Bøger udgivet af Gads Forlag
-
208,95 - 248,95 kr. Bestsellerforfatteren Alafair Burke har skrevet en krimi fuld af newyorker-stemning, stærke kvinder og en snedig mordgåde. Olivia er en af New Yorks bedste forsvarsadvokater. Hun opdager, at hendes ekskæreste, bestsellerforfatteren Jack, er anklaget for tredobbelt mord. Men Olivia er overbevist om, at han er uskyldig. Spørgsmålet er, hvem der har lagt en fælde for ham – og hvorfor. Olivia beslutter sig for at forsvare Jack. For mange år siden knuste hun nemlig hans hjerte, og nu håber hun at kunne gøre det godt igen. For selvfølgelig har han ikke myrdet nogen. Eller har han? Alafair Burke skriver ægte newyorker-krimier og har adskillige gange toppet de amerikanske bestsellerlister. Hendes krimier kredser altid om stærke kvinder og udspiller sig midt i Manhattans kaos og charme. MÅSKE USKYLDIG er en krimi til fans af tv-serier som SUITS og THE GOOD WIFE og af krimiforfattere som Liza Marklund og Karin Slaughter. ”Man bliver totalt afhængig af at læse videre.”Karin Slaughter “Et plotgeni.””O”, – The Oprah magazine ”Et kæmpe talent.”Harlan Coben ”En veldrejet krimi til tiden.”Politiken om BAG FACADEN
-
- En Adam Fawley-krimi
78,95 kr. Hvis du syntes om tv-serien "Broadchurch" og er vild med krimiserier med stærke karakterer, er Familiens synder lige noget for dig. Omdrejningspunktet er den stemningsfulde og pittoreske universitetsby Oxford, og i spidsen for efterforskningerne står den underspillede, intelligente kriminalinspektør Adam Fawley, som har sine egne personlige problemer at slås med, samtidig med at han sammen med sit faste team opklarer forbrydelser i den på overfladen så trygge by.Sharon og Barry holder havefest, og deres otteårige datter Daisy løber omkring klædt ud som tusindfryd. Men sidst på aftenen kan ingen i selskabet finde hende, og forældrene melder hende savnet. Da politiet kigger nærmere på de billeder, der er taget i løbet af festen, kommer de imidlertid i tvivl ... er det med sikkerhed Daisy, der er iført tusindfryd-dragten? Var hun overhovedet til stede til havefesten? Kriminalinspektør Adam Fawley bliver sat i spidsen for eftersøgningen, som konstant tager nye drejninger, efterhånden som det bliver mere og mere tydeligt, at intet er, som det ser ud til at være i det tilsyneladende idylliske boligområde ...
-
- En Ruth Galloway-krimi
78,95 kr. Hvis du er vild med britiske krimier, er bøgerne om den lidt særprægede, rapkæftede og ekstremt charmerende arkæolog Ruth Galloway ikke til at komme udenom. Serien begynder med "Pigen under jorden", og "De udstødte" er sjette bog i rækken af foreløbig 11 bøger om den herlige Ruth. Under en udgravning i Norwich har Ruth fundet skelettet af en kvinde, som blev hængt i 1867 for barnemord. Da et tv-hold ankommer til stedet for at indspille et program om kvinden, bliver Ruth naturligt inddraget. Men kort efter bliver et barn kidnappet, og kriminalinspektør Harry Nelson bliver sat på sagen. Er der en mystisk forbindelse til den kvinde, Ruth har udgravet ...? Snart er Ruth og Nelson endnu en gang indirekte forbundet med hinanden via en grufuld hændelse ... Med sin tørre humor og sin enestående fornemmelse for at flette relationshistorier og spænding sammen, har Elly Griffiths skabt sig en stadig stigende fanskare i Danmark.
