Bøger udgivet af Hans Reitzels Forlag

Angst er en almindelig ubehagelig følelse, som alle kender til. Svær angst spiller en central rolle ved mange psykiske lidelser og problemer, herunder de såkaldte angsttilstande, der nogenlunde svarer til det, som tidligere blev kaldt neuroser.    Angsttilstande er den mest udbredte psykiske lidelse, der berører mere end 20 procent af befolkningen over et livsforløb. Selv om der i dag er udviklet virksomme metoder til behandling af angst, såvel psykologiske som medicinske, får mange personer med angsttilstande ikke en passende behandling.  Bogen sammenfatter den foreliggende viden om angst og angsttilstande på en overskuelig måde. Der redegøres for angstens natur og årsager, for de forskellige angsttilstande og for egnede metoder til behandling af angst. Der er særskilte kapitler om medicinsk behandling af angst og om de to mest anvendte psykologiske behandlingsmetoder: psykodynamisk og kognitiv terapi.   Derudover behandles spørgsmålet om valget mellem psykologisk og medicinsk behandling og om metodernes eventuelle kombination. Endelig er der en kort vejledning i diagnosticering af angsttilstande.   Bogen henvender sig først og fremmest til behandlere, som arbejder med angstpatienter, men vil også kunne læses af andre, som interesserer sig for, hvad angst er, hvordan den opstår, og hvad der kan gøres ved den.  Esben Hougaard og Thomas Nielsen er lektorer på Psykologisk Institut i Århus. Raben Rosenberg er overlæge på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

For at kunne løse velfærdsopgaver på den bedst mulige måde er det afgørende at have viden om, hvordan velfærdssamfundet er indrettet, fungerer og er styret. Det er også nødvendigt at have viden om nogle af de dilemmaer og problemstillinger, som beslutningstagere og administratorer er stillet over for. Derudover skal man også have en erkendelse af, hvad der virker bedst for den enkelte borger. I denne bog beskrives og analyseres de mest centrale velfærdsmæssige problemstillinger i det danske samfund. Der inddrages sociologiske, økonomiske og politologiske teorier, der viser, hvilke begreber og data der kan anvendes til at beskrive det danske velfærdssamfund. Målgruppen er især studerende på de sociale højskoler samt en række masteruddannelser, men bogen vil også være anvendelig som en generel introduktion på samfundsvidenskabelige studier samt for professionsbachelorer, der har behov for viden om, hvordan centrale dele af det danske samfund ser ud. Bent Greve, cand.polit., ph.d. og dr.scient.adm., er professor på Roskilde Universitet i samfundsvidenskab med særligt fokus på analyser af velfærdsstater og velfærdssamfund.

Kulturelt indlejrede forestillinger, tabuer, berøringsangst og manglende åbenhed om problemet skygger for, at vi både kan og tør se alkoholproblemer, når vi møder dem i hverdagen. Det gælder også for professionelle i social- og sundhedssystemerne. Misbrugsbehandlingen er siden kommunalreformen placeret i de nye storkommuner. Dette giver mulighed for en mere sammenhængende social indsats fra at alkoholproblemet identificeres, ofte i forbindelse med andre sociale problemer, til at der kan tilbydes behandling/støtte til forandring af misbruget. Alkoholmisbrug og social indsats er en grundbog, som hviler på et helhedssyn på alkoholproblematikken. Helhedssynet indebærer, at socialarbejderen ikke blot undersøger det umiddelbare problem, henvendelsesårsagen, men foretager en bredere afdækning af problemsammenhænge i borgerens familie- og hverdagsliv, og finder de bedste forklarings- og løsningsmodeller på baggrund af forskellige teoretiske forståelser. Mange faktorer og forhold må medtænkes – også borgerens egen opfattelse inddrages.  Alkoholmisbrug og social indsats imødekommer behovet for efteruddannelse af socialrådgiveren i forvaltningen inden for områder som sygedagpenge, kontanthjælp, pensions- og revalidering, handicap, børne- og familieområdet eller på jobcentret, ligesom det gælder pædagoger/socialrådgivere på alle de kommunale dag- og døgntilbud til mange forskellige målgrupper. Den er desuden relevant i undervisningen på de sociale højskoler og pædagogseminarierne. Inger Bruun Hansen og Anne Breumlund er begge lektorer ved Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet, hvor de underviser på Socialrådgiveruddannelsen og på kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde.

