De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af FADL's Forlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Lawrence Impey & Tim Child
    528,95 kr.

    FADL’s Forlags 3. danske udgave af Lawrence Impeys populære engelske lærebog i obstetrik og gynækologi, "Obstetrics and Gynaecology", er gennemgribende revideret og tilpasset danske forhold. Dette har medført, at der er udeladt enkelte afsnit og tilføjet andre i forhold til den engelske original. Bogen har en enkelt og overskuelig opbygning samt en pædagogisk tilgang til faget med konsekvent opbygning af tekstafsnit, overskuelige bokse og mange illustrationer. Dette gør bogen særligt velegnet til repetition før eksamen for den medicinstuderende.Bogen er primært rettet mod netop medicinstuderende, men er også velegnet som et hurtigt og tilgængeligt opslagsværk for andre sundhedsprofessionelle, så som jordemødre, jordemoderstuderende, sundhedsplejersker og sygeplejersker, som tager sig af gravide og gynækologiske patienter. Obstetrik og gynækologi præges af lokale traditioner og af landets lovgivning, især på områder som reproduktion og svangreomsorg. På hospitalerne kan udredning og behandlingsstrategier inden for bogens emner variere fra afdeling til afdeling. Derfor kan bogen med fordel suppleres af guidelines, lokale instrukser og andre lærebøger. For den interesserede læser er der enkelte henvisninger til guidelines fra DSOG (www.dsog.dk), som løbende revideres og opdateres. Der er bibeholdt flere af de engelske termer, da mange af de dagligt anvendte forkortelser, især inden for obstetrik (f.eks. IUGR, SGA, FHR), er engelske forkortelser, og kendskab til engelsk terminologi er påkrævet ved litteratursøgning.Tilhørende denne 3. udgave er et gynækologisk og obstetrisk journalkoncept. Disse opridser de vigtigste emner til den gynækologiske og obstetriske undersøgelse, og de er velegnet til en fast plads i kittellommen.Oversættelsen og bearbejdelsen til danske forhold er udført af: Lisbeth Nilas, professor, dr.med. ved Københavns Universitet, Overlæge ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital.Tom Weber, obstetrisk overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital siden 1985. Dr.med. fra Københavns Universitet og censor i gynækologi og obstetrik ved de danske universiteter.Pernille Fog Svendsen, speciallæge i Gynækologi og obstetrik, dr.med. ved Københavns Universitet. Afdelingslæge på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Herlev Hospital.Kristine Juul Hare, overlæge ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital, ph.d. fra Københavns Universitet 2010.

  • af Anette Fischer Pedersen, Tove Hansen, Kaj Sparle Christensen, mfl.
    378,95 - 388,95 kr.

    Kommunikation inden for sundhedsvæsenet er et emne, som er genstand for stigende fokus. Medicinsk kommunikation behandler en række forskellige aspekter af kommunikationen mellem læge og patient samt kommunikation mellem sundhedsprofessionelle. Denne 2. udgave er opdateret med den nyeste viden inden for området og er udvidet med hele tre nye kapitler. Den er ideel som grundbog til kurser i kommunikation ved medicinstudiet i København, Aarhus, Odense og Aalborg, men vil også være nyttig for andre sundhedsprofessionelle, fx på hospitalerne og i almen praksis.

  • - Og hvad så?
    af Nynne Lykke Christensen
    38,95 kr.

    SNART LÆGE – OG HVAD SÅ? Bogen til dig, der nærmer dig afslutningen på medicinstudiet eller netop er færdig.Denne bog handler om karrierevalg. Generelt om lægers karrierevalg – specifikt om dit karrierevalg. Der er stigende krav fra samfundets side om, at den nyuddannede unge læge hurtigt skal igennem det lægelige videreuddannelsessystem. Denne bog er en hjælpende hånd til dig, der skal i gang med karrieren. En rød tråd gennem bogen er, at du selv må tage lederskab for dit karrierevalg. Herunder hvordan du afklarer dine kompetencer, især inden for hver af de 7 lægeroller. Bogen indeholder også gode tips til networking, hvordan du skriver en ansøgning, og hvordan du går til jobsamtale. Sidst i bogen finder du en opslagsdel, hvor hvert af de 38 medicinske specialer præsenteres. Både læst i sin helhed og brugt som opslagsbog vil Snart læge – og hvad så? være til rigtig stor hjælp for dig, der skal videre i karrieren. Den er primært henvendt til medicinstuderende, der nærmer sig enden på uddannelsen, KBU-læger og andre uddannelsessøgende læger, men også til lægelige hovedvejledere og daglige kliniske vejledere. Held og lykke med karrierevalget! Nynne Lykke Christensen: Cand.mag. i dansk og idræt. Konsulentuddannelse i procesledelse og coaching, Master i positiv psykologi. Arbejder som Chefkonsulent hos Yngre Læger med områderne karriereveje, læring, vejledning, robusthed, trivsel, kollegialitet, konfliktløsning og netværk. Underviser i karriereplanlægning på medicinstudiet på KU, AU og SDU.

