Bøger udgivet af Grif

Gordon Mo arbejder i Landbrugsministeriet og er en grå kontormand. Men den dag da chefen vil fejre hans 30-års jubilæum med kage, bliver det indre pres for stort. Gordon Mo koger over … Ud af munden kommer de værste skældsord og sjofle gloser, han spjætter med arme og ben. Næste dag arbejder han ikke længere i ministeriet. Men i modsætning til de fleste 60-årige embedsmænd der bliver fyret, er Gordon Mo ikke overflødig: Der er nogen der godt kan bruge en mand, der koger over. Sådan begynder Gordon Mos rejse, i første omgang til en klinik i USA, der skal hjælpe ham på benene igen. Der møder han nattevagten Bare Mig, der kommer til at spille en afgørende rolle i den videre historie. En satirisk, morsom og provokerende roman om tidsånden, krænkelseskultur og #MeToo.

"Hunter i Huskvarna" udspiller sig mellem barndom og færdiglevet liv, mellem sorg og livslyst, mellem den barske virkelighed og eventyret. Der er hvaler og barer og nedlagte fabrikker, der er byer og familier i opløsning, søstre, der forsvinder, åkander og rovdyr, begravelser og hemmelige selskaber og det evige spørgsmål om tilgivelse. Elleve fortællinger, elleve skæbner der tilsammen danner en svimlende mytologi om kærlighed og overlevelse.

Et fængende biografisk epos om et ganske usædvanligt kvindeliv, en modstandshistorie om det 20. århundrede. Anne Beaumanoir, kaldt Annette, blev født 1923 i Bretagne og gik som helt ung ind i den franske modstandsbevægelse, La Résistance. Hun blev uddannet læge, slog sig ned i Marseille og fik mand og børn, men det borgerlige liv føltes for småt, og i midten af 50’erne kastede hun sig ud i kampen for Algeriets selvstændighed. Hendes engagement heri førte i 1960 til en dom på ti års fængsel, som hun unddrog sig ved at flygte til Algeriet. I de franske skoler fremhæves hun i dag stadig som et eksempel på vigtigheden af civil ulydighed. En historie om mod og frihedskamp, om tvivl, fejltagelser og illusionstab, og om de personlige omkostninger der er forbundet med at ville ændre verden.Vinder af Deutscher Buchpreis 2020.

Findes der noget mere sølle end en midaldrende kvinde, der ikke kan beherske sig? Ja, en midaldrende kvinde, der kan beherske sig … En kvinde bryder op fra sin materielt velpolstrede tilværelse med mand og teenagebørn og flytter ind hos en veninde. Romanen følger hende det første skelsættende år efter skilsmissen. Hun vælger sin egen vej i krisen, i lysten til livet, hun vælger at følges med sin veninde, mor, nabo og datter, og sammen med dem, båret af dem, at smide hammen og vakle, løbe, flyve som en begyndelse til noget nyt. Værelse samlet af kvinder er en barsk og humoristisk, vild og frisættende sorg- og kriseroman, der udfordrer forestillingerne om den midaldrende kvinde.

- Fortæl mig om Kina. Lars Saabye Christensen sidder ved sin 89-årige fars sygeleje og beder ham fortælle den familiehistorie, der med farens død kun vil være erindring. Men faren siger ingenting. Opfordringen åbner derimod en dør i forfatterens indre til hans egen og slægtens historie, som den udfoldede sig over fire generationer, to århundreder og den halve verden: fra Hjørring til Hongkong, fra Gabels gate i Oslo til Julianehåbsvej i Hellerup.Omdrejningspunktet for historien er den ’kinesiske’ farmor: murermesterdatteren Hulda, der falder pladask for den unge skibsfører Christensen, da han i 1905 træder ind i hendes hatteforretning i Aalborg, og som kort efter, som hans nygifte hustru, rejser til Hongkong for at møde ham derude.I en veloplagt og underholdende tekst, der suverænt forbinder farens, farfarens og oldefarens livshistorier med den personlige beretning om en ung digters tilblivelse, forsøger forfatteren at komme tættere på sin kinesiske farmor. Hvem var hun, denne kvinde, hvis liv i modsætning til mændenes aldrig blev dokumenteret med hædersord, medaljer, festtaler og avisinterviews, og som ikke efterlod sig noget skriftligt ud over en forrygende opskrift på kashmirs fiskeragout? Og er det overhovedet muligt at give historiens usynlige kvinder en historie uden at gribe til fiktionalisering og digt?Min kinesiske farmor er et originalt og anderledes portræt af en kvinde, en søgende og spørgende indkredsning af en kvindeskæbne gennem den tid, de mennesker og steder hun blev til igennem.