Sundhedsantropologien - eller den medicinske antropologi som den også kaldes - beskæftiger sig med sociale og kulturelle aspekter ved sundhed og sygdom. Hvorfor bruger nogle mennesker både antibiotika og shamanisme for at blive raske? Hvad gør den teknologiske udvikling ved vores forestilling om slægtskab og samhørighed? Hvorfor giver det mening for nogle at forklare ulykker med hekseri eller alkoholisme med en dårlig barndom? Hvad er normalt og naturligt, og hvad gør vi for at hjælpe livet på rette vej?I Sundhedens veje undersøger bidragyderne blandt andet sociale relationer og kulturelle værdier, forestillinger om lidelse og velvære, forskellige sundhedspolitikkers konsekvenser og betydningen af de ressourcer, der er tilgængelige for folk, som søger behandling.Bogen giver en indføring i centrale teorier og begreber inden for sundhedsantropologien. Den bygger på både klassiske tekster og nyere dansk forskning, og der trækkes på empiriske eksempler fra hele verden, bl.a. Brasilien, Uganda, USA, Vietnam og Danmark.Sundhedens veje henvender sig til studerende og undervisere inden for antropologi, etnologi og alle grene af sundhedsfagene - sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, læger, jordemødre, tandlæger o.l.

"[...] det er en nydelse at hengive sig til Bourdieus rige tekst"Ole Thyssen, WeekendavisenDen praktiske sans er et helt centralt værk i Bourdieus store produktion. Her beskriver han den afgørende forskel mellem en befolkningsgruppes umiddelbare forståelse af deres verden og den antropologiske forskers blik.”Den praktiske sans” betegner det ubevidste system af handlingsmønstre, præferencer og principper for, hvordan man er i den praktiske virkelighed. Den praktiske sans er forskellig fra kultur til kultur, men vi benytter os alle af den. Denne sans er imidlertid sjældent lig med de samfundsregler, forskeren kan identificere med sit udefrakommende blik. Derfor er det vigtigt, at forskeren er bevidst om sin egen rolle.Bourdieu arbejdede hele tiden med at raffinere sit videnskabelige arbejde. Således er Den praktiske sans (orig. 1980) en gentænkning og nyformulering af de tanker og begreber, han opridser i klassikeren Udkast til en praksisteori (orig. 1972/da. 2005). I begge bøger er udgangspunktet et grundigt feltarbejde i Algeriet, men analyserne og eksemplerne er forskellige. I Den praktiske sans vender Bourdieu desuden tilbage til Béarn i Frankrig, hvor han er vokset op. Her bliver kontrasten mellem hans praktiske sans for sin hjemstavns kultur og det antropologiske forskerblik for alvor blotlagt.

Bogen indeholder kapitler om samfundsstrukturen eller de sociale klasser, med Bourdieus formulering: det sociale rum; om uddannelsessociologien - hos Bourdieu: fordelingen af den kulturelle kapital inden for det sociale rum; om litteratursociologien, som Bourdieu kalder videnskaben om kunstværker; og om solidaritet eller egoisme som baggrund for handlinger.Oversat fra fransk efter Raisons pratique af Henrik Hovmark.

Flygtningeområdet har været i rivende udvikling de seneste årtier, og trods af mange tiltag og fremskridt er det stadig et område præget af usikkerhed. Den sociale indsats over for flygtninge i almindelighed er udfordrende, og når det gælder flygtninge med traumer kræver indsatsen en særlig viden og et psykologisk og behandlingsmæssigt fokus. Denne bog viser, hvordan man med den rette indsats på det rette tidspunkt kan skabe gode resultater i integrationsarbejdet.Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde bygger på Dansk Flygtningehjælps mangeårige erfaringer på området og har fået status af klassiker, siden Grete Svendsen skrev 1. udgave i 2001. Bogen foreligger her i en ajourført og udvidet udgave, der bl.a. som noget nyt sætter fokus på den beskæftigelsesmæssige indsats. Bogen henvender sig til socialrådgivere og sagsbehandlere samt andre faggrupper som pædagoger og sundhedsprofessionelle, der kommer i kontakt med traumatiserede flygtninge.Grete Svendsen er tidligere konsulent i Dansk Flygtningehjælp og har været en af frontfigurerne i etablering af behandling af flygtninge med traumer.Mette Blauenfeldt er socialrådgiver med 15 års praksiserfaring fra flygtningearbejdet i Danmark og er i dag leder af Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp.Sara Priskorn er etnolog og har de sidste 10 år arbejdet i Center for Udsatte Flygtninge med vidensformidling og -udvikling til praktikere om udsatte og traumatiserede flygtninge.

