De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Høst og Søn

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En poesibog
    af Lea Letén & Anne Prytz Schaldemose
    189,95 kr.

    Poetisk bog om at vokse op og vokse til. Om venskaber, familier og om stor og høj livsglæde, selvom livet også rummer alvor. I små rimende tekster formår forfatteren Anne Prytz Schaldemose at forene den danske rimende digttradition med et moderne pigeunivers, gennemillustreret i farver af Lea Letén. Fra 5-9 år.Pressen skriver:»Det er en nydelig bog, og de enkle vers kan måske inspirere de unge læsere til at lege med sproget.«- Birte Strandby, Bogvægten»’Nunu og veninder’ er en poetisk og anderledes billedbog på vers om pigen Nunus hverdag i stort og småt henover et år. […] Fraværet af en typisk fortløbende historie giver fortællingen noget tidløst over sig, og Anne Prytz Schaldemose rammer smukt ned i følelsen af, at tiden står stille, når man er barn.«- Line Hoffgaard, Litteratursiden

  • - Om at miste og overleve på bedste vis
    af Jenny Jägerfeld
    165,95 kr.

    Sasha er 12 år og har besluttet sig for at blive comedy queen. Hun vil simpelthen øve sig, indtil hvert eneste dødsyge, kedelige lille ben i hendes krop udstråler, hvor sjov hun er. Hvis hun kan få andre mennesker til at grine, vil det mørke måske forsvinde. Humoristisk børnebog om at miste og overleve på bedste vis.Pressen skriver: »Sørgelig og sjov roman […] Den svenske forfatter formår at gøre bogen både underholdende, rørende og realistisk på trods af det tunge emne. Her bliver sorgen taget alvorligt uden at bogen bliver belærende. Forsidens fotocollage giver indtryk af en god pigeroman, hvilket den bestemt lever op til.«– Maria Sjøblom, Lektør»Jenny Jägerfelds bog Comedy Queen er en fin kort historie der kommer omkring et svært emne, men med en kærlig humor og nogle gode karakterer der er rigtig sympatiske og ægte […] Alt i alt en fin bog med et godt budskab.«7/10 – Bookeater »Sasha må have “funny bones”, for hun fik mig til at grine. Jeg græd også lidt. Hendes tilgang til verden er forfriskende og humoren lige netop så tør, at den går rent ind. Hele tiden kan man mærke sorgen, der lurer i alt, hvad hun gør. Ensomheden og utrygheden. Men Sasha har styrke. Hun skal nok klare den. Jenny Jägerfeld har angrebet de tunge emner depression, selvmord og sorg på en sådan måde, det er til at føle på og snakke om. Det er befriende. Det hele er tilsat en god portion humor, så det ikke bliver tungt men stadig alvorligt.«–  Rikke Dyrhave, Æseløre

  • - Rim og digte
    af Mette Vedsø
    256,95 kr.

    I En sær musik undersøger Mette Vedsø tilværelsens mange facetter i en blanding af tænksomme, finurlige og nonsensprægede rim og digte. Med udgangspunkt i almene følelser eller livsfaser stilles der skarpt på det, de fleste møder i livet - sorg, lykke, bekymring, venskab, familie, ensomhed - og digtene udgør tilsammen en palet af eftertænksomhed, alvor, melankoli og fjolleri.Pressen skriver: »Noget af den bedste poesi, der længe er skrevet til både større børn og voksne. Illustrationerne er lavet af Solveig Agerbak […] Hendes teknik ligner flygtige penselstrøg og sarte papirtryk, som på én gang gør hendes billeder drømmeagtigt svævende og knivskarpe. En sær musik er en både smuk og læseværdig bog.«– Weekendavisen »’En sær musik’ er magiske rim og digte for både børn og voksne. Et lille mesterværk af sære rim, sørgmuntre fortællinger og undringer fyldt med glæde…’En sær musik’ er en perle til børn og voksne. ’En sær musik’ et rytmisk mesterværk, som har en uendelig frihed over sig. Værkets univers er ligefrem og forsøger ikke på nogen måde at distancere sig til læseren. Gennem 20 små indhop bliver man en smule klogere på livet, og så kan man vist ikke forvente meget mere af et værk … så skulle det da lige være, at der kommer en efterfølger.« – Daniel Boysen, Litteratursiden.dk»Fin og sød digtsamling fuld af livsklogskab og humor […] Vedsø har skrevet lang række bøger til børn og unge, og det mærker man i den uhøjtidelige, udforskende omgang med sproget […] Anbefales til de større biblioteker.«– Thomas Olesen, Lektør»Det, der er fælles for alle Mette Vedsøs tekster, er en ustyrlig ordglæde […] man kan sagtens vende tilbage og nyde Mette Vedsøs vers hele døgnet og året rundt. Man kan også nyde det grafiske udtryk, som Solveig Agerbak står for. Alt i alt er det ordleg, som kan glæde en læser.«– Fyens Stiftstidende »En sær musik er en samling finurlige og besynderlige digte til børn – noget der er alt for lidt af. De små digte varierer i både stil og længde, men alle leger de med sproget og får tungen på eventyr.«– Bibliotekat

  • af Chris Priestley
    165,95 kr.

    Illustreret, humoristisk, action-packed og creepy fortælling om to kiksede kostskoledrenges detektivarbejde for at finde deres skoles forsvundne trofæ Skoleskeen. Varulve, vikinger, spøgelser og tidsrejser bliver blandet sammen i et stort kaos af et mysterium, som de to drenge skal forsøge at løse.Pressen skriver:»Hvis du snupper en bog fra hylden med titlen Varulvens skygge, forventer du sikkert, at den handler om varulve. Men i dette tilfælde vil du blive overrasket, for selvom der ganske rigtigt er en varulv eller to med i handlingen, kommer de først så sent, at du har glemt alt om væsner, der er halvt mennesker, halvt ulve. I stedet nyder du bare turen gennem denne omgang klassisk engelsk vanvidsskriveri.«- Emil Blichfeldt, Weekendavisen»Smaddergod højtlæsningsbog fra 7-8 år eller som selvlæsning fra 9-10 år til fans af sjove bøger. Den er ikke uhyggelig på trods af den gotiske følelse og de besynderlige karakterer. Det er ren spas og løjer på den lækre absurde måde vi ofte ser fra England. Anbefales.«- Bibliotekat»Humoristisk, hæsblæsende og totalt vanvittig historie om de to kiksede elever Mugge og Gærhardt, der kæmper for at undgå at tilbringe ferien på deres forhadte kostskole. Niveauet kræver en solid læser, der kan holde styr på de mange personer og handling. Sproget er sprudlende, men også udfordrende. De sort/hvide tegninger giver ekstra liv til de underlige og sære personligheder, der virkelig folder sig ud i denne bog.«- Pia Gunilla Park, Lektør

  • - Skammertegnet og Slangens gave
    af Lene Kaaberbøl
    140,95 kr.

