De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Grønningen 1

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Lene Steinbeck
    238,95 kr.

    Pragtværk om danskernes yndlingsglas: Holmegaard, der udkommer i forbindelse med åbningen af Holmegaard Værket som nyt dansk museum. Holmegaards glas har stået i alle danske hjem i næsten 200 år. Først som flasker og emballageglas, senere også som smukke vinglas, skåle og vaser. Det er lyden, synet og følelsen af vores fælles historie. I Historien om Holmegaard møder vi både glasmagerne og designerne, der med stor kreativitet og hårdt arbejde sammen har skabt ikoniske værker som Provence-skålen og Palet-serien. Historien om Holmegaard er rigt illustreret med smukke billeder af glas gennem tiden og udkommer op til åbningen af det store Holmegaard Værk som nyt dansk museum.

  • - Hvad et cyberattack hos Mærsk og en kræftsygdom kan lære dig om krisestyring
    af Thomas Stampe
    178,95 - 248,95 kr.

    Thomas Stampe er øverste IT-chef i Mærsk Supply Service. Mens han sammen med andre styrer Mærsk gennem Danmarks største cyber-attack i 2017, får han konstateret alvorlig tarmkræft ­– som 47-årig. Dette er hans beretning om, hvordan man kan håndtere de store kriser … Hvad har et stenhårdt sygdomsforløb at gøre med moderne ledelsesværktøjer? Hvilken gavn har man af agile processer, forandringsledelse og alle de andre ledelsesfilosofier, når kemoen bliver sendt direkte i de store årer, og livet for alvor viser tænder? Da Thomas bliver diagnosticeret med kræft i eftersommeren 2017, er han ung sammenlignet med de andre patienter, men han har allerede mange års erfaring med ledelse og har redet en del storme af. Thomas opdager hurtigt, at måden, som han håndterer diagnose og sygdom på, i bemærkelsesværdig grad ligner det handlemønster, han kender fra direktionsgangen. Derfor griber han intuitivt ud efter de værktøjer, da han står i en livstruende situation. Inden jeg har talt til fem er ikke en guide til overlevelse i det danske sundhedsvæsen; det er ikke en historie om sygdom eller for den sags skyld om ledelse. Det er en bog med nogle personlige redskaber – der også inkluderer smil og dans – til at håndtere kriser, uanset om det er på arbejdet eller privat.

  • - En scrapbog til minderne
    af Simone Thorup Eriksen & Liv Martine Hansen
    238,95 kr.

    Forfatterparret tegneren Simone og bagedystvinderen Liv er tilbage med den perfekte gave til den kommende brud. En personlig bryllupsbog, som du selv kan udfylde som en scrapbog med historien om frieriet, et stykke af dit brudeslør, hilsner fra gæsterne, et kys med bryllupslæbestiften, menuen, de bedste fotos og meget mere. Derudover indeholder bogen opskrifter på 6 moderne, romantiske og vidunderlige bryllupskager skabt af bagedystvinderen Liv Martine med udførlige fotos og step by step-instruktioner. Bogen er trykt på smukt, tykt pap, så siderne kan holde til at blive udfyldt, og gennemillustreret af Simone Thorup Eriksens elskede og genkendelige streg – kendt fra bl.a. Barnets første bog. Simone og Liv har skabt flere bestsellere sammen, senest foldebøgerne Byg din egen lagkage / cupcake. Sammen driver de det populære bagesite Kagetid.dk

  • af Anne Kirstine Cramon
    178,95 - 198,95 kr.

    ”HUN VIL JO BARE HAVE OPMÆRKSOMHED”Der findes lige så mange fordomme om kvinder, som der findes anledninger til dårlig stemning, og debattør Anne Kirstine Cramon er blevet konfronteret med dem alle. Så nu tager hun til genmæle.For hvad svarer man egentlig, når ens kollega til frokosten siger: ”Kvinder vil ikke avancere på arbejdsmarkedet, fordi de hellere vil være sammen med familien.” Ingenting. Man kigger ned på sin tallerken, og så går man hjem og står i badet næste morgen og tænker på alle de ting, man burde have sagt.MANUAL TIL DÅRLIG STEMNING er bogen til dig, som er klar til at kaste den gode stemning over bord for at sige det, alle tænker.ANNE KIRSTINE CRAMON (f. 1985) er uddannet cand.mag fra Københavns Universitet og lever et kludetæppeliv, der gør, at hendes far ligger søvnløs og spekulerer på, hvordan hun mon skal tjene til pensionen. Hun laver podcasts, skriver klummer, rådgiver i kommunikation og holder foredrag for folk, der gider at høre på hende. Det er primært kvinder.

  • - Uden at gå konkurs
    af Sofie Østergaard
    178,95 - 198,95 kr.

