De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Forlaget Forfatterskabet.dk

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af O.S. Maxner
    278,95 kr.

    Snyd ved studentereksamen og et makabert fund i skolens lille sø ryster den pæne H.V. Sloths Legatskole. Det bliver starten på en jagt på luskefise og snydemikler.Lærer Karen Marie Oskarsson indgår en umage alliance med skolebladets redaktion, Nils, Josefine og Jeppe. Den nysgerrige gruppe får færten af et netværk af organiseret snyd og udnyttelse, og en bølge af vold og død udløses.Den gamle legatskoles fundament vakler, men ender død og råddenskab ved skolens port?Slottet er en gymnasiekrimi om tillid og moral, om et uddannelsessystem med lige muligheder og ens spilleregler for alle.Men nogle spiller med falske kort.Om bogenGår man først og fremmest i skole for at få en hue på hovedet og et tal på eksamensbeviset?Skaber en usund præstationskultur grobund for snyd og plagiat i gymnasiet?Som lærer kan man bruge stor energi på en evindelig kamp mod snyd.Man kan også skrive en roman om det.O.S. Maxner

  • - 25 historier fra de varme lande
    af Claus B. Andersson
    298,95 kr.

    Rejser, mennesker og historie.Tag med til Fiji, Honduras, Uruguay, Libanon, Armenien, Ukraine og Cambodia, til genoptræning på Montebello i Andalusien, tværs over Java og Sydamerika, og oplev thaiernes og tyrkernes gæstfrihed.Få et glimt af Julia Roberts i Sri Lanka, mød sydafrikaneren, der ville blive en engel efter døden, og pastuneren, der måske havde skudt danske soldater i Helmand.Her er også spedalske i Indien, en kastreret australier, en hængt syrer og et lesbisk par fra Iran.Kom til Stalingrad, Pearl Harbor, Beesheba, Isandlwana og Singapore, mød mayaerne, khmererne, nabatæerne, og de gamle ægyptere og grækere.Overnat på Massada, i Hanoi omgivet af rotter, under en altan i Lausanne og på 5-stjernede hoteller i Mexico, bliv vækket af tangomusik i Argentina og sejl gennem Middelhavet.Stedsans er 25 historier fra de varme lande.Om forfatterenClaus B. Andersson er født 1958 i København. Fra Ordblindeinstituttet over Københavns Universitet, gennem seks kontinenter og over 70 lande, til en ufrivillig hverdag som tidligt pensioneret jurist og advokat på grund af gigt.Han debuterer som berejst forfatter, midt i en Coronatid, hvor ingen ved, om der igen kommer en dag, hvor der er flere grønne og gule lande end orange og røde.

  • af H.K. Møller
    248,95 kr.

    Sidsel, født Blegvad, gift Orthmann, møder sit livs Karsten på universitetet.Hun tror, at hun snor ham om sin lillefinger med sin dristige seksualitet, som hun gavmildt deler ud af over en bred kam. Men en hvid villa, to børn og et markant statusspring senere, er hun viklet ind i et spind, hun ikke forstår.Karsten er forelsket, men ikke i Sidsel, og Sidsels tilværelse styrter sammen. I sin nye overkommelige treværelseslejlighed beslutter hun at kæmpe sig tilbage til Karsten i den hvide villa. Med alle våben, og det vil især sige det bedste våben hun har. Stadigt mere desperat.Romanen undersøger, hvad kærlighed er, når den hverken er ny eller nem. Den forholder sig til de flydende magtforhold mellem kønnene og til, hvad man stiller op med den grundlæggende utryghed i tilværelsen.Om forfatterenH. K. Møller er journalist og kommunikationsrådgiver og har arbejdet med branding, presse, kampagne og politik hele sit voksne liv.H.K. Møller har skrevet to bøger til virksomheder. Hun Falder er hendes første roman.

  • af Claus Øien Ingemann & Helle Marianne Rasmussen
    314,95 kr.

