Bøger udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland

De dansksindede sønderjyders førstemand H. P. Hanssen var arkitekten bag Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Allerede under 1. Verdenskrig satte han de første streger til en ny grænse, og han tegnede den bærende konstruktion for Genforeningen: folkeafstemningen i to zoner. H. P. Hanssen blev også hovedperson i den bitre grænsestrid, og det kostede dyrt. Han blev afskediget som minister og trængt til side under genforeningsfestlighederne. Men hans grænsepolitik sejrede og lagde fundamentet til nutidens fredelige forhold mellem danskere og tyskere. Bogen er andet bind i Hans Schultz Hansens biografi om H.P. Hanssen. Bind 1 er ”De danske sønderjyders førstemand”.

“Danmarks bedste flyver” er titlen på en ny bog skrevet af>> museumsinspektør René Rasmussen og udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland. (www.hssdj.dk) Forfatteren er dykket ned i en omfattende research af piloten Christian L. Johannsen (1890-1972). Som sønderjyde blev Johannsen i lighed med flere tusinde andre sønderjyder inddraget i Første Verdenskrig på tysk side. Som pilot var han krigsflyver 1917-1918.>> I 1919 flyttede han til Danmark, hvor han snart blev kendt som “Danmarks bedste flyver”.>> Det var ham, der kastede et Dannebrog ned over den store Genforeningsfest på Dybbøl i 1920. Det var ham, der fløj for den første kvindelige faldskærmsspringer i Danmark. Og det var ham, som gennemførte Danmarkshistoriens første luftbårne forbryderjagt. Efter et uheld med en trafikflyver i 1927 rejste han til Tyskland, hvor han fortsatte sin flyverkarrie, der bragte ham vidt omkring.>> I 1929 fløj han fra London til Amoy i Kina for den kinesiske flåde, og i 1931 krydsede han Atlanten i fly som den anden dansker. I 1930’erne blev han involveret i den tyske genoprustning og endte med rang af kaptajn i Luftwaffe.>> Denne fantastiske historie i en bog på 352 sider med ca. 170 illustrationer udrulles for første gang i sin helhed.>> Bogen koster 298 kr.

Første del af en tobinds biografi om H.P. Hanssen, der var de danske sønderjyders førstemand i årene under tysk herredømme, og som i 1918-20 var arkitekten bag genforeningen med en holdbar og for flest mulige tilfredsstillende dansk-tysk grænsedragning. H.P. Hanssen er karakteriseret som en af forrige århundredes mest markante danske politikere. Anden del af biografien, dækkende perioden fra 1914, udkommer i 2020.

Erindringsbogen følger den tidligere generalkonsuls nære kontakt med det danske mindretal, rigsdanske politikere og den slesvig-holstenske landsregering. Bogen rummer en række konfliktfyldte temaer, og andre emner er bl.a. kontakten med det tyske mindretal, flygtningesituationen og grænsekontrollen. Erindringerne afrundes med en omtale af det diplomatiske håndværk og afgangen fra Flensborg, der blev mere usædvanlig end normalt i udenrigstjenesten.

De gjorde en forskel. Politik og politikere i Sønderjylland i 100 årForfatter er Poul-Erik Thomsen, fremtrædende kender af sønderjysk politik fra sit mangeårige virke som journalist, lederskribent og politisk analytiker i Sønderjylland. I bogen giver han en beskrivelse af den politiske udvikling i landsdelen fra 1920 til i dag.Sønderjylland var en landsdel, hvor flertal og mindretal havde en helt anden betydning end i den danske rigsdag. Den første store politiske udfordring efter 1920 var, at få Sønderjylland på samme fode som de øvrige landsdele i Danmark. Den opgave blev fuldført. Politikerne – både lokalt og på landsplan – gjorde altså en forskel til det bedre. Genforeningen lykkedes, men grænsen forblev et politisk emne.De fire klassiske danske partier, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre har siden 1920 været det genkendelige i dansk politik, men som noget enestående har Sønderjylland også med Slesvigsk Parti en politisk organisation med rod i et nationalt mindretal. Centralt står også analysen af reformerne i 1970 og 2007, som begge fik stor betydning for Sønderjylland.I bogen gives løbende portrætter af 20 markante politikere, der hver især gjorde en forskel:Ingeborg Refslund Thomsen, Hans Jefsen Christensen, Poul Schlüter, H.P. Hanssen, I.P. Nielsen, Kaj Ikast, Kresten Philipsen, Camma Larsen-Ledet, J.K. Hansen, Johannes Schmidt-Vodder, Erik Jessen, Frede Nielsen, Helge Dohrmann, Holger Fink, Andreas Thulstrup, Jens-Peter Bonde, Frits Clausen, Carl Holst, Johan Jessen Paulsen og Johan Jacobsen.Bogen er på 445 sider, indbundet og rigt illustreret. Den koster 298 kr. i boghandelen og 198 kr. for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Located a few kilometres north of Tondern (Tønder in Danish) are the remains of a German airship base from the First World War 1914-1918. It is in the part of Denmark which – after the war with Prussia and Austria – was seceded to Prussia in 1864 and returned to Denmark in 1920.The base was home for the German Imperial Navy’s Zeppelins, and from here the airships flew on missions to oversee the movements of the British Fleet and to bomb targets in Great Britain.The base ceased to be operational after a spectacular British raid in July 1918.The base’s short, but dramatic history is the subject of this book by Mogens Jensen who, using so far unused source material, describes the daily life for the airship and ground personnel of the base.Translated from the Danish version "Zeppelinbasen i Tønder", ISBN 978-87-7406-141-0