    En mystisk mand dukker op på markedet, han står der bare lige pludselig og spærrer vejen for Dina og vil ikke flytte sig. Han ser på hende med et besynderligt udtryk i ansigtet - som om han har fundet noget. Dina mærker et stik af uro - og det har hun god grund til, viser det sig senere. For det er Sezuan, Sortemester - og Dinas far. Dinas mor er bange for ham, så bange at hun og hele familien flygter over hals og hoved, men kan man overhovedet skjule sig for en Sortemester?Pressen skriver:»[…] Kaaberbøl kan noget helt bestemt. Hun kan skabe et univers, hvor der er børn med børneproblemer, unge med ungeproblemer og voksne med voksenproblemer og en forfærdelig krig og så på en eller anden måde får hun kogt det hele sammen til en troværdig fortælling, hvor folk på alle aldre har noget, de kan relatere sig til. Det er en magisk historie om hvad der kunne have været virkelig mennesker.« - Nilen. Boggnasker.

  • - »Livet er en dårlig digter«. En kærlighedshistorie
    af Hadley Dyer
    165,95 kr.

    En dejlig tudebog om umulig kærlighed mellem en ung pige og en mand, der er 12 år ældre end hende.George har aldrig taget livet alt for alvorligt. Nu går hun ind til sit sidste år i highschool og drømmer bare om at feste igennem med vennerne, tage sin eksamen og rejse væk fra sin lille by. Men alting former sig helt anderledes, problemerne hober sig op i hendes liv, hun bliver uvenner med sin vennekreds, hendes far kommer til skade, og måske hænger hendes universitetsplaner i en tynd tråd. Men så møder hun Francis. Han er i slutningen af 20'erne, og George falder med et brag, men på grund af hans alder fortæller hun det ikke til nogen. Og ender med at miste alting.Her så langt væk er en sjov, smuk og sørgelig roman om den store kærlighed, svær at slippe, endnu sværere at glemme.

  • - Historier, rim og sange fra skattekisten
    af Christel Amundsen
    288,95 kr.

    En stor dejlig samling af historier, rim og sange fra skattekisten om dyr: Kæledyr og gnaverdyr, pelsdyr og pattedyr, krybdyr og bondegårdsdyr, havdyr og landdyr. Simpelthen alle tiders godnatbog for de små dyreelskere.Antologien er for de helt små med sange som "Se den lille kattekilling", ”En elefant kom marcherende” og "Undulatens sang", og billedbøger som Lea Leténs "Uffe fanger en fisk", Wolf Erlbruchs ”Ti grønne sild” og uddrag fra Hanne Hastrups ”Cirkeline på opdagelse”, ”Plet, Langøre og et bjerg af kaninlort” af Christina Hesselholdt, ”Carl er Carl” af Ida Jessen, ”Bøvs! Siger den lille Bamse” og mange andre.Pressen skriver: »En dejlig samling af gode historier, rim og sange. Bogen har et flot og indbydende layout og dejlige farverige illustrationer. Der er en god blanding af ældre kendte remser og nyere rim. Historiernes tekst er af varierende længde og sværhedsgrad, og appellerer derfor til en bred aldersgruppe. En bog som vil vokse med barnet.«- Dorthe Grønbæk, Lektør»En stor, dejlig samling om alt fra kæledyr og gnaverdyr, pelsdyr og pattedyr, krybdyr og bondegårdsdyr til havdyr og landdyr […] En god godnatbog for de mindste dyreelskere.«- Onsdagsavisen Horsens

  • af Lone Elmstedt Bild
    198,95 kr.

    Hvis bare det var en drøm er en filosofisk gyser om at miste kontrollen over sit eget liv, men også om at finde tilbage til sig selv og sin egen historie. Og så er det en hyldest til fiktionen og læsningens magiOlga er en helt almindelig pige, som lever et helt almindeligt liv. I hvert fald lige indtil ulykken. Da en fremmed pige pludselig dukker op hjemme hos Olga og påstår, at hun ikke aner, hvordan hun er havnet dér, eller hvordan hun kommer hjem igen, ved Olga ikke, hvad hun skal tro. Samtidig lader pigen til at vide alt om Olgas tanker, familie og venner. Snart hvirvles begge piger ind i et farefuldt spind af fantasi, virkelighed og historier, der vender op og ned på verden, som de kender den.Pressen skriver:»Hvis bare det var en drøm er en finurlig lille bog med et originalt tema […] uanset om du er en helt ny læser eller mere velbevandret i bøgernes verden, kan den nydes, for det er virkelig en ode til bøgernes fantastiske verden.«– Bookeater»Hvis bare det var en drøm af Lone Elmstedt Bild er en virkelig fin og lidt skræmmende børnebog om en pige, som bogstaveligt talt lader sig opsluge af historien. Det er et forunderligt og magisk fortællegreb, der får det til at svimle! Men det er også en fortælling om at overvinde frygt og ikke lade sin bedste veninde i stikken.« – stormy.pages»Det er eksistentielle og filosofiske spørgsmål, der stilles i historien, som på den ene side er rigtig spændende og uhyggelig. På den anden side sætter den en masse tanker i gang. Bogen er skrevet i et ligefremt sprog, er ganske underholdende og hurtigt læst.«– Stine Veisegaard, Lektør »Unik og meget spændende børnebog om bøgernes magiske verden, og de historier de gemmer på […] Bogens knaldgule omslag, der er et helt lille kunstværk i sig selv [...] vækker straks opmærksomhed og sætter fantasien i gang.«– Litteratursiden»Drømme og livets små og store dramaer vikler sig ind og ud af hinanden, så man skal holde koncentrationen vakt undervejs, men så er der også fuld næring for nydelsen […] formfuldendt og spændende serveret og samtidig en fornem indgang til en særlig litterær genre, hvor magi og realisme forenes på forunderlig vis.«***** – Berlingske »Romanen er rigtig spændende læsning. Den er en hyldest til litteraturens verden, men den minder også læseren om, at vi skal huske at være i livet med dets lys og mørke.«– Bausagerbooks »Jeg elsker litteratur, der inviterer til eftertanke på en overraskende måde. Det gør Hvis bare det var en drøm af Lone Elmstedt Bild. Bogen pirrer og udfordrer læserens indlevelse ved at twiste bogens virkelighed.«– Bogelskeren

  • af Nassrin el Halawani
    288,95 kr.