    Hvad gør man, når man bliver sulten, og mor ikke længere vil overføre kebabpenge på MobilePay? Når man får gyseren ved at se en besked fra sin netbank? Og når ordet ansvarsforsikringer er på månen?Vi sender vores unge ud i verden efter en opvækst, hvor penge er usynlige og svære atforholde sig til. Men når man flytter hjemmefra, følger et ansvar i forhold til at få styr på økonomien – og forholde sig til den.Sofie Østergaards nye bog er en udogmatisk og inspirerende bog til unge om at tage økonomien i egne hænder og blive klogere på:→ Iværksætteri→ Investering→ At gøre sin hobby til en forretning→ Forsikring→ Leve billigt→ Årsopgørelse→ Boligkøb→ BankenSofie Østergaard, f. 1982, iværksætter, koreograf og tv-vært. Vært på radioprogrammet Overskud på Radio4. Hobbyinvestor samt indehaver af flere virksomheder og selskaber. Sofie debuterede med bestselleren Sparegrisanarkisten i 2022.

  • af Noell Elise Wakeroots
    218,95 - 298,95 kr.

    Ny smuk guide til de seneste års supertrend. Lær om krystallernes historie – og om deres energi.Lær at bruge krystaller i din hverdag. De er mystiske, men også konkrete redskaber, du kan bruge til at skabe ro og til at opnå det, du drømmer om.Krystaller indeholder tusinder af års spirituel visdom. De har næsten altid været en del af vores liv. Vores forfædre bar de smukke sten som amuletter, for sådan kunne de påvirke deres rejse gennem livet og døden. Og for dem betød smykket lykke, styrke og beskyttelse. I dag er det anderledes. De skinnende krystaller vækker måske vores nysgerrighed, men de får os også til at stille spørgsmål: Hvad kan de egentlig? Hvordan bruger man dem, og skal man vælge den lille røde krystal eller den store hvide?Tag med på en fascinerende rejse ind i krystallernes verden, og få alle svarene. De krystaller, du finder frem til gennem denne bog, vil blive dine livspartnere, dine støtter og dine guider. Læs blandt andet om:• Krystallernes lange historie som menneskets spirituelle redskab.• Hvordan du kender forskel – på størrelser og farver – og finder den helt rigtige sten til dig.• Hvordan du konkret kan bruge krystallerne i din hverdag. Og hvad du kan få ud af det.Noell Elise åbnede i 2018 webshoppen Noell Crystals. Noell er uddannet coach, hun underviser i meditation, og så er hun vært på podcasten Enhed, som hver uge tager emner op, der er relateret til sjæl, krop og sind.

  • af Flemming Møldrup
    198,95 kr.

    Naturelsker og bålentusiast og hele Danmarks Flemming Møldrup bygger bål.Bogen om bål er en modernenaturbog. Først og fremmest en praktisk guide til at bygge et bål, forår, sommer, efterår vinter, men også en filosoferen over tilværelsen dér foran flammerne, fordi et bål kan give os noget af den tabte tid tilbage.Bålet hænger uløseligt sammen med menneskets udvikling. Og bålpladsen skifter karakter med årstidernes gang: Varmen fra vinterilden er varmen fra vores fortid. Derfor er vinterbålet ikke kun et hyggeligt og varmende bål, men også et livsgivende, og en påmindelse om, hvad ilden har betydet for os mennesker op igennem evolutionen.Flemming Møldrup lærer dig at bygge pagodebål og andre bål, du får gode tips og tricks til materialer, træ og tænding og sidst, men ikke mindst, glemmer du tiden i bogens selskab.Bogen om bål er rigt og smukt illustreret.

  • af Marie Kronquist
    198,95 kr.

    ET ÅRS BUDDHISTISKE BELÆRINGER er en dagbog til den, der gerne vil løfte sit bevidsthedsniveau og få mere indsigt, dybde og klarhed i hverdagen. Bogen indeholder en daglig buddhistisk læresætning, der kan fungere som vejledning, inspiration og læring på den spirituelle vej.MARIE KRONQUIST er buddhistisk lærer. Hun underviser i ind- og udland og har gennem årene vejledt og assisteret tusindvis af mennesker. Maries virke handler om at skabe velvære, sindsro og bevidsthed. Maries har studeret ved Københavns Universitet, South Wales University, Naropa University og Katmandu Instituttet. Derudover har hun gennem flere år fordybet sig i meditation og buddhisme på forskellige skoler og centre rundt om i verden.

  • - Det jeg taler om
    af Ditte Okman
    178,95 - 198,95 kr.

    Journalisten Ditte Okman hader al den snak om folk, der føler sig krænkede, og hun er altid klar med en politisk ukorrekt mening. For ti år siden var hun hovedperson i Danmarks første shitstorm, men det har ikke fået hende til at stikke piben ind. I denne bog går hun skridtet videre. Som radiovært på Danmarks bedste sladderprogram - Det, vi taler om- er Ditte Okman blevet kendt som den bramfrie kvinde, der uden frygt for at støde nogen altid taler lige ud af posen. Også om sig selv og sine egne kvababbelser. I Tyndogrig tager hun med afsæt i personlige oplevelser fat på ømtålelige emner som kærlighed, parforhold og sex, delebørn, utroskab og gamle mødre, skønhedsidealer og det evige spørgsmål om hvordan, man holder liv i ægteskabet. Ditte Okman er 43, mor til to små børn og har haft en farverig karriere. Hun har arbejdet for både partiet Venstre og den israelske sikkerhedstjeneste, ugebladet SE og HØR og Ekstra Bladet. Og som hun selv skriver: ““Som sladderjournalist var jeg i kategori med lejemordere. På Ekstra Bladet er man bare et uvederhæftigt svin”.

