De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Høst og Søn

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mette Vedsø & Anders Frang
    288,95 kr.

    Lytte er en stille eksistens, der hver dag tålmodigt hører på andres problemer. "Åh nej og akke-akke-suk og aldrig godt og sort og gråt", siger folk, og Lyttes ører opfører sig underligt. Hun tør næsten ikke tage huen af og se sig i spejlet. Hvad skal Lytte dog stille op?

  • af Bent Haller, Hanne Kvist & Ida Rørholm Davidsen
    313,95 kr.

    Hanne Kvist har skrevet det grafiske romanmanuskript, og Ida Rørholm Davidsen har illustreret og i løbende dialog med Bent Haller skabt en grafisk roman over hans berømte børnebog Silke.Pigen Silke elsker havet. Hun er vild med vand og med at svømme. Havvand hjælper på hendes eksem, og det har en stor og magisk tiltrækningskraft. Silkes forældre køber et sommerhus ved vandet, og her begynder pigens eventyrlig forvandlingsproces. Silke er et moderne eventyr med hilsner til H.C. Andersens Den lille Havfrue – og med fokus på en modsat forvandling fra menneske til havfrue. En forvandlingshistorie, der også handler om udvikling og overgang fra ung til voksen, om løsrivelse fra forældre og det trygge barndomsland – om at blive til den, man føler sig som.

  • af Mette Eike Neerlin
    143,95 kr.

    Hest, hest, tiger, tiger er en prisbelønnet roman, der er bogen bag filmen Honey, der får biografpremiere februar 2025.  Det er en humoristisk og hjertevarm historie om Honey, man både kan grine og græde med. Honey er født med læbeganespalte og vokset op med en psykisk handicappet søster og en mor, som forsøger at få tingene til hænge sammen ved at arbejde i Harrys hælebar. Hver anden weekend er Honey hos sin småkriminelle, luddovne far. Kan det blive mere gråt og sørgeligt? Det er det bare slet ikke, for Honey er en overlever på den fede måde. Hun har dog én stor svaghed: Hun kan ikke lade være med at lyve. Derfor bliver hun ved et tilfælde besøgsven for Marcel, en mand der ligger på hospice, ligesom hun ad omveje begynder at gå til kinesisk …

  • af Anne Sofie Hammer
    128,95 kr.

    Villads fra Valby i biografen er endnu en fornøjelig, sjov og lige til at gå til historie om den dejlige knægt fra Valby. Villads fra Valby vil gerne i biografen og se den nye film Rumskibet 2, men hans far siger, at han ikke er gammel nok, så de må vælge en anden film. Men ved et tilfælde, som det så ofte er for Villads, tager det hele en drejning, så han måske alligevel får sit ønske opfyldt.

  • af Camilla Wandahl & Sandra Schwartz
    163,95 kr.

    Esther kan slet ikke relatere til den der besættelse af drenge, som alle åbenbart har. Tingene ændrer sig dog hurtigt, da pigen Vilje begynder på skolen. De to klikker bare på en måde, Esther aldrig har oplevet før.Ligesom seriens tidligere bind, taler Esthers historie direkte ind i et moderne pigeliv, som mange unge læsere vil kunne genkende og spejle sig i. Sproget er let tilgængeligt, dialogbåret og filmisk fortalt, hvilket uden tvivl er en af grundene til seriens popularitet.Alt om at være pige. Esther, er en sjov og varm fortælling om, hvordan der pludselig kan dukke følelser op, man slet ikke vidste, man havde. Og hvordan de følelser kan vende en 14-årig piges verden på hovedet fra den ene dag til den anden.Til læsere fra cirka 10-11 år og opefter.

  • - Odysseus og hans søn
    af Erik Barfoed
    293,95 kr.

    Moderne genfortælling af Odysseen fortalt fra Odysseus’ 11-årige søns perspektiv – fuld af drama, konflikter, monstre og fascinerende farveillustrationer. Historien er samtidig en coming of age-historie om en dreng, der drager ud som en underdanig nobody og vender hjem som Telemakos af Ithaka - afklaret og så stærk, at han er i stand til at spænde Odysseus' mytologiske bue.Nogle fortællinger har så meget at byde på og et så stærkt et kulturhistorisk fundament, at de kan fortælles igen og igen - på nye måder til nye generationer. Og det er netop Erik Barfoeds projekt: at genfortælle Homers Odysseen - med udgangspunkt i Odysseus' søn Telemakos.Illustreret af Lea Dickert.

  • af Sten Platz
    140,95 kr.

  • af Caroline Ørsum
    223,95 kr.

    Astrid forlader Bornholm og alt det, hun ikke har lyst til at tænke på. Med rygsækken fuld af rastløshed lander hun i København og søger så tilfældige mennesker som muligt, i sin hemmelige søgen efter bare at glemme og forsvinde. splinter af lys er en rørende, stærk og poetisk fortælling om sorg og dens mange ansigter.