  • af Lars S. Rasmussen & Jacob Steinmetz
    248,95 kr.

    Denne lærebogsklassiker introducerer læseren til faget anæstesiologi. Ud over en grundig indføring i fagets grundlæggende elementer har bogen også fokus på anæstesi til specielle patientgrupper og beskriver desuden anæstesiologiske aspekter af akut behandling.Bogen er koncis, pædagogisk opbygget, og hvert kapitel indledes med et resume og en case samt afsluttes med eksamensrelevante spørgsmål, hvor den studerende kan teste sin viden. Alt dette for at gøre lærebogen endnu mere klinisk relevant.

  • af Steen Hundborg
    494,95 kr.

    FADL’s Forlag udgiver nu bind 4 i det store sygeplejeværk af Steen Hundborg, som er målrettet sygeplejerskeuddannelsens seneste bekendtgørelse, og det store værk har fokus på klinisk beslutningstagning, klinisk lederskab og patientinvolvering - og nu akutte tilstande. Lærebogen i fire bind kan anvendes gennem hele uddannelsen. Målgruppen er sygeplejestuderende, sygeplejersker, kliniske vejledere og andre som ønsker en opdateret sygeplejefaglig viden.Fjerde bind handler om sygepleje og akutte tilstande. Der fokuseres på teori og og klinik i forskningsbaserede sygeplejefaglige områder, som har indflydelse på akut sygepleje. Læseren får en bred og nuanceret indføring i problemstillinger, der knytter sig til akutsygeplejen.Forfatterne har inddraget patientinvolvering, klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen, hvor det forekommer relevant. I firebindsværket er der 94 kapitler, som kan anvendes i både den teoretiske og kliniske del af uddannelsen. Hvert kapitel er på 20–25 sider, og de er alle pædagogisk designet med resuméer, faktabokse, cases og referencer til de andre bind. Bøgerne inddrager den nyeste forskning, og 129 forfattere med specifikke akademiske kompetencer har bidraget med at skrive kapitlerne, som også er blevet bedømt af lektorer og sygeplejestuderende. Det nye firebindsværk er tiltænkt som den nye, pensumdækkende lærebog til sygeplejerskeuddannelsen.

  • - senfølger og andre udfordringer efter afsluttet kræftbehandling
    af Bobby Zachariae & Mimi Yung Mehhlsen
    148,95 - 308,95 kr.

    Senfølger til kræft- en lærebog om håndtering af udfordringer efter kræftbehandlingMed denne bog får sundhedsprofessionelle en større forståelse for og indsigt i, hvordan de kan udrede, behandle og møde patienter med de symptomer, reaktioner og senfølger, som de har i livet efter en kræftsygdom.På tværs af forskellige kræftsygdomme og -behandlinger beskriver Livet efter kræft tilgange til håndteringen af senfølger, og læseren får en indgående forståelse for, hvordan de biomedicinske og psykosociale faktorer har indflydelse på patienter og pårørende. Derudover præsenteres validerede, enkle og tilgængelige vurderingsredskaber, interventioner og anbefalinger, som effektivt skaber optimal relation mellem den professionelle og patienten.Bogen henvender sig til studerende inden for sundhedsuddannelserne og de sundhedsprofessionelle, som er i kontakt med kræftpatienter på diagnosetidspunktet, i behandlingsforløbet og i det livslange forløb efter en kræftsygdom.Bogen er redigeret af Bobby Zachariae og Mimi Yung Mehlsen.

  • af Anne Sabers, Jørgen Alving & Peter Uldall
    308,95 kr.

    Epilepsi - en basisbogDenne bog er en gennemgribende opdateret version af Basisbog i epilepsi fra 2006.Nærværende bog er foruden ajourføringen udvidet med et historisk kapitel. Bogen omhandler både børn og voksne og gennemgår principperne ved udredning og klassifikation af epilepsi samt medicinsk og kirurgisk behandling.Bogen har et særligt afsnit for praktiserende læger, som specielt fokuserer på diagnose og henvisningssituation samt de hyppigst forekommende medicinske interaktioner, som man møder i almen praksis. Bagest i bogen er et appendix med gennemgang af alle antiepilektika, som anvendes ved behandling. Dette appendix er udarbejdet for at kunne give læseren en hurtig oversigt over de farmakologiske egenskaber ved de enkelte antiepileptika.