    Skab kvantespring i dit næste forandringsforsøg.Du behøver ikke at opfinde den dybe tallerken. Vi har allerede gjort mange gode og dårlige erfaringer med forandringsprocesser. Dem kan du lige så godt arbejde oven på.Forandringsprocesser forstyrrer og er besværlige, men de kvantespring, der kommer ud af dem, nyder alle godt af.Vi har sat forandringsprocessen i system og viser, hvordan du med en demokratisk tankegang, enighed og ejerskab får succes. Som bonus får I et bevidst og modent forandringsmiljø på jeres arbejdsplads.Bogen er baseret på virkelige hændelser og spækket med fremgangsmåder og værktøjer, du nemt kan bruge.Om forfatterneClaus Øien Ingemann og Helle Marianne Rasmussen har tilsammen mere end 60 års praktisk erfaring med forandringsprocesser på danske arbejdspladser.Over årene har forfatterne samlet gode og dårlige hændelser op. Fra både store og små, offentlige og private, og moderne og gammeldags arbejdspladser. De er blevet til denne banebrydende bog om de forandringer, der skaber kvantespring. Jeppe Ingemann Pedersen har illustreret bogens komplekse emner på en enkel måde.

  • af Claus Jensen
    248,95 kr.

    Ærketroldmanden Mohtio er forsvundet under mystiske omstændigheder.En rystet Alliance kæmper med angreb fra heksen Tidselravn, da nye oplysninger tvinger dem til handling.Troldmandens lærling, en elver og dværgen Arim sendes ind i ondskabens hjerte for at redde den tidligere leder fra shamanens kløer.Imens trækker den magtfulde Skyggeorden i trådene, styret af Mørkets bagvedliggende indflydelse.Skyggefolket er første bind i serien Mørkets Cirkel, der handler om kampen mod en mørk overmagt.Om forfatterenClaus Jensen (f. 1974) har haft en livslang interesse for fantasy og har nu skrevet et eventyr, han selv havde lyst til at læse.Serien om Mørkets Cirkel tegner et dystert billede af en verden, hvor det onde gradvist har fået overtaget.

  • af Ellen Bache
    248,95 kr.

    Signe var til gårdfest i en sart rosa blondekjole med vid nederdel. Hun følte sig smuk, men omklamret af tung varme og gifte par.Hun både gloede på dem og kiggede væk. Øjnene flakkede, mens hun febrilsk snakkede med endnu et gift par, hendes gode ven Osvald med de skelende grønne øjne og Vivian med stort rødt hår og perlende latter. Hun viftede Vivians cigaretrøg væk og grinede demonstrativt højt over Osvalds morsomheder. Han pegede på flagstangen.”Der er rift om det flag. Nu har klematissen snoet sig hele vejen op langs stangen og hen til vimplen, der flirter med træet. Gad vide, om grenen bliver jaloux.”Signe følte sig ramt og dækkede det med en kunstig latter.Brikker er Ellen Baches uafhængige fortsættelse af debutromanen Mosaik. En sørgmunter, spændende og tankevækkende fortælling om en opgang, hvis skæbner fletter sig ind i hinanden på godt og ondt.Brikker er en kærlig udlevering af ganske almindelige danskere med hver deres særlige karaktertræk og dramaer. Romanen er et samspil af buddhisme, dating, erotik, lykkelig og ulykkelig kærlighed, selvmordstanker, terapi og selskabelighed garneret med humor.Om forfatterenEllen Bache er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole 1982, spiller violin og begyndte i en alder af 61 at bruge sin kunstneriske åre til at skrive fiktion.I 2018 udgav hun romanen Mosaik. Hun har i en periode arbejdet som korrekturlæser på dagbladet Politiken og forlagene Munksgaard, Gyldendal og Politiken. Til daglig arbejder hun som aktivitetsmedarbejder på plejecentret Rosenborgcentret og har været buddhist i 30 år.

  • af Bodil Johanne Jørgensen
    248,95 kr.

    Julen 1971Kære ansatteJeg opfordrer dig til at tage p-piller. Hvis du ikke gør det, så følg den sikre metode. Undgå at have sex med mænd. Jeg ønsker ikke at have kvinder ansat, der skal på barsel.God julKærlig hilsenDin chefEt julekort fra chefen i 1971 satte gang i skrivningen af denne bog. Bogen tager dig med på en rejse tilbage til 1970erne og frem til i dag.Om bogenBogen er en efterfølger til erindringsromanen Den forbandede ø, der fortæller om forfatterens opvækst i en isoleret familie og et afsides øsamfund. Fortællingerne i Halvguderne handler om at arbejde i en verden af skøre chefer, krænkelser og forfatterens søgen efter indre frihed. Undervejs mødte jeg halvguderne, magt og afmagt, styrke, mod og vedholdenhed. Det er min fortælling om at arbejde sig til et bedre liv ved at arbejde med personlig udvikling og arbejde for mental sundhed. Det betaler sig. Vi har kun det ene liv. Vi må passe godt på livet, jorden og hinanden.Om forfatterenBodil Johanne Jørgensen er forfatter, foredragsholder og eventyrer. Hun er en af de mest berejste kvinder i Danmark og har rejst i 116 lande og 16 territorier. Denne bog er forfatterens femte.

