Bøger udgivet af Eksistensen

Der er noget på spil i brevet; det handler om det gode og det onde, om lyset og mørket. Kirsten Jørgensen har ladet sig inspirere af Paulus’ brev til at skrive et brev til den 2-årige Ejner; et brev, han skal læse, når han bliver voksen. På tværs af tiden og med et fikspunkt i en nær slægtning, der døde i koncentrationslejr under 2. verdenskrig, skriver hun til Ejner om netop det, der optog Paulus, og som stadig optager os: tilværelsens indre og ydre kampe. Kirsten Jørgensen (f. 1960), cand.theol. og cand.mag. i historie, provst på Frederiksberg og præst i Godthaabskirken. Har skrevet flere bøger og er medforfatter til de tre bønnebøger: Himlen i dine fodsåler og Gudstjenestens bønner I og II samt Epistelklip.

Når tonernes univers og musikerne smelter sammen til en enhed, bliver det for Chris Minh Doky tydeligt, at vi ikke er åndløse robotter, men en del af et fantastisk skaberværk. I bogen fortæller han om sit syn på tilværelsen og hans forhold til troen og det spirituelle, og han fortæller om en opvækst præget af to forskellige kulturer: buddhismen og det asiatiske fra hans vietnamesiske far, kristendommen og det nordeuropæiske fra hans danske mor. I Tro, håb og kærlighed sætter han ord på mødet mellem de to verdensanskuelser. Det handler både om at finde en balance i sig selv og i tilværelsen, og om at være forbundet med en altid elskende Gud.Chris Minh Doky (f. 1969), yngste søn af en dansk mor og en vietnamesisk far. Som teenager flyttede han til New York, hvor han hurtigt blev opdaget og blev den internationalt anerkendte bassist og solist, han er i dag. I 2010 blev han slået til ridder af Dronning Margrethe II af Danmark for sine bidrag til kunsten.

En idebank til dåbstaler, som indeholder vejledninger til dåbstaler baseret på anden tekstrække fra advent til pinse. Bogen er skrevet af 12 præster fra hele landet, som i mindre grupper har vendt og drejet teksterne, inden de hver især i dialog med redaktionsgruppen har skrevet deres bidrag. Bogen kombinerer brugen af søndagens eller helligdagens tekst med henvendelsen til dåbsfølget, og lader teksternes betydningspotentiale række ind i den kirkelige handling.

For præsten og forfatteren Gudmund Rask Pedersen er samtalen en hjørnesten i tilværelsen. Samtalen med Bibelen, med kirkegængerne, med litteraturen, med den verden, vi er sat i, og de mennesker, vi møder. Samtalen giver anledning til at tænke tanker og få ny viden og anderledes perspektiver. Der er det forunderlige ved samtalen, at den ikke søger mod en konkluderende afslutning: Samtalen finder hele tiden åbninger og nye veje.Det er kirkeårets tekster, der er omdrejningspunktet for Til livsmod. Udvalget af tekster er overvejende fra første tekstrække, og de har været kilde til inspiration og fordybelse for forfatteren i hans mange år som sognepræst. De er blevet som gamle venner, og for hvert besøg er der føjet lidt mere til den fælles historie. Gudmund Rask Pedersen, f. 1957, gartner, cand.theol. Sognepræst siden 1988 i Vær og Nebel sogne, Horsens. Foredragsholder og forfatter til en række bøger i feltet litteratur og kristendom.

Ærkebiskop Desmond Tutu var et moralsk og teologisk fyrtårn og var i mange år en vigtig stemme på en række områder. Bogen belyser hans tro og spiritualitet, der bar ham igennem et langt liv fyldt med op- og nedture. Desmond Tutu skabte og definerede et etisk fundament for kampen mod racisme og for global solidaritet, og han var utrættelig i arbejdet for en mere retfærdig verden. Som kirkeleder var han en af de mest betydningsfulde i det 20. århundrede og insisterede på dialog – også med sine modstandere. Forfatterne Christian Balslev-Olesen og Peter Lodberg tager i bogen udgangspunktet i deres mangeårige samarbejde med Tutu – ikke mindst gennem Folkekirkens Nødhjælp – og udfolder hans syn på verden, mennesker og Gud. En række af hans tekster, som ikke tidligere er blevet udgivet på dansk, er blevet oversat og gengives i bogen.Christian Balslev-Olesen, født 1947. Teolog og tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Har været UNICEFs landechef i Somalia og leder af Det Danske Hus i Ramallah, Palæstina.Peter Lodberg, født 1958. Dr. teol. og tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. I en årrække professor i teologi på Aarhus Universitet. Formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.Desmond Tutu (1931-2021), sydafrikansk ærkebiskop, menneskerettighedsaktivist og formand for Sandheds- og Forsoningskommissionen. Modtog Nobels Fredspris i 1984.