  • af Lars Daneskov
    163,95 kr.

    Tekst og illustrationer spiller underfundigt sammen i Bibi tænder solen.  Bogen er velegnet til højtlæsning og dialogisk læsning i både familien, i daginstitution og indskoling. Alle børn kender til at kede sig, og mange kender også til at lege sig ind i fantasiens verden, hvilket er temaet i denne sprudlende billedbog om Bibi, der drømmerejser med kurs mod de varme lande. Solsengen forvandler sig til tømmerflåde, barnevognen bliver til en junglejeep, familiens tørresnor til en lasso, og solen kan tændes med et tryk på en stikkontakt.

  • af Erik Barfoed
    165,95 kr.

    Sprudler af fortælleglæde, sjov, spænding. En skæbnesvanger nat bliver alle de historier Mormor har fortalt August, siden han var lille, virkelige. Kaptajnen, der sejlede på De Syv Have, Den fede dame, der lokkede skibene på grund. Og spøgelsespigen Rikke, der altid har drømt om at få en legekammerat som August. Men hvor er Augusts mormor? Hvad er det for en mærkelig billet, August tager imod? Og hvad sker der med folk, når de dør? Sammen med Rikke begiver August sig ud på en rejse gennem natten og sneen med både nervepirrende spænding og morsomme optrin undervejs.

  • af Erik Barfoed
    163,95 kr.

    Hvad sker der med de ting, folk går og glemmer? Og når folk glemmer hinanden? Det finder August og Omar ud af, da de begiver sig ud på et halsbrækkende eventyr for at redde deres glemte ven ud af Borteherskerens kløer. En spændende og underfundig oplæsningsbog. En historie man ikke lige glemmer ...

  • af Liz Pichon
    143,95 kr.

    Tom Gates 15 – Hvilket monster? er fuld af monstre, mysterier, en musikfestival OG en meget streng vikar - men lad dig endelig ikke skræmme væk af den grund …Der foregår noget mærkeligt på Toms skole. Der er krummer i hele gangen, en kasse, der selv kan bevæge sig, og pølsehornene bliver ved med at forsvinde. Det er, som om der er et mystisk monster løs. Er det mon sluppet ud af en af Toms kruseduller? Eller er det et vildt dyr fra zoologisk have? Eller måske verdens strengeste vikar, Miss Gravel? Tom har samtidig travlt med at forberede sig til skolens teaterstykke og drømmer om at få billetter til Oakchella-festivallen.

  • af Camilla Hübbe
    281,95 kr.

    Spændende selvstændig fortsættelse til den prisbelønnede NORD fra 2017. Pigen Nord er tvunget til at drage mellem verdener, da en ambitiøs hotelejer i sin kamp for at udvide sit imperium sætter hele naturen på spil og fanger selve Havets Moder. Nu er det op til Nord og drengen Pilu at drage mod åndeverdenen og få reddet Havets Moder og sat alt havlivet fri, inden det er for sent.

  • af Adam O.
    163,95 kr.

    Historierne forsvinder fra verden. Porten til Biblioteksskoven vil snart være lukket for altid, og når det sker, vil menneskene træde ind i meningsløshedens tidsalder: De samme sange vil blive sunget, de samme film indspillet, og de samme bøger skrevet. Hvor der før var levende fortællinger, vil der kun vokse løgn og manipulation.Pigen Gro skriver mærkelige historier. Nogle af dem glider ud af hendes notesbøger og ind i virkeligheden. Nu sænker mørket sig omkring hende, og hvis det kun er fjender, der gemmer sig i skyggerne, er hun fortabt.??Bogen er illustreret med linoleumstryk af Adam O.

  • af Oscar K
    189,95 kr.

    Verdens timeglas består af tre korte poetiske tekster, der får læseren til at spørge og undres:Hvordan er barndommen? Hvad er et liv? Hvad er døden? Og hvor bringer den os hen?Oscar K. har skrevet tre små fortællinger om overlevelse, forgængelighed og livets forunderlige slutning:Lejren, Knokkelmandens cirkus og Børnenes bedemand.Verdens timeglas egner sig godt til litteraturundervisning, og bogen er forsynet med efterskrift af lektor Martin Blok Johansen, der giver inspiration til læsning og analyse. Han skriver bl.a.: "Oscar K’s tekster tilbyder os mulighed for indblik i en verden, som er trukket ud af den hjemmevanthed, vi færdes i til daglig. Teksterne er et rum, hvor man selv og sammen med andre kan læse værker af høj kvalitet uden noget krav om at skulle analysere eller tolke det på en bestemt måde, men hvor man kan stille spørgsmål til dem og samtidig nyde dem som det, de også er, nemlig ordkunst."