-
- Systemet fejler, når det ikke stiller krav
208,95 kr. En skæbnefortælling og debatbog om vellykket integration. Ali Aminali var 5 år, da han måtte flygte til Danmark med sine forældre fra det islamistiske præstestyre i Iran. Efter en tryg opvækst i Ålsgårde uddannede han sig til socialrådgiver og har siden 2014 arbejdet med integration og beskæftigelse i Aarhus og Silkeborg. Han har med egne øjne set, hvordan kvinder med anden etnisk baggrund på kontanthjælp bliver behandlet anderledes end danske kvinder i samme situation. Der er en grundlæggende holdning i systemet om, at det er synd for flygtninge og indvandrere, og der bliver taget så meget hensyn, at det spænder ben for den vigtige integration. Bogen udfolder først Alis egen historie: barndomsårene i Iran, senere skolestarten i Danmark, hvor de første tegn på en overbeskyttende integration viser sit ansigt. Bl.a. mente man, at Ali kunne have krigstraumer, på trods af at han aldrig havde oplevet decideret krig, og han blev derfor sendt til psykolog, som hurtigt kunne berolige myndighederne med, at han var sund og rask. I gymnasiet støder Ali for alvor på udfordringer, da han fra både venstreorienterede elever og fra andre indvandrere konfronteres med, at han har forrådt sine iranske rødder. I bogens anden del fortæller Ali Aminali om sine erfaringer som socialrådgiver i integrationssystemet. Gennem en række cases udfolder han de problematikker, han mener, at både indvandrere og det offentlige er lige gode om. Sidst i bogen kommer han med bud på, hvordan Danmark lykkes med at integrere det, han kalder potentielt ressourcestærke individer.
-
- En Ruth Galloway-krimi
78,95 - 193,95 kr. Glæd dig til femte bind i den populære serie om den herligt genkendelige og slagfærdige arkæolog Ruth Galloway, som denne gang bliver sat på en hård prøve, da hun får besked om et dødsfald, der rammer hende personligt. Ruth bliver dybt berørt, da hun får en meddelelse om, at hendes gamle ven Dan Golding har mistet livet i en brand. Men da Ruth modtager et brev fra Dan, afløses sorgen af mistænksomhed. Dan har nemlig sendt brevet, dagen før han omkom. Han havde angiveligt gjort et banebrydende fund, og han var skrækslagen for, hvilke konsekvenser det ville få. Kan fundet have forbindelse til hans død? Ruth tager til Blackpool for at undersøge sagen nærmere, selv om hun ikke er meget for at bevæge sig ind på Nelsons territorium. Inden længe er hun involveret i en sag, der har tråde til både en gruppe nynazister og heksedyrkere. Men for Ruth er det mest skræmmende måske, at hun samtidig bliver præsenteret for Nelsons mor …"Det tavse vidne" er femte bog i serien om Ruth Galloway. Hvert bind indeholder en selvstændig, afsluttet historie.
-
78,95 kr. Der er gået ti år, siden 15-årige Ellie forsvandt sporløst. Ellie var sin mor Laurels øjesten, hendes dygtige, strålende og smukke yndlingsbarn, og da hun forsvandt, gik Laurels liv fuldstændig i stå. Siden er hun gået gennem tilværelsen som en zombie … indtil hun møder en karismatisk og charmerende fremmed mand og lader sig forføre af ham. Men da hun møder hans ni-årige datter, får hun et chok - for pigen ligner Ellie på en prik … Hvem er han egentlig – og hvad skete der med Ellie den skæbnesvangre dag for ti år siden? Fortiden og de ubesvarede spørgsmål vælter op igen, og snart går det op for Laurel, at intet er, som det ser ud til at være …
-
- Status over 35 års dansk asylpolitik
208,95 kr. En bog om hvordan de sidste fyrre års asylpolitik har været inhuman og usolidarisk og gjort Danmark til et fattigere, mere opdelt og mere usikkert land. Ethvert håb om fungerende integration forudsætter et asylstop.Danmark har siden 1980’erne ført en asylpolitik, der har forårsaget ændringer af både kultur og befolkningssammensætning, som er uden fortilfælde i nyere danmarkshistorie.I 1983 var der cirka 60.000 ikke-vestlige indvandrere i Danmark. I 2018 er der knap en halv million. Mange er aldeles velintegrerede, men en del er ikke, og debatter om kultur, religion, kriminalitet og økonomi fylder mere end nogensinde.Efter små 40 år er det på tide at gøre status over den førte politik og dens konsekvenser og finde ud af, om det giver mening at fortsætte som hidtil. Er den danske asylpolitik egentlig humanistisk og meningsfuld, og hvad betyder den for de lande, som flygtningene kommer fra?Er integrationen gået, som man forventede? Hvad er konsekvenserne af indvandringen i forhold til kulturelle spændinger og konflikter - og er det islam eller tonen, der skaber dem? Hvad er omkostningerne for samfundet og velfærdsstaten, og hvordan vil et fremtidigt Danmark se ud, hvis indvandringen stopper, forbliver den samme eller øges over de næste 30 år?Med afsæt i statistik, analyser, ghettobesøg og en række mulige fremtidsscenarier giver Mikkel Andersson og Niels Jespersen deres svar og argumenterer for, at det ikke er muligt at løse de konstant voksende integrationsproblemer uden en radikal ændring af dansk asylpolitik.