Socialrådgiverens arbejdsliv Portræt af en profession Bogen bygger på en spørgeskemaundersøgelse af 2000 socialrådgiveree suppleret af kvalitative interview med 20 socialrådgivere. Ambitionen er at præsentere et billede af socialrådgiverens arbejdsliv som er genkendeligt, men også overraskende og interessant for faggruppen. Det sociale arbejdes balancegang mellem modsatrettede hensyn og roller beskrives ligesom den ansvarsfølelse og det drive, der kendetegner de udøvende. Forfatterne har valgt at formidle undersøgelsens resultater under 4 dilemmaer: Fortrolig og myndighed Faglige idealer vs. systemrationaler Engagemnt eller distance og Paternalisme eller selvbestemmelse - På baggrund af disse fire dilemmaer fremskrives med mange citater et bredt og nuanceret billede af det spændende, men også hårde og dilemmafyldte arbejde, som socialrådgiverprofessionen er.Hertil kommer at de interviewede rådgivere repræsenterer vigtige falige områder såsom beskæftigelseområdet, arbejdet med flygtninge og med børn. Bogen henvender sig til studerende på de sociale højskoler såvel som til de færdiguddannede. Bo Jacobsen er psykolog og professor, dr. phil. ved Sociologisk Institut, København Universitet, samt Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF). Anders Fisker er Cand.scient.soc. og forskningsassistent ved AKF. Matilde Højbye-Mortensen er phd. ved Institut for statskundskab

Sundhedsbegrebet er langt mere kompliceret, end de fleste umiddelbart forestiller sig. Arbejde med sundhed har tilsvarende mange facetter. For pædagoger er det sundhed som hverdagspraksis, der er udgangspunktet. Sundhed i pædagogisk praksis er opbygget på baggrund af tre forskellige videnskabsteoretiske perspektiver på sundhedsbegrebet: et biologisk/naturvidenskabeligt perspektiv, et socialmedicinsk/samfundsmæssigt perspektiv og et humanistisk perspektiv. Inden for hvert perspektiv udfoldes praksisnære problemstillinger, og der gives eksempler på mulige sundhedspædagogiske overvejelser og tiltag. Bogen er tænkt som en grundbog til sundhedsfag i pædagoguddannelsen, men kan også anbefales til den færdiguddannede pædagog, der ønsker ny viden og inspiration til udvikling af sundhed i pædagogisk praksis.

Vi forelsker os i hinanden som mænd og kvinder, og dog lever vi, når der er gået nogle år, ofte sammen i et mor-søn eller far-datter forhold. Men hvorfor er det så svært at etablere det ligeværdige fællesskab mellem mand og kvinde, som begge dybest set drømmer om? Ifølge parterapeut Finn Korsaa er problemet, at vi som voksne ubevidst gennemspiller de konflikter, som vores forældre havde med hinanden, eller som vi selv havde med vores forældre. Tidens mænd har manglet rollemodeller for, hvordan man udvikler sig fra at være en dreng til at blive en mand, og den moderne mand ender derfor ofte i rollen som Naturens muntre søn – drengen, der ikke er blevet mand! Hvis manden insisterer på at være dreng i sit parforhold, presser han, uden at tænke over det, kvinden ind i rollen som mor. Herved mister hans kone både respekten og begæret i forhold til ham: Respekten, fordi en voksen mand, der agerer som en dreng, er svær at tage alvorlig. Begæret, fordi man ikke har lyst til at gå i seng med sin søn. Finn Korsaa opfordrer den moderne mand til at mande sig op og bryde ud af rollen som naturens muntre søn. Dels for at få et ligeværdigt, kærlighedsfyldt forhold til sin kone, dels for at give sine børn mulighed for et ordentligt kærlighedsliv som voksne. Hvis børn aldrig har fornemmet, at forældrenes ægteskab bygger på begær og respekt – mor ikke bare er mor, men også kvinde, og far ikke bare er far, men også mand – så vil de selv få svært ved at optræde som mand eller kvinde over for deres partner.