Helle S. Søtrup kan sige det, der skal siges, når livet er ved at brænde sammen, når sorgen er for tung at bære, når hjertet bobler over af glæde og når verden som sådan er for skør og skæv, generøs og mild. Anmelderne har sagt meget godt om Søtrups bøger gennem årene:“Søtrup skriver skarpe og smukke digte om tro, samliv og samfund.”“Søtrup skriver ukunstlet, smukt og indsigtsfuldt om kærlighed.”“Søtrups stemme er mild, generøs og underfundig.”“Søtrup skriver vedkommende og med en fint følt poetisk åre.”“Køb dem, læs dem, derhjemme, for din elskede, i din ensomhed, i kirken. Og husk et ekstra eksemplar til at give væk.”

Debatten om aktiv dødshjælp er intens i disse år. Med regeringens nedsættelse af et alternativt råd, Udvalget for en mere værdig død, til udarbejdelse af et refleksionsoplæg er debatten spidset til, og meningerne er mange.Begreber som autonomi, palliation, værdighed og glidebane flyver gennem luften. Hvordan vores pårørende og vi selv engang skal herfra bringer tanker og følelser i spil, og det kan være vanskeligt at adskille et konkret anliggende fra vores alles anliggende. Det handler til syvende og sidst om menneskesynet.Med udgangspunkt i en konference om aktiv dødshjælp på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter bringes her fem artikler samt en kommentar fra mennesker, der har beskæftiget sig indgående med emnet. De behandler bl.a. temaer som mulighed for lindring inden for den nuværende lovgivning, de etiske konsekvenser af en eventuel legalisering, erfaringerne fra Holland, hvad mener vi med et værdigt liv, og hvad er et menneske teologisk set.Ole Raakjær, cand.theol. og ph.d., lektor i sjælesorg på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, tidl. sognepræst og hospicepræst og præst i Team For Lindrende Behandling, Aalborg.Ole Hartling, cand.med. og dr.med. Overlæge emeritus og tidl. formand for Det Etiske Råd 2003-2007. Tidl. klummeskribent ved Kristeligt Dagblad og debattør. En markant stemme i debatten om aktiv dødshjælp.Leif Andersen er cand.theol., pastor emeritus samt lektor emeritus fra Menighedsfakultetet i Aarhus. Har skrevet en række bøger om lidelsens problem samt lærebøger i sjælesorg og homiletik.Ulla Morre Bidstrup, cand.theol. og ph.d. Uddannelses- og afdelingsleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i København. Derudover er hun næstformand i Grundtvigsk Forum og hjælpepræst ved Holmens Kirke.Hans Vium Mikkelsen, cand.theol. og ph.d., lektor ved og tidl. rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Løgumkloster. Er flittig bidragyder til og redaktør på antologier og tidskrifter om teologiske emner med fokus på den systematiske teologi.Henk Reitsema er grundlægger af Euthanasia Prevention Coalition i Europa og ivrig debattør i samtalen om aktiv dødshjælp. Hans akademiske interesser udfolder sig inden for filosofi, teologi og etik. Født og bor i Holland.

Hebræerbrevet er placeret i Det Nye Testamente og hører til i gruppen af breve, der ikke er skrevet af Paulus. Forfatteren er ukendt. Hebræerbrevet er svært at datere præcist, men vi befinder os omk. år 100 e.Kr. Brevet er et af de såkaldte ‘katolske breve’, dvs. almindelige breve, der ikke er skrevet til en bestemt befolkningsgruppe, men til de kristne menigheder som sådan. Hebræerbrevet giver et rigt indblik i, hvordan man i generationerne efter Jesu død tolkede troen, og hvordan man skulle forstå Det Gamle Testamente.Thomas Reinholdts fokus er i forlængelse heraf at følge og vise bevægelsen fra loven til løftet og at pointere troen som et fælles anliggende – i modsætning til en forestilling om troen som privat og individuel.