  • af Ben Nielsen & Helle Barbesgaard
    338,95 kr.

    At tage kliniske beslutninger er komplekst, og der findes ikke en enkel måde at lære det på. Formålet med ”Klinisk beslutningstagen” er derfor at kaste lys over de mange perspektiver, der kan anlægges på området. I bogen præsenteres generelle perspektiver som fagligt skøn og modeller til beslutningstagen samt et psykologisk, et etisk og et juridisk perspektiv. Der er fokus på kliniske beslutninger sammen med pårørende, sårbare grupper i samfundet, patienter med multisygdomme og patienter i akutte sygdomsforløb. Afslutningsvis bringes et nutids- og fremtidsperspektiv på digitale kliniske beslutninger. Bogen henvender sig primært til sygeplejestuderende i kliniske og teoretiske undervisningsforløb og dækker hele uddannelsen. Kapitlerne er praksisnære med cases og eksempler i relation til klinikken. Nogle kapitler henvender sig overvejende til studerende i starten af uddannelsen og andre kapitler til senere i uddannelsen. Sygeplejersker og undervisere i sygepleje samt andre sundhedsprofessionelle vil også kunne finde inspiration i bogen.

  • af Finn Elkjær Johannsen, Claus Manniche, Anne Voss, mfl.
    719,95 kr.

    Reumatologiens danske standardværkNyklassikeren Reumatologi foreligger nu i 4. udgave og har været igennem en omfattende revision. Foruden en ajourføring med den nyeste viden inden for feltet er bogen blevet endnu mere klinisk anvendelig med tilføjelse af: Fem nye tværgående kapitler, som hjælper læseren i den praktiske diagnostiske proces. De er opbygget ud fra fem kliniske problemstillinger: patienten med smerter i ét led, patienten med smerter i flere led, patienten med rygsmerter, patienten med bløddelssmerter og patienten med tegn på systemisk bindevævssygdom. Der er også tilføjet flere faktabokse til at give hurtigt overblik over de vigtigste elementer inden for hvert emne. Derudover er der tilføjet cases, der illustrerer de forskellige sygdommes typiske kliniske billeder og danner bro mellem teori og praksis.Reumatologi - 4. udgave henvender sig til læger og medicinstuderende, kiropraktorer, fysioterapeuter og andre faggrupper med interesse for reumatologi. Bogen anvendes i forbindelse med den reumatologiske speciallægeuddannelse og fungerer som opslagsværk for speciallæger i reumatologi, ortopædkirurgi og almen medicin.

  • - Den professionelle læge
    af Louise Binow Kjær
    148,95 - 328,95 kr.

    Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller har i høj grad præget opfattelsen af, hvad en professionel læge skal kunne i Danmark. Men hvordan træner man de forskellige lægeroller som studerende? Og hvilke elementer er vigtige i overgangen til lægerollen? "Lægens roller" giver både et overblik over og en guide til, hvordan man som studerende, yngre læge eller underviser arbejder målrettet med lægefaglig professionalisme. Bogen er ideel som lærebog i professionskurser ved medicinstudiet i København, Aarhus, Odense og Aalborg,men vil også være nyttig for nyuddannede læger, som ønsker at genopfriske viden og færdigheder indenfor f.eks. lovgivning, kommunikationsredskaber, ledelse og forskning. Bogen har fokus på rollerne som professionel, sundhedsfremmer, kommunikator, leder, samarbejder og akademiker, der støtter og supplerer rollen som medicinsk ekspert. I én bog får du en samlet guide til de vigtigste elementer i lægelig professionalisme. Derudover er bogen velegnet som inspirationskilde i forbindelse med jobstart og karrierevalg.

  • af Thomas Thaulov Raab
    78,95 - 208,95 kr.

    Er den største hjerne nødvendigvis den klogeste? Hvorfor sidder dyrenes hjerner i hovedet og ikke i bagenden? Hvilket dyr har den største hjerne? Og hvad kan elefantfiskens hjerne lære os om menneskets? Denne bog tager dig med på en forunderlig rejse i hjernens funktioner – fra den spæde udvikling flere millioner år tilbage til de nyeste resultater inden for hjerneforskning. Vores menneskehjerne er imponerende. Den indeholder følelser, tanker og handlinger, og den former den oplevelse, vi har af verden omkring os. “Din geniale dyrehjerne” rejser flere millioner år tilbage i tiden, til de tidligste hjerner og helt op til nyeste resultater inden for hjerneforskning. Thomas Thaulov Raab beskæftiger sig med den moderne hjerneforskning som forfatter og foredragsholder. Hans tidligere bøger om hjernen tæller “En bog om hukommelsen” skrevet i samarbejde med Peter Lund Madsen (2013) og “Den foranderlige hjerne og den forunderlige bevidsthed” (2015). Begge udgivet af FADL’s Forlag.