  • af Kristina Bøcher
    178,95 kr.

    Nu vil jeg fortælle jer om min ven Lange Jørgen.Lange Jørgen hedder selvfølgelig ikke Lange Jørgen.Sådan helt rigtigt.Han er døbt Jørgen.Men lang, det er han.Faktisk 3 meter og 20.Og det er lang.Lange Jørgen er en morsom fortælling om mobningens grimme ansigt og et venskab uden højdeskræk.Lix-tal: 22, højtlæsning for alle, læs-selv fra 8 år.Om forfatterenKristine Bøcher (f. 1969) er uddannet lærer og arbejder til daglig som dansklærer og læsevejleder på en lille folkeskole. Hun er gift og har tre store børn. Hun elsker at skrive, spille teater, lave mad og læse.

  • af Dan Toft
    248,95 kr.

    I kælderen er jeg alene med Bang. Han rækker ud efter en genstand på operationsbordet. Idet han drejer sig om mod mig, får jeg øje på kanylen i hans hånd.Mine øjne er som to vildfarne glaskugler, der når som helst kan forlade øjenskålen og springe ud af kraniet.En hvislende lyd bryder stilheden, da han med en øvet bevægelse presser kanylens overskydende luft ud.Da han læner sig ind over mig, mærker jeg hans kolde hånd på min arm. Min krop stivner i samme øjeblik, hans dybe stemme bryder tavsheden.”Operationen er det perfekte indgreb. Nu kan du ikke flygte fra Nocebo,” brummer han med en kikset venlighed.Cyklen uden bremser er en dramatisk fortælling, der skildrer Florian Hearts skæbnesvangre møde med den visionære, men også kyniske og kompromisløse Bang.Bogen udfordrer forskellige syn på verden og tematiserer nutidens normalitets- og inklusionsbegreb.Om forfatterenDan Toft (f. 1965) debuterede i 2011 med en skønlitterær roman og har desuden skrevet over 10 børne- og ungdomsbøger.

  • af Mette Østergaard Filsø
    218,95 kr.

    Anna hævede sine knyttede næver.”Godt så. Hvem er I, og hvad vil I?”Manden foran hende løftede afværgende hænderne.”Rolig nu, frøken. Vi vil bare tale lidt med dig.””I skal holde jer fra mig, det er det eneste, I skal,” snappede Anna.Den fremmede strøg sig over skægget, mens hans blik løb op og ned ad hende.”Hun er helt perfekt,” sagde han tænksomt, hvorefter han så op på de to soldater bag hende. ”Grib hende.”Det er sommer, og der er endelig faldet ro over den lille gruppe i den afdøde enkefru Kerstins hjem. Elverne Lecia og Gelas begynder deres søgen efter en redning til deres broder Draganas, der holdes fanget i elverskoven.Imens kæmper Erik for at bevare overtaget over sin skygge. Men da en gruppe fremmede soldater viser interesse for Anna, bliver det hurtigt tydeligt, at alt ikke kommer til at gå som planlagt …Om forfatterenMette Østergaard Filsø (født 1987) er uddannet ph.d. i kemi og bor sammen med sin mand og to børn i Vejle. Når hun ikke nørder med avancerede maskiner, syrer og baser, bruger hun tiden på sin store passion: at skrive.Hun debuterede i 2010 med Dragebjergenes Hemmelighed. I 2019 udkom Mordet i Elverskoven, der var første bind af Himmelkrystallens Børn. Her skrev anmelderne:“En meget velskrevet bog med nye og spændende indfaldsvinkler til begrebet elverfolk … Anbefales!” DBC Lektørudtalelse⭐⭐⭐⭐⭐“En fryd for fantasy-elskeren fra start til slut …” Goodreads.com⭐⭐⭐⭐⭐”Virkelig god bog” Goodreads.com⭐⭐⭐⭐⭐”En virkelig spændende fantasyhistorie.” brittwest.dk“en YA fantasyfortælling, som finder sted i en spændende verden, hvor de gode kæmper det godes kamp, og de onde er virkeligt onde.” Himmelskibet.dk

  • af Mette Krakau Johansen
    248,95 kr.

