De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Gutkind

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Carl Quist-Møller
    128,95 kr.

    Pede er en padde og en rigtig sløv en af slagsen. Da Ræv, Hare, Mus og Grævling arrangerer en tur på biblioteket, sover Pede hele vejen derhen. Vennerne kan til gengæld næsten ikke vente, og da de når frem, styrter de straks afsted. Men ikke Pede. Han er for sløv og lægger sig til at sove, men da han vågner, opdager han, at han er blevet efterladt på biblioteket. Pede er helt alene med en hel masse bøger, som han ikke aner, hvad man bruger til. Er de beregnet til at bygge med? Kan de bruges som hus? Som skjold? Heldigvis er Pede god til at få ideer, og da han pludselig finder på at åbne en bog, sker der magiske ting og sager."Læsepadden Pede" er en humoristisk og hjertevarm billedfortælling for de mindste om fantasi, bøger og venskab, og om at finde læseglæden, når man allermindst venter det.Om forfatteren:Carl Quist-Møller (f. 1964) er forfatter, illustrator, animator og trommeslager. Han er uddannet animator fra Dansk Tegnefilm Kompagni og har senere studeret på Danmarks Designskole. Som 20-årig illustrerede han "Jungledyret Hugo", som hans far Flemming Quist-Møller skrev historierne til. Carl Quist-Møller er bedst kendt fra tv-programmet "Fjernsyn for dig", hvor han fortalte løgnehistorier, så næsen den voksede.

  • af Anne Sofie Hammer
    133,95 - 143,95 kr.

    Den første dag i 4. klasse træder en ny pige ind ad døren. Hun har krøller og overbid, og så hedder hun Mille. Hun bliver bedt om at sætte sig på den ledige plads ved siden af Mille. Og fra da af sker der ting og sager. De to piger hedder nemlig ikke bare det samme, de har også præcis den samme humor. Faktisk behøver de bare at se på hinanden, så bobler latteren ud af dem begge to. Det samme gør de skøre idéer. Idéer der handler om alt lige fra spiselige hundelorte til fjollede videoklip og kapring af tastaturet til lærerens smartboard.Om forfatteren: Anne Sofie Hammer (f. 1972) er cand.mag. i dansk og pædagogik. Hun debuterede i 2009 med ’’Villads fra Valby’’. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm og teater. Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbøgerne ’’Paris Belinda Hansen’’ (2014) og den prisvindende ’’Vi ses, Pellerøv’’ (2017), samt ungdomsromanen ’’Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår’’ (2016). Senest har hun haft stor succes med ’’Bøgerne om Magda’’.

  • af Cecilie Eken
    138,95 - 253,95 kr.

    Mia er flyttet til en ny by med sin mor, lillebror og papfar Jan. Hun har fået nyt hus og ny skole, og hun hader det alt sammen og ønsker sig tilbage til sit gamle liv, hvor hendes far og hunden Matti også var en del af hverdagen. En aften stikker hun af efter et skænderi og gemmer sig i genboens forladte have, der viser sig ikke at være helt forladt. Men det er ikke kun det magiske træ i haven, der vogter over hemmeligheder. Mia har også gjort noget, hun gerne vil skjule."Natblomst" er en historie om ensomhed, tab og venskab og ikke mindst om vores forhold til den natur, vi selv er en del af. Romanen er selvstændig forsættelse af "Sølvblomst", Cecilie Ekens bestseller fra 2002 om drengen Jonas og hans oplevelser med et ganske særligt plantevæsen.Om forfatteren:Cecilie Eken (f. 1970) har siden sin debut i 1993 skrevet eventyrligt og poetisk for børn og unge i mange former: billedbøger, digte, romaner, serier. Hun har modtaget en mængde priser og legater for sit forfatterskab, bl.a. Kulturministeriets børnelitterære pris to gange, Skolebibliotekarernes Børnebogspris og Det Danske Akademis Silas Pris. I 2019 blev hendes roman "Styrke (Karanagalaksen Log I)" nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris. Cecilie Eken er medlem af Det Danske Akademi.

  • af Maria Hesselager
    138,95 - 163,95 kr.