  • - Fællesbogen om overgangsalderen
    af Sanne Gottlieb
    162,95 - 198,95 kr.

    KENDTE KVINDER OM OVERGANGSALDERENS SKRØBELIGHED OG RÅSTYRKENy bog giver indsigt i alt det, mange praktiserende læger stadig ikke ved om overgangsalderen, og forklarer de misforståede hormoner. MENOPAUSE MAMAS er en oplysende og varm bog om overgangsalderen, der gør op med synet på overgangsalderen som en periode, man bare skal igennem. For med viden og rette hjælp er den i virkeligheden en kraftfuld fase i enhver kvindes liv.Bogens kvindeforum består af: Annette Heick, Malene Lei Raben, Maj Wismann, Lotte Tegner Freddie, Sussi La Cour, Janni Ree, Christine Feldthaus, Line Baun Danielsen, Rikke May, Szhirley, Anna Mette Fuhrmann, psykolog Birgitte Svinth og gynækolog Dorthe Snejbjerg.SANNE GOTTLIEB (1968) er Certificeret Menopause Rådgiver, sygeplejerske, radiovært og forfatter. En rød tråd i hendes arbejde er kvindeliv og kønnenes samspil. Sanne Gottlieb er ambassadør for Danner.

  • - Advokat på de svages side
    af Birgitte Vestermark & Mads Pramming
    218,95 - 238,95 kr.

    Mads Pramming er – med egne ord – Danmarks nok mest tabende advokat. Han tager sagerne, som andre advokater for alt i verden vil undgå, fordi de er tidskrævende og besværlige, og fordi succesraten er lav. Men han kan ikke lade være, drevet som han er af en god portion social indignation og en utæmmelig nysgerrighed efter at flytte juraens hegnspæle. Og når han vinder, rydder det forsider og får betydning for masser af hårdtprøvede mennesker.Mads Pramming igennem årene ført en stribe højtprofilerede sager, der har givet genlyd både i jurakredse og i medierne. Han har blandt andet ført sager mod myndighederne på vegne af:• Drengene fra børnehjemmet Godhavn• Flere hundrede danske krigsveteraner• De grønlandske eksperimentbørn• De forældreløse søstre Sapran, Nanna og Amal, som kommunen anbragte i familiepleje hos en pædofil• De mange syge borgere, der kan fremlægge læge­erklæringer på, at de ikke har nogen arbejdsevne, men alligevel tvinges i aktiveringSom advokat kæmper Mads Pramming utrætteligt for at afprøve lovgivningens grænser og for at sikre retfærdighed for en stribe udsatte borgere, som har fået deres helt rimelige krav tilsidesat af myndighederne. Dette er fortællingen om en utraditionel advokat og en række af de svære sager, han har ført – og som har været med til at gøre det danske retssystem en lille smule mere retfærdigt.

  • af Kristian Leth
    178,95 - 248,95 kr.

    En bog til børn og unge om en verden fuld af håb.Det kan være ret barskt at følge med i nyhederne. Der er krig tæt på Danmark, klimakrisen raserer, og alle steder skændes politikerne. Man kan næsten ikke lade være med at tænke, at verden har det rimelig skidt.Men faktisk er det langtfra hele sandheden. For gennem det sidste århundrede er Jorden blevet et bedre sted at være på næsten alle tænkelige måder. Vi lever længere og mere trygt end nogensinde, og vi har allerede reddet mange dyrearter fra udryddelse.Der er selvfølgelig store udfordringer, som vi skal gøre noget ved – den globale opvarmning for eksempel – men der er ingen grund til at opgive håbet. Tværtimod. Når man gemmer sig under dynen, ser alt sort ud, men lige så snart man kigger ud, er lyset der. Vi bliver hele tiden bedre til at passe på hinanden og på planeten, og du kan godt begynde at glæde dig til dagen i morgen!Bogen er illustreret af Emil Landgreen.Kristian Leth er 42 år, musiker, journalist og uddannet fra Forfatterskolen. Har tidligere udgivet blandt andet Håb – et forsvar for fremtiden og senest de autofiktive værker En vej ud af tågen og En tid med mirakler. Har siden 2014 boet i Brooklyn i New York med sin kone og sine tre børn.

  • - Fletninger og Flettepigernes favoritter
    af Laura Arnesen & Marie Wivel
    178,95 - 248,95 kr.

    Fletninger er et håndværk, der i århundreder er blevet overleveret fra den ene generation til den næste. Det er yndigt, kunstfærdigt, det koster ikke noget – og så er det hyggeligt at være sammen om at lave en flot sildebensfletning eller en romantisk fransk flettet knold.Laura Arnesen og Marie Wivel tog hele Danmark med storm, da de kun 14 år gamle udgav deres første bog med fantastiske fletninger. 10 år senere er de tilbage med FLETTEBOGEN, en samlet udgave af de to superbestsellere Fletninger og Flettepigernes favoritter – for fletninger går aldrig af mode.

  • af Nina Larsen
    238,95 kr.

    Nina Larsen er en af Danmarks mest profilerede hår- og makeupartister og har blandt andet arbejdet på både X Factor og Vild med Dans, hvor hun uge efter uge kreerer overraskende, kreative og farverige looks.I Ikonmakeup lærer hun dig at lægge professionel makeup og sætte kunstfærdige frisurer, teksten er akkompagneret af smukke billeder med bogens modeller: Sofie Linde, Aura, Sarah Grünewald, Nabiha, Oh Land og Mette Lindberg.

