De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Gads Forlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Søren Kierkegaard
    468,95 kr.

    Søren Kierkegaard (1813-55) skrev i 1848, reviderede i 1849 og '50, men udgav først i 1851 Om min Forfatter-Virksomhed, som han selv kaldte ”et Mesterstykke”. I skriftet gør han rede for forfatterskabets dialektiske struktur og sammenhæng. I Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet, som Kierkegaard udgav i sept. 1851, behandles de tre temaer: ”Hvad der fordres for til sand Velsignelse at betragte sig i Ordets Speil?”, ”Christus er Veien” og ”Det er Aanden der levendegjør”. Det er i denne bog, Kierkegaard sammenligner det at læse i Bibelen med at læse et brev fra sin elskede.Hvad Christus dømmer om officiel Christendom udkom i juni 1855 og er skrevet over kap. 23,29-33 fra Matthæusevangeliet og kap. 11,47.48 fra Lukasevangeliet. Guds Uforanderlighed, som Kierkegaard udgav i sept. 1855 med undertitlen ”En Tale”, var oprindelig en prædiken, Kierkegaard havde holdt i Kastelskirken søndag den 18. maj 1851. Dette skal siges; saa være det da sagt blev udgivet i maj 1855 og virkede med sine kirkekritiske udsagn som programskrift for tidsskriftet øieblikket nr. 1-10. Med udgivelsen af øieblikket løb Kierkegaard stormløb mod den etablerede kirke og angreb dens kristendomsforkyndelse. Nr. 1-9 udkom i perioden maj til sept. 1855, mens nr. 10 lå klar i renskrift ved Kierkegaards død den 11. nov. 1855.Det ledsagende kommentarbind indeholder beskrivelser af førstetryk og manuskripter med billeder heraf samt redegørelser for værkernes tilblivelseshistorie og udgivelsesmåde. I kommentarerne forklares alle ord og sagforhold, der ikke er umiddelbart tilgængelige i Kierkegaards tekst. Kom-mentarbindet gør denne nye udgivelse til den mest brugervenlige udgave af Kierkegaards skrifter.Redaktion: Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg.

  • - Løse papirer 1830-55
     
    523,95 kr.

  • af Preben Hartmann-Petersen
    198,95 kr.

    Kemiske enhedsoperationer er en lærebog rettet mod bioanalytiker-, laborantuddannelsens og gymnasiernes undervisning i kemi samt alle andre med laboratoriearbejde. Bogen introducerer de 11 mest anvendte arbejdsprocesser i det kemiske laboratorium – de enhedsoperationer, der udgør grundstammen i alt laboratoriearbejde: · Dekantering · Filtrering · Omrøring · Inddampning · Tørring · Krystallisation · Absorption og adsorption · Ekstraktion · Destillation · Formaling · Titrering Beskrivelserne indeholder oplysninger om de bagvedliggende principper, de anvendte materialer med illustrationer, fremgangsmåderne og de anvendte fagudtryk samt forskellige varianter og deres særlige anvendelser. Endelig gives mange eksempler på procesforløb – oftest synteser – hvor de pågældende enhedsoperationer bruges.

  • af Gillian Flynn
    78,95 kr.

    De amerikanske anmeldere gik bagover af begejstring ved udgivelsen af Kvinden der forsvandt og betegnede den som hendes gen­nembrudsroman og et must for alle krimielskere, som ikke kun sætter pris på et godt plot, men også et psykologisk drama. Anbefales til fans af både krimigenrens grand old ladies Patri­cia Highsmith og Agatha Christie og noir-forfattere som James Ellroy samt vor tids skandinaviske krimimestre Jo Nesbø og Håkan Nesser. Flynn skriver knivskarpt og besidder en me­sterlig psykologisk indsigt, der giver hendes romaner et helt særligt kendetegn.Nick og Amy er enhver bryllupsfotografs drøm: smukke, suc­cesrige og lykkelige. Tilsyneladende. Som nygifte slår de sig ned i New York med spændende, kreative jobs. Men da krisen sætter ind, mister Nick sit arbejde, og parret flytter til hans fø­deby North Carthage i Missouri. Men Amy er en ægte Manhat­tan-pige, og hun har svært ved at falde til i den lille flække.Det er imidlertid ikke kun provinslivet, der plager Amy. Under overfladen ulmer ægteskabskrisen, og da Amy forsvinder sporløst på parrets femårs bryllupsdag, mistænker politiet Nick for at have en finger med i spillet. På trods af de mange hemmeligheder, Nick viser sig at have, fastholder han sin uskyld, men hvis han taler sandt – hvor er hans smukke og begavede hustru så blevet af?Da Amys dagbog dukker op under efterforskningen, får hun endelig en stemme. Men hvem taler sandt – Amys dagbogs­stemme eller Nick, som sættes under stadig større pres af po­litiet? Det viser sig snart, at en af parterne har udtænkt en yderst djævelsk plan …

  • - Giv dine erindringer videre
    af Elma van Vliet
    168,95 kr.

