Bøger udgivet af Frydenlund
-
- en grundbog
218,95 kr. At skabe inkluderende fællesskaber er en af folkeskolens allerstørste udfordringer i det nye årtusinde. Inklusion handler nemlig ikke bare om at rumme eller at integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse af at være en naturlig og værdifuld deltager i et socialt og fagligt fællesskab.Bogen stiller skarpt på inklusionsbegrebet i en primær teoretisk optik. Kapitlerne behandler inklusionsbegrebet gennem forskellige udvalgte perspektiver – f.eks. et historisk, sociologisk, organisationspsykologisk og pædagogisk perspektiv. På den måde fremstår bogen som en helstøbt og grundig introduktion til de begreber, forståelser og muligheder, der ligger i den inkluderende skole som fænomen. Bogen henvender sig først og fremmest til studerende og praktikere på folkeskoleområdet, men alle med interesse for inklusionsudvikling kan læse med. Studerende og praktikere på børneinstitutions og –behandlingsområdet vil således let kunne relatere bogens indhold til deres fagfelt. Bogen er uundværlig for studerende på seminariernes grunduddannelse, ligesom den er en solid referenceramme for diplom- og kandidatstuderende, der har fokus på folkeskoleområdet. Lærere, pædagoger, skoleledere, PPR-folk, pædagogiske konsulenter, kommunale ledere og politikere vil med held kunne anvende bogen som udgangspunkt for inklusionsudvikling i egen praksis. Bogen er skrevet af en række eksperter fra ind- og udland: Mel Ainscow, Rasmus Alenkær, Kirsten Baltzer, Alan Dyson, Fances Gallannaugh, Hallvard Håstein, Elsebeth Jensen, Ole Løw, Alex Madsen, Anne Maj Nielsen, Vibeke Petersen, Niels Ploug, Christian Quvang, Lars Qvortrup, Susan Tetler og Sidsel Werner.
- E-bog
- 218,95 kr.
-
218,95 - 293,95 kr. Bogen indeholder en værktøjskasse til skoleledere, souschefer og andre, der har ansvar for udvikling og tilrettelæggelse af arbejdet på skolerne.Bogen fokuserer på en lang række af de ledelsesmæssige udfordringer, der opstår i og omkring folkeskolen, når kravet om øget mangfoldighed er på dagsordenen. Bevægelsen mod øget inklusion på børne- og ungeområdet er en af de mest komplekse udfordringer, folkeskolen endnu har stået overfor. Og meget taler for, at udviklingen kun bliver succesfuld, hvis den rette ledelse er til stede i processen. Ledelsesperspektivet er bredt og omhandler eksempelvis: skoleledelse, projekt- og udviklingsledelse, ledelsesmæssige partnerskaber, ledelse af lokalområder, strategiledelse, politisk ledelse, ledelsesmæssige perspektiver på forstyrrende elevadfærd og ledelse af støttesystemer (PPR m.m.).Bogen er den tredje og sidste bog i Frydenlunds inklusionstrilogi. I den første bog Den inkluderende skole - en grundbog var der fokus på teori. I opfølgeren Den inkluderende skole i praksis blev teorien omsat til handlingsperspektiver. I denne bogs prolog opsummeres en række af de hovedpointer, der præsenteres i de to foregående bøger. Derfor kan man godt læse bogen uden at have stiftet bekendtskab med de to forløbere. Målgruppen er skoleledere (på alle niveauer), konsulenter, psykologer, kommunale og statslige beslutningstagere, lærere og pædagoger. Studerende på området vil ligeledes kunne få meget ud af bogen.Bogen er skrevet af en række anerkendte eksperter på området: Mel Ainscow, Rasmus Alenkær, Alan Dyson, Mads Hermansen, Steen Hildebrandt, Thomas Bøker Lund, Bjarne Nielsen, Jørn Nielsen, Lejf Moos, Laust Poulsen og Steve Rayner.
