De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Gads Forlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Nye fortællinger om Grundtvig
    af Lone Kølle Martinsen
    238,95 - 289,95 kr.

    Kun få mennesker er aktuelle 150 år efter deres død. Nicolai Frederik Severin Grundtvig er en af dem. Hans betydning er intakt, og med hele 253 salmer i Den Danske Salmebog har de fleste danskere haft hans levende ord på deres læber. Men Grundtvig er ikke nem at få hold på. Politisk tages han til indtægt for snart det ene, snart det andet, og i skåltaler berømmer vi hans betydning for velfærdsstat, dannelse, fællesskab og kirkeliv. Vi siger, at han er kompromisløs, men også folkelig. Myreflittig, men også møgbesværlig. I Den store mand. Nye fortællinger om Grundtvig undersøger eksperter de forskellige og ofte modstridende forståelser af Grundtvig – blandt andre den feministiske, den maritime og den grønne Grundtvig. Undervejs afliver de flere myter om en af danmarkshistoriens store personligheder. Myter eller ej. N.F.S. Grundtvig lever i bedste velgående. Også efter sin død.

  • af Sabitha Söderholm
    138,95 - 158,95 kr.

    En ung kvinde møder sin mor, sin amma, for første gang. Sammen går de på opdagelse i den natur, der kendetegner Tamil Nadu i det sydlige Indien. Chellam fremskriver kritisk, undersøgende og med stor skønhed et forrådskammer af planter, frø og bær, fugle og bjergarter og deres betydning – natblomstrende jasmin, gurkemeje og saltkrystal, kurinjiblomsterne, der farver bjergene blå. Som et forsøg på at genfinde et tabt sprog og som en levende forbindelse mellem mor og datter. Det er en bog om at genskabe minder fra en barndom i Indien og Skandinavien. Om at huske ting gennem dufte og bevægelser, opfinde nye historier fra ruiner. Det er en fortælling fuld af poesi om at skabe fast grund under fødderne, en verden mellem to kyster.

  • af Victoria Kielland
    178,95 - 206,95 kr.

    Tjenestepigen Brynhild emigrerer i slutningen af 1800-tallet fra Norge til USA, gifter sig og bliver til Bella Sørensen, gifter sig igen og bliver til Belle Gunness fra La Porte, Indiana. Efter sin død bliver hun kendt som Amerikas første kvindelige seriemorder.Dette er historien om en ødelagt kvinde der altid længes. Om at rejse til verdens ende, om skuffelser og afgrunde, om ikke at miste sig selv, om hvem der må leve og hvem der må dø: De der elsker med hele deres væsen, vil aldrig overleve kærligheden.Mine mænd er en litterær fantasi frit inspireret af faktiske hændelser.”Ingen skriver som Victoria Kielland: som en Virginia Woolf, der har forlæst sig på teenagemagasiner, på jagt efter et sprog for kærlighedens afgrunde.” – Klassekampen

  • - Hvordan smartphonen ændrede verden
    af Thomas Hylland Eriksen
    178,95 - 248,95 kr.

    Smartphonen styrer vores hverdag. Den presser virkeligheden ind i sine platforme, så det, du ikke får i en app, ikke findes. Til gengæld får du adgang til et uendeligt univers af viden, kommunikationskanaler, tjenester og distraktioner. På bare få år har smartphonen gjort verden mindre og større, morsommere og kedeligere – mere nær og mere fjern. Livet er blevet friere og mere kontrolleret, mere socialt og mere asocialt, mens vi bliver både smartere og dummere. Det er en global, digital kulturrevolution, som savner sidestykke.I Appernes planet tager Thomas Hylland Eriksen os med på en rejse rundt i smartphonens verden. Hvis vi ikke skal blive slaver af mobilen, er det nødvendigt at forstå den for at kunne tage livet, kontrollen og ikke mindst tiden tilbage.

  • af Dorthe Varning Poulsen & Red: Line Lindahl-Jacobsen
    308,95 kr.