  • af Emily Lockhart
    165,95 kr.

    Genudgivelse med nyt omslag. Jule er mange ting. Hemmelig agent, atlet og social kamæleon. Og så forsøger hun at flygte fra sin fortid.Imogen er rigmandsdatter, forældreløs og svindler.Fake er en tempofyldt thriller og en spændingsroman om et intenst venskab, identitetstyveri, kærlighed og mord. Om folk, der forsvinder, og forhold, der går i vasken.Forfatteren E. Lockhart er kendt for bl.a. bestselleren Vi var løgnere.

  • af Anders Matthesen
    128,95 kr.

    Genudgivelse med filmforside.Ternet Ninja i Thailand iført røde tern med hjerter – alt kan ske!Ternet Ninja vender tilbage – i et nyt hylster. Den kyniske legetøjsgigant Phillip Eberfrø er ved at slippe for straf, og uskyldige børn er i fare. Jagten på hævn og retfærdighed genoptages sammen med 13-årige Aske, som denne gang må en tur til Thailand med sin ternede ven. De to flankeres af både Sirene og Askes papfar Jørn, der går all in på sin nyeste opfindelse: en fordøjelsesapp. Evigt lækkersultne Sune er også med – og selvfølgelig Askes (uundværlige) onkel Stewart, der som altid spreder hygge i familien.Ternet Ninja 2 er gennemillustreret med sort/hvide illustrationer af Thorbjørn Christoffersen i samme tegnestil som filmen.

  • af Lars Daneskov
    163,95 kr.

    Huset er stort og gammelt, og Cornelia har på ingen måde lyst til at bo der. Men hendes far har fundet en ny kæreste, og hendes mor kalder huset for en ny start. Cornelia savner bare alt det, der plejede at være hendes. Hvorfor skulle hendes forældre overhovedet have hende, når de ikke vil have hende alligevel? Det er dér, de kommer. Skyggerne på væggen, når hun skal sove. De små bank på hendes dør og skridtene fra den tomme lejlighed ovenpå. Gråden, der lyder, som om den kommer fra de små ansigter på husets facade. Langsomt begynder Cornelia at forstå, hvorfor alle kalder det for Maskernes Hus.Maskernes hus er en spøgelseshistorie om skilsmisse og savn og en gammel dame uden øjenbryn. En historie om at miste det, man havde og møde det, man ikke har lyst til at vide, findes.

  • af Anne Sofie Hammer
    223,95 kr.

    En aften går Merles mor på værtshus og kommer ikke hjem igen. Ikke den næste dag, og heller ikke dagen efter.                      Mormor er i Jylland, mor har en dårlig periode, og juleferien er lige begyndt. Så Merle beslutter at tage ud for at finde den far, som ingen vil fortælle hende om. Hun tror, hun ved, hvad han hedder, og måske hvor han arbejder. For Merle bliver det en rejse ud i det ukendte efter et menneske, hun aldrig har mødt - men som forhåbentligt vil hjælpe.Jeg tæller mine skridt er en ny gribende og hjerteknugende fortælling af  Anne Sofie Hammer. Det er en  beretning om at være barn af en alkoholiker set gennem den 10-årige Merles loyale og kærlige blik. Jeg tæller mine skridt er ligesom forfatterens prisvindende bog, Vi ses, Pellerøv, velegnet til litteraturundervisningen på Mellemtrinnet. Pressen skriver:"En gribende fortælling om svigt på så mange planer, at jeg slet ikke kan rumme den. [...] den er OPLAGT på mellemtrinnet til litteraturlæsning. Læs den, læs den, læs den! Og del den så med alle du kan komme i nærheden af."- Instagramprofilen @bogoplevelsen"Det er hjerteskærende og stærkt skrevet. Til børn fra ca. 10-11 år og op, der kan lide realisme og barske historier der ender godt."- Instagramprofilen @thejulesrules"Det er vigtigt, at sådanne bøger findes, så børn der lever et liv som Merles kan spejle sig i dem, men lige så vigtigt at børn, der lever et mere priviligeret liv, kan lære, at ikke alle er så heldige. Bogen er skrevet flydende, så vi hele tiden har lyst til at læse videre. Kan stærkt anbefales."- Instagramprofilen @plc.borupgaard“Jeg tæller mine skridt er en fremragende bog fra Anne Sofie Hammers hånd. Den er barsk og rå, men også med et strejf af håb."- Instagramprofilen @dittedalsgaard_hansen"Bogen er skrevet med samme inderlighed og forståelse for mennesker og kærlighed, som Anne Sofie Hammers tidligere udgivelse ’Vi ses, Pellerøv’ [...] Romanen er del af en række bøger, der smukt beskriver ensomhed, at føle sig fremmedgjort og at skulle agere voksen"- Litteratursiden.dk

  • af Morten Ramsland
    198,95 kr.