Denne bog har fokus på relationen mellem handicappede og det omgivende samfund, men det er primært det omgivende samfund og ikke mindst den offentlige sektor, der er under lup. Bogen er inddelt i tre dele med titlerne: Del: Udstødelses- og integrationsprocesser; Del II: Barrierer og muligheder for brugerinddragelse; Del III: Brugerinddragelse. I del I diskuteres dels de mekanismer i det omgivende samfund, der fører til henholdsvis integration og udstødelse, dels beskrives de strukturelle og lovgivningsmæssige ændringer, der har fundet sted siden særforsorgens udlægning. I del II ses nærmere på de systemmekanismer i de offentlige sektor, der medvirker til negligering af handicappedes verden. Del III beskæftiger sig med metoder til inddragelse af handicappede i udviklingen af den offentlige indsats. Dette skal ses som et konstruktivt bidrag til at integrere handicappedes rationalitet i det offentlige systems udviklingsbestræbelser.

I det sociale arbejde med etniske minoritetsfamilier støder både socialarbejderen og de berørte familier ofte på en række forhindringer. Disse forhindringer kan blandt andet skyldes kulturelle forskelle, forvirring om magtforhold eller identitetsmæssige forsvarsmekanismer og strategier.Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde belyser de felter, hvor problemerne kan opstå. I bogens første del beskriver forfatteren de videnselementer, der er nødvendige for et kvalificeret fagligt arbejde med børn i etniske minoritetsfamilier: kultur, minoriteter, identitet, integration og omsorg. I bogens anden del benyttes casemateriale til at konkretisere de sociale realiteter og afdække de muligheder, socialarbejderen har, både i og uden for hjemmet. Denne tredje reviderede udgave er opdateret i forhold til den seneste lovgivning på området. Deruover er nye forskningsresulteter indarbejdet; særligt i forhold til anbringelse af børn uden for hjemmet.  Bogen henvender sig til socialrådgivere, pædagoger, sundhedspejersker og andre, der beskæftiger sig fagligt med etniske minoritetsfamilier.MARIANNE SKYTTE er socionom, cand.scient.soc fra Aalborg Universitet og fil.dr. ved Lunds Universitet. Hun er ansat som lektor i socialt arbejde på Aalborg Universitet og har stor erfaring med socialt arbejde blandt etniske minoriteter.

Eksistentialisme er en humanisme foreligger nu i en ny udgave. Skriftet udkom første gang i 1946. Oversat fra fransk efter L'existensialisme et un humanisme af Anders Thuborg med forord af Jacob Dahl Rendtorff. 5. udgave indeholder desuden et efterskrift af Arlette Elkaïm-Sartre.

Det moderne menneske er rastløst, ensomt og ofte usikker på sig selv og fremtiden. Vi mangler sammenhængen og trygheden i tilværelsen og løber derfor forvirrede og larmende omkring – til besvær for os selv og vores omgivelser. Vi har tabt det kontinuum i følelses- og erfaringsmæssig forstand, som binder livet sammen, giver sund selvfølelse, åben nysgerrighed og almindeligt livsmod.Men hvor finder vi det tabte ”paradis” igen? I Venezuelas jungle, mener Jean Liedloff, blandt stenalderindianere med en ubrudt forbindelse til menneskets oprindelige natur. Det nødvendige kontinuum ligger i den glidende overgang fra fostertilstand til barn, som ”i favn”-erfaringer giver. Fysisk levende nærvær – på arm, på ryg og i favn – bygger egen selvfølelse og identitet op. Det hele mennesker vokser ud af nære livssammenhænge, hvori man er ønsket og ikke til besvær. Jean Liedloffs fascinerende odyssé til Yequanaerne er ikke romantik for drømmere, men en rejse, det hektiske velfærdsmenneske direkte kan lære noget af.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1989.