  • - Sådan vil kunstig intelligens revolutionere fremtiden
    af Anders Bæk
    196,95 - 238,95 kr.

    ChatGPT og de moderne AI-chatrobotter har allerede revolutioneret mange aspekter af vores hverdag. Men vi befinder os fortsat i den spæde begyndelse af AI-epoken.Vi står i disse tider over for verdenshistoriens største teknologiske revolution. AI – eller kunstig intelligens, som teknologien kendes på dansk – er en samfundsændrende teknologi, der vil transformere alle aspekter af vores liv over de kommende år. AI vil revolutionere vores hverdag, arbejdsplads, skolevæsen og meget mere.Anders Bæk er AI-ekspert og en af landets mest benyttede foredragsholdere, når det gælder kunstig intelligens. I denne bog tager han læseren på en rundvisning ind i fremtiden. Han fortæller gennem konkrete eksempler, hvordan vores fremtid vil blive forandret på både godt og ondt takket være denne science fiction-lignende teknologi.Det kan allerede afsløres nu, at det ikke er småting vores civilisation har i vente …Anders Bæk (f. 1992) er AI-ekspert og en af landets mest benyttede foredragsholdere til at fortælle om den store AI-revolution. Er uddannet civilingeniør i software- og forretningsudvikling, og har studeret AI’s udvikling siden 2015. Han er fast paneldeltager i landets største erhvervspodcast “Millionærklubben”, udtaler sig ofte til landets medier om AI- og tech-emner, og han udgiver en af landets mest lyttede podcasts om kunstig intelligens, ”AI Revolutionen”.

  • af René Dahl Andersen
    218,95 - 238,95 kr.

    Ny bog af forfatteren til bestsellerne HÆRDET og HELHJERTET, tidligere narkobetjent René Dahl Andersen.Narkobetjenten René Dahl Andersen befandt sig i den ultimative livskrise, efter han blev dømt for tyveri ved Københavns Byret. Han kom på forsiden af tabloidaviserne og mistede sin indkomst, sin identitet, sin drengedrøm, sin far, en vigtig del af sit netværk – og sit ægteskab, som han valgte at forlade, da han mødte en anden. I dag har René fundet en ny retning i tilværelsen. En, hvor han arbejder med sig selv – og med lortesagerne, man må lære at tage ansvar for, når man selv er deres ophavsmand. Han lever et liv, hvor han omfavner sine nærmeste med kærlig kritik og ægte opmærksomhed. Og er bevidst om, at man er de valg, man tager.Du kan også blive dine. I bogen kan du møde et væld af ekstraordinære personligheder fra René Dahl Andersens fortid og nutid. Læs blandt andet om Mor Lene, Far Ejgil og Søster Helle fra Hørby. Politilegenderne Store Bjarne og Flemming Betjenten. Kaliffen og Panteren fra den københavnske underverden. 17-årige Emil fra Struer og Kenno fra Djämes Braun, der begge har kæmpet med narkomisbrug.

  • af Amanda Schou
    196,95 - 238,95 kr.

    Mellem månerne er en guide til at genopdage årstiderne som vinduer eller portaler til simpel magi og stort nærvær. Fra den sitrende, modige og udadvendte energi, der møder os ved forårsjævndøgn og kulminerer i sommeren, til den store, langstrakte afsked og mørket igennem det dybe efterår og henover vinteren. Årstiderne minder os om at give plads til livets op- og nedture, og om at fejre alle følelsesmæssige tilstande, frem for at tro, at det altid skal være sommer og høj sol.Årstid for årstid, kapitel for kapitel, deler forfatteren gavmildt ud af de kalenderårets stemninger og af ritualer og praksisser, der kan efterlade dig blød, mild, nydende og forandret. Lær om de astrologiske arketyper, månefasernes meddelelser, ayurvedisk visdom og simple, kropsforankrende praksisser, der kan følge dig året rundt.Mellem månerne er en sanselig og poetisk ledsager til mere nærvær og forundring på alle de tidspunkter, der ikke lige er sensationelle, som fuldmåner eller højtider. Magien, omsorgen og den dybe forbindelse til livet udfolder sig nemlig i hverdagen, i mellemrummene og mellem månerne.Amanda Schou er en del af den yngre generation af astrologer, der insisterer på at tale astrologi på en anvendelig, uhøjtidelig og vedkommende måde. Denne bog forsøger at give de cirkulære, gentagende bevægelser, som også bor i astrologien, brugbare ben at gå på. Du behøver altså ikke vide noget særligt om hverken astrologi eller ayurveda, alkymi eller heksekunst for at være med her. Bogen er til dig, der mærker, at årets og livets årstider har en indvirkning på kroppen, og som ønsker at opholde dig med nærvær i både de solskinsrige og de regnfulde årstider.Amanda Schou, tidligere @maanemama på Instagram, er astrolog og ayurvedisk vejleder, og har egen praksis med sessioner og kurser, se mere på amandaschou.dk. Amanda er for nyligt blevet fast skribent af ugehoroskoper og kærlighedshoroskoper til ALT.dk. Amanda bor på Amager med partner og barn, og er i øvrigt uddannet yogalærer og cand. mag i kunsthistorie.