- E-bog
- 208,95 kr.
-
- Vrede unge mænd og modborgerskab
248,95 kr. ”Mange har en følelse af at være andenrangsborgere. Og det at folk inderst inde godt ved, at de ikke er accepterede i Danmark, gør jo ondt.” Sådan lyder det fra en af de ’vrede unge mænd’, som sociologen Aydin Soei har talt med til bogen af samme titel. Bogen handler om kriminalitetstruede unge med minoritetsbaggrund, der brænder biler og containere af i vrede, og om deres oplevelse af ’modborgerskab’, som får dem til at vende samfundet ryggen. En del ender som bandemedlemmer eller radikaliserede. Bogen bygger på samtaler igennem en lang periode med unge mænd fra udsatte boligområder samt skolelærere, betjente og pædagoger. Og den forsøger med journalistiske og sociologiske greb at trænge bagom mediernes dækning af ’ghettoen’ og dens unge beboere. Ikke mindst giver den et bud på, hvordan vi kan bryde den tendens, at unge minoritetsdrenge udvikler sig til vor tids proletariat, mens deres søstre klarer sig stadigt bedre. Bogen foreligger nu i en helt ny udgave med opdaterede tal og nye kapitler om radikalisering og Omar el-Hussein, der angreb Krudttønden og dræbte Dan Uzan, om udviklingen i gadebander og om polarisering mellem kønnene.
- E-bog
- 248,95 kr.
-
- En Ruth Galloway-krimi
78,95 kr. Ruth Galloway tilkaldes, da et hold arkæologer afdækker knogler i sandet ved foden af en klint, men Ruth har svært ved at fokusere på sagen. Dels er hun netop vendt tilbage fra barselsorlov, dels er det Harry Nelson, der leder efterforskningen, og han og Ruth har et mildest talt uafklaret forhold til hinanden. Knoglerne viser sig at have ligget skjult i sandet længe – formodentlig siden Anden Verdenskrig. Men da et lig skylles op på stranden, går det op for Ruth og Nelson, at der muligvis er en morder på spil, der forsøger at skjule en grusom hemmelighed fra krigens tid – og snart er de selv i livsfare …Huset på klippen er tredje bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.
