Bøger udgivet af Hans Reitzels Forlag

"En let, konkret, praktisk anvisende og tilgængelig fremstilling om børns sprog i tiden fra fødsel til skolestart ... en glimrende paraply for en masse, vi ved om børn." (Bjarne Købmand Petersen, Læsepædagogen) Siden Et sprog – flere sprog udkom i 2005, er der sket en lang række nye tiltag mht. sprogscreening og sprogstimulering af børn i børnehave og dagpleje og ved skolestart. Desuden er børns sprogudvikling nu blevet et fagområde, der indgår i pædagoguddannelsen. Bogen er derfor blevet gennemgående revideret i denne nye udgave. Henvisninger til lovbestemmelser m.v. er ajourført, og de nye sprogvurderinger – dvs. tilbuddet om treårsvurdering af alle børn, den obligatoriske vurdering i børnehaveklasen samt de obligatoriske sprogvurderinger til tosprogede børn – gennemgås i første del af bogen. I bogens anden del relateres vurderingerne til børns sproglige udvikling. I bogens tredje del er der foretaget væsentlige ændringer og udvidelser i de praktiske forslag, og de beskrevne aktiviteter er blevet relateret til læreplanernes fokusområder. Endelig er bogens litteraturreferencer blevet udvidet og højtlæsningslisten revideret og opdateret. Bogen henvender sig til både pædagogstuderende og færdiguddannede pædagoger. Den kan desuden læses af lærere i indskolingen og af forældre, der ønsker at udvikle deres børns sproglige kompetencer. Lis Klausen er tale-/hørepædagogisk leder og konsulent for særlig indsats til tosprogede børn i daginstitution og skole i Gladsaxe Kommune.Gry Hodal er ansat som tale-/hørelærer i Gladsaxe Kommune.Begge forfattere underviser hyppigt på kurser i sprogstimulering og børns sprogudvikling.

Udbudet af religioner og spirituelle grupper har været i vækst i Danmark i løbet af de sidste 30-40 år. For det første via indvandrere og flygtningegrupper, og for det andet via de mange nye religioner og spirituelle grupper, som i stigende grad synes at være et supplement eller et alternativ til Den danske Folkekirke. Trods det mangfoldige udbud er hovedparten af den danske befolkning stadig medlemmer af Den danske Folkekirke. Bogen tegner et billede af de religiøse og spirituelle strømninger, der anno 2004 bevæger sig i Danmark. Billedet tegnes på baggrund af en undersøgelse foretaget i Århus Kommune, der med sin indbyggerstørrelse har repræsentationer af de fleste større religiøse og spirituelle grupper. Bogens forfattere er en række ansatte med tilknytning til Afdeling for Religionsvidenskab og Afdeling for Teologi, Århus Universitet. Den indeholder beskrivelser af de mest udbredte religioner i Danmark som kristendom, islam, hinduisme og buddhisme samt af omkring 35 forskellige mindre religioner eller spirituelle bevægelser. Bogen har karakter af en brugerhåndbog og opslagsbog for alle, der er interesserede i nutidig religiøsitet, og er nyskabende indenfor sit felt, idet mange af grupperne, der er med i bogen, aldrig har været beskrevet i en dansk kontekst før.

Hvordan hjælper man et menneske, der er blevet traumatisk ramt?  Resultatet af en traumatisk begivenhed er ofte, at man mister den basale tillid til sig selv og sin omverden. Man bliver pessimistisk og forventer ikke længere, at man nok skal finde en udvej, hvis uheldet skulle være ude. Dette kan være en yderst stressende og sårbar tilstand, hvor man konstant er på vagt eller forsøger at glemme.  Fortællemetoden hjælper den traumatisk ramte til:·        at fortælle om den situation, hvor vedkommende følte sig afmægtig eller oplevede at være i livsfare·        at forestille sig de muligheder, fremtiden efter episoden byder på·        at træffe valg i forhold til, hvordan tilværelsen skal fortsætte  Formålet med metoden er, at den traumatisk ramte får svar på spørgsmålet: Hvordan gik det til, at jeg overlevede og kan sidde her og fortælle – hvad gjorde jeg selv for at imødegå eller overvinde faren? Svaret på dette spørgsmål vil nemlig vise, at den ramte ikke var afmægtig hele tiden, men faktisk gjorde noget aktivt for at vende modgang til (relativ) medgang. Denne erkendelse er afgørende for at kunne lægge hændelsen bag sig uden psykiske mén.  Jan Arrhenius har mere end 20 års erfaring som psykolog i Brøndby Kommune, hvor han bl.a. har nystartet flere projekter for børn og unge i udsatte familier. Efter en videreuddannelse i sorg- og kriseterapi kører han nu sorggrupper og foretager mange akutsamtaler med både borgere og personale i Brøndby. Jan Arrhenius underviser derudover i psykologi på Frederiksberg Gymnasium.

