De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Forlaget Forfatterskabet.dk

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Dan Elgaard
    248,95 kr.

    Bogen "Frelse" en spændingsroman, der blander science fiction, fantasy og krimielementer. Bogen tager læseren med på en rutsjebanetur af hårdkogt action, hvor handlingen konstant overrasker, så læseren næppe kan regne slutningen ud. En gruppe mennesker befinder sig pludselig i en anden verden, og lærer snart, at Jorden står overfor udryddelse. Den unge løjtnant, Charlotte, befinder sig i gruppen af usandsynlige antihelte, som også tæller specialtrænede lejemordere med deres egen dagsorden. I kampen for overlevelse møder hun kartografen Dary, og de må finde deres egen personlige frelse, på trods af indre konflikter. En grusom fælles fortid trækker snart blodige spor til deres dystopiske kamp for overlevelse. Tør vores heltinde rive sig fri af sine indre konflikter og opsøge lykken, mens volden og hadet eskalerer for øjnene af hende? Kan Dary samle de mange tråde, mens hans egne ord om, at "hævngerrige folk bare venter på, at de kan få deres hævn", er mere faretruende aktuel end han aner? Undervejs står de overfor alle de store menneskelige følelser, kærlighed og had, længsel og lidenskab, hævntørst og afsavn, afmagt og lykke. For hvad er ondskab egentlig? Og hvad er ægte kærlighed? Der bliver stillet store spørgsmål som frihed og det frie valg, overvågningssamfundet og konspirationsteorier. Advarsel: Bogen "Frelse" indeholder sex, nøgenhed, vold, politisk ukorrekthed, mord, voldtægt, forræderi, polygami, kaos, selvtægt og generelt mennesker, der ikke følger gængse normer. 

  • af Anne Brigitta Holde
    161,95 kr.

    Hvad sker der efter et mirakelkursus på en græsk ø? Hvordan kan en pakistansk lufthavnsmedarbejder lære en at bede om hjælp, og kan man tale med sin mad?Forfatteren giver sin beretning om at tackle svære livsvilkår, når kroppen bliver udfordret af en uforudsigelig og katastrofal, kronisk sygdom.En sclerosediagnose gav anledning til at tænke livet anderledes og indføre nye rutiner.Hjertets forvandling – tårernes vækkeur tager dig med på en rejse af små fortællinger ud fra et holistisk livssyn. Indre stemmer i kroppen taler og gør sammen med tårerne opmærksom på, at der er ubalance i kroppen. Livet bliver aldrig det samme igen og med en smule humor krydret med hårdt arbejde, kan meget forandre sig.Bogen giver dig inspiration til, hvordan du som et aktivt, nysgerrigt og engageret menneske kan påvirke din egen livskvalitet. Efter år uden balance og kræfter har forfatteren igen fundet cyklen frem.ForfatterenAnne Brigitta Holde er født i 1961. Hun er uddannet socialrådgiver fra Aalborg Universitetscenter (AUC) i 1987. Hun har arbejdet i forskellige kommunale institutioner med udsatte børn og familier og har i mange år arbejdet som familiekonsulent. Hjertets forvandling – tårernes vækkeur er hendes første bog.

  • af Christin Marie Guild
    218,95 kr.

    Evas fødder sætter gummistøvlemærker i nyfalden sne. Herude er tyst. Alting holder vejret.Små fodspor følger hende på højre side. Barnefødder uden sko. Hun har set det. For hvert skridt hun sætter, følger et lille sæt barnespor ved siden af hendes egne gummistøvlespor.Hun har set det. Alligevel ved hun det ikke. Ikke rigtigt. Som om de små spor, og spørgsmålene de burde rejse, hele tiden unddrager sig hendes bevidsthed. Hvem sætter de små spor?Da Evas søster dør, mister forældrene evnen til at se og høre Eva.Eva vokser op i et tomrum af savn og forladthed. Hugo, familiens nabo tilbyder sin hjælp og tager sig meget af hende.Romanen bygger delvist på virkelige hændelser med svigt, seksuelle overgreb og incest. Eva under isen er den gribende beretning om skyld og skam og den pinefulde kamp for at vinde et fodfæste i verden.Om forfatterenEva under isen er Christin Marie Guilds debut som romanforfatter.

  • af Linda R. Lorentsen
    166,95 kr.

