Bøger udgivet af Eksistensen

Bibelen er en meget tyk bog. Kan det ikke siges lidt kortere, kunne man fristes til at tænke. Og enklere. Og jo, det kan det. Bibelen er særlig derved, at drøm og virkelighed, myte og historie er flettet sammen. For det er det stof, sande fortællinger er gjort af. Bibelen siger noget om vores rødder, og dem skal vi kende for at stå godt fast i det liv, der skal leves nu.5000 års historie fortælles på få sider, således at du mærker, hvad bibelhistorien har med dit liv at gøre, og hvad Adam & Eva og Jesus har med hinanden at gøre. Måske skal du konfirmeres. Måske har du valgt det fra. Måske har du glemt, hvad du hørte engang. Men fortællingen er for alle unge.Illustereret af Pernille Leander

Der var ikke tradition for at gå i kirke i Iben Krogsdals kulturkristne barndomshjem, og Bibelen samlede støv på en hylde. Alligevel var der tidligt et blik – og et øre – for tilværelsens højder og dybder: i lyset, der kunne ændre landskaber og stemninger, og i salmebogens mystiske ord, der gjorde himlen større.Senere blev kristendommen en altafgørende troskilde, og i bogen fortæller hun om vejen hertil; fra ungdommens overbevisning om, at Gud skulle behages, til en mere moden alders afklaring: Kristendommen er en ubetinget, åben favn. Troen afhænger ikke af den rette trosbekendelse og dogmatik, og kristendommen er ikke en lukket klub for dem, der kan gøre rede for kristendommens logik. Uanset hvad vi selv vælger at tro på, hører vi til under samme gådefulde himmel. Det er så rystende for mennesker, der gerne selv vil bestemme, at kristendommen er og bliver utrolig.Iben Krogsdal (f. 1967), er forfatter og salmedigter. Oprindeligt billedkunstner, siden ph.d. fra Aarhus Universitet. Har skrevet noveller og romaner og debuterede som salmedigter i 2010. Har i de senere år bl.a. nydigtet salmer af Luther, Kingo og Grundtvig samt skrevet tekster til større sang- og korværker.

Dåbsprocenten i Danmark er høj. Og det afspejler det ganske særlige ved folkekirken. At den evner at appellere bredt til befolkningen. At mange føler sig genkendt og rummet, uanset hvilken rolle kristendommen i øvrigt spiller i tilværelsen. Dåben har således en selvfølgelighed over sig for mange mennesker. Alligevel kan man som nybagte forældre godt kløjes i nogle af de teologiske og dogmatiske tanker, der er knyttet til dåben, eller have brug for hjælp til at belyse sin undren over ordlyden i ritualet, eller have glæde af et kvalificeret modspil til sin tvivl, hvis man er usikker på, om dåben er den rette indgang til livet for ens barn.

Pastor Bent Arendt præsenterer i 10 korte¨kapitler gode argumenter for at bringe sit barn til dåben. Med sit blik på dåben gør han tærsklen lav og indsigten høj og fjerner de barrierer, man måtte have sat op for sig selv.Dåbsprocenten i Danmark er høj. Og det afspejler det ganske særlige ved folkekirken. At den evner at appellere bredt til befolkningen. At mange føler sig genkendt og rummet, uanset hvilken rolle kristendommen i øvrigt spiller i tilværelsen. Dåben har således en selvfølgelighed over sig for mange mennesker. Alligevel kan man som nybagte forældre godt kløjes i nogle af de teologiske og dogmatiske tanker, der er knyttet til dåben, eller have brug for hjælp til at belyse sin undren over ordlyden i ritualet, eller have glæde af et kvalificeret modspil til sin tvivl, hvis man er usikker på, om dåben er den rette indgang til livet for ens barn.Omtale"Gode formuleringer, som måske kan inspirere forældre og faddere til at tale mere åbent og nede på jorden om dåb og tro. Der er også inspiration at hente for præster til dåbstaler og måske især dåbssamtaler. Bogen kan også være anvendelig i studiekredse eller som udgangspunkt for dåbsoplæring til barnedøbte voksne."- Kirke.dk