    Blottet er en vedkommende fortælling om kropsskam, venindejalousi og forholdet til det andet køn.Da Samiras dansklærer meddeler, at klassen skal på lejrtur til Lalandia, går Samira i chok. Hun hader sin krop og bare tanken om fire dage med fælles omklædning og badning i et badeland er så angstprovokerende, at hun overvejer at lægge sig syg. Men så er der lige det, at den lækre idrætslærer, Tobias, er den anden lærer på turen, og Samira vil gøre alt for at være sammen med Tobias. Næsten.»Jeg aner ikke, hvor jeg skal se hen uden at stirre ind i en bar røv. Jeg vil bare væk herfra, men alligevel glor jeg. Glor på damen med maveskindet, der ser ud, som om det er krøbet i vask. Og på matronen, der kommer vadende med to kæmpe bryster. De giver sig ikke det mindste, men klistrer til hende, som to enorme madrasser.« - Citat fra bogen.Pressen skriver:»Fin og vedkommende roman om at skamme sig over sin krop, om venindejalousi og en klassetur til Lalandia. Især for 14-16-årige piger, men drenge kan også læse med.«– Lars Larsen, Lektør»Bogen tematiserer køn, krop, seksualitet og grænser […] Det her er med andre ord en brugsbog, den skal bruges til at snakke om forholdet til ens egen krop, om begær og tiltrækning, om de første forelskelser […] Kort sagt alt det, de er så gode til at snakke om ovre i Sex & Samfund, uden at det bliver akavet. Men Nassrin el Halawani kan også.«– Information »Blottet, af Nassrin el Halawani, er en interessant bog om kvindeidealer, skam og jalousi.«7/10 – Bookeater»Nassrin El Halawani formår på meget vellykket vis at adressere et emne, som kan være svært at tale om, på en indfølt, men også underholdende og humoristisk måde […] Blottet er en bog, jeg ville ønske, jeg selv havde læst i mine unge teenageår.«- Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende

  • af Jesper Wung-Sung
    256,95 kr.

    »Der er kun dig. Du er nr. 1. Du er det eneste menneske på jorden. Der er kun dig, dit åndedræt og din krop. Alt andet eksisterer ikke.« (citat fra bog)Joakim har et værelse fyldt med medaljer og en dejlig kæreste. Men da han tager imod hr. Bens visitkort og indvilliger i at løbe for hr. Wilson vender det op og ned på hans tilværelse. Han udfordres på talent og moral og må træffe nogle afgørende valg. Valg, der kan have uoverskuelige konsekvenser. Hr. Wilson vil have Joakim med i det store løb, vil have ham i finalen mod Jennifer Last - en pige! Men ikke en hvilken som helst pige. Jennifer er en robot - en overlevende fra Den Store Krig.Den uægte er en grafisk roman om løb, om lidenskab og ambitioner, om kærlighed og bedrag, om at følge sine drømme og erkendelsen af, at alt måske ikke er, som det umiddelbart giver sig ud for at være.Pressen skriver:»Totalt uforudsigelig og skingrende uhyggelig. Den uægte er super som grafisk roman.« *****- Birte Strandby, Bogvægten.dk»... slugt blev den! Den uægte er spændende hele vejen igennem - og den overrasker! [...] Super fed grafisk roman! Kan kun anbefales!«8/10 - Bookeater.dk»Jeg var bestemt underholdt og der er mange gode ting at sige om værket […] Kombinationen af Wung-Sungs go’e pen, og Palles dystre mørke streg, er ret vellykket. Det er, til målgruppen en ret god grafisk roman.«**** - Berti Stravonsky, Serieland»Tempofyldt grafisk roman om løb, store ambitioner, kærlighed og bedrag […] Spændende og underholdende fortælling, der også formår at sætte fokus på interessante etiske dilemmaer i et konkurrencepræget samfund, hvor robotter truer menneskeheden.«- Cæcilie Hjorth Pedersen, Lektør»Det er en grafisk roman til unge læsere, men voksne kan bestemt også blive taget ved næsen af denne her historie […] kombinationen af Schmidts illustrationer og Wung-Sungs ord gør, at man bliver draget ind i historien fra allerførste side. Alt i alt en virkelig interessant graphic novel, som er svær ikke at læse i ét stræk.«**** – Bogrummet.dk »Denne uophørligt spændende fortælling er en typisk Jesper Wung-Sung-story, med tema­er, som Jesper Wung-Sung er så dygtig til at iscenesætte. Den enkelte over for mængden eller fællesskabet. Det egentlige over for det uegentlige […] Palle Schmidts illustrationer er forrygende og understøtter fortællingen på fortræffelig vis […] Når man har læst den fremragende fortælling til ende, forstår man til fulde efternavnenes symbolik. Alone og Last. Hold da op for en læse- og sanseoplevelse!«- Eiler Jensen, Børn & Bøger»Det er en vildt spændende tegneserie, som jeg kun kan anbefale alle, som elsker science-fiction, et stort drama - og måske- løb.«- Bibliotekat»Den uægte er super som grafisk roman […] Også uhyggen har gode vilkår i sort/hvid, og illustrationerne skaber effektfuldt en dyster underlægning til den ultimative gru.«- Birte Strandby, Bogvægten  »Den uægte« er en solid og velkomponeret sci-fi til de unge læsere, som på mange måder leverer varen rigtigt godt. Den er spændende, jeg var med hele vejen, og den kan klart anbefales til læsere, der nyder en lille overraskende tegneserie med fremtidsuhygge og hurtigt tempo.«- Rikke Platz Cortsen, Litteraturmagasinet StandArtLæs et uddrag af bogen her.

  • af Anne Sofie Hammer
    107,95 kr.

    Når man som Magda bor skiftevis hos mor og hos far, er fredag den helt store pakkedag. Hun skal huske at have regntøj og gummistøvler i tasken. Og ekstra strømper og cykelhjelm og bamser. Men hvorfor stoppe der, når nu fars spegepølse smager meget bedre, end den mor og Anders køber? Og når man nemt kommer til at savne det bløde gulvtæppe under fødderne hjemme hos mor.Viljestærke Magda er tilbage og forsøger som altid at kile sin indflydelse ind i sprækken mellem ugerne hos far og ugerne hos mor. Lige der, hvor der gør en lille smule ondt - men også der, hvor man alligevel ikke kan lade være med at trække på smilebåndet.For hvor går fars grænse? Går den ved badedyrene? Ved spegepølsen? Eller ved de små magneter fra køleskabet? Og hvad siger mor, når hun åbner tasken og finder fars fjernbetjening og en stak tegnepapir og et postkort fra farmor?Må jeg få mit gulvtæppe med hjem til mor? er den fjerde bog i serien om Magda. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Pressen skriver:»Endnu en skøn billedbog om den charmerende Magda, der rigtigt forstår at snøre mor og far [...] Sira Stampes skønne og farverige illustrationer af den moderne familie går godt i tråd med bogens handling […] Feel-good-billedbog af høj kvalitet, akkurat så charmerende og skæg, som de øvrige bøger i serien. Anbefales indkøbt til enhver billedbogssamling.« – Signe Rugtved Andersen, Lektør »I dag skal delemødre, delefædre og delebørn være omstillingsparate, også i børnebøgerne […] Sådan er det denne gang i Anne Sofie Hammers herlige serie om Magda fra børnehaven, der forsøger at få de to verdener til at overlappe bedst muligt […] Forfatteren har et godt øje for det lille spil i en opbrudt familie, der kan blive grimt. Især når børn bliver mellemled.«***** – Steffen Larsen, Politiken »Bogen har fokus på livet som skilsmissebarn og forældrenes koordinering i forbindelse med den ugentlige skifte- og pakkedag. Det er et alvorligt emne, som behandles med humor. Illustrationerne er søde og viser genkendelige situationer fra børns hverdag. Bogen er god til at tale om livet som skilsmissebarn.« – rosanneanbefaler »Min søn på tre kan bare ikke få nok af Magda, og min datter på seks skraldgriner også med […] Forfatteren skaber på hver eneste side situationer, man kan genkende sig selv i som børnefamilie, og det er rigtig sjovt, for Magda er lynskarp og hudløst ærlig og skaber subtilt sprækker ind til de voksne tankemønstre og spil mellem forældrene, der så hurtigt kan skabe konflikter […] det er bøger, barnet vender tilbage til igen og igen, og jeg håber på, at der kommer mange flere bøger om skønne Magda.«–  Morsø Folkeblad»Jeg falder for hendes evne til at skrive en troværdig og virkelighedsnær dialog, der ikke bliver pladderpædagogisk eller overbærende. Det gider børn ikke høre på. De vil grine og lege med, når hele Magdas taske pakkes ud i børnehaven, så den kan bruges i legen.«- Janus Neumann, Bogbotten