    Ergo- og fysioterapi i den palliative praksis er den første danske lærebog om emnet, og da ergo- og fysioterapeuter i dag udgør en væsentlig del af den tværfaglige palliative indsats i Danmark, er det vigtigt med en bog om dette emne. Bogens intention er, at den skal være informativ, praksisrelevant og give mulighed for refleksion over egen praksis. Bogen er opdelt i fire dele, og i del 1 indledes med definitioner og organisering af den palliative indsats, og der gøres ligeledes status for den ergo- og fysioterapeutiske indsats inden for det palliative område, og hvordan rehabilitering og palliation kan tænkes sammen og koordineres i den palliative indsats. Del 2 har fokus på undersøgelse og målsætning samt mødet med den palliative patient og patientinddragelse. I del 3 fokuseres mere konkret på ergo- og fysioterapeutiske indsatser i den palliative praksis, og disse kapitler skal inspirere læseren og bidrage til refleksion over egen og kollegers terapeutiske praksis. Centrale emner som velfærdsteknologi, palliative forløb på institutioner, aktivitetsvidenskab og lymfødembehandling beskrives også her. I den sidste del 4 rettes blikket mod specifikke grupper, hvor der kan være behov for ekstra opmærksomhed og en særlig indsats. Det kan fx være grupper som etniske minoriteter eller børn og unge. Den terminale fase gennemgås med særligt fokus på, hvordan terapeuter kan understøtte et positivt forløb. Bogen afslutter med et kapitel om perspektivering på, hvor terapeutisk palliation er på vej hen.Bogens hovedmålgrupper er ergo- og fysioterapeutstuderende samt ergo- og fysioterapeuter i praksis, men også andre faggrupper med interesse for ergo- og fysioterapeutiske indsatser inden for det palliative område kan have stor gavn af bogen.

  • - Udvalgte fortællinger
    af Bodil Due
    168,95 kr.

    Ovid, som levede 43 f.v.t.-17 e.v.t., er en af de mest læste romerske forfattere, og få er blevet oversat i samme omfang til så godt som alle sprog som han. Ovids absolutte hovedværk er det mytologiske digt Metamorfoser, der igennem århundreder har været en hovedindgang til den græske myteverden. ’Metamorfoser’ betyder forvandlinger, og værket er en guldgrube af fortællinger, der trækker på hele den græsk/romerske mytologi og rummer både idyl og gru, kærlighed og krig. Værket var så godt som færdigt, da kejser Augustus forviste Ovid fra Rom, og overlevede trods magthaverens forsøg på at undertrykke kendskabet til det. I denne bog præsenterer Bodil Due Ovid, hans hovedværk, sprog og betydning for eftertiden. Bogen er således både en introduktion til Ovid og en genvej til nogle af de vigtigste passager fra hans Metamorfoser, der gengives i Otto Steen Dues oversættelse fra 2005. Bodil Due (f. 1942), klassisk filolog, dr.phil. 1979 på afhandling om Xenofons værk om Kyros d. Ældre. Dekan for Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet 1999-2011, formand for bestyrelsen for Det danske Institut i Athen 2004-2020. Under medvirken af: Chr. Gorm Tortzen (f. 1951), lektor emeritus i græsk, latin og oldtidskundskab ved Helsingør Gymnasium og Københavns Universitet. Formand for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2011-2021.

  • - Når teknologi bliver levende og liv bliver teknologi
    af Peter Hesseldahl
    208,95 - 269,95 kr.

    Den teknologiske udvikling har længe handlet om at overvinde, udnytte og frigøre os fra naturen. Fremtiden handler om at forstå biologien og økosystemerne og om en økonomi, der fungerer i samarbejde og sammenhæng med naturen. For ét er sikkert: Vi kan ikke fortsætte, som vi plejer. Denne bog argumenterer for, at vi står overfor tre store omstillinger, som sker samtidig og indenfor de næste par årtier. Alle tre skal lykkes:- Vores forhold til naturen og de økosystemer, vi er del af, skal redefineres – og det skal gå stærkt.- Vi er på vej ud af industrisamfundet og ind i en ny tids logik, så måden vi organiserer arbejdet og deler goderne på trænger til en opdatering.- I takt med at teknologien bliver mere intelligent, liv-agtig og kompetent, skal vi gentænke menneskers og maskiners roller i forhold til hinanden for at bevare styringen. Omstilling til fremtiden ser på, hvad vi kan gøre for at sikre, at de enorme kræfter, der er på spil i de kommende års omstilling, vil bringe os fremgang frem for katastrofe. Bogen viser en fremtid, der er grundlæggende forandret – men til det bedre. Bogen er blandt andet baseret på interviews med en lang række af verdens førende forskere, økonomer og ledere i erhvervslivet og analyser for Ugebrevet Mandag Morgen.

  • - Fejring, rus & ritualer
    af Elisabeth Colding & Ditlev L. Mahler
    238,95 - 278,95 kr.

    Mennesket har festet så langt tilbage i historien, øjet rækker. Overalt i verden er festen omdrejningspunkt for familien, landsbyen, arbejdspladsen eller folket. Faktisk i alle de sociale sammenhænge, der gør os til mennesker. For festerne binder os sammen. Fester bryder hverdagsrytmen, og rituelle, højtidelige eller muntre handlinger erstatter dagligdagen. Der er religiøse højtider, politiske fester, årstidsbestemte gilder eller fejringer af vigtige begivenheder som fx bryllupper. Ofte med mad og drikke i rigelige mængder og gerne med musik, sang eller dans. Bogen fejrer festen til alle tider og i alle dens afskygninger. Fra stenalderens jægere og samlere til fastelavn på Amager, og fra de dødes fest i Mexico til fest for vinguden Dionysos i oldtidens Grækenland.Bogen er skrevet af arkæologer, antropologer, etnologer og historikere – det hele samlet af arkæologen Ditlev L. Mahler og etnologen Elisabeth Colding. Bogens afsluttende essay om nutidens danske fest er skrevet af antropologen Anne Knudsen, tidligere chefredaktør ved Weekendavisen.