På 66 små sider fortælles 5000 års bibelhistorie for konfirmander og teenagere i alle aldre.Bibelen er en meget tyk bog. Kan det ikke siges lidt kortere, kunne man fristes til at tænke. Og enklere. Og jo, det kan det. Bibelen er særlig derved, at drøm og virkelighed, myte og historie er flettet sammen. For det er det stof, sande fortællinger er gjort af. Bibelen siger noget om vores rødder, og dem skal vi kende for at stå godt fast i det liv, der skal leves nu. 5000 års historie fortælles på få sider, således at du mærker, hvad bibelhistorien har med dit liv at gøre, og hvad Adam & Eva og Jesus har med hinanden at gøre.Måske skal du konfirmeres. Måske har du valgt det fra. Måske har du glemt, hvad du hørte engang. Men fortællingen er for alle unge.Omtale"Med grebet hjemme-ude-hjemme skaber han et godt overblik (...) og jeg tænker, at de fleste kan genkende dette hjemme-ude-hjemme. Konfirmander kan have glæde af at læse den, og præster/undervisere kan bruge den som afsæt for en mundtlig genfortælling. Jeg håber, Ringgaard arbejder videre med den største historie, for han har et spændende greb om den og en tydelig glæde ved at fortælle løs."- Præsteforeningens Blad

At se og leve livet gennem forundringens prisme er både en gave og en viljesakt. Livet er stort og småt, højt og lavt, forunderligt og forfærdeligt. Men det ligger altid lige der foran os, og det er op til os, hvordan vi tager imod det.Anna-Marie Hansen ser med livsduelighedens blik det store i det små og det små i det store. Hun tager læseren med på vandring gennem de nedslag af særlighed og almindelighed, som tilværelsen byder på. I selskab med kunst, litteratur, natur og mennesker, hun har mødt på sin vej, udfolder hun forundringens gave.

Koden på den 15-årige Kristines hævekort er 6220. Tallene repræsenterer vers 20 i Galaterbrevets andet kapitel i Det Nye Testamente. “Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig,” står der hos apostlen Paulus. Det er en formulering, hun tager helt bogstaveligt med alt, hvad det indebærer af frygt, tvivl, angst, ensomhed, frihed og entusiasme.Tyve år senere står journalisten og musikeren Kristine Hovda på stranden ved Ogna, hvor hun blev døbt som teenager, og spekulerer på, om hun overhovedet kan bruge noget af det, hun engang lærte om Gud. Eller om hun er nødt til at lære at leve for sig selv.Jeg lever ikke mere selv er et nuanceret, bevægende og begavet opgør med ekstreme karismatiske kristne ungdomsmiljøer i den norske pinsebevægelse.

Højsangen er en samling kærlighedsdigte i Det Gamle Testamente og hører til blandt de poetiske skrifter. Ifølge traditionen er de forfattet af kong Salomo og nedskrevet mellem 500 og 100 f.Kr. Digtene udfolder kærligheden mellem en mand og en kvinde. Deres forelskelse er længselsfuld og hed og krydret med cedertræer, vinstokke, liljer, rosinkager og myrra. Til gengæld er der ikke meget Gud, og sammenhængen med resten af Det Gamle Testamente kan være svær at se. Hvilken funktion har Højsangen, og hvorfor er den overhovedet med i Bibelen?Søren Lorenzen går tæt på ordene og meningen i denne bog, tager temperaturen på kærligheden og metaforerne og undersøger digtenes relevans i det bibelske univers.

Klimakrisen er blevet alvor. Vi taler om klimasorg, klimaflygtninge og klimaforandringer.Denne antologi giver inspiration til fordybelse og handling. Kristendommen har mange rige kilder og traditioner, der kan være med til at give håb og skabe nye perspektiver.Bidragene i denne antologi er skrevet af teologer, psykologer, antropologer og kirkelige praktikere, der hver især går i dybden med forskellige perspektiver. Fra klimakrisens udfordringer over oldkirkelig skabelsesteologi til Grundtvigs tænkning om mennesket og naturen. Der hentes inspiration fra østlig, koptisk, ortodoks og katolsk naturforståelse og bygges bro til især de yngre generationers erfaringer af klimasorg. Sidst i bogen gives inspiration til grønne initiativer, klimasorggrupper, pilgrimsvandring, andagter, salmedigtning og anden praksis.Gennem sammentænkningen af teologiske, antropologiske, psykologiske og samfundskritiske perspektiver stiller antologien spørgsmålet: Hvordan kan vi gennem en (gen)opdagelse af kristendommens dybere rødder og natursyn bane vej for nye handlemuligheder og bringe håb ind i vores fælles fremtid? Omtale"Eksistensen har udgivet en meget aktuel bog om klimakrisen som åndelig og eksistentiel udfordring"- Kirkekultur.nu"Antologien fremstår helstøbt og sammenhængende (...) Desuden er den interdisciplinære og økumeniske tilgang meget inspirerende, og den muliggør, at mange forskellige læsere vil opleve sig mødt, udfordrede og inspirerede."- Semper Magasin"Vækkende tekster om klima, natursyn og kristendom (...) Der er også en lækkerbisken af saglighed og redelighed at finde i lektor Sune Aukens artikel."- Kirke.dk