    Dørklokken ringer alt for højt. Det gibber ubehageligt i min krop. Jeg ved, hvem det er, og også, hvad de vil fortælle. Jeg vil ikke høre det, for så bliver min værste frygt til virkelighed …Helene er bare 29 år, da hun oplever en ubærlig sorg. Hun kæmper ihærdigt for at komme tilbage i livet, og en rejse til Italien bliver starten på noget nyt.Rasmus udlever sin drøm som ejer af et fitnesscenter. Han har været igennem en periode med svære svigt, og i et forsøg på at arbejde sig ud af krisen, presser han sig selv for hårdt. Det får alvorlige konsekvenser.Helene og Rasmus møder hinanden tilfældigt flere gange og indleder en hed romance, men kan de overhovedet involvere sig med et andet menneske igen?Om forfatterenLinda R. Lorentsen (f. 1974) bor sammen med sin mand og tre børn på snuden af Jylland. Hun bruger det meste af sin fritid på at nørkle med ord og skrive. ”Springet” er hendes debutroman.

  • af Morten Ellemose
    173,95 kr.

    Var Abelone Petrine Sørensen både husholdningslærerinde og troldkvinde?Hvornår var der penispanik på talerstolen i Folketinget?Hvor tit udkom Ugenyt for botanikere?Hvad brugte Georg Julienne sin selvkørende harpunpistol til?Hvem var redaktør på bladet Skak, Computere, Computerskak og Skakcomputere?Og hvorfor lod Helmuth Trixi som om han var clairvoyant?En del af disse spørgsmål besvares i denne bog, der afdækker glemte kendte. Her er både rariteter, latterkrampe og præmiemeloner. Og rig lejlighed til at føle sig krænket over al den politiske ukorrekthed.Glemte Kendte er det politisk ukorrekte og krænkende satireværk om glemmebogens berømtheder og andre obskure eksistenser. Nu med endnu flere politikere og andre realitystjerner.

  • af Line Sølvhøj Johansson
    166,95 kr.

    "Det er noget, hun finder på! råber en stemme indeni. Jeg kender den stemme. Det er den, der har talt så roligt til mig gennem de sidste mange måneder – den stemme, som jeg lytter til for at overleve. Den råber af sine lungers fulde kraft, at det ikke passer. Hun lyver! Hun vil gøre mig ondt!"Da Julie møder Luc, går hun fra at være en usikker københavnerpige til en eftertragtet femme fatale. Luc repræsenterer alt det, hun har drømt om, men i en overdosis af kærlighed mister hun langsomt sig selv. Gennem en smertende returrejse i tankerne går det op for hende, at deres forhold er styret af psykisk vold.NÅR SOLEN IGEN STÅR OP er historien om en forelskelse, der forvrænges i misforståelser, manipulation og magtspil.Line Sølvhøj Johansson (f. 1982) debuterede i 2018 med “Vingebarn”, der er en rørende beretning om kroppens fængsel og hjertets længsel. Med ”Når solen igen står op” fortsætter forfatteren sin udforskning af kærlighedens vrangsider.

  • - Rummets Detektiver 3
    af Morten Ellemose & Søren
    166,95 kr.

    Xander, Georg, Jeanne og Sigrid vågner i år 2155 på universets største rumskib. Om bord på Ark One forsøger de sammen med tvillingerne Tammie og Robert at løse mysteriet om tidsrejser. Denne gang kommer de på sporet af et intergalaktisk komplot. Nogen har stjålet Tidsgnisten og universet er begyndt at skrumpe. De hensynsløse dusørjægere Lord Greywood og Blade Bloodstorm er lige i hælene på de seks venner, som er udvalgt til at danne Rummets Detektiver. Bag den nådesløse jagt står den onde Kejser Blackrayn, der vil have magten over universet. Eventyret om Rummets Detektiver kan fortsætte. Dusørjægerens hævn er tredje bog i serien om Rummets Detektiver. Følg serien på www.rummetsdetektiver.dk Om forfatterne Tvillingerne Søren & Morten Ellemose (f. 1972) har skrevet mere end 30 bøger.

  • - Rummets Detektiver 2
    af Morten Ellemose & Søren
    166,95 kr.

    Xander, Georg, Jeanne og Sigrid er tilbage i 7. klasse på Tvegaardskolen. De er trætte, fortumlede og usikre på om deres oplevelser med hidsige robotter, blodtørstige Daggerrotter og rumrejsende væsener har været virkelighed eller mareridt. Midt i morgensamlingen dukker tvillingerne Robert og Tammie fra fremtiden atter op, skarpt forfulgt af en rasende Timecop. Xander har fået fingre i en magisk Tidsbog, som måske kan hjælpe de seks venner på flugt, mens tiden ubønhørligt tæller ned til dommedag. Det bliver en hæsblæsende kamp mod uret, mens universets to bedste dusørjægere, Lord Greywood og Blade Bloodstorm, er lige i hælene på dem og alletiders største tidsrejsende, den nuttede, men farlige SaSaXavir. Eventyret om Rummets Detektiver kan fortsætte. Intergalaktisk Eventyr er anden bog i serien om Rummets Detektiver. LIX-tal: 31 • Niveau: Let • Læs selv fra ca. 11 år. Følg serien på www.rummetsdetektiver.dk Om forfatterne Tvillingerne Søren & Morten Ellemose (f. 1972) har skrevet mere end 30 bøger.

