Bøger udgivet af Forlaget Eftermiddag

Hvor var Danmark i dag, hvis landbruget havde haft mulighed for at udvikle sig åbent og spraglet igennem de seneste 100 år? Frisat fra centralstyring og et planøkonomisk andelssystem? Havde Danmarks indre farvande været døde?Havde minilandet Danmark været verdens fjerdestørste svineeksportør?Havde danske landmænd været klodens mest forgældede?Havde Danmark haft levende gårde i samme antal som i vores nabolande?Når enighed gør svag giver dig bedre forudsætninger for at navigere i landbrugsdebattens heftige bølger. En debat, hvor argumentationen ofte tangerer verbal borgerkrig. Dansk landbrug er dybt forankret i sit enighed gør stærk-tankesæt, og det er en forankring, der har ført det gamle erhverv ud på en global solosejlads. Bogens formål er ikke at angribe dansk landbrugs ubestrideligt effektive fodfolk, men at belyse blinde pletter i en indadvendt, dansk landbrugsvirkelighed og samtidig rejse påtrængende spørgsmål. Med mange års erfaring som landmand har Hans Jacob Petersen været med hele vejen fra slægtsgård til massiv, industriel stordrift og kender erhvervet og andelsbevægelsen inde fra maskinrummet. Forfatteren skriver med et glimt i øjet, og der er også fundet plads til skæve vinkler og hjemmebagte sønderjyske bondesange.

Hvor var Danmark i dag, hvis landbruget havde haft mulighed for at udvikle sig åbent og spraglet igennem de seneste 100 år? Frisat fra centralstyring og et planøkonomisk andelssystem. - Havde Danmarks indre farvende været døde? - Havde minilandet Danmark været verdens fjerdestørste svineeksportør? - Havde danske landmænd været klodens mest forgældede? - Havde Danmark haft levende gårde i samme antal som i vores nabolande? Når enighed gør svag giver dig bedre forudsætninger for at navigere i landbrugsdebattens heftige bølger. En debat, hvor argumentationen ofte tangerer verbal borgerkrig. Dansk landbrug er dybt forankret i sin enighed gør stræk-tankesæt, og der er en forankring, der har ført det gamle erhverv ud på en global solosejlads. Bogens formål er ikke at angribe dansk landbrugs ubestrideligt effektive fodfolk, men at belyse blinde pletter i en indadvendt, dansk landbrugsvirkelighed og samtidigt rejse påtrængende spørgsmål.

Birgitte kigger på ham med sammenknebne øje. "Hvorfor går du med pistol, far?" "Jo...," starter Skule og piller ved sit bælte. Skal han fortælle hende om indianerkvæghyrderne ude på sletterne? "Det er der da ingen, der gør hjemme," fortsætter hun. "Nej, men det er fordi ..." Skule lægger hænderne på hendes skuldre. Han genkender den sorte prik i hendes iris. "Jeg kan altså ikke lide det," siger Birgitte og vrister sig løs. Skule Pontoppidan rejser i 1889 til Argentina for her at etablere et mejeri efter dansk andelsmodel, og året efter kommer hans kone og fem børn. Som flere andre var Skule inspireret af læreren Hans Fugl, der i midten af 1800-tallet etablerede sig syd for Buenos Aires. Hvor mange emigrerede som følge af fattigdom, var det i højere grad eventyret, de trak i Skule Pontoppidan. en eventyrlyst, der ikke alene fik ham involveret i den argentinske revolution under ledelse af den karismatiske Hippolytus Yrigoyen, men som også resulterede i en livsomvæltende og udfordrende tilværelse for hans voksende familie på den argentinske pampasslette.

Helga tvinger sin opmærksomhed tilbage til haven. En myre løber over hendes hånd, som hviler på stoleryggen. ”Hans Peter har lært mig så meget, han kunne. Jeg har tænkt mig at drive gården videre alene. Med Oskars hjælp.” ”Han er jo kun et barn,” siger hendes far og vender sig besværet om mod hende: ”Du skal ikke snyde ham for hans barndom, bare fordi du skal vise dig.” Året er 1910, og Helgas mand er lige død af tuberkulose. Han efterlader hende alene med en stor gård og fire små børn, og hvis hun skal holde sit løfte til ham om at overdrage gården til et af dem, kan hun aldrig gifte sig igen. Helgas vilje er stærk, men konsekvenserne er store. Et spørgsmål presser sig på, i takt med at årene går: er det rigtigt altid at holde, hvad man lover? I Helgas løfte giver forfatteren sin læser et psykologisk indblik i normer og mønstre på landet i Danmark i 1900-tallet. Normer, der skaber udfordringer for de kommende generationer.

Vil du gerne skrive om din slægt, men har du svært ved at komme i gang?Er du faldet over en familie eller person, hvis historie du bare må fortælle?Er du ved at drukne i materiale og har brug for struktur?Skriv om din slægt – sådan fortæller du om andre og bliver læst er en håndbog, der hjælper dig i gang med at skrive om dem, du er optaget af. Du finder ud af, hvem du vil skrive om, hvem der er din læser, og hvilken form din tekst skal have. Måske skriver du til en stor offentlighed, måske til den nære kreds. Du lærer at vinkle og skrive levende. Med øvelser, tips og mange forfatterværktøjer bliver du guidet fra idé, over research og skrivefase frem til færdig tekst.Du møder i bogen en række personer, der er lykkedes med at skrive læseværdige tekster i forskellige genrer om deres slægtninge, og du får smagsprøver på deres tekster. Alt fra historien om en farfar, der deserterede fra 1. verdenskrig, til en farmor, der alt for tidligt stod alene med fem børn og en stor gård. Mød også flere etablerede forfattere og journalister, der deler ud af deres erfaringer og giver gode skriveråd.Marie Østergaard Knudsen er cand.mag. i litteraturvidenskab og forfatter til flere bøger – eksempelvis Fortæl dit liv – sådan skriver du dine erindringer. Hun har over 10 års erfaring med at undervise i at skrive erindringer og i at skrive om andre.