I slutningen af 1800-tallet var ideen om den kristne gentleman det rådende opdragelsesideal. En variant af dette ideal havde særlig fokus på dyrkelse af kroppen, og den såkaldte muskulære kristendomsbevægelse var dermed født. I Danmark blev tankerne virkeliggjort i bl.a. KFUM, FDF og Spejderbevægelsen, hvor man i mange år hyldede “en sund sjæl i et sundt legeme”, og hvor idræt og kropslig udfoldelse i ungdomsorganisationerne var forbundet med kristendom og tro.Viggo Ernst Thomsen beskriver i bogen udgangspunktet for dette ideal og følger den kristne gentleman op gennem det 20. århundrede, hvor han møder sit endeligt i 60’erne og 70’ernes ungdomsoprør. I de følgende årtier lever han i glemsel, men måske er de høje idealer på vej tilbage?Viggo Ernst Thomsen (f. 1957) har været provst, sognepræst, lektor i pædagogik og kristendomskundskab i læreruddannelsen og i religionspædagogik på Folkekirkens Pædagogiske Institut og Præstehøjskolen, højskolelærer, folkeskolelærer, generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd og forbundssekretær i FDF.

Klimakrisen er blevet alvor. Vi taler om klimasorg, klimaflygtninge og klimaforandringer.Denne antologi giver inspiration til fordybelse og handling. Kristendommen har mange rige kilder og traditioner, der kan være med til at give håb og skabe nye perspektiver. Bidragene i denne antologi er skrevet af teologer, psykologer, antropologer og kirkelige praktikere, der hver især går i dybden med forskellige perspektiver. Fra klimakrisens udfordringer over oldkirkelig skabelsesteologi til Grundtvigs tænkning om mennesket og naturen. Der hentes inspiration fra østlig, koptisk, ortodoks og katolsk naturforståelse og bygges bro til især de yngre generationers erfaringer af klimasorg. Sidst i bogen gives inspiration til grønne initiativer, klimasorggrupper, pilgrimsvandring, andagter, salmedigtning og anden praksis. Gennem sammentænkningen af teologiske, antropologiske, psykologiske og samfundskritiske perspektiver stiller antologien spørgsmålet: Hvordan kan vi gennem en (gen)opdagelse af kristendommens dybere rødder og natursyn bane vej for nye handlemuligheder og bringe håb ind i vores fælles fremtid?

Bogen består af ti essays, der er forfattet over en periode på ti år. De omhandler analyser af tiden, film, forholdet mellem følelser og subjekt, natursynet, de teologiske og humanistiske fags situation på universitetet og kritikken af den lutherske teologi. Spørgsmålet om sammenhængskraft er et tema i alle essays.Tiden, der går, er en trussel mod sammenhængskraften, da den opløser helheder. Det viser, at sammenhængskraft dybest set er et metafysisk fænomen og ikke kun et socialt fænomen. Følelser er en trussel mod subjektets enhed, da de er overpersonlige magter, der bemægtiger sig os. Naturens sammenhæng er truet af den teknologiske udnyttelse af den, der ødelægger økosystemer. De teologiske og humanistiske fags enhed er truet af forskningsidealet, der dominerer på universitetet. Forskningsidealet virker fragmenterende på fagene, hvis grundlæggende berettigelse er at fremlægge helhedstolkninger. I teologien er billedet af Guds enhed truet af det forhold, at Gud er tvetydig i sit skaber­værk, der er både gavmildt og grusomt, mens Gud ifølge den kristne forkyndelse er entydig kærlighed.

Mormor tror på Gud og skriver med fyldepen. Hun laver kaffe i Madam Blå, og i hendes hus kan jeg høre englene synge. Hun har en engel i porcelæn, et fotografi fra Rom i en guldramme og et klaver. Hendes smykkeskrin fra Betlehem står i soveværelset. Duften af mormors parfume fremkalder en citronsommerfugl. På kommoden ved sengen står der gamle fotografier af hele familien. Og mormor synger for mig, og vi beder aftenbøn, inden vi går i seng. Når vi skal sove, ruller jeg mig ind i hendes favn under den tunge dyne. Mormors hus er fyldt med engle og musik.