    ”Jeg ved jo godt inderst inde, at han kan finde noget, der er bedre end sådan en som mig. Jeg aner jo ikke, hvad jeg laver. Jeg er ikke sådan en, man præsenterer for sine forældre eller planlægger en fremtid med. Jeg er jo bare Aya, barn af en misbruger og ude af stand til at tage en selvstændig beslutning og ansvar for mit eget liv.”Den 17-årige Aya lider i al hemmelighed af angst, og da hendes far dør, tvinges hun til at klare sig selv på egen hånd.Hun indleder et forhold til den noget ældre Aleksander, men da hun får tilbudt et job i København, øjner hun chancen for at starte forfra, langt væk fra fortiden.Tør hun tage springet?Ayas Valg er historien om at give slip på fortiden, følge sit hjerte og turde stå på egne ben.Om forfatterenMette Krakau Johansen (født 1984) er uddannet kontorassistent og har skrevet siden teenageårene. Mette er bosiddende i Roskilde med sin kæreste og katten Lena. Ayas Valg er hendes debutroman.

  • af Lone Holm
    248,95 kr.

    ”Jeg forstod det ikke på det tidspunkt … Men jeg forstår det nu. Det er meget, meget vigtig viden:Du kan godt stole på hvad, du mærker. Stå op for dig selv! Forsvar dig. Lad være med bare at tilgive og tilgive, hvis nogen behandler dig dårligt. Sæt en grænse!”Dette er en rystende beretning om en barndom og ungdom med seksuelle overgreb og manipulation.Det er fortællingen om at komme meget langt væk fra sig selv, men også om helingen og vejen tilbage.Om at få den rette hjælp og tage sin historie og sin styrke til sig.Om forfatterenLone Holm (f. 1967) er dyrlæge og bryder i denne bog de tunge hemmeligheder, hun blev pålagt som barn, og tabuet om at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen.Det er hendes håb, at bogen kan bidrage til, at flere lægger skammen fra sig.

  • af Marlene Lisberg
    173,95 kr.

    Luk øjnene. Forestil dig Julemanden.Hvad ser du?En tyk, gammel mand. Rødt tøj. Hvidt skæg?Eller kan Julemanden være en kvinde?Kan Julemandens lærling være en pige? I kørestol?Kan piger og drenge de samme ting?Og kan man virkelig alt, hvad man vil, selv om ens ben er hjul?Man kommer langt med kærlighed og magi. Især når det er jul.Bellas (h)jul er en julekalenderbog for børn og deres voksne. Den er perfekt til højtlæsning i december med hygge, horisont og håb.Læg den i kassen med julepynt og læs den igen til næste år.Om forfatterenMarlene Lisberg (f. 1967) debuterer med denne julekalenderbog. Den ene af hendes to døtre er handicappet, og familien kender til forskelsbehandling og omverdenens manglende tiltro. Familien har lært at overkomme livets benspænd og skæbnens ugunst, ved at se den positive vinkel og finde styrken i sig selv.

  • af Louise Winther
    233,95 kr.

    Hovedpersonen og fortælleren Susanne vokser op i provinsen i 1970’erne.Udadtil er familien både almindelig og velfungerende. Forældrene er højtuddannede, de er ikke voldelige, de drikker ikke, og Susanne er glad for sin lillesøster Signe.Da Susanne er 29 år gammel, dør hendes elskede mormor, og samtidig forliser endnu et af mange kæresteforhold. Hun begynder på et længere forløb hos en psykolog, og efterhånden indser hun, hvad hendes forældre ikke var i stand til at lære hende.Men så døde mormor er en medrivende fortælling om et hverdagsliv på godt og ondt – et underspillet drama, som trækker tråde mange år frem.Om forfatterenLouise Winther er født i 1963 og er forfatter, erhvervspsykologisk konsulent, foredragsholder og psykoterapeut. Hun har desuden en baggrund som cand.jur. og Master of Laws. Louise Winther har skrevet to digtsamlinger og står bag citatbøgerne Sagt om sorg og Sagt om sorg II. Men så døde mormor tager udgangspunkt i forfatterens eget liv og er hendes debut som romanforfatter.