  • - God Læsestart
    af Mette Vedsø
    93,95 kr.

    Kamma & Kamal er varme og hverdagsnære historier om familieliv, forelskelse, kulturelle forskelle og om ægte venskab, der holder, også når det er svært. Bøgerne er nemme at læse og hjælper nye læsere til at få en rigtig GOD LÆSESTART.Kamma er heldig, for hun har marsvinet, Lotto. Kamal må ikke få et kæledyr, men han må passe Lotto, mens Kamma er på ferie. Kamal og Jes tager Lotto med udenfor i den dejlige gård, men noget sker, som ikke var planlagt. Kamals ven Jes plejer at have en løsning på det meste, men nogle gange sker der ting, som ingen er herre over.Pressen skrev:»En læseværdig bog med en rygrad af empati, varme og ægte venskab, der holder, også når det er svært, og der skal tilgives.«- Vibeke Axelsen, Lektør»Rigtig mange stjerner herfra til Mette Vedsøs bøger om Kamma og Kamal. Når de socialt dannende emner om hverdagsliv i familien […] på en så ligetil, flot illustreret, lettilgængelig, varm, kærlig og humoristisk måde forenes i læse let bøger for børn, så fortjener bøgerne en særlig hyldest og opmærksomhed. Bøgerne er bare spot on, og kan kun bidrage til børns læselyst.« – Lola Jensen, lolajensen.dk

  • - God Læsestart
    af Mette Vedsø
    73,95 kr.

    Kamal ved en masse om insekter, men ikke så meget om piger. Kamma ved ikke ret meget om insekter, men hun kan ret godt lide Kamal. Han bliver inviteret til Kammas fødselsdag, og der skal de have Kammas livret - kærlighedskødboller. Men hvordan får Kamal sagt, at han ikke må spise kødboller, det er jo Kammas livret? Heldigvis har Kamals ven Jes en løsning på det meste også til, hvordan Kamal løser sit lille problem...Pressen skriver:»Rigtig mange stjerner herfra til Mette Vedsøs bøger om Kamma og Kamal. Når de socialt dannende emner om hverdagsliv i familien […] på en så ligetil, flot illustreret, lettilgængelig, varm, kærlig og humoristisk måde forenes i læse let bøger for børn, så fortjener bøgerne en særlig hyldest og opmærksomhed. Bøgerne er bare spot on, og kan kun bidrage til børns læselyst.« – Lola Jensen, lolajensen.dk

  • af Palle Schmidt
    233,95 kr.

    Da deres storesøster Zahira bliver dræbt, tvinger det de to brødre Janus og Sami ud i et desperat hævntogt. Og deres far er på listen over de mistænkte.Palle Schmidt har skrevet endnu en barsk ungdomsroman i en realistisk setting, denne gang en vaskeægte mordgåde. De to brødre, der skiftevis fortæller hvert kapitel i bogen, er dog ikke de helte, vi er vant til at se i detektivhistorier. Men hvad de mangler i erfaring, har de til gengæld i motivation.Citat fra bogen:»Janus stod bare og gloede på ham, udfordrede ham. De havde været i slagsmål masser af gange, selvfølgelig. Det var bare altid endt med, at Sami lå presset ned i gulvet eller asfalten eller røg på skadestuen. Ikke en eneste gang i sine femten år havde Sami fået Janus til at rokke sig det mindste, uanset hvor hårdt han havde slået til ham. Det kunne ikke svare sig at prøve nu.Janus satte sig ned på hegnet. Virkede pludselig opgivende, træt.“Hvad skete der, Sami? Hvad skete der med vores søster?”«Pressen skriver: »Zahira er skrevet på en god idé og indledes som en Olsen-banden-film. Janus kommer ud af spjældet, hvor lillebror Sami uden kørekort og i nystjålet bil holder klar til at hente ham […] De to brødre tonser sig igennem scener af opklaring med skiftende held. De får både tæsk og oplysninger om søsterens liv. Det ligner et mord, men hvem er morderen? Palle Schmidt har skrevet en historie, der griber om struben. «***** - Steffen Larsen, Politiken»Det er en virkelig god bog, hvor siderne næsten læser sig selv. Fortællingen har et spændende plot og fortælles i et tempo, som holder læseren fanget gennem hele bogen. En god læseoplevelse med et godt plot, masser af action og et interessant persongalleri. Bogen anbefales varmt. «- Henrik Munch Jørgensen, Lektør»Zahira er let at læse og rummer en spænding der effektivt trækker læseren igennem romanen […] Hele romanen er præget af dystopi og giver et lidt håbløst portræt af det Danmark, der propper mennesker ind i klicheer. Zahira skulle have været den der symboliserer adgangen til middelklassen. Udsigterne er mørke i lang tid, men slutningen giver en slags håb for fremtiden.«***** - Birte Strandby, Bogvægten»Jeg synes det er god bog, der giver en fin beskrivelse af hvad der kan drive unge til desperate handlinger, og så er den velskrevet […] Jeg mener den vil egne sig godt til klasselæsning, da den er glimrende som udgangspunkt for nogle holdningsdebatter, samtidig med at den er spændende læsning.«- Ulla Weishaupt, Bogrummet»Når intet fungerer i tilværelsen, når man er på det yderste sidespor og det eneste man kan vende tilbage til, og klamre sig til, rives væk - så bliver ønsket om retfærdighed og jagten på sandheden, stærk. Og stærk er netop, hvad jeg synes denne bog er.Bogen henvender sig til børn fra 13 år, måske særligt til de læsetrætte drenge, som kan klare et lidt barskt sprog og spænding. Slutningen fik mig ud på kanten af stolen af spænding, og jeg fik associationer til nogle af de fedeste voksenkrimier. Fed og medrivende ungdomsroman.«- Bogbefaling»Zahira er en let- og hurtig læst roman, men den er på samme tid en roman, man som læser har svært ved at slippe. Der er tale om en realistisk og barsk fortælling om de to brødre Janus og Sami fra en af de københavnske ghettoer […] Her er en historie med rod i en virkelighed nogle, vel især drenge af anden etnisk herkomst, kender til. Vi andre kan bare læse med og blive klogere.«- Søren Fanø, Bogbotten

  • af Caroline Ørsum
    256,95 kr.

