Bøger udgivet af Hakon Holm Publishing
-
- Verdenskrig, Kold krig, Nye trusler
378,95 kr. BORNHOLM I KRIG OG FRED er et flot, gennemillustreret, inspirerende og informationstæt værk på 450 sider.Med fakta og konkrete eksempler får bogens læser serveret tankevækkende perspektiver, dramatiske optrin og pudsige episoder i et veloplagt og ligefremt sprog. Lige fra den tyske besættelse og Bornholms kortvarige status som en del af den blodige østfront, over koldkrigens spionageaktioner på og fra Bornholm, til dagligdagen som bornholmsk soldat både her i Danmark og i Helman i Afghanistan og alt derimellem.Forfatternes intention er via Bornholm at hjælpe læseren til en dybere forståelse for komplekse sammenhænge i dansk sikkerhedspolitik fra før 2. Verdenskrig og frem til 2021, der har såvel national, regional, lokal og også global betydning, og den anden vej rundt at sætte bornholmske forhold ind i en større forståelsesramme.BORNHOLM I KRIG OG FRED har været undervejs siden 2013 og bygger på en særdeles grundig historisk og journalistisk undersøgende metode. Forfatterne fremhæver såvel arkivmateriale som litteratur og andre skriftlige kilder og bringer en snes unikke interviews med personer lige fra tidens ledende ministre til tjenestegørende ved alle værn.
- Bog
- 378,95 kr.
-
293,95 kr. GUITAREN er verdens mest udbredte musikinstrument, men hvorfor blev den det? Her er historien fra de første akustiske guitarer frem til nutidens elektriske og digitale guitarer. Få svarene på, hvorfor antallet af strenge, kassens form og hullets størrelse har ændret sig. Og hvad det betød, da der blev sat strøm til guitaren! Mød de største guitarlegender, læs om Gibson, Fender og skramlede og smukke guitarer på auktion – og få et indblik i kunsten at bygge en guitar, endda bæredygtigt. Tilsat en masse billeder og anekdoter fra guitarens flerstrengede verden.- Denne bog kommer vidt og bredt omkring guitaren fra antikken og op til vore dages rockstjerner. Her får man også det tekniske stof godt formidlet af en guitarbygger, og uden at det bliver alt for langhåret. En fornøjelse at læse for både professionelle og alle andre med interesse i guitarer.Jacob Binzer, guitarist i D-A-D- Bondo har skrevet en bog man bliver klogere af. Sjældent er guitarens historie og de mange forskellige guitartyper fortalt så letlæst og velskrevet. Bogen bør ligge på enhver guitarelskers natbord.Jesper Sivebæk, guitarist, lektor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium- Jeg har aldrig selv gået så meget op i, hvilken guitar jeg spillede på, men min ret ubevidste kærlighed til Gibsons ES 335 er virkelig blevet vagt til live igen gennem det malende sprog som Bondo bruger. Og så har jeg fået endnu større respekt for guitarens historie og det utrolig fascinerede håndværk, der ligger bag guitarbyggeriet. Bogen er en sjælden gave til alle, der har interesse i at komme dybere ind i guitarens univers.Kristian Riis, guitarist i Nephew, Carl Knast og True Nord
- Bog
- 293,95 kr.
-
401,95 kr. Sabber var en original kunstner, som mestrede kunstarten psaligrafi – i folkemunde kaldet papirklip.Med saksen frembragte han fantasifulde, fabulerende og finurlige papirklip af mennesker, dyr og underjordiske trolde. Nogle er decideret smukke. Andre fascinerende i deres detaljerigdom. Få nærmest Storm P.-agtige – tilsat lidt syre. Dybde og mørke finder man også i Sabbers papirklip – og humor. Hvor mange kunstnere finder på en titel som ”Mine Forældre diskuterer Begrebet Syltning uden Sukker”. Det gør Sabber.Sabber (1938-2005) var folkeeje, fortalte eventyr og klippede for mange. Han blev ofte sammenlignet med H.C. Andersen. Sabbers værker var dog langt mere raffinerede, men han oplevede ikke samme anerkendelse for sin kunst. Den kæmpede han for karrieren igennem. En karriere, som startede i Tivoli og som sluttede brat med en ulykke i Polen. Denne bog forsøger at give et nuanceret billede af den unikke kunstner og den meget specielle personlighed, som Sabber var. Dette gennem interviews med kunstnerkolleger, kunder, venner og familie – tilsat over 250 af Sabbers værker.Dertil faglig analyse af kunstneriske værker ved Ejnar Stig Askgaard Ph.d., seniorforsker og museumsinspektør ved H.C. Andersens Hus.