En svensk skribent rejser til Madrid for at få inspiration til sit næste skriveprojekt. På en tilfældig bar møder hun en mand, der tror, han bliver forfulgt af personerne bag det lyssky internetshow ”Kødets tid”, som han har medvirket i for at få tilgivelse for sin utroskab. Han beder hende om husly, mod at han fortæller hende sin historie. Det bliver optakten til et møde mellem skribenten og mirakelmageren Lucia – et møde, der ændrer skribentens liv for altid. Kødets tid er en roman om menneskets behov for ånd i en selfie-tid, om længslen efter at nå ud over sig selv, om trangen til at gøre det gode i en verden, der er ligeglad. Med satirisk bid, eksistentiel tyngde og tvistet fortællekunst udforsker den kødet, i dets forskellige stadier, skikkelser og konstellationer.

Tre yngre personer, en kvinde og to mænd, bliver ansat på Fabrikken, et gigantisk industrikompleks, der fremstiller ”produkter”. Den ene skal makulere papir, den anden skal læse korrektur, og den tredje skal indsamle mos. Romanen følger deres forsøg på at komme til rette med et arbejde, der fylder deres liv – og dog er fuldstændig tomt. Individualiteten slibes umærkeligt ned, og sproget bliver til fraser og konventioner. Hvad laver jeg her? spørger en af fabrikkens ansatte i et øjebliks desperation. Naturen tilbyder ikke noget frirum, ødelagt som den er: de sorte fabriksskarver, der flakser rundt uden at kunne flyve, og sumpbæverne, der formerer sig under fabrikkens bygninger og bliver monstrøst store. Fabrikken giver et satirisk-kritisk billede af nutidens arbejdskultur, der gør mennesker fremmede for sig selv og hinanden.

”Da vi mødtes første gang, var jeg et barn, og hun havde været død i flere hundrede år.” I denne enestående bog bruger den irske lyriker, Doireann Ní Ghríofa, essayet, autofiktionen og oversættelsen til at udforske den dybe sammenhæng mellem to digtere (den ene hende selv) som har 300 år imellem sig. I 1700-tallet drikker en irsk adelskvinde nogle håndfulde af sin døde elskedes blod og sætter sig derpå ned og skriver et fantastisk digt om deres kærlighed (en klassiker i irsk litteratur). I nutiden er trebarnsmoren Doireann Ní Ghríofa tæt på en personlig tragedie. Da hun opdager det gæliske digt fra 1700-tallet, bliver hun besat af den genklang teksten giver i hendes eget liv, og beslutter at afdække den adelige kvindes glemte historie og grave hendes storslåede tekst fri af det lag af (mandlige) fortolkninger/oversættelser, der overlejrer den.”En ekstraordinær bog der sammenfletter fortid og nutid, jeget og den anden, i en ny slags poesi.” – Emily Pine, Noter til mig selv

Hvordan bliver litteratur til? Hvor langt skal man gå i kunstens navn? Hvem har retten til at fortælle? Det er nogle af de spørgsmå,l Åsa Beckman stiller i sit selvbiografiske essay, KULTURBØRN. Bogen gør op med det traditionelle billede af den store, solitære forfatter og forskyder blikket til de omgivelser, der er med til at gøre den kunstneriske skabelse mulig, først og fremmest familien. Familien må ofte fungere som en hjælpetrop, der støtter, beskytter, opmuntrer, bygger op – for at den skrivende skal kunne fortsætte sit arbejde. Åsa Beckman fletter sin egen historie som kulturbarn – hun er datter af forfatteren Erik Beckman – sammen med andre døtre og sønners beskrivelser af, hvordan det var at vokse op i en familie, hvor alt kredsede om den skrivende forælder. Hvor børnene på én gang blev tilsidesat og ophøjet, og i flere tilfælde udviklede en medafhængighed af berømmelsen i symbiose med deres grandiose forælder. Den vexcentriske Mann-familie er et gennemgående eksempel i bogen, der også inddrager en række store svenske forfattere og deres børns mere eller mindre uforsonlige opgør med dem.