    Alle børn er fulde af spørgsmål til deres mor – og alle mødre er fulde af gode historier. MOR, FORTÆL NU stiller alle de spørgsmål, vi nogle gange glemmer at stille. I denne bog kan mor skrive sine bedste minder og klistre fotos ind fra sit eget liv, så hendes historier bliver gemt. Hver bog bliver unik og personlig og kan give glæde resten af livet. Hvordan var du egentlig, dengang du var lille? Hvordan så dit værelse ud? Var du glad for at gå i skole? Havde du fritidsinteresser? Hvem var din første kæreste? Hvem har betydet mest for dig i dit liv? Hvad kan du bedst lide ved at være mor? Mor skriver sin historie og giver bagefter bogen til sin søn eller datter, som på den måde får sin helt egen mor-bog.

  • - Giv dine erindringer videre
    af Elma van Vliet
    168,95 kr.

    Alle børnebørn er fulde af spørgsmål til deres bedstemor – og alle bedstemødre er fulde af gode historier. BEDSTEMOR, FORTÆL NU stiller alle de spørgsmål, vi nogle gange glemmer at stille. I denne bog kan bedstemor skrive sine bedste minder og klistre fotos ind fra sit eget liv, så barnebarnet altid vil have hendes historier. Hver bog bliver unik og personlig og kan give glæde resten af livet. Hvordan var du egentlig, dengang du var lille? Hvordan så dit værelse ud? Var du glad for at gå i skole? Havde du fritidsinteresser? Hvem var din første kæreste? Hvem har betydet mest for dig i dit liv? Hvad kan du bedst lide ved at være bedstemor? Bedstemor skriver sin historie og giver bagefter bogen til sit barnebarn, som på den måde får sin helt egen bedstemor-bog.

  • af Heidi Laura, Gunnar Jakobsen, Mirjam Gelfer-Jørgensen, mfl.
    388,95 kr.

    Rene farver, enkle former, reelt håndværk og god teknik. Sådan omtalte kemiingeniøren Nathalie Krebs sin drøm om Saxbo, da hun startede stentøjsværkstedet i 1929. Fra sin begyndelse skulle Saxbo lave serieproduktion af brugsting til rimelige priser modsat det eksklusive unikastentøj, som dominerede markedet. I samarbejde med Eva Stæhr-Nielsen, som gennem mange år var værkstedets hoveddesigner, og kunsthåndværkere som Gunnar Nylund, Lillian Binderup Jensen, Axel Salto, Jais Nielsen og Kirsten Weeke skabte Saxbo ikoniske genstande. Nathalie Krebs udstyrede værkerne med glasurer, som hun vedblivende udviklede gennem alle årene. En egentlig masseproduktion blev det aldrig til, og ved værkstedets sidste brænding i 1968 kunne Nathalie Krebs se tilbage på en omfangsrig produktion med kunstklenodier, som i dag indgår i private og offentlige samlinger. Bogen giver et indblik i Saxbos historie fra flere faglige vinkler. Den fortæller om glasurer, brændinger og bundmærker, dokumenterer væsentlige arbejder og skildrer værkstedets internationale betydning og inspirationskilder. Samtidig udfolder den Nathalie Krebs’ liv som iværksætter, glasurkunstner og foregangskvinde i et mandefag.

  • af Kristian Ibler
    188,95 - 218,95 kr.

    Under Idas terminale sygdomsforløb oplever Kristian Ibler en eksistentiel krise. Han føler, at han har levet sit liv på en løgn og har forsømt det, der virkelig giver mening i livet. Det gælder især jagten på en skuespillerkarriere, der kollapser fuldstændigt, da Ida dør. Han står tilbage som enkemand og alenefar til to små børn uden et økonomisk eller personligt fundament og må balancere imellem en ekstrem trang til at leve livet på trods af sin sorg og en pligt til at holde fast i fortiden og være en støtte for børnene. Kristian Ibler skriver hudløst ærligt, ofte humoristisk, og udstiller sig selv som en mand, der til tider slet ikke forstår, hvordan hans liv fundamentalt set er ved ændre sig.

  • - En personlig rejse
    af Timothy Garton Ash
    270,95 - 278,95 kr.