  • - Lægen & anatomen
    af Jesper Brandt Andersen
    75,95 kr.

    Thomas Bartholin er en af danmarkshistoriens mest ikoniske og betydningsfulde læger. Han levede i 1600-tallet og gjorde en revolutionerede opdagelse af lymfekarrene, som fik forskere og læger i hele Europa til at valfarte til Københavns Universitet. Thomas Bartholin blev født for 400 år siden, men hans opdagelser og forskning har stadig betydning i dag. Jesper Brandt Andersen har skrevet denne forunderlige bog om en af de mest indflydelsesrige og interessante personer i lægevidenskaben. En mand der gjorde revolutionerende opdagelser om menneskekroppen, men også skrev bøger om eventyrlige fabeldyr. Jesper Brandt Andersen (f. 1965) cand. med. 1992 er praktiserende speciallæge i pædiatri i Vordingborg. Han er forfatter til en lang række artikler i danske og udenlandske tidsskrifter om diverse pædiatriske emner samt litteratur om guldalderen. Tidligere har han udgivet bøgerne Martin Hammerich (2011)og Børnelægens store bog om barnets sygdomme (2016)

  • af Per Hellung Larsen, Jens Dilling Lundgren, Lars Helleberg & mfl.
    64,95 kr.

    Brug for hjælp til biokemien?Nu kan FADL’s Forlag præsentere en planche med et samlet overblik over kroppens metaboliske reaktionsveje. Herunder citratcyklussen, som er helt central for kroppens anaboliske og kataboliske reaktioner. Kortet er overskueligt opbygget med forskellige farver – og er nem at have med og opbevare, da den er lamineret på begge sider. Så planchen holder også til kaffepletter i de travle eksamensperioder.

  • - - et livslangt perspektiv
    af Dion Sommer, Lars Larsen, Marianne Eg & mfl.
    398,95 kr.

    Udviklingspsykologi er en psykologisk disciplin, der beskæftiger sig med forandringer over tid af det enkelte menneskes følelser, perception, tænkning, adfærd og sociale liv, og med ordvalget ’den nye udviklingspsykologi’ dækkes et behov for en opdateret og ajourført præsentation på dansk med rod i ny international forskning og teoridannelse.Over otte kronologiske kapitler, som dækker aldersspektret for foster til sen alderdom, sætter bogen fokus på centrale livs- og kernetemaer – det gælder blandt andet tidlig tilknytning hos det nyfødte barn, mentalisering og moraldannelse i den tidlige barndom, personlighed og temperament i den mellemste barndom, identitetsudvikling i pubertet og ungdom, arbejds- og familierelationer i voksenalderen og livets afslutning ved sen voksenalder.Bogen er skrevet af professorer i udviklingspsykologi, Dion Sommer og Lars Larsen, og forskningssygeplejerskerne Marianne Eg og Susanne Friis Søndergaard, og bogen henvender sig til studerende på pædagog-, lærer-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne samt til bachelor- og kandidatstuderende på psykologistudier.

  • - Bind 1 & 2
    af Henrik Sjølander & Mads Hjortdal Grønhøj
    1.259,95 kr.

    MEDICINSKE OG KIRURGISKE CASES3. UDGAVEHermed foreligger 3. udgave af den populære Medicinske og kirurgiske cases. Bogen tager det vigtigste og hyppigste fra de medicinske og kirurgiske specialer og tilføjer en ny læringsdimension: Den kliniske, casebaserede tankegang.Bogen kan med fordel læses i forlængelse af standardværkerne Medicin og Kirurgi, som udgør den teoretiske baggrund for casene. Med casestrukturen føres læseren ind i den diagnostiske, differentialdiagnostiske, udredningsmæssige og behandlingsorienterede tankegang – og læseren er selv hovedperson!3. udgave er gennemgående opdateret inden for alle fagområder, ligesom mange helt nye cases er med. Desuden er yderligere 2 specialer inkluderet: Karkirurgi og thoraxkirurgi.Medicinske og kirurgiske cases henvender sig i særdeleshed til medicinstuderende på kandidatdelen ved universiteterne i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Bogen kan anvendes løbende gennem alle kandidatdelens semester og kan med fordel anvendes i forberedelserne til embedseksemanerne, ligesom KBU- og introlæger kan finde gavn af bogen.

  • af Susan Bermark & Britta Østergaard Melby
    368,95 kr.