"Væsler på loftet" er en novellecyklus om maskulinitet, ægteskab og forældreskab i det moderne Japan, fortalt fra en yngre mands perspektiv. Med præcision og humor synliggør novellerne de uudtalte understrømme, der findes i de fleste menneskelige relationer. I den første novelle er fortælleren på besøg hos akvariebutiksejeren Urabe, hvis hårdkogte tanker om lighederne mellem fisk og mennesker sætter hans egen barnløshed i relief. I Væslens sidste skrig kommer fortællerens kone, der drømmer om at blive gravid, med et kontroversielt forslag til en løsning på vennernes problemer med væsler på loftet. I Snebarnet sner fortælleren inde hos venneparret, der netop har fået barn, og tilbringer en urolig nat til lyden af gurglende akvarier og babygråd.Som i sin seneste roman "Hullet" skildrer Hiroko Oyamada i bogen her fortrængte sider af det moderne liv, med den surrealistiske sensibilitet og let urovækkende følelsestone, der er blevet hendes litterære signatur.

Hvordan skal et menneske leve – det spørgsmål har Sheila Heti beskæftiget sig med fra begyndelsen af sit forfatterskab, og i bogen her udfolder hun det i forhold til en bestemt problemstilling: Skal hun, der nærmer sig de 40, få et barn eller ej?"Moderskab" er en slags dagbog skrevet af en forfatter der helt grundlæggende er i tvivl om den form, hendes voksne liv skal have. Og som i stedet for at gøre hvad hendes krop, veninderne og kulturen tilskynder hende til – altså få et barn inden – sætter sig for at undersøge moderskabet fra alle tænkelige vinkler, for med åbne øjne at kunne træffe den beslutning, der er rigtig for hende."Moderskab" handler om identitet, parforhold, kærlighed, mødre, om konflikten og lighederne mellem at føde børn og skabe kunst. Men det er også en bog om livsvalg og om tiden – hvordan den går, og hvad der sker mens vi venter. En dristig, overrumplende, åbenhjertig bog som både litterært og eksistentielt går nye veje.

En kvinde siger sit job op, sælger sin lejlighed og køber et ubeset dødsbo i en landsby. Hun flytter ind i Ellys hus for at være til på de radikalt ændrede vilkår som klimakrisen lægger op til – ikke længere se sig som et jeg der har forrang for alt andet, men respektere dyr og planter som ligeværdige væsner og holde op med at forbruge mere end det mest nødvendige. I begyndelsen lever fortælleren isoleret i Ellys hus, men efterhånden trænger omverdenen i skikkelse af Nanna og Kamma sig på. De to lever et helt almindeligt liv, men vil også gerne gøre noget godt for klimaet, og planlægger en træplantningsdag der skal forene beboerne i landsbyen. Fortælleren deltager, vel vidende at katastrofen er på vej. En fortælling om en anderledes måde at opfatte sig selv og verden på. En original og dybt vedkommende debutroman.

En novellecyklus om maskulinitet, ægteskab og forældreskab i det moderne Japan, fortalt fra en yngre mands perspektiv. Med præcision og underspillet humor synliggør de tre historier de uudtalte understrømme, der findes i de fleste menneskelige relationer. I den første novelle er fortælleren på besøg hos akvariebutiksejeren Urabe, hvis hårdkogte tanker om lighederne mellem fisk og mennesker sætter hans egen barnløshed i relief. I "Væslens sidste skrig" kommer fortællerens kone, der drømmer om at blive gravid, med et kontroversielt forslag til en løsning på problemet med væsler på loftet. I "Snebarnet" sner fortælleren inde hos venneparret, der netop har fået barn, og tilbringer en urolig nat til lyden af babygråd. Hiroko Oyamada skildrer de fortrængte sider af det moderne liv med den surrealistiske sensibilitet og urovækkende følelsestone, der er blevet hendes litterære signatur."En stor roman i enkel indpakning." - Søndag"Eventyrligt afskyelig og stilfærdigt foruroligende." - Weekendavisen"En af Japans bedste nye forfatterstemmer." - Politiken, 4 hjerter"Novellerne virker på mig. Med deres sært flagrende mænd, lidt fjerne eller rekvisitagtige kvinder og den sælsomme atmosfære af latent, endnu ikke eksploderet gru, jeg fascineres af." - Kr. Dagblad, 4 stjerner