  • af Michael Molin & Signe Mølgaard
    218,95 - 238,95 kr.

    I sin ærlige og bramfri erindringsbog tegner tidligere beredskabs- og narkobetjent Michael Molin et nærportræt af hverdagens politiarbejde og det psykiske pres og intense arbejdsmiljø på Danmarks bedste og værste arbejdsplads.Michael Molin skabte sig et navn i politiets frontlinje.Han var Knogleknuseren fra Vestegnen. Han blev Pac-Man i Pusher Street.Han delte vandene med sin kontante stil på gadeplan, og han fik bunker af klager. Ikke én gang gik han længere, end loven tillader. Men under terrornatten den 15. februar 2015 slog hans panser revner efter tretten år i tjeneste.Michael Molin lærte, hvad alle politifolk godt ved inderst inde:En dag bliver rygsækken for tung, når man hver dag balancerer på en tynd blå linje.PANSER er historien om en rodløs knægt fra betonblokkene i Brøndbyøster, der blev betjent og brød sit sociale mønster. En praktiker i uniform, der var bedre til at slås end til at skrive på maskine. En holdspiller, der higede efter anerkendelse og fandt sin flok i politiet – men glemte undervejs, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv.I dag arbejder Michael Molin ikke længere i politiet efter at være diagnosticeret med PTSD. Han har siden uddannet sig som psykoterapeut med speciale i bl.a. traumeterapi og arbejder med behandling af mennesker, der er kommet til skade på deres arbejde i velfærdssamfundets frontlinje. Han er desuden aktiv som projektleder i politiets veteranforening Thin Blue Line.

  • af Amanda Lagoni
    158,95 - 198,95 kr.

    Hvorfor er lyst en udfordring i de fleste parforhold?Fordi lyst er en flygtig og utilregnelig størrelse, tilbøjelig til at komme og gå som den selv vil.Selv det mest kærlighedsfulde parforhold kan få trange kår uden sexlyst og lysten til fælles nydelse. Følelsen af forpligtigelse kan måske endda få lysten, der strømmede så gavmildt i begyndelsen af parforholdet, til helt at forsvinde. Amanda Lagoni hjælper dig med at finde frem til lysten med gode råd, redskaber og lette øvelser. Uanset hvor langt væk, lysten synes, så er man grundlæggende et nydende og lyst fuldt menneske. Lyst starter ved oplevelsen af rart. Og når man har det rart, er det lettere at komme til at føle sig lystfuld. Den ene part er ikke nødvendigvis mere lystfuld end den anden – vi har bare forskellige veje derhen. Lidt om lyst er en letlæselig og lettilgængelig bog til enhver, der ønsker at tage hånd om lysten i parforholdet, i livet som single eller som nyligt fraskilt. Når vi lærer vores lyst og vejen derhen at kende, så bliver den tilgængelig som en varig kilde til nydelse og en drivende kraft i livet. For det behøver ikke være så stort og vanskeligt. Det må gerne være let og ligetil.

  • - Spirituelle stunder
    af Rikke Hertz
    128,95 kr.

    Spirituelle stunder er en ny, smuk, varm og klog bogserie med Rikke Hertz om alt det, der er større end os selv. Bøgerne tager afsæt i Rikke Hertz’ succes-podcasts hos Podimo. 20 % af bøgernes overskud går til Legeheltene, som hjælper gadens børn. Og hver bog giver 3 måneders gratis adgang til Podimos univers af tidens stemmer. Da Rikke Hertz var et år gammel, blev hun fundet ved siden af en skraldespand i Korea. Alligevel ved hun i dag, at kærlighed er det største, der findes. I denne bog giver Danmarks populære spirituelle rådgiver sine råd til et liv med mere kærlighed, intuition og spiritualitet. Råd, som kan bruges, uanset om du vil finde den store kærlighed eller blive bedre til at træffe gode beslutninger i dit liv. To kvinder fortæller om deres problemer med kærlighed og tvivl: Mød Ninna, som føler sig usikker i nye kærlighedsrelationer, og Julie, som er iværksætter og gerne vil kunne stole på, at det, hun gør, er godt nok. Rikke Hertz hjælper dem med at finde de svar, de søger, fra en spirituel verden, som kan føre os alle tættere på kærligheden og os selv.

  • - quiz og kloge ord fra sladderklubben
    af Ditte Okman
    98,95 kr.

    ÅRETS quiz- og citatbog med alle de sjove og pinlige udtalelser fra programmet alle elsker "Det vi taler om" og med al sladderen fra sidst. Om folk, der begår fejl, siger noget forkert, taler over sig eller endda kommer til at røre ved nogen.Ditte Okman lytter til sine gæsters groteske og platte udtalelser to timer hver fredag - og hun elsker det. Og når du nu sidder og læser, så inviter lige et par veninder eller venner over og læs højt. Og quiz sammen. Ditte foreslår en drukquiz ... men det bestemmer man selv.

  • af Jenny Lund Madsen
    128,95 - 188,95 kr.