EN KLASSIKER INDEN FOR PÆDAGOGISK FORSKNINGSiden 1960’erne er optaget på de højere uddannelser vokset eksplosivt i Danmark og i resten af den vestlige verden. Håbet og forventningen om, at en sådan udvikling ville øge den sociale mobilitet og på sigt bidrage til at udjævne klasseskellene i samfundet, har imidlertid vist sig ikke at blive opfyldt. Mange flere end før får en uddannelse, men der er gået inflation i værdien af titler og grader, så uligheden har blot forskudt sig opad. I Reproduktionen. Bidrag til en teori om undervisningssystemet giver Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron på baggrund af en analyse af det franske uddannelsessystem en teoretisk fremstilling af, hvordan og hvorfor uddannelsessystemet i stedet for at mindske uligheden i samfundet medvirker til at reproducere den. Bogen er en af sociologiens hyppigst citerede tekster og har, siden den udkom på fransk i 1970, inspireret mange forskere og studerende inden for det pædagogiske, samfundsvidenskabelige og kulturpsykologiske område.Pierre Bourdieu (1930-2002) var filosof, antropolog og sociolog. Som forskningsleder på École des Hautes Etudes en Sciences Sociales fra 1964 og professor ved Collège de France fra 1981 gennemførte han en omfattende forskning i især uddannelse og kultur. Han var en meget produktiv forsker og skribent og en af de vigtigste intellektuelle stemmer i den franske og internationale debat. Flere af hans bøger er oversat til dansk. Jean-Claude Passeron (f. 1930) er ligesom Pierre Bourdieu uddannet i filosofi ved Ecole Normale Supérieure. Var Bourdieus samarbejdspartner inden for uddannelsessociologi i perioden 1958-68. Forfatter til adskillige artikler og bøger, heraf en del sammen med Bourdieu.Oversat fra fransk efter La reproduction af Peer F. Bundgård med dansk forord af Kim Esmark. Bogen udgives med støtte fra EU’s Kultur 2000-program.

Hvordan kan man hele tiden lede i de små situationer i hverdagen i bestræbelsen på at udvikle, anerkende, skabe samarbejde og innovation samt undgå at potentielle konflikter vokser og bliver vanskelige at løse?Forfatterne fokuserer på ledelse af mennesker, hvilket indebærer en konstant forholden sig til både irrationelle og rationelle handlinger. Lederens forståelse af de mange små hverdagshændelsers betydning gør det muligt at udøve mere meningsfuld ledelse. Derfor står ledelse af relationer i hverdagen centralt i denne bog.Bogens målgruppe er kurser og efteruddannelse i ledelse med bl.a. narrativt fokus.

Socialrådgivere, sygeplejersker og andre med myndighedsbeføjelser står hver dag overfor at skulle træffe afgørelser om borgeres ret til ydelser og services. Disse afgørelser er underlagt lovgivning som Serviceloven eller lov om aktiv beskæftigelsespolitik, men derudover findes også forskellige instrumenter og metoder, der skal anvendes i forbindelse med disse afgørelser.Denne bog omhandler beslutningstagning i offentlige velfærdsorganisationer og de regler og administrative krav som professionelle er underlagt, når de laver undersøgelser og afgørelser. Beslutningstagning som professionel aktivitet sættes ind i en samfundsteoretisk og organisatorisk kontekst, og den politiske baggrund for procesregler gennemgås.Med udgangspunkt i analyser af tre konkrete beslutningsinstrumenter – Fælles sprog, Dialogguiden og ICS, Integrated Children’s System - eksemplificeres, hvordan instrumenter kan indgå i og påvirke professionelles beslutningstagning. Det eksemplificeres ligeledes, hvilke rammer for skøn og faglig integritet instrumenter kan give.Kan bruges i undervisningen af administrationsbachelorer, socialrådgivere og andre der skal arbejde i kommunale forvaltninger. Derudover kan bogen anvendes i tværfaglige samarbejder på studierne, idet den kan bruges som afsæt for diskussioner om fx forskellen på administrations-, sundheds- og socialfaglighed