Sammen med nogle få andre "sidste mennesker" i en lille by et sted, der kunne være Vestsjælland, omgivet af udtørrede søer og døde skove, lever en dreng og hans ene forælder. Vi følger deres liv, det daglige forsøg på at finde vand og trække vejret, lytter til deres samtaler og ser med deres blik de sidste fugle falde fra de udbrændte træer, og flygtningene, der hver dag passerer tavse gennem den lille by på vej nordpå mod bjergene hinsides havet, hvor håbet og fremtiden ifølge rygtet endnu findes. Romanen er en stille fortælling af poetisk skønhed, et maleri af den verden og det liv "Efter Tiden", der venter vores børn. "Uhørt smuk. (...) Som filosofisk replik om sprogkunstens rolle midt i en krisetid er den forrygende." - Politiken, 5 hjerter "Med mesterlig hånd styrer hun sin litterære tour de force i sikker havn." - Berlingske, 5 stjerner "Alt, Madame Nielsen rører ved med sit sprog, bliver til guld." - Information"Den radierende og hypnotiserende prosa er på én gang inderlig og underlig, men altid smuk, hun er i den grad den eneste af sin slags i dansk litteratur.” - Weekendavisen"Madame Nielsen skriver ganske enkelt blændende." - JP, 5 stjerner

Den utrolige historie om en sandheltinde i det 20. århundrede: Annette Beaumanoir blev født 1923 i Bretagne og gik som teenager ind i den franske modstandsbevægelse. Hun blev uddannet læge og fik mand og børn. I 1950’erne engagerede hun sig i Algeriets kamp for selvstændighed og endte med at bryde op fra sin familie og flytte til Algeriet. I 1959 blev hun idømt to års fængsel for sin deltagelse i Algeriets uafhængighedskamp – og i de franske skoler fremhæves hun stadig som et eksempel på vigtigheden af civil ulydighed.

Da jeg en tilfældig onsdag den 4. december 2019 kl. 14:01 rejser mig fra det lille bord i karnappen over Stuttgarter Platz, hvor jeg i de seneste uger har siddet til langt ind i aftenmørket og noteret de objektive Kendsgerninger om mit liv, og går ud i køkkenet for at sætte vand over til en kop pulverkaffe, har jeg modtaget adskillige tekstbeskeder og e-mails fra forskellige medlemmer af familien. ”Ring straks du ser dette!” Og ”det drejer sig om din far som er blevet indlagt.” Men i stedet for at tage toget til Danmark for at være ved sin fars side i de sidste døgn før døden, sætter forfatteren sig ned og skriver bogen om farens liv og sit komplicerede forhold til ham. "Madame Nielsens erindringer om sin fars liv og død er omsorgsfulde og inderlige. (...) Det er dybt interessant." - Weekendavisen"Madame Nielsen har en suveræn pen, og man stryger igennem denne halsbrækkende historie om rejsen fra Berlin mod Danmark og faderens dødsleje." - Jyllands-Posten, 4 stjerner"Selvudleverende flertydigt litterært fadermord." - Berlingske, 4 stjerner "Madame Nielsen skriver knugende, skønt og spruttende om at elske, foragte, forgå, fortælle og dø."- Litteratursiden Madame Nielsen skriver som altid forførende og spændstigt." - Politiken

Kendsgerninger tager afsæt i den kendsgerning, at der om enhver kendt person med tiden kommer mange rygter i omløb. Derfor sætter Madame Nielsen sig for at fortælle sin og familiens historie tilbage fra omkring år 1900 alene ved hjælp af historiske fakta uden spor af personlige erindringer, anekdoter eller følelser. Men undervejs krakelerer den tørre fortælling, i tvivl om hvad der overhovedet er kendsgerninger, og bliver til en følelsesmæssig stærk og meget personlig fortælling om en grænseoverskridende åndssvageinstitution og det lige så grænseoverskridende liv i det københavnske bøssemiljø i starten af 1980’erne umiddelbart inden den store AIDS-død. Kendsgerninger er bind I i Madame Nielsens store romanværk, Pentagon smeltet. Bogen udkommer i en samlekassette til alle fire bind. "Jeg elsker det og lader mig rive med af kunstnerskabets introspektive radikalitet." - Weekendavisen"Det suger i maven." - Politiken, 4 hjerter"Et pirrende forspil fra Madame Nielsen." - Berlingske, 4 stjerner