    Kan man dø af en måned uden skærm, når man er besat af computerspil og tænker på det nat og dag?Tænk, hvis man pludselig fandt nogle fotos af en død mand og kvinde i sin fars skrivebordsskuffe … Hvem er de? Hvorfor døde de?Og hvordan får man stoppet en usynlig tyv, der stjæler fra ens bedste venner og gemmer sine tyvekoster i ens egen seng?Den klamme liste indeholder fire Morten Ramsland-historier om børnene Sigurd, Lauge, Hugo og Agnes, som alle forsøger at takle hverdagens udfordringer på overraskende, skæve og fantasifulde måder. Pressen skriver:"Morten Ramsland har skrevet både børne- og voksenbøger og er rigtig god til at fortælle om de ting, der optager både store og små mennesker. Cato Thau-Jensens illustrationer er medfortællende og humoristiske. [...] En fin bog til højtlæsning for børn fra ca. 9 år."- Litteratursiden"Morten Ramslands nye novellesamling “Den klamme liste” er en samling af forrygende noveller til mellemtrinnet. [...] med denne samling ved hånden er der mere godt og nyt at byde på. [...] Fuld af dilemmaer og tomme pladser - og selvfølgelig en dejlig åben slutning."- Instagramprofilen @bogoplevelsen"Morten Ramsland ser noget i børn, som vi andre ikke ser. Det viser han i fire nye noveller i samlingen ' Den klamme liste', der er forrygende og meddigtende illustreret af Cato Thau-Jensen."- 4 hjerter i Politiken"Morten Ramsland har leveret fire forrygende fine fortællinger, som på hver deres måde vil være en gave til dansklæreren, han rammer præcist med et knivskarpt sprog i højden, og der er stof til eftertanke. [...] Årets højtlæsningsbog, intet mindre!"- Børn & Bøger

  • af Dennis Gade Kofod
    163,95 kr.

    Mange forældre oplever i dag at komme lidt til kort, når vi skal tale med vores børn om, hvad der sker, når vi dør. Den kristelige forestilling om, at vi kommer op i himlen og bliver til engle kan forekomme lige så ufyldestgørende, som forklaringen om storken, der kommer med børnene. Sammen har forfatter Dennis Gade Kofod og illustrator Ane Bjørn skrevet og tegnet en sanselig, smuk fællesmenneskelig anvisning til, hvordan vi hver især finder vores døde og bærer dem med os i mindet.Alfreds farfar er død, og nu tænker Alfred på, hvor farfar er blevet af. Alfreds far siger, at farfar er indeni Alfred, men det har Alfred svært ved at forstå, for farfar var meget større end ham, og hvordan skal farfar kunne være der? Spørgsmålene er mange, og far inviterer Alfred på en rejse ind i minderne for at finde farfar der.Alfreds mindebog er en glædesfuld og lys historie om tab og sorg og det, vi alligevel har tilbage, når dem vi elsker dør.Pressen skriver: »Det er en vidunderlig bog, der på en livsklog, lys og hjertelig måde viser, hvordan man kan hjælpe et barn med tabet af et kært familiemedlem. Teksten og dialogen mellem Alfred og hans far er velovervejet, og tegningernes brug af farver, symbolik, vinkler og opsætning gør, at det hele går op i en skøn symbiose.«- Marianne Agger, Lektør»Det er en smuk fortælling, der handler om at bære de døde med sig som et minde, at et minde om et elsket menneske godt kan være dit eget, selv om det ikke er noget, du selv kan huske, men er blevet fortalt af andre. Om at bruge sanserne som hjælp til, at mennesket kan leve videre i mindet.«- Anita Brask Rasmussen, Information

  • af Mette Vedsø
    256,95 kr.