Den polsk-britiske sociolog og samfundsdebattør Zygmunt Baumans seneste bog handler om de mange arbejdsløse, fattige, flygtninge, sindslidende, stofmisbrugere og andre ”forspildte liv” i den flydende modernitet. Moderniteten har bredt sig overalt og producerer stadig større mængder af mennesker, der er berøvet deres eksistensgrundlag, men ikke har noget sted at flygte hen. De samfundsøkonomisk overflødige, der fylder op i flygtningelejre, ghettoer, hjemløseherberger og arbejdsløshedskøerne er uvelkomne overalt og mødes med mistænkeliggørelse og foragt. Frygten for fysiske overgreb eller social smitte fra disse ”forspildte liv” blander sig med angsten for selv en dag at havne i sumpen. Baumans analyse, der fortsætter, hvor []Flydende kærlighed[] slap, er pessimistisk, men præcis, og understreger endnu engang hans status som én af vor tids skarpeste og mest kompromisløse fortalere for de svage i en verden, der i stigende grad dyrker vinderne og lader taberne i stikken. Zygmunt Bauman er en af vor tids kendteste sociologer og en flittig gæst i Danmark. På Hans Reitzels Forlag er tidligere udkommet ]Modernitet og Holocaust (1994), Globalisering (1999), ]Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige (2002), ]Fællesskab (2002), ]Frihed (2003), Det belejrede samfund (2004), Flydende kærlighed (2004) og Flydende modernitet (2006). Bogen er oversat fra engelsk efter Wasted Lives af Tom Havemann.

I de gode gamle dage var Rockefeller optaget af at eje stadig flere boreplatforme, bygninger, maskiner og jernbaner. I dag har den nye kapitalismes ikon, Bill Gates, gjort det til et succes-parameter, at nye produkter forsvinder lige så hurtigt som de lanceres for straks at blive afløst af noget lige så flygtigt. I Flydende modernitet viser Bauman sig endnu en gang som en blændende essayist med et sikkert blik for tidens paradokser og forskydninger – og for den usikkerhed som fraværet af normer skaber blandt samfundets svageste, der med god grund frygter at synke til bunds i udviklingens rivende strøm. Zygmunt Bauman var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, slog han sig i 1971 ned i England som professor i sociologi ved universitetet i Leeds. Bauman – der er en flittig gæst i Danmark – er forfatter til en lang række bøger, hvoraf mange er udkommet på dansk. Bogen er oversat fra engelsk efter Liquid Modernity af Tom Havemann.

Det klassiske værk om psykoanalytisk gruppeterapi skrevet af en af psykoanalysens originale skikkelser. De processer, Bion beskriver, har relevans for mange andre end psykologer og psykiatere.Forord af Lars Burgaard.