  • af Halfdan Rasmussen & Tage Lau
    208,95 - 238,95 kr.

    I sommeren 1938 satte Halfdan Rasmussen og hans kammerat Tage Lau afsted på tandem fra København til den spanske grænse. Sammen cyklede, blaffede og gik de over 2.500 km gennem et ulmende Europa på randen af sammenbrud mellem to verdenskrige. Trods politisk engagement er det hverdagen, der fylder i de dagbøger, Halfdan og Tage betroede sig til, og som udgives for første gang. De to eventyrlystne unge møder farverige anarkister, esperantister og lokale, ser på seværdigheder i Antwerpen, drikker øl i Bruxelles, begærer Paris og bader i Atlanterhavets kolde bølger. Og mens de slider skosålerne op og planker andre rejsende for cigaretter, filosoferer de over den forunderlige klode, slås med blodsugende myg og mærker sulten i de slunkne maver. Bare det ikke bliver regnvejr. Sommeren 38 giver et enestående indblik i et tidligt kapitel af den spirende digter Halfdan Rasmussens liv. Bogen suppleres med forord af hans søn, Tom Nagel Rasmussen. Der er indledning og forklarende noter af historiker Svend Rybner.

  • - Byen bliver til
    af Hanna Dahlström
    108,95 - 148,95 kr.

    En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol.I ly af øer ved Øresunds kyst begyndte mennesker at slå sig ned ved København for ca. 1.000 år siden. På samme tid voksede kongeriget Danmark frem, og kristendommen vandt indpas. Den voksende befolkning i byerne og på landet krævede tættere kontakt mellem landsdelene, og håndværkere, bønder og fattige søgte til byerne. Her var der arbejde at få, varer skulle udbydes, og kirker skulle bygges. København fandt sin plads.Takket være de seneste årtiers udgravninger har arkæologer slået fast, at der var mennesker og handel i området allerede før år 1100. Handelspladsen ved kysten fik navnet Hafn og blev et knudepunkt for handlende og for kongens og kirkens mænd, som rejste mellem Sjælland og Skåne. Mange fandt en levevej i Hafn – det senere København. Og på kun 200 år gik København fra at være en lille havn til en spirende købstad og en tætbefolket, myldrende metropol.Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed.Forfatterne er arkæologer og historikere fra Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv.Ny viden om København. Metroen har åbenbaret nye fundVelformidlede bøgerGennemillustreredeBøgerne går tæt på indbyggere og byens udvikling. Der er både magthavere og tiggereBøgerne kan læses samlet, men også hver for sigBøgerne sælges samlet, men også som enkelte bind

  • - Før byen
    af Niels Henrik Andreasen
    108,95 - 133,95 kr.

    En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol.En dramatisk rensdyrjagt ved Fuglebakken, oversvømmede stenalderbopladser ved kysten, prægtige ofringer og jernaldergårdliv i Vigerslev. Sporene efter forhistorisk liv ved København er ikke slettet. Snarere tværtimod. Der er masser af levn fra det område, hvor indbyggere senere slog sig ned og grundlagde København. Der er grave fra bronzealderen, og under byens tykke opfyldslag er der rester af bosættelser. På den måde er fortællingen om de 13.000 år før København fuld af kulturer og liv. Og det er samtidig historien om naturens kræfter og menneskers markante aftryk i landskabet.Arkæologer jager forhistorien, som jægere for mange tusinde år siden jagede flokke af rensdyr. Geofysik, jordkemi og dna har hjulpet arkæologerne i de senere årtier og givet nye resultater og ny indsigt. Derfor er der nu en 13.000 år lang og samlet fortælling om det område, der senere udviklede sig til storbyen København.Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed.Forfatterne er arkæologer og historikere fra Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv.Ny viden om København. Metroen har åbenbaret nye fundVelformidlede bøgerGennemillustreredeBøgerne går tæt på indbyggere og byens udvikling. Der er både magthavere og tiggereBøgerne kan læses samlet, men også hver for sigBøgerne sælges samlet, men også som enkelte bind

  • - 1660-1900 | Status – Luksus – Velklædt
    af Mikkel Venborg Pedersen
    337,95 kr.