    "Jeg hedder Folkví" er sat i en fri fortolkning af den tidlige vikingetid og bevæger sig mellem psykologiske og mytologiske lag. Det er en fortælling om en grænseløs søskendekærlighed, om tilfældigheder og tegn, og om med al magt at ville fastholde en tid, mens man uvægerligt bliver ældre.Den unge kvinde Folkví og hendes bror Áslakr er vokset op inden for høvdingepladsens beskyttende hegn. De to har altid været tæt fortrolige og spejlet hinanden, så da Áslakr kommer hjem fra sit første overvintrende togt og lader sig forlove med den femtenårige Gerd, overmandes Folkví af en rasende frygt for at skulle stå alene.I romanens hovedspor snubler Folkví sig ulykkeligt og hovedkulds vej gennem sommeren, hvor Áslakr bliver forlovet og skal giftes. Som midaldrende ser Áslakr tilbage på de dramatiske begivenheder i tiden omkring sit bryllup og prøver at begribe, hvad der egentlig skete. Og ved foden af et gammelt træ sidder nornerne og forsøger at holde styr på menneskernes besynderlige liv.Om forfatteren:Maria Hesselager (f. 1984) er uddannet fra Forfatterskolen. Sammen med billedkunstner Mathias Dyhr driver hun Kunstteater, et arbejdsfællesskab for tværdisciplinære kunstneriske produktioner, som senest har lavet udstillingen og forestillingsrækken "Allei Husene" på Holstebro Kunstmuseum (2020).

  • af Sebastian Fitzek
    138,95 - 213,95 kr.

    Martin Schwartz, psykolog i politiet, mistede sin kone og søn for fem år siden. Det skete under en ferie på krydstogtskibet Sultan of the Seas, men ingen kunne fortælle ham, hvad der nøjagtigt skete. Martin har været et vrag lige siden og bedøver sig selv ved at begive sig på rene selvmordsmissioner som hemmelig efterforsker. Midt i en mission modtager han et opkald fra en mærkelig gammel dame, der kalder sig selv thrillerforfatter og har et tip til ham: Han skal ombord på Sultan igen, for så vil han få beviset på, hvad der skete med hans familie. Martin har svoret aldrig at sætte foden på et skib igen – men han kan ikke lade være og følger tippet, da han får at vide, at en pige, der forsvandt på Sultan for flere uger siden, er dukket op igen. Med Martins søns bamse i armene...Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er med afstand Tyskland allermest succesrige thrillerforfatter; hans bøger er solgt i over 13 millioner eksemplarer og oversat til 24 sprog. Fitzek har som første – og eneste – tyske forfatter modtaget The Ripper Award, den store europæiske krimipris, der hidtil primært er gået til nordiske forfattere som Henning Mankell, Håkan Nesser, Jussi Alder-Olsen, m.fl.

  • - Historien om manden bag Apple
    af Walter Isaacson
    138,95 - 173,95 kr.

    Baseret på mere end fyrre interviews med Steve Jobs selv og en lang række samtaler med familie, venner, modstandere, konkurrenter og kolleger har Walter Isaacson skrevet et hudløst og nuanceret portræt af Steve Jobs’ intense og ekstraordinære liv. Biografien giver indblik i det enestående og solide brand, som Jobs har skabt omkring Apple – og ikke mindst sig selv. Walter Isaacson går bag om brandet og skriver ærligt om Steve Jobs’ smittende kreativitet og engagement, men også om hvordan han kæmpede med perfektionisme og et overdrevent behov for kontrol. Det er en fortælling, som både er til inspiration og advarsel, når Walter Isaacson også forholder sig til de omkostninger, det har haft for Steve Jobs at revolutionere tech-industrien med hans kompromisløse tilgang og innovative designs.Om forfatteren:Walter Isaacson (f. 1952) er professor i historie, journalist samt forfatter og er især kendt for at være en af vor tids største biografister med fokus på at portrættere visionære og innovative personligheder, der har sat deres præg på verden.

  • af Caroline Albertine Minor
    138,95 - 163,95 kr.

    En række digte om kærlighed og forelskelser (de lykkelige og de ulykkelige og dem midt imellem). Om hverdagens pletter af eufori og begærets forvandlende kraft. Længslen efter at helliggøre og beskytte sine nærmeste - og sorgen over at det alt for sjældent lykkes. Om besværet ved og fryden over at være en menneskekrop blandt menneskekroppe. Digtsamlingen er skrevet over en årrække i et spændingsfelt mellem pligt og længsel, forældreskabets opretholdende ritualer og begærets løfte om (midlertidig) udslettelse. Om forfatteren:Caroline Albertine Minor (f. 1988) opnåede et internationalt gennembrud med novellesamlingen "Velsignelser" (2017), der blev tildelt adskillige priser og nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. I 2020 udkom romanen "Hummerens skjold", der, ligesom "Velsignelser", er solgt til udgivelse i en række lande.

  • af Abdulrazak Gurnah
    138,95 - 198,95 kr.

    En sen aften i november ankommer 65-årige Saleh Omar til London fra Zanzibar. Han har nogle få personlige ejendele med sig, blandt andet et lille mahogniskrin med røgelse. Engang havde han en møbelbutik, et hus og en familie, men nu er han asylansøger fra paradis og har kun sin tavshed som beskyttelse.Latif Mahmud lever et stille liv, alene i sin lejlighed i London. For længe siden forlod også han Zanzibar. Da Saleh og Latif mødes i en engelsk kystby, udfolder en gammel historie sig – en historie om kærlighed og svigt, og om mennesker som forsøger at finde fodfæste i en urolig tid.Om forfatteren:Abdulrazak Gurnah (f. 1948) blev i 2021 tildelt Nobelprisen i litteratur. Han har skrevet ti romaner, hvoraf "Paradis" (da. 2022) og "Ved havet" blev nomineret til Bookerprisen. Gurnah er født på Zanzibar og emigrerede til Storbritannien som 20-årig.