”Farver tilskynder os til at filosofere,” mente Ludwig Wittgenstein (1889-1951), og mod slutningen af sit liv gav han sig til at genlæse Goethes ’Farvelære’ for netop at stimulere sin evne til at undre sig og på ny tænke højt om forholdet mellem sprog og mening, begreb og betydning – det stadige tema fra Tractatus Logico-Philosophicus (1921) til Filosofiske undersøgelser (1953). Det var ikke farvernes kemi, optik eller metafysik, der optog Wittgenstein, men deres fremtoning i sproget, farvernes sproglige logik, farvernes sprogspil. Resultatet af disse overvejelser og sonderinger fra 1950-51 blev senere samlet og udkom i 1977 som Bemærkninger om farverne, og de giver i sig selv et fantastisk indblik i Wittgensteins særlige måde at filosofere på – legende og krævende, tøvende og afklarende. Her oversat af Irmelin Mai Møller og med indledning af Anne-Marie Christensen.Bemærkninger om farverne udkom første gang på dansk i 1988 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Der er stor forskel på, hvordan forskellige samfund reagerer på kriminalitet. Der er også stor forskel på, hvor mange og hvilke uønskede handlinger, der rubriceres som kriminalitet, og hvilke der opfattes som afvigelse. Straffenes type og omfang er en kulturel manifestation, der fortæller noget om, hvilken slags samfund, vi har skabt, og hvem vi er. Kriminalitet og straf er derfor ikke kun et spørgsmål, der vedrører strafferetten, men hele samfundet. Hvor meget afvigelse kan vi straffe, uden at grundlæggende træk ved vores samfund bliver truet? Hvad siger fyldte fængsler og høje fangetal om et land? Hvorfor profilerer politikerne sig ved konstant at tale om kriminalitet? Kan man straffe sig ud af kriminalitet, eller hvor langt vil man gå i form af konfliktløsning, forebyggelse, mægling – tilgivelse? En passende mængde kriminalitet er en tankevækkende, stedvis udfordrende bog og en letlæst opsummering af den internationalt berømte kriminologs livsværk. Bogen binder motiver og tråde i hans tidligere arbejder sammen i en syntese, der viser, at et samfunds forestillinger om kriminalitet er et tegn på dets generelle tilstand. Derudover diskuterer bogen, hvad det moderne samfunds ensidige fokusering på produktion, penge og forbrug indebærer for menneskelige relationer og kriminalitet. Nils Christie (f. 1928) er professor emeritus i kriminologi. Hans bog, der udkommer på norsk, engelsk, tysk, spansk, russisk og svensk, bygger på erfaringer og refleksioner gennem et langt forskerliv. Oversat fra norsk efter En passende mengde kriminalitet  af Annelise Ebbe.

I psykoterapi og psykologisk rådgivning er det af afgørende betydning, at arbejdet fra starten foregår inden for en klar, fast og tryg terapeutisk ramme. Der er konfliktflader nok i hverdagen og det personlige liv, især for den der har brug for rådgivning eller behandling. Derfor gælder det om at sætte en ramme om det terapeutiske arbejde, så det ikke hvirvles med ind i sådanne konflikter, men bliver et sted, hvor vanskelige følelser kan rummes og tilsvarende forestillinger komme til udtryk og bearbejdning.Med dette mål for øje gennemgår Anne Gray en række af de praktiske og principielle problemer, som er knyttet til terapeutisk og rådgivningsmæssigt arbejde: fra spørgsmål om honorar, samtaletidspunkt og tavshedspligt til andre om overføring, modoverføring, fortolkning, supervision, afslutning osv. De mange cases viser både heldige og uheldige forløb, og Anne Gray diskuterer meget åbent og klientorienteret, hvad man i de enkelte tilfælde kunne have gjort anderledes og bedre.Den terapeutiske ramme er således en vigtig og informativ bog for alle, der arbejder psykologisk eller terapeutisk, skal til det eller er tæt på, enten som medarbejder eller som pårørende.Bogen udkom første gang på dansk i 1996 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

I antropologien og sociologien har det hidtil været almindeligt at operere med meget generelle, stereotype forestillinger om fremmede folks identitet. Man har aflæst adfærd, tro, historie osv. og ment, at man derved fik fat i det centrale af de pågældendes selvbevidsthed. Og man har som regel helt glemt at medtænke sine egne forudsætninger, dvs. sin egen selvbevidsthed eller selvhed.Det står nu klart, at den antropologiske og tværkulturelle forståelse bliver meget begrænset og problematisk, hvis ikke man i langt højere grad trænger ind i de forskellige udformninger af selvbevidsthed og åbent inddrager sin egen selvhed. Dvs. gør en dyd ud af den afgørende vanskelighed, når man vil krydse kulturelle spor og traditioner. Selvbevidsthed – en alternativ identitets-antropologi rækker som pionerarbejde derfor langt ind over det sociologiske, psykologiske og filosofiske felt – og kender på befriende vis forskel på nødvendig udforskning af selvbevidsthed, selvhed og identitet og politisk reaktionær individualisme.Selvbevidsthed udkom første gang på dansk i 1995 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Den amerikanske professor George Ritzers bog McDonaldiseringen af samfundet udkom oprindeligt i 1993. Siden er den udkommet i flere reviderede udgaver. Den danske udgave udkom første gang i 1996.George Ritzer skriver i første kapitel:Geniet bag McDonald’s-restauranternes franchise-system, Ray Kroc, var en mand med vidtløftige ideer og store ambitioner. Men end ikke Kroc kunne have forudset, hvilken utrolig indflydelse hans værk ville få. McDonald’s er en af de mest betydningsfulde nyskabelser i det tyvende århundredes USA. Den har givet genlyd langt ud over de amerikanske grænser og selve fast food-branchen. Den har påvirket en lang række virksomhedsformer, ja sågar selve livsformen i en betydelig del af verden. Og dens indflydelse vil efter alt at dømme fortsætte med at ekspandere i et stadig mere opskruet tempo.Dette er dog ikke en bog om McDonald’s eller fast food-virksomheden, selv om begge hyppigt vil blive diskuteret. McDonald’s tjener snarere som det vigtigste eksempel og det tydeligste udtryk for den vidtrækkende proces, jeg kalder McDonaldisering. Det vil sige den proces, hvorved fast food-restaurantens principper bliver dominerende i forhold til flere og flere sektorer i såvel det amerikanske samfund som resten af verden.Som man vil se, påvirker McDonaldiseringen ikke blot restaurationsbranchen, men også uddannelsessystemet, arbejdslivet, sundhedssystemet, fritid, kostvaner, politik, familien og snart sagt ethvert andet aspekt af samfundet. McDonaldiseringen fremstår som en irreversibel proces, fordi den trænger ind i tilsyneladende uigennemtrængelige institutioner og områder af verden.