-
- Roman baseret på virkelige hændelser
78,95 kr. ”Fuldkommen tryllebindende … om et grusomt og vigtigt historisk kapitel, vi kender alt for lidt til.” – Goodreads Under Anden Verdenskrig bortførte og tvangsprostituerede den japanske besættelsesmagt op mod 200.000 koreanske kvinder. I årevis blev kvinderne udsat for tortur og daglige voldtægter, og mange mistede livet. I dag er kun få af dem i live. I denne roman, som tager udgangspunkt i virkelige hændelser, fortæller Mary Lynn Bracht deres historie. 1943: Japanerne har besat Korea. Søstrene Hana og Emi opholder sig på stranden, da Hana for at skåne sine lillesøster bortføres af en gruppe japanske soldater. Hendes skæbne er grusom: hun bliver anbragt i et bordel drevet af det japanske militær og tvunget til prostitution under ubegribelige og umenneskelige forhold. 2011: I 60 år har Emi levet med sorgen og skyldfølelsen over Hanas skæbne. Men nu, i sit livs efterår, går det op for hende, at tiden er inde til at slutte fred med fortidens hændelser – og måske endda til at tilgive… ”Helt ubegribeligt rørende … om hvordan to søstre konfronteres med krigens allermest brutale ansigt, og hvordan de hver især finder fred med deres skæbne … En historie om håb i en tid med global usikkerhed.” – Tara Carlson
-
78,95 kr. STOL IKKE PÅ NOGEN - IKKE DIN FAMILIE - IKKE DIN MAND - IKKE DINE EGNE ØJNE Maya Stern er tidligere elitepilot i det amerikanske luftvåben og lykkeligt gift med den charmerende, velhavende Joe. Men pludselig begynder ulykkerne at hagle ned over hende. Oveni tabet af sin søster og en skandaleombrust fyring fra forsvaret bliver Joe myrdet for øjnene af hende i Central Park. Få dage efter begravelsen viser optagelser fra Mayas nannycam dog et rystende billede. På filmen leger Mayas to-årige datter - med Joe. Hvad foregår der? Er Joe stadig i live, eller er Maya ved at blive vanvittig? Og hvem er føreren af den bil, der bliver ved med at følge efter hende? På sin jagt efter sandheden begynder Maya at afdække gamle hemmeligheder, som får hende til at tvivle på alt det, hun troede, hun vidste. Og pludselig er det for sent at bakke ud.
-
188,95 kr. Stephanie og Mark trænger til at komme væk fra en stresset hverdag i kølvandet på et indbrud i deres hus i Cape Town. De har imidlertid ingen penge, så da de får mulighed for at bytte deres bolig med en tilsyneladende skøn lejlighed i Paris, slår de til: ideel beliggenhed, badekar med løvefødder – umiddelbart den perfekte ramme om en romantisk uge, hvor de kan glemme det hele! Men ikke alt går, som de havde håbet. Pariser-lejligheden viser sig at være som en ond drøm: ildelugtende og nedslidt med jernskodder for vinduerne, og de øvrige lejligheder i ejendommen står tilsyneladende tomme. En mørk stemning lægger sig om dem, og det er, som om den nægter at slippe sit tag i Mark. Hans opførsel bliver mere og mere foruroligende, og snart må Stephanie tage drastiske metoder i brug for at beskytte sig selv og sin lille datter …
- E-bog
- 188,95 kr.
-
78,95 kr. Fås i anden udgave. Isbn: 9788712057833De 12-årige tvillingesøstre Pearl og Stasha ankommer sammen med deres mor og bedstefar til Auschwitz i 1944. Pigerne bliver en del af gruppen af forsøgsmennesker kendt som ’Mengeles Zoo’ og oplever både privilegier og ubeskrivelige rædsler. Da Pearl pludselig forsvinder, sørger Stasha over sin tvilling, men hun klynger sig til muligheden for, at Pearl stadig er i live. Da lejren befries af Den Røde Hær, drager hun og hendes følgesvend Feliks – en ung dreng opsat på hævn for sin egen forsvundne tvilling – igennem det krigshærgede Polen. Undervejs må de overvinde hungersnød, kvæstelser og fjendtlige landsbyboere, som også er underlagt efterkrigstidens kaos. Men de er drevet af håbet om, at Mengele vil blive fanget og bragt for retten. Skridt for skridt indser de unge overlevende, at krigen har forandret Europa, og de må gradvist lære at forestille sig, at livet trods alt kan leves i de sønderbombede omgivelser, krigen har efterladt. Mischling er en af den slags romaner, der er så smukt skrevet, at den både griber læserens tanker og følelser, og den er en påmindelse om, at der selv i en verden af ondskab altid er et lille lys i mørket – en påmindelse der er så aktuel som nogensinde i vor tids Europa. ”Med sin gribende skildring af to tvillingesøstres kamp for at overleve krigens rædsler taler Mischling særligt til læsere med forkærlighed for dramatiske slægtsromaner som Alt det lys vi ikke ser, Drageløberen og Pigen uden navn. … én af årets mest rystende, stærke og fantastiske bøger. ” Sådan beskriver bestseller-forfatteren Anthony Doerr denne uafrystelige Holocaust-roman.