  • af Deepti Kapoor
    174,95 - 258,95 kr.

    En tidlig morgen i New Dehli rammer en Mercedes kantstenen i høj fart, og på et splitsekund er fem uskyldige mennesker døde. Bilen tilhører en stenrig mand, og da støvet efter ulykken har lagt sig, er han forsvundet. Tilbage står Ajay, en chokeret tjener.Lasternes tid er en stor episk fortælling, hvor handlingen er drevet frem af den rigdom, korruption og vold, der kendetegner den berygtede indiske Wadia-familie - elsket af nogle, foragtet af andre og frygtet af alle.Vi er i Indien, hvor penge, overflod og magt betyder alt, og familiebånd er lige så kvælende, som de er beskyttende.Om forfatteren:Deepti Kapoor er født i Moradabad, Uttar Pradesh, og voksede op i Bombay, Bahrain og Dehradun. I 1997 begyndte hun at studere journalistik ved Universitetet i Delhi og tog derefter en master i socialpsykologi. Hun bor i Goa. Lasternes tid er hendes anden roman.

  • af Anne Sofie Hammer
    131,95 - 143,95 kr.

    De to fisogballademagere og grinebidere Mille og Mille har travlt op til jul. For julen er ikke bare hjerternes tid - den er absolut også drillenissernes tid! Og hvem er bedre drillenisser end de to piger med det samme navn og den samme skøre humor? De beslutter sig i hvert fald for at være nissevenner for lidt flere end bare den klassekammerat, de har trukket ovre i skolen.Om forfatteren:Anne Sofie Hammer (f.1972) er cand. mag. i dansk og pædagogik. Hun debuterede i 2009 med Villads fra Valby. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm og teater. Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbøgerne Paris Belinda Hansen (2014) og den prisvindende Vi ses, Pellerøv (2017), samt ungdomsromanen Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår (2016). Senest har hun haft stor succes med Bøgerne om Magda.Sofie Lind Mesterton (f. 1991) har en kandidat fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Design og driver til dagligt virksomheden Tiny Tales. Her arbejder hun som illustrator og animator og skaber engagerende visuel storytelling til blandt andre virksomheder og forlag. I 2018 modtog hun et legat fra Statens Kunstfond under kategorien 'Unge talenter'. Hun har desuden arbejdet for DR Ung, DR Ultra, DR Ramasjang og A. Film, og hun har skabt illustrationerne til TV2’s julekalender 2021, Kometernes jul.

  • af Anne Sofie Hammer
    138,95 - 143,95 kr.

    Solen bager ned på Mille og Mille, og det kan være svært at få idéer i den varme. Heldigvis træder en ny vikar ind i klassen – og det er noget, der kan få pigernes sommersløve hjerner op i omdrejninger igen! For de er jo nødt til at tjekke, om sådan en vikar kan tåle lidt fis.Samtidig går det op for de to piger, at sommerferie ikke kun betyder fri for skole, det betyder også, at de skal holde ferie i hvert sit land! Det går jo ikke, men heldigvis udtænker Mille og Mille en genial plan, som involverer Milles storebror og hans kæreste, hunden Molly, en burger, en kikkert, et sjippetov og en telefon. Om forfatteren:Anne Sofie Hammer (f. 1972, København) er cand.mag. i dansk og pædagogik. Hun debuterede i 2009 med ’’Villads fra Valby’’. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm og teater.Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbøgerne ’’Paris Belinda Hansen’’ (2014) og den prisvindende ’’Vi ses, Pellerøv’’ (2017). Senest har hun haft succes med ’’Bøgerne om Magda’’ (2017 – 2020) og ’’Jeg tæller mine skridt’’ (2020).Sofie Lind Mesterton (f. 1991) har en kandidat fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Design og driver til dagligt virksomheden Tiny Tales. Her arbejder hun som illustrator og animator og skaber engagerende visuel storytelling til blandt andre virksomheder og forlag.I 2018 modtog hun et legat fra Statens Kunstfond under kategorien 'Unge talenter'. Hun har desuden arbejdet for DR Ung, DR Ultra, DR Ramasjang og A. Film, og hun har skabt illustrationerne til TV2’s julekalender 2021, ’’Kometernes jul’’.

  • af Jennifer Lynn Barnes
    138,95 - 198,95 kr.