-
163,95 - 288,95 kr. Bogen tilbyder en ny måde at tale om de personlige og eksistentielle sider af ledelse på – både hvad angår det personlige lederskab og personaleledelse.Vi har hele vores eksistens med os på arbejde, vi kan ikke nøjes med at 'udfylde en rolle'. Bogen belyser bl.a. den etiske fordring i ledelse –forpligtelsen over for noget der rækker ud over en selv – opgaven, fællesskabet, visionen. Kierkegaards tanker om, hvad det vil sige at træde i karakter som menneske, er bogens udgangspunkt. Derudfra arbejdes der videre med ideen om, hvad det vil sige at træde i karakter både som menneske og som leder. Bogen præsenterer relevante sider af Søren Kirkegaards filosofi på en vedkommende måde. Den er fuld af konkrete eksempler fra lederes dagligdag, og den indbyder til refleksion og fordybelse.Udgangspunktet er, at en leder er et menneske, der er i stand til at 'lede sig selv'. Altså føre sig selv i en given retning, der ikke er vilkårlig eller overfladisk.Bogen er fuld af overraskende sammenligninger, og der bygges bro mellem ledelsesverdenen, de socialkonstruktive tanker og de mere eksistentielle sider af ledelse. De erfarne ledere, som kender managementverdenens begreber, kan med bogens hjælp finde et alternativ til værktøjskassetænkningen og få et frikvarter til refleksion og selvdannelse. Bogen indeholder desuden bidrag af tidligere vært på Deadline og politiker, Christine Antorini, chefredaktør Anne Knudsen, biskop Elisabeth Dons Christensen, fire topchefer og efterord af professor Ole Fogh Kirkeby.
-
148,95 kr. Begrebet personlighedsforstyrrelse dækker et bredt spektrum af lidelser – fra de neuroselignende til de psykosenære. Nogle personlighedsforstyrrelser har man kendt til i mange år og har måske blot givet dem nye navne, andre har i løbet af tiden ændret karakter og udtryk, mens andre igen er helt nye og måske knyttet til vores (sen)moderne samfund. Bogen omhandler forskellige former for personlighedsforstyrrelser. Udgangspunktet er primært WHO's diagnosekriterier, ICD-10, men i nogle tilfælde inddrages også det amerikanske DSM-system. Den overordnede inddeling af personlighedsforstyrrelserne sker i tre hovedgrupper: De tidlige eller psykosenære personlighedsstrukturer (paranoid og skizoid), de borderlineorganiserede (dyssocial, emotionelt ustabil, narcissistisk og histrionisk) og de neuroselignende (tvangspræget, ængstelig og dependent). I gennemgangen af hver enkelt forstyrrelse lægges vægt på symptomer såvel som på den forstyrredes oplevelsesverden. Her inddrages også diagnosekriterier og historisk baggrund, ligesom almene og specifikke problemstillinger vil blive diskuteret. Endelig beskrives de forklaringer og terapiformer, som er de mest almindelige eller anvendte. Personlighedsforstyrrelser henvender sig til studerende og lærere ved ungdomsuddannelserne samt til studerende ved de mellemlange videregående uddannelser. Bogen er også velegnet som introduktionslæsning og opslagsværk, hvis man som studerende vil fordybe sig i emnet og de teorier, der knytter sig til det. Ingrid J. Kristensen er cand.mag. i dansk og psykologi og underviser i psykologi ved Københavns VUC.
- E-bog
- 148,95 kr.
-
- en grundbog
163,95 kr. Helle Gotveds bevægelseslære er læren om kroppens opspænding, udspænding, afspænding og afslapning. Det er læren om, hvordan du kan opnå velvære ved at træne din krop på en afbalanceret måde. Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas meget træning i en blanding, der passer til den enkeltes særlige behov.Det er Gotvedskolen, som har taget initiativet til denne genudgivelse, som kommer efter at vi har oplevet stor efterspørgsel efter bogen i årevis. Vi ansatte fortsætter Helle Gotveds livsværk i hendes Gymnastikhus – og i resten af landet – så det er naturligt, at vi står for redigeringen af denne opdaterede version. Helle Gotved var dog med hele vejen gennem processen. Bogen er skrevet til alle, som har lyst til at fordybe sig i kroppens reaktionsmønster og til at lære sig selv bedre at kende med det enkle og altfavnende mål - at ha' det bedre. Helle Gotved var den mest visionære bevægelsespædagog i landet. Hun har ydet et uvurderligt bidrag til kropsdannelsen af befolkningen gennem undervisning, 30 artikler og bøger samt radioudsendelsen »Ha' det bedre«, som blev sendt hver lørdag formiddag i over 30 år. Til og med i år er der siden 1958 uddannet 22 hold bevægelsespædagoger på Gotvedskolen, der hver har bidraget til udviklingen af faget og udbredelsen af Helle Gotveds kropssyn. Gotvedgymnastik er udbredt i det meste af landet og alene på Gotvedskolens institut modtager 1300 mænd og kvinder undervisning hver uge. Vidste du, at det er Helle Gotved, der har opfundet strømpebukserne som var nødvendige for kvindernes kredsløb i benene? Bækkenbundstræning for kvinder? Kontorstolen med sædet, der kan rotere, for at give rygsøjlen liv?
- E-bog
- 163,95 kr.