    Her foreligger den gennemreviderede 2. udgave af bogen Sår og sårbehandling. Den er skrevet af danske specialister og er målrettet sygeplejersker og sygeplejerskestuderende. Herudover henvender den sig til andre sundhedsprofessionelle som læger, medicinstuderende, social- og sundhedsassistenter og andre, der er i kontakt med patienter med sår. Patienter med sår kræver en tværfaglig tilgang, hvilket er et fokuspunkt i bogen.Alle kapitler i 2. udgaven er blevet opdateret efter nyeste retningslinjer, flere har fået nye figurer og fotos, ligesom der er tilføjet et nyt kapitel om telemedicinsk understøttet sårbehandling. Der er stadig lagt vægt på den generelle beskrivelse af huden og de enkelte sårtyper samt nyeste evidens og viden inden for sårheling og sårbehandling. Den pædagogiske tilgang understreges af den overskuelige opbygning, de mange illustrationer og kliniske fotos samt tabeller og faktabokse. Som gennemgående værktøj til vurdering og beskrivelse af de enkelte sårtyper anvendes Sårvurderingstrekanten.Fagredaktører:Susan Bermark: Klinisk sygeplejespecialist, DH. Videncenter for Sårheling, Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital.Britta Østergaard Melby: Afdelingssygeplejerske, SD. Videncenter for Sårheling, Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital.

  • af Ruth Asferg Holst
    198,95 kr.

    NurseRuth er tilbage!Med ANATOMISK MALEBOG FOR SYGEPLEJERSKER bliver læringen til en leg! Her er der ingen løftede pegefingre og deadlines, men til gengæld opfordringer til ro, fordybelse og afslapning. Følg den kendte NurseRuth-figur gennem bogens 11 temaer, der blandt andet kommer forbi knogler, muskler, luftveje, sanser, celler og fordøjelsessystemet. Her kan du gennem små, hyggelige opgaver farvelægge og blive klogere på en masse anatomi og en smule fysiologi. NurseRuth guider dig hele vejen igennem, men den vigtigste pointe er, at alt i virkeligheden er op til dig, så længe du har det rart! Og har du ikke mod på hverken farvelægning eller opgaver, så indeholder malebogen også tips til, hvordan du i stedet kan gribe læringen an.

  • af Jesper Kjærgaard & Heidi Glud
    208,95 kr.

    Med HÅNDBOG I SYGEPLEJE: HJERTET får du den erfarne sygeplejerskers færdigheder og ekspertise i kittellommen, når det handler om pleje af hjertepatienter.Bogen har et anvisende og praksisorienteret fokus på de mest almindelige opgaver på tværs af specialer, der omhandler kardiologi. Den er overskuelig og let at slå op i, og samtidig gør det lille format, at den er lige til at have i kittellommen.HÅNDBOG I SYGEPLEJE: HJERTET er opbygget kronologisk fra indlæggelse til udskrivelse med fokus på de mest relevante præ- og postoperative sygeplejefaglige interventioner og observationer. Slutteligt gennemgår bogen de mest oplagte sygeplejeopgaver inden for en række kardiologiske specialer.Bogen henvender sig til sygeplejestuderende, som er i klinik på hjertemedicinsk afdeling, samt nyuddannede sygeplejersker, som arbejder med sygepleje af hjertepatienter i hverdagen.

  • af Jesper Brandt Andersen
    98,95 - 218,95 kr.

    Ifølge Astma-Allergi Danmark har hver femte dansker allergi. Mange mennesker lever hver dag med gener og belastninger, som kan forringe livskvaliteten. Flere er ramt af gentagen nysen, eksem, kløe, tilstoppet næse, tør hud etc. Allergi er en overreaktion i immunsystemet på ellers normalt uskadelige stoffer, og både voksne og børn rammes af sygdommen. Med en så stor gruppe af mennesker, der er berørt af allergi, er det kun naturligt, at myter om sygdommen florerer. Derfor laver vi nu bogen 100 myter om allergi for at finde hoved og hale i de ofte modstridende udsagn om sygdommen. Myterne er f.eks.: OPVÆKST I ET HJEM MED PELSDYR ØGER RISIKOEN FOR UDVIKLING AF ASTMA OG ALLERGI ALLERGI KAN UDLØSES AF STRESSALLERGI ER LIGESÅ ALMINDELIGT PÅ LANDET SOM I BYEN. 100 myter om allergi er den tiende bog i myteserien fra FADL’s Forlag. Den går mere ind i det sundhedsfaglige felt end de seneste udgivelser om mad, sex og kærlighed. Forfatteren bag bogen er børnelæge Jesper Brandt Andersen, der tidligere har skrevet bøgerne Børnelægens store bog om barnets sygdomme og biografien om den danske anatom Thomas Bartholin.