    Alting ændrer sig for Avery Grambs, da milliardæren Tobias Hawthorne dør og efterlader hele sin formue til hende. Det mystiske er blot, at Avery aldrig har hørt om Hawthorne og ikke aner, hvem han er. Betingelsen for at få de mange penge er, at Avery flytter ind i milliardærens hjem, det prægtige Hawthorne House. Her bor også Hawthornes fire børnebørn, som naturligvis havde forventet, at arven ville tilfalde dem. Præcis som Avery aldrig har hørt om Hawthorne, har hans familie aldrig hørt om hende, og dermed starter det gådefulde spil i et hus fyldt med hemmeligheder og med døden som indsats.’’The Inheritance Games’’ er det første bind i trilogien om Avery og arven efter den mystiske Tobias Hawthorne. Serien er i gang med at blive filmatiseret. Serien er kendt fra TikTok, hvor bøgerne er blandt de mest hypede på BookTok.Om forfatteren:Jennifer Lynn Barnes (f. 1984) udkom med sin første roman som 19-årig og har siden skrevet en række anmelderroste romaner for unge. Barnes er professor ved University of Oklahoma og én af verdens førende eksperter i psykologien og den kognitive videnskab bag fandom og fiktion. Både ’’The Inheritance Games’’ og ’’The Hawthornes Legacy’’ strøg direkte ind på New York Times’ bestsellerliste og blev nomineret til Goodreads Choice Awards.

  • af David Sundin
    128,95 kr.

    Her kommer en bog, der gør endnu flere krumspring end nogen anden bog for ikke at blive læst. Den bider og snyder, den tvinger læseren til at hviske og råbe og opføre sig åndssvagt, til selv at digte og endda sige pæne ting til folk. Det bliver hårdt, men det vil være det hele værd!Efterfølgeren til David Sundins kæmpesucces, "Bogen der ikke ville læses", er selvfølgelig en bog, der VIRKELIG ikke vil læses. En imponerende blanding af fjolleri og genialitet, der er en hyldest til ordet, bogen og fælleslæsningen.Om forfatteren:David Sundin (f. 1976, Väderstad) er en svensk standupper, forfatter, skuespiller og TV-vært. Han debuterede i 2020 med "Bogen der ikke ville læses", en børnebog der gør alt, hvad den kan for at få læseren til at lægge bogen fra sig, men som alligevel blev årets bedst sælgende børnebog i Sverige i 2020 med et salg på mere end 80.000 eksemplarer i løbet af få måneder. Den er nu solgt til 24 lande, mens lydbogsdelen af Sundins gakkede og geniale univers, Lydbogen der ikke ville slutte, blev nomineret til årets lydbog til børn ved Storytel Awards i Sverige.

  • af Gunnhild Øyehaug
    138,95 - 213,95 kr.

    Hvad sker der, når man plukker onde blomster? Hvad skal man sige i sin åbningstale, når ens fine, nye museum er sunket i jorden? Og hvad stiller man op, når man har glædet sig til at opleve Dovers hvide klipper, men er forhindret af sin egen død? Det er den slags spørgsmål, personerne tumler med i Gunnhild Øyehaugs noveller. Den norske forfatter er internationalt anerkendt for sine korte tekster, hvor perspektivskift og overraskende udviklinger lurer i hver eneste sætning. ”Onde blomster” indeholder 25 noveller, der både læner sig op ad genrens konventioner og bryder alle dens regler. Med vanlig sans for sammenstødet mellem det, der er normalt, og det, der normalt er umuligt, skriver Øyehaug om kærlighed, død, forvandling og ål.Om forfatteren: Gunnhild Øyehaug (f. 1975) er forfatter og underviser ved skrivekunstakademiet i Bergen. Hun debuterede i 1998 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og noveller. Hun slog igennem med den anmelderroste roman "Vente, blinke" (da. 2010), som vandt Sultprisen i Norge og blev nomineret til den amerikanske National Book Award. Hendes bøger er oversat til engelsk, tysk, hollandsk og svensk.

  • af Lotte Kaa Andersen
    153,95 - 163,95 kr.

    Lotte Kaa Andersen er nu klar med sin helt nye biografiske roman ‘Den inderste kerne’. En fascinerende fortælling om Danmarks ukendte verdensstjerne, matematikeren og jordskælvseksperten Inge Lehmann, som blev den første kvindelige seismolog under sin levetid fra 1888-1993. Hun måtte stå over for vanskelige udfordringer i kampen om at bevise sit værd i det danske forskningsbaseret miljø, som i den grad blev styret af de mandlige ansatte. Dette skulle dog ikke sætte en stopper for Inge Lehmanns særlige egenskaber, hvorfor hun blev inviteret til USA, hvor hendes store viden for alvor fik en vigtig betydning under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb i 1950’erne. En levende fortælling om en skrøbelig og højt begavet kvinde, som med sin særlige viljestyrke kæmper med sig selv, sine omgivelser og de forventninger, familien og samfundet har til hende. Et portræt om de svære udfordringer et menneske kan stå over for, og for Inge Lehmanns vedkommende først blev anerkendt for hendes hårde arbejde sent i hendes liv. ‘Den inderste kerne’ er en skæbnefortælling om videnskab og lidenskab, som skildrer de historiske øjeblikke fra det 20. århundrede. 