  • af Carsten Brank
    248,95 kr.

    Solen skinnede gavmildt på denne strålende sommerdag, og tilskuerne havde klædt sig festligt, men sparsomt på.Der var ingen, der bemærkede den svage reflektering af sollyset i riffelløbet. På den anden side var der heller ingen, der overvejede at kigge op mod taget af det Kongelige Teater.Hvis de endelig havde gjort det, var det alligevel usandsynligt, at de havde fået øje på de to skikkelser, der krøb sammen på taget deroppe.”Du må indrømme, at min plan er genial,” roste Peter sig selv. ”At skyde netop de to påfugle vil sikre dig en plads i historien. Men det er helt op til dig. Vi kan også smutte uset herfra så let som ingenting. Du bestemmer, hvad der skal stå i aviserne i morgen!””Jeg har ikke besluttet mig endnu,” svarede Christian lettere irriteret.Jeg hader dig, blodsbroder handler om to venner, der er ved at gennemføre en vanvittig plan. De vil skyde kronprinsparret midt på Kongens Nytorv under åbningen af et underjordisk parkeringsanlæg.Men de to venner har hver deres skjulte agenda, drevet af hævn og jalousi.Om forfatterenCarsten Brank (f. 1961) har en mastergrad i ledelse og har arbejdet med mennesker i mange år. Han bor i Glostrup med sin hustru. Jeg hader dig, blodsbroder er hans debut som forfatter.

  • - Et liv i Danmark med flere kulturer
    af Lise Thorsen
    248,95 kr.

    Dette er historien om tre kvinder, der går på arbejde, studerer, stemmer til valgene og engagerer sig i det danske samfund.De betaler deres skat, passer deres venner og familie, tager på ferie, køber ind og laver mad. De opdrager deres børn til at blive gode samfundsborgere og passer en hverdag ganske som de allerfleste af os gør.En hverdag som aldrig rammer avisernes forsider. Netop fordi den er så almindelig.De tre kvinder har hver især rødder i Mellemøsten, der som geografisk område har været omdrejningspunktet for den nyere tids indvandring til Danmark. Disse kvinder lever i pagt med to kulturer. Og de er ikke de eneste.Deres fortælling bidrager til et mere nuanceret billede af indvandrere og deres efterkommere i Danmark, for det er ødelæggende for samfundsdebatten, når vi kun ser og hører om ekstremerne. Hvad gør debatten og den måde, vi taler om og til hinanden, ved os og vores fælles samfund? Det undersøger denne bog også.Om forfatterenLise Thorsen er cand.mag. i litteratur og kultursociologi fra Københavns Universitet. Lise arbejder som fagbladsredaktør, selvstændig kommunikationskonsulent og underviser for organisationer, forvaltninger og private virksomheder. Lise har rejst i store dele af verden og har skrevet reportager om kulturprojekter, kvinders vilkår og mediepolitik. Lise er aktiv i internationalt demokratiarbejde.

  • af Gitte Herdin
    193,95 kr.

    “Hun havde lært at arbejde med kvalmen. At presse fornemmelsen nedad mod mavesækken igen. Men hun havde ikke lært at styre blodforsyningen til hjernen gennem en hals snøret sammen med et sjippetov.”Romanen ”Jeg er dig og du er mig” følger en piges vej fra fødsel til ung i både fascinerende og barske nedslag.Læseren oplever også hendes forældres særlige mentale habitus og i særdeleshed den tvilling, der gør pigens liv til et helvede.Om forfatterenGitte Herdin (f. 1972) dykker ned i det menneskelige sinds skrøbeligheder i sin anden roman. Det gør hun med stor sanselighed og tager læseren med på en rejse i både cellekerner, personernes plagede sind og menneskelivets fortælling.

  • af Kalle Arvidsson
    248,95 kr.

    ”Jeg tog til Norge kort tid efter. Nogle bonuspoint fra Asienrejsen med min forlorne ekskæreste året før blev brugt på flyrejsen. Nærmest poetisk at bruge pointene på en ny pige. Der forhåbentlig ville vise sig mere moden og tro. Vise mere integritet.”Martin møder Sigrid på en dansk festival, og de forelsker sig hovedkulds i hinanden på trods af afstand og kulturelle forskelle.Herefter følger en personlig kamp for kærligheden, en kamp mod samfundets snærende bånd og en kamp for retten til at definere sig selv.Gespenster er den første bog af Kalle Arvidsson. Romanen berører kærlighed og had, kultur og sprog.Er kærligheden umagen værd, hvis den er oppe imod kræfter, der ikke lader sig styre?