  • af Laura Mikkelsen
    148,95 kr.

    Kære lille mig,se mig nu.Hvordan endte du her?Blev slået så meget itu?Luftbobler er digtsamling, der skildrer en rejse ind i depressionens mørke og ned i angstens dyb.Det er en fortælling om at leve med angstens konstante ønske om at slå en ihjel og om hver dag at skulle vælge livet til igen og igen. Digtene tager dig med ind, hvor livet gør allermest ondt. Så ondt at alternativet frister.Men de lader dig også blive båret med op til overfladen igen, hvor refleksionen af solens klare stråler får en til at glemme, hvor meget smerte, der gemte sig under spejlbilledet.Om forfatterenLaura Mikkelsen (f. 2000) voksede op på Ærø, indtil hun i sommeren 2016 flyttede hjemmefra for at starte på gymnasium. Efter mange år i angstens jerngreb har hun valgt at udgive sine private digte som en opfordring til at tale om, når livet er svært – og i endnu højere grad som en opfordring til at lytte for bedre at kunne forstå, selv når det gør ondt.www.forfatterskabet.dk

  • - 500 danskere fortæller om lykken gennem livet
    af Mette Odderskov
    248,95 kr.

    Lykken er… utrolig smuk at opleve og endnu smukkere at dele.Vi drages alle mod lykken. Denne helt særlige tilstand, der skænker mod, fylder os med drivkraft og åbner vores øjne for livets lyseste sider.Danskerne er flere gange blevet udnævnt som verdens lykkeligste folk. Men er det en titel til evig eje, eller skal man arbejde for at finde og fastholde lykken?I bogen Lykken er… giver danskere i alle aldre, deres bud på lykke.Bogen samler rørende beskrivelser, smukke billeder, sjove fakta og vidunderlige citater fra flere hundrede danskere om deres lykke.Forfatteren Mette Odderskov (f. 1973) er tvilling, gift og mor til to piger. Hun er uddannet på Diakonissestiftelsen som Værestedsleder og arbejder til daglig som Afdelingsleder.

  • af Morten Ellemose & Søren
    103,95 kr.

    Halløj på Christiansborg afslører aktørerne fra magtens korridorer på Christiansborg og erhvervslivets bonede gulve i et omfattende komplot efter statens salg af DONG til den amerikanske kapitalhaj Gold, Digger & Saxman.Det er en samfundsrevsende og stærkt satirisk bog om politisk grådighed og finanskrisens finurligheder båret af urealisme, humor og slap-stick komedie, hvor kammerateri, politiske rævekager, kønsskifteoperationer og attentatforsøg er hverdag.Bogen udstiller uhæmmet grådighed, magtbegær, politisk dekadence og forretningslivets bagside med intriger, sex og lyssky aftaler, der efterlader den almindelige dansker med regningen.

  • af Malene Grandjean
    298,95 kr.

    Undersøgelser peger på, at stadigt flere unge mistrives. Der undersøges, skrives og snakkes meget, men hvor er de unges stemmer uden teoretiske og analytiske filtre – uden økonomiske og politiske incitamenter?De unges rene stemmer får du i denne debatbog, når fem modige og autentiske unge beretter om deres vej fra mistrivsel mod øget trivsel.Mød Kenneth, der glæder sig til gymnasiet, men ikke evner faglig fordybelse, og som efter to mislykkede forsøg på at gennemføre, giver helt op på uddannelse- og karrieredrømme. Læs hvordan Søren bilder sig selv og omverdenen ind, at hans mistrivsel er skoletræthed, selvom det er uopdaget skizotypi. Få et indblik i, hvordan Anaya trods en opvækst præget af vold, utryghed og misbrug i en tidlig alder har en kontinuerlig lyst til at opnå et liv præget af trivsel. Miki giver et unikt indblik i sine kampe med transkønnethed, mobning og ensomhed, og Louise beretter om, hvordan et uskyldigt ønske om vægttab blev afløst af en spiseforstyrrelse.Forfatteren Malene Grandjean har valgt at indflette egne historier om ungdommens mistrivsel, og hun beskriver, hvordan adfærdsmønstre stadig i dag påvirker hendes voksenliv.Bogen er et bidrag til en dybere forståelse for nuancerne i unges mistrivsel og ikke mindst, hvordan vi alle kan støtte andre og os selv i at finde vejen mod trivsel.