  • - et år der går
    af Line Jensen
    133,95 kr.

    Årets fineste vægkalender er illustreret og designet af Line Jensen, der indfanger årets gang med sin finurlige poesi og humor. Kalenderen er forsynet med et sticker-ark med statements og små illustrationer til at markere vigtige begivenheder.Kalenderen måler 31,5 cm i bredden og 48 cm i højden, når den er foldet ud.Om forfatteren:Line Jensen er kunstner og forfatter og kvinden bag den populære instagramprofil @linejensen_illu. Hun har bl.a. udgivet de to grafiske romaner om sit liv, Hver dag starter det forfra og Det store regnestykke og venskabsbogen Min fine ven. Line bor på Møn med mand og døtre.

  • af Carl Frode Tiller
    152,95 - 238,95 kr.

    Trond ved ikke længere, hvem han er. Han voksede op i Namdalen i 1970'erne i en typisk arbejderklassefamilie. Hans far arbejdede på et savværk og var en trofast NKP-tilhænger, mens hans mor arbejdede som sygehjælper og var frafalden fra bedehusmiljøet. Trond havde højere ambitioner, han ville studere, og med tiden fik han et trygt middelklasseliv. Han fik alle de muligheder, han kunne. Men nu har han mistet grebet. Han har mistet sit job, er blevet skilt fra sin kone og forstår ikke sine døtre."Arbejderhjerte" er en roman om en mand, som midtvejs i livet begynder at foragte det, han har opnået. Den handler om, hvordan Norge har ændret sig i løbet af de sidste 50 år, og om et socialdemokrati, der truer med at gå i opløsning.Om forfatteren:Carl Frode Tiller (f. 1970) er en af norsk litteraturs stærkeste stemmer. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog, og han har modtaget adskillige priser, bl.a. Kritikerprisen og Brageprisen, samt været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Foruden den anmelderroste Indkredsning-trilogi er "Flugt" udkommet på dansk i 2023.

  • - The Inheritance Games 5
    af Jennifer Lynn Barnes
    198,95 kr.

    Flere gåder, mysterier, farer, romantik og overdådig rigdom fra bestseller-forfatteren bag BookTok-fænomenet The Inheritance Games. Den unge milliadær, Avery Grambs, afholder en årlig konkurrence med en pengepræmie, der er stor nok til at ændre vinderens liv. I år uddeles der syv eksklusive guldbilletter. Nogle spillere er med alene for pengenes skyld, andre for magten. Nogle har helt andre mål. Men hver og en har hemmeligheder og skjulte agendaer. Midt i det hele står Grayson Hawthorne, som har en vigtig rolle i årets spil. Men som spændingen stiger, og deltagerne presses til det yderste både fysisk og mentalt, står det hurtigt klart, at ikke alle har tænkt sig at følge spillets regler... The Inheritance Games-serien har solgt flere millioner på verdensplan og er solgt til filmatisering. Om forfatteren: Jennifer Lynn Barnes (f. 1984) udkom med sin første roman som 19-årig og har siden skrevet en række anmelderroste romaner for unge. Barnes var indtil for nylig professor ved University of Oklahoma og er én af verdens førende eksperter i psykologien og den kognitive videnskab bag fandom og fiktion.

  • af Anne Sofie Hammer
    131,95 - 143,95 kr.

    Mille og Mille skal på lejrskole. De har glædet sig helt vildt, især fordi deres yndlings-vikar, Klasse-Lasse, skal med, og han elsker jo fis og ballade lige så meget, som de gør. Desværre viser det sig, at deres natur/teknologi-lærer, Britta, er helt umulig at få til at grine – selvom de to veninder ellers gør ALT, hvad de kan.Da Mille og Mille en dag ser nogle mærkelige dyr med giraf-agtig hals og bamsehoveder ude i skoven, tror alle, at det er endnu en prank. I hvert fald lige indtil en vred bondemand dukker op og beskylder 5. b. for at have lukket hans dyr ud af indhegningen. Klassen må hjælpe med at fange dyrene ind igen – og Mille og Mille har selvfølgelig en plan.Om forfatteren: Anne Sofie Hammer (f. 1972) er cand.mag. i dansk og pædagogik. Hun debuterede i 2009 med ’’Villads fra Valby’’. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm og teater. Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbøgerne ’’Paris Belinda Hansen’’ (2014) og den prisvindende ’’Vi ses, Pellerøv’’ (2017), samt ungdomsromanen ’’Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår’’ (2016). Senest har hun haft stor succes med ’’Bøgerne om Magda’’.