    Den snobbede, drikfældige, ensomme og ovenikøbet skriveblokerede forfatter Hannah udfordres ved et skæbnens uheld til at skrive en krimi på 30 dage.Hun rejser hovedkulds til Island for inspiration, hvor hun indlogerer sig hos den gæstfri Ella i en lille, fredelig by Húsafjöður. Men under overfladen i Húsafjöður er stærke strømme i bevægelse. Få dage efter Hannahs ankomst fiskes Ellas nevø Thor livløs op af vandet. Druknet. Thor var som alle de andre søn af en fisker, men han led af stærk hydrofobi. Det var almindeligt kendt, og Thor nærmede sig aldrig vandet … så hvordan kunne han drukne? Og var det bare en ulykke?Hannah begynder at udforske dødsfaldet som en god start på sin klichékrimi, men trækkes snart ned i farlige hemmeligheder i Húsafjöður. I Island med sin kulde, sne og mørke finder Hannah fortiden gemt – men det er også her, hun aner en fremtid.Jenny Lund Madsen. Født 1983. Cand. Mag. i Filmvidenskab og har studeret manuskriptskrivning på University of California Los Angeles (UCLA). Har siden 2009 arbejdet som manuskriptforfatter på spillefilm og tv-serier, herunder Sjit Happens, Mercur, Rita og Bedrag. Debuterede i 2019 som dramatiker med Audition på Aarhus teater. Uanset medie bevæger Jenny sig i et genremæssigt krydsfeldt af komedie, drama og krimi og har således nye både krimi- og komedieserier på vej til skærmen. Tredive dages mørke er hendes første roman.

  • - Vores kognitive evner skærpes ved anstrengelse
    af Charlotte Koldbye & Kamilla Miskowiak
    196,95 - 238,95 kr.

    Gå i supermarkedet uden indkøbsseddel. Det gør din evolutionshjerne godt. Vi tror, at vores hjerner er overanstrengte på grund af vores digitale liv. Det modsatte er tilfældet. Vores hjerner er underanstrengte, fordi de mangler fordybelse og udfordringer. Forklaringen er, at menneskets ældgamle evolutionshjerne stadig er sat på ’overlevelse’ og skal trænes i nye måder at tænke på. Professor i kognitiv neuropsykiatri Kamilla Woznica Miskowiak og videnskabsjournalist Charlotte Koldbye tager dig med på en storslået tur gennem livets hjernestadier og forklarer, hvordan hjernen fungerer i praksis, hvordan den præges igennem livet, og hvordan vi reducerer risikoen for kognitivt forfald, så hukommelsen og koncentrationsevnen bevares fra barndom til alderdom. Hjernen skal trænes og vedligeholdes som resten af kroppen. Denne bog indeholder gode råd til moderne hjernestimulering. Du kan for eksempel lære: • Husketeknikker fra Oldtidens Grækenland.• Nonnernes hemmelighed til hjernesundhed.• At træne hjernen med virtual reality.

  • - 35 sjove aktiviteter for børn
    af Kristina Wildenhoft
    198,95 kr.

    Alt for meget moderne legetøj er ren underholdning: Tryk på en knap, den siger ding.Kriblekongen ønsker at inspirere børn og voksne til lege, hvor man bruger sine sanser og sin kreativitet: Hvem kan stable det højeste tårn af toiletpapirsruller? Kan man lege med ris og kikærter? Og hvad sker der, når man fryser vandballoner ned?I en verden, hvor skærme fylder mere og mere i både børn og voksnes hverdag, inviterer Kriblekongen læseren ind i et univers, hvor fælles nærvær står i centrum. Bogen opleves som et opslagsværk over en række lettilgængelige og fantasifulde lege med materialer og redskaber, du finder i de fleste hjem, eller som er nemme at skaffe i det nærmeste supermarked.Kristina Wildenhoft er uddannet pædagog og mor til tre. Hun er kvinden bag Danmarks største profil for inspirerende leg @kriblekongen

  • af Jon Daniel Edlund
    238,95 kr.

    Perfekt Pizza er din vej til de lækreste hjemmelavede pizze i dit eget køkken. Nu behøver du ikke købe skuffende frysepizzaer eller kæmpe med en blød bund. Jon, som du sikkert kender fra Bagedysten, er blevet pizzaekspert og lærer dig hvordan.Pizza er den mest solgte fastfood i Danmark, og det kan også være svært at genskabe den lækre sprøde bund, stringy mozzarella og duften af syrlig tomat. Men med Perfekt Pizza af Jon Daniel Edlund kan du med få ingredienser og en stringent metode sagtens lave lækre, velsmagende pizzaer i dit eget hjem. Jon har perfektioneret pizzabagningen, og i bogen guider han dig igennem den perfekte pizza dej, do’s and don’ts og de bedste toppings. Bogen favner alle niveauer, og hvad end du har end pizzaovn på terrassen eller bruger din normale ovn, så sikrer Jons opskrifter dig et vidunderligt resultat.Perfekt Pizza er den ultimative indføring i pizzaens verden. Du lærer at lave den rigtige pizzadej, napolitansk stil. Du lærer om hydrering, hævning, og hvordan du åbner dejen. Og med den perfekte grunddej kan du lave et utal af forskellige velsmagende pizzaer. Om du er til den klassiske margherita eller vil prøve kræfter med pistacchio e mortadella, så er der en opskrift for dig.Jon Daniel Edlund er kendt fra Den store bagedyst, hvor han i 2018 fik en plads i finalen. Siden har han bagt flere pizzaer end kager og blev i 2023 uddannet pizzaiolo hos den anerkendte AVPN (associazione verace pizza napoletana) i Napoli. Til hverdag bor Jon i Aarhus og deler pizzaeventyr og masser af fristende mad på sin instagram, og så afholder han efterspurgte pizzabagekurser gennem Jon’s Madklub.