5 kompetente stemmer bidrager til den svære debat om aktiv dødshjælp – den ene med erfaringer fra Holland, hvor dødshjælp allerede er indført. Problemfeltet introduceres af lektor i sjælesorg Ole Raakjær.Debatten om aktiv dødshjælp er intens i disse år. Med regeringens nedsættelse af et alternativt råd, Udvalget for en mere værdig død, til udarbejdelse af et refleksionsoplæg er debatten spidset til, og meningerne er mange.Begreber som autonomi, palliation, værdighed og glidebane flyver gennem luften. Hvordan vores pårørende og vi selv engang skal herfra bringer tanker og følelser i spil, og det kan være vanskeligt at adskille et konkret anliggende fra vores alles anliggende. Det handler til syvende og sidst om menneskesynet.Med udgangspunkt i en konference om aktiv dødshjælp på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter bringes her fem artikler samt en kommentar fra mennesker, der har beskæftiget sig indgående med emnet. De behandler bl.a. temaer som mulighed for lindring inden for den nuværende lovgivning, de etiske konsekvenser af en eventuel legalisering, erfaringerne fra Holland, hvad mener vi med et værdigt liv, og hvad er et menneske teologisk set.Ole Raakjær, cand.theol. og ph.d., lektor i sjælesorg på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, tidl. sognepræst og hospicepræst og præst i Team For Lindrende Behandling, Aalborg.Ole Hartling, cand.med. og dr.med. Overlæge emeritus og tidl. formand for Det Etiske Råd 2003-2007. Tidl. klummeskribent ved Kristeligt Dagblad og debattør. En markant stemme i debatten om aktiv dødshjælp.Leif Andersen er cand.theol., pastor emeritus samt lektor emeritus fra Menighedsfakultetet i Aarhus. Har skrevet en række bøger om lidelsens problem samt lærebøger i sjælesorg og homiletik.Ulla Morre Bidstrup, cand.theol. og ph.d. Uddannelses- og afdelingsleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i København. Derudover er hun næstformand i Grundtvigsk Forum og hjælpepræst ved Holmens Kirke.Hans Vium Mikkelsen, cand.theol. og ph.d., lektor ved og tidl. rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Løgumkloster. Er flittig bidragyder til og redaktør på antologier og tidskrifter om teologiske emner med fokus på den systematiske teologi.Henk Reitsema er grundlægger af Euthanasia Prevention Coalition i Europa og ivrig debattør i samtalen om aktiv dødshjælp. Hans akademiske interesser udfolder sig inden for filosofi, teologi og etik. Født og bor i Holland.Omtale"Et vigtigt og relevant indspark i debatten (...) Et teologisk velargumenteret opgør med vor tids hyperindividualiserede menneskesyn (...) Bogen fortjener at blive læst af alle, som deltager i debatten, både på politisk, fagligt og folkeligt niveau."- POV International

”Tanken med denne bog er at udforske kirkegården som en talende, forkyndende teologisk have og dermed bringe den i selskab med andre kulturers spirituelle haveanlæg. En bog, man kan tage med sig ud på sin lokale kirkegård, læse et afsnit eller to og forhåbentlig få glade af, for kirkegården rummer umådelige dybder, som det er værd at gøre sig bekendt med.”- fra forordetDen kristne have læser kirkegården som byrum, gudstjeneste og sakramente.Den smukke have ligger der – i byen og på landet – vi kender den så godt. Måske mest som et rum for sorgen, men også som park til både kontemplation og spadseretur. Henrik Winther Nielsen åbner haven som en talende og teologisk have, man kan drage stor eksistentiel og åndelig nytte af. Forfatteren tolker gravstenens oplysninger i lyset af evangeliet og knytter påskens fortælling til gravpladsen. Kirkegården udforskes som et stykke forkyndelse og placeres i selskab med andre kulturers spirituelle haver: mariahaven, zenhaven og den islamiske have.

Første Kongebog og Anden Kongebog er placeret i Det Gamle Testamente i den del, man kalder de historiske bøger. Genremæssigt er de beslægtet med Samuelsbøgerne og Krønikebøgerne. I Første Kongebog hører vi bl.a. om kong Salomos storhed og fald og i Anden Kongebog om Jerusalems belejring og Det babylonske Fangenskab. Og vi møder spændende kvinder som Batseba og dronningen af Saba. Kongebøgerne kan muligvis dateres til 6.-5. årh. f.Kr. Christoffersen tager udgangspunkt i tronskiftet, når hun læser, levendegør, lytter til og perspektiverer Kongebøgerne. Hun trækker linjerne fra templets tid til dansk demokrati og går på kunstmuseum med sit barnebarn. Kongeord i Kongebøgerfra kong Salomo til H.M. Kong Frederik 10.