    Europa. En personlig rejse bygger på et halvt århundredes rejser og erfaringer og fortæller historien om Europa i slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede. Det er historien om, hvordan vores verdensdel efter i 1945 at være sluppet fri af krigens helvede, langsomt rejste sig igen og blev genopbygget, befriet og forenet og nærmede sig idealet om at blive ”helt, frit og fredeligt”. Og derefter snublede. Bogen er fyldt med mennesker, samtaler og anekdoter, der fremstilles med menneskelighed, indsigt og engagement. Det er også en meget personlig beretning: Timothy Garton Ash har brugt en menneskealder på at studere og tænke over Europa, og denne bog er i sig selv fuld af levet liv, lige fra hans fars oplevelse af D-dag til sit eget møde med Frankrig som ung, interviews med polske værftsarbejdere, albanske guerillasoldater og vrede unge i Paris’ fattigste kvarterer, men også rådgivning af regeringsledere og præsidenter i Storbritannien, Europa og USA. Europa. En personlig historie er både den enestående historie om en tid med større fremskridt end nogensinde og en klarsynet beretning om de mange ting, der gik galt, lige fra finanskrisen i 2008 til krigen i Ukraine. Den slutter med en stærk appel til alle det store, gamle kontinents borgere om at forstå og forsvare det, vi i fællesskab har udrettet.

  • - Mennesker, sprut og cigaretter
    af Nils Valdersdorf Jensen
    238,95 - 278,95 kr.

    Whisky, silke og cigaretter gemt mellem søm, i hemmelige rum og under tøjet. Trillebøre fyldt til randen med brunt sukker og store dunke sprit på slæb. Opfindsomheden var stor, når billige varer skulle fragtes uden om tolderne og ind i Danmark. I århundreder har danskerne snydt og smuglet for millioner. Smuglerlandet Danmark er den første samlede fortælling om lyssky forretninger, der længe var acceptabelt tidsfordriv. End ikke gudfrygtige og ordentlige folk fik moralske tømmermænd. I bogen forfølger forfatteren smugleriet i de danske farvande og grænseområder fra midten af 1700-tallet til i dag, og han viser, hvordan staten trods fintmasket kontrol og stramme love mistede kontrollen ved vandkanten. Problemerne var især synlige i Det Sydfynske Øhav. Her havde sømænd og færgedamer vind i sejlene, tolderne lukkede øjnene, og de lokale holdt sammen modstaten. Nils Valdersdorf Jensen, historiker og afdelingsleder ved Svendborg Museum, tegner et ædrueligt portræt af Danmark som smuglerland. Udgivet i samarbejde med Svendborg Museum og Museet for Søfart

  • - Magtens billeder fra antikken til den moderne verden
    af Mary Beard
    246,95 - 313,95 kr.

    De tolv cæsarer er en fascinerende historie om, hvordan afbildningerne af de romerske magthavere har påvirket kunsten, kulturen og billedet af magten i mere end 2000 år. Hvordan ser magtens ansigt ud? Hvem fejres i kunsten og hvorfor? Og hvordan reagerer vi på statuer af politikere, vi ikke bryder os om? I De tolv cæsarer fortæller Mary Beard – med udgangspunkt i vore dages ”skulpturkrige” – hvordan portrætterne af de rige, de mægtige og de berømte i den vestlige verden er blevet formet af billedet af de romerske kejsere, især de tolv cæsarer, fra den hensynsløse Julius Cæsar til den fluepinende Domitian. Bogen undersøger, hvorfor disse morderiske autokrater har optrådt så ofte i kunsten fra antikken og renæssancen frem til i dag, hvor politiske ledere stadig kan risikere at blive karikeret. Til grund for bogen ligger et fascinerende detektivarbejde, og Mary Beard fortæller en medrivende historie om nogle af de mest udfordrende og foruroligende magtportrætter, der nogensinde er blevet skabt.

  • af Ia Genberg
    138,95 - 158,95 kr.

    En kvinde ligger i sengen med feber, da en håndfuld mennesker fra hendes fortid pludselig står krystalklart frem for hende. En ekskæreste som nu er en berømt tv-vært, en veninde der forsvandt sporløst fra den ene dag til den anden, et kærlighedsforhold uden nogen fremtid. I feberens spændte tilstand tænker hun tilbage på alle de møder og tilfældigheder, der udgør et liv. Detaljerne er en roman i fire distinkte dele, der bevæger sig fra 1990’ernes Stockholm til København og Irland. Det er en på én gang vemodig og livsbekræftende roman om en tabt tid og om håb for fremtiden. Hvad er den perfekte nytårskjole på den store aften for årtusindskiftet? Kan en elsket person virkelig forsvinde? Og hvad skete der egentlig med alle de flygtige relationer, der dengang betød alt?

  • - Historien om de danske kurvemøbler 1830-2020
    af Birgit Lyngbye Pedersen
    331,95 kr.

    I 1850’erne blev kurvemøbler fast interiør på det velhavende borgerskabs kursteder og badehoteller. I løbet af 1900-tallet fandt møblerne vej til danske hjem som arkitekttegnede møbler og indskrev sig i historien om ’Danish Modern’. Og for mange danskere rimer kurvemøbler på de klassiske danske sommerhuse, siden møblerne i 1950’erne blev fast interiør i sommerlandets sorte træhuse. I 1970’erne blev kurvemøbler fortrængt af nye måder at indrette sig på. Stål og plastik fandt vej til danske hjem, og kurvemøblerne rykkede igen ud i havestuen og i de sommerhuse, som i mellemtiden var blevet populære i takt med, at danskerne fik bil og mere fritid. Som denne bog viser, har kurvemøbler i dag fået en renæssance som vintagemøbler og som nyproducerede møbler fra Østen.Birgit Lyngbye Pedersen, født 1961, er designhistoriker, billedredaktør og medforfatter til flere bøger, bl.a. om møbelarkitekten Finn Juhl.