- Bog
- 401,95 kr.
-
314,50 kr. Historiens spøgelser – Bornholm 1940-1946 er en historie- og fotobog, hvor gamle fotos fra krigens tid er blevet smeltet sammen med nye fotos, taget fra præcis samme position. Fortid møder nutid og der opnås en effekt af, at blandt andre tyske og russiske soldater går igen rundt omkring på Bornholm – som historiens spøgelser i byer, ved genkendelige bygninger, ved øens seværdigheder og i naturområder.Bogens mange billeder og illustrationer er suppleret med stedets og begivenhedernes historie i en tid med krig og besættelse. Kortudsnit over de geografiske steder, gør det nemt at lokalisere de enkelte begivenheder.
- Bog
- 314,50 kr.
-
293,95 kr. "Mit Bornholm – 13 personligheder" fortæller er en samling portrætter af markante bornholmere, som har sat deres præg på øen, dens kultur og udvikling igennem deres engagement og virke indenfor mange forskellige områder. Man kommer godt rundt om Bornholm med denne bog. Både geografisk og emnemæssigt, men også i tid.Nogle af de medvirkende har som børn mødt deres oldeforældre, og kan derfor fortælle om hændelser helt tilbage til starten af 1900-tallet. Læseren får derfor også et lille indblik i, hvordan det bornholmske samfund har fungeret og har forandret sig igennem det seneste århundrede.De medvirkende i bogen er:Anders Kofoed, biolog – Bjarke Mogensen, accordionist – Finn Ole Sonne Nielsen, chefarkæolog – Inge Lise Westman, billedkunstner – Ole Hertz, etnolog og biavler – John Anker, havnefoged på Christiansø – Kirsten Sonne Harild, forfatter – Magnus Cort, cykelrytter – Mikkel Marschall, kok og direktør – Niels Jørgen Riis, kgl. operasanger – Pernille Bülow, glaskpuster og forretningskvinde – Søren Hauch-Fausbøll, skuespiller og revydirektør – Winni Grosbøll, tidl. borgmester.
- Bog
- 293,95 kr.
-
288,95 kr. "… vi stod paa operationsstuen dag og nat, og der var næppe tid til at sove eller spise. Gangen var til stadighed fyldt med såredepå bårerne, stønnende, råbende på vand og morfin. Portørerne havde travlt med at bære amputerede lemmer bort. Hvor er dogkrig oprørende forfærdelig".Sådan skrev sygeplejersken Valborg Hjorth hjem til sin familie i Rønne fra Vestfronten i Belgien i 1915. Hun var taget ud i verden for at opleve noget og blive en bedre sygeplejerske. Men det blev langt mere end en praktikperiode. Det blevtil en odyssé fra slagmark til slagmark og rundt i hele Europa i de tumultariske år omkring 1. Verdenskrig. Selv skrev Valborg, at hun følte sig som ”et menneskefnug hvirvlet rundt i Europa”. Men hun var langt fra et viljeløst fnug. Hun var en viljestærk og kompetent ung kvinde, der dels fulgte sit kald som sygeplejerske, dels berigede sit liv med oplevelser, som hun fastholdt i sine breve og sit erindringsmanuskript. Manuskriptet blev ikke udgivet i hendes levetid, men nu foreligger det for første gang sammenhængende i denne bog.Kulturhistoriker og museumsinspektør på Bornholms Museum, Jakob Seerup har skrevet indledning og forklarende afsnit til bogen, som ellers er Valborgs egen tekst. Bogen er rigt illustreret med Valborgs egne billeder fra Tyrkiet, Belgien, Rusland og Estland.Bogen er udgivet af Hakon Holm Publishing i samarbejde med Bornholms Museum.