  • af Maja Worm Frandsen & Lærke Smidt Gasbjerg
    174,95 - 548,95 kr.

    Ny grundbog om den almene praksis.Den praktiserende læge har en afgørende rolle og et stort ansvar i det danske sundhedsvæsen. Hvert eneste år uddannes mange praktiserende læger til at varetage opgaverne i primærsektoren, og 85 % af danskerne er i kontakt med deres praktiserende læge i løbet af et år. Derfor er det også en høj prioritet, at de medicinstuderende i hele landet uddannes grundigt i opbygningen af den primære sundhedssektor, oplever dagligdagen og de mange former for konsultationer i almen praksis, og lærer hvordan en dygtig og grundig praktiserende læge arbejder. ”Almen medicin” fra FADL’s Forlag er målrettet danske medicinstuderende samt læger i klinisk basisuddannelse (KBU), og dækker organisationen af den danske primære sundhedssektor samt konsultation og diagnostik i almen praksis. Derudover har bogen et kapitel i kommunikation og bogen har lagt vægt på, at de kommunikative færdigheder og trygge relationer er altafgørende i mødet mellem den praktiserende læge og sine patienter. Alle forfattere tilknyttet bogen er eksperter i deres felt og har mange års ekspertise. Bogen er redigeret af Lærke Smidt Gasbjerg og Maja Worm Frandsen.

  • af Anne-Marie Andersen
    63,95 kr.

    Infektionshygiejne er en betegnelse for den samlede indsats i forebyggelsen af de infektioner, man måtte kunne pådrage sig under en indlæggelse på hospital, ophold på plejehjem eller under pleje, behandling og genoptræning i sundhedssektoren i øvrigt. Denne bog med titlen Infektionshygiejne giver en bred introduktion til feltet infektionsforbyggende hygiejne og hensigten med bogen er at sikre en høj infektionshygiejnisk standard blandt nuværende og kommende medarbejdere i sundhedsvæsenet. Bogen er inddelt i 24 kapitler, som hver dækker et separat område inden for infektionshygiejne, og de er alle baseret på en årelang tradition inden for infektionshygiejne og evidensbaserede anbefalinger samt love og vejledninger inden for feltet. Hvert kapitel er inddelt i en række underkapitler, som gør at læseren hurtigt kan finde det relevante afsnit. Bogen har et overskueligt layout hele vejen igennem, hvor faktabokse og illustrationer gavner forståelsen. Infektionshygiejne henvender sig til alle grupper af sundhedspersonale herunder studerende. Bogen formidler på en enkel og overskuelig måde, hvordan de sundhedssektorerhvervede infektioner kan forebygges og smittespredning undgås. En vigtig bog for alle i sundhedssektoren.

  • af Finn Havaleschka
    78,95 kr.

    Hvordan udnytter du bedst dit potentiale?”Udnyt dit personlige potentiale” giver dig øjenåbnende værktøjer til at forstå dig selv og ikke mindst andre. Finn Havaleschkas Fokus-model bestemmer, om dit fokusområde er socialt, udviklingsmæssigt, strukturorienteret eller resultatorienteret, og gør dig klogere om dig selv, livet og andre mennesker.Du kan bruge bogens værktøjer og indsigter til at udnytte dit fulde potentiale i livet og blive klædt på til at møde andre der, hvor de er. Læseren kan få inspiration til at være i balance og udnytte sit fulde potentiale og talent, men ind i mellem bliver vi væltet omkuld af livets svære situationer, og når det sker, reagerer vi meget forskelligt. Derfor handler bogen i første omgang om dig. Hvor du er, hvad der udgør dit lykkehjørne og hvad dine drømme indebærer. Du vil opdage dine egne uudnyttede potentialer og blive bedre til at navigere i det liv, som du gerne vil leve. Og som Ulrik Wilbek skriver i forordet:”Læs bogen. Det værste, der kan ske, er, at du bliver klogere på livet”

  • af Susanne Holck, Niels Marcussen, Flemming B. Sørensen, mfl.
    328,95 kr.

    Kompendium i Patologi er en lærebog for studerende, som skal have et grundlæggende kendskab til patologi. Patologi er en vigtig og nødvendig forudsætning for at kunne forstå sygdomsprocesser i organismen og relatere disse til det kliniske sygdomsbillede. De store sygdomme i befolkningen er cancer og kardiovaskulære sygdomme, hvorfor disse indtager en central del af kompendiet med vægt på basal viden, herunder molekylærbiologiske aspekter ved cancerudvikling og – diagnostik. Ikke-neoplastiske vækstforandringer og inflammationsbetingede sygdomme gennemgås således, at den studerende kan opnå forståelse for kroppens evne til at tilpasse sig ved forskellige påvirkninger. Patoanatomisk klassifikation udgør en væsentlig basis for inddeling af sygdomme, og væsentlige og klassiske eksempler på sygdomme indenfor hver kategori er beskrevet i kapitel 6. Kompendium i patologi kan anvendes af medicinstuderende, tandlægestuderende samt studerende ved de sundhedsfaglige professionsuddannelser.