    I over et år har Elise været moderator på Pale Blue Horizons danske fanside. Så da CrossroadsGirl, Monkey Boy, Moonlight-Kit og de andre fans aftaler at mødes inden koncerten, siger hun også ja, selvom hun er rystende nervøs.For hvad vil der ske, når de andre finder ud af, hvem MissElise i virkeligheden er? At hun har været indlagt på ungdomspsykiatrisk, og at hun hele tiden må kæmpe for at holde natteangsten og skyggekvalmen på afstand? Elise opdager hurtigt, at tingene hverken går, som hun har håbet eller frygtet. Venskaber folder sig ud, en forelskelse spirer frem, og til koncerten sætter Elise sig selv på en måske umulig opgave.Pressen skriver: »En flydende fortalt og forholdsvist letlæst bog, som realistisk beskriver, hvordan det er at være psykisk ustabil og kæmpe med sig selv. Men også en lun bog med pudsige episoder og en slutning, som viser, at det godt kan blive bedre, selv om man har været meget syg […] En troværdig og hurtigt læst bog til nok især de piger, som er fans af genren.«- Elisabeth Bennetsen, Lektør»En smuk YA-roman om at leve med psykisk sygdom og få lov til at blomstre i et nyt miljø fyldt med venskab, varme, usikkerheder og Pale Blue Horizon... […] Hvor var det fantastisk at læse en ny roman af Caroline Ørsum. Igen er vi i YA-genren og det her, hvor forfatteren gør det særligt godt. Hun har sproget i sin magt og formår at skabe spænding, både i forhold til sprogets kunnen og karakterernes følelser. Hun prikker til dér, hvor det går allermest ondt, og det er mærkeligt nok det, som gør det så godt at læse hendes romaner […] Du må ikke snyde dig selv for en fantastisk og varm historie, som både får én til at smile, man bliver rørt og romanen sætter tankerne i gang.«9/10 - Bookeater»Ofte vil vi helst vise vores pæne og mest succesfulde sider frem, selvom alle mennesker på den ene eller anden måde oplever sorg, tristhed, møgdage og virkelig dårlige hårdage […] Derfor er det også genialt at tage formen på et opslagsværk bestående af fakta og kombinere det med en ung piges svære følelser. For på den måde bliver Elises følelser og tanker en slags sandheder, som udfoldes og får plads, selvom de er meget andet end smukke og fulde af succes […] Wiki over Miss Elises elendige liv er en vigtig bog, fordi den tager et emne op, som ellers er svært at snakke om. Mange både børn og unge lever med angst i en eller anden form, og her bliver det beskrevet på en måde, man forstår og kan forholde sig til. Det er en klog fortælling, der både kan opmuntre og oplyse, for selvom tunge tanker af og til angriber ens fornuft, kan man stadig være en teenager med helt almindelige tanker om lækre forsangere, tøjkrise og trang til Ritter Sport.«- Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen»Wiki over Miss Elises elendige liv er en historie uden glorificering, men som fastholder realismen hele vejen. Det er en fortælling med fokus på ensomhed og sygdom, samtidig med at den bibeholder et glimt af håb. Caroline Ørsum har skrevet en god børnebog, som klart kan anbefales.«- Literary Linings»Med Wiki over Miss Elises elendige liv har Caroline Ørsum skrevet endnu en væsentlig ungdomsroman eller YA-roman om de mange genvordigheder, som vi mennesker udsættes for […] Romanen om Elise er velkomponeret og skrevet i et letlæst sprog, der vil tiltale målgruppen. Caroline Ørsum tager sine læsere alvorligt, replikkerne sidder lige i øret, og inddragelsen af de sociale medier i fortællingen er særdeles vellykket.«- Søren Fanø, Bogbotten

  • af Ida Jessen & Hanne Bartholin
    165,95 kr.

    Den stilsikre duo, Ida Jessen og Hanne Bartholin, er tilbage med en ny serie CARL-bøger – CARL for de mindste – denne gang fortalt for de helt små. De forrige bøger er blevet rost til skyerne af både anmeldere og læsere, der elsker CARL og de genkendelige situationer og scener fra småbørnsfamiliens hverdag med store og små dramaer.Carl leger, at han er en løve, der forskrækker mor. Men så kommer storebror Albert – og han er en meget højtråbende elefant! Nu er det Carls tur til at blive forskrækket.Pressen skrev om Carl for de mindste-serien:»Hjertevarmt guld. Så uendelig kærlig-poetisk tegnet og fortalt.«****** – Politiken»Det fantastiske ved Jessen og Bartholins bøger om Carl er, at de på sin fine vis indfanger essensen af at være barn.«****** – KultuNaut»Ida Jessen og Hanne Bartholin har med ”Carl” skabt en garanteret billedbogsklassiker for de mindste […] Carl fortjener at blive læst i laser i småbørnsfamilierne.«***** – Jyllands-Posten»Igen har Ida Jessen og Hanne Bartholin, skabt en hyggelig højtlæsningsbog til de helt små, hvor der er genkendelige følelser og hverdagsting med udgangspunkt i småbørnsfamiliers hverdag. Hver side er meget minimalistisk, men stadig fyldt med dejlige farver og genkendelige billeder, som vil kunne fange de helt små og give noget at tale om. Ida Jessen og Hanne Bartholin, har formået at skabe et univers som holder flere generationer. Om man er bedstemoren der læser bøgerne højt eller moren der læser den for sit barn, er det historier begge vil kunne nikke genkendende til. Derfor er det nogle gode børnebøger at investere i, eftersom de vil være aktuel om 30 år endnu og vil stadig kunne vække glæde.«***** – Sanne78, Bogrummet»Endnu en fin billedbog om den lille elefant Carl skrevet af forfatter Ida Jessen og illustrator Hanne Bartholin. Det er en fornøjelses at blive inviteret ind i Carls poetiske og charmerende selskab. Her bliver genkendelige hverdagssituationer beskrevet i øjenhøjde med de yngste. Det sker gennem enkle illustrationer, der rummer masser af stemning og liv. Teksten er som i de to tidligere bøger helt kort med få sætninger på hver side […] En serie i høj kvalitet.«– Helle Laursen, Lektør»Elefanten Carl er så menneskelig i sine små særheder. Vi genkender hans indstilling til livet, og Ida Jessen har skrevet flere vittige anekdoter om børneliv i elefantperspektiv særligt til store vuggestuebørn og børnehavebørn […] Nu er Carl nemlig gået yderligere ned i knæ for at være i snabelhøjde med læselystne tumlinger. De tre fine bøger: Carl er Carl, Carl er gul og Carl er sød er ordknappe, men humørfyldte. Fortællingens form er enkel, men bøgerne er rige på gode pointer om dril og hverdagsdrama.«– Sine Gerstenberg, Vores Børn»Der står ikke meget på hver side, men alligevel formår Ida Jessen at skrive en smuk børnebog, som både forældre og barn får noget ud af. Jeg er ret imponeret over hvor meget de rent faktisk formår at formidle på så kort tid. Min søn fik interageret meget mellem mig, ham og bogen, fordi han kender flere af ordene og følelserne som Carl gennemlever i bogen. Det er virkelig en fin børnebog - helt klart en af de bedre vi har læst sammen.«***** – Karin Hald, Skrivepulten»Hanne Bartholins smukke illustrationer altid en fryd at kigge på. […] Vil egne sig glimrende til den første læsning med det meget lille barn. Det er kort, smukt og fint.«   –Jakob Kragh, Bogbotten

  • af Bent Haller
    288,95 kr.