- Bog
- 288,95 kr.
-
278,95 kr. "Det letter at få det sagt”Ordene tilhører 91-årige Henning Sorth, som var øjenvidne til nedskydningen af en russisk soldat. En likvidering, som skyldtes en desertering, da den sovjetrussiske soldat ikke ville rejse med hjem – og stak af over marken. ”Jeg kan stadigvæk se det for mine øjne”, fortsætter Henning Sorth samtalen.Birgitte Borgen Müller Marcussen har haft samtaler med 70 bornholmske øjenvidner om deres erindringer fra 1945-1946, hvor der var næsten 8.000 russiske soldater på Bornholm. En tid, hvor der var kosakdans og musik på torvet, romantik og byttehandel med ure, cigaretter og cykler – men også en tid med tyverier, overfald og voldtægter, hvorfor russertiden blev et møde på godt og ondt.”Mange var bekymrede over, hvad der dog skulle blive af Bornholm”, fortæller museumsinspektør Jakob Seerup, som i bogen introducerer emnet, omfanget og hylder forfatterens initiativ.”Russertiden var den tavse periode. Både blandt befolkningen, men også i offentligheden, hvilket faktisk kom bag på mig”, siger forfatteren. Med denne bog bliver tavsheden brudt for mange. Her sætter 70 bornholmere ord på russertiden – med deres erindringsglimt.
- Bog
- 278,95 kr.
-
398,95 kr. Inde på øen – ude i naturen. Gennem et helt år har kunstneren Ben Woodhams gået 52 forskellige ture på Bornholm. En rejse ind i hjertelandet gennem skov, sprækkedale, byer og kulturlandskab, hvor skitser, noter og akvareller tilsammen dannede historien om 52 dage i skiftende lys og vejr. Resultatet er en stor indbunden coffee table bog, 300 x 250 mm, med 208 sider i højkvalitets papir. Bogen er rigt illustreret med flere end 200 billeder. Bogen er med både dansk og engelsk tekst.Winni Gråsbøll, direktør i Friluftsrådet og tidligere borgmester på Bornholm, skriver i sit forord:”(…) Ben Woodhams bevæger sig med uret rundt om øen i snirkler ind og ud og rundt. Han iagttager som en opdagelsesrejsende dagens og naturens gang og skildrer det hele; lyset, farverne, bevægelserne, sågar regnens dråber, der flyder ud mellem farverne på papiret.”En opdagelsesrejsende gennem tid og rum” beskriver han det selv. Og vi andre nyder godt af hans rejse, vi bringes helt tæt på naturen, på fuglene, på vejret, der som en med- og modspiller bringer liv ind i landskabet og i billederne. Vi ser det hele, for når man er ude i al slags vejr hele året rundt, er billederne ikke kun smukke skilderier, de er også mørke, dunkle, tågede og våde. Lige som livet og naturen. Man kan næsten mærke kulden, blæsten og regnen på billederne i januar, ligesom sommerens billeder er lette lyse og poetiske.(…)”Og Harriet Mead, president, Society of Wildlife Artists, skriver i sit forord:“I løbet af hver af de 52 projektdage bliver Bens opmærksomhed fanget, når han bevæger sig rundt på øen. Og det er fascinerende at se disse juveler af malerier dukke op, og gennem Bens øjne kunne glædes over den dramatiske udsigt og det nære dyreliv eller blive fascineret af lyset, der falder gennem bladene eller danner mønstre på granitten. Vi lærer om samfund og arealanvendelse: gamle sten, forladte gårde, vindmøller, militærhistorie og moderne landbrug. Hvert maleri er – ofte i sin delikate abstraktion – et vidnesbyrd om hans måde at se på, og hans fantastiske evne til at finde ind til essensen af emnet på en så tilsyneladende let og ubesværet måde…”Bogen er udgivet i samarbejde med NaturBornholm.
- Bog
- 398,95 kr.