  • af Lena Jo Hursh
    193,95 kr.

    Da Kirsten er forsvundet om hjørnet, læner Gitte sig smilende tilbage i sædet. Sejlturen fra Sælvig til Hou er fløjet af sted. Gitte glæder sig til at skulle se Kirsten igen.Gittes smil stivner brat, da en gammel mand går forbi. Et kort sekund har de øjenkontakt. Så går han videre. Alt i hende fryser til is. Hun stirrer paralyseret på den tomme plet, hvor han passerede …Thomas B. Nielsen og kollegaerne i Afdelingen for personfarlig kriminalitet bliver kaldt ud til et mord på færgen Prinsesse Isabella. Ikke alt er som først antaget, og da der sker endnu et mord og en kvinde forsvinder sporløst, får Thomas og efterforskerne for alvor sved på panden.Mord på færgen Hou-Sælvig er en selvstændig krimi, der fortsætter persongalleriet fra forfatterens populære Samsøtrilogi.Om forfatterenLena Jo Hursh (f. 1954) er tidligere buschauffør, socialrådgiver og kropsterapeut. Hun var udekørende social- og sundhedsassistent i nattevagt på Samsø, hvor hendes Samsøkrimier kom til verden. Hun har skrevet flere børnebøger og Samsøtrilogien, der blander hyggekrimi med Samsøs skønne natur og kulturliv på en humoristisk og underholdende måde.SAMSØ-TRILOGIEN består af Mord i Pillemark, Mord i Mårup og Mord i Ballen Brugs.

  • af Morten Ellemose & Søren
    173,95 kr.

    Ikke meget erså lidt som ingentingfor lidt er kun ganske lidt.Nogle siger endog til dem selv,at lidt blot er en bagatel.Men man må dog også erindre,at så er det heller ikke mindre.Digtsamlingen ”Blot en bagatel” hylder Gruk.Digtformen blev skabt af den danske forfatter, opfinder og matematiker, Piet Hein.Piet Hein skrev mere end 7.000 Gruk, der ses som en sammentrækning af "grin" og "suk".Blot en bagatel er underfundige digte, der forener glæde med sorg og mørke med lys. Det er finurlige og tankevækkende svar på livets små og store spørgsmål og dem, man slet ikke har stillet endnu.Digtsamlingen indeholder 185 nye digte af Søren og Morten Ellemose, der forsøger at hylde ånden og tonen fra Piet Heins Gruk.Om forfatterneTvillingerne Søren og Morten Ellemose (f. 1972) har skrevet 45 bøger. Blot en bagatel er tredje bind i serien Digte fra Dybet.

  • af Daisy Dahl
    233,95 kr.

    Min far var alkoholiker, og jeg var bare et barn.Et barn, der fornemmede alt: lydene, duftene, mimikken, kropssproget, råbene, ølflaskerne og skænderierne. Jeg mærkede alle de usagte ord, alt det, vi aldrig talte om.Det hele lagde sig som et tungt tæppe over mig, sammen med de følelser, jeg ikke havde ord for.I "En skønne dag forstår vi" blander ord og farver sig sammen i en hudløst ærlig fortælling om Daisy Dahl, der voksede op med en far, der drak.Gennem bogen deler hun sine tanker om de udfordringer, det førte med sig – og hvordan hun fandt et frirum i kunsten.Det er en autentisk fortælling om at finde modet til at træde ud af skyggerne og frem i lyset.Om forfatterenDaisy Dahl (f. 1981) er billedkunstner og driver Galleri KunstART by Daisy Dahl. Hun er formand for Kunstrunden Sydvestjylland og formand i Kunstnerhuset Skærbæk. Hun debuterer som forfatter med erindringerne "En skønne dag forstår vi" om barndommen med en alkoholisk far.

  • - Skyttegravens helvede
    af Søren Ellemose
    258,95 kr.