    Dammen er et mystisk sted. Den ligger inde midt i skoven tæt ved morfars gård, og der er sat pigtrådshegn hele vejen rundt, for engang er der sket noget forfærdeligt på dette fortryllende smukke sted, hvor dunhammerne vokser, åkanderne blomstrer, guldpirolen synger, og uglen skriger sit skæbnesvangre »uhuhuuuu.« Dammen drager drengen BiWer, og selvom morfar er en gammel, gnaven eneboer, rykker BiWer ind på gården i sin sommerferie for at løse fortidens hemmeligheder og bekæmpe ondskaben.Djævelen i dammen er en eventyrlig, livsklog og underfundig roman, velegnet til både højtlæsning og selvlæsning. Den skildrer udviklingen af forholdet mellem en afvisende bedstefar og et barnebarn, der insisterer på, at fortid ikke kan forties. Bedstefar bærer på både sorg og skyld, og BiWer er handlekraftig, modig og opfindsom. Drengen nyder det frie sommerliv i naturen uden for hverdagens faste rammer og kedelige pligter. Hos morfar er der ingen faste regler eller spise- og sovetider. Her er udstrakt frirum til at lege og lave lige det, man vil. Men livet ved dammen rummer både det fortryllende og det farlige …Pressen skriver: »Bent Haller mener grundlæggende, at børn og voksne ikke kan forstå hinanden, i hvert fald skal de voksne være oldgamle og sære (ligesom ham selv). Så kan der opstå kantede konversationer og strømninger af forståelse. Det er, hvad der sker imellem dreng og bedstefar, og det er bogens store charme, når den fortæller om to, der krabber sig ind på hinanden, så den ene lader den anden lave svensk pølseret - uden svensker.«**** - Steffen Larsen, Politiken»Bent Haller er efterhånden en af dansk børnelitteraturs grand old men, og nu er han atter aktuel med en lun og hyggeligt uhyggelig fortælling for børn og deres voksne […] Bent Haller skildrer veloplagt og underfundigt humoristisk forholdet mellem den lidt nørdede og meget charmerende tillids-og fortrøstningsfulde BiWer og den gnavne, fåmælte bedstefar.«- Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende»Djævelen i dammen er en spændende og livsbekræftende roman.«- Maibritt Lindberg, Bogvægten»Det er en underfundigt fortalt historie om familiehemmeligheder, skyld og sorg og en gammelklog og stædig lille dreng, som beslutter sig for at at rydde op i fortiden og hele sin gamle, vrede bedstefar. Bogen er spændende, mystisk og lun på en stille måde.«- Elisabeth Bennetsen, Lektør»Hallers bog har en gysers karakter, hos Haller er det især de små prægnante observationer, man lægger mærke til, som når han skriver, at " far åndede ud, som om han i over en halv time havde siddet og holdt vejret" […] Bogen giver smukke eksempler på, hvordan børn tackler svære situationer, så man bedre tør møde sine egne med oprejst pande.«***** - Damian Arguimbau, Kristeligt Dagblad»Det er en dybt fascinerende, lun, lidt my­stisk og klog roman, Bent Haller endnu en- gang - og med stor sikkerhed - disker op med. Den er forbandet velskrevet, karakte­rerne står flot udmøntet i fortællingen. Selv om bogen nok er mystisk, er den på sin side også både logisk og klar i fremstillin­gen. Og så er det en roman om erindringens enorme, transcenderende og poetiske kraft. Man er i supergodt selskab. Undertegnede fløj igennem den i et hug, så hvad skal man sige? Det er såmænd Bent Haller igen, igen.«- Eiler Jensen, Børn & Bøger»Djævelen i dammen er en roman om en dreng, BiWer og hans forældre og ikke mindst hans bedstefar […] Bogen veksler mellem drøm, virkelighed og mystik. Den vil egne sig godt til oplæsning (fra 8-9 år og opad), da der undervejs kan være ting, som giver anledning til en snak om sorg, skyld og andre følelser.«- Helle Thomsen, Ugeavisen

  • af Jenny Jägerfeld
    198,95 kr.

    Fin og ærlig fortælling om at være sig selv, også selv om man hellere ville være født med et andet køn.Måns skal med sin mor til Malmø i sommerferien, hvor moren skal versionere en film. Måns skal "passes" af Nora på 17 år, og hvilken 11-årig har brug for det? Men Nora følger bare efter ham. Også hen til parken, hvor han møder den cool Mikkel (eller Me Kill, som han udtaler det). Måns og Mikkel battler i at skate, hvilket ender med, at Måns falder og slår hul i hovedet. Og fra da af er Måns og Mikkel blodsbrødre og fortæller hinanden alt. Ja, altså lige undtagen, hvad der står i Måns' pas ...Pressen skriver:»Måns er jeg-fortæller, og fortæller meget overbevisende om sine problemer, og om alt muligt andet. […] Men ellers handler det mest om venskaber og overlevelse. Bro er konge! er en meget fornuftig roman, og Måns er et uhyre fornuftigt barn – undtagen lige når han lave boardslide på skateboard og lander i den lokale andedam – helt konkret.«- Birte Strandby, Bogvægten »En utrolig fin roman, hvor emnet transkønnethed behandles med en lethed og en imponerende indsigt. Skrevet i et medrivende sprog som er let at forstå. Meget overbevisende og helt sikkert en øjenåbner for langt de fleste læsere. Min varmeste anbefaling«- Morten Halskov Jensen, Lektør»Jenny Jägerfeld skriver i et let og flydende sprog om venskab, spirende forelskelse, forholdet til forældre og klassekammerater - og om kønsidentitet. Det er spændende, relevante emner, der berettes om med stor indlevelse og humor. Bogen anbefales på det varmeste til mellemtrinnet. Den vil være god at læse højt i klasseværelset - og tale om.«- Lise Bregnhøj, Folkeskolen

  • af Jacob Riewe
    256,95 kr.