    Kan købes samlet eller enkeltvis: Bind I (1660-1900 | Status – Luksus – Velklædt): 9788712067221Bind II (1900-2000 | Chik – Smart – Moderne): 9788712067238ISBN samlet: 9788712061090Moden i Danmark er en ny dansk modehistorie. Over to bind fortæller værkets forfattere om klædedragtens kultur- og designhistorie i Danmark og om, hvordan 400 års danskere har klædt sig, når de ville være med på moden – og hvorfor. Forfatterne giver et forrygende indblik i tøj og tilbehør til hverdag og fest blandt høj og lav – fra 1600-tallets adelsmode til de almindelige tøjforbrugere i dag. Værket giver en bred kultur- og stilhistorisk indføring i modens Danmark og viser, hvad det til forskellige tider for forskellige befolkningsgrupper har betydet at følge moden, og hvordan man har brugt mode til at udtrykke rang, stand og identitet eller forfølge drømme og idealer.I dette bind fortæller Mikkel Venborg Pedersen om perioden fra 1600-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Moden var endnu ikke blevet et massefænomen, og det var især samfundets eliter, som havde mulighed for at følge de internationale forbilleder. Men andre grupper i samfundet udtrykte sig også gennem klædedragten. Mikkel Venborg Pedersen (f. 1970) er ph.d., dr.phil. og seniorforsker på Nationalmuseet med speciale i dansk og europæisk kultur – ikke mindst dragt og mode – i 1600-1900-tallet. Forfatter til bl.a. Luksus. Forbrug og kolonier i Danmark i det 18. århundrede (2013) og Den perfekte gentleman – Mænd, stil og idealer i verden af i går (2018).

  • af Dorthe Nors & Henrik Saxgren
    238,95 - 278,95 kr.

    Forfatter Dorthe Nors og fotograf Henrik Saxgren står bag værket En linje i verden. Det er en fortælling fra Vestkystlinjen, som strækker sig fra Skagen og helt til Vadehavets begyndelse i Holland. Og en bog om at møde naturen som menneske.Gennem et år og gennem to kunstnertemperamenter møder vi denne kystlinje i et betagende værk om hav, land og mennesker. Dorthe Nors og Henrik Saxgren udforsker og udfolder i hver deres spor linjens væsen og liv med poesi, humor og skønhed. Bogen består af femten litterære essays og en billedfortælling i tre dele, der på hver sin vis portrætterer landskabet i form af Dorthe Nors’ umiskendelige, stilsikre prosa og Henrik Saxgrens stærke billeder. Bogen rummer også en større fortælling om at leve med og møde naturen – om erindring, landskab og tilhørsforhold.

  • af Kim Jørgensen
    219,95 kr.

    AFLØSES AF 978-87-12-04689-9. Kommunikation for sundhedsprofessionelle er en lærebog, der dækker faget kommunikation på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Bogens første del belyser kommunikation som humanistisk fag, det relationelle aspekt i kommunikation og forskellige kommunikationsteorier. Anden del har fokus på forskellige konkrete kommunikationssituationer, som sundhedsprofessionelle møder i deres praksis. Der er kapitler om at etablere en tillidsfuld relation, den dialogiske samtale, den sundhedspædagogiske samtale, motivationssamtalen, kommunikation med mennesker, der har perceptionsproblemer samt den svære samtale med patienter og pårørende eller med kolleger. I denne del af bogen relateres teori om kommunikation til eksempler fra realistiske sitiuationer, hvor de sundhedsprofessionelle har brug for at kunne kommunikere klart. Denne opbygning gør bogen velgenet til brug i uddannelser, der veksler mellem teori og praktik. Bogens redaktør, Kim Jørgensen, er cand.cur., ph.d.-studerende og lektor ved sygeplejerskeuddannelsen.

  • af Jan-Philipp Sendker
    123,95 kr.

    Glæd dig til tredje og sidste bind i Jan-Philip Sendkers smukke og hjerteskærende Burma-trilogi om modgang, ukuelighed og en kærlighed, der er stærkere end alt andet. Ko Bo Bo er 12 år og bor hos sin onkel U Ba i den smukke by Kalaw i Burma. Bo Bo er en speciel dreng. Han holder sig helst for sig selv – og han har en usædvanlig evne: Han kan aflæse andre menneskers følelser i deres øjne. Hans far besøger ham kun en gang om året, og hans mor er blot et fjernt minde. Men en dag fortæller U Ba ham historien om hans forældre: To mennesker, der elsker hinanden, men hvis kærlighed er truet af politiske begivenheder – og ikke mindst af hans mors sygdom, som er omgærdet af mystik. Bo Bo beslutter sig for at drage ud for at finde sine forældre. Han er overbevist om, at han kan gøre sin mor rask. Sendker skriver i sin vanlige fængslende stil og vil uden tvivl begejstre de mange læsere, der har ventet med længsel på det sidste bind i den populære bestseller-serie.

  • af John Kenn Mortensen
    138,95 kr.

