Bøger udgivet af Fjordager

HVA' NU? henvender sig til pædagoger, folkeskolelærere, gymnasielærere, højskolelærere og andre, der interesserer sig for bæredygtighed, undervisning, dannelse og læring. Den globale klimakrise er på alle måder en enorm udfordring for menneskeheden, og det er forfatteren Mads Strarups synspunkt, at vi gennem håndteringen af krisen radikalt bør ændre synet på os selv, vores natur og relationen mellem os og den. Naturen er ikke noget uden for os. Vi er selv en del af den. Mads Strarup, der er vicerektor på Københavns åbne Gymnasium, følger i hælene på fire ”frontløbere”, og gennem interviews med dem og glimt fra deres pædagogiske praksis viser han eksempler på uddannelse i bæredygtig livsstil. Han forsøger også at nå frem til et bud på et konsistent, bæredygtigt dannelsesbegreb. Det er bogens sigte at give inspiration til dem, som er nysgerrige efter at finde ud af, hvordan man kan ændre og vinkle ens pædagogiske praksis over for børn og unge med henblik på at fremme dannelsen til bæredygtighed. Grundholdningen i Mads Straups bog er, at alle, der dagligt arbejder med dannelse af børn og unge, aldrig bør ”blive handelsrejsende i dårlig samvittighed”. Hos de fire frontløbere er klimaforandringerne og konsekvenserne af dem ikke dystopiske fremtidsscenarier. Bæredygtighed forstås dybest set som gensidighed.

Zeus nedsætter sig som brevkasseredaktør for et ugeblad og får talrige spørgsmål og klager fra mennesker, der lider nød. Han bliver overanstrengt og får stress. Den hårdtprøvede overgud opsøges af flere gudinder, der har en høne at plukke med ham. Gudinden for jordisk frugtbarhed og høst, Demeter, forbander ham for ikke at have taget tilstrækkeligt vare på jordens bæredygtighed. De tre skæbnegudinder, Moirerne, idømmer ham hundrede års tornerosesøvn, med mindre Himmelbanden kan løse en række opgaver. Zeus vågner op til et jordisk ragnarok, hvor naturen er ude af balance på grund af menneskenes ufornuft og overforbrug. Sammen med Odysseus og Himmelbanden forsøger han at afhjælpe disse katastrofer. Eros, Hera, Dr. Sigmund Freud, den lille buddhistiske munk, GM, papegøjen Ludde, Ugle, Pattegrisen og andre associerede bandemedlemmer kaster sig med stor iver ind i at finde løsninger på det problem, at der tilsyneladende er samlet for megen magt hos nogle og for megen afmagt hos andre. Sokrates kommer på motorcykel, kentauren Floria må lære en magtfuld kvinde hestesprog, en kvindehader må gå med H.C. Andersen gennem eventyret ”Historien om en Moder”, og Zeus opdager til sin overraskelse, at værtshvalen gerne vil kommunikere. Zeus i tornerosesøvn er en kulørt og tempofyldt dannelsesfortælling om bæredygtighed og balance mellem menneskelig magt og afmagt, grådighed og tilbageholdenhed.

Himmelbanden har fået en opgave. Skotske Lady Ruby har mistet sin kostbare rubin, og Himmelbanden påtager sig at finde den. Det viser sig, at rubinen også tidligere er forsvundet fra en amerikaner, som var bosat på Cuba før revolutionen i 1959. Og tidligere endnu, nemlig i midten af 1800-tallet, hvor den forsvandt fra et nonnekloster i Andorra i Spanien. Hvorfor forsvinder rubinen? Det er der ikke helt almindelige årsager til. Eros, Hera, Afrodite, papegøjen Ludde og den lille buddhistiske munk, GM, går all in og rejser både i tid og sted for at opklare mysterierne. Dr. Freud er blevet hjemme. Gennem mødet med en række personligheder som Abedisse Moder Cordelia, Pater Ismael de Reprimande, eventyrer Douglas James Mastercuck, Don Quixote, Che Guevara, balletdanser Alicia Alonso og Wing Commander Swithin Bear fra Royal Air Force kommer Himmelbanden på sporet af sandheden. Undervejs afdækkes forhold vedrørende heltedyrkelse, idealisme og fanatisme. Hvornår bliver idealisme til fanatisme? Hvilke årsager er der til disse følelser, og er de sunde i et samfund?

”HIMMELBANDEN: Et væddemål om kærlighed” I Himlen går Eros rundt og keder sig. For at drille Zeus’ kone Hera, indgår han et væddemål med hende. Eros holder på, at han kan få en hvilken som helst trofast ægtemand lokket væk fra ægteskabet ved at friste ham med en smuk kvinde. Hera, der er gudinde for arne og ægteskab, hævder det modsatte. Som hjælp til at udføre og vurdere væddemålet inviteres to eksperter. Eros inviterer Dr. Sigmund Freud, der er ekspert i seksualitet, og Hera inviterer en buddhistisk munk, der er ekspert i ikke-kødelig kærlighed. Disse fire danner Himmelbanden. Eros, Hera, Dr. Sigmund Freud og en buddhistisk munk. Den Skønne Helena i en nutidig inkarnation forelsker sig i en jordisk mand. Dette kærlighedseventyr oprulles og fører hovedpersonerne og læseren rundt til forskellige interessante destinationer i nutid og fortid. Samtidig foregår der andre ekstraordinære ting i Himlen. Zeus kommer i psykoanalyse og Afrodite kommer tæt på sit skumfødte ophav som gallionsfigur på Den Flyvende Hollænder, der afmonteres for spøgelser og bliver til Himmelbandens skib, mens Pallas Athene får rengøringsvanvid, hvilket næsten udløser en krig. Alle disse hændelser er med til at kaste lys over det evigt gamle dilemma mellem lyst og pligt. Skal man følge sit hjerte og realisere sine lidenskaber på trods af andre, eller skal man svigte sine egne dybeste ønsker af hensyn til andre?