    En som Hedvig er en poetisk og rørende billedbog om at ville gøre det gode i en kompleks verden – og om hvordan muligheden for at gøre en forskel, altid er tilstede, uanset om man er lille eller stor. Otto vil gerne redde verden. ’Åh Otto,’ siger hans forældre, ’det kan du ikke helt alene.’ En dag møder han den gamle dame Hedvig og det går op for ham, at mindre måske kan gøre det.Pressen skriver: »En meget aktuel, poetisk og rørende billedbog. «- Litteratur til danskfaget (03.10.19)»En bog der er oplagt til at perspektivere klimasnakken i indskolingen, men tillige en bog om, at venskaber ikke kan sættes på formel.«- Christina Wung-Sung, Bausagerbooks, (08.10.19)»Bogen er flot illustreret med spændende detaljer og farverige tegninger, og der er et fint sammenspil mellem forfatter og illustrator så tekst og billeder hænger sammen. Bogen lægger op til samtale med barnet om hvilken forskel vi hver især kan gøre for at hjælpe andre.«- Kirstine Louise Grøngaard, Lektør»En som Hedvig er en kærkommen billedbog, der minder os om, at muligheden for at gøre en forskel altid er til stede. Vi kan starte i det små og vende blikket mod vores næste. Dén næste, der måske er en ensom nabo som Hedvig. Alle kan vi hver især bidrage på vores måde i forsøget på at redde verden. Ingen kan ændre alt, men alle kan ændre lidt […] En billedbog der lægger op til mange samtaler om stort og småt. Mest stort.«***** - Mette Borch Nielsen, Pædagogen, (06.11.19)»Mette formår på fineste vis at fortælle om hvad vi kan gøre for at hjælpe hinanden og måske redde vores jord et lille stykke ad gangen. Illustrationerne passer rigtig godt til historien og der er flere ting på hvert billede man kan snakke om.«**** - Line Dalbro, (20.11.19)»En som Hedvig er en rigtig fin billedbog om at ville redde verden, men at et lille skridt måske kan gøre det. Om venskab på trods af generationer og at se tingene fra en andens. Rigtig god bog af Mette Vedsø!«Eva Lucia, reviews & literature (14.11.19)»Jeg synes det er en rigtig god billedbog, der kan læses “bare” for det den er, som kikkes i for at nyde de flottefarverige tegninger og som nævnt også kan bruges som samtalebog. Så i min optik en billedbog med mange muligheder.«**** - Ulla Weishaupt, Bogrummetwp.dk (27.11.19)»Har du indskoling? Skal du klart læse “En som Hedvig” skrevet af Mette Vedsø. Det er en fantastisk billedbog, og der er så mange lag i bogen, så den giver anledning til gode samtaler.«- My­classroomdk, Mette Ellingsgaard (30.11.19)

  • af Sandra Schwartz
    198,95 kr.

    En "vennebog" eller en "vendebog"? I Kaptajnen & Bolsjeprinsessen fortæller de to klassekammerater, Isak og Ena, hver deres version af en fælles hverdag i skolen. Vælg selv, hvilken side af historien, du vil læse først, og vend så bogen om og læs den anden.Kaptajnen & Bolsjeprinsessen har to forsider. Sandra Schwartz vil nemlig gerne vise, at alle situationer er farvet af øjnene, der ser, og at enhver sag har to sider. Bogens to historier handler begge om savn og ensomhed og giver et indblik i to børns oplevelse af dynamikkerne i en klasse i forandring. Det er svært at navigere i for en følsom dreng som Isak, der ikke har let ved at udtrykke sig med ord, og for Ena der ikke er klar til skiftet fra 'at lege' til ’at være sammen’. Kaptajnen & Bolsjeprinsessen er en varm fortælling om at stå ved sig selv og sine venner.Der er udarbejdet gratis undervisningsmateriale til bogen, som bl.a. indeholder mal selv-ark af de to illustrationer, der indleder historierne, tegnet af Maria Buchmann.Fra ca. 9 år.Pressen skriver: »Bøgerne/bogen er så fin og velskrevet og som en bonus har den for en gangs skyld gode forældre der hjælper børnene til en forståelse […]. Jeg anbefaler den naturligvis til selvlæsning fra 8-9 år, men i særdeleshed til læsning og højtlæsning i klasser og/eller derhjemme og samtaler om alle de ting vi ikke ved om hinanden og at sætte sig ind i og spørge ind til hinanden. En lille perle som jeg håber der kommer mange flere af.«- Kathrine Pachniuk, Bibliotekat instagram»Hjertevarm og tankevækkende "vendefortælling" til 9-12-årige børn, der gerne vil læse om venskaber, skole- og familieliv […] Fin fortælling, som mange børn vil kunne spejle sig i. Kapitlerne er overskuelige og teksten er stor og letlæselig, med megen dialog. Skiftet i synsvinkler fungerer godt og bogen tager vigtige emner som mobning, ensomhed og savn op.«- Signe Rugtved Andersen, Lektør »Kaptajnen og Bolsjeprinsessen har to forsider og to historier, der alligevel er en. Vælg selv hvilken side af historien du vil læse først - Enas eller Isaks. Fælles for dem begge er savn, ensomhed og venskab. Det er en varm historie som mange børne vil genkende sig i.«- Rikke Dyrhave, Æseløre»Med Kaptajnen & Bolsjeprinsessen viser Sandra Schwartz bogstaveligt talt, at der er to sider af enhver sag, og alt afhænger af øjnene, der ser. Det er en fin, rørende og empatisk bog, der husker os alle på, at der er altid er en grund til, at andre handler som de gør, og at vi skal huske at spørge ind til hinanden. Bogen kan varmt anbefales til selvlæsning fra ca. 8-9 års alderen og vil være oplagt til højtlæsning i enhver klasse.«- Marion Tirsgaard, Litteratursiden»Det er virkelig besværligt at være på vej til at blive teenager. Ingen tvivl om det. Det beskrives virkelig godt her […] Sandra Schwartz er skarp i persontegningen, hun formår at skildre eleverne i klassen i ganske korte sætninger. Også konflikterne bliver nuancerede, når hun skriver om venindernes magtkampe og drengenes fodboldkampe.«- Bodil Christensen, Bogbotten

  • af Mette Eike Neerlin & Otto Dickmeiss
    281,95 kr.