    17-årige Sally bor hos sin bedstemor på Lolland. Hendes forældre har travlt med deres egne sager, og bedstemor er ikke særlig begejstret for at have Sally boende. Sally går i gymnasiet, men hun er mildt sagt ikke populær blandt de lokale unger. Hun er både fed og grim og flabet – og så er hun helt urimelig ensom.Samtidig hærger en seriemorder i området. Han er på vild flugt fra politiet og udstødt af alle.Pludselig står han i Sallys kælder, såret og lige så ensom som Sally, men samtidig dødsens farlig ...John Kenn Mortensen er kendt for sine tegninger (blandt andet striben om JohnJohn i Politiken og en lang række bøger), hvor frygt og rædsel og diverse gysertraditioner hædres på makaber vis.Historien om Sorte Sally taler helt ind i denne tradition ...

  • - i uddannelse og praksis
    af Rita Charon & Ann Jurecic m.fl.
    268,95 kr.

    Narrativ medicin i uddannelse og praksis demonstrerer, hvad narrativ medicin har udrettet under den form, hvori den studeres og praktiseres i Danmark. Danske forskere, sundhedsprofessionelle og kreative kunstnere arbejder sammen med internationale eksperter i forskellige grene af litterære studier, sociologi, antropologi og medicinsk humaniora. Gennem antologien får læseren et helikopterperspektiv på semiotiske og æstetiske teorier, om kreative skriveprocesser og fænomenologiske udredninger af lidelse. Læseren får ydermere indblik i den praktiske formidling af narrativ medicin til læge- og sundhedsfaglige studerende samt mennesker, der er i behandling for alkoholisme eller skriver e-mails til lægen. Flere af kapitlerne giver indblik i forskningsprojekter, hvis formål er at vurdere resultaterne af narrative interventioner i uddannelser og klinisk praksis.

  • af Daniel Defoe
    73,95 kr.

    Robinson Kruso er en roman af den engelske forfatter Daniel Defoe. Den udkom i London i 1719.Romanen handler om den unge Robinson Kruso, der strander på en øde ø. Historien er inspireret af den skotske styrmand Alexander Selkirk, der opholdt sig alene i mere end fire år på en øgruppe i Stillehavet.

  • af Aaiún Nin
    165,95 kr.

    Aaiún Nin debuterer med digtsamlingen På min huds sorthed. Digtene kredser om kroppen – den sorte krop, queer-kroppen, kroppe på flugt og den vold og undertrykkelse, kroppen konfronteres med. På min huds sorthed bevæger sig fra Angola, hvor kolonitiden stadig trækker spor gennem familien og samfundet, over Middelhavet til Europa og København. Udspændt mellem to geografier skriver Aaiún Nin om at være sort i verden og om at føle sig hjemløs i den. Om overlevelse og om at forsøge at leve sit eget liv. Om seksualitet og sprog som steder at være, når man ikke har noget hjem. Aaiún Nin skriver politisk og med vrede, mod og håb. Det er poesi, der lyser af talent og protest. På min huds sorthed er oversat til dansk af Mette Moestrup i samarbejde med Aaiún Nin. Aaiún Nin (f. 1991 i Angola) debuterer med digtsamlingen På min huds sorthed. Bogen er solgt til udgivelse i USA, Tyskland og Polen.

  • - Fra sorte kabinetter til digital masseovervågning
    af Andreas Marklund
    208,95 kr.

    Overvågningens historie er fortællingen om, hvordan staten igennem historien har overvåget sine borgere – fra 1500-tallets brevspionage til nutidens digitale masseovervågning. Det er en bog om et globalt fænomen, hvor statsmagten og dens væsen snarere end specifikke ideologier eller politiske styreformer er i fokus.Moderne overvågningssystemer har en iboende tendens til at vokse, ikke mindst i forbindelse med krige og kriser, og 1. Verdenskrig markerer da også masseovervågningens fødsel parallelt med udviklingen af nye overvågningsteknologier. Modsætningen mellem demokrati og overvågning er således blevet mere tydelig i det seneste århundrede.Overvågningens historie handler ikke mindst om de skandinaviske erfaringer med statslig overvågning, og den sætter især fokus på spændingsforholdet mellem overvågning, statslig sikkerhed og privatlivets fred, som fx har udviklet sig forskelligt i nabostaterne Danmark og Sverige.Bogen trækker trådene helt frem til skandalen omkring Facebook og kommunikationsbureauet Cambridge Analytica i 2018.

  • af Marianne Eilsø Munksgaard & Solveig Fjordside Hammild
    208,95 kr.