-
78,95 kr. Angus og Sarah Moorcroft lever et komfortabelt liv i London med dejligt hus og gode jobs. Men da deres ene tvillingedatter mister livet i en ulykke, smuldrer tilværelsen mellem hænderne på dem. Snart står Angus uden arbejde, og han og Sarah ser ingen anden udvej end at forlade byen til fordel for et forfaldent hus på en isoleret skotsk ø, som Angus har arvet. Her håber de at kunne genopbygge tilværelsen for deres lille familie – og måske redde det ægteskab, der er tæt på at bryde sammen. Efterhånden som vinteren nærmer sig, står det imidlertid klart, at noget er helt galt. Deres overlevende datter udviser mere og mere foruroligende adfærd, og langsomt sniger tvivlen sig ind på Sarah, for hvordan kan de være helt sikre på, hvilken af deres enæggede tvillingedøtre, der omkom? Og hvad skete der egentlig den dag, ulykken fandt sted? Mens sprækkerne i Angus og Sarahs ægteskab bliver stadig dybere, sætter vinteren for alvor ind, og snart er familien fanget i en veritabel dødedans …
-
78,95 kr. ET PERFEKT ÆGTESKAB EN VELBEVARET HEMMELIGHED EN FREMMED DER KAN ØDELÆGGE ALT Adam Price har det hele. En vidunderlig kone, to dejlige sønner, et stort hus og et godt job. Lige indtil en komplet fremmed mand en dag kommer til byen. Han opsøger Adam og afslører, at hans kone har en dyb hemmelighed. Adam er forvirret og forbløffet: han troede, han vidste alt om sin hustru. Fra den dag begynder hans perfekte liv at smuldre, og langsomt går sandheden op for ham. Han er havnet midt i en større sammensværgelse, og hvis han foretager ét forkert træk, kan det ikke bare ødelægge hans liv – det kan slå hele hans familie ihjel. Med flere end 60 millioner solgte bøger på verdensplan er Harlan Coben en af verdens bedst sælgende spændingsforfattere. Hans romaner ryger direkte ind på bestsellerlisterne verden over og udkommer på 43 forskellige sprog. På dansk er senest udkommet Savner dig og Seks år.
-
78,95 kr. Fås i anden udgave. Isbn: 9788712053675For Franny og Jim var turen til Mallorca med deres to børn og venner oprindeligt tænkt som en slags fest. De har 35-årsbryllupsdag, og deres datter, Sylvia, er netop blevet student. Den solbeskinnede ø med de smukke bjerge, strande og tennisbaner virker da også som det perfekte sted at lægge de spændinger, der ulmende hjemme på Manhattan, bag sig. Men ikke alt går efter planen. Der er knas i Franny og Jims ægteskab, Sylvias bror, Bobby, medbringer sin noget ældre kæreste, som hans mor aldrig har brudt sig om, og Frannys bedste ven, Charles, og hans mand tumler med deres egne problemer, mens de samtidig forsøger at agere mæglere i Post-familien. I løbet af de to uger kommer en lang række hemmeligheder for en dag, ydmygelserne står i kø, og barndommens rivalisering blusser op for fuld kraft. Men heldigvis er der håb forude … Med skæv humor og kolossal kærlighed til sine karakterer leverer Emma Straub en vidunderlig ferieroman om en familie iforandring, om venskab - og ikke mindst kærlighed. Med Feriegæster leverer Emma Straub en helt uimodståelig og skarpt iagttagende roman om de hemmeligheder og glæder og den misundelse, der kommer for en dag i løbet af en newyorker-families to uger lange ferie på Mallorca. Feriegæsterneer den ultimative feel good-sommerbog, skrevet med tilstrækkelig megen kant til, at den skiller sig ud fra mængden af mainstream-ferielæsning! En roman der vil appellere til læsere af f.eks. David Nicholls Samme dag næste år.
-
- Bog
- 523,95 kr.
-
- Bog
- 523,95 kr.
-
- Bog
- 523,95 kr.
-
- Bog
- 523,95 kr.
-
- Bog
- 478,95 kr.