-
273,95 kr. Vi er mange, som er dårligt gående, bruger rollator eller kører i kørestol. Vi kan ikke tage vandreskoene på og springe igennem sprækkedale, hoppe over åløb eller kravle på klipperne, men vi kan så meget andet!Denne bog tilbyder 53 ture ud i den bornholmske natur på en let og tilgængelig måde. Ture til vandfald, møller, bauta-sten, helleristninger, templer, fyrtårne, stenbrud, søer og idylliske små havne – og det med specifikke oplysninger om parkering, afstande, terræn, handicaptoilet, samt naturligvis en beskrivelse af selve turens omgivelser og mål.Jeg har selv prøvet alle turene af i min batteridrevne Eloflex kørestol, som er rimeligt terrængående. En el-scooter kan også klare en hel del, mens en ”håndskubbet” kørestol nu og da kan kræve lidt selskab af en hjælper, men det gør jeg opmærksom på ved de enkelte ture.Bornholm har så meget at byde på. Både forår, sommer og efterår. Vinteren byder ofte på lidt snaskede stier, så den springer vi over. Derimod kommer jeg også med forslag til hvor, man kan nyde naturen – og bare være midt i stilheden. Det kan noget! Glem skridttæller og klokken og tag med på opdagelse. Både på gåben, på fire hjul eller – for den sags skyld – med barnevognen.Få tips til 53 ture med planter, fugle og fortid. Mennesker, måne og øens mangfoldighed. Må du, kære læser, få de samme oplevelser som jeg.Jeanne Cordua
- Bog
- 273,95 kr.
-
278,95 kr. Copra-stien, Jættens Bold og ”den rustne ubåd”. Tilflugtsborge, hilse-sten og “Knajla Bajla”. Hvor finder man sådanne underlige og fascinerende steder og ting på Bornholm. Øen med sin særegne historie, folkesagn og myter. Denne bog har 100 gode forslag.Bogen fortæller om både kendte og ukendte seværdigheder på Bornholm og Christiansø. Alle kender Hammershus, men vidste du, at det i virkeligheden var ”de underjordiske”, som byggede borgen – og himmelsengen, som stod i kongeværelset?Der er også historier om vulgære og mærkelige stednavne, og om bornholmske personligheder, som stod bag nogle bemærkelsesværdige gerninger i øens historie. Bogen fortæller om særlige planter, fugle, moser, klipper og grotter. Samt historiske bygninger og borganlæg, gådefulde helleristninger og minder fra øens kultur og industrihistorie.Bogens 100 historier er ledsaget af foto, så læserne bedre kan forestille sig det omtalte sted. Det kan være rundkirken, ruinen, bautastenene, eller stedet bag sagnet og myten. Der er også landkort i bogen, så man kan finde vej til stedet, hvor begivenheden er sket.
- Bog
- 278,95 kr.
-
- en pioner i dansk fiskeri
298,95 kr. Fiskeskipper Ole Basse Mortensen var en pioner inden for bornholmsk og dansk fiskeri. Da fiskerne i 1960'erne bliver presset af mindre fiskekvoter sejler Ole Basse i spidsen for at afprøve laksefiskeriet ud for Norges og Grønlands kyster. Fordrevet af politiske beslutninger vælger han, at satse på rejefiskeri ud for Vest- og Østgrønland, Svalbard og Canada og trawlere bliver større og større. Pionerånden sender også Ole til Sydatlanten, men da et udviklingsprojekt i Indonesien slår fejl, går Ole Basse Mortensen overraskende konkurs. Men han starter blot forfra igen. Ole Basse Mortensen var en ukuelig fisker, som kæmpede for sit erhvervs overlevelse. Han åbnede handelsforbindelsen til det lukkede Sovjet, han holdt møder med både fiskeri- og statsministre og han stod på talerstolen på Christiansborgs Slotsplads og talte om lige ret til havet. Sømilegrænser, kvoter og EF formede fremtiden for fiskerne, men Ole Basse holdt fast i sit motto: Jeg fisker ikke for at leve. Jeg lever for at fiske”
- Bog
- 298,95 kr.