    Denne bog handler om konkrete etiske problemstillinger, dilemmaer og paradokser, som kan opstå i mødet mellem sundhedssystemet, sundhedsprofessionelle og mennesker med forskellige sundhedsudfordringer.Den kliniske hverdag indebærer for de fleste sundhedsprofessionelle udfordrende situationer af forskellig karakter. Nogle af situationerne indeholder etiske problemstillinger, dilemmaer eller paradokser, der fordrer etiske valg og refleksioner samt klinisk etisk beslutningstagen. Situationerne er mangfoldige, og der er sjældent en givet korrekt måde at handle på. De valg (og fravalg), som sundhedsprofessionelle træffer, er i dag af så unik karakter, at det er svært at udlede almengyldige etiske værdier, regler og principper desangående. Etiske værdier er mangfoldige og kommer til udtryk på mange måder i det danske sundhedsvæsen.Målet med bogen er derfor ikke at anvise konkrete handlinger eller løsninger på etiske dilemmaer og problemstillinger, men i stedet at præsentere forskellige forhold i den kliniske hverdag, der kan give anledning til etisk refleksion. I den sammenhæng anskues etik som en indsigt i, hvad der er et godt liv, og en holdning, der har til hensigt at praktisere det gode liv.

  • - Grundlæggende behov
    af Marianne Hjortsø & Charlotte Malling
    291,95 kr.

    Sygeplejebogen 2 lægger vægten på sygeplejerskens observationskompetence og klinisk beslutningstagen i relation til patientens grundlæggende behov.Bogen indledes med et kapitel om klinisk beslutningstagen. Her fokuseres bl.a. på sygeplejeprocessen som én af de kliniske metoder, som sygeplejersken benytter som systematisk redskab i observation, dataindsamling, dataanalyse og intervention. Herefter følger kapitler med fokus på grundlæggende behovsområder: respiration, kredsløb, udskillelser, temperaturregulering, ernæring og væskebehandling, kvalme og opkastning, søvn og hvile, personlig hygiejne, immobilitet, smerter, seksualitet og infektionshygiejne. Samarbejde med patient og pårørende inddrages undervejs i de enkelte kapitler. Bogen afsluttes med et kapitel om døden. Her er fokus på sygeplejerskens grundlæggende observationer og interventioner hos den døende patient og samarbejde med den pårørende.

  • - Kompleks sygepleje
    af Marianne Hjortsø & Charlotte Malling
    291,95 kr.

    Sygeplejebogen 3 har fokus på den komplekse sygepleje. Bogen indledes med to kapitler, som beskriver karakteristika ved sygepleje til den akutte, komplekse og kroniske patient. De følgende kapitler præsenterer problemstillinger i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge relateret til de store kirurgiske og medicinske specialeområder. Herefter følger et kapitel om sårbehandling, og et om patienten med kræft. Bogen afsluttes med et kapitel om sygepleje til patienter med palliative behov.

  • af Charlotte McConaghy
    208,95 kr.

    Kærlighed, sorg og stor natur mødes i romanen Til verdens ende, hvor en ung kvindelig ornitolog begiver sig ud på en skæbnesvanger rejse fra Grønland til Antarktis.Hovedpersonen Franny har altid været drevet af rastløshed og eventyrlængsel. Hun har levet det meste af sit liv ved havet og har et særligt forhold til fugle og bølger. Da den vilde natur, som hun elsker, begynder at forsvinde, beslutter Franny sig for at foretage en helt særlig rejse. Hun vil følge en flok havterner på deres måske sidste træk mod syd. På en bar i Grønland overtaler hun Ennis Malone, kaptajn på fiskekutteren Saghani, til at tage hende med ombord sammen med sit mildest talt blandede mandskab.Som Saghani sejler sydpå, begynder Frannys nye skibskammerater at forstå, at den unge videnskabskvinde ikke har fortalt hele sandheden om sig selv, men er fuld af mørke hemmeligheder. Hver dag skriver hun breve til sin mand, som hun aldrig sender, hver nat vågner hun af frygtelige mareridt. Franny er fast besluttet på at nå sin destination. Men hvad skal hun egentlig, når hun når frem – og hvad er hun på flugt fra?Pressen skrev om bogen:”En sitrende roman, der bliver i én længe efter, rejsen er slut.” – The New York Times”Fuld af spænding og atmosfære … lige dele mysterium og odyssé” – Vogue ”Vidunderlig … En skæbnefortælling, der går lige i hjertet. Denne smukke roman er en ode til en truet jordklode og de mennesker og steder, vi elsker.” – Literary Hub”Bjergtagende … I sin skildring af, hvordan naturen kan hele os, tydeliggør McConaghy hvor akut, den har brug for vores omsorg.” – TIME”Fortryllende smuk fortælling.” – Elle

  • - Den absolut realistiske guide til at bremse klimakrisen, før det er for sent
    af Thomas Hebsgaard, Rasmus Thirup Beck & Mads Nyvold
    208,95 kr.