    I samme øjeblik trådte Gavrilo Princip ud fra en forretning i Franz Josefs Gade. Den syvende attentatmand troede ikke sine egne øjne, da han stirrede lige ud på ærkehertugens køretøj mindre end to meter væk.Skønt overrasket over skæbnens lunefuldhed trak han sin automatpistol frem og affyrede to skud lige efter hinanden mod hertugparret.Søndag den 28. juni 1914 blev ærkehertug Franz Ferdinand myrdet i Sarajevo.Snart var Tyskland og Østrig-Ungarn på den ene side i krig mod Frankrig, Storbritannien, Rusland og Serbien på den anden. Forude lå den blodigste krig, verden havde set.Om forfatterenSøren Ellemose (f. 1972) har skrevet 45 bøger, herunder en række erhvervsbiografier, kriminalromaner, eventyr, digte og ungdomsbøger. Med udgangspunkt i de historiske begivenheder fortæller Blodhjerte den fiktive historie om den unge Adam Fallows og hans venners kamp for overlevelse i skyttegravens helvede. Romanen er en hymne imod krig og dens væsen.

  • af Anne Krøjgaard & Louise Jensby
    233,95 kr.

    Efter fundet af en gylden armring med et særpræget monogram, møder arkæolog Helena Holm en iransk rigmand tatoveret med samme mystiske tegn.En ældgammel familiehemmelighed fører Helena, Eduardo og Trevor på sporet af en forbindelse mellem en midtjysk fyrste og en romersk kejser, men mørke kræfter modarbejder dem.I deres jagt på sandheden må de navigere mellem mord, ildspåsættelse og eksplosioner. Efterhånden står det klart, at de er oppe mod en både stærk og farlig modstander.Hvem kan de stole på, hvordan kan de skelne mellem sandhed og løgne, og hvor langt tør Helena gå i troen på egne instinkter?Om bogen og forfatterneIdeen til Den Kyske Dronning udsprang af forfatternes fascination af Romerriget og de aftryk, det har sat – helt op på en pløjemark i Midtjylland.Mysteriet tager afsæt i et konkret fund gjort i Tjørring i 2001, hvor man udgravede resterne af en mand, som var gravlagt med genstande, der havde tydelig forbindelse til netop Romerriget. I Den Kyske Dronning leger forfatterne med tanken om, hvem den såkaldte fyrste var, og hvad hans rolle i det store imperium kan have været.Makkerparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby arbejder som journalister i kommunikationsbureauet NewsRoom. Begge har en stor kærlighed til det skrevne ord og en dyb interesse for historie. De har medvirket i og udgivet flere publikationer inden for forskellige genrer. Den Kyske Dronning er deres tredje fælles udgivelse. Bogen er andet selvstændige bind i spændingsserien om den danske arkæolog Helena Holm, den græske livvagt Eduardo Andes og den engelske filolog Trevor Burton.

  • af Jan Elleby
    233,95 kr.

    Der var irriterende koldt i landarbejderhuset på Strandstien 34 i Listed på den bornholmske nordøstkyst den 10. februar 1884. Det var den dag Bolette Christine Elleby fødte Hilda Johanne. Nordenvinden trængte sig hylende igennem de små, men utætte vinduesrammer, og kulden fra den slog ned fra vægge og lofter i det lavloftede bindingsværkshus.Slægtsromanen Dem før os er en medrivende beretning om menneskeskæbner under omskiftelige forhold i 1800-tallet, hvor udviklingen gik meget langsomt, især blandt jævne folk og især på landet.Fattigdom, sygdom og død fyldte meget. Det var i fagforeningernes og sundhedsvæsenets barndom. Men der var også fremgang og glæde. Venner, naboer og familie betød noget i en tid, hvor man stort set blev hvor man var.De tre bærende elementer i slægtsromanen er oplysninger om slægten, historiske oplysninger om den tid de levede i samt forfatterens egen plausible dramatisering.Om forfatterenJan Elleby er født 1955 i Rønne. Efter 41 år i politiet begyndte Jan i 2018 at slægtsforske. Det førte til skrivelysten og denne gribende slægtsroman.

  • af Camilla Ravnå Willesen
    248,95 kr.

    De store flammer knitrede løs og brændte hul i hans indre.Smertens lidelse var dyb og velkendt for ham, men den brød som regel kun ud, når nogen opildnede dens intense indre.Livet som uægte søn giver Jens voldsom og til tider umenneskelig modstand fra hele samfundet. Han kæmper indædt for at blive accepteret, for den han er, men frygten puster ham skræmmende i nakken.Kan Jens overhovedet vinde kampen?Ser du ilden mor? er en historisk roman, der skildrer det barske og ubarmhjertige liv i Danmark i 1800-tallet, hvor anerkendelse og accept var begrænset, når man ikke kendte sine rødder.Om forfatterenCamilla Ravnå Willesen (f. 1985) er genealog og har arbejdet med genealogi og historie i mange år, inden hun fik sin gang på et arkiv i en årrække.