  • af Carina Bruun Kristensen
    233,95 kr.

    Jeg vil smide min maskerede facade og lade dig komme helt tæt på mine inderste tanker og følelser.Der, hvor spiseforstyrrelse affødt af et destruktivt sind giver anvisninger på at leve et liv fyldt af urimelige restriktioner og ukærlige handlinger.Et sted, hvor tanker ikke frivilligt evner at respondere på fornuften, men ynder at stagnere i mørket. Men også hen til destinationen, hvor jeg vinder modet, bevarer håbet og bærer troen på, at jeg kan bryde med mit mangeårige sorte sind.Der, hvor jeg bliver sat fri og tager ansvaret tilbage.En sort sky kan hænge over ens hoved så længe, at man næsten glemmer den. Et tankemønster bliver til vane. En ond spiral født. Gennem årtier forfulgte en spiseforstyrrelse Carina, men på trods af utallige nederlag og selvmordstanker opgav hun aldrig kampen mod skyggesiden.I Maskeballets Dronning beskriver Carina sin årelange rejse på en meget rammende facon, der når helt ind til ens hjerte. Bogen viser, at der er en vej ud af mørket og et håb for en bedre fremtid.Om forfatterenCarina Bruun Kristensen (f. 1980) er forfatter til selvbiografien Maskeballets Dronning. Carina er mor til datteren Zelina og sønnen Alexander. Hun er gift med Morten og arbejder til daglig som erhvervsuddannet serviceassistent i socialpsykiatrien.

  • af Tabita Aundal
    248,95 kr.

    Der findes en verden mere virkelig end Jorden.For æoner siden blev Jorden afskåret fra samfundet i Universet og indhyllet i Tidernes Tågers forbandelse af ondskabens fyrste, Rahniz.Dette mysterium ændrer hverdagen for fire unge, da Barkela, søn af Universets regent, indkalder dem som agenter til Sapientias efterretningstjeneste.De jordiske agenter går under navnet Ildstenenes Hemmelighed og får betroet Regentens kraft til at bekæmpe Rahniz.Men kan de unge bestå optagelsesprøven?Da Rahniz tager en af dem til fange, skal de gennemføre en livsfarlig redningsaktion.Mød fire danskere, som bryder gennem Tidernes Tågers forbandelse, hvor to verdner smelter sammen i en nervepirrende fortælling.Om forfatterenTabita Aundal (f. 1985) har en journalistisk baggrund. I dag er hun selvstændig boligstylist med firmaet Aundal Living. Ildstenenes Hemmelighed er den første bog i en serie om Den Virkelige Verden.

  • af Jonas Nørgaard
    148,95 kr.

    Har du vendt bogen for at vende skulderen til de umenneskelige smerter, der står skrevet med hjertets løbende blod?Eller for at få et indblik i, hvordan det føles at leve i et ustabilt dukkehus?Måske er du gået om på bagsiden for et bagholdsangreb, hvor der er mulighed for at stikke flere nåle i ryggen?Om forfatterenJonas Nørgaard (f. 2000) droppede ud af gymnasiet, da han ville sætte fokus på sit forløb hos psykiatrien for affektive lidelser, og sit mentorforløb hos Talentakademiet i Holstebro.Siden han blev diagnosticeret med angst og depression har lyrikken været redningsvesten, når livet har forsøgt at drukne ham. Han udgiver sine digte, da han ønsker at iscenesætte psykisk sårbarhed og fortælle verden, at det er okay, ikke at være okay.

  • af Ole Møller
    248,95 kr.

    ANAH er en politisk thriller, som bygger på de dramatiske begivenheder, som fandt sted i sommeren 2014 i det mishandlede Irak.Islamisk Stat udråber Kalifatet og erobrer store områder, herunder byen Anah ved Eufrat.Sygeplejersken Maria arbejder for hjælpeorganisationen Humanity for Humanity, men hendes sygehus bliver skueplads for grusomheder fra både IS og koalitionen af krigsførende lande i området.Aktørerne presses hårdt fysisk, mentalt og moralsk, så kun tro, håb og menneskelige ofre kan bringe dem igennem.Men ingen slipper uden ar på krop og sind.Bogen afspejler religionens betydning for evnen til at takle menneskelig ondskab og møde kærligheden.Om forfatterenOle Møller har som læge arbejdet med mennesker i 40 år. Hans pensionering medførte lyst til at skrive om mennesker.Dette er hans debutroman, der er præget af facts in fiction og etiske, moralske og religiøse dilemmaer, når mennesker presses af ondskab.