Skønt Hartmut Rosa voksede op i en streng, spirituelt og esoterisk orienteret familie kunne han ikke modstå den kraftfulde heavy metal, en musik som alle omkring ham mente var ”Satans indgangsdør”. I Når monstre brøler og engle synger her fortæller han: “Jeg har en teori. Og jeg har en oplevelse. En kraftfuld, enorm oplevelse – oplevelsen af en voldsom energi, der forløses i heavy metal, så den griber og bevæger min krop og sjæl indefra og udefra på samme tid, forbinder og forener dem. Jeg håber, at den kombination af resonansteori og musikalsk oplevelse, som jeg har forsøgt mig med i denne bog, også kan være frugtbar for helt andre sammenhænge af musikalsk oplevelse og endda for forståelsen af vores sanselige, æstetiske og fysiske oplevelser.”Hartmut Rosa (f. 1965) er professor i almen og teoretisk sociologi ved Friedrich Schiller universitetet i Jena, direktør for Max Weber Institut i Erfurt og heavy metal-fan. Hans begreb om resonans som en måde at forholde sig åbent og lyttende til omverdenen har vundet stor udbredelse.

Guds Ord - vores sprog er det første komplette danskproducerede konfirmandmateriale siden 2008. Materialet læner sig op ad de nyeste metoder inden for læringspædagogikken og fokuserer på at få alle konfirmander inddraget i undervisningen via et varieret forløb, der består af bl.a. opgaver, leg og dialog.Dette er den reviderede udgave, udgivet i 2024.Underviserens bog indeholder helt konkrete anvisninger på den enkelte lektion. Der er angivelser af, hvilke materialer der skal anvendes, og beskrivelse af, hvordan undervisningen kan gennemføres trin for trin.Der indledes med en beskrivelse af det enkelte forløbs struktur og hensigt. Derefter følger teologiske overvejelser over emnet, som er tænkt som inspiration til samtalerne med konfirmanderne. Efter hvert forløb findes et forslag til andagt i kirken med salmer og fortællinger, der passer til emnet. Bagerst i bogen findes kopiark til de enkelte lektioner.Materialet indeholder desuden en bog til konfirmanden og en æske med kort til brug i undervisningen. Som købes separat.Guds ord – vores sprog er udarbejdet af sognepræst Ane Ørgaard Bramstoft og sognepræst Iben Johanne Thomsen.

Konfirmandens bog er konfirmandens primære arbejdsredskab, hvor emnerne præsenteres med en righoldig variation af opgaver, billeder, katekismusstof og små refleksionstekster. Konfirmanderne indbydes til selv at formulere sig mundtligt såvel som skriftligt.Dette er den reviderede udgave, udgivet i 2024.Med Guds ord – vores sprog kommer konfirmanderne til at lære, lege og udvikle sprog, så de kan tale med om GUDS ORD. Konfirmandens bog er samtidig et dynamisk værktøj, som kan tages i hånden og bruges i de opgaver, der ikke foregår ved bordet.Konfirmandbogen er desuden tænkt som en minikatekismus, der kan gemmes og tages frem senere i livet, hvis og når konfirmanden – i den bedste af alle verdener – vil uddybe sit kendskab til kristendommen. Bogen begynder med en INTRO, hvor konfirmanderne skal præsentere sig selv, og slutter med en OUTRO, der fungerer som en scrapbog over deres egen konfirmation og tiden som konfirmand.Væsentligt er det også, at bogen åbner mulighed for undervisningsdifferentiering i den forstand, at de hurtige konfirmander kan anvende bogen til fordybelse.Guds ord – vores sprog er udarbejdet af sognepræst Ane Ørgaard Bramstoft og sognepræst Iben Johanne Thomsen.

Når folkekirken kommunikerer til folk uden for kirkens mure, er den én blandt mange stemmer og i konkurrence med andre meningsinstitutioner; tilbud i lokalavisen og på sociale medier om babysalmesang, højmesse og foredrag