    Billedbog om Bello, der sidder i kørestol. Han er led og ked af altid at blive behandlet som et råddent æg, som en handicappet. Så møder han Ane, som egentlig er sur på ham, og derfor behandler hun ham som et helt normalt barn.Pressen skriver:»Det er to af sværvægterne fra børnebogens mangfoldige verden, som sætter fut i Bellos tanker og kørestol.«- Steffen Larsen, Politiken»Dickmeiss’ små mennesker med de store hoveder og de store øjne pryder siderne og sørger med mange små detaljer for, at billedsiden aldrig bliver alt for harmonisk eller romantisk.«- Birte Strandby, Bogvægten»Endnu engang får man med Bello demonstreret, hvad det er billedlitteraturen kan, når den er bedst!«- Søren Fanø, Bogbotten»En fremragende og smuk billedbog om et anderledes barneliv og med et ønske om rummelighed og indlevelse fremfor forsigtighed og frygt overfor børn med handicap. Forfatteren og illustratoren er et dreamteam uden lige og historien fortælles uden sentimentalitet, men med humor, forståelse, ærlighed og kærlighed på både tekst og billedside.«- Bibliotekat, Instagram

  • af Lise Villadsen
    189,95 kr.

    »Det ene øjeblik er man sig selv. Det næste er man én, man ville have svoret, man aldrig kunne blive.«Thor, Freja og Lukas går i 1.g. Engang var de bedste venner, men siden Freja slog op med Lukas, har det hele været kompliceret. Thor har svært ved at finde ud af, hvem han skal være loyal over for.Efter en fest går det helt galt. Nogen har delt nøgenbilleder af Frejas bryster. Freja holder op med at komme i skole og en betjent dukker op hjemme hos Lukas og begynder at stille spørgsmål. Thor er presset. For bedste venner holder jo sammen. Bedste venner har hinandens ryg. Har de ikke?Slet Beviserne er en historie om hævnporno, venskab og skyldfølelse og om ikke at vide, hvad der er rigtigt, når alting føles forkert.Pressen skriver:»Lise Villadsen har skrevet en kort historie på 125 sider men hun formår at give den alvor og fylde så den efterlader et mærkbart indtryk. Samtidig sætter hun fokus på en af vor tiders vigtigste debatter om deling af private intime billeder og hævnporno.«- Cecilies, Boggnasker»Det er en velskrevet og let læselig ungdomsbog, med et lix på 20. Jeg tænker den med fordel kan bruges i klasseundervisning, da den lægger op til en god debat omkring moral og etik.«- Ulla Weishaupt, Bogrummet»Bogen moraliserer ikke, men præsenterer vinklerne og konsekvenserne ved at være ung i en tid, hvor alt bliver delt og lagt ud - også det som absolut ikke skal deles. […] Det her er helt sikkert bogen om hævnporno som både rammer pigerne og drengene (og deres forældre og lærere) og ud over at være god læsning, også kan føre til gode og vigtige snakke.«- hadbjerg_skolebibliotek, Instagram»Lise Villadsen stiller, uden at moralisere og dømme, skrapt på nogle af følgevirkningerne af hævnporno, anskuet fra forskellige vinkler. SLET BEVISERNE er skrevet i et sprog, der gør, at den allerede kan læses fra 6.kl. og danne udgangspunkt for snakken om delingen af nøgenbilleder. SLET BEVISERNE får de varmeste anbefalinger herfra.«- Litteratur_til_danskfaget, Instagram»@lisevilladsen har skrevet den gode, realistiske ungdomsroman “Slet beviserne" […] Man får altså et værk, der er, ja, letlæst på trods af sit tunge emne.«- Bausagerbooks, Instagram"Den her lille bog gemmer på en stor og vigtig historie. En historie om loyalitet, om venskab, kærlighed og bedrag. Den handler om at træffe valg der kan have store konsekvenser. Om at fortie sandheden og om at sige undskyld. [...] jeg vil bestemt anbefale den til alle unge mennesker".- Instagramprofilen @linedalbro

  • af Annette Bjørg Hansen
    189,95 kr.