Mennesker som hende eksisterede ikke i romanerne. Men så skrev hun selv en.Fatima Daas udforsker i sin medieomtalte debutroman sine indbyrdes modstridende identiteter som lesbisk muslimsk kvinde med indvandrerbaggrund. Gennem små erindringsfragmenter skrevet i en gentagende, rytmisk stil, der minder om rap – eller koranens bønner – lærer vi den unge jegfortæller Fatima at kende. Hun fortæller om at vokse op som yngste datter i en traditionel indvandrerfamilie, hvor følelser og ømhed er tabu, om oplevelser af racisme i et patriarkalsk og islamofobisk samfund, om at springe ud som lesbisk, når man er troende muslim. Romanen er blevet kaldt autofiktion 2.0, fordi den ikke forsøger at forene modsætningerne i det liv, der skildres, men snarere lader dem stå, som det de er.

I fjerde og sidste bind af Lars Saabye Christensens populære romanserie, Byens spor, er vi nået til 1980’erne. Tiderne har ændret sig, og Oslo ligesådan. Jesper lever sammen med ungdomskæresten Trude, men forholdet går dårligt, og heller ikke jobbet som klaverlærer bringer ham nogen særlig glæde. Jespers ven, den driftige Jostein, har kørt reklamebureauet Dek-Rek i sænk ved sine vilde ideer. Flere af romanens personer befinder sig således et sted i livet, som kalder på forandring. Men hvilken og hvordan? En roman om nødvendigheden af at lægge tingene bag sig og gøre sig fri, ikke af fortiden, men af det, der gik skævt.

Kærlighedsroman, trekantsdrama, psykologisk thriller, historie om en forbrydelse – Malina er det hele. En imaginær selvbiografi, kaldte Ingeborg Bachmann selv romanen. Men først og fremmest er den en svimlende og fuldstændig omvæltende læseoplevelse for den, der giver sig tid til at finde ind i den. Den navnløse jegfortæller lever sammen med militærmanden Malina i Wien. Men det er en anden mand, Ivan, hun elsker. ”Lykkelig med Ivan” hedder første del, hvor den forelskede hovedperson dog mest tilbringer tiden med at længes efter den fortravlede Ivan og ryge smøger – samt skrive natlige breve til alle mulige som hun siden river i stykker. Anden del, ”Den tredje mand”, skildrer i drømmens surreelle form den vold og lidelse, udgående fra faderen som figur, der har ført til en nedbrydning af det kvindelige jeg. I tredje og sidste del finder en afsked med kærligheden sted, hovedpersonen er alene tilbage med Malina, og i romanens berømte slutscene forsvinder hun ind i væggen. Mord eller selvmord? spurgte det tyske forlag sine læsere, da romanen udkom i 1971."Det er mesterligt gjort. Læs 'Malina' og giv dig selv en oplevelse, du aldrig glemmer." Berlingske, seks stjerner"Vigtig og dybt original roman." Kristeligt Dagblad, seks stjerner"En fantastisk og utrolig vigtig bog." - Information"Et mesterværk." - Weekendavisen

"Kærlighed" fortæller historien om Vibeke og Jon, der er mor og søn, og for nylig er flyttet til Nordnorge. Det er dagen før Jons niårs fødselsdag, og et omrejsende tivoli er kommet til byen. Jon går ud for at sælge lodsedler for idrætsforeningen, og Vibeke skal på biblioteket. Derfra følger vi de to på hver sin færd gennem en kold vinteraften og -nat, alt imens uroen vokser og forplanter sig til læseren.

Gunnar Kampen er en sød lyshåret dreng, der vokser op i Reykjavik i en efterkrigstid, hvor tyskersympatisørerne stadig bag lukkede døre giver udtryk for deres nationalsocialistiske overbevisninger. Også i hverdagslivet er der endnu spor af den nazistiske ideologi med dens idealer om fysisk styrke, sund livsførelse og åndelig kraft, og Gunnar møder den i kvarterets herrecykelforening, Sleipner. I sine ungdomsår hvor han også besøger Tyskland, tiltrækkes han mere og mere af den nynazistiske bevægelse. Han skriver breve til sin onkel, der sidder fængslet for landsforræderi i Norge, og til lederne af den rundtom i verden, og i 1958 stifter han et nynazistisk parti, National Befrielse. "Korngult hår, grå øjne" er en raffineret fortalt roman om hvordan et helt almindeligt menneske bliver glødende nynazist.