    Corona-pandemien lærte os hurtigt én ting om menneskets handlekraft: Der er meget få grænser for de forandringer, vi kan skabe ... hvis vi vil.Den gode nyhed kommer her: Hvis vi bruger bare en smule af den samme handlekraft, som vi netop har set udfolde sig i forbindelse med Corona-krisen, kan vi bremse den langt større trussel fra klimaforandringerne. Bogen viser præcis hvordan. Alle løsningerne findes nemlig, vi skal blot finde modet til at forfølge dem.Tag med på rejse jorden rundt og mød de ildsjæle, teknologier og beslutningstagere, der er i gang med at bevise, at vi mennesker rent faktisk er i stand til at redde os fra os selv. Udfordringerne er store, men der er flere muligheder, end du tror. Bogen viser, hvordan vi kan skaffe os mad, tøj, husly, energi, transport og i det hele taget gode liv uden at give kloden hedeslag. Den fortæller om barriererne for handling og om, hvordan vi kan overkomme dem. Om dem, der er gået forrest – og om, hvordan vi alle sammen kan spille en vigtig rolle i den store, grønne omstilling, som ligger foran os.Bogen er produceret af Zetland og støttet økonomisk af Climate Planet Foundation. Den er det mest ambitiøse journalistik, Zetland har kastet sig ud i. Billedsiden er storslået – og det er ikke bare noget, vi selv siger; den har vundet en fin pris, inden bogen overhovedet er udkommet.Bogen er rigt illustreret og trykt på lækkert, miljøvenligt papir.

  • af Kiley Reid
    178,95 kr.

    EN SKØN ALDER er en pageturner om racisme, klasse og privilegier. Kiley Reids roman er blevet kaldt en litterær sensation, og bogen er nomineret til Booker-prisen 2020. Det er en fortælling om en ung sort kvinde, som bliver udsat for et racistisk overgreb – og om hendes kvindelige hvide chef, som prøver at gøre alt det rigtige af alle de forkerte grunde.Emira Tucker er 25 år og ved ikke, hvad hun gerne vil i livet. Hun arbejder som babysitter for familien Chamberlain og har et særligt bånd til deres lille pige Briar. Alix Chamberlain, som er mor til Briar, er en kvinde, der er vant til at få, hvad hun gerne vil have. Hun har endda skabt sit eget brand og fået en blomstrende forretning ud af at lære andre kvinder det samme.En aften, hvor Emira passer Briar, bliver hun tilbageholdt af en sikkerhedsvagt i et supermarked. Han beskylder den unge sorte kvinde for at have kidnappet den lille hvide pige ved hendes side. Det hele bliver filmet af en forbipasserende, og Emira er rasende og ydmyget.Alix beslutter, at hun vil gøre alt godt igen. Men Emira er ikke tryg ved Alix' velmenende redningsprojekt. Da en overraskende forbindelse mellem de to kvinder dukker op, får de gode intentioner katastrofale følger.Pressen skrev om bogen:“Velkommen til et virtuost talent; et betagende nutidigt bud på det 19. århundredes dannelsesroman … En litterær sensation.” – The Guardian"Lige så imponerende som Sally Rooney." – The Times”Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig." – Jojo Moyes"Årets mest provokerende pageturner." – Entertainment Weekly"Charmerende, autentisk og underholdende. Syleskarp debut om penge, klasse og racisme." – Observer”Reids plot er så smukt komponeret, så ægte og fascinerende, at læseren kommer til at glemme, at det også er fuldt af svære spørgsmål … Med denne underholdende roman vender Reid op og ned på, hvad det vil sige at skrive om race og klasse i Amerika, for ikke at nævne hvad det vil sige at skrive om kærlighed.” – Washington Post”Den kommer til at sætte gang i en million diskussioner … Siderne synger med karisma og humor.” – Sunday Times”Klog, hårdtslående, tempofyldt og med et uimodståeligt twist.” – Elle

  • af Harlan Coben
    78,95 kr.

    Thrillermesteren Harlan Coben har skrevet en chokerende pageturner om mysterier og hemmeligheder i et lille samfund.I en skov finder man en dreng, som tilsyneladende har levet længe i naturen helt alene. Han har ingen erindring om, hvor han kommer fra, og politiet opgiver at finde hans familie og overgiver ham til de sociale myndigheder i den nærmeste by. Medierne døber ham Wilde.Tredive år senere er Wildes historie stadig et mysterium. Han er flyttet tilbage til naturen og har det bedst alene og udenfor. Men da en lokal teenagepige ved navn Naomi forsvinder, bliver han kontaktet af den berømte TV-advokat Hester Crimstein, som dækker sagen. Hester og Wilde er forbundet ved en fælles tragedie i fortiden. Hun ved, at han har særlige evner og måske kan finde Naomi, der er en outsider som ham selv. Wilde får færten af en grusom hemmelighed blandt magtfulde lokale kræfter, der kan ødelægge millioner af menneskers liv. Og så forsvinder endnu en teenager fra byen …”Hver gang man tror, at Coben har leveret sit livs bedste pageturner, skriver han en ny thriller, der formår at overgå den forrige.” – San Francisco Chronicle”Intens fra første side med dramatiske plottwists … En mesterlig historiefortæller.” – Library Journal”Verden skal holde godt øje med Harlan Coben. Han er klog, sjov og han har noget på hjerte.” – Michael Connelly