Når alvorlig sygdom rammer, får kommunikationen i familien ofte ringe kår. Alle gør sig tanker – frygter det værste og håber det bedste, men både forældre og børn bliver samtidig meget forsigtige med, hvad de siger, for ikke at skabe unødig uro. Hvis børnene ikke spørger, lader vi være med at inddrage dem i alt det alvorlige – vi overlader børnene til selv at forstå, bearbejde og rumme indtryk, følelser og tanker. Hvad børn ikke ved ... har de ondt af beskriver, hvordan forældre og børn kan hjælpes til at bryde tavsheden. På Psykiatrisk afdeling i Silkeborg afsluttede forfatteren omkring år 2000 et banebrydende forsøg med familiesamtaler til de sindslidende patienter og deres børn. Erfaringerne gav hun videre i Hvad børn ikke ved... har de ondt af. Bogen har siden inspireret mange professionelle, og metoden danner nu model for indsatsen i psykiatrien i store dele af Danmark samt i både Norge og Sverige. I denne 2. udgave beskrives, hvordan lægen, pædagogen, sundhedsplejersken, socialråd-giveren eller andre social- og sundhedsarbejdere i familiesamtalen nænsomt kan (gen)skabe en sund kontakt mellem forældre og børn. Endvidere reflekterer forfatteren over mulighederne ved at lade børn og unge mødes i samtalegrupper.  Citat fra forord af Kari Killén: ”Ved hjælp af eksempler fra samtaler med forældre og børn viser forfatteren os, hvordan det er muligt at hjælpe både barnet og forældrene. Hun giver børnene forståelse af forældrenes sygdom og sætter ord på børnenes følelser […] Bogen er en sjælden perle i vor jungle af faglitteratur. Den er enkel uden at forenkle.“  Karen Glistrup (f. 1958) er socialrådgiver og familieterapeut MPF. Hun arbejder aktuelt i Center for Socialfaglig Udvikling, Socialforvaltningen, i Århus Kommune.

Sociale organisationer i en omstillingstid er en grundbog i organisationsteori, der henvender sig til studerende på socialrådgiver- og øvrige social- og sundhedsuddannelser. Med praktiske eksempler hentet fra social- og sundhedssektoren, beskriver bogen organisationsudviklingen og rammerne for det sociale arbejdes praksis. Bogen foreligger her i en nyredigeret og gennemarbejdet 3. udgave, hvor ændringer og justeringer som den nye kommunalreform har ført med sig er indarbejdet i bogen. Organisationsteori og kendskab til forskellige organisationsformer er et vigtigt værktøj i praktisk socialt arbejde. Hvordan en socialforvaltning eller et sygehus er organiseret, og hvilke samarbejdskonstellationer, der er, har en væsentlig indflydelse på, hvordan klienterne eller patienterne bliver betjent, og hvordan medarbejderne trives. Bogen indeholder både klassisk og moderne organisationsteori og praksis, og forfatterne har udvalgt mange praktiske eksempler fra social- og sundhedssektoren. Tina Bømler er lektor ph.d. ved Aalborg Universitet og underviser i organisationsteori på den sociale kandidatuddannelse.

Coaching i organisationer skiller sig ud fra andre coachingbøger på tre områder: 1. En grundig gennemgang af reflekterende tilgange til coaching med rod i den systemiske, socialkonstruktionistiske og narrative teori. 2. Et stort, unikt, erfaringsbaseret materiale fra danske virksomheder og organisationer. 3. En konstruktiv how-to-do-guide med velafprøvede og letanvendelige værktøjer.Målgruppen er akademi- og diplomstuderende, samt virksomheder og konsulenter, der ønsker at arbejde målrettet med strategisk organisationscoaching.

Bogen gennemgår begreberne service management og oplevelsesøkonomi og deres teoretiske udvikling. Fagelementer som service management systemet, parametermix og positionering, segmentering og købsadfærd, samt brancheanalyse med fokus på PEST-analysen behandles gennem bogen. Bogen er rettet mod serviceøkonuddannelsen, men kan benyttes bredt af praktikere og på andre uddannelser.

"God og nyttig håndsrækning til konfliktmægling på arbejspladsen [...] jeg vil anbefale denne bog til alle, der i deres dagligdag omgås mennesker."Heidi Friborg Christophersen, Folkeskolen Konflikter på jobbet er opslidende. Både for dem, der er direkte involverede, og også for kolleger, ledelse, brugere og andre, der berøres af konflikten. Men når arbejdspladsen møder konflikten bevidst og med omhu, kan den svære situation give anledning til indsigt og nyskabelse.Mød konflikten er fuld af praktisk anvendelige metoder til at forstå, foregribe og gribe ind i typiske konflikter på arbejdspladsen. Bogens eksempler er fortrinsvis fra social- og sundhedsområdet, den pædagogiske sektor og undervisningsverdenen, men de praktiske metoder kan anvendes i alle organisationer på alle niveauer på private og offentlige arbejdspladser. Mød konflikten henvender sig til dem, som ønsker at tage hånd om de konflikter, der opstår mellem mennesker på arbejde: den personaleansvarlige leder, team- og gruppelederen, tillids- og sikkerhedsrepræsentanten, supervisoren, konsulenten og kollegaen.