-
- Kap. 13-24: Cellebiologi. Anatomi. Fysiologi.
449,95 kr. BEMÆRK - OMBYTTES KUN FOLIERETDet sunde og Det syge menneske BIND II er andet bind i 2. udgave af lærebogsværket Det sunde og Det syge menneske, som retter sig til studerende ved de sundhedsfaglige uddannelser. Det sunde og Det syge menneske er især skrevet til grunduddannelsen i sygepleje. Lærebogen er imidlertid også velegnet for studerende inden for andre sundhedsfag som medicin, odontologi, fysioterapi, ergoterapi, jordemoderfaget og ernæringsfysiologi mv. samt i forbindelse med forskellige typer af efter- og videreuddannelse. Værket kan desuden bruges som opslagsværk af færdiguddannet sundhedspersonale.I Det sunde menneske BIND II fortsættes med gennemgang af de forskellige organsystemer på samme måde som i Det sunde menneske BIND I. I BIND II drejer det sig om: Nervesystemet, bevægeapparatet, huden, infektionsforsvaret og kønsorganerne. Den sidste del af BIND II beskriver det særlige ved børn og gamle og afsluttes med et kapitel om det sunde menneske set i et helhedsperspektiv.
- Bog
- 449,95 kr.
-
179,95 kr. Ordforklaringer til over 2500 litterære termer. Kommer hele vejen rundt om litteraturens mangfoldige udtryksformer - fra de klassiske versformer til den nyeste litteraturteori. Behandler litteraturhistorie, stilistik, metrik og filologi med illustrative litterære eksempler. Henvender sig til alle, der interesserer sig for litteratur eller har brug for at analysere litterære tekster.
- Bog
- 179,95 kr.
-
- Bog
- 523,95 kr.
-
- Journalerne NB21-NB25
523,95 kr. Den 9. marts 1846 begyndte Kierkegaard på den første af de 36 protokoller, han førte frem til september 1855. Den første af disse journaler kaldte han blot NB, de følgende nummererede han fortløbende NB2 til NB36. Tilsammen omfatter rækken af NB-journaler ca. 7600 håndskrevne sider. Journalerne NB-NB5, NB6-NB10, NB11-NB14 og NB15-20 er udkommet som bind 20, 21, 22 og 23 med tilhørende kommentarbind. Journalerne NB21-NB25 dækker perioden september 1850 til juni 1852. Journalerne udgives i Søren Kierkegaards Skrifter i den form, hvori Kierkegaard førte dem, dvs. i et tospaltet bredformat. På den måde kan læseren selv følge, hvordan han først foldede siderne på langs, skrev sine optegnelser i den brede inderspalte og senere tilføjede bemærkninger og kommentarer i den smalle yderspalte. I det kritiske apparat på bunden af siden ser man Kierkegaards ændringer i teksten.
- Bog
- 523,95 kr.
-
- Bog
- 523,95 kr.
-
- Kapitel 12-24: Mikrobiologi. Patofysiologi. Farmakologi. Sygdomslære
629,95 kr. BEMÆRK - OMBYTTES KUN FOLIERETDet syge menneske BIND II er det fjerde bind i 2. udgave af lærebogsværket Det sunde og Det syge menneske, som retter sig til studerende ved de sundhedsfaglige uddannelser.Det sunde og Det syge menneske er især skrevet til grunduddannelsen i sygepleje. Lærebogen er imidlertid også velegnet for studerende inden for andre sundhedsfag som medicin, odontologi, fysioterapi, ergoterapi, jordemoderfaget og ernæringsfysiologi mv. samt i forbindelse med forskellige typer af efter- og videreuddannelse. Værket kan desuden bruges som opslagsværk af færdiguddannet sundhedspersonale.I Det syge menneske BIND II fortsættes gennemgangen af sygdomme i de forskellige organsystemer på samme måde som i Det syge menneske BIND I. I BIND II drejer det sig om sygdomme i: Hormonsystemet, nervesystemet, bevægeapparatet, huden, infektionsforsvaret og kønsorganerne. Den sidste del af BIND II beskriver det særlige hos børn og gamle, når de er syge. BIND II aflsuttes med et kapitel om det syge menneske set i et helhedsperspektiv.