  • af EK Arve
    98,95 kr.

    Dancer er selvfølgelig først og fremmest utroligt smuk. Den lille hest er mørkebrun med meget mørke, næsten sorte ben og en enkelt hvid sok på højre bagben. Når han er nystriglet, er han så blank, at han nærmest skinner om kap med solen.13-årige Karen er vild med heste, men hun kæmper på mange fronter. Hun har ingen mor, og hun ved ikke hvorfor. Hun har ingen hesteveninder, og klassekammeraterne taler kun om konfirmation.Hun har ingen støtte fra sin far eller storebror, der begge er fodboldtosser. I sin kamp mod ensomheden har Karen opfundet en fantasimor, der er lige så vild med heste, som hun selv er. Sammen med Mor oplever Karen alt det, hun kun kan drømme om. Men i takt med at Karen tager kampen op, fortrænger virkeligheden langsomt fantasierne.Om forfatterenEllen Kathrine Arve (f. 1972) debuterer som forfatter med bogen Karen tager kampen op. EK var selv hestepige som barn og ung, og er nu mor til en.

  • af Jette Bürgel Nielsen
    193,95 kr.

    Mandag den 7. februar 1966 om eftermiddagen stiller en ung kvinde sin blå barnevogn fra sig i Odenses bymidte. To timer senere vrimler det med politi og presse.“Basse” er tilsyneladende blevet bortført fra sin barnevogn, og jagten går ind for at genfinde den lille dreng hurtigst muligt.“I dag er du Basse – min bror” er en digtsamling om at forsøge at finde svar i en hidtil uopklaret sag.Om journalisten, der sætter spørgsmålstegn ved morens uskyld, men alligevel er det bedste bud på en samarbejdspartner, hvis “Basse-sagen” endelig skal opklares.Om svimlende dilemmaer, dramatiske opdagelser og til tider morbid humor.Om at savne og forstå baglæns.Med denne digtsamling er det første gang i over 50 år, at et familiemedlem tager bladet fra munden.“Jeg trøster mig med, at uden min indblanding i dit liv, så havde denne rørende og modige digtsamling aldrig set dagens lys.”Peer Kaae, journalist og forfatter.

  • af Hans Erik Hansen
    148,95 kr.

    Med varierende mellemrum har en usynlig følgespot de seneste ti år haft fokus på en række ganske almindelige lærere.De er ansat til at skabe meningsfulde undervisningssituationer, også selvom der kommer en ny skolereform, og når deres arbejdsvilkår bliver forringet.Denne bog samler 42 blogindlæg, som har været offentliggjort i lærernes fagblad, Folkeskolen. Samlingen blotlægger på underholdende vis en moderne lærers udfordringer, og de løsninger som i det daglige bliver fremtryllet.Bogen er tilegnet lærere og skolefolk, ja alle som er interesseret i vores fælles skole.Om forfatterenHans Erik Hansen (f. 1956) har skrevet en halv snes bøger. Mange af dem har været julehistorier for børn, lavet i samarbejde med tegneren Julius. En del skuespil til brug i skolen er også blevet udgivet.De Hellige Haller er forfatterens første forsøg på at fange et voksent publikum.

  • af Yasha Sukul
    148,95 kr.

    I en alder af 36 år fik Yasha Susanne Bodhi Sukul en hjerneblødning, der sendte hende ud til kanten af Livet.Efter at have ligget i koma i tre dage vågnede hun op til en ny virkelighed. Efter denne opvågnen var alt forandret.Yasha opdagede, at tid og rum var opløst, og at personlighedens stramme lænker havde givet slip. I denne væren, i det Evige NU, blev livet transformeret.I denne bog fortæller Yasha poetisk, åbent og ærligt, hvordan en livstruende begivenhed blev den største gave, Livet kunne give hende.Om forfatterenYasha S. B. Sukul (f. 1982) født og opvokset i Midtsverige, i dag bosiddende i Danmark. Hun er et sart og spirituelt væsen, der udtrykker livet gennem musik og poesi. Dette er hendes debut som forfatter.