De 36 forfattere, der står bag denne udgivelse, har hver fået en periode på 10-11 dage at udfolde sig på – én side til hver dag. De har skrevet anekdoter og historier, de har skrevet digte og salmer, de har skrevet om træer, bøger og betydningsfulde barndomsminder, de har skrevet om tekster og mennesker i Bibelen, de har skrevet om hverdag og højtid.Bogen kan være med ved morgenbordet eller ved dagens ende.Bogens forfattereAdam Garff, Anders Vestergaard, Anne Birgitte Reiter, Anne-Sophie Olander, Dorte Lund Kappelgaard, Elof Westergaard, Gudmund Rask Pedersen, Hanne Jul Jakobsen, Hanne Marie Houkjær, Heidi Røn, Heiner Lützen Ank, Helle S. Søtrup, Henning Toft Bro, Jesper Hougaard Larsen, Jesper Stange, Julie Damlund, Jørgen Demant, Jørgen Kvist, Karsten Møller Hansen, Lars Gustav Lindstrøm Lindhardt, Lisbeth Smedegaard Andersen, Lotte Lyngby, Merete Bandak, Mette Kathrine Grosbøll, Mette Tikjøb Grymer, Ole Bjerglund Thomsen, Pernille Vigsø Bagge, Peter Birch, Peter Danielsen, Rikke Juul, Sara Nørholm, Signe Malene Berg, Steffen Ringgaard Andresen, Svende Grøn, Thomas Høg Nørager, Tine Illum

Tanker til året er et overflødighedshorn af tekster – en tekst til hver af årets dage. 36 forfattere har fordelt året imellem sig og har skrevet om det store og det små i vores fælles liv.De 36 forfattere, der står bag denne udgivelse, har hver fået en periode på 10-11 dage at udfolde sig på – én side til hver dag. De har skrevet anekdoter og historier, de har skrevet digte og salmer, de har skrevet om træer, bøger og betydningsfulde barndomsminder, de har skrevet om tekster og mennesker i Bibelen, de har skrevet om hverdag og højtid.Bogen kan være med ved morgenbordet eller ved dagens ende.Bogens forfattere:Adam Garff, Anders Vestergaard, Anne Birgitte Reiter, Anne-Sophie Olander, Dorte Lund Kappelgaard, Elof Westergaard, Gudmund Rask Pedersen, Hanne Jul Jakobsen, Hanne Marie Houkjær, Heidi Røn, Heiner Lützen Ank, Helle S. Søtrup, Henning Toft Bro, Jesper Hougaard Larsen, Jesper Stange, Julie Damlund, Jørgen Demant, Jørgen Kvist, Karsten Møller Hansen, Lars Gustav Lindstrøm Lindhardt, Lisbeth Smedegaard Andersen, Lotte Lyngby, Merete Bandak, Mette Kathrine Grosbøll, Mette Tikjøb Grymer, Ole Bjerglund Thomsen, Pernille Vigsø Bagge, Peter Birch, Peter Danielsen, Rikke Juul, Sara Nørholm, Signe Malene Berg, Steffen Ringgaard Andresen, Svende Grøn, Thomas Høg Nørager, Tine IllumOmtale”Tanker til året” er en dejlig udgivelse (...) Der er alt at vinde ved at skifte fem af dagens mange minutters skærmlæsning ud med en side fra ”Tanker til året” (...) Noget andet godt, som mange af skribenterne gør brug af, er henvisninger til at læse dybere (…) Den vil ligge godt på spisebordet, klar til at blive læst og brugt bid for bid gennem 2024 – og når året er slut, kan man give den videre, og en anden kan begynde forfra."- Kirke.dk"Teksterne er meget forskellige og det beriger bogen og lægger op til, at læseren selv tænker nye tanker."- Kirkekultur.nu

En undersøgelse af kroppen i Det Gamle Testamente, som gør os klogere på vores egen kulturarv, på disse gamle tekster i deres historiske kontekst og på os selv og vores fascinerende kroppe.Kroppen er spændende, fordi vi alle sammen har en, og fordi det er med kroppen, vi er i verden. Vi oplever verden, vi ser, smager, hører og lugter takket være vores krop. Det Gamle Testamente er spændende, fordi det er en helt enestående tekstsamling. Teksterne blev skrevet for ca. 2500 år siden, og de giver os et unikt indblik i en oldtidskulturs liv og verden. Samtidig er Det Gamle Testamente stadig en del af vores tankegods i dag, fordi teksterne udgør den første og største del af Bibelen.En undersøgelse af kroppen i Det Gamle Testamente gør os klogere på vores egen kulturarv, på disse gamle tekster i deres historiske kontekst og på os selv og vores fascinerende kroppe. På den ene side spiller kroppen en universel og almenmenneskelig rolle for, hvordan vi erfarer verden, og hvordan vi udtrykker denne erfaring i sproget. På den anden side kan forståelsen af kroppen variere ganske betragteligt fra kultur til kultur og fra historisk periode til historisk periode. Det er denne fortryllende kombination af det universelle og det særlige, det velkendte og det ganske fremmede, som en kortlægning af kroppen i Det Gamle Testamente giver os mulighed for at opdage. Bogens ­kapitler er ordnet ‘anatomisk’ fra yderst til inderst og fra top til tå. Vi starter med hjertet og slutter ved fødderne.Omtale"Bogen Kroppen i Det Gamle Testamente er sjov læsning og åben formidling, der altså ikke kun er en fagbog fra teologer til teologer, men for alle, der er interesseret i oldtidsritualer, symbolik og kropsforståelser (...) Der lægges op til en mangefacetteret og rummelig læsning af Det Gamle Testamente (...) og de åbner op over for en bredere samtale om kropssyn – dengang og nu, når de sætter sammenhængen mellem krop og sprog, krop og tid og krop og rum på dagsordenen." - POV International"Bogen strutter af lingvistisk overskud og vidner om en omfattende indsigt i tekst og kontekst samtidig med, at den er rigt udstyret med kildehenvisninger samt henvisninger til komparative studier."- Fagbladet Religion