Sønderjyske eliter - fra oldtiden til industrialderenI alle samfund har der altid været sociale eliter. Det gælder også i Sønderjylland. Og i en ny bog med titlen Sønderjyske eliter – fra oldtiden til industrialderen tager en række arkæologer og historikere læserne med tilbage til et udvalg af de elitegrupper og elitepersoner, der har været med til at forme Sønderjyllands historie.Bogen er udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland og redigeret af Carsten Porskrog Rasmussen (red.), pris 148 kr. for medlemmer, 248 kr. for andre. Bogen kan købes i vores butik.Alle forfatterne har fokus på, hvad det ville sige at være elite i den periode, de beskriver, og hvordan den ophøjede status kom til udtryk hos den enkelte elite. Det har ændret sig markant gennem tiden, og det varierer fra elite til elite.Bogen går op til 1900-tallet, hvor den sidste artikel fortæller om Danfoss-grundlægger Mads Clausen, der kom fra beskedne kår til en position i Sønderjyllands absolutte elite. Selvom han var en moderne fabriksejer, var han også traditionel og patriarkalsk i sin måde at hævde sin status i samfundet.

Sønderjyllands historie er anderledes end resten af Danmarks historie. Landsdelen har været grænseland og hertugdømme og en del af det tyske kejserrige. I 1920 blev den delt efter en folkeafstemning, men striden fortsatte årtier frem.Bogen fortæller i kort form landsdelens lange og dramatiske historie med hovedvægt på den politiske, nationale og kulturelle udvikling, der har gjort området til noget helt for sig selv.Forfatterne Carsten Porskrog Rasmussen og Hans Schultz Hansen har gennem årene skrevet og redigeret talrige bøger og artikler om mange emner inden for landsdelens historie.

JubilæumsbogDen danske kirke i Sydslesvig fylder 100 i år, og i den anledning har historikeren Lars N. Henningsen skrevet jubilæumsbogen “Dansk Kirke i Sydslesvig 1921-2021”. I bogen fortælles om et kirkesamfund, som er anderledes end folkekirken i Danmark, og som har en omskiftelig og spændende historie. Bogen er på 160 sider og udgives af Dansk Kirke i Sydslesvig og Historisk Samfund for Sønderjylland. Se mere på www.hssdj.dk

Pragtværk om søfart“Sønderjysk søfarts historie” er et pragtværk i to bind på tilsammen 868 sider, som udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland i samarbejde med Museum Sønderjylland.De to bind er en samlet fremstilling af Sønderjyllands rige søfartshistorie fra de ældste tider til i dag. Værket bygger såvel på den eksisterende viden som på ny forskning og behandler hele det historiske Sønderjylland mellem Kongeåen og Ejderen.De seks forfattere er eksperter i søfartshistorie fra arkiver, museer og universiteter. Begge bind er rigt illustreret med kort, grafer og billeder og er solidt indbundet.Vejledende udsalgspris for begge bind, der kun sælges samlet, er 498 kr. incl. moms.Se mere på www.hssdj.dk