  • af Jannick Bay Christensen
    233,95 kr.

    Tre år er gået, siden Lino satte sine ben i Bayristia første gang. Han er blevet trænet af kentauren Antira fra skovfolket i Vetrym, der har gjort ham til en stærk healer.Det næste store eventyr venter mod vest i det skjulte univers, som Chimas har bedt ham forberede sig til. Lino har fået en masse viden omkring Bayristia, men det er en chokerende nyhed for ham, at der findes flere ukendte lande.Han møder nye spændende væsner, både venlige og yderst fjendtlige. Mange kender han fra den græske mytologi, men der er også skabninger fra de egyptiske gudesagn.I de sydvestlige egne støder Lino på helt nye fantasidyr blandt vand- og skyfolket. Den farlige rejse og dens mange mysterier presser ham til det yderste.Han får i sandhed brug for tillid, for at overleve denne færd.Om forfatterenJannick Bay Christensen (f. 1975) debuterede i 2021 som forfatter med Bayristias Beskytter. Serien er hæsblæsende fantasy i en hemmelig verden befolket af mytologiske væsner.

  • af Susanne Skindstad
    218,95 kr.

    Udenfor bygningen ventede en stor karet. På siden af døren var aftegnet en gylden rose. Léonard havde dårligt nok sat sig ind, før den satte i gang. Efter al den tid havde han stadig intet begreb om, hvor han præcist befandt sig.Han så ud ad vinduet og op mod den store herregård. Bygningen var bygget af lyse sten, der med tiden var hærdet af vejr og vind. Et øjeblik troede han, at han så et spøgelse, da en person kikkede ud mellem gardinerne. En mørkhåret kvinde, der til forveksling lignede hans søster, Léontine. Der var noget i baghovedet, der rørte på sig. Hans søster, hans tvillingesøster. Hvorfor havde han ikke tænkt på hende i den seneste tid?Frankrig, 1767. Tvillingerne Léontine og Léonard de Nóil er blevet forvandlet og ser en fremtid i møde i den mystiske vampyrorden Rosenalliancen. De kæmper hver deres interne kampe, som er tæt på at nedbryde dem. To skæbner bevæger sig ud ad to forskellige veje, men vil de mødes til sidst?Rosenalliancen er andet bind i Nóillión-sagaen om den adelige de Nóil-familie i en verden, hvor overnaturlige væsner begår sig blandt almindelige mennesker. Hvor kærlighed trues af mørke kræfter og fortiden kaster lange skygger.Om forfatterenSusanne Skindstad (f. 1980) er uddannet lærer og har skrevet, siden hun var ung. Skrivedrømmen blev næret i rollespilsfora, hvor hun skabte historier med andre skriveinteresserede. Rosenalliancen er andet bind i Nóillión-sagaen om den adelige de Nóil-familie og deres kamp mod kræfter, der sætter familiens motto – familie, ære, loyalitet - under pres.

  • af Tanja Skogset
    193,95 kr.

    Første dreng er landet på månen …. i en luftballon! Iført en rumdragt og dykkerbriller har han allerede taget sine første skridt på det fremmede landskab. Med sig har han bragt et stykke af juleglæden fra nisselandsbyen Grødstrup, idet han har plantet et juletræ på månens støvede overflade.”DET ER JO KARL!” skreg Pelle forbløffet og forvirret, da han så nyheden. ”HVAD I ALVERDEN LAVER HAN PÅ MÅNEN? … OG SÅ MED ET JULETRÆ!”Julius vender tilbage til Grødstrup sammen med Pelle, Karl, Liva og Åge. I et hvirvlende snevejr ankommer de sammen med Alvin, som er 1. nisse i nisselandsbyen. Flaget med risengrød er hejst, og forude venter et magisk juleeventyr, hvor en støvet krystalkugle igen spiller en vigtig rolle.Pelle og Karl tilbage i Grødstrup er et juleeventyr, der egner sig som højtlæsning. Bogen er en fortsættelse af Pelle og Karls magiske rejse.

  • af Morten Kvistgaard
    258,95 kr.

