Hvor kommer han fra, hvordan har han fået sine superkræfter, og hvordan lykkes det ham altid at være på pletten? Og hvad i alverden er der galt med hans maske? Nye og gamle fjender dukker op i dette (foreløbig) sidste bind af Antboy-serien, hvor der er frygtindgydende opgør på stribe, og intet er, som man tror.Pressen skrev:»Kenneth Bøgh Andersen har skrevet en værdig afslutning på eventyret om superhelten Pelle. I sin sædvanlige sjove og spændende stil afrunder han ‘Antboy’ på bedste måde.«***** - Jan Vandall, Bogvægten.dk »Det er helt klart nødvendigt at læse forløberne, inden man kaster sig over Helte og skurke, men det er heller ikke det store problem, for hele Antboy-serien er fremragende og absolut læseværdig«- Troldspejlet »… et kultfænomen … Udgivelsen af det ultimativt sidste Antboy-bind vil være en sorgens dag for de børn, der er bidt af denne særlige myrehelt. Men superhelte dør aldrig, ej heller Antboy. Især ikke når den kommende filmatisering, der måske gør serien til en never ending story, får premiere.«**** - Kari Sønsthagen, Berlingske »Antboy 6 er uhyggeligere end de andre … Det er klart den bedste af alle Antboy-bøgerne. Endnu bedre end 5'eren. Og 2'eren! Det er ikke bare den sidste Antboy-bog. Det er en GOD afslutning på serien!«- Storm, Anders Lund Madsens søn»Storm har ret. Det er den eneste rigtige måde at slutte serien om Antboy på. Men for sevan hvor jeg kommer til at savne den lille fyr! Please Kenneth - vil du ikke nok skrive én til? "Antboy vender tilbage"! Eller "Antboys søn"! Eller hvad med bare "Antboy 7"?!?«- Anders Lund Madsen»Den suveræne forfatter Kenneth Bøgh Andersen har taget de bedste detaljer fra Spiderman og plantet dem om til Danmark. Flotte tegninger skal der til - tekst alene er ikke nok til at gøre superhelte levende. Her leverer Erik Petri varen … Denne danske superhelt er kommet for at blive.«- Emil Blichfeldt, Weekendavisen»Det er sjette og sidste bind i serien om superhelten Antboy, og det bliver bestemt et vemodigt farvel for seriens mange fans. Til gengæld er det også et af seriens bedste bind … Et meget vellykket sidste bind i en fantastisk serie. Kan varmt anbefales til alle seriens mange fans.«- Martin W Hansen, Lektør »HELTE OG SKURKE er den sidste, bedste, mest utrolige, enormt fantastiske bog i hele serien … Åh, hvor er det ærgerligt, at det er den sidste.«- Elias Nielsen Hansen – 11 år »Serien bliver bare bedre og bedre!«***** - Palles Gavebod»Humor, ironi, slang og muntert sprogligt overskud giver serien alt, hvad man kan ønske sig, hvis man er i målgruppen blandt de 10 til 12-årige drenge.«- Bodil Christensen, Nordjyske Stiftstidende
- Bog
- 140,95 kr.
-
106,95 kr. Drenge, hulk og hemmeligheder er fjerde del af Annette Herzogs populære pigeserie om 13-årige Emma og hendes problemer med forældrenes skilsmisse, venskab og forelskelse. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Emma skal på skiferie til Norge sammen med sin far og hans nye familie, og hun må tage en veninde med. Men hvilken af sine to veninder skal hun vælge? Inden Emma får tænkt sig rigtigt om, har hun inviteret Ida. Og inden de to veninder kan nå at forklare det på en ordentlig måde til Jessica, får hun det at vide ved et uheld. De tre veninders venskab bliver sat på en alvorlig prøve, især da nyheden om forholdet mellem Emmas mor og skoleinspektøren bliver spredt i hele klassen...Pressen skrev:"Fjerde del af venindebogserien om pigen Emmas hverdag med veninder, skole, forældre og kæreste. En ægte tøseroman med godt greb om de unges jargon og hverdagsverden."- Morten Halskov Jensen, Lektør
- Bog
- 106,95 kr.
-
68,95 - 113,95 kr. I Cirkeline bliver til hører vi historien om, hvordan tegneren opfandt Cirkeline, der hurtigt fik sit eget liv og flyttede ind på tegnerens skrivebord med en tændstikæske som seng. Og om hvordan et par skægge og osteglade mus hurtigt blev Cirkelines bedste venner. Foruden Cirkeline bliver til udgives også God jul Cirkeline, tællebogen Cirkeline tæl til ti, og Godmorgen Cirkeline i miniformat
- Bog
- 68,95 kr.