Sproget og Ordet samler fire foredrag af den tyske filosof Martin Heidegger (1889-1976). De fire teksters tidsmæssige samhørighed dækker over en dyb tematisk sammenhæng, som denne samling gør særligt tydelig.For en overfladisk betragtning handler de to om poesi, de to andre om arkitekturens grundbegreb; ved nærmere eftersyn handler de alle fire om det samme: hvorledes det moderne menneske kan genvinde en autentisk forståelsesramme for sin jordiske tilværelse.Heidegger peger på digterne – Hölderlin, George, Trakl – kun for at nå frem til en ny artikulation af begreber som ”rum” og ”verden”. Bogen henvender sig til et bredt felt indenfor humaniora, filosofi og arkitektur.Sproget og Ordet udkom første gang i 2000. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Den franske filosof Gilles Deleuze (1925-95) havde blik for mere end sin egen tænkning, det være sig Spinoza, Nietzsche, Bergson, Kafka, Foucault eller som her Proust og hans store værk På sporet af den tabte tid. Det er nemlig ikke blot litteratur af format, men et univers af tilstande og betydninger, der som en maskine skaber tegn, som læseren må tage til sig og sætte i sammenhæng for nærmere at komme ind på livet af – ja, livets mening. Den filosofi eller tilværelsestolkning, som Marcel Proust benyttede sig af og måske først rigtig fik hold på gennem sit romanværk, kommer i Proust og tegnene (1964) i spil med Gilles Deleuzes egen tænkning, ikke mindst hans sans for at generere begreber og betydninger langs såkaldte flugtlinjer, ruter i tid, sind og fortolkning. Og som sådan bliver Proust og tegnene, der står centralt i den nyere Proust-forskning, også en indføring i den deleuzianske filosofi, som nu melder sig med fornyet kraft. Her oversat og introduceret af mag.art. Søren Frank.Bogen udkom første gang på dansk i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