  • - Før, nu og i morgen
    af Kaj Sand-Jensen & Jens Christian Schou
    178,95 - 248,95 kr.

    Se, oplev og forstå, hvordan naturen udfolder sig – både den lille nære og den store vilde. Det er fugle og dyr, fisk, insekter og planter, der tilsammen skaber den biodiversitet, vi møder hjemme i haven og ude i det åbne land, i skovens dybe stille ro, ved åens bredder og langs stranden ud til havet. Og det er denne brogede variation af levesteder og frodige mangfoldighed af arter i forskellige former, farver og adfærd, som Danmarks biodiversitet handler om. For rig er den danske natur stadig, selvom det går den forkerte vej.Bogens forfattere fortæller om udviklingen gennem de seneste 200 år, hvor biodiversiteten er havnet i en alvorlig krise, fordi vi ikke levner den plads i naturen. Men bogen giver også sit bud på, hvad der skal til for at skabe fremgang for alle Danmarks arter og dermed mulighed for enestående naturoplevelser – også i fremtiden. Bogen er rigt illustreret.

  • - Knud Rasmussen og hans tid
    af Kirsten Hastrup
    313,95 - 398,95 kr.

    Kirsten Hastrups storværk Vinterens hjerte - Knud Rasmussen og hans tid er ikke en biografi i klassisk forstand, men derimod en rejse med polarforskeren ind i vinterens hjerte. Forfatterens ærinde er at forstå, hvad der drev ham ud i det yderste øde, og hvorfor hans rejseberetninger vandt så stor popularitet i samtiden, som de gjorde. Hvad var det for en tid og et samfund, der gjorde ham til helt og bannerfører for langt mere omfattende ideer? Knud Rasmussens mange Thule-ekspeditioner og hans beretninger om dem vandt ham et ry som nationalhelt og anerkendt forsker - og han er ikke til at komme uden om, hvis man er det mindste interesseret i arktisk kultur og historie. Hans omfattende forfatterskab rummer skønlitterære ansatser, rejseberetninger, oversættelser af eskimoiske sagn samt videnskabelige fremstillinger af eskimoisk kultur. Og det er først og fremmest hans fortjeneste, at København længe var eskimoforskningens verdenshovedstad.Knud Rasmussen er biograferet flere gange før, oftest i begejstrede helteportrætter, men fælles for dem alle er, at det historiske bagtæppe er mere eller mindre usynligt. Kirsten Hastrup fortæller en historie, som er meget større end Knud Rasmussens egen – det er også videnskabens, nationens og kolonialismens historie, som her bliver fortalt. Kirsten Hastrup drømte som barn om at blive polarforsker, men endte i stedet som professor i antropologi ved Københavns Universitet og præsident for De Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. "Seks hjerter." - Politiken "Fire stjerner." - Berlingske Tidende "Fire stjerner." - Jydske Vestkysten "Fire stjerner." - Jyllands-Posten

  • af Johanne Lykke Holm
    178,95 - 193,95 kr.

    Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2021"Jeg vidste, at en kvindes liv når som helst kan forvandles til et gerningssted."Sammen med otte andre unge kvinder ankommer Rafa til den lille italienske bjergby Strega for at arbejde på det majestætiske Hotel Olympic. Det strikse hotelpersonale lærer de unge kvinder at servere og stryge, lave mad og rede senge, men hotellet forbliver tomt, ingen gæster ankommer. I ledige øjeblikke kan de lade blikket vandre ud over dalen, de skydækkede bjerge, nonneklostret. Det monotone arbejde og isolationen bringer dem tæt sammen, og der opstår en samhørighed blandt de unge kvinder. Det hele kulminerer i en stor fest, hvor huset omsider fyldes med mennesker fra byen. Men katastrofen indtræffer, og en af de unge kvinder forsvinder.Johanne Lykke Holm, f. 1987, er en dansk-svensk forfatter. Hun er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, Svenska Dagbladets Litteraturpris og EU’s Litteraturpris 2021 for Strega. Sideløbende med sit forfatterskab arbejder hun som litterær oversætter og har sammen med Olga Ravn drevet skrivekurset Hekseskolen i København."Lykke Holm har skrevet en filmisk undergangsroman i grænselandet mellem Virgin Suicides, The Grand Budapest Hotel og Melancholia … Næsten hver eneste sætning lyser som en ædelsten i den symbolrige tekstnat." – Aftonbladet"Teksten er en skat at udforske." – Göteborgs-Posten

  • - Historien om Dansk Folkeparti
    af Mikkel Faurholdt & Søs Marie Serup
    178,95 kr.