    Hun må ikke, men hun gør det, for bag rattet er det Nadia, som bestemmer. Frihjul er en roman om at tage på opdagelse – både på landevejen og i sig selv. Og finde sin egen vej. Romanen indgår i Zoom-serien med stærke, korte realistiske bøger til unge (11-15 år).”Da hun kører over broen, går det op for hende, at hun ikke har nogen plan for, hvor hun skal tage hen. Ikke for alvor. Det hele ligger åbent og venter som en sukkerknald af søde muligheder.”17-årige Nadia er utilpas i gymnasiet, på jobbet, alle steder. Det eneste sted, hun føler fred og frihed, er bag rattet i de biler, som frister i farens garage. En morgen stjæler hun en af dem og stikker af. Hun støder på den jævnaldrende Michelle og bliver trukket ind i hendes kaotiske liv med kriminel kæreste og forældre, der ser den anden vej.Pressen skriver:»Fortælletempo er fint, og der er handling med lidt spræl undervejs.«- Birte Strandby, Bogvægten.»Jeg synes det er en meget velskrevet bog, der fint kommer rundt i de følelser der rør sig, når man står i et vadested. Bogen er en del af Høst & Søn’s zoom-serie med stærke, korte realistiske bøger til unge (11-15 år), og har et lix på 25.«- Ulla Weishaupt, Bogrummet»Annette Bjørg er en mester i at fatte sig i klar korthed. […] ' Frihjul' er god lille historie til eftertanken. Fortalt med fast stemme og overskud til at tage naturen med ind.«- * * * * Steffen Larsen, Politiken»Det er en rigtig relevant historie, der afspejler både tidens og de unges problemer fint.«- Kirsten Aggerholm, Børn og Bøger

  • af Camilla Wandahl & Caroline Ørsum
    256,95 kr.

    Venus Fluefanger er en roman om køn og identitet, venskab og kødædende planter. Om at være Alex og kæmpe for at passe ind i en verden bygget af lidt for firkantede kasser. Men mest af alt om at turde stå ved sig selv.En dag køber Alex en Venus fluefanger. Den mærkelige plante står i blomsterbutikken og tigger om at blive taget med hjem. Så får Isa, der ellers er den eneste, der altid plejer at kunne forstå Alex, en kæreste. Og gradvist begynder det at gå op for Alex, at tingene måske er nødt til at ændre sig.Venus Fluefanger indgår i forlagets Zoom-serie, og gratis undervisningsmateriale findes herPressen skriver:»Denne bog beskriver ganske godt ungdommens kvaler samt den forvirring det medfører, når man opdager, at alting ikke er som man troede. At man ikke er som man troede. Samtidig har bogen et twist, som man - selvom det delvist var forventet - har svært ved at forudse. En smuk bog om at finde en plads til sig selv og sin lille plante.«- Mekashimo, Boggnasker»Venus Fluefanger er et frisk pust i litteraturen omkring køn, venskaber og identitet. Det er en fortælling om, hvordan det er ikke at passe ind i de normer, der findes i samfundet. En fortælling om at prøve at regnede ud, hvad ens næste skridt skal være, uden at komme det nærmere.«- Julie Mørup, Julie the Book Cat»Venus Fluefanger er en ganske lille roman med en kompliceret fortælling om seksualitet, køn og finde ud af, hvem man er, om venskab og den første kærlighed – eller mangel på samme. […] God og velskrevet bog som ikke forsøger at komme med nemme løsninger eller happy endings, men fortæller et tværsnit af et liv og søger på den måde at fremme læserens forståelse og accept af det svære teenageliv.«- @Bibliotekat, Instagram»Venus fluefanger er en roman, som udvisker de kasser og rammer, som vi er vant til, og i stedet ser på mennesket som det er – et individ – og i dette tilfælde: en, der streber efter at finde sig selv og sit ståsted i verden.«- @Evaluciamusicandliterature, Instagram»Venus Fluefanger er en aktuel roman om køn, homoseksualitet og transkønnethed. Det er lykkedes forfatterne at fange personen Alex og gøre ham til lige præcis den, han er: En forvirret, ensom ung mand der leder efter sig selv.«- Rikke Dyrhave, Æseløre.dk»Det er en utrolig vigtig og dmul roman om noget så svært som at finde ud af, hvem man er […] Det er en fremragende roman i et glimrende sprog om et svært og stort, lille emne. Må den blive eksponeret og formidlet overalt, det fortjener den. Hermed store anbefalinger til udskolingen og YA.«- Kent Poulsen, Børn og Bøger

  • af Anita Krumbach
    256,95 kr.