  • - kan du ændre
    af Martin Bonde Mogensen & Jo Brand
    175,95 - 218,95 kr.

    DIN UNDERBEVIDSTHED ER DIT NYE VÆRKTØJ Vores bevidsthed er det, vi ved. Vores underbevidsthed er det, vi gør. Og det er underbevidstheden, der styrer, når du kører på uhensigtsmæssig autopilot. Kropsterapeuten Martin Bonde Mogensen mener selv (med et glimt i øjet), at her er bogen, det tager et år at læse. Hemmeligheden bag et bevidst liv i en sund krop er nemlig en gradvis omprogrammering af underbevidstheden. Uge for uge kan du langsomt ændre den. I Hvad kroppen plejer tager Martin Bonde Mogensen din underbevidsthed under kærlig behandling og viser, hvordan du med små skridt, tålmodighed og kropssamarbejde kan omlægge dit liv, så det varer ved. Martin Bonde Mogensen er stifter af B:A:M kropsterapi. I mere end 25 år har han arbejdet professionelt med folk, der gerne vil ændre en eller flere ting i deres liv. Nogle vil tabe sig, andre sove bedre om natten og have mere overskud i hverdagen. De fleste drømmer om det hele.

  • - Bogen om Bjarne Laustsen, tillidsmanden fra Nordjylland
    af Rasmus Prehn
    218,95 - 238,95 kr.

    Hvis du tror, der kun er akademikere på Christians­borg, skal du læse denne bog.Bjarne Laustsen kom til verden på et husmandssted uden strøm og rindende vand i Himmerland i 1953. Han gik ud af skolen efter syvende. Han sparede selv op til at komme på ungdomsskole og brød ud af familiens mønster med et svendebrev som maskinarbejder. Han blev fagligt aktiv i Dansk Metal og gik ind i politik. Og nu har han siddet i ­Folketinget i mere end 28 år.Men Bjarne er den samme røde rebel som i begyndelsen, og han udfordrer såvel politiske modstandere som siddende socialdemokratiske ledere. Bjarne er partimand, men først og fremmest tillidsmand for hele Nordjylland. Han er utrættelig enkeltsagspolitiker for de mange borgere, der kommer i klemme i system-­Danmark. Og han er sidste medlem af den for længst lukkede kaffeklub Rustbankerne.Den sidste rustbanker er en varm, vittig og vigtig historie om en ekstraordinær personlighed i dansk politik. Hans liv er i denne bog vævet ind i nyere Danmarkshistorie og ladet med stemningsfulde billeder, bramfri anekdoter – og en god portion af den ­sociale indignation, som stadig bærer Danmarks vigtigste parti.Bjarne Laustsen, f. 1953, er uddannet maskinarbejder fra maskinfabrikken Norden i Aalborg Vestby. Byrådsmedlem i Støvring 1986-94. Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, valgt i Nordjyllands Storkreds. Første gang indvalgt 1992-94 og igen fra 1998 til i dag. Han har bestridt et hav af tillidsposter, blandt andet som mangeårig præsident for Beredskabsforbundet, kommitteret for Hjemmeværnet, formand for den socialdemokratiske Metal-klub i Aalborg og medlem af ­bestyrelsen.Rasmus Prehn, f. 1973, er uddannet cand.scient.soc. fra Aalborg Universitet og University of Leeds og har arbejdet som cykelsmed, kokkemedhjælper, pædagogmedhjælper, højskole- og gymnasielærer samt sekretariatsleder.Byrådsmedlem i Aalborg 2001-05. Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet siden 2005, valgt i Nordjyllands Storkreds. Han er tidligere minister for udviklingssamarbejde, 2019-20, og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri,2020-22. Han er forfatter til velfærds- og demokratidebatbogen Frihed til fællesskab, 2013, samt Det brune Aalborg – bogen om Aalborgs brune værtshuse, 2017.

  • af Line Bak Rothstein & Kamilla Rønnestad
    228,95 kr.