-
298,95 kr. Fiskekvoter og fiskerigrænser er noget, som fanden har skabt. Det er de danske fiskere enige om i 1978. De er også i 1987 enige om, at fiskeriregulering er hul i hovedet. Derudover har fiskerne aldrig været enige om noget som helst andet. Fiskere er et stridbart folkefærd, og denne bog beskriver fiskernes kamp i maj 1978, hvor 400 fiskekuttere blokerer Københavns Havn, mens 300 kuttere blokerer yderligere 21 havne i Danmark. Trods den ulovlige blokade, er sympatien i befolkningen stor. 30-50.000 københavnere tager på søndagsudflugt på Langelinie og hører nysgerrigt fiskerne fortælle om deres hverdag, hvor de bare gerne vil fiske, men ikke må fange noget. De er fanget af dyre lån til redskaber og kuttere, og terminen skal snart betales. Dør fiskeriet, dør lokalområdet, men politikere, som statsminister Anker Jørgensen, vil ikke lade sig presse af denne selvbestaltede aktionsgruppe, men kun forhandle med fiskernes egne organisationer. Dem er fiskerne heller ikke tilfredse med, hvorfor blokaden også får følger i landets fiskeriforeninger i mange år efter. Faktisk helt frem til 1987, hvor der arrangeres endnu en demonstration ved Langelinie. Blokaderne ved Langelinie blev massivt dækket af de danske medier, og denne bog tager udgangspunkt i over 2.500 avisartikler og læserbreve. Tilsat interviews beskrives fiskeriets "gyldne år" i 1970'erne og 1980'erne, men også fiskeriets nedtur. En nedtur, som følge af en forfejlet fiskeripolitik i EF, dårlige forhandlinger med Østersølandene, samt fiskernes stadigt større kuttere – og havbiologernes bekymring for fiskebestandene.
- Bog
- 298,95 kr.
-
178,95 kr. Magasinet Naturen – Indsigt og viden om Danmarks vilde natur.Magasinet Naturen er et naturfagligt magasin dedikeret til at udforske og formidle den seneste forskning inden for dansk naturs flora og fauna, geologi og økologi.Danmark er et land med en rig og varieret vild natur. Vi er omgivet af hav, strande, skove, enge og heder. Her lever et væld af arter, både planter og dyr. Men Danmarks vilde natur er under pres fra klimaforandringer, overudnyttelse og andre trusler. Nye arter tager over med naturændringernes indtog, og andre forsvinder.Magasinet Naturen byder på kompleks viden om Danmarks vilde natur. Formidlet på en engagerende måde med flotte billeder og illustrationer, for at skabe en lærerig og fordybende oplevelse for både naturelskere og eksperter.Indholdet i Magasinet Naturen skrives af landets førende naturskribenter, som vil præsentere dig for den nyeste forskning på området. Vi dækker hele Danmark, og trækker desuden på kompetente lokalredaktører i Jylland og på øerne.Du finder ikke lignende magasiner i Danmark, der har direkte fokus på Danmarks vilde natur!
- Bog
- 178,95 kr.
-
273,95 kr. De fire fra Vestermaries farmor oplever noget mystisk, da hun en mørk efterårsaften skal køre alene hjem igennem Vestermarie plantage. Hun tror hun har mødt spøgelset fra galgebakken. De voksne i familien tror farmoren er ved at blive gammel og har set syner, men børnene beslutter at lade tvivlen komme hende til gode. Aftenen efter går de fire på spøgelsesjagt, men da det går op for dem, ar det ikke er de udøde, de skal være bange for i mørket, så er det allerede for sent.Med efterskrift af den sande historie om mordet i Vestermarie. Bogen er på 112 sider og med illustrationer af Engelke Toklum.Målgruppe:Velegnet til børn og unge på 10-14 år. Eller som højtlæsning for lidt yngre.
- Bog
- 273,95 kr.
-
293,95 kr. "Mit Odense – 12 personligheder fortæller" er en samling portrætter af tolv kendte odenseanere, som har sat deres præg på byen, dens kultur og udvikling igennem deres engagement og virke indenfor politik, erhverv, underholdning, kirke, kunst, historie, turisme, historieformidling, sport og meget mere.De medvirkende i bogen er:Anders W. Bertelsen, redaktør og tidl. byrådsmedlem – Jan og Dorte Milling, hotelejere – Jeanette Varberg, museumsinspektør – Jens Galschiøt, billedhugger – Lise-Lotte Lohmann, skuespiller og sanger – Roland Møller, skuespiller – Sarah Smed, historiker og museumsleder – Thomas Helveg, tidl. fodboldspiller – Thomas Pasfall, kok – Tine Lindhardt, fhv. biskop – Torben Iversen, skuespiller og instruktør.