Teksterne i DEN EVIGE BEGYNDELSE er på sin vis en række kommentarer til udviklingen og den gennemgribende åndløshed, der i Danmark og andre vesteuropæiske lande har indfundet sig efter årtusindeskiftet. Symptomerne har været konkurrencestatsideologien,djøfiseringen, spin-demokratiet, managementsamfundet,og udviklingen har blandt andet udmøntet sig i uhensigtsmæssige uddannelsesreformer. Men ethvert menneskeliv er en evig begyndelse,skriver BRIAN DEGN MÅRTENSSON. Hvert sekund, hvert hjerteslag, hvert åndedrag er unikt, nyt og uerstatteligt. Et menneskeliv har intet eksternt defineret mål – det må findes af hver enkelt i tidens strøm. Al den maniske kontroliver er således meningsløs og omsonst,og hvad værre er, bevirker den, at vi måske taber livet selv af syne.Vi risikerer ifølge forfatteren desuden at blive umælende midler til opretholdelse af kontrolsystemet, hvis udviklingen ikke vendes. Vi er som samfund utvivlsomt på vej ad denne sti, og noget må gøres. Vi må vække livsgnisten på ny, kalde på nye begyndelser og se ud over kontrolillusionen. Vi må genskabe et menneskeligt samfund, hvor systemer og ordninger tjener mennesket. Ikke omvendt.

Færgen lægger fra borde som en fortælling om livet i en moderne verden, der tager sig ud som et teknologisk helvede. Færgen bliver en metafor for hybris og sølvskinnende umenneskelighed. Et synkefrit uhyre af teknologi, hvor mandskabet befinder sig i Asien og digitalt styrer passagererne frem imod Gud ved hvilken katastrofe? Skibet hedder ikke for ingenting Atlantvolden, navnet på Hitlers indbildt uindtagelige befæstning af den nordeuropæiske kyst. Et skib altså viet til død og selvdestruktion… Jeg-fortælleren har løst billet for ikke mindre end tre år, hører vi og frygter det værste. Men så længe bliver han ikke om bord. Han afmønstrer i tide – eller måske skulle vi sige i tiden. Måske i en science-ficiton-agtig reprise af tidligere årtiers oplevelser? Måske bare i en mental flugt gennem erindringen? Læserens rejse med Færgen bliver således ikke en fuldtonet, deprimeret og hermetisk lukket undergangsfortælling. Den bliver en energisk og livsbekræftende rømning tilbage til ungdommens intense og spraglede oplevelse af verden - et trip på rockmusik, kærlighed, en passende mængde alkohol og ikke at forglemme: fortidens heftigt indtagede smøger. Vi besøger i selskab med jeg-fortælleren hans ungdoms by, Århus, med alskens typer, der hænger ud på trendy caféer og usmarte natværtshuse. Vi bliver også inviteret på rejse ned gennem Europa: Grækenland, Tyrkiet. Filosoffer i rygsækken og piger i sommerkjoler. Blåt vand og sand i sandalerne. Thomas Rømer debuterer med Færgen som skønlitterær forfatter. Vel vil han stadig sige noget om verden, som den er og var, men først og fremmest vil han arbejde med sprog og erindring på en anden måde end i sine faglitterære værker.

I PÆDAGOGISKE LANDSKABER – 232 INDRE DRYS er der alt fra pædagogiske spidsformuleringer, mindre politiske og kulturelle analyser, små digte og polemiske indlæg om aktuelle pædagogiske, politiske og kulturelle begivenheder. Der er 232 indre drys fra Thomas Aastrup Rømers og den pædagogiske filosofis værksted. Et par eksempler: ”Dårlige mål er fortidens fremtid. De binder fremtiden i fortidens fejltagelser, som så kan bestyre og tæmme fremtidens muligheder. Gode mål er rumlige. De søger og finder mål i kulturens vekselvirkninger, så både fortid og fremtid altid holdes i maksimal spændstighed og liv.” ”Det største problem med finanskrisen er, at den også gør alt muligt andet end finanserne til et finanskritisk problem. Hele samfundet bliver en finanskrise. Alle vores institutioner skal ”sikre”, at finansernes ”udfordringer” bliver ”adresseret”. Skolen er en metode til finanskritisk problemløsning, og det er børnehaverne også. Det samme er universitetet og mange andre institutioner.” ”Problemet med velfærdsstaten er ikke, at den er for stor. Problemet er, at den har mistet sin kontakt med den dyd, som har skabt den, nemlig syntesen mellem solidaritet og åndsfrihed. Problemet er med andre ord, at velfærdsstaten ikke er velfærdsstatsmæssig.” ”Kundskaber er det, man finder, når man nærmer sig tingene i sig selv og opdager deres indre liv og konstitution, der samler dig i deres kreds. Kundskaber er at blive væk i kulturel essens. Der, hvor tingene ikke er tæmmet af kompetencer, men hvor tingene kan tale frit og overraskende tilbage til en kundskabssøgende opmærksomhed.” ”Skolen er et sted, hvor vi arbejder med åndsfrihed, solidaritet og fantasi samt med elevernes følelsesmæssige og sanselige samspil med deres omverden.” ”Hvis man ikke – også som ansat – kan kritisere sin arbejdsplads, bliver hele skoletænkningen jo bygget op på ren klap-hat, og ingen borger eller kollega vil kunne stole på nogen som helst.”