Det siges undertiden, at danskerne er besat af besættelsen 1940-45. De såkaldt »fem forbandede år« optager endnu sindene, ikke kun ved jubilæer og mindedage, men til stadighed. Det kan være placeringen af ansvaret for den 9. april 1940, dilemmaet mellem samarbejdspolitik og modstandskamp, værnemagerne, de danske nazister og soldaterne i Frikorps Danmark, retsopgørets fordele og fejl og dertil på det seneste behandlingen af de tyske krigsbørn og de tyske flygtninge.Sammenlignet med det øvrige land er interessen for besættelsestiden på ingen måde mindre i Sønderjylland, snarere tværtimod. Det skyldes de særlige forhold i grænselandet, som gør den sønderjyske besættelseshistorie til andet og mere end en regional variant af de generelle danske forhold under den tyske okkupation. Det var her, de hårdeste kampe fandt sted om morgenen den 9. april 1940 og dermed klarest dokumenterede den tyske besættelses karakter af en voldelig invasion. Besættelsen gav straks grænsespørgsmålet fornyet aktualitet – en ofte overset faktor i den rigshistoriske synsvinkel på den danske regerings politik. Det tyske mindretals krav om en grænserevision og dets solidarisering med besættelsesmagten skærpede den nationale sindelagskamp i landsdelen og medførte en dansk mobilisering, som blev et forbillede for det ganske land i 1940, hvor et langvarigt tysk fremmedherredømme over hele Danmark var et realistisk fremtidsperspektiv. Muligheden for en grænseflytning betød også en udbredt og langvarig opslutning blandt sønderjyderne til den danske regerings samarbejdspolitik.Sønderjylland var også den danske nazifører Frits Clausens hjemstavn og allerede fra 1930’erne en højborg for det danske nazistparti DNSAP. Den nære beliggenhed til Det tredje Rige gjorde det særlig oplagt for mange at søge arbejde sydpå. Nærheden til grænsen var den væsentligste faktor bag placeringen af den tyske politifangelejr i Frøslev – og her indespærredes en stor del af grænsens vogtere efter Grænsegendarmeriets internering i september 1944. For mange gendarmer blev lejren en mellemstation inden deres deportation til koncentrationslejre i Tyskland. Den samme skæbne overgik talrige sønderjyske deltagere i modstandskampen, der i grænselandet fik et stærkt borgerligt-nationalt islæt, mens kommunisternes betydning var mindre end i det øvrige land.I krigens sidste dage blev Sønderjylland inddraget i operationsområdet for Montgomerys 21. armégruppe, om end følgerne heraf langtfra blev så alvorlige som Bornholms nære placering til den russiske front. Befrielsen den 5. maj 1945 blev indledningen til et massivt retsopgør, der i forhold til den samlede befolkning inddrog langt flere mennesker end i nogen anden del af Danmark. Frøslevlejren blev under det nye navn Fårhuslejren det største internerings- og afsoningssted i Danmark.Endelig omfatter det historiske Sønderjylland også Sydslesvig med det derboende danske mindretal, hvis medlemmer var undergivet langt vanskeligere vilkår end deres landsmænd nord for grænsen. Det gjaldt såvel det samlede mindretals udfoldelsesmuligheder som den enkelte værnepligtiges byrder som tvungen tysk soldat og de pårørendes situation på hjemmefronten. Trods disse mange særlige sønderjyske forhold under den tyske okkupation er det imidlertid også en pointe, at landsdelen overordnet kom til at dele skæbne med det øvrige Danmark og at besættelsen og befrielsen dermed kom til at fuldbyrde den genforeningsproces, der var indledt med den statslige indlemmelse i 1920. Det tyske nederlag betød en definitiv sikring af grænsen, i hvert fald imod en flytning nordpå, og dertil en væsentlig reduktion af det tyske mindretals størrelse og indflydelse. Disse sønderjyske virkninger af besættelsen og krigen rokker tildels ved den ofte fremsatte opfattelse af årene 1940–45 som en parentes i dansk historie.IndholdDen 9. april 1940 og grænseflytningsrygterne af Henrik Skov KristensenSindelagskamp og samarbejdspolitik af Hans Schultz HansenDet tyske mindretal af Frank LubowitzDe danske nazister af René RasmussenDagligdag og levevilkår af Birgitte Vestergaard FuttrupOpposition, modstand og modstandsbevægelse af Niels Wium OlesenBesættelsens sidste år og befrielsen, interneringerne og retsopgøret af Henrik Skov KristensenDet danske mindretal i Sydslesvig af Axel JohnsenLitteratur og kilderNavneregisterForfatterneHenrik Skov Kristensen, museumsinspektør, ph.d., leder af Frøslevlejrens MuseumHans Schultz Hansen, arkivar og forskningsleder, ph.d., Landsarkivet for Sønderjylland, AabenraaFrank Lubowitz, arkiv- og museumsleder, M.A., Archiv/Forschungsstelle der deutschen Volksgruppe, Aabenraa og Deutsches Museum, SønderborgRené Rasmussen, forsker, cand.mag., Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, FlensborgBirgitte Vestergaard Futtrup, arkivfaglig overassistent, cand.mag., Landsarkivet for Sønderjylland, AabenraaNiels Wium Olesen, arkivleder, ph.d.,Historisk Samling fra Besættelsestiden, EsbjergAxel Johnsen, stipendiat, cand.mag., Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg