De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Gyldendal

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Édouard Louis
    123,95 - 223,95 kr.

    "Historien om mit liv er en lang række af brudte venskaber. På hver etape af mit liv, af dette kapløb med mig selv, har jeg været nødt til at forlade mennesker, jeg har elsket, for at kunne komme endnu længere. Det var ikke en bevidst beslutning fra min side, og heller ikke fra deres: Jeg kæmpede for at forvandle mig selv, og de havde ikke den samme besættelse ..."Den franske forfatter Édouard Louis’ autofiktive roman "Forvandlingens metode" er en fortælling om at bevæge sig fra samfundets absolutte bund til de øverste tinder. Om at flygte fra sin baggrund gennem succes, blive en del af Paris’ økonomiske og sociale elite, om de affærer med ældre rigmænd og adelige det involverer, og den først berusende, siden kvalmende omgang med eliten. Det er en roman om at forvandle alt ved sig selv for at nå sit mål, om sejrene undervejs, men også om de hjerteskærende brud, forvandlingen kræver.

  • - På vej mod en ny samfundsmodel
    af Jon Kvist & Jesper Brask Fischer
    123,95 - 298,95 kr.

    Antallet af private velfærdsløsninger vokser. De seneste 20 år har markant flere danskere valgt privat lønsikring, privatskole til børnene eller en privat sundhedsforsikring til hele familien.Frihed, lighed og privat velfærd stiller skarpt på den private velfærd: Hvor hurtigt vokser de private løsninger? Hvor og hvordan møder danskerne dem i hverdagen, og hvor meget fylder de faktisk? Kommer de rige og raske til at køre på første klasse, mens de fattige og svage efterlades på perronen? Eller kan de nye private tilbud sikre, at flere får bedre og mere velfærd?Bogen fortæller den samlede historie om privat velfærd. Med udgangspunkt i helt nye tal, konkrete eksempler og brugbare modeller diskuterer forfatterne drivkræfterne for privat velfærd på de områder, som står højest på danskernes velfærdsdagsorden: sundhed, arbejdsmarked, pensionistliv og uddannelsesområdet. Dermed er bogen et væsentligt bidrag til debatten om fremtidens velfærd.

  • af Astrid Lindgren
    44,95 - 248,95 kr.

    Thomas Winding læser højt af en elsket børnebog. "Emil fra Lønneberg" bliver læst op i sin helhed.

  • af J. K. Rowling
    1.108,95 kr.

    Nyt eksklusivt bokssætVi fejrer 25-års jubilæet for den første danske udgave af hele verdens mest elskede troldmand Harry Potter med et smukt og eksklusivt bokssæt, der er tilgængeligt i et begrænset oplag.  I 25 år har Harry Potter-universet fortryllet danske læsere i alle aldre og mange er vokset op side om side med Harry, Hermione, Ron og alle de andre. Siden Harry første gang stod på Hogwarts-ekspressen, har verden føltes en lille smule mere magisk, og hvem bedre til at lære os om det godes evige kamp mod det onde end troldmændene, heksene og alle de magiske væsner på Hogwarts?Dette eksklusive jubilæumsbokssæt med alle syv bøger i Harry Potter-serien fejrer vi de første danske udgaver, og det er derfor selvfølgelig Per O. Jørgensens ikoniske illustrationer, der pryder omslagene.

  • af Caspar Eric
    73,95 - 198,95 kr.

    Med "Nye balancer" griber Caspar Eric tilbage til sin tidligere digtsamling Nike, hvor han i 2015 skrev om at være en handicappet krop i verden.I sin nye samling, der bærer genrebetegnelsen 'handicapdigte', italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på og måske også efter et sprog, der kan røre os — med humor, power og et skarpt blik på krydsfeltet mellem det private og det politiske. Og herfra rækkes der ud efter nye fællesskaber.

  • - Når menneskelighed er et arbejde
    af Jacob Birkler
    198,95 kr.

    Omsorg udgør kernen i sygeplejerskens arbejde. Men hvad er omsorg, og hvordan drager sygeplejersken omsorg for patienten? Bogen er skrevet til sygeplejerskestuderende og sygeplejersker, der ønsker at blive klogere på emnet.  Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, udtaler om bogen:"Bogen giver en grundig indføring i forståelsen af omsorg og beskriver, hvordan omsorg får en værdifuld plads i vores sundhedsvæsen for patienternes skyld. [… ] Bogen er samtidig en anerkendelse til alle de sygeplejersker, som hver eneste dag med og mod systemer kæmper for at bringe omsorgen og sygeplejen i spil til gavn for patienterne."Bogen leverer en systematisk beskrivelse af omsorgens værdi og praksis, så det bliver klart for læseren, hvilken plads omsorg bør få i det danske sundhedsvæsen. I alle bogens eksempler refereres til sygeplejerskers professionelle virke, og de sygeplejerskestuderende får på den måde et indblik i fagets kernefelt. Med fokus på sygeplejefaget bliver det beskrevet, hvordan der gennem patientomsorgen udspringer nogle sygeplejefaglige opgaver, som kun sygeplejersker kan varetage. Der er tale om et originalt bidrag til sygeplejefaget, og bogen tilstræber at fungere som referenceværk til forståelse af omsorgens væsen.

  • - Danskernes kolde krig
    af Rasmus Mariager
    115,95 - 328,95 kr.

    I Sjælekampen tager Rasmus Mariager læserne med på en levende rejse igennem de årtier, hvor den kolde krig gennemsyrede danskernes liv. Den kolde krig var en konfrontation mellem to imperier - det totalitære sovjetiske og det liberale amerikanske - og den formede det liv, danskerne levede. Så igennem hele bogen løber spørgsmålet, hvad den kolde krig betød for Danmark og danskerne.Sjælekampens rigt illustrerede fortælling handler om det liv, danskerne levede. Det er fortællingen om kulturkampe og tidsånd, hverdagsliv og velfærdssamfund, fremtidsfrygt, overvågning og retssikkerhed, aktivisme og stedfortræderkonflikter, sikkerhedspolitik og idépolitik.

  • af Ken Follett
    178,95 - 308,95 kr.

    Lysets våben foregår i den lille fiktive by Kingsbridge i slutningen af det 18. århundrede og følger flere familier og mennesker, hvis liv bliver vendt på hovedet af industrialiseringen og alle de nye maskiner og den mekanik, der påvirker erhvervslivet og dagligdagen. Det fører til opgør, strejker, voldelig modstand og tvangsrekruttering til militæret.Den industrielle revolutions stridigheder og brutalitet intensiveres af en 23 år lang krig mellem Storbritannien og Frankrig – en krig, der når sit klimaks i slaget ved Waterloo.Pressen skriver: ”Topklasseunderholdning fra engelsk histories uudtømmelige skatkammer.”– Politiken om Aftentid og morgengry”En detaljerig fortælling om en voldsom tid.”– Femina om Aftentid og morgengry”Formidabel at lade sig opsluge af.”– Kristeligt Dagblad om Aftentid og morgengry

  • af Jakob Martin Strid
    418,95 kr.

    I barakbyen i Ahnstarr City hersker desperationen. Huse bliver ryddet et for et, og den lille Timo er blevet så syg, at der snart ikke er mere håb.Men en gammel myte fortæller om landet Balanka, hvor nogle særlige helbredende Safran-liljer vokser. Måske kan de redde Timo.Anført af katten Spir beslutter dyrene sig for at bygge en kæmpestor bus og drage til Balanka. Det bliver et vildt roadtrip gennem utrolige landskaber, over Nordpolen, ud i stratosfæren og videre til fantastiske lande i et forsøg på at redde lille Timo, dem selv og resten af verden.Den fantastiske bus er en på alle måder kæmpestor fortælling til børn og voksne i alle aldre – om fantasiens, kreativitetens og kunstens forløsende kraft.

  • af Cilla & Rolf Börjlind
    123,95 - 248,95 kr.

    En mand styrter ned fra en bygning midt inde i Stockholm efter brutalt at være blevet jagtet genem byen. Han dør af sine kvæstelser, og det viser sig at være umuligt at identificere ham, så hvem er han? Og ikke mindst, hvem jagtede ham?Olivia Rönning undersøger en sag om en ung mor, som er flygtet fra Ukraine med sin lille søn. Både hun og drengen er blevet bortført under flugten, og det viser sig til Rönnings gru, at et internationalt forgrenet menneskehandler-netværk udnytter og handler de flygtende kvinder. Men hvem sidder i toppen af netværket og trækker i trådene?Hvis Tom Stilton har været indblandet i en rumænsk kvindes spektakulære dødsfald på Filippinerne i 2016, lader han ikke til at være synderligt samvittighedsplaget, men da politiet dukker op for at afhøre ham i sagen, spidser situationen for alvor til. Hvilken rolle spillede Stilton i virkeligheden i kvindens død?Alle tre sager trækker tråde til en luksusyacht, der ligger for anker ud for den franske riviera og til et uvurderligt klenodie, der er sporløst forsvundet – et Fabergéæg, som kaldes Nattens øje."Nattens øje" er ottende bog i bestsellerserien om kriminalassistent Olivia Rönning og tidligere efterforskningsleder Tom Stilton.Serien om det umage par har solgt over en million eksemplarer i Sverige og over 18 millioner på verdensplan.

  • - På tværs af generationer
    af Karen Marie Dehn
    123,95 - 288,95 kr.

    BRODERI er en tryg og inspirerende guide til dig, der vil lære at brodere eller savner inspiration til nye design. Så find nålen frem, og lad dig lede ind i stingenes univers, der er den bedste legeplads til at udtrykke sig kreativt, farverigt og personligt.Igennem generationer har broderiet haft op- og nedture, men tiden kalder på omtanke, på genbrug og på fornyelse – og her er broderiet perfekt, da en lap kan ende som et smukt kunstværk, og et par gamle bukser kan blive som nye. Med denne bog får teknikkerne nyt liv uden at glemme, at broderi er et gammelt håndværk. BRODERI har bidrag fra en 26-årig designer, Mathilde Mortensen, og fra Lis Paludan, der var broderiets grand old lady i 70’erne og 80’erne.Bogens 35 design er broderet på sko, hatte, tasker, bluser, bukser, kasketter og jakker. Du finder opskrifter på alt lige fra et mini-broderi til at lappe huller med til det helt store broderi, så du livet igennem kan brodere fortællinger på dit tøj.Forfatter Karen Marie Dehn har mere end 30 års professionel erfaring med broderi, og hun er en efterspurgt formidler – også på Instagram og YouTube.

  • af Richard Osman
    123,95 - 238,95 kr.

    Vores fire venner i Torsdagsmordklubben slapper af og hygger sig … Men da en af deres gamle venner i antikvitetsbranchen bliver myrdet, er freden forbi.Samtidig forsvinder en mystisk pakke, og så udbryder der kaos. Antallet af forbrydelser og mord begynder at stige, og snart er Torsdagsmordklubben foruroligende tæt på begivenhederne. Klubbens medlemmer står nu over for en kompliceret efterforskning og deres hidtil mest dødbringende modstandere: kunstfalsknere, onlinesvindlere og narkohandlere.Uret tikker … Kan de nå at løse gåden?"Den sidste djævel skal dø" er fjerde selvstændige bind i Richard Osmans skønne krimiserie om Torsdagsmordklubben. Pressen skrev om bøgerne i serien Torsdagsmordklubben:”En guddommeligt vittigt underspillet stil.”***** – Jyllands-Posten”Vittig, rørende og skøn puslespilskrimi.”– Vild med krimi”Lige til at lægge på natbordet”**** – Politiken”Man klukler konstant”**** – Jyllands-Posten”Morsom og underholdende”**** – Bogrummet”Der er så afgjort stof til en herlig Spielbergfilm her!”– Bogblogger.dk”En gribende læseoplevelse”– Sunday Times”En af årets bedste bøger”– Daily Express”En morsom og gribende fortælling”– Daily Telegraph”En af årets herligste romaner”– Daily Mirror

  • af Virginie Despentes
    123,95 - 228,95 kr.

    "Kære fuckhoved" er en roman om at blive udstødt af det samfund, man endelig havde tilkæmpet sig en plads i, om ensomhed, desillusion og misbrug, men også om håbet trods alt, og om et venskab, der spirer frem på trods af at have alle odds imod sig.Rebecca har rundet de 50 år, hun er skuespiller, stadig lige smuk og forførende, men er ved at blive gammel; den rene død for en skuespillerindes karriere. Oscar er forfatter, har skrevet én succesfuld bog og er nu væltet fuldstændig omkuld af en MeToo-skandale. Og så har han svinet Rebecca til offentligt. De to indleder en hadefuld korrespondance, men en fælles relation til Oscars søster åbner op for en uventet ærlig udveksling. De deler deres livshistorier, som begge begyndte i samme forstad til Paris, var præget af fattigdom og hårde kår, og som på en måde endte hver sit sted, hhv. som berømt og feteret skuespillerinde og en fældet hvid mandlig forfatter, MeToo-samfundets absolutte taber. Og alligevel er de overraskende ens: De er begge dybt ensomme, sidder fast i et misbrug, de gerne vil ud af, lever i deres forliste forholds skygger, i den rene desillusion. Indtil venskabet spirer frem og viser dem vejen ud.

  • - Klassikere for børn
    af Astrid Lindgren, Thorbjørn Egner, Jens Sigsgaard, mfl.
    273,95 kr.

    Den ultimative dåbs- eller navngivningsgavebog fuld af nogle af de bedste billedbogsklassikere for børn.Hvad har Karius og Baktus, Cirkeline, Pippi Langstrømpe og Aben Osvald mon til fælles? Jo, det er alle sammen klassiske billedbøger, som er evigt aktuelle og sælgende. Nu er de samlet i én stor flot gavebog, som er oplagt til dåbs- eller navngivningsgave. Sammen med Tornerose, Palle alene i verden, Abel Spendabel og Tommelise udgør de en bred vifte af børnelitteraturens allerbedste billedbøger.

  • af Astrid Lindgren
    68,95 kr.

    Løs sjove, hyggelige opgaver, og kom i julestemning med Astrid Lindgrens kendte og elskede karakterer.Find æbler i farfars stue, løs en snedig julesudoku, og hjælp Lotte gennem snelabyrinten.I midten af bogen er der et fint ark med klistermærker.En oplagt adventsgave.

  • af Naja Marie Aidt
    144,95 - 238,95 kr.

    ”Jeg øver mig i mørke, for jeg er frygtsom. Jeg øver mig i at være i mørket, men jeg øver mig også i at træde ud af mørket.”I en lejlighed i byen bor en 57-årig kvinde. Hendes børn er flyttet hjemmefra, hun bor alene og sover ofte under sofabordet. Hun er ramt af PTSD efter en stærkt traumatisk oplevelse, der trækker andre voldsomme livserfaringer op til overfladen, og hun kommer kun igennem hverdagen med støtte fra sine fire veninder. Hver uge tager hun bussen ud til PTSD-manden, som skal hjælpe hende til at nærme sig det frygtelige, der er sket.ØVELSER I MØRKE er en hård og poetisk roman om kvindeliv. En fortælling om venskab og vold, om at slutte kreds i kærlighed, afmagt og trods, og endelig sige sine sandheder højt. Og om at komme overens med sin historie – på helt egne præmisser.

  • af Kristin Hannah
    144,95 - 238,95 kr.

    I Alaska kan man dø på hundrede måder, men det er ikke altid naturen, der er den farligste …Leni er tretten år, da hendes impulsive far beslutter, at familien skal flytte til Alaska. I vildmarken kan de endelig leve, som de selv vil, være frie og uafhængige. I første omgang lader Alaska til at være svaret på deres bønner. De lange solskinsdage og de lokales sammenhold og generøsitet opvejer familiens manglende forberedelse og svindende ressourcer. Leni begynder at tro på en bedre fremtid for sig selv og sin familie, og følelsen af at høre til vokser, da hun bliver venner med den betænksomme Matthew.Men efterhånden som vinteren nærmer sig, og mørket sænker sig over Alaska, bliver forældrenes i forvejen vanskelige forhold forværret. I deres lille hytte – dækket af sne og indhyllet i atten timers mørke – går den frygtelige sandhed op for Leni og hendes mor: De er alene, og der er ingen, der kan hjælpe dem.Himlen over vildmarken er en smuk og barsk fortælling om jagten på et bedre liv, kærlighed, overlevelse og den rå vildskab, der skjuler sig i både mennesket og naturen.Pressen skrev: ”En rig, overbevisende roman om kærlighed, opofrelse og overlevelse. Lige så episk som det landskab, der beskrives så levende.”– Kate Morton”Episk.”– Washington Post”En kraftpræstation, der vil begejstre alle fans.”– Kirkus”En mægtig og gribende familiefortælling.”– People Magazine”Dragende og fuld af betagende beskrivelser af Alaskas natur.”– The New York Times”Hannah levendegør Alaskas skønhed og farer og tegner et overbevisende portræt af en familie i krise og et samfund i forandring.”– Booklist”En overbevisende og velskrevet familiesaga.”– Publishers Weekly“Fans vil sætte pris på historiens skarpsindighed og den ubrydelige forbindelse mellem mor og barn.”– Library Journal

  • - en indisk legende
    af Hermann Hesse
    148,95 - 198,95 kr.

    Om en from brahmanersøn, der i sin søgen efter sandheden forkaster sine fædres tro. Hans vej går gennem askese, møde med Buddha, kærlighedsoplevelser og et verdsligt liv, før han falder til ro.

  • af Anders Matthesen
    148,95 - 223,95 kr.

    14. juni 2024 venter et gensyn med de skønne karakterer fra Ternet Ninja-universet, når Anders Matthesen afslutter trilogien om den lille, ternede hævnerånd.Børn og voksne får masser af action, sjov, spas, latterfremkaldende dialoger og fede plot-twists. Vi møder igen Aske, Sune, Jørn, Sirene og selvfølgelig T.N. Onkel Stewart, han dukker som altid op de mest usandsynlige steder. Og der er også nye karakterer med. Ligesom Anders Matthesen har overraskelser i ærmet - bl.a. afsløres det, hvem Askes biologiske far er.Animationsfilmen Ternet Ninja 3 får biografpremiere i 2025. Bogen er illustreret af Thorbjørn Christoffersen, der også er medinstruktør på animationsfilmene.

  • af Thorbjørn Egner
    44,95 - 178,95 kr.

    'Vi vil ha' wienerbrød, vi vil ha' wienerbrød!' råber de to små bakterietrolde, som bor i Jens' hule tand. De elsker sukker og søde sager og prøver at få Jens til at glemme tandbørsten. De er nemlig meget bange for den store, stride børste… Thorbjørn Egners klassiker om Karius og Baktus blev første gang udgivet i Danmark i 1958, og bogen har siden været at finde på hylden i børneværelset hos flere generationer.Lydbogen er lystigt indlæst af to af Danmarks mest folkekære skuespillere. Man kan nærmest se Dirch Passer og Ove Sprogø for sig, når de folder sig ud som de små muntre men plagsomme tandtrolde i denne klassiske indlæsning af Karius og Baktus.

  • - En danmarkshistorie i striber 1949 - 2024
    af Dorthe Chakravarty
    115,95 - 348,95 kr.

    Fortællingen om MATAS er et stykke danmarkshistorie i striber og farver om en virksomhed, som danskerne har et nært forhold til. Gennem 75 år har generationer af mænd og kvinder over hele landet handlet og arbejdet i deres lokale, ofte familiedrevne materialhandel. Vi får historien om de berømte striber og den unikke beretning om en virksomhed, der tidligt uddanner kvinder til handel, drift og ledelse. Matas er grundlagt i 1949 af en række foretagsomme materialister - alle mænd. I dag er butikkerne i overvejende grad drevet og ledet af kvinder.Den stribede danmarkshistorie er samtidig et strejftog gennem Matas’ mange varer, der spænder fra citronsyre over high-end-kosmetik og helseprodukter til sexlegetøj. I dag er Matas Danmarks største detailkæde og har en medlemsklub, der tæller mere end 1,8 millioner danskere. Og 99 % af alle danske kvinder har kendskab til kædens varer.Bogen er rigt illustreret med farverige reklamer, plakater, tegninger og fotos fra danmarkshistorien fra 1940'erne og frem til i dag.

  • - Opbyg et stærkt tarmmikrobiom og hold dig rask
    af Oluf Borbye Pedersen & Mette Mølbak
    144,95 - 213,95 kr.

    En stor portion grøntsager, en blender og et tryk. Det er det enkle koncept bag Professorens grønne energigrød, og det kan vise sig at blive en af de bedste investeringer, du kan gøre i din sundhed. Hvorfor bliver du klogere på i denne bog. I Professorens grønne energigrød får du indblik i videnskaben bag dit forunderlige mikrobiom. Du lærer, hvorfor det er afgørende at tilføre dine tarmbakterier den rigtige næring, så de kan give dig den bedste beskyttelse mod sygdom og medvirke til et sundt og energifyldt liv. Du får også en praktisk anvisning til at komme i gang med den grønne energigrød samt hjælp til at få det gjort, selv om du normalt ikke har meget tid om morgenen. Og så finder du 16 energifyldte recepter på den grønne energigrød, der følger de skiftende sæsoner. Det tager kort tid hver dag, men det kan blive en livsforandrende vane.

  • af James Baldwin
    115,95 - 278,95 kr.

    Harlem, New York, i 1970’erne. 19-årige Tish og 22-årige Fonny har kendt hinanden hele livet. De er vokset op i det samme kvarter, har været barndomsvenner og en del af hinandens familier, er blevet forelsket og forlovet med hinanden. Og nu planlægger de deres fremtid sammen, men lykken brister pludseligt, da Fonny bliver anholdt og dømt for en forbrydelse, han ikke har begået. Efter hans fængsling viser det sig, at Tish er gravid, og hun og forældrene må sætte alle kræfter ind for at forsøge at rense Fonnys navn, inden Tish føder deres barn. Hvis Beale Street kunne tale, der udkom i 1974, er en roman om stor kærlighed, der udfordres af omverdenens fordomme. Det er en barsk fortælling om at være sort i 1970'ernes New York og om racismens fatale konsekvenser. Bogen blev filmatiseret i 2018.Romanen udgives for første gang på dansk og udkommer – sammen med Næste gang ilden – 2. august 2024, hvor James Baldwin ville være fyldt 100 år.

  • af Katrine Marie Guldager
    227,95 kr.

    Ny samlet udgave af Katrine Marie Guldagers romantrilogi bestående af Birgithe med TH, Endnu en dag i Guds skaberværk og Jeg hører, hvad du siger. BIRGITHE MED THBirgithe er folkeskolelærer, mor, en uhyggelig dårlig bilist og … rasende. Da hendes mor dør, er det endnu engang hende, der må holde sammen på tingene og stå for at tømme morens hus. Hun planlægger at brænde alle morens ting på et stort bål, men da hun er alene i det tomme hus, er det alligevel ikke så nemt bare at finde tændstikkerne frem. ENDNU EN DAG I GUDS SKABERVÆRKLotte bor alene, hun er socialrådgiver og troede engang, at hun kunne redde verden. Men nu er hun blevet både klogere, forladt af sin kæreste og fyret. Da ekskæresten dør, står Lotte tilbage med hans halvvoksne søn og en masse ubesvarede spørgsmål, som de selv må finde svarene på. JEG HØRER, HVAD DU SIGERMarianne er parterapeut og bruger sin hverdag på at lytte til andre menneskers problemer. Men da hendes voksne søn bliver tvangsindlagt (igen), står hun alene over for et psykiatrisk system, der ikke lytter. Hverken til patienter eller pårørende. Fælles for er Birgithe, Lotte og Marianne er, at de har fået nok! Nok af et velfærdssystem, som ikke griber dem, det påstår at gribe, nok af at smile og nikke og tale folk efter munden, nok af at stå for alting selv – så nu tager de sagen i egen hånd!

  • af Abraham Verghese & Gyldendal Skønlitteratur
    123,95 - 163,95 kr.

  • af Lars Mytting
    144,95 - 298,95 kr.

    TO ADSKILTE KLOKKER, EN MYSTISK DOMMEDAGSPROFETI OG ET SKÆBNESVANGERT FORRÆDERITyskerne invaderer Norge, og Astrid Hekne slutter sig til modstandsbevægelsen. Hun har arvet kampgejsten fra sin bedstemor, der engang forudsagde den unge præst fra Butangens død. Her ved livets afslutning – under en dristig sabotageaktion – finder Kai Schweigaard i Astrid den medsammensvorne, han altid har ledt efter.Skrabenatten er en episk roman om et bygdesamfund og et Norge på vej ind i krig, om slægters gang og forræderi, og en aldrende præst fanget af profetien om sin egen død. En ny generation på Hekne har arvet deres forfædres besættelser og fornemmer, at Heknevævens varsler snart vil gå i opfyldelse, blandt andet profetien om Skrabenatten – dommedagen, som ifølge gammel bygdetro bliver den sidste dag i verden, som vi kender den.

  • af Eva Tind
    144,95 - 219,95 kr.

    Nam Sook blev i 1975 fløjet fra Sydkorea til Danmark sammen med 10 andre børn. I lufthavnen stod hendes adoptivforældre sammen med de andre forældrepar og så deres børn blive født ud af et fly. Nam Sook fik ved ankomsten navnet Eva, og hendes kommende veninde, Min Kim, der også var med på flyet, blev navngivet Gull-Mai. Familierne besøgte hinanden én gang om året, og de to piger blev pennevenner. Da Eva var 12 år, mistede de kontakten, og de genså først hinanden 30 år senere. Da Gull-Mai fortæller om sin voldsomt svære opvækst, bliver Eva ramt af én eneste følelse: Hun må skrive en bog om at vokse op som adopteret i Danmark.Romanen MIN KIM undersøger, hvad der sker med et barn, når det bliver adskilt fra sin familie og sat ind i en ny. Når fortællingen om ens liv pludselig bryder sammen og for evigt ændres. Gennem romanens breve, samtaler og rejser spejles Gull-Mais og Evas opvækst. De to kvinders virkeligheder fletter sig sammen til en fortælling om myters sammenbrud, om slægtskabets betydning og om, hvordan man omskaber sin identitet ved selv at bestemme, hvordan historien fortælles.

  • af Astrid Lindgren
    115,95 - 137,95 kr.

    I den lille by lyste julelysene i alle vinduerne. Juletræerne var pyntet og julegaverne pakket ind. Alle børn var så glade. Nej, ikke rigtigt alle børn. For i et køkken i Vinkelgade sad tre børn helt alene og var kede af det.Sikke et held, at Pippi findes! Hun ved lige præcis, hvordan hun skal redde julen.Teksten her blev trykt første gang med titlen Pippi firar jul i magasinet Julbocken 1949 og genfundet i 2002 i Det Kungliga Bibliotekets arkiv.

  • - Vitello #25
    af Kim Fupz Aakeson & Niels Bo Bojesen
    122,95 kr.

    Vitello er blevet storebror, og de voksne er blevet virkelig irriterende. Alt handler om den baby! Men nu skal mor heldigvis i biffen med to veninder, så Vitello og Gregers kan få sig en drengeaften med cola, pizza og zombiefilm. Hvor svært kan det lige være at passe sådan en baby?

  • af Eckhart Tolle
    168,95 kr.

    Nuets kraft journal indeholder inspirerende citater fra Eckhart Tolles bestseller Nuets kraft og inviterer til daglig refleksion. I denne taknemmelighedsdagbog kan du nedskrive dine tanker på siderne med stiplede linjer eller tegne dagens refleksioner – alt efter dit humør. I Nuets kraft præsenterer Eckhart Tolle et enkelt budskab: at leve i nuet er nøglen til et lykkeligt og oplyst liv. Denne kendte og elskede bog er en fremragende vejledning til alle, der har spurgt sig selv, hvad det egentlig vil sige at leve i nuet, og den har inspireret millioner verden over. Med denne journal kan du fordybe dig i Eckhart Tolles visdom og lade den guide dig i din personlige rejse mod et mere bevidst liv.