Bøger udgivet af Forlaget Ravnerock

Når talen falder på sindslidende, tænker man ikke først digte, tænksomhed, eftertænksomhed og refleksion over såvel fortid som nutid og fremtid. Ikke desto mindre er det, hvad denne digtsamling tilbyder, netop fra en sindslidende.Digte, der bygger på forfatterens erindring om livet og de mennesker han har mødt.Erindringer er så mange ting, og den kan ikke koges ned til blot en enkelt bog, men Jørn Falk har forsøgt at samle pejlemærker for, hvordan han er nået derhen, hvor han er, spejlet gennem et sind, der tilfældigvis er hans.Jørn Falks digte blev oprindelig skrevet som historier, men en udfordring fra forlagets konsulent, genstartede Jørns digtskrivning, der er mere nerve i de her digte fra et liv på kanten, end i historierne, hvis man tør kaste sig ud i digtlæsningen.Det er måske derfor, der er brug for en digtsamling som denne.Mørkekammer fortsætter en fin dansk tradition med digte skrevet af forfattere, der selv lever eller har levet, i det vores behandlersamfund kalder, et liv på kanten.

Jane Vigsø skriver i forordet: ”En bog vi alle kan blive klogere af.” Det er også en nødvendig bog, som Esther Langsted ikke kunne lade være med at skrive. Hun havde brug for at skrive forløbet ned, for at få fortiden lagt på plads. Forstå og erkende hvad det er hun har haft med som ballast igennem sit liv, helt fra sin barndom. Hvis læserne vil forstå Esthers barndom og ungdom anbefales hendes bøger ’Alle gode gaver’ og ’Stellas Stemme’.Tag angsten i hånden og byd den op til dans er nutid, historien om hvordan Esther har gennemlevet en tid, hvor angsten tvang hende til en dans. Det er også en bog om angst og kærlighedskraft, om hvordan Esther har brugt sine egne ressourcer, taget imod hjælp fra professionelle og familien. Så det ender med, at hun med en tangoholdning kan byde angsten op til dans, og ’danse’ sig igennem de kriser, som hun bærer med sig i hendes ’livsrygsæk’.Læs den for at forstå et forløb med angst.Læs den for at kigge på din egen angst, og få lidt inspiration, ikke alle behøver at danse, angsten kan bydes op til mange andre ting, aktiviteter. Det vigtigste er at du gør noget du finder glæde ved, at du derfra kan se angsten i øjnene på samme måde som du gør i dansen.

”Man burde hver dag høre lidt musik, læse et godt digt, betragte et smukt maleri og, hvis det er muligt, sige et par fornuftige ord.” Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832)Anne Grete Hvirvelkær er amatørkunstner i ordets bedste betydning. Hun har mod – og, ikke mindst, et beundringsværdigt talent. Men Anne Grete Hvirvelkær vil helst ikke kalde sig selv for kunstner. Hun drømmer heller ikke om at blive kendt og feteret. Den professionelle kunstner – forstået som en, der ønsker at leve af sin metier – arbejder ofte under urimelige vilkår for at skaffe sig et levebrød, og får man succes, mødes man med en voksende forventning om fornyelse. På mange måder er amatørkunstnerens vilkår at foretrække for den kunstner, der ønsker sig fuld kunstneriske frihed. Der er næsten ingen forventninger, for der er ikke mange, der interesserer sig for, hvad en amatør laver. Man står alene med sin kærlighed til kunsten. Men man har til gengæld en fuldkommen frihed til at lave hvad som helst. Det lyder besnærende. Men det er en stor udfordring, og det kræver mod og vilje at overvinde sig selv, og ikke mindst – blive ved. Det ligger i ordet, at amatører gør det af kærlighed. Udtrykket ”amatør” kommer af det latinske ord ”amare”, som betyder ”at elske”. En amatør er én, der elsker det, som han/hun er meget optaget af.

Om Poesiens Dag og Bæredygtige DigteI 1999 indstiftede UNESCO World Poetry Day – Verdens Poesidag. Datoen er den 21. marts. Formålet med dagen er at udbrede kendskabet til lokale og internationale digtere samt sætte fokus på poesien som genre. Poesiens dag blev afholdt for første gang i 1999, og hvert år siden da, er dagen blevet markeret på verdensplan af mange forskellige organisationer og institutioner.Gennem de senere år har Fynske Forfattere sammen med Odense Bibliotekerne markeret Poesiens dag på forskellig vis. I år udgiver de fynske forfattere en antologi, hvor 31 lokale digtere har skrevet digte med en bæredygtig vinkel. Forordet er klippet fra Greta Thunbergs tale ved det økonomiske forum i Davos. Bogen er illustreret af Ole Fick.Digtene gør måske ikke den store forskel, - ord gør det ikke, ifølge Thunberg. Men ord kan måske sætte tanker i gang. Vores indbydelse til de fynske digtere, har i hvert fald sat tanker i gang hos 31 digtere. Vi er ikke klimaaktivister, men vi bor alle på denne klode hvor vejret hele tiden sætter rekorder, siger de tre fynske digtere fa redaktionsgruppen: Bjarne Kim Pedersen, Cindy Lynn Brown og Per Nielsen.Det er femte gang, at forfatterne udgiver en fynsk digtantologi.