    Jeg hader, når nogen fløjter handler om Oliver.Men også om hans mor.Og det handler om Olivers lillesøster, som er forsvundet; men det taler de ikke om.De taler heller ikke om Olivers venner eller om det voldelige overfald, han er med til at begå.De taler ikke om Olivers forelskelse, og de taler ikke om de løgne, de fortæller sig selv og hinanden.De taler slet ikke om morens desperate planer eller om den joint, som Oliver bliver nødt til at ryge hver aften for at kunne falde i søvn.Men de er gode til at skændes. Om hvem der skal hente smøger, hvem der skal betale for dem og om den fjernbetjening, som Olivers mor ikke kan finde.Jeg hader, når nogen fløjter er en fortælling om en mor og en søn og deres meget forskellige håndtering af en fælles sorg, om venskaber og relationer, fordomme og fornægtelser, om forbrydelse, fortrydelse og forelskelse, om nye venskaber og om at opdage sider af sig selv, som det er svært at acceptere. Og så er det en fortælling om at finde sin helt egen mening i en tilsyneladende meningsløs tilværelse.Pressen skriver: »En bog som tager mange alvorlige emner op og meget fint beskriver, hvordan livet kan gå i stå når tragedien rammer.«- Kirstine Louise Grøngaard, Lektør »Hverdagen kører på repeat, og det varer lidt, før læseren opfatter den stilfærdige desperation, der er lige ved at tage livet af både mor og søn […] romanen er dybt rørende.«- Birte Strandby, Bogvægten

  • af Anja Hitz
    218,95 kr.

    Alle ved, hvad de skal efter 9. klasse, og hvad de vil med livet og med hinanden – bare ikke Sara. En bog om at befinde sig i et limbo efter folkeskolen. Hvilken uddannelse skal man vælge? Og hvad bringer fremtiden?Fritidsjobbet i onklens solcenter er eneste faste holdepunkt i en rastløs sommer med Distortion, drive-in-bio, sugardating og en rejse til Prag. Og så er der kærligheden – den kunne Sara også godt tænke sig at lære lidt bedre at kende.Pressen skriver:»Bogen er ikke lang (99 sider), men alligevel når den at komme ind på nogle vigtige emner, der helt klart er værd at læse om.«8/10 stjerner - Bookeater »Anja Hitz har skrevet en helstøbt historie om Saras følelser - en pige der er klar på livet og gerne vil afprøve grænser, men også selv reagerer, når hun bliver klar over, at hun er kommet på dybt vand. […] Velskrevet lille roman, der anbefales til unge fra 8. klasse.«- Lisbeth Thue Hansen, Lektør

  • - Nogle kampe må man kæmpe selv
    af Henrik Nilaus
    256,95 kr.

    »Bed! Den bed sgu da ikke. Når den bider, knuser dens kæber dine knogler. Det er kun et lille ord fra min side. Er du med?«Jeg trak hurtigt cyklen forbi ham og sprang op på den.»Husk pengene i morgen,« råbte han efter mig. »Så de ikke bider dig. Bider rigtigt!«Citat fra bogen.Da Johan flytter ind i nabohuset begynder Kalle at få problemer. Johan har to bidske kamphunde og et voldsomt temperament, og han udser sig Kalle som sit nye mobbeoffer. Hver eftermiddag afskærer han Kalles vej hjem fra skole og truer med at pudse hundene på ham, hvis ikke Kalle gør, som han får besked på.Ingen lytter, når Kalle fortæller om afpresningen, og efterhånden som truslerne bliver værre, indser han, at han må tage kampen op alene.Slip køterne fri er en barsk historie om afpresning, om mobning, om at føle sig alene og magtesløs – og om hævn.Slip køterne fri indgår i forlagets Zoom serie. Stærke ungdomsbøger, der er lette at læse.Pressen skriver: »Slip køterne fri er en letlæst roman, og så er det lidt af en gyser. Det er en uhyggeligt spændende og tragisk fortælling […]«- Birte Strandby, Bogvægten »Velskrevet, spændende og barsk, letlæst bog om mobning.«- Torben Wilhelmsen, Lektør  »Det er en velskrevet bog, der fortæller noget om, hvor galt det kan gå, når mobning får lov at udvikle sig, uden der rigtigt er nogle, som griber ind. Jeg kan virkelig anbefale bogen, som jeg også finder kunne være et godt valg som klasselæsning i skolen.«**** - Ulla Weishaupt, Bogrummet.dk »En letlæst, velskreven og tankevækkende, grum historie!«- Kent Poulsen, Børn & Bøger

  • af Annette Herzog
    200,95 kr.

    Som etårig blev Viktor væk, og hans mor fandt ham i en brønd under et tungt jerndæksel, et lukket dæksel. Nu er Viktor og hans tvillingebror Jakob 13 år, og de skal tilbringe ferien sammen med deres ven Sammy hos hans farfar. Det viser sig, at farfaren bor i Hulsmose, den by hvor den lille Viktor for mange år siden blev reddet op af brønden af sin mor. Viktor bliver besat af tanken om at finde stedet og opklare hvad der skete dengang. Samtidig viser Sammys farfar sig at være en besynderlig ferievært; om aftenen stiller han drengene besynderlige matematiske opgaver, men det meste af tiden står han sammenbidt og hugger brænde. Dag ud og dag ind gungrer øksens rytme gennem den lille by og skoven omkring den. Og lyden vækker uhyggelige kræfter til live.

  • af Lise Bidstrup
    165,95 kr.

    Artur og hans kone er mætte af dage, og de har derfor valgt at blive sendt til himmels.Jonas står på kanten til det voksne liv, og skal igennem sin certificering for at finde ud af, hvilket job, han skal bestride de næste mange år.Vinge lever på jorden, Terra, hvor hver dag er en kamp for overlevelse og for at undgå høsterne, der kommer efter terrafolkets organer, som der er hårdt brug for i svævebyerne. De to verdener, Terra og svævebyerne, er skarpt adskilte, men lægen Shoan finder ud af, på hvilken måde folket i svævebyerne er afhængige af Terrafolket. Virkeligheden er grusom og fuld af skjulte konspirationer.Reservedelens by indgår i Lise Bidstrups Urban-serie, en tematisk serie hvor de enkelte udgivelser tager et aktuelt samfundsrelevant emne op til diskussion. De tre første udgivelser i Urban-serien er: Spillets by (2012), Idolernes by (2014) og Overlevernes by (2015). Hver enkelt bog er en selvstændig udgivelse, og de kan læses uafhængigt af hinanden.Pressen skriver:»Man kan i Reservedelenes by mærke en stor bekymring for den sociale ulighed og et politisk engagement, som virkelig bliver siddende i kroppen efter læsningen. […] Romanen er veltænkt, relevant og meget svær at slippe undervejs! «- Damian Arguimbau, Weekendavisen»Velskreven og samfundskritisk roman med et højt spændingsniveau og en overraskende slutning. Romanen efterlader læseren med et væld af spørgsmål om demokratiske værdier og holder effektfuldt et spejl op i forhold til magtforholdene i den virkelige verden.«- Lotte Klemens Thomhave, Lektør»Alene anslaget er mesterligt.«**** - Steffen Larsen, Politiken»En tankevækkende og velskrevet bog, som alle bør læse.«- Gitte Kjær Hansen, Ugeavisen Ringkøbing

  • af Trine Bundsgaard
    256,95 kr.