- Bog
- 629,95 kr.
-
- En tværfaglig og problemorienteret tilgang
245,95 kr. Ingen faggruppe dækker hele området, da den geriatriske patient ofte frembyder et særdeles komplekst sygdomsbillede med komorbiditet og flere konkurrerende problemer.Det er ikke alle gamle mennesker, der kan betegnes som geriatriske patienter. Ældre mennesker kan få de samme sygdomme som yngre og blive behandlet på samme måde, som man behandler yngre. Når man taler om geriatriske patienter er det gamle mennesker, der er sårbare med et komplekst sygdomsbillede kombineret med funktionstab og evt. sociale problemer.Kompleksiteten betyder, at de problemer, den ældre kommer med, kan være mangfoldige og mangeartede. Geriatriens kerneopgave er derfor at foretage systematisk og tværfaglig helhedsvurdering og -indsats.Formålet med den helheldsorienterede udredning og behandling er at tilrettelægge et koordineret og sammenhængende forløb, der rækker ud over hospitalet og som sikrer den ældres tilbagevenden til hverdagslivet med mindst muligt funktionstab.Den problemorienterede tilgang til den geriatriske patient består af en målrettet og tidsbestemt indsat i en samarbejdsproces mellem en patient, pårørende og fagfolk, der baserer sig på patientens hele livssituation og inddrager patientens præferencer og beslutninger. Det er en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.Det er denne tilgang til den geriatriske patient, som bogens kapitler behandler ud fra forskellige perspektiver.
- E-bog
- 245,95 kr.
-
- En personlig rejse gennem krigens Europa
78,95 kr. Madeleine Albright tager læseren med på flugt fra fødebyen Prag til Londons beskyttelsesrum og videre med ind i hjertet af amerikansk og europæisk politik. Albrights betragtninger om sit hjemland, sine jødiske aner – herunder hendes bedsteforældres skæbne i koncentrationslejren Theresienstadt, som hun først fik det fulde kendskab til som voksen – og tilværelsens store moralske dilemmaer, personlige som politiske, gør bogen til et stykke verdenshistorie af den mest vedkommende slags.Albrights historie er ikke kun hendes egen, men bredes ud til at omhandle alle de, som i samme periode blev kastet ud i nådesløse omvæltninger og ufattelige tab. Vinter i Prag er en historie om at miste – men også en modig beretning om at turde tage kampen op for at nedkæmpe det onde og genvinde, hvad mankan, af det tabte.Bogen, som udkom i USA i april, blev omgående en New York Times bestseller.
- E-bog
- 78,95 kr.
-
- mit liv med Jacob Haugaard
198,95 kr. Ægteskabet overlevede – og Jacob Haugaard er i dag ædru alkoholiker. Spørgsmålet er, hvordan man selv overlever som partner til en, der drikker. Det ved Ilse Wilmot alt om – ikke bare som privatperson. Som familieterapeut har hun oplevet, hvor meget familien til en alkoholiker lider, og hun har beskæftiget sig med alle de spørgsmål, der følger med: Skal man gå eller blive? Hvad med børnene? Hvor meget skal man finde sig i? Hvem har ansvar for hvad? Og hvad stiller man op med sin selvmedlidenhed og sine evige bekymringer? Alt det og meget mere giver Ilse Wilmot sine bud på i bogen.Selv var hun mange år om at indse, at hun som ægtefælle til en alkoholiker var medspiller og havde 50 procent af ansvaret for, hvad der foregik. I denne stærke personlige beretning fortæller hun også om, hvordan hun som mor prøvede at beskytte børnene. Hvordan hun til sidst var tvunget til at handle. Og hvordan det blev godt igen.At (over)leve med en alkoholiker er bogen til de tusindvis af danskere, der er tæt på en alkoholiker. Det er en bog til dem, der elsker, hader, raser, fortvivler – og frem for alt ikke ved, hvad de skal stille op. Ilse Wilmot har styrken og erfaringen til at indgyde dem modet til at gøre noget. Tage ansvar for situationen. For først der kan tingene begynde at ændre sig.
- E-bog
- 198,95 kr.