Kroppen er spændende, fordi vi alle sammen har en, og fordi det er med kroppen, vi er i verden. Vi oplever verden, vi ser, smager, hører og lugter takket være vores krop. Det Gamle Testamente er spændende, fordi det er en helt enestående tekstsamling. Teksterne blev skrevet for ca. 2500 år siden, og de giver os et unikt indblik i en oldtidskulturs liv og verden. Samtidig er Det Gamle Testamente stadig en del af vores tankegods i dag, fordi teksterne udgør den første og største del af Bibelen. En undersøgelse af kroppen i Det Gamle Testamente gør os klogere på vores egen kulturarv, på disse gamle tekster i deres historiske kontekst og på os selv og vores fascinerende kroppe. På den ene side spiller kroppen en universel og almenmenneskelig rolle for, hvordan vi erfarer verden, og hvordan vi udtrykker denne erfaring i sproget. På den anden side kan forståelsen af kroppen variere ganske betragteligt fra kultur til kultur og fra historisk periode til historisk periode. Det er denne fortryllende kombination af det universelle og det særlige, det velkendte og det ganske fremmede, som en kortlægning af kroppen i Det Gamle Testamente giver os mulighed for at opdage. Bogens ­kapitler er ordnet ‘anatomisk’ fra yderst til inderst og fra top til tå. Vi starter med hjertet og slutter ved fødderne.

Velkommen til december i en helt almindelig familie. Kjeld har et lille autoværksted, og Yvonne er jordemoder (og ja, det er sjovt, at de hedder det samme som Poul Bundgaard og Kirsten Walther i Olsen-Banden). Sammen har de tre adopterede børn fra Korea. De nyder livets skæve gang i parcelhuskvarteret og på deres skønne ødegård i Sverige. Og lige om lidt skal de være bedsteforældre for første gang. Kjelds bedste ven er pølsemanden Bjørn, og ikke sjældent indtages et mellemmåltid i pølsevognen henover en snak om livet, døden og kærligheden. Alt er sådan set, som det skal være – ja, altså lige bortset fra at Yvonne er død.

Bogen er en praktisk og visionær bog, der peger, på, hvordan man kan arbejde med at skabe den bedste oplevelse for de mennesker, der kommer i kirken. I folkekirken er der tradition for kun at være optaget af ydelsen: selve gudstjenesten, selve den kirkelige handling, selve koncerten, selve foredraget osv., men hvis man kun er optaget af ydelsen i sig selv, ja, så er man kun optaget af, hvad man leverer. I arbejdet med gæsteoplevelsen handler det om hele oplevelsen, altså også om, hvordan man leverer. Gæsteoplevelsen handler om alt det, der er omkring ydelsen. Det handler om, hvordan man er over for sine gæster.Denne bog er til dig, der gerne vil fremtidssikre folkekirken. Bogen er en praktisk og visionær bog, der peger, på, hvordan man kan arbejde med at skabe den bedste oplevelse for de mennesker, der kommer i kirken. Hvordan skal der tænkes i fremtidens folkekirke, og hvordan kan der arbejdes med gæsteoplevelsen? Med andre ord: Hvad skal der til, for at der også i fremtiden vil være en folkets kirke?Bogen er et ambitiøst forsøg på for første gang at arbejde med gæsteoplevelsen i folkekirken.