  • af Tor-André Liane
    53,95 kr.

    Hensigten med denne bog er at gøre udenadslæren på medicinstudiet nemmere samt at tilbyde en anderledes måde at læse og repetere stoffet på. Som eksempel kan nævnes faget anatomi, hvor den store mængde information nærmest er umulig at lære udenad. Her kan en huskeregel, enten fordi den rimer eller er sjofel, blive et lyspunkt i erindringens lumre mørke. Bogen er inddelt efter de respektive fag, som huskereglerne er hentet fra. Formålet er, at den skal være nem at bruge for læseren, uanset hvilket universitet eller semester han/hun frekventerer.Der er huskeregler til alle fag undtagen intern medicin og kirurgi samt sundhedspsykologi. Der gøres opmærksom på, at flere af de huskeregler, der optræder i bogen, kan være af stødende karakter …

  • af Ulrich Fredberg & Michael Rindom Krogsgaard
    698,95 kr.

    Opslagsværket for alle, der er engagerede og aktive i idræt!Når man er fysisk aktiv, risikerer man altid overbelastnings- og traumatiske skader. Når disse forekommer, er det vigtigt at reagere tidligt samt at sikre hurtig diagnostik og korrekt behandling, så skadesvarigheden kan reduceres mest muligt. IDRÆTSSKADEBOGEN er en gennemgribende opdatering af den populære førsteudgave fra 2007. I 27 kapitler gennemgås de væsentligste aspekter af idrætsskader ud fra den nyeste viden. Bogens første halvdel beskriver bl.a. de samfundsmæssige aspekter af idræt, funktionen af det muskuloskeletale væv, de enkelte komponenters reaktion på belastning og skader samt generelle diagnostiske og behandlingsmæssige principper, herunder genoptræningsstrategier og forebyggelse. I særskilte kapitler behandles også styrketræning, doping, forsikring og idrætsskader hos børn og unge. I bogens anden halvdel gennemgås specifikke skader i de enkelte anatomiske regioner, og slutteligt findes nu et nyt kapitel med en samlet oversigt over red flags, så læseren hurtigt kan orientere sig i akutte og subakutte idrætsskader. I tillæg findes en ordforklaringsliste over nogle af de hyppigst anvendte fagtermer.Bogen henvender sig til idrætsudøvere, trænere og behandlere på alle niveauer – fra fritidsidræt til konkurrenceidræt på højt niveau. Bogen er skrevet af et kompetent og fagligt specialiseret forfatterhold med vægt på en formidling, der gør stoffet tilgængeligt for både de idrætsengagerede samt læger, fysioterapeuter og kiropraktorer, herunder studerende.

  • af Cody Bünger, Ivan Hvid, Kjeld Søballe & mfl.
    1.044,95 kr.

    ORTOPÆDISK KIRURGI9. udgaveOver 1.000 illustrationer!Hermed foreligger 9. udgave af lærebogen ORTOPÆDISK KIRURGI. Bogen markerer næsten 40 års udgivelse af standardværket, der for længst er blevet en klassiker inden for faget.Bogen giver en grundig indføring i ortopædkirurgiens diagnostik og behandling og omfatter også en systematisk gennemgang af både de generaliserede og de topografisk afgrænsede lidelser i bevægeapparatet.Den nye udgave er grundigt revideret med faglig viden inden for alle ortopædkirurgiske subspecialer og tværfaglige krydsfelter, bl.a. ortogeriatri, reumatologi, smertebehandling og troboseprofylakse. Bogen er rigt illustreret, og lettilgængelige tabeller og kliniske fotos understøtter patientundersøgelser og teknik inden for hver anatomisk region.ORTOPÆDISK KIRURGI er skrevet af førende danske eksperter, og lærebogen egner sig for medicinstuderende og postgraduate yngre læger under ortopædkirurgisk speciallægeuddannelse. Herudover kan fysioterapeuter og sygeplejersker anvende den som opslagsværk.

  • - en illustreret lærebog
    af Ulrikka Nygaard & Kjeld Schmiegelow
    628,95 kr.