I det psykoterapeutiske arbejde er det vigtigt at anvende et sprog, som ikke fremmedgør klienten, men formidler forståelse, der får vedkommende til aktivt at lede processen videre. Det er Roy Schafers store fortjeneste at insistere på og udvikle et sådant handlesprog, der kan styrke den afgørende eksistentielle dimension i det kliniske arbejde. I forlængelse heraf fokuserer han på det psykoanalytiske forløb som en række fortællinger, hvormed analysanden på forskellige måder blotlægger sin historie, forstår dens konflikter og rekonstruerer sit selv. At genfortælle et liv er at danne selvet på en ny, handleorienteret måde.Handlesprog og fortælling har samlet en række af Roy Schafers vigtige bidrag til denne reformulering af psykoanalysen og opgaverne i det kliniske arbejde. Udvalg og introduktion ved Ole Almstrup.Bogen udkom første gang på dansk i 1996 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Freuds psykoanalyse har haft mange udløbere, men få har været så frugtbare som Kohuts selvpsykologi, der tog form op gennem 1960’erne og med stor kraft manifesterede sig med Analysen af selvet fra 1971.Foruden Freuds driftsteori og dynamiske personlighedsmodel har selvpsykologien rødder i såvel egopsykologien (Hartmann, Kris, Erikson) som objektrelationsteorien (Klein, Winnicott, Bowlby), men vælger selvet som omdrejningspunkt for sin forståelse af, hvad der er på færde i det menneskelige sjæleliv. I fokus står de tidlige processer, der udvikler den enkeltes identitet, personlighed og selvfølelse, og det bringer begrebet narcissisme frem på en ny og klargørende måde.Da psykiatrien og psykoterapien er orienteret mod de skader i den tidlige udvikling, hvor noget er gået skævt og senere giver problemer med at leve livet, samler selvpsykologien sig om de symptomer, der melder sig som narcissistiske personlighedsforstyrrelser. Analysen af selvet er hovedværket til en tidssvarende forståelse og behandling heraf.Analysen af selvet udkom første gang på dansk i 2000 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Galskaben er, hvad vi gør den til. I dag klassificerer vi galskab som en ”sygdom”, der skal diagnosticeres og behandles af psykiatere og psykologer. I middelalderens samfund accepterede man de gale som en del af dagliglivet. Først fra omkring 1650 – da orden og struktur kom øverst på dagsordenen – blev de gale isoleret og spærret ind sammen med invalide, fattige, libertinere, folk med kønssygdomme og andre uønskede elementer, der afveg fra eller ”forstyrrede” fornuftens, moralens og samfundets orden. Foucault viser, hvordan de gale individers ekslusion modsvares af en vidensproduktion, der udelukker fornuften i alle dens former og manifestationer. Den psykiatriske beskrivelse af sindslidelserne er, skriver Foucault, forbundet med magten, hvis mål det er at korrigere og normalisere efter den rationelle fornufts rettesnor. Ved at isolere de gale kan de blive objekt for en egentlig psykologi, der hævder at befri eller kurere de gale, men i lige så høj grad er med til at fastholde nogle rigide forestillinger om normalitet og patologi. Sindssygdom og psykologi kan læses som en kort, kondenseret udgave af Foucaults disputats Galskabens historie i den klassiske periode fra 1961. Bogen blev brugt som antipsykiatrisk kampskrift i 1960erne og 70erne, men er i dag lige så aktuel som en analyse af magt og viden i moderne samfund. Sindssygdom og psykologi er oversat fra Maladie mentale et psychologie af Esbern Krause-Jensen. Oversættelsen udkom første gang på dansk i 1972. Denne nye, let reviderede udgave er forsynet med nyskrevet forord ved Jens Erik Kristensen, lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet. MICHEL FOUCAULT (1926-1984), professor i idéhistorie ved Collège de France, hører til blandt de seneste årtiers mest indflydelsesrige tænkere. Han er forfatter til en lang række artikler og bøger, deriblandt Ordene og tingene, Seksualitetens historie og Klinikkens fødsel.

Sigmund Freud var en af teoretikerne bag den seksuelle revolution, der for alvor slog igennem i efterkrigsårene. Man kan næppe overvurdere den betydning, hans tanker har haft siden udgivelsen af hovedværket Tre afhandlinger om seksualteori i 1905. Den mest kontroversielle del af seksualteorien er læren om barnets seksualitet. Freud hævder ikke blot, at barnet har en seksualitet. Han påvirker desuden, at undertrykkelse og frustration af barndommens seksuelle tilbøjeligheder med stor sandsynlighed fører til neuroser og sygelige personlighedsforandringer.Dette tekstudvalg rummer en nyoversættelse af Tre afhandlinger suppleret med seks andre afhandlinger om emnet fra perioden 1908-31. Det drejer sig om følgende: Om infantile seksualteroier (1908), Om driftsomsæninger, især analerotikkens 81917), Den infantile genitalorganisation (1923), Ødipuskompleksets undergang 81924), Nogle psykiske følger af den anatomiske kønsforskel (1925) og Om den kvindelige seksualitet (1931).