Det er ikke let at være menneske. Der er hele tiden det ene eller det andet, man skal kæmpe med. På den anden side er det også ret ligetil. Man er der jo bare. Men dette blot at være til er ikke kun en enkelhed. Det erogså et filosofisk og eksistentielt anliggende. Og væren er slet ikke så lige til, når man først begynder at tænke efter. Man vil hurtigt konkludere, som Camus gjorde det, at væren og meningsløshed hænger tæt sammen.I dag tænker vi tilbage på Camus som en af de store eksistentialister, om end han ikke selv anså sig som sådan. Hele hans forfatterskab kredsede om tilværelsens grundspørgsmål: Om lidelse, om godhed, om livets iboende absurditet, om lykke, om retfærdighed.Vi kender mange af hans berømte bøger. Faldet. Pesten. Den fremmede. Men måske har vi aldrig rigtig fået dem ned fra reolen. Eller kommet i dybden med dem. Det får man lejlighed til nu i dette studiemateriale.I otte kapitler tages læseren rundt i Camus’ forfatterskab. De største værker præsenteres og udfoldes og relateres til de almenmenneskelige vilkår vi alle sammen kender til. Hvert kapitel følges op af en række spørgsmål til eftertanke og samtale i en studiekreds.

Kan du mon finde stjernerne? Og kan du tælle æblerne på kundskabens træ? Og hvad med fåret, der blev væk? Der er nok at gå på jagt efter i for de helt små.Pegebibelen er barnets første vej ind i Bibelens fortællinger. Bogen er en pege- og tællebog for de alleryngste med syv af de klassiske historier fra Bibelen. Sæt dig med det mindste barn og eventuelt lidt større søskende, og gå på opdagelse i både Det Gamle og Det Nye Testamente.

Kirkehistorie, kirkens historie fra dens nytestamentlige udspring til i dag, er et fag med sin egen historie. Lærde teologer og historikere har gennem tiderne bedrevet kirkehistorie. Faget har været brugt i kampe mellem kirkens mange fløje – ikke mindst efter, at reformationerne i 1500-tallet skabte nye kirker, hver med deres særlige historier. Kirkehistorie kan bruges ideologisk, identitetsskabende, og som udtryk for bestemte fælles resultater og mål, men det var sent, at faget ramte skolens verden og det offentlige rum. Først i det tidlige 1800-tal kom kirkehistorien på skoleskemaet, hvor fagområdet eksisterede i godt hundrede år. Grundtvig spillede en afgørende rolle for, at kirkens historie kunne læres og begejstre – ikke mindst gennem fællessang. Kirkens historie er også menighedens historie. Det lykkedes gennem overdrivelser og udeladelser at skabe en bredt accepteret erindring om kirkens historie.Også i det offentlige rum træder den internationale kirkes store skikkelser frem. Det største kirkehistoriske dekorationsprogram findes rundt om Marmorkirken i København, der blev indviet i 1894. Kirkehistorien blev del af den moderne by; den gjorde fælles sag med den moderne historiebevidsthed og nationalfølelse. De kirkehistoriske fremstillinger, som man læste i skolen, var selvfølgelig mest partsindlæg for den velkendte danske, evangelisk­lutherske kirke, og derfor langtfra upartiske. Tværtimod. Det opdagede den såkaldte skolebogskommission, der blev nedsat i 1930. Nu skulle skolen renses for ufredens spirer og arbejde i en åben og fredsvenlig ånd. Dens bøger skulle bringes tættere på den historiske sandhed, men det tog livet af kirkehistorien i skolen, for måske var kirkehistorie slet ikke historie men netop en fortælling, der var skabt som erindring om en stor sammenhængende fortid. Historien om den glemte kirkehistorie udrulles i bogens ti kapitler af en af fagets udøvere.

Indre Mission, grundtvigianisme og mindre kirkelige retninger er på landsplan ofte beskrevet, men der findes kun få fremstillinger af, hvordan foreningerne arbejdede i lokal­samfundet. På grundlag af kildemateriale i Løgumkloster Lokalarkiv, i Rigsarkivet og ikke mindst i talrige utrykte manuskripter, breve og lomme- og dagbøger fra byens bankdirektør L.C.C. Lausten (1903-1981), den ledende kraft i byens Indre Mission og KFUM, har det været muligt at få et indblik i dette arbejde ud fra missionshuset fra begyndelsen i 1900 og i det meste af det 20. århundrede. Kristendomsopfattelsen, de mange bibelkredse, opbyggelige møde, højtideligheder, L.C.C. Laustens virke som lægprædikant i landsdelen beskrives, det samme gælder medlemmernes antal, økonomien, holdningen til det nationale spørgsmål og til Luthersk Missionsforening, som fra 1950’erne slog sig ned i byen. En ny fase indtrådte, da hovedpersonen sammen med tre andre lokale indremissionske mænd tog initiativet til oprettelse af Løgumkloster Refugium, højskole og tilknyttede institutioner. De trådte der ind i et tæt samarbejde med tilhængere af den grundtvigske bevægelse og andre, som stærkt betonede et kulturelt, nationalt arbejde. Derved fik de nu et mere nuanceret syn på ikke-indremissionske holdninger.