    Ungdomsroman om Luna, som er ved at blive kvalt af sin mors druk og løgne. Luna er vant til at tage ansvar for sin mors liv, men hendes grænse er nået, og hun må væk. En historie om kærlighed, svigt og om at føle sig udenfor. Studieturen med gymnasieklassen er Lunas vej ud og væk fra sin mor. Luna pakker sit tegnegrej og planlægger at blive i Paris, hvor hun kan være sig selv og måske leve af at tegne. Det er i hvert fald planen …Hvem kender Luna? indgår i forlagets Zoom serie. Stærke ungdomsbøger, der er lette at læse.Pressen skriver:»En sød bog, der fremstiller verden på en romantisk måde, og giver håb for at alting kan blive bedre.«8/10 – Bookeater»[Hvem kender Luna?] er en alvorlig, men samtidig livsbekræftende og hjertevarm historie om, hvordan venskaber og kærlighed kan få viljen og håbet til at spire igen.«– Pia Gunilla Park, Lektør»[Hvem kender Luna?] beskriver, hvordan det er at være ung og følsom uden at have fået kærlighed med i rygsækken. [E]n hård, men optimistisk og velskrevet bog.«– Tine Gitz Lundsgaard, Tårnby Kommunebiblioteker

  • af Jesper Wung-Sung
    223,95 kr.

    En kanin kommer hoppende og snubler over et lille hul, det får den til at stoppe op og tænke over, hvor tiden bliver af. I sin søgen efter svar spørger den sneglen, der er så langsom, at den da må vide det, men ak den er nok for langsom, så sammen bevæger de sig af sted, for at finde en, der kender svaret på, hvor tiden bliver af. Til sidst når en broget flok bestående af en kanin, en snegl, en giraf, en fugl, en muldvarp, en tæge, elefant, en fisk og en krokodille frem til det lille hul, der satte det hele i gang og måske de til sidst er en smule klogere på tidens gang.Pressen skriver:»Man må beundre det meget høje bundniveau Jesper Wung-Sung holder, både sprogligt og fortælleteknisk.«– Søren Fanø, Bogbotten»På mange måder en skøn billedbog med noget på hjerte. […] Tekst og tegninger er veludførte og fortæller historien på en charmerende måde i børnehøjde.«– Marianne Agger, Lektør

  • af Susanne Foldberg
    179,95 kr.

    Tredje bind i serien om Anna, Sara og Sille, der er vilde med One Direction. Om gode og dårlige veninder, forældre, der ingenting forstår, og om at leve og dø for Harry og Niall.Sille på næsten 14 er helt vild med 1D og ikke mindst Niall. Derfor er det helt ufatteligt, da hendes bedste veninde Sara fortæller, at 1D vil holde pause! Sille må gøre noget, og da Mikkel fra klassen i al fortrolighed fortæller hende, at Niall kommer hemmeligt til Danmark, får Sille en idé. Men hvad med Anna og Sara, som ikke må vide noget? Og hvad med Mikkel, som vist egentlig er ret sød – måske endda sødere end Niall?Pressen skriver:»Historien er realistisk og velfortalt.«  – Lisbeth Thue Hansen, Lektør

  • af Annette Bjørg Hansen
    189,95 kr.

    Mollys klasselærer, Sanne, har fået den ide, at der skal udveksles kalendergaver i klassen og at hun skal bestemme, hvem, der skal give til hvem. Molly skal give til Petrine og vil lave hende et armbånd, men hvorfor pokker er det Atle, der skal give hende? Den creepy fyr. Han har været tre år i klassen, men hun kender ham overhovedet ikke og har aldrig haft noget med ham at gøre. Han sidder bare der bagest i klassen og gemmer sig bag sit lange pandehår. Mikkel brokker sig højlydt over Sannes juleflip og mener, at hun glemmer, at de ikke er småbørn.Altes gave til Molly starter som lidt af et mysterium, og som dagene går, kommer den til at fylde mere og mere i Mollys bevidsthed. Hendes syn på Atle forandres, måske er han slet ikke så creepy og mærkelig alligevel ...Pressen skriver:»Rigtig god og kort hverdagsberetning om livet som ung. En lille medrivende og nutidig fortælling.«– Maria Sjøblom, Lektør

  • af Caroline Ørsum
    198,95 kr.

    Fødselsdagsfesten er en letlæst historie om at være næsten 13 år og føle sig lidt til overs, når ens bedste veninde har fået en kæreste, samtidig med at man måske også er ved at få en selv. Bogen er en selvstændig fortsættelse til Dobbeltdaten.My og Freja er inviteret til fødselsdagsfest hos Anna fra klassen. Adam, som My mødte på Tivoli-turen sammen med Freja, må også gerne komme med. Men hvor vild er Adam egentlig med My? My er ikke helt sikker. Især ikke, da hun først er kommet til at sende ham verdens pinligste besked på Facebook.Pressen skriver:»Piger på 10-13 år vil kunne genkende mange ting fra sig selv. Hvornår er man rigtig forelsket? Hvad gør man, når ens bedste veninde pludselig bliver sur? Caroline Ørsum skriver meget realistisk om disse emner.«– Ingelise Blom Hansen, Lektør »Caroline Ørsum skriver letlæseligt og med indsigt i, hvad der optager de 13-årige piger.«– Bodil Christensen, Bogbotten

  • af H.C. Andersen
    73,95 kr.

    Seks eventyr og to digte af H.C. Andersen, der omhandler bøger og digtekunst, digterens kvaler og inspirationskilder: ABC-bogen, Den uartige dreng, Hvad man kan hitte på, Laserne, Lygtemændene er i byen, sagde Mosekonen, Pen og blækhus og digtene Alphabet-Bouquet og En Guddoms tanke er du, poesi.Pressen skriver:»Bøgerne er rigtig smarte. Det er godt delt op, og bøgerne har en god størrelse. De er ikke særlig tykke og virker på den måde mere overskuelige end en hel samling af hans eventyr. Derudover er forsiderne også rigtig flotte, samt illustrationerne indeni […] Jeg ville klart anbefale dem, hvis man gerne vil læse flere af [H. C. Andersens] værker, som man ikke hører så meget om.«– Emma, Bookeater

  • af H.C. Andersen
    73,95 kr.

    Ni af H.C. Andersens eventyr med dyr - ofte fugle - som hovedpersoner. Mange af H.C. Andersens dyreeventyr rummer en ironisk kommentar til samtidens dårskab, men historierne er også nemme at forstå for børn. Denne samling indeholder blandt andre Den grimme ælling, Det er ganske vist og Springfyrene.