    Da Mads møder den unge armenske cellist Viktorya i København, bliver hans betagelse skæbnesvanger.For at vinde Viktoryas gunst vil Mads indfri hendes største drøm: En ny cello bygget af bosnisk ahorn med en bagside lavet i ét helt stykke, som Stradivarius også benyttede.Mads indleder jagten på det flere hundrede år gamle ahorntræ i Bosniens skove sammen med sin kollega Lidija. Her konfronteres de med krigsforbrydere fra krigen i 1990erne og med de aktuelle politiske spændinger i landet.Som dominobrikker, der falder, efterfølges den ene ulykke af den næste. Til sidst truer begivenhederne med igen at antænde den bosniske krudttønde.Vil Mads finde sit drømmetræ og vinde Viktoryas hjerte?Vil krisen eksplodere, mens det internationale samfund ser til?Romanen er en fortælling om forelskelse og kærlighed, og om viljen til at kæmpe med alle midler for det, man tror på.Om forfatterenMorten Kvistgaard (f. 1955) har arbejdet som økonom i Rusland og på Balkan i mere end 30 år. Det er erfaringer og observationer fra arbejdet i Bosnien, Serbien og Montenegro, der har motiveret ham til at skrive romanen.Fortællingen er fiktion, men hændelsesforløbet er inspireret af virkelige personer og deres oplevelser samt af begivenheder, der har fundet sted i den periode, romanen dækker: 26. juli 2023 til 28. juli 2024.

  • af Lise Hartfelt
    248,95 kr.

    I Mødregruppen mødes fire kvinder, der alle skal være mor for første gang. Iben, Elisabeth, Camilla og Susi har vidt forskellige baggrunde og livssyn, der bliver afgørende for deres og gruppens udvikling.Mødregruppen er en fortælling om at blive mor, om parforhold og venskab, om arbejdsliv og familieliv og om de fire kvinders forsøg på at få det hele til at gå op i en højere enhed.Det er en fortælling om kærligheden, der både kan mistes, være svær eller vokse helt af sig selv og om moderskabets forvandlende kraft.Romanen er skrevet i et medrivende sprog, hvor læseren føres ind i hovedpersonernes frustrationer, stress, angst og glæde over alle deres forskelligheder og uperfekte liv.Om forfatterenLise Hartfelt (f. 1956) er opvokset i jyske skolemiljøer. Hun er uddannet cand.mag. og var lektor i dansk og idræt i perioden 1983-2001. Lise bor i Kgs. Lyngby, er gift og mor til fem voksne børn. Hun har skrevet flere romaner.

  • - Et essay fra vugge til grav
    af Eli Sander Kristensen
    278,95 kr.

    ”Min mor fortæller mig, at en gårdmand i nabolaget mener, at han har bedre råd end mine forældre til at opfostre en søn. Gårdmanden spørger derfor, om han og hans kone kan adoptere mig. Det kan ikke komme på tale, forsikrer min mor, og så er den sag uddebatteret.”Eli Sander Kristensens livsmosaik spænder fra en ydmyg opvækst på forældrenes husmandssted i Himmerland til en erhvervskarriere som management konsulent.Himmerland er base for grundskole, realeksamen samt en elevtid i den lokale bank. Som nyslået bankassistent bliver Aarhus og København forfatterens udgangspunkt, men snart lokker den fagre nye EDB-alder mere end bankvæsenet.I en ung alder møder forfatteren sit livs kærlighed i Lissi, og ægteskabet bliver lykkeligt med børn og børnebørn, før familieidyllen får en brat ende, da Lissi får diagnosen demens.Bogen udforsker temaer om identitet, kærlighed, eksistens og skæbne, der former os fra vugge til grav. En spændende og rørende fortælling om livets lyse og mørke sider.Himmerlandsdrengen: Et essay fra vugge til grav er en forunderlig rejse gennem livet. Fra de stille marker i Himmerland, med jord under neglene, til storbyens pulserende gader og opgaver på de bonede gulve.

  • af Niels Erik Hansen
    233,95 kr.

    to søstre – to unge mænden ny café i Aarhus - en klassisk gammel bilen efterforsker – en bedstemorjambalaya – flæskeburgerHank Williams – Gina Lollobrigidafægtning på liv eller død– en sprængfarlig cocktail af begær, bedrag og mord, der ikke skal opklares, og en rejse mod det ukendte.Café Fast Føde er en psykologisk hverdagskrimi om livets op- og nedture og tilfældighedernes samspil.Om forfatterenNiels Erik Hansen er født 1952 i Aarhus og er underviser, forfatter og foredragsholder. Foruden artikler om lokalhistoriske emner har han skrevet:Ro og orden – Danmark i 1940erneNår der kommer en båd med bananer – Danmark i 1950erneGør gode tider bedre – Danmark i 1960erneDengang jeg drog afsted

  • af Stine Duus Petersen
    233,95 kr.