Kirkehistorie, kirkens historie fra dens nytestamentlige udspring til i dag, er et fag med sin egen historie. Lærde teologer og historikere har gennem tiderne bedrevet kirkehistorie. Faget har været brugt i kampe mellem kirkens mange fløje – ikke mindst efter, at reformationerne i 1500-tallet skabte nye kirker, hver med deres særlige historier.Kirkehistorie kan bruges ideologisk, identitetsskabende, og som udtryk for bestemte fælles resultater og mål, men det var sent, at faget ramte skolens verden og det offentlige rum. Først i det tidlige 1800-tal kom kirkehistorien på skoleskemaet, hvor fagområdet eksisterede i godt hundrede år. Grundtvig spillede en afgørende rolle for, at kirkens historie kunne læres og begejstre – ikke mindst gennem fællessang. Kirkens historie er også menighedens historie. Det lykkedes gennem overdrivelser og udeladelser at skabe en bredt accepteret erindring om kirkens historie.Også i det offentlige rum træder den internationale kirkes store skikkelser frem. Det største kirkehistoriske dekorationsprogram findes rundt om Marmorkirken i København, der blev indviet i 1894. Kirkehistorien blev del af den moderne by; den gjorde fælles sag med den moderne historiebevidsthed og nationalfølelse.De kirkehistoriske fremstillinger, som man læste i skolen, var selvfølgelig mest partsindlæg for den velkendte danske, evangelisk­lutherske kirke, og derfor langtfra upartiske. Tværtimod. Det opdagede den såkaldte skolebogskommission, der blev nedsat i 1930. Nu skulle skolen renses for ufredens spirer og arbejde i en åben og fredsvenlig ånd. Dens bøger skulle bringes tættere på den historiske sandhed, men det tog livet af kirkehistorien i skolen, for måske var kirkehistorie slet ikke historie men netop en fortælling, der var skabt som erindring om en stor sammenhængende fortid.Historien om den glemte kirkehistorie udrulles i bogens ti kapitler af en af fagets udøvere.Omtale★★★★★★ "(...) Carsten Bach-Nielsen øser velskrivende med begge hænder af sin indsigts fylde, og den er – som mange læsere af denne avis ved – ikke af et ringe omfang."- Kristeligt Dagblad"Carsten Bach-Nielsen leverer spændende og oplysende indsigt i området" - Grundtvigsk Tidende"Carsten Bach-Nielsen skriver veloplagt (...) Der [er] mange oplysende og til tider både overraskende og sjove detaljer i Bach-Nielsens gennemgang af kirkehistoriebrugen (...) Helt overordnet kan bogen også bruges til en egen refleksion over, hvilke erindringssteder og hvilket historiesyn, man selv gør brug af."- Præsteforeningens Blad

Ezras Bog og Nehemias’ Bog står i Det Gamle Testamente under De historiske bøger og er beslægtet med bl.a. Krønikebøgerne. Man antager, at de er skrevet i forlængelse af hinanden, og Ezras Bog fortsætter, hvor Anden Krønikebog stopper. Tilblivelseshistorien er kompliceret, men de er givetvis nedfældet i 5.-4. årh. f.Kr. Ezras Bog handler om hverdagen efter eksilet i Babylon og om genopbygningen af templet. Nehemias’ Bog omhandler opførelsen af Jerusalems bymur og jødernes gudsdyrkelse. Frederik Poulsen belyser denne vigtige kilde til tilblivelsen af jødedommen og angiver ledetråde til at forstå tankegangen i det 2500 år gamle univers. Han trækker linjer til vores kultur og giver en lektion i huskelistens forunderlige beskaffenhed.

Drømmen om den inderste sø er en åndelig rejse med afsæt i vores tids udfordringer. Martin Lönnebo skriver om jordens krise og om sjælens krise, og om hvordan de hænger sammen.“Vi lever i en tid hvor mange mener at mennesketudgør den største trussel mod livet. Endnu fleretror at livet er meningsløst. En sådan opgivenhed erfarlig for alle, også for dyrene og planterne. Vi måsamle os i ærefrygt for livet og i kærlighed til livet.”Martin Lönnebos tager i bogen udgangspunkt i vores fælles jord og dens fremtid og i alt det, der distraherer os, og som forstyrrer vores fokus. ”Vejen til tro går via stilhed og relation,” siger Martin Lönnebo, som kalder bogen for sit åndelige testamente.Med hjælp fra bogens anvisninger og med Kristuskransen i hånden følger læseren Martin Lönnebo rundt om den smukke, indre sø. – Bogen kan anvendes som åndelig vejledning og indeholder meditationer og bønner - helt i Martin Lönnebos ånd.Martin Lönnebo (1930-2023) var biskop over Linköping Stift, forfatter til en række bøger og ophavsmand til Kristuskransen.