Selv om ”pissedårlig undervisning” ikke er et gængs pædagogisk begreb, så er det et aktuelt vigtigt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode undervisning. Det har velmenende idealer og mål for folkeskolen ikke kunne gøre.Pissedårlig undervisning er således en kommentar til eksisterende pædagogiske teorier og til den aktuelle situation i skolen.Alexander von Oettingen folder sig her ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om de faglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om folkeskolen. Læs Pissedårlig undervisning, og bliv motiveret til at gøre folkeskolen bedre – enten sammen med dine kollegaer, eller hvis du er studerende, ved at reflektere over dine studier i forhold til forfatterens aktuelle og meget relevante pointer.

”Det er forfatterens ønske med denne bog at vise, at kærligheden ikke er en følelse, som alle og enhver let kan hengive sig til uden hensyn til, hvilket modenhedstrin de har nået. Den ønsker at overbevise læseren om, at alle hans forsøg på at øve kærlighed er dømt til at slå fejl ... og at man ikke kan opnå tilfredsstillelse i sin individuelle kærlighed uden evnen til at elske sin næste, uden sand ydmyghed, mod, tro og selvdisciplin. I en kultur, hvor disse egenskaber er sjældne, vil man kun i sjældne tilfælde opnå evnen til at elske.” Erich FrommErich Fromm er en af de få forfattere, der både har vovet og formået at skrive sammenhængende, dybtgående – og stadig aktuelt – om kærlighed.Oversat fra engelsk efter [] The Art og loving[] af P.W. Perch

Sigmund Freud skabte i 1890’erne en helt ny metode til behandling af neurotiske lidelser: psykoanalysen. Ved en daglig – timelang – samtale søgte Freud at bevidstgøre sine patienter om sygdommens skjulte årsager og bibringe dem en følelsesmæssig accept af de intime og ofte meget pinlige detaljer, der herved kom for dagen. Freud udgav i alt fem store og et antal mindre sygehistorier.Udover at rumme værdifulde oplysninger om Freuds analytiske og terapeutiske metode, tegner de desuden et bredt kulturhistorisk billede af familielivet, omgangsformerne og forholdet mellem kønnene omkring århundredskiftet. Hver sygehistorie er samtidig en livshistorie, hvor alt fra den økonomiske og sociale position til seksuelle erfaringer og fantasier viser sig at præge personligheden.Sygehistorien om Lille Hans er en af de fem store sygehistorier. Den kan læses på flere forskellige niveauer. Den giver et konkret indblik i neurosens opståen, men kan også, som Freud selv sagde, læses som en roman eller novelle. Den rummer et rigt og autentisk kildemateriale til studiet af barndommens og familiens historie.Hans’ sygdom bestod i en hysterisk angst for heste. Analysen afdækkede imidlertid, at der bag hesteangsten lå en kastrationsangst. Hans kom kun i Freuds konsultation en enkelt gang. Den daglige analyse blev foretaget af faderen efter Freuds anvisninger. Behandlingen af Hans var Freuds eneste egentlige børneanalyse og samtidig den første børneanalyse overhovedet.Lille Hans udkom første gang på dansk i 1983. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Siden kvinders fokus på selvværd tog fart med Anne Dicksons Og jeg mener hva’ jeg si’r (1988), har megen populær, men overfladisk assertionstræning udvandet ideen om at være assertiv og udtrykke sig klart. Det handler ikke om at slå fra sig eller udnytte billig taktik, men om at kende sig selv i dybere forstand, så man taler ud fra klart erkendte grænser og følelser – og henvender sig til en ligeværdig person, man vil nå, men ikke manipulere.Det kræver til gengæld mange og gentagne øvelser, der tager udgangspunkt i konkrete situationer og erfaringer. Det gælder i det private liv såvel som på jobbet, og det er sidstnævnte, der er emnet for denne brugsbog om kvinder og selvværd. Det handler på jobbet om at samarbejde, at sige til og fra på den rigtige måde og behandle hinanden som personer, ikke som ting.Gennem en lang række eksempler viser Anne Dickson, hvad der praktisk skal til for at nå dette mål – til gavn for arbejdet og til glæde for den enkelte. Kvinder på job udkom første gang på dansk i 2000. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

”Næste gang du kigger i spejlet, så send dig selv et lille kys – før du begynder påkritikken!”– og 365 andre klare tanker til at begynde dagen med – hele året. Til øget selvværdog øget bevidsthed om egne følelser og eget ansvar.Ord der gror udkom første gang på dansk i 1994. Bogen genudgives nu i HansReitzels Forlags serie Klassikere.