    Næring og omsorg i efterfødselstiden.I Mad og mødreomsorg genoplives de gamle nordiske traditioner for at bringe fokus tilbage på nærende og helende kost, samt ritualer til den gravide og nybagte mor, i en kærlig, informativ og fagligt velfunderet bog.Lær at planlægge din efterfødselstid med hjælp, omsorg, snacks og mad; få overblik over de bedste og mest nærende ingredienser til dit køkken; få opskrifter på mælkestimulerende ammesnacks og jernholdige simreretter, som er essentielle for den helende periode efter en fødsel.Line Bak Rothstein og Kamilla Rønnestad tager udgangspunkt i lokale råvarer af høj kvalitet ud fra en holistisk tilgang til sundhed, miljø og naturen omkring os. Og med inspiration fra efterfødselskulturer verden over.Dyk ned i et varmt og empatisk univers, hvor du kan blive inspireret til at ære og nære dig selv, eller andre mødre, før og efter en fødsel.Bogen er et direkte svar på de seneste 5 års omsorgsrevolution, hvor det har åbenbaret sig at der (igen) er brug for en anderledes holistisk tilgang til omsorg - fra sundhedspersonalets forhold, fødendes rettigheder til anderkendelsen af nybagte forældres behov for at kunne yde barnet optimal omsorg.Som noget helt nyt fokuserer bogen ikke kun på den nyfødte babys ve og vel, men også specifikt på de nybagte forældres trivsel.Line Bak Rothstein (f. 1992) er BA i idéhistorie og selvlært kok og værtinde. Hun har altid arbejdet med mad, enten i marken eller i køkkenet og er optaget af, hvordan mad kan bruges til at sprede omsorg. Kamilla Rønnestad (f. 1990) er uddannet i ernæring og sundhed med særlig interesse for sammenhængen mellem mad og mentalt helbred. Hun har baggrund som mad- og samfundsskribent og fra en række socialøkonomiske virksomheder.Sammen driver Line og Kamilla virksomheden Dea. Med inspiration fra smukke efterfødselstraditioner fra hele verden udvikler Dea mad, der er skræddersyet til at yde omsorg til den nybagte mor. De drømmer om, at alle nye mødre skal få al den næring, støtte og hvile, de behøver, for at komme sig efter en fødsel. Og at vi alle skal blive bedre til at yde omsorg for hinanden gennem nærende mad.

  • - En videnskabelig gennemgang af kroppen efter graviditet og fødsel
    af Isa Kristina Kirk & Carla Ragnhild Kruse
    218,95 - 238,95 kr.

    I det øjeblik, sædcelle og æg smelter sammen, går kvindens krop i gang med en forunderlig forandring: Kroppen bliver mor. Maven vokser, brysterne bliver fyldigere, og kvalme og træthed bliver som regel en del af hverdagen i den første tid. Men hvad med alle de ”usynlige” forandringer, kroppen skal igennem? Halvdelen af jordens befolkning kan blive gravide, føde børn og amme. Alligevel er kvinder ofte henvist til Google, mere eller mindre gode råd og løse forestillinger, når det kommer til kroppen under graviditet og efter fødsel. ”Kroppen bliver mor” er en videnskabeligt baseret bog om alle de forandringer, som graviditet og fødsel bærer med sig.For ja, det er naturligt, at en nybagt mor ikke har lyst til sex. Kroppen har slukket for libidoen. Ja, hjernen ændrer sig markant, når man er på vej til at blive mor. Det er derfor, at glemsomhed og følelsesudbrud kan kendetegne en nybagt mor. Og nej, man kan ikke snige sig uden om hængebryster ved at droppe amningen. Brysternes skæbne besegles allerede under graviditeten.”Kroppen bliver mor” tager udgangspunkt i publiceret, videnskabelig litteratur og fokuserer derfor på, hvad vi ved om kroppen i forbindelse med graviditet og fødsel. Væk er anekdoter og hearsay – med bogen i hånden er den gravide kvinde forberedt på, hvad der venter. Den hormonelle krop følger nemlig en veltilrettelagt plan. Og langt hen ad vejen er der en mening med galskaben.Om forfatterneIsa Kristina Kirk (f. 1987) er uddannet civilingeniør, Honours degree, i Bioinformatik og Systembiologi med en Ph.D. i Translationel Systembiologi. Hun arbejder med strategi, forretningsudvikling og projektledelse. Isa er mor til to.Carla Ragnhild Kruse (f. 1988) er uddannet læge og har en Ph.D. omhandlende sårheling og hudregeneration. Hun arbejder som læge med fokus på plastikkirurgi. Carla er mor til to.

  • - uforstyrret søvn, øget koncentration, stort nærvær, dybe relationer venter os på den anden side af alkohol
    af Ruby Warrington
    178,95 - 248,95 kr.

    SOBER CURIOUS. Bevidst om alkohol.Uforstyrret søvn, øget koncentration, stort nærvær og dybe relationer venter på den anden side af alkohol. Hot at sige not. Er du også ved at være træt af, at alkohol er et must, når vi skal hygge os? SOBER CURIOUS lærer dig at blive bevidst om dine alkoholvaner – og at nyde festen uden. RUBY WARRINGTONS alkoholhistorie er måske den samme som din: weekendalkoholiker med cocktails som selvsikkerhed i flydende from, hvidvin som første skridt mod nye eventyr? Fordomsfrit, sjovt og varmt opmuntrer hun dig til at gennemskue din egen alkoholhistorie og dine vaner og bryde med dem. Gevinsten er bedre søvn, bedre fokus, bedre sundhed, bedre liv. SOBER CURIOUS betyder at være bevidst om hvordan, hvornår og hvorfor du drikker. Det handler ikke om total afholdenhed, men om selv at vælge og nyde alkohol, når det passer dig – fri af andres forventninger. Og bogen er pakket med åbenbaringer og gode takeaways. RUBY WARRINGTON er hovedkvinden bag SOBER CURIOUS- bevægelsen, der er gået globalt.Hun er engelsk journalist, men bor i dag i New York.