Hanne Ørstavik har skrevet sin hidtil bedste roman om sit livs største tab. I efteråret 2018 får hendes mand, en italiensk forlægger, en dødelig kræftsygdom. De har kun kendt hinanden i to år, hun er flyttet til Italien for at bo sammen med ham. De er tæt forbundet, indtil døden kommer ind i deres liv. Hun ved, at han skal dø inden for et halvt år; selv nægter han at tale om det. Men hvad stiller hun op med sin sorg og ulykkelighed? "Inderligt bevægende." - Jyllands-Posten, 5 stjerner"En hjerteskærende perle." - Information

SCUM Manifest (Society for Cutting Up Men) er en af feminismens mest berømte tekster. En skånselsløs diagnose af patriarkatet. En flammende utopi for kvinder, der føler sig parate til at overtage samfundet. Manden er besat af magt og penge og sex. For civiliserede kvinder handler det nu om at omstyrte magten, fucke det økonomiske system op og ødelægge manden. SCUM er en tilstand, en holdning, en måde at tænke på. Der er et stærkt perspektiv i Solanas’ samfundskritik, hendes drøm om en magisk verden og utopien om det kvindelige menneske. Bogen foreligger nu i revideret oversættelse og med forord af forfatteren Sanne Søndergaard. "Et fantastisk litterært værk." - Politiken, 5 stjerner

En kvinde, 50+, bryder op fra sit bekvemme og trygge liv med mand og teenagebørn og flytter ind hos veninden M. Vi følger hende det første år efter skilsmissen, hvor sorgen over den opløste familie veksler med berusende øjeblikke af frihed, begær og glæde. For kvinden vælger sin egen vej – sammen med sin veninde, mor, nabo og datter. Sammen med dem, båret af dem, smider hun hammen og nærmer sig vaklende, løbende, flyvende noget nyt. "Værelse samlet af kvinder" er en barsk og humoristisk sorg- og kriseroman. Den udfordrer vores vante forestillinger om den midaldrende kvinde og giver et bud på livet efter de 50.

Efter en katastrofe har Japankappet alle forbindelser til omverdenen. Den 100-årige Yoshiro tager sigomsorgsfuldt af sit oldebarn Mumei. Børnene fødes syge og kraftesløse. Deresliv hænger i en tynd tråd, alligevel er de muntre og vise. De gamle bliverstadig ældre. Der er næsten ingen dyr tilbage, jorden, havet og luften erforurenet, blomsterne muterer, menneskene ligesådan. Efterhånden somhverdagslivet bliver sværere, forsøger en hemmelig organisation at smugleudvalgte børn, de såkaldte udsendinge, til udlandet i forskningsøjemed. Mumeier et af dem. Udsendingenhandler om menneskers måde at forholde sig til katastrofer på, og om hvad dersker med sproget i en undtagelsestilstand. Skrevet i Yoko Tawadas letteglasklare sprog, der gør en fantastisk verden næsten normal og det normaleusædvanligt smukt. @font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}@font-face {font-family:"Calibri Light"; panose-1:2 15 3 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:186; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Romanen begynder med slutningen: Den 43-årige Leila ligger døende i en affaldscontainer i Istanbul efter at være blevet gennemtævet. I de sidste minutter hvor hun stadig er ved bevidsthed, ser hun de afgørende momenter i sit liv for sig: barndomshjemmet, hvor løgnen og hykleriet hersker, flugten hjemmefra og den naive piges møde med storbyen Istanbul, der ender på et bordel, oplevelsen af den store kærlighed trods alle odds – og endelig vennerne, der udgør hendes alternative familie: ringeagtet af samfundet som Leila selv, men med kærlighedsevnen i behold. 10 minutter og 38 sekunder i denne sære verden er en roman om at være udenfor, om at overleve som kvinde, bøsse, trans, sort, i en religiøs og patriarkalsk kultur uden at gå til grunde menneskeligt i den. En smuk og frodig roman der på trods af sine barske historier efterlader læseren med et håb. Shortlistet til Booker-prisen 2019"En blid, krydret og poetisk fortalt roman, fuld af strømmende drømmesyner og lysende håb." Kr. Dagblad, 5 stjerner