    Dansk Folkeparti er den største succes i dansk politisk historie. På ruinerne af Fremskridtspartiet klatrede en tidligere hjemmehjælper og hendes håndgangne mænd mod magten og de øverste tinder på rekordtid. Partiet har i et kvart århundrede styret, hvad vi taler om. Indflydelsen rækker ud over partiet selv og langt ind i fremtidens Danmark. Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Co. var fra starten kernen i DF-familien, men magten er væk, og festen er forbi. Mere end hver femte dansker satte kryds ved liste O, og Kjærsgaard blev kronet som formand for Folketinget, inden det hele kollapsede. Beretningen om Dansk Folkeparti handler om livet bag de lukkede døre på Christiansborg og er den dramatiske og fascinerende historie om brusende sejre, fatale strategiske fejl og et nederlag af episke dimensioner. Det er også historien om en kvindes smuldrende livsværk og om det første opgør nogensinde i egne rækker. Efter Skaberen kom Taberen. Spørgsmålet er nu: Er der en Frelser tilstede?SØS MARIE SERUP er tidl. pressechef for Venstre på Christiansborg (2005-07), særlig rådgiver i Finansministeriet 2007-09, særlig rådgiver i Statsministeriet 2009-10, Chef for Venstres Center for Politik og Kommunikation 2010-11. Forfatter til ”Da kvinder tog magten” (2018). Nu politisk kommentator på bl.a. TV2 NEWS og rådgiver i eget bureau, By Serup. MIKKEL FAURHOLDT er tidl. pressechef for Venstre på Christiansborg (2001-05 og igen i 2011), særlig rådgiver i Finansministeriet 2005-07 og tidl. kommunikationschef i TvDanmark og Sjælsø Gruppen A/S. Medforfatter til ”NINN – Historien om Erik Ninn-Hansen” (1994) og forfatter til ”Det Konservative Blodbad” (2000). Tidl. journalist ved bl.a. Jyllands-Posten og B.T. Nu lobbyist og rådgiver i eget bureau, Faurholdt Kommunikation.

  • - Graviditet, fødsel og den første barselstid
    af Ranka Skak
    208,95 - 238,95 kr.

    En tryg begyndelse kan hjælpe den gravide kvinde trygt igennem graviditet, fødsel og den førstebarselstid. Med udgangspunkt i forskning, interviews med jordemødre og personlige erfaringer fra egen praksis henvender Ranka Skak sig direkte til den moderne, selvstændige kvinde, der vægter sin egen og sit kommende barns fysiske og psykiske sundhed højt, og som værner om sin autoritet som fødende. Første del af bogen forbereder læseren på graviditeten og fødslen og giver bl.a. indblik i viden om det sansende foster, og hvordan der kan skabes en stærk forbindelse med barnet allerede i fosterstadiet. En god fødsel handler om trygge rammer og relationer, og i bogens anden del præsenteres emner som valg af fødested og -stillinger samt mulige indgreb. Desuden styrkes den fødendes tro på egne evner gennem en beskrivelse af kroppens og sindets iboende fødselsfærdigheder, som kan minimere smerten og hjælpe fødslen fremad. Sidste del har fokus på barselstiden, tilknytningen til den nyfødte og det vellykkede ammeforløb.Bogen er illustreret med smukke tegninger af Charlotte Clausen samt bokse med konkrete råd, eksempler og øvelser.

  • af Chr. Gorm Tortzen & Tore Leifer
    238,95 - 278,95 kr.

    På pladser og torve står rytterstatuerne af vores konger som romerske kejsere. Monumenter og buster bliver revet ned og ødelagt over hele verden, ligesom det skete for Nero og Caligula. Vores måneder har latinske navne. På stjernehimlen over os lyser Venus, Jupiter og de andre romerske guder som vores solsystems planeter. De græske dramaer om Medea, Elektra og Antigone bliver igen og igen sat op på vores teatre. Unge digtere skriver oven på de klassiske myter.På Capitol i Washington (opkaldt efter tempelhøjen i Rom) ligger USA’s kongres med sin græske facade og romerske kuppel, og i København ligger domhuset, slotskirken og domkirken som græsk-romerske templer. Vores sportsklubber har navne som Hellas og Sparta, og De Olympiske Lege er en moderne drøm om antikkens idræts- og kropsideal. Vores sprog er fuldt af græske og latinske ord, og vores tanker om verden og vores plads i den ville ikke være de samme uden Sokrates og Platon. Også biologien, lægekunsten, botanikken og geografien hviler på vores arv fra de gamle grækere og romere. Og populærkulturen ville ikke være den samme uden Gladiator, Troja, Spartacus, Ben Hur og den lille, gæve Asterix.Chr. Gorm Tortzen og Tore Leifer tager os med til antikken – og med ud i vores hverdag. Antikken er i os og omkring os hele tiden.Bogen udgives i samarbejde med Golden Days, og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2021, som har antikken som tema.Tore Leifer, født 1964, er cand.mag. og arbejder til daglig som programmedarbejder og studievært i DR’s P1. Chr. Gorm Tortzen, født 1951, er cand.mag. og lektor emeritus i de klassiske fag på Helsingør Gymnasium og Københavns Universitet. Begge har en række bogudgivelser bag sig og lang erfaring i at formidle kulturhistorie gennem deres virke.