Denne bog er en biografi om Søren Revsgaard Randrup (1876-1935), en dansk forretningsmand, der i slutningen af 1800-tallet rejste til Sibirien og grundlagde en plovfabrik i Omsk. Til forskel fra de mange andre danske virksomheder, som i begyndelsen af 1900-tallet drev forretning i Sibirien, havde Søren Randrups virksomhed sit hovedsæde i Omsk, og han boede der selv permanent. I 1919, da den russiske revolution nåede Sibirien og forretningen bart blev stoppet, havde Randrup 400 ansatte og hans fabrik producerede 25.000 plove om året. Søren Randrup tog aktivt del i det sibiriske erhvervsliv, og hans fabrik var ikke en filial af en virksomhed i Danmark. Måske er det derfor, at han i dag er en berømthed i Sibirien, men stort set ukendt herhjemme.”Plovmanden” er resultatet af et unikt samarbejde på tværs af landegrænser mellem to historikere, en russisk, Aleksandr Kiseljov, der bor i Khanty-Mansiysk, Sibirien – og en dansk, Per Nielsen, der bor i Odense. Forfatterne har søgt oplysninger i danske, russiske, lettiske og engelske arkiver; ja sågar i et arkiv i Kazakhstan. Det lykkedes også for forfatterne at komme i kontakt med direkte efterkommere af Søren Revsgaard Randrup i henholdsvis England og Canada, og derved fik de adgang til en række ellers ukendte dokumenter og fotografier, som stadig er i familiens eje. Alt i alt har de to forfattere haft held til at samle materiale fra så mange forskellige kilder, at der tegner sig et billede af ikke kun forretningsmanden, men også mennesket Søren Revsgaard Randrup – en succesfuld dansk forretningsmand i Sibirien i begyndelsen af 1900-tallet.

Vi taler så meget om flygtninge. ”Peter, har du lige tid til at komme forbi kontoret efter pausen. Vi skal måske have en ny elev, og jeg tænkte på dig,” sagde Lars, forstanderen på Damstrup Højskole.Sådan startede Peter med Hussain, en afghansk flygtning som havde svært ved at lære dansk. I hans papirer havde en tidligere lærer på en anden skole skrevet, at Hussain var doven.Peter fik hurtigt en god kontakt med Hussain.Men meget var svært.Det her er historien om en afghansk flygtning og hans danske lærer.Selve historien er fiktion, men dialogerne har fundet sted mellem en dansk lærer og forskellige flygtninge.I foråret 2019 tilbragte forfatteren en del tid omkring Balkanruten i Kroatien og Bosnien. Bihac i Bosnien er en dejlig by, men den præges af de ca. 5000 migranter eller flygtninge, der er strandet her i forsøget på at nå ind i Schengen-lande, som de tror vil ’flyde med mælk og honning.’ Flygtningehegn, Balkanruten og flygtninge i Italien er også med i bogen. Hussains rute var inde bag i en kølevogn fra Grækenland til Italien. Arbejdet med bogen er støttet af et arbejdslegat fra Autorkontoen.Hans ungdomsbøger i trilogien, Bøllevinger, Uden for festen og Køllesvingerne har solgt over 1200 eks. og fik følgende ord med på vejen:'Hvis du ikke kender forfatteren, så læs Bøllevinger. Der er ikke mange ungdomsbøger, som både er spændende og lette at læse...' Lektør Lars Larsen om Køllesvingerne.”bjarne kim pedersen beretter om de unges liv og familie med lige dele nøgternt syn og indlevelsesevne... bogen er spændende, skidegod og favner sine unge på smukkeste måde, ingenlades i stikken i beretningens meget flot afbalancerede neutralt betonede omsorg.” Poul G. Exner om Bøllevinger.Bøllevinger blev i 2013 anbefalet som ferielæsning af Dansklærerforeningen, NOTA og Nationalt Videncenter for Læsning.

Leena Krogh Bertram er født i 1943 Hun er uddannet socialrådgiver, og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. I 1980 startede hun lyrik cafe på Badstuen i Odense. Oversat ca. 70 bøger fra engelsk, norsk og svensk. Lena debuterede i 1981 med Baglæns ind i drømmen på Klitrose.Lena beskriver selv sine digte i Ikke før nu”at se det smukke i forfaldet og døden, at ville livet på trods af alder og sorger, mine digte er det modsatte af ”smalltalk” mine digte er fugle, jeg sætter fri. Da jeg så Teresa Larsens fine illustrationer, vidste jeg straks, at her ville mine digte passe ind, det var fuglene, vingerne, næbbene, æggene, det at være en skal og det at komme ud af skallen og det at kunne flyve...”