    Den 5-årige Marie forsvinder sporløst fra Sønderborg en nat i 1992.30 år senere finder den unge antikvitetshandler Jonas Ebbesen tilsyneladende et gammelt spor i sagen, da han er i gang med at rydde et dødsbo.Jonas får hjælp af sin gode veninde, historikeren Signe Bang, og sammen kaster de sig ud i opklaringen af den gamle sag, skønt politiet ikke bryder sig om indblandingen.Hvem tog egentlig Marie? Er kidnapperen stadig i live, og hvem prøver at forhindre dem i at opklare sagen? Og hvad er forbindelsen til mosaikkerne i byens kirke og kæntringen af et skib i byens havn tilbage i 1968?Pigen i gulvet er første bind om Signe Bang og Jonas Ebbesen.Om forfatterenStine Duus Petersen (f. 1981) er født og opvokset på Als, hvor hun finder inspiration til sine bøger. Med sin interesse for lokalhistorie og flair for kreative fortællinger har Stine en evne til at se historier overalt, hvor hun færdes. Pigen i gulvet er hendes debut og den første bog i en planlagt serie på fem, som tager udgangspunkt i livet på og omkring Als.

  • - Duografi over komponisten Axel Borup-Jørgensen og musikeren Elisabet Selin
    af Elisabet Selin
    348,95 kr.

    Samklang er en duografi over komponisten Axel Borup-Jørgensen og hans datter musikeren Elisabet Selin. Axel Borup-Jørgensen var en af Danmarks største komponister i sidste halvdel af 1900-tallet.Bogen beretter om deres forhold og fælles rejse i musikken, med strømninger i tiden, på kunstscenen, og om de musikere og komponister der befolkede denne scene.Samklang er en musisk fortælling om hårdt arbejde, succes, tvivl, kærlige relationer og om skabelsesprocessens op- og nedture. Den rigt illustrerede bog blander prosa, poesi, brevudvekslinger, facts og erindringer i et personligt sprog.Bogen er skabt af Elisabet Selin og er et værk for musik- og kunstelskere samt læsere, der interesserer sig for menneskelige relationer i sidste halvdel af det 20. århundrede.

  • af Nick Allan
    218,95 kr.

    "Samis jakke blafrede, idet han stormede imod jorden i frit fald med et sønderrivende skrig. Et angstskrig. Et skrig, der forhåbentligt kunne vække ham, for Sami var overbevist om, at hvis du dør i en drøm, dør du også i virkeligheden. Men det var ikke nogen drøm." Sami knuger fotografiet i lommen. Som en talisman holder det ham oppe og giver ham håb. Giver ham en tillid til, at alting nok skal gå. At han vil blive genforenet med kvinden på billedet. Hans mor. Desværre går vejen dertil direkte igennem en forræderisk verden. En verden, der tilsyneladende vil ham til livs, men intet sker uden grund. Sami og gudernes gåder er første bind i fantasy-fortællingen Det som var før.Om forfatterenNick Allan (f. 1983) er opvokset kristen religiøst, men har lagt troen bag sig i sit voksne liv. Hans baggrund blandet med studier i filosofi og interesse for mytologi og fortællingernes skabende kraft er smeltediglen for hans debutroman.

  • af Dorthe Juul-Pedersen
    298,95 kr.

    ”Den 19. juni 2020 blev jeg sygemeldt. Det var midt i coronatiden, og jeg var meget syg, men ikke af corona. I stedet var jeg ramt af en arbejdsrelateret overbelastning, stress og lurende depression. I begyndelsen var jeg bange for at miste mit arbejde. Da jeg forstod hvor syg jeg var, var jeg mest bange for at miste mig selv …”En Magisk Rejse - en vej gennem stress er en personlig skildring af Dorthe Juul-Pedersens liv og oplevelser med en stresssygdom og sygemelding og den lange rejse mod at komme på benene igen i en helt ny forståelse af sig selv.Hun gjorde ordene ”Alle vil mig det godt” til et manifest, der blev pejlemærke for hendes vej til helbredelse. Det er en fortælling om, hvordan hun alene kunne blive den hun er nu, ved at have været den hun var.Bogen henvender sig til andre, som har slået sig på livet og har mod på en spirituel tilgang til verden, hvor man går på opdagelse i sig selv, sit sind, sin sjæl og krop.Om forfatterenDorthe Juul-Pedersen (f. 1966) er tidligere socialpædagog og nu uddannet Manuvision kropsterapeut med egen praksis i Gudhjem. Dorthe er gift med Henrik, manden og ørnen i hendes liv på 39. år og mor til tre voksne børn. Hun lever et nærende, roligt og omsorgsfuldt liv, der giver plads til at lytte til både sjæl og hjerte.