  • af Daniel Dalgaard
    138,95 - 198,95 kr.

    En familie på fire er på en længere ferie til De Kanariske Øer. Børnene er et og fem, to små halvkloner af deres forældre, som er midt i trediverne og ikke har sovet i et halvt år. Turen går over et all inclusive-hotel, dyreparker, golde velhaverområder og ender i en grotte hugget direkte ind i de vulkanske klipper. I det fremmede træder familiens dynamikker frem, udfolder sig og spejles i mødet med andre familier. For fortælleren bliver det en anledning til at reflektere over sin egen opvækst, og det som gjorde det vanskeligt for ham at blive den far, han gerne vil være. Om forfatteren:Daniel Dalgaard, f. 1987, er uddannet fra forfatterskolen og Århus Universitet. Han har udgivet digtsamlingerne "Vi er ikke konger" (2013) og "Spejlkamel" (2015). I 2021 udkom den anmelderroste roman "Sfinx".

  • af Babak Vakili
    131,95 - 143,95 kr.

    Selvom Anas Hashim aka YOUNG MORDER har leveret brandvarme vers på scenen med sit største idol, M:ALI, er det, som om at han ikke rigtig får den respekt, han fortjener. Clarissa, hans livs udkårne, er desværre stadig kæreste med en anden, og hans bedste ven, Yaqub er begyndt at opføre sig mærkeligt. Og lige som det hele ikke kan blive meget værre, insisterer hans mor på, at han skal finde sig et fritidsjob. Hele verden synes at være imod Anas, og han står alene i kampen for igen at lægge iskolde bars med M:ALI og give forræderne fjæs. Om forfatteren:Babak Vakili er uddannet cand. scient. pol og har rappet i mange år under aliasserne Vakili og bobby shams. Arbejder i dag som manuskriptforfatter og podcastdokumentarist og står bag de prisbelønnede DR-produktioner Fredløs og Generationen. Debuterede som forfatter med "Første gang jeg bliver afvist" (2023).

  • af Ali Hazelwood
    139,95 - 143,95 kr.

    Elsie er teoretiker. Hun kender alt til fysikkens love om tiltrækning og har helt afskrevet det med kærlighed. Teoretisk set er det jo dømt til at fejle! Det samme er hendes forestående møde med Jack Smith: Arrogant (og irriterende lækker) professor i eksperimentalfysik – og notorisk kendt for at underminere enhver teoretiker. Nu står han mellem Elsie og drømmejobbet på MIT. Normalt er Elsie ekspert i at please andre, men hun er klar på at erklære akademisk krig og forbereder sig på det uundgåelige sammenstød. Det viser sig bare, at Jack er umulig at aflæse, og derfor er det også umuligt at regne ud, hvilken version af Elsie, han vil have. Hun kan ikke fake sig igennem deres møder, men vil det virkelig være nok for Jack, hvis hun bare er … sig selv?Om forfatteren:Ali Hazelwood er oprindeligt fra Italien, men har boet i både Tyskland og Japan, før hun flyttede til USA for at tage sin ph.d. Hun er professor i neurovidenskab og har udgivet bunkevis af manuskripter – som indtil for nyligt var videnskabelige artikler om hjerneforskning, helt uden fake dating!

  • af Lars Daneskov
    138,95 - 148,95 kr.

    Antons mor er ved at få rynker, og rynker er bare noget af det værste og det farligste for damer overhovedet. Derfor må Anton lave en plan sammen med sin bedste ven Molly, så mor for alt i verden ikke bliver gammel. Det kræver bare et par agurkebriller, en hat af blomkål, et egyptisk kakaobad, armen fra en statue hos cremekongen Flottenheimer og ikke mindst tørresnoren med alle lommetørklæderne hjemme fra verdens mest forkølede mand – inden alting ender helt galt …Om forfatteren:Lars Daneskov (f. 1963) er journalist og forfatter og har siden 1989 udgivet godt 30 bøger i forskellige genrer. Mest kendt er højtlæsningsserierne om Otto, Stenfjæs og Anton & Molly, hvor den første bog ''Tro, håb og gorgonzola'' i 2013 modtog BMF-prisen som årets børnebog. Derudover er han forfatter til ''Pissemyre'' (2020), ''Maskernes Hus'' (2021) og ''Mor har en baby inde i maven'' (2012) som også er solgt til Rusland, Kina og Tyskland.

  • af Jennifer Lynn Barnes
    138,95 - 198,95 kr.