    Hvis Cilla kunne se mig nu fortæller om 14 årige Solvej, der har mistet sin storesøster. Cillas død ligger som et smertepunkt, ingen i familien taler om. Men da Cillas kæreste efter to års udlandsrejse pludselig dukker op, må Solvej og hendes familie se deres tab i øjnene.Sommerferien i Sverige sætter gang i erindringer, tanker og følelser – og åbner for møder med nye mennesker.»Siden Cilla døde, havde jeg mistet orienteringen. Siden Cilla døde, var jeg kun gået den forkerte vej. Jeg måtte spole tiden tilbage. Finde det punkt, hvor jeg sidst havde hørt min stemme. Fortsætte, hvor jeg slap.«Pressen skriver: »Krumbachs portrætter er rammende og værd at tænke over.«- Birte Strandby, Bogvægten»Hvis Cilla kunne se mig nu er en fin lille historie om at finde ud af, hvordan man bliver voksen i et fællesskab uden at blive som de andre, men sig selv.«- Anita Brask Rasmussen, Information"Det er en rigtig velskrevet skildring af en familie i krise og af en stor pige, der oveni det kolossale savn, er ved at finde ud af, hvem hun selv er, og hvem hun vil være venner og kærester med. Man får et indblik i hvad et stort tab kan gøre ved en familie, hvordan alle er påvirket på hver deres måde, og at det kan lade sig gøre at komme videre."- BiblioteksMedier»Hvis Cilla kunne se mig nu er en af den slags bøger, du kommer til at kunne huske for altid, hvis du læser den.«- Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen »Hvis Cilla kunne se mig nu er en smuk, poetisk og vedkommende lille roman om at komme videre i tilværelsen.«- Søren Fanø, Bogbotten»Det er en dybt rørende og vedkommende bog, Anita Krumbach har skrevet. Med mange fine lag og gode betragtninger, der maner til alvorlig eftertanke. Og så er den – som i alt, hvad Anita Krumbach rører ved – umådeligt velskrevet. […] Der er meget på spil i Anita Krumbachs væsentlige og mesterlige roman. Den bør bestemt stå på både udlånshylderne på skolernes PLC og være at finde i distributionssamlingerne rundt om i det ganske land.«- Eiler Jensen, Børn og Bøger

  • - God læsestart
    af Camilla Wandahl
    98,95 kr.

    Hunden er som bekendt menneskets bedste ven, og Santo og Anton er uadskillelige.Anton har ikke fortalt Burak og resten af drengene fra fodboldholdet, at han går til hundetræning. Burak synes nemlig, at hunde er dumme. Men hvad skal Anton gøre, da det store hunde-stævne falder sammen med fodbold-turneringen? Kan han nå begge dele, og hvad vil Burak sige, hvis han opdager, at Anton går til hundetræning? Heldigvis kan Rosa og Tot måske hjælpe ...Hundeklubben er hyggelige letlæsningsbøger i øjenhøjde med læsere fra ca. 7 år. Bagest i bøgerne giver Camilla Wandahl tips til, hvordan du selv kan få det sjovt sammen med din hund.Pressen skriver: »Serien anbefales til alle, der elsker at læse om venner og om hundetræning og agility«- Lisbeth Thue Hansen, Lektør»Hundeklubben er en fin letlæsningsserie for alle hundeelskere […] Bøgerne er realistiske, velskrevne og fyldt med relaterbare og genkendelige situationer såsom at føle sig uden for, at være bange for at skille sig ud eller for ikke at være god nok til noget […] Hundeklubben er en fin og hyggelig serie for de 8-9 årige, der rammer helt i øjenhøjde med målgruppens dagligdag, følelsesliv og sociale dramaer.«- Annie Christensen, Litteratursiden

  • - God læsestart
    af Camilla Wandahl
    98,95 kr.

    Hundeklubben er for alle dem, der VED, at hunden er menneskets bedste ven.Men for Rosa er hunden Tot faktisk hendes ENESTE ven! Sådan har det i hvert fald været, siden Mona startede i klassen, og Rosas bedste veninde Emma begyndte at gå sammen med hende. Nu ved Rosa ikke, hvordan klasseaftenen på onsdag skal gå. Men en gåtur med hunden vender op og ned på hendes verden, for klodsede, ivrige og uimodståelige Tot får på pinlig vis meldt dem ind i den lokale hundeklub! Her møder de Anton og hans velopdragne hund Santo…Hundeklubben er hyggelige letlæsningsbøger i øjenhøjde med læsere fra ca. 7 år. Bagest i bøgerne giver Camilla Wandahl tips til, hvordan du selv kan få det sjovt sammen med din hund.Pressen skriver: »Serien anbefales til alle, der elsker at læse om venner og om hundetræning og agility«- Lisbeth Thue Hansen, Lektør»Hundeklubben er en fin letlæsningsserie for alle hundeelskere […] Bøgerne er realistiske, velskrevne og fyldt med relaterbare og genkendelige situationer såsom at føle sig uden for, at være bange for at skille sig ud eller for ikke at være god nok til noget […] Hundeklubben er en fin og hyggelig serie for de 8-9 årige, der rammer helt i øjenhøjde med målgruppens dagligdag, følelsesliv og sociale dramaer.«- Annie Christensen, Litteratursiden