  • - Den Strålende Kammerat Kim Jong-uns Guddommeligt Fuldendte Skæbne
    af Anna Fifield
    208,95 kr.

    Et fængslende portræt af det mærkeligste og mest totalitære politiske styre i verden – et styre, som er isoleret og alligevel internationalt relevant, som er ruineret og dog i besiddelse af atomvåben. Det er samtidig en ’bag kulissen’-historie om en af verdens mest lunefulde tyranner, Kim Jong Un.Siden sin fødsel i 1984 har Kim Jong Un været omgærdet af myter og propaganda – fra de helt skøre historier om, at han kunne køre bil i en alder af tre, til de forfærdende og blodige historier om familiemedlemmer, der forsvandt på hans forlangende. Det er de færreste, der troede på, at den unge, usunde og ukendte basketball-fanatiker kunne holde sammen på det bizarre og farlige land, der burde være faldet sammen for længe siden, men Kim Jong Un har ikke bare overlevet, han har stortrivedes, bl.a. med hjælp fra Donald Trump og hans diplomatiske anerkendelse.Anna Fifield rekonstruerer Kim Jong Uns fortid og nutid på baggrund af samtaler med kilder helt tæt på ham.

  • - Den spanske syge i Danmark
    af Hans Trier
    133,95 kr.

    I 2018 var det 100 år siden, at verden blev ramt af den spanske syge – en influenzaepidemi, der dræbte over 50 millioner mennesker på verdensplan. I Danmark døde op mod 18.000 overvejende yngre mennesker i løbet af de to år epidemien hærgede.Det var den største medicinske katastrofe herhjemme I flere århundreder, og en af de største udfordringer det danske sundhedsvæsen nogensinde har stået overfor.Forfatteren lægger særlig vægt på at fremstille den frygt og angst, der herskede i befolkningen, og den selvopofrende indsats, som tusinder af danskere frivilligt ydede – ofte med risiko for deres eget liv – for at hjælpe ofrene.Der er tale om en overset del af danmarkshistorien, der rummer sin egen dramatik, men som også har relevans for os i dag på grund af formodningen om, at der på et tidspunkt vil komme en influenzaepidemi med samme høje dødelighed ogtendens til at ramme yngre voksne. Der har allerede været flere lignende, men dog mildere pandemier. Viden om, hvordan smitsomme sygdomme udbreder sig i befolkningerne – epidemiologien – er vigtig for bekæmpelsen af dem. Blandt andet derfor er historien om den spanske syge højst interessant. Der er hidtil ikke udgivet større værker om epidemiens danske forløb. Det vil denne bog råde bod på. Dens kilder er dels de officielle (pressen, Sundhedsstyrelsen, embedslægerne), dels 46 beretninger om epidemien fra danske øjenvidner, forfattet i perioden 1951 til 1972. Med erindringerne skildres epidemien af ofre, pårørende, læger, sygeplejersker og andre, der tog sigaf de syge. Det hele formidlet i en form, der er tilgængelig og interessant for alle med interesse for emnet.

  • af Lisa Jewell
    78,95 kr.

    Hvor godt kender du egentlig de mennesker, du inviterer indenfor i dit hjem? I Lisa Jewells nye, fængslende psykologiske thriller markerer et klemt på dørklokken i et smukt og unikt hus i Chelsea en kolossal omvæltning for familien, der ejer huset, og efter en række grusomme begivenheder står huset tomt. Der går mange år, før huset atter får en ejer. Til sin store overraskelse arver Libby Jones det næsten ubetalelige hus i den fashionable London-bydel på sin 25-års fødselsdag. Og da hun slår døren op til sin nye ejendom, får hun sig endnu en overraskelse: Det mørke, tunge interiør er som taget ud af en scene i en gotisk gyserfilm, og stemningen er skræmmende og dyster. Fortidens begivenheder nærmest siver ud af væggene, og hun er selv en del af den. Som spæd blev hun nemlig efterladt alene i huset på første sal. I køkkenet nedenunder lå ligene af tre voksne mennesker ... Lisa Jewell har skrevet endnu en fængslende psykologisk familiethriller fyldt med uforudsigelige og overraskende hændelser. Læn dig tilbage og lad dig føre med.