    ’’The Hawthorne Legacy’’ fortsætter, hvor ’’The Inheritance Games’’ slap. Avery skal bo i Hawthorne House i et helt år for at opfylde testamentets krav, og gåde for gåde bliver hun trukket dybere ind i familiens hemmeligheder. Avery ved, at hun ikke er beslægtet med Tobias Hawthorne, men hun indser efterhånden, at der alligevel findes en dybere forbindelse mellem hende selv og familien, end hun havde troet. Snart befinder Avery sig endnu en gang midt i et farligt spil, hvor intet er, som det ser ud. Det er umuligt at vide, hvem der er venner, og hvem der er dødsensfarlige fjender. ’’The Hawthorne Legacy’’ er andet bind i trilogien om Avery og arven efter den mystiske Tobias Hawthorne. Serien er ved at blive filmatiseret, og bøgerne er blandt de mest hypede på BookTok.Om forfatteren:Jennifer Lynn Barnes (f. 1984) udkom med sin første roman som 19-årig og har siden skrevet en række anmelderroste romaner for unge. Barnes er professor ved University of Oklahoma og én af verdens førende eksperter i psykologien og den kognitive videnskab bag fandom og fiktion. Både ’’The Inheritance Games’’ og ’’The Hawthornes Legacy’’ strøg direkte ind på New York Times’ bestsellerliste og blev nomineret til Goodreads Choice Awards.

  • af Anne Sofie Hammer
    138,95 - 143,95 kr.

    Mille og Mille - de to veninder med samme fornavn og samme humor - har nok at gøre. Der er Jonas og hans kæreste Luna, som skal drilles. Der er hunden Basse, der skal lære at ligge død. Og der er et badeværelse, der skal fyldes med balloner, så Milles mor bliver nødt til at tisse i haven. Så da Milles mor skal til London med sit arbejde, og Mille skal passes af sin mormor, er det lidt af et chok. For ikke alene er Milles mormor en dame med guldsmykker og lyserøde negle. Hun er også en dame med mange regler.Veninderne ser kun en udvej: De er nødt til at lave fis med Milles mormor! For er det egentlig så vigtigt, om sæben dufter af roser eller af tomater? Om man spiser gulerødder eller chips? Og hvad laver Milles mormor egentlig, når hun forsvinder over i parken i sine højhælede sko?Om forfatteren:Anne Sofie Hammer (f.1972) er cand. mag. i dansk og pædagogik. Hun debuterede i 2009 med ’’Villads fra Valby’’. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm og teater. Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbøgerne ’’Paris Belinda Hansen’’ (2014) og den prisvindende ’’Vi ses, Pellerøv’’ (2017), samt ungdomsromanen ’’Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår’’ (2016). Senest har hun haft stor succes med ’’Bøgerne om Magda’’.

  • af Aslak Nore
    153,95 - 238,95 kr.

    Efteråret 1940. Hurtigruteskibet D/S Prinsesse Ragnhild forliser ud for den nordnorske kyst. Vera Lind og hendes nyfødte søn Olav overlever, men ægtemanden, skibsreder Thor Falck, og hundredvis af andre omkommer. 75 år senere begår Vera selvmord, og sporene peger tilbage på forliset. Veras forfatterskab stoppede brat, da hun i sin tid forsøgte at fortælle sandheden om den skæbnesvangre dag, men blev tvunget til tavshed. Efter farmorens død sætter barnebarnet Sasha sig for at dykke ned i historien, der gemmer på en rystende familiehemmelighed.”Havets kirkegård” er storslået spænding om et norsk familiedynasti og den magtkamp, som opstår i dødens kølvand. En romantisk og dramatisk rejse op langs Norges kyst, og en fortælling om en sandhed med konsekvenser så store, at de kan føre til en families undergang.Om forfatterenAslak Nore (f. 1978) er norsk journalist og forfatter. Han har skrevet flere non-fiction-bøger og spændingsromaner, og ”Havets kirkegård” er hans fjerde roman. For den forrige, ”Ulvefellen” (da. ”Ulvefælden”), vandt han den norske krimipris, Rivertonprisen. Nore har tidligere været journalist i Mellemøsten og Afghanistan og har desuden været elitesoldat i NATO’s styrker i Bosnien. Han bor i dag i Frankrig med sin familie.

  • af Rasmus Daugbjerg
    138,95 - 163,95 kr.

    En trold bor i skoven. Hendes skæbne er bundet til jorden, og når menneskene fra byen gør naturen fortræd, må trolden straffe dem. Langt derfra sidder en magtsyg konge. På hans befaling slagter menneskene dyrene og fælder træerne. I takt med at de udpiner jorden, bliver troldens hverv tungere: Hun må slå dem alle sammen ihjel, hvad enten hun vil det eller ej.I byen er menneskenes liv præget af rædsel. De frygter kongen, der tvinger dem til at arbejde, og de frygter troldens straf, når de følger kongens befaling. Efterhånden som ressourcerne forsvinder, bliver menneskenes handlinger mere og mere desperate i forsøget på at få livet til at hænge sammen. ”Trold” er en moderne naturhistorie, der med træk fra eventyr og myter skaber sin helt egen stemning og logik.Om forfatteren:Rasmus Daugbjerg (f. 1993) er uddannet fra den svenske forfatterskole Biskops Arnö og Forfatterskolen i København. Han debuterede i 2021 med romanen ”Rygtet”, som blev shortlistet til Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris.