  • - En biografi om Christian Wirth – kriminalkommissær og morder i Det Tredje Rige
    af Anders Otte Stensager
    208,95 - 238,95 kr.

    I udryddelseslejrene Belzec, Sobibor og Treblinkai Polen blev der i årene 1942-43 dræbt ikke færre end 1,7 mio. jøder. Hvad færre nok ved er, at nazisternes såkaldte eutanasi-program udgjorde en prolog til massemordet. Mordprogrammet, som blev administreret fra Berlin, havde udelukkende til hensigt at dræbe sindslidende og handikappede i seks udvalgte mordanstalter eller ”eutanasicentre.”Hovedparten af de ansvarlige kom til at udgøre kernen i det faste mandskab i Belzec, Sobibor og Treblinka under ”Aktion Reinhardt”, som var kodenavnet for den tyske plan om at udrydde alle Polens jøder i Generalguvernementet.En af de mest berygtede fra Aktion Reinhardt var kriminalkommissæren fra Stuttgart Christian Wirth (1885-1944) — af mandskabet også kaldet Christian den Grusomme. Bogen er den første samlede biografi, der hidtil er skrevet om Wirth. Samtidig afslører bogen flere hidtil ukendte danske vinkler på historien. Flere danskere med sindslidelser blev således dræbt i de seks mordanstalter, og en SS-mand med dansk familiebaggrund deltog i udryddelsen af jøderne i Sobibor.

  • af Ben Lerner
    208,95 - 228,95 kr.

    ”Romanens fremtid er lige her.” SALLY ROONEY Et mesterligt fortalt drama om fortrængte familiehemmeligheder, amerikansk identitet og sprogets magt. Topeka, Kansas, sidst i 1990erne. I centrum står high school-eleven Adam Gordon og hans forældre, psykologerne Jane og Jonathan. Jane er en berømt feministisk forfatter, og Jonathan er ekspert i at nå ind til problematiske teenagedrenge. Adam selv er en dygtig debattør og freestylerapper med et spirende poetisk talent. Herfra spindes tråde fremad og tilbage i tiden. Fra forældrenes opvækst og første møde til Adams liv som voksen familiefar i Brooklyn. Fra at begære sin næstes hustru til en fatal billardkugle i en kælder. TOPEKASKOLEN er en historie om en familie, om hvordan man opdrager en søn til at begå sig i en verden gennemsyret af giftig maskulinitet, og samtidig en forhistorie til vores samtid: den offentlige samtales sammenbrud, den nye højrebølge og den hvide mands identitetskrise. Ben Lerners roman er blevet hyldet af kritikerne og var blandt finalisterne til Pulitzerprisen 2020. ”En svimlende intelligent forfatter. Et godt sted at starte for alle, der ønsker at forstå nutidens USA bedre.” THE TIMES "Modig, vild og, ikke mindst, en kærlighedshandling.” OCEAN VUONG

  • af Kjeld Hansen
    178,95 - 206,95 kr.

    Flæskfødevarer skal ikke længere produceres for enhver pris. Produktionen skal bidrage til at løse klimakrisen, ikke forværre den, vende naturens nedtur til optur og forsyne os med fødevarer uden at frembringe livstruende virus. Sundhed, klima og biodiversitet står øverst på dagsordenen for fremtidens agroindustri.Den helt store disruption af den traditionelle agroindustri kommer i løbet af det næste tiår. Vi står over for den dybeste, hurtigste og mest konsekvensskabende forandring af fødevare- og landbrugsproduktionen, siden de første planter og dyr blev domesticeret for 10.000 år siden.Til trods for at vi kan købe stort set alle fødevarer til lavere priser fra udlandet, fortsætter vi med at højglanspolere myten om Danmark som et landbrugsland. Erhvervet selv går til yderligheder, som når Tulip i Randers sender sine svin til Tyskland for at få dem opskåret af østarbejdere på sulteløn, for derefter at reimportere de samme svin, nu forklædt som Tulip Danish Bacon.Vi holder stadig fast ved masseproduktionen af billigt flæsk og mælk i stedet for at bevæge os opad i værdikæden, som et højtudviklet land burde være i stand til. Ikke mindst økonomien taler for at ophøre med en 120 årgammel tradition for at eksportere bacon og smør til lave udsalgspriser.At det blev netop coronavirus, der lagde en hel verden ned, betragter virologerne som en tilfældighed. Den næste pandemi er allerede under opsejling, og det bliver en influenza A-virus. Med al sandsynlighed vil den spredes fra svinefabrikkerne, og ingen kan forudsige, hvor dødelig den kan blive. Sidst den ramte verden, kostede den 500.000 mennesker livet. Prisen for billigt flæsk kan blive skæbnesvanger høj, hvis vi tøver for længe. Velkommen til fremtidens bedste landmænd.