Folkekirken kan fortælles, vinkles og beskues mange steder fra. Den er et stort og facetteret hus med mange boliger. Den danske kirkeforfatning er helt særlig med sin forankring i ægteskabet mellem stat og kirke. Det betyder, at man som borger altid har et forhold til kirken; et forhold, der kan hænge i en tynd tråd eller være et livsomfattende trosfundament. Og mellem de to yderpoler findes en lang række tilgange til den institution, hvorfra vi i stadigt stort omfang døbes, konfirmeres, giftes og begraves. En institution er også altid en administration. Den er ikke faldet ned fra himlen, men må etableres og varetages, så godt det lader sig gøre. Og kirken er underlagt de samme mekanismer, som resten af samfundet, når det gælder forvaltning. Når noget så skrøbeligt og eksistentielt som menneskers tro skal administreres, skal der nænsomhed til. Og når stat og kirke skal arbejde så tæt sammen, skal der skønsomhed til. Kirken består både af kolde kontorer og varme hvælvinger. Og der er tro og teologi i det hele.

Bogen handler om traumer i et sjælesørgerisk perspektiv og henvender sig til alle med interesse for dette felt: præster, læger, psykologer, pædagoger og andre, der arbejder med omsorg for mennesker.Traumer forsvinder ikke af sig selv. De er som uvelkomne gæster. De fylder og larmer og tager opmærksomheden. De holder os vågne om natten, stjæler tankerne om dagen og styrer kroppens reaktioner. De holder glæde og frimodighed nede og gør os utrygge. Og traumer spærrer for udsigten til det gode.Derfor er der behov for medfølende vidner. Når mennesker med traumer bliver mødt af et medfølende blik, kan der opstå livfuldhed og selvstændighed, som netop er det, der er blevet frataget et traumatiseret menneske.Bogen formidler sjælesørgerisk viden og erfaringer med traumer. Forfatterne skildrer sjælesorgssamtaler med mennesker med traumer og præsenterer nyere teoretisk viden om traumer fra teologiens, filosofiens og sociologiens tradition.Vi håber, at vores skildring af mødet med et traumatiseret menneske i sjælesorgssamtalen kan give læseren inspiration til at tale med mennesker med traumer af den ene eller anden slags.Hanne Pahuus, uddannet inden for teologi og kristendomskundskab, underviser og supervisor og tidligere sognepræst.Lone Vesterdal, uddannet cand. mag. og cand. theol., master i sjælesorg og sognepræst.Omtale"Det er interessant, vedkommende og lærerig læsning (...) Jeg kan godt lide denne type bøger, som uden at give køb på fagligheden – nærmere tværtimod! – sætter teologien i spil med den faglige praksis (...) ”Det medfølende vidne” er en god bog, som kan hjælpe os alle til at gå ind i mødet med egne og andres traumer. Jeg har lært meget af den og vil varmt anbefale den til alle, der arbejder med omsorg for mennesker. Mig bekendt findes der ikke en tilsvarende udgivelse på dansk. I den forstand er der tale om et originalt bidrag. Alene af den grund fortjener den at blive læst."- Kirke.dk"Lone Vesterdal og Hanne Pahuus er to kompetente forfattere med årelang erfaring som sjælesørgere, og bogen emmer af overskud og viden om teori fra både indland og udland (...) Der er ingen tvivl om, at begge forfattere har personlige erfaringer med sorg og lidelse, som de trækker på. Og netop dette gør bogen levende og nærværende (...) Alle, der er interesserede i sjælesorg som fag, må nødvendigvis læse denne bog. Og alle, der har samtaler om død og krise og sorg, burde læse den, om ikke for andet så for at få fornyet kraft og tro på, at samtale og sjælesorg er uendelig vigtigt i vores arbejde."- Præsteforeningens Blad

Hvad ville samfundet være uden religion?Den anerkendte sociolog Hartmut Rosa stiller det fremtidsorienterede spørgsmål: Hvad mister samfundet og demokratiet, hvis religionen ikke længere spiller en rolle i det højmoderne samfund? Hvori består religionens potentiale for vores fremtid som demokrati? Er det virkelig klogt at give afkald på det religiøses rige skat? Er religion udelukkende en anakronisme, der forstyrrer væksten i den globale konkurrence? På sædvanlig knivskarp måde analyserer Hartmut Rosa det moderne og vover at tænke over, hvad der ville ske, hvis århundredgamle religioners idé­reservoir går tabt i vores højmoderne samfund. En passioneret tekst baseret på Rosas foredrag ved stiftsreceptionen i Würzburg den 17. januar 2022.