  • af Agota Kristof
    123,95 - 128,95 kr.

    ”Analfabeten” er Agota Kristofs selvbiografiske skildring af livet i eksil. Hun lærer at læse allerede som fireårig og opdager tidligt glæden ved at opdigte sine egne historier. Senere bliver hun sendt på kostskole, hvor hun opfinder et kodesprog, så hun kan have sin dagbog i fred. Da hun er 21, invaderer russerne Ungarn, så hun må flygte med sin mand og deres lille barn.Familien ender i den fransktalende del af Schweiz, og Kristof må som ung voksen lære et helt nyt sprog. Sideløbende med sit arbejde på en fabrik skriver hun digte i en lille notesbog, og med tiden samler hendes tekster sig til en roman med titlen ”Det store stilehæfte”.”Analfabeten” består af korte erindringsstykker, der lavmælt og præcist skildrer tab og fremmedfølelse. Den er en flygtningehistorie, der beskriver besværet ved at leve i et land, der ikke er ens eget og skrive på et sprog, der truer med at udslette modersmålet. Men den er også historien om en stor forfatters tilblivelse – og et vidnesbyrd om litteraturens lindrende kraft.Om forfatteren:Agota Kristof blev født i Ungarn i 1935 og døde i Schweiz i 2011. Hun debuterede i 1986 med ”Det store stilehæfte”, der er internationalt anerkendt som et mesterværk fra slutningen af det 20. århundrede. Romanen blev senere efterfulgt af ”Beviset” og ”Den tredje løgn”. Agota Kristof modtog flere priser for sit forfatterskab, heriblandt Den Europæiske Litteraturpris og Gottfried Keller-prisen.

  • af Simona Ahrnstedt
    138,95 - 163,95 kr.

    Kate Ekberg driver Stockholms mest hippe natklub. Kate elsker mænd, vintagemode og hendes job. Hun har arbejdet sig op på egen hånd og kan håndtere alt, fra stofmisbrugere og kriminelle til mandschauvinister. Udadtil ligner hun en succes. Det, som ingen ved, er, at Kate er i kløerne på en grusom afpresser. Desperat henvender hun sig til en bank for at låne penge. Her får hun rådgivning af Jacob, som viser sig at være Kates modsætning: tilknappet, genert og på vagt efter et trauma, han aldrig er kommet sig over. Mødet mellem de to modsætninger slår uventet gnister, og da Kate presses til bristepunktet og Jacobs fortid truer deres forhold, vokser kærligheden mellem dem."Nattens dronning" er en kærlighedshistorie med passion, humor og noget på hjerte.Om forfatteren:Simona Ahrnstedt (f. 1967) er ikke blot Sveriges, men hele Nordens romancedronning. Hun er oprindeligt uddannet psykolog, men vendte op og ned på sit liv, da hun i en alder af fyrre bestemte sig for at begynde at skrive. Simona Ahrnstedt slog igennem internationalt allerede fra begyndelsen, hendes bøger har solgt lige under en million eksemplarer alene i hjemlandet og udkommer i 23 lande.

  • af Daniel Dalgaard
    153,95 - 238,95 kr.

    Stor og vilter roman om magt og afmagt og ønsket om at skabe sin egen fortælling. "Sfinx" er en bog om forældre og børn, om turisme, krig, handicap, rygter, små samfund. Den handler om de ting, som former os, de ting som er svære at løbe fra, det som nogen ville kalde skæbnen.Jan Schnecker er vokset op på Bornholm under 2. verdenskrig. Hans tyskklingende navn og specielle udseende gør ham udstødt i den lille fiskerby, og han forsøger at komme væk, men bliver forhindret af krigen. Et halvt århundrede senere sidder han på den anden side af kloden i en kørestol ved en pool i Thailand, nu fanget i sin egen krop.Thea er i begyndelsen af tyverne og rejser alene rundt i Sydøstasien. Hun vil skabe et dokumentarisk kunstværk om sin rejse, og samtidig forsøger hun at navigere i et backpackermiljø, hvor alle vil have noget af hinanden. Hun støder på to italienske søstre, hvis manglende respekt for konventioner fascinerer hende. De indlogerer sig på samme ressort som Jan Schnecker, og en sen aften, hvor de kommer larmende og fulde tilbage fra byen, finder de Jan Schnecker efterladt ved poolen. De beslutter sig for at køre ham lidt rundt.Om forfatteren:Daniel Dalgaard (f. 1987) er uddannet fra Forfatterskolen og har udgivet to anmelderroste digtsamlinger: "Vi er ikke konger" (2013) og "Spejlkamel" (2015). Derudover har han bidraget til adskillige antologier og tidsskrifter.