En rimelig kortfattet, koncis og klar beskrivelse af det psykoterapeutiske arbejde med tidligt skadede og psykotiske unge og voksne personer – især skizofrene. Bogen omhandler alle vigtige fænomener i kontakten mellem behandlere og disse svært syge mennesker. Forord af Jette Koch.

At være moderne er at kunne skelne mellem tro og viden, natur og kultur, ting og menneske. Men hvor skal vi placere fænomener som huller i ozonlaget, genmodificerede planter, reagensglasbørn, skovdød og global opvarmning? Er de naturlige eller menneskeskabte? Lokale eller globale? Begge dele? Moderne videnskab har produceret så mange komplekse teknologier og netværk, hvor kultur og natur er vævet ind i hinanden, at det bliver stadig vanskeligere i praksis at opretholde skellene mellem politik, videnskab, teknologi og natur.Vi har aldrig været moderne er en blændende analyse af paradokserne i det moderne, oplyste projekts distinktioner mellem naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, og et forsvar for en tænkning, der er hybrid og kompleks som verden selv.Latours ambitiøse og provokerende bog udkom første gang på fransk i 1991 og regnes i dag for en videnssociologisk klassisker.

Den tyske jurist og statsteoretiker Carl Schmitt (1888-1985) er formentlig 1900-tallets mest omstridte politiske tænker. Hans blakkede ry stammer dels fra hans treårige medlemskab af det tyske nazistparti (1933-1936) og dels fra nogle af hans provokerende teser. Schmitt tog ikke offentligt afstand fra sit midlertidige nazistiske engagement hvilket naturligt nok gjorde ham til en persona non grata i efterkrigstidens Vesttyskland. At Schmitt alligevel har haft indflydelse på 1900-tallets politiske tænkning, skyldes bl.a. at hans tænkning trækker på hele den europæiske (ånds)historie hvilket er med til at give hans refleksioner over stat og politik autoritet. Skriftet Det politiskes begreb betragtes som et af Schmitts hovedværker, og det foreligger nu for første gang i dansk oversættelse. Hans tese er at begreber dannes af bestemte modsætningsforhold; moral bestemmes fx gennem modsætningen god-ond, mens økonomi defineres af modsætningen profit-nonprofit. Det politiskes begreb bygger ifølge Schmitt på modsætningen ven-fjende. Det forhold implicerer flere ting, bl.a. at det politiskes sagområde udgøres af netop denne sondring snarere end af fastlagte, uforanderlige bestanddele. Sondringen eller kriteriet ven-fjende kan hæve sig over alle andre eksisterende kriterier, forstået på den måde at et modsætningsforhold der fx kan karakteriseres som moralsk – altså byggende på sondringen god-ond – kan udvikle sig til et ven-fjende-forhold. Alle konflikter er i den forstand potentielt politiske. Oversat fra tysk efter Der Begriff des Politischen af Lars Bo Larsen og Christian Borch. Den danske udgave er forsynet med et forord af Carl Schmitts ven og tidligere kollega professor Ernst-Wolfgang Böckenförde samt en introduktion til Schmitts œuvre ved Lars Bo Kaspersen, lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Det, vi kalder den kulturelle udvikling og helst ser som rene fremskridt, indebærerimidlertid, at visse erfaringer, udtryk og forståelsesformer enten går tabt eller degenerererog trivialiseres. Det gælder om noget den folkelige latterkultur, der fraantikken til renæssancen kunne dyrke en materielt-kropslig lyst, der både ville livog død, begravelse og fornyelse, men gjorde det i latterens og overdrivelsens regi.Et højdepunkt var de middelalderlige karnevalsfester, hvor alting for en stund blevvendt på hovedet og lod en revolutionær kraft danse sanseligt på bordet, og detstærkeste litterære udtryk for denne kropslige latterkultur blev Rabelais’ vildtvoksendefortælling om Gargantua og Pantagruel fra begyndelsen af 1500-tallet.For at forstå dette univers af mad og lort, druk og sex, lyst og overflod indledte denrussiske litteraturforsker Mikhail Bakhtin (1895-1975) sin store Rabelais-bog fra1940/65 med en grundig og epokegørende redegørelse for den næsten glemte traditionfor det at kunne le dybt og universelt livsbekræftende ved at lade kroppensnedre regioner komme til orde.Karneval og latterkultur udkom første gang på dansk i 2001, og Jørgen Bruhn ogJan Lundquist har skrevet forord. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serieKlassikere.