- Bog
- 293,95 kr.
-
448,95 kr. A Study in Scarlet (Et studie i rødt) er den første historie om mesterdetektiven Sherlock Holmes og hans assistent Dr. Watson. Den udkom i 1887. Denne udgave er illustreret af tegneren Nis Jessen, som boede i Østerlars på Bornholm. Det tog ham over otte år ved tegnebordet og med research i London at få de over 600 håndtegnede illustrationer på plads. For dette arbejde fik han Det Danske Kriminalakademis Specialdiplom 2007 på Krimimessen i Horsens. Denne luksusudgave er indbundet i fuldfarvet lamineret hardcover med en elegant kassette, nummereret fra 1 til 1.000. Bogen er på 160 sider med tekst og 625 håndtegnede illustrationer trykt på kvalitetspapir. En eksklusiv bog i stort format og unik bogudførelse.Bogens handling:Et uhyggeligt mysterium om en død mand med et udtryk af rædsel i ansigtet, der bliver fundet i et forladt hus. Der er blodspor på gulvet og på væggen står et mystisk ord skrevet med blod. Men der er ingen tegn på håndgemæng eller sår på mandens krop. Assisteret af Dr. Watson begynder Sherlock Holmes opklaringen af sagen, der trækker tråde til den anden side af Atlanten.
- Bog
- 448,95 kr.
-
293,95 kr. I vinteren 1362 bliver den sydlige del af Jylland ramt af en flodbølge, som fjerner byen Rungholt fra jordens overflade. 7200 mennesker opsluges af havet. Eneste overlevende er to jomfruer, som ifølge overleveringerne tilbragte natten i kirken i bøn.Pigernes overlevelse bliver af den døende pave Innocens d. 6. tolket som dét mirakel, som alle har ventet på siden det første korstog, hvor de kristne vandt Den Hellige By, Jerusalem, tilbage. Paven udpeger derfor den danske kong Valdemar Atterdag til at stå i spidsen for en hemmelig mission, som bringer både kongen og de to jomfruer på en flerårig rejse gennem Europa efter en række af kirkens relikvier.Undervejs deltager de i bryllupper, kroninger og begravelser - og de jages af andre kristne ordener, muslimske Ottomaner og Mamelukker og flere af de 12 jødiske stammer. Alle har en interesse i pavens – og i kong Valdemar og de to jomfruers hellige og hæsblæsende mission gennem Europa.Kvinder er stort set fraværende i historiebøgerne, men disse historiske begivenheder opleves af de to jomfruer - den assyriske Maria og den egenrådige jyske kvinde Margrete.Romanens titel henviser til Johannes Døberens Åbenbaring, hvor det syvende segl er navnet på den ubønhørlige dommedag, som venter menneskeheden, efter de først har været ramt af en lang række plager som pest, sult og krig. Ganske som i middelalderen og årene omkring 1362.
- Bog
- 293,95 kr.
-
- De fire fra Vestermarie
248,95 kr. Roar har fået lov til at hjælpe Bornholms Museum med en arkæologisk udgravning lidt udenfor byen Vestermarie. En eftermiddag, hvor han har sine tre søskende med, er udgravningen helt øde og forladt. Roar - og Helge, Bjørn og Ingeborg - finder spor efter nogle mærkelige hændelser, og de finder en stor sten med nogle mystiske tegn på. Samme aften bliver museets udgravningshold fundet sovende - i en mystisk koma. De fire søskende forsøger at gå til politiet med deres opdagelser fra dagen før, men de bliver ikke taget seriøst. Med Roar i spidsen beslutter børnene selv at opklare dette mysterium. Hvad er der sket med udgravningsholdet? Hvad betyder de mærkelige tegn på stenen? Og hvorfor foregår det hele her i Vestermarie? Mysteriet trækker tråde langt tilbage til de nordiske guder - og sætter børnene på sporet af en forbandet vikingeskat. Efterskrift om de rigtige skatte fundet ved Vestermarie og området omkring Smørenge. Skrevet af René Laursen, museumsassistent ved Bornholms Museum.