Girafsprog er et kommunikationsredskab, som lærer os at bede om det, vi behøver, uden at træde andre over tæerne. Girafsprog kan bruges af pædagoger som redskab til opbygning af sunde relationer med børn, ved forældresamtaler og til forebyggelse af udbrændthed.

Den primære opgave for pædagoger i daginstitutioner er naturligvis den pædagogiske indsats i forhold til børnene. Men side om side hermed tager den professionelle pædagog sig af en lang række andre ting, der sammen med den pædagogiske kerneydelse udgør hendes faglighed, hendes professionsviden. Denne bog, der henvender sig til såvel pædagogstuderende som allerede uddannede pædagoger, beskriver ”alt det andet”, som pædagogens arbejdsliv også rummer: mødehåndtering, kommunikation med forældrene, den vanskelige samtale, dokumentation, samarbejde med kolleger og andre faggrupper m.v. Herudover giver den gode råd om at være ny i institutionen, pædagogisk skriftlighed, god planlægning og ledelse og om, hvordan man kan forebygge stress og udbrændthed. Bogen kombinerer teori og praksis, men er primært praksisorienteret. Den viser, hvordan man kan handle i forskellige hverdagssituationer og derigennem styrke sin gennemslagskraft som professionel pædagog. Hvert kapitel afsluttes med nogle spørgsmål, som læseren kan reflektere over sammen med medstuderende eller kolleger. Bogen er desuden forsynet med skemaer, planlægningsark og modeller, der kan hjælpe til at skabe overblik i det daglige arbejde.   Anette Hegelund Dalsgaard er uddannet pædagog. Bachelor i pædagogik og psykologi i 2005 og master i professionsuddannelse og -udvikling i 2007.Lotte Mejl er uddannet pædagog. PD i ledelse og organisation i 1999 og master i pædagogisk udviklingsarbejde i 2007. Arbejder i dag som konsulent og underviser i bl.a. assertion, medarbejdersupervision, den vanskelige samtale og MUS.

På grund af den hastige udvikling i moderne psykiatri og dens begreber - især efter indførelsen af WHO's klassifikationssystem ICD-10 i 1994 - har der længe været stærkt brug for en psykiatrisk ordbog. Nu er den kommet. En ordbog, som med sine korte og klare definitioner vil være en hjælp i det daglige arbejde for læger, sygeplejersker, psykologer og socialrådgivere, plejepersonale og sekretærer, læge- og sygeplejestuderende. Også praktiserende læger samt læger og personale på somatiske afdelinger vil kunne finde bogen nyttig. Desuden er den tænkt som en hjælp til dem, det først og fremmest drejer sig om: patienterne og deres pårørende.

De seneste årtier er der sket en udvikling i lovgivningsprocessen og retsanvendelsen i Danmark og den øvrige vestlige verden. Især siden terrorangrebet den 11. september 2001 er der sket opstramninger, så man i dag kan se tegn på, at demokratiske rettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er sat under pres med konsekvenser for den politiske mangfoldighed. Frygtens ret analyserer, hvad der sker, når frygt – for bl.a. terror, finansielle sammenbrud, bandekriminalitet og indvandring – får juridisk og politisk betydning. Dels teoretisk ved at gennemgå frygtens retshistorie fra Machiavelli over Hobbes og til Michel Foucault og Giorgio Agamben i vor egen tid. Dels praktisk ved at sætte fokus på udviklingen de seneste år, hvor antallet af nye love og regler funderet i frygt har nået et hidtil uset niveau. Peter Høilund er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet. Han har tidligere udgivet flere bøger om bl.a. retsfilosofi og offentlig ret og forsker aktuelt i frygt, sikkerhed og undtagelsestilstand.