  • - Afstemningsplakater fra grænselandet 1920
    af Nils Arne Sørensen & Elsebeth Aasted Schanz
    206,95 kr.

    I 2020 er det 100 år siden, at afstemningen om den dansk-tyske grænses placering fandt sted. Op til afstemningen blev der agiteret på livet løs, ikke mindst ved hjælp af de plakater, som spiller hovedrollen i denne bog. Årene lige efter 1. verdenskrig var en kaotisk opbrudstid. Europa skulle finde en ny balance. Det afspejler sig blandt andet i de grænseændringer, der fandt sted i 1920-21. Nogle grænser blev flyttet efter diktat fra krigens sejrherrer, mens andre byggede på afstemninger, der tog hensyn til befolkningens sindelag og selvbestemmelsesret.I dag kan vi se, hvilke konsekvenser grænsernes fastlæggelse fik, og hvordan udviklingen blev i det lange løb. Men med plakaterne som indgang kommer vi tæt på begivenhederne, argumenterne, bekymringerne og forhåbningerne fra en tid, hvor intet endnu var sikkert. Vi falder ned i en tidslomme, der bringer os ind på livet af datidens mennesker og deres verdenssyn.

  • - En Ruth Galloway krimi - bind 3
    af Elly Griffiths
    123,95 kr.

    Ruth Galloway tilkaldes, da et hold arkæologer afdækker et lig ved foden af en klippe, men Ruth har svært ved at fokusere på sagen. Dels er hun netop vendt tilbage fra barselsorlov, dels er det Harry Nelson, der leder efterforskningen, og han og Ruth har et mildest talt uafklaret forhold til hinanden. Knoglerne viser sig at have ligget skjult i sandet længe – formodentlig siden Anden Verdenskrig. Men da et lig skylles op på stranden, går det op for Ruth og Nelson, at der muligvis er en morder på spil, der forsøger at skjule en grusom hemmelighed fra krigens tid – og snart er de selv i livsfare … Huset på klippen er tredje bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.

  • - En Ruth Galloway krimi - bind 2
    af Elly Griffiths
    123,95 kr.

    Ruth Galloway bliver tilkaldt, da en gruppe bygningsarbejdere under nedrivningen af et forfaldent hus i Norwich finder barneknogler under et dørtrin. Kraniet mangler. Er der tale om en rituel ofring eller et overlagt mord? Sammen med kriminalinspektør Harry Nelson indleder Ruth en efterforskning af sagen, og det viser sig, at huset er et tidligere børnehjem ledet af en katolsk præst. Og at to børn forsvandt for 40 år siden og aldrig blev fundet igen …Løgnens hus er anden bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.”Stærk, klog og overbevisende heltinde.” – Lone Theils”Arkæolog, antiheltinde og nysgerrig. Ruth Galloway er ekstremt godt selskab.” – vildmedkrimi.dk”Hovedpersonen er akavet på en sært dragende og charmerende måde ... og Griffiths har gjort noget næsten mirakuløst: hun har pustet nyt liv i arkæologi-thrilleren.” – The Times”Der er poesi i landskabet … i isolationen, blæsten og tidevandet … Og nogle af karaktererne er så elskelige, at man har lyst til at blive ven med dem.” – Goodreads

  • - Grænser for privatliv i en digital tid
    af Hanne Marie Motzfeldt, Henrik Udsen, Mette Hartlev, mfl.
    208,95 kr.

    Det offentlige Danmark indsamler og bruger personoplysninger fra danskerne i et omfang som aldrig før. Vores data bliver brugt til at hindre snyd med de offentlige kasser, til at give os ordentlig behandling i sundhedsvæsenet og sikre bedre efterforskning hos politiet. Samtidig er beslutningsprocesserne i stigende grad baseret på algoritmer med minimal gennemsigtighed. Men hvad betyder det for demokratiet, når staten og kommunerne ved alt om os, og forvaltningen bliver mere uigennemskuelig? Og kan vi leve med, at staten også får indsigt i, hvor vi opholder os, og hvem vi mødes med?Også de private virksomheder ved mere og mere om den enkelte, for deres økonomi er i stigende grad baseret på at indsamle og kortlægge så meget data som muligt om os. Men hvordan undgår vi, at vores data – som vi villigt stiller til rådighed på sociale platforme – bliver brugt til at forudsige vores adfærd, profilere os og sælge oplysninger om os? Kan vi opretholde tilliden til offentlige og private institutioners brug af data, hvis vi ikke har nogen indsigt i eller kontrol med dem? Kort sagt: Hvordan sikrer vi vores privatliv i en digital tid?Disse spørgsmål og mange flere bliver undersøgt i Eksponeret, som er skrevet af førende danske eksperter.