- Bog
- 248,95 kr.
-
- De sidste vidner - Bornholm 1945-1946
228,95 kr. Den 5. april 2021 var det 75 år siden, at de sovjetrussiske soldater forlod Bornholm. I denne bog skildres russernes bombning af Bornholm, deres ophold og de 8000 soldaters afrejse. De sidste øjenvidner - 30 ældre bornholmere - fortæller om deres oplevelser, som spænder vidt. Lige fra dødsangst under bombardementerne til romantiske forhold med soldaterne. Historikerne Bo Lidegaard og Jakob Seerup sætter perspektiv på de begivenheder, som fortsat diskuteres og mærkes på Bornholm i dag.
- E-bog
- 228,95 kr.
-
228,95 kr. En bog om Roskilde by og 10 personligheders tilknytning til domkirken, fjorden og til hinanden. De fortæller om det værste og det bedste ved Roskilde og kommer med deres visioner for byens fremtid. De fortæller om nulevende og afdøde roskildensere, som de beundrer. Sidst, men ikke mindst, fortæller de også om deres karriere og liv, som kun kan afføde stor respekt.De 10 medvirkende er: Anna Skov Hansen, Dan Hacke, ´Fuzzy´, Ib Michael, Jan Lindhardt, Jens Winther, Lis M. Frederiksen, Lise Nørgaard, Lotte Fang-Borup og Uffe Kornerup.»Forhåbentlig vil bogen give dit Roskilde endnu flere nuancer, for byen er så rig på fantastiske historier og personligheder«, forfatter Brian Christensen. Læs mere på www.mitroskilde.dk
- E-bog
- 228,95 kr.
-
228,95 kr. 12 personligheder fortæller om deres liv, karriere og tilknytning til Bornholm.De 12 personligheder er: - Annelise Molin, fhv. borgmester og politiker - Bent Jørgensen, fhv. direktør for Zoologisk Have i København - Birger Rasmussen, politiker og fhv. formand for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening- Inge Lorentzen, præst og formand for Ældrerådet - Kristian Barslund Jensen, fiskeskipper og erhvervsmand - Lars Kærulf Møller, museumsdirektør for Bornholms Kunstmuseum - Lotte Svendsen, filminstruktør - Niels Anker Kofoed, fhv. landbrugsminister og EU-parlamentsmedlem - Ole Bjørn Almeborg, erhvervsmand - Peter Vesth, musiker, sanger og sangskriver - Steffen Brandt, musiker, sanger og sangskriver - Ursula Munch-Petersen, keramiker.De 12 medvirkende er valgt ud, således at bogen kommer bredt omkring det bornholmske samfund og emner som fiskeri, landbrug, turisme, natur, musik, malerkunst, kirke, keramik og politik. Hver især har de 12 personligheder i særdeleshed gjort sig gældende inden for hvert deres felt. Nogle har skabt arbejdspladser på øen, andre har kæmpet politisk, mens kunstnerne har udbredt kendskabet til Bornholm på fornemmeste vis i resten af landet. Derudover har flere af de medvirkende været en del af de begivenheder, som har en central rolle i mange bornholmeres liv og erindring. Eksempelvis bombningen af Rønne og Nexø, fiskeriets op- og nedtur og lukningen af natfærgen.Hver især fortæller de om det bedste og det værste ved Bornholm, de kommer med deres vision for øens fremtid og de beretter om nulevende og afdøde bornholmere, som de respekterer mest. Sidst, men ikke mindst, fortæller de om deres valg og beslutninger, som har sat sit aftryk på dét Bornholm, som vi kender i dag.»Forhåbentlig vil bogen give dit Bornholm endnu flere nuancer, for øen er så rig på fantastiske steder, historier og personligheder«, forfatter Brian Christensen. Læs mere på www.mitbornholm.dk
- E-bog
- 228,95 kr.