-
163,95 kr. Lulu bor i Drømmeløse, hvor ingen nogensinde drømmer. Uden for byen står en gammel overgroet bus, og en dag starter Lulu bussen med en nøgle, hun har fået af en sulten krage. Her begynder den vildeste rejse ud i universet. Lulu møder fremmede planeter, flyvende delfiner, en gammel tankpasser og kaninen Tier, som hun hurtigt bliver venner med, og som hjælper hende med at styre den flyvende bus og få den tilbage på det tabte drømmespor. Eventyrlig, poetisk børnebog, der trækker tråde til både fortællinger som Ole Lukøje og Den lille Prins. Fantastisk illustreret af Adam O. Den første bog af flere om Lulu Lukøje.
- Bog
- 163,95 kr.
-
78,95 kr. "Villads har fået nye sko. De er gule. Og rigtig flotte. Når Villads har dem på, kan han løbe stærkt. Og skyde en flot højder."I Villads fra Valby skyder en højder kan du læse om en dag, hvor Villads har sine nye, gule sko på i skole. Han vil gerne vise Mads, hvordan man skyder en flot højder. Problemet er bare, at han ikke har nogen bold. Men da de store drenge glemmer deres bold ude på græsset, får Villads en idé.De korte bøger om Villads fra Valby er lette at læse - men de kan selvfølgelig også læses højt, hvis du gerne vil høre nyt om Villads og ikke selv har lært at læse endnu.
- Bog
- 78,95 kr.
-
140,95 kr. Pelles liv er forvandlet til en katastrofe, og hele byen er i fare. Gamle ærkefjender er vendt tilbage, nye er opstået, og Antboy står overfor sit livs største og farligste opgave.Samtidig er Pelles dobbeltspil overfor Ida blevet afsløret, og han er nødt til at fortælle sandheden om Mathilde fra karate. Men hvad er sandheden egentlig? Og hvem kan Pelle stole på, når han og Antboy må ud i det endelige opgør?Intet er, som man tror i denne sidste bog i Kenneth Bøgh Andersens fANTastiske ni-binds værk om Pelle Nøhrman aka superhelten Antboy
- Bog
- 140,95 kr.
-
198,95 kr. Fortnite, battle royale og kampen for at blive den sidste overlevende er på kort tid kommet til at spille en stor rolle i mange børn og unges liv. Bøgerne om Selfie-Simon giver en realitisk skildring af en 13-årig drengs fascination af YouTuber-fænomenet og gaming og tager fat i tidstypiske og målgrupperelevante emner som venskab, cybermobning og YouTube-challenges.Simons forældre synes, at han spiller for meget, og de er bekymrede, fordi han ikke længere ses med nogen efter skole. Da de giver ham en uges spilleforbud, føles det som verdens undergang. Simon gør, hvad han kan for alligevel at komme til at spille og er rimelig tilfreds med sig selv, da han får en genial idé: Han kan tage hjem til sin nye spilleven Johan! Desværre viser det sig, at Johan bor i den anden ende af landet og uden at sige det til sine forældre, tager Simon afsted. Men det bliver en rejse fyldt med uforudsete hændelser, og undervejs når Simon at blive i tvivl: Er Johan overhovedet den, han udgiver sig for at være?Selfie-Simon. Epic Friends er en fortsættelse af Selfie-Simon, som udkom i september 2017 og Selfie Simon ft Rosa®. Bøgerne ramte plet hos sin målgruppe, de 8-12 årige drenge (og piger!).Pressen skriver: »Epic Friends er tredje bog om Selfie-Simon. Jeg springer først på her, men er tosset med den. Susanne Foldberg har skrevet en aktuel bog helt i øjenhøjde med målgruppen. Mange vil kunne spejle sig i Simon og være på hans side […] God bog til især drenge på mellemtrinnet.«- Rikke Dyrhave, Æseløre
- Bog
- 198,95 kr.
-
128,95 kr. Pyh, siger den lille Bamse er en vidunderlig billedbog for de små om de tre bamser: Den store Bamse, den anden store Bamse og lille Bamse og den dag, hvor de pludselig beslutter sig for at flytte om på alle møblerne. Lille Bamse hjælper til på sin helt egen måde.Bogen genudgives i anledning af Den Store Thomas Winding-udstilling på Den sorte Diamant (fra den 8.6.18-2.2.19).Pressen skriver:»En charmerende lille billedbog for de mindste om at have et trygt tilhørsforhold i familien. Teksten er ganske enkel med rytmiske gentagelser, og man kan næsten høre Thomas Windings fremragende fortællestemme. De naivistiske, udtryksfulde illustrationer med et begrænset farvevalg fuldender indtrykket af en helstøbt billedbog, der er oplagt til oplæsning for de mindste, som vil elske gentagelserne. Netop på grund af de mange gentagelser og det begrænsede ordvalg vil bogen også kunne bruges af de børn, der er ved at knække læsekoden.«- Jytte Kjær Schou, Litteratursiden.
- Bog
- 128,95 kr.