Da den franske filosof Jean-Paul Sartre (1905-80) i 1943 udgav sit eksistentialistiskehovedværk Væren og Intet, stillede han en nærmere redegørelse for moralfilosofieni udsigt. Selv om han arbejdede alvorligt på projektet 1945-48, måtte hanopgive at give det en endelig form. Vanskelighederne lå i at forene den eksistentielleforestilling om frihed, autonomi og valg med en etik, der var almen og gik forudfor den enkelte eksistens.Efter Sartres død udkom imidlertid de gamle Hæfter til en moral, og nærværendeEtik – hæfter til en moral giver et fyldigt uddrag, der viser Sartres optagethed affrihedsbegrebet og hans forsøg på at udmønte en etik, der ikke byder på vold ogbeherskelse, men åbner for generøsitet og spontan imødekommelse af den anden.Det Gode opstår i mødet med den anden.Etik – hæfter til en moral udkom første gang på dansk i 1995 og Peter Kemp harskrevet forord. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels forlags serie Klassikere.

I Samtaler med Anthony Giddens har Christopher Pierson med stor viden og den gode interviewers sans for at spørge ind til sagens kerne fået en af vor tids væsentligste samfundsteoretikere til at fortælle om og kommentere den udvikling, han rent forskningsmæssigt har gennemgået frem til i dag.Med præcision og klarhed i formuleringen præsenterer Giddens hovedtemaerne og begreberne i sin samfundsteori og redegør samtidig for de sociologiske forfatterskaber, der har betydet noget for hans egen udvikling.Ud over de syv samtaler bringer bogen fire eksemplarer på tidsskrifts- og avisartikler af Giddens samt en introduktion til hans sociologisk skrevet af Martin O'Brien.

Arrogant, brillant, provokerende, oprørende, men aldrig kedelig er nogle af de ord pressen igennem årene har taget i brug, når den har omtalt Klinikkens fødsel. Her foreligger bogen i en oversættelse og med introduktion af Henning Silberbrandt.Foucaults udgangspunkt er den kendsgerning, at medicinen undergår en afgørende forandring i det attende århundrede. For første gang i historien bliver det muligt at beskrive medicinsk viden med den samme præcision, som tidligere kun tilhørte matematikken. Kroppen bliver et objekt, der kan kortlægges. Sygdom bliver genstand for klassifikation. Og lægerne begynder at beskrive fænomener, som i århundreder har befundet sig på tærsklen til det synlige, og det der var muligt at udtrykke.I Klinikkens fødsel giver filosoffen og den intellektuelle historiker et billede af denne dramatiske forandring i den medicinske viden. Michel Foucault viser i hvor høj grad, det vi betragter som ren videnskab også er et produkt af sociale og kulturelle holdninger – i dette tilfælde af den stemning, der herskede under den franske revolution. Hans bog kaster et nyt lys over oprindelsen til vores nuværende opfattelse af sundhed og sygdom, liv og død.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 2000.

Sigmund Freud skabte i 1890’erne en helt ny metode til behandling af neurotiske lidelser: psykoanalysen. Ved en daglig – én time lang – samtale søgte Freud at bevidstgøre sine patienter om sygdommens skjulte årsager og bibringe dem en følelsesmæssig accept af de intime og ofte meget pinlige detaljer, der herved kom for dagen. Freud udgav i alt fem store og et antal mindre sygehistorier.Udover at rumme værdifulde oplysninger om Freuds analytiske og terapeutiske metode, tegner de desuden et bredt kulturhistorisk billede af familielivet, omgangsformerne og forholdet mellem kønnene omkring århundredskiftet. Hver sygehistorie er samtidig en livshistorie, hvor alt fra den økonomiske og sociale position til seksuelle erfaringer og fantasier viser sig at præge personligheden.Doras sygehistorie er en af de fem store sygehistorier. Dora kom i behandling hos Freud som attenårig med en række hysteriske symptomer: nervøs hoste, tab af stemmen, humørsvingninger og en stadigt større umedgørlighed og ufordragelighed i forhold til forældrene. Freud afdækkede hurtigt Doras seksualangst og seksualfortrængning, og som årsager hertil pegede han på Doras barndomsforelskelse i faderen, hendes intime forhold til faderens elskerinde i puberteten og endelig en række seksuelle tilnærmelser fra elskerindens mand.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1984.