  • af Christina Baker Kline
    78,95 kr.

    Fås i anden udgave. Isbn: 9788712054870 Den ene er 17, den anden er 91, men de har mere til fælles, end de tror. Plejebarnet Molly bliver efter et tyveri fra det lokale bibliotek idømt samfundstjeneste, hvor hun skal hjælpe Vivian med at rydde op på hendes loft. Loftet er proppet med kasser fra Vivians lange liv, og efterhånden som lågene kommer af, udfoldes en stærk historie om ensomhed og modstandskraft. Vivian var nemlig et ”togbarn”: I begyndelsen af 1900-tallets USA gennede man forældreløse og gadebørn sammen og satte dem på tog, der kørte tværs gennem Midtvesten. På hver perron stod familier klar til at tage et barn for en skilling– en stærk dreng til marken, en nuttet lille baby … eller en pige, man kunne bruge, som man ville. For børnene i togetkunne næste stop betyde håb, lykke og familie – eller ensomhed, overgreb og et ødelagt liv. Vivians fortid fletter sig sammen med Mollys nutidshistorie i en gribende beretning om længslen efter et hjem, hvor mankan være, høre til og måske blive elsket. Romanen er baseret på og inspireret af virkelige hændelser, der fandt sted i USA mellem 1854 og 1929: Forfatteren Christina Baker Kline opdagede under et besøg hos svigerfamilien,at hendes mands bedstefar havde været et af de circa 200.000 børn, der blev sat på toget mod en uvis skæbne. ROMANEN, ALLE ELSKER: • På New York Times bestsellerliste – i mere end 90 uger. Heraf 1 år i Top 5 • Har solgt 2 millioner eksemplarer i USA

  • - rammer, udfordringer og muligheder
     
    228,95 kr.

    Bogen henvender sig bredt til de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser med henblik på at give de studerende en forståelse af, hvordan interprofessionelt samarbejde kan fungere i sundhedsvæsnet, og hvorledes lovgivning, finansiering og politiske beslutninger danner rammerne for dette. Endvidere giver bogen et indblik i de muligheder for udvikling, de studerende kan møde som færdiguddannede professionsbachelorer inden for sundhedsvæsnet. Sundhedsvæsnet har i dag fokus på menneskers mulighed for at agere i hverdagen og på, at den enkelte kan fastholde en meningsfuld tilværelse, med alt hvad det indebærer, trods sygdom og funktionsevnenedsættelse. Det er ikke muligt for en enkelt faggruppe at sikre dette ud fra faggruppens kernekompetencer. At skabe en sammenhængende indsats, så patienter og pårørende oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb kræver et velfungerende interprofessionelt samarbejde. Dette er forudsætningen for høj faglig kvalitet, god ressourceudnyttelse og faglig udvikling.Et eksempel på dette er telemedicin eller velfærdsteknologi, som er et område, der er i hastig udvikling. Det stiller store krav til de sundhedsprofessionelles evner til at kommunikere klart både med hinanden og med patienter gennem digitale medier. Det stiller samtidig krav om, at de enkelte faggrupper er bevidste om deres egne kompetencer og har kendskab til de øvrige faggruppers kernekompetencer, så patienten tilbydes den bedst mulige viden og intervention i forbindelse med sit problem. Den enkelte sundhedsprofessionelle skal se sin faglige indsats som et led i en samlet indsats og forstå kompleksiteten i sundhedsvæsnets opgaver generelt.De sundhedsfaglige professionsuddannelsers modul 5 har som omdrejningspunkt, hvordan man skaber en fælles base for at handle sammen om de konkrete opgaver, man møder i sundhedsvæsnet. Hensigten med denne bog er at bidrage til udvikling af en sådan fælles base, og bl.a. gennem eksempler, studiespørgsmål og cases give de studerende mulighed for at opnå kendskab til andre professioners kompetencer, faglige terminologi og begreber. Det er således redaktørernes ønske, at bogen medvirker til fælles forståelse professionerne imellem til gavn for patienterne i fremtidens sundhedsvæsen.Bogen indledes med en patienthistorie, som der refereres til gennem hele bogen, således at de studerende kan koble de enkelte kapitlers teoretiske indhold over på den praktiske virkelighed. Bogen indeholder også et kapitel om opgavefordeling i regioner og kommuner og om sundhedsøkonomi, således at de rammer og betingelser, som de sundhedsprofessionelle arbejder under, er beskrevet og kan danne grundlag for forståelse af bogen øvrige kapitler.

  • af Kari Martinsen
    248,95 kr.

    En diskussion af den betydning omsorgsfagene tillægger videnskaben i mødet med mennesker i forskellige livssituationer