FOLKESKOLEN SOM KOSMOPOLITISK VÆRKSTED  Verdensborgeren er et gammelt ideal for dannelse og uddannelse. For grækerne var det en rent spekulativ tanke. I dag optræder det i stigende grad som realpolitisk begreb. For markante tænkere som Martha Nussbaum, Jürgen Habermas, Jacques Derrida og ikke mindst Ulrich Beck er verdensborgeren blevet betegnelsen for det menneske, der tager nutidens brændende globale problemer op for at bidrage til løsninger, der kan være til gavn for hele menneskeheden. Den moderne verdensborger er alt andet end verdensfjern! I sin nye bog Verdensborgerensom pædagogisk ideal bruger Peter Kemp begrebet som afsæt for en pædagogik, der gør sig fri af den nationale spændetrøje og åbner sig mod verden. Håbet er at vække elever og lærere til bevidsthed om, at dannelse og uddannelse ikke kan nøjes med at hvile på "danske værdier". Bogen skitserer grundtrækkene i en hermeneutisk inspireret pædagogisk filosofi, der er bevidst om sine kulturelle rødder, men uden at overtage fortidens idealer uændret. Målet er en pædagogisk praksis, der har dannelsen af oplyste medborgere og engagerede verdensborgere som sit højeste ideal.   PETER KEMP, dr. theol. & phil., er professor i filosofi på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler og har gennem en menneskealder markeret sig i aviser, radio og tv som en stærk stemme i samfundsdebatten.

Denne bog fokuserer på, hvordan man kan varetage en funktionel grammatikundervisning i danskfaget på folkeskolens sluttrin.Udgangspunktet er, at grammatikundervisningen skal få eleverne til at opleve det danske sprogs grammatik som en praktisk og anvendelig ressource til at bearbejde tekster med, både når det gælder konkret tekstproduktion og tekstreception. Målet med grammatikundervisningen er at få eleverne til at reflektere over de muligheder, sproget indeholder. På sluttrinnet skal eleverne altså bevæge sig fra at være sprogligt bevidste til at blive sprogligt reflekterende. Bogen giver en række konkrete bud og eksempler på, hvordan en sådan grammatikundervisning kan tage sig ud i praksis, og hvordan man kan fokusere den. Denne praksis er præget af et funktionelt sprogsyn og en genrepædagogisk tilgang. Sproglige refleksioner på sluttrinnet udgør bind 2 i serien Grammatik i dansk. Den kan med fordel læses i forlængelse af seriens bind 1: Bevidste sproglige erfaringer på mellemtrinnet, som rummer en mere grundlæggende introduktion til seriens grammatiksyn og arbejdsværktøjer.

Udvidet Driftsøkonomi er skræddersyet til valgfaget Driftsøkonomi på Markedsføringsøkonomuddannelsen. Tillægget supplerer lærebogen Driftsøkonomi, 2. udgave, 2009 med følgende emner:   aktivitetsbaseret omkostningsfordeling, ABC-costing videregående investering videregående finansiering.   Derudover rummer bogen opgaver til ovenstående kapitler samt tidligere eksamensopgaver i driftsøkonomi på markedsføringsøkonomuddannelsen.

Hvad er en personlighedsforstyrrelse? Hvad er årsagerne til udvikling af personlighedsforstyrrelser, og hvordan behandles de psykoterapeutisk?Borderline personlighedsforstyrrelser rammer især yngre mennesker og er forbundet med betydeligt forringet livskvalitet og menneskelig lidelse, herunder selvskadende adfærd, relationer præget af massive konflikter og øget risiko for selvmord. Carsten René Jørgensen fremlægger en model for moderne relationel forståelse og behandling af svære borderline-personlighedsforstyrrelser.Denne 2. udgave er opdateret med en lang række nye forskningsresultater og er udvidet med afsnit om bl.a. disorganiseret tilknytning, identitetsforstyrrelser og følelsesmæssig dysregulering, borderline og ADHD, personlighedsforstyrrelser hos børn og unge samt udviklingspsykopatalogi.Carsten René Jørgensen er cand.psych., ph.d. og lektor i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Ud over en lang række videnskabelige artikler og lærebogskapitler har han tidligere udgivet to fagbøger Psykologien i senmoderniteten (2002) og Identitet (2008), begge på Hans Reitzels Forlag.