  • af Emma Elver Wolff
    178,95 kr.

    De kom alle for at høre kålormens historier. Hans smukke askebrune hår er stramt sat op i en hestehale, som får ham til at se ældre og mere alvorlig ud, end han egentlig er. Når han tager det ned, falder det som et skinnende hav af små træstammer og snoede grene. Det giver liv til ham og hans historier, imens han tager fortællerkappen på, som er mørkeblå med sølvfarvede stjerner ...Emma Elver Wolff tager læseren med på en gribende og tankevækkende rejse ind i en ung kvindes tankestrøm. Noveller fyldt med refleksion, fortvivlelse, angst og en fortælleglæde, som lyser op, når mørket trænger sig allermest på.Om forfatterenEmma Elver Wolff Jespersen (f. 1992) er kunstner, performer, pisse arbejdsløs, skør, sigøjnernomade og forfatter til denne novellesamling.Efter kronikker i Weekendavisen og Information, samt et virke som klummeskribent for Politiken, begyndte hun at skrive novellesamlingen ”Ægte Elverkvinder Har Grimme Huller i Ryggen”.Bogen er et tragikomisk, selvironisk, ærligt og kærligt sammensurium af noveller fra det virkelige og vilde liv, godt krydret med hvide løgne og ægte hændelser, for så smager det hele bare lidt bedre.

  • af Esther V. Frank
    198,95 kr.

    ”Tag dine trusser af,” siger han lavt.Hun stirrer på ham. Stemmen er lav og farlig. Nærmest hypnotisk. Og hun må bare adlyde.Hun skubber sin nederdel op og vrider trusserne ned over sin hofteholder. Skubber skoene af og står apatisk ved siden af sengen.Han rækker ud efter hende. Fletter fingrene ind i hendes hår. Øjnene changerer i alle nuancer af blåt.Danmark anno 1923.En ung, musikalsk kvinde tager arbejde på et stort gods på Sydfyn.Kan hun udfylde rollen som guvernante for et barn i sorg?Kan hun modstå en mands tilnærmelser?Er der grænser for syndighed?Om forfatterenEsther V. Frank (f. 1964) har skrevet en erotisk trilogi om den unge kvinde Amalie Munk. Datid er den første bog i serien, der tager udgangspunkt i den erotiske besættelse mellem to mennesker. Kærlighedens dybe passion, lidenskab og forelskelse udfoldes i en historisk fortælleramme.

  • af William Goshawk
    198,95 kr.

    Sawyer Strange er et problembarn. Det har han altid været.Men han kan ikke gøre for, at der altid er sket mærkelige og uforklarlige ting omkring ham.Da han bliver sendt ud på en anstalt, tager tingene en uventet drejning. Anstalten bryder i brand og Sawyer flygter, da patienterne bliver sendt til en anden anstalt.En hel verden åbenbarer sig for ham, da han ved et tilfælde løber ned gennem Londons gader.Mystikernes Mærke er en Young Adult Fantasy.Om forfatterenWilliam Goshawk (f. 1993) har ingen uddannelse, men det har ikke stoppet ham i at forfølge sin drøm om at blive forfatter.Han bruger en del af sin fritid på at skrive Fantasy og Science Fiction. Mystikernes Mærke er hans debut som forfatter.

  • af Kent Langkjær
    193,95 kr.

    Efterforskningsleder Torsten Lange er sygemeldt og behandles med elektrochok. Midt i serien af behandlinger mistænkes han for drabet på sin ekskone – journalisten Lena Lange.Torsten rejser tilbage til fødebyen Aalborg, og modvilligt må han selv undersøge sagen, selv om hukommelsen er svækket, og de psykiske problemer ulmer lige under overfladen.Undervejs i efterforskningen tyder det på, at der er visse sammenfald mellem sagens implicerede og en terrorefterforskning ledet af Rasmus Theil fra PET.Torsten må træffe svære valg, der kan få konsekvenser for ikke blot hans eget liv men også det politiske klima i Danmark.Om forfatterenKent Langkjær (f. 1972)er leder i Aalborg kommunes socialpsykiatri og har en fortid som ergoterapeut på Aalborg psykiatriske sygehus og som distriktspsykiatrisk ergoterapeut på Nørrebro i København. Bøgerne med efterforskningsleder Torsten Lange er inspireret af de mange års arbejde i psykiatrisk regi.