    Nu er den her endelig – en dansk pensumdækkende lærebog i pædiatri! Pædiatri er en oversættelse af den populære eng. Illustrated Textbook of Paediatrics. Bogen er grundigt bearbejdet til danske forhold af nogle af de mest kompetente eksperter inden for pædiatrien. Et særligt kendetegn ved bogen er den rigdom af illustrationer, faktabokse og cases, der gør det omfattende stof nemt at orientere sig og let at tilegne sig. Pædiatri dækker pensum på medicinstudiet i både århus, Odense og København.

  • - Det moderne gennembrud i dansk medicin
    af René Flamsholt Christensen
    198,95 - 298,95 kr.

    PETER LUDVIG PANUM – Det moderne gennembrud i dansk medicin er den historiske biografi om manden, der opdagede den direkte sammenhæng mellem epidemiologi og mikrobiologi under mæslingeepidemien på Færøerne i 1846. Panums eftermæle trækker med smitteopsporing og -stop tråde langt op til i dag, men alligevel ved de færreste, hvor vigtig Panum er for verdens medicinhistorie. Størst af alt var hans uvurderlige arbejde inden for fysiologien, heriblandt forskning i blodtransfusion, forrådnelse, stofskifte, ernæring og respiration.Panums biografi tager indlevende læseren med rundt i fortidens spændende Europa, hvor skelsættende medicinhistoriske begivenheder og opdagelser fandt sted. Panums vigtighed forstås gennem hans mange forskningsområder, men i lige så høj grad også gennem hans møder med mange af de store videnskabsmænd og personligheder, der stadig står stærkt i eftertidens bevidsthed. Oplev det store billede af lægevidenskabens Europa rammesat af epidemier, intriger, krige og videnskabelige gennembrud.Forsidens maleri af Panum hænger i dag på Carlsberg Laboratorium, fordi det var Panums discipel Emil Christian Hansen, der første gang lykkedes med at isolere og rendyrke den gærstamme, som Carlsberg siden da har brygget øl af. Panum var derudover bestyrelsesmedlem af Videnskabernes Selskab, der sponsoreres af Carlsbergfondet.

  • af Jacob Steinmetz, Arne Borgwardt, Carsten Reidies Bjarkam, mfl.
    1.398,95 kr.

    Hermed foreligger den reviderede 3. udgave af den populære lærebog "Kirurgi"! Alle bogens kapitler er fagligt opdaterede med et øget fokus på de pædagogiske elementer, så studievenligheden er bedre end nogensinde før.Bogen er endnu engang opdateret og gennemrevideret, så den præsenterer den væsentligste viden inden for alle de store kirurgiske specialer, som er samlet i den afsluttende eksamen til lægestudiet. På en pædagogisk og overskuelig måde gennemgår bogen således de 8 hovedområder: traumatologi, abdominalkirurgi, urologi, thoraxkirurgi, karkirurgi, ortopædkirurgi, neurokirurgi og plastikkirurgi. Samtlige kapitler er blevet opdateret med nyeste viden og guidelines, og der er findes både faktabokse og spørgsmål/svar."Kirurgi" er oplagt for den studerende gennem hele studietiden fra den første prækliniske kontakt med patienter til den afsluttende eksamen i kirurgi - og efterfølgende som opslagsværk i arbejdet som læge. Bogen er tilstræbt pensumdækkende for medicinstudiet i København, Aarhus, Odense og Aalborg.Bogens redaktører og forfattere er alle kirurgiske eksperter fra hele landet og blandt de undervisere, som den medicinstuderende vil møde i løbet af uddannelsen.

  • af Marina Wichmand Nielsen
    208,95 kr.

    Ny håndbog til sygeplejersker og sygeplejestuderende, der beskæftiger sig med psykiatrisk sygepleje.Med HÅNDBOG I SYGEPLEJE: PSYKIATRI får du den erfarne sygeplejerskes færdigheder og ekspertise med i kittellommen, når det handler om pleje af psykisk syge personer.Bogen tager hånd om de væsentligste problemstillinger, som man bør være klar på i psykiatrisk sygepleje. Det gælder både det første møde med personen med en psykiatrisk problemstilling samt følelser og deres betydning, men også mere konkrete problemstillinger i form af selvmordsrisiko, selvskade og tvangsforanstaltninger. Der gives indblik i konkret psykiatrisk sygepleje til personer med fx angst, mani, depression, delirium, demens eller rusmiddelafhængighed.Bogen har et anvisende og praksisorienteret fokus på de mest almindelige opgaver i psykiatrisk sygepleje. Den er overskuelig og let at slå op i med mange punktopstillinger, og samtidig gør det lille format, at den er lige til at have i kittellommen. HÅNDBOG I SYGEPLEJE: PSYKIATRI henvender sig til både sygeplejersker og sygeplejestuderende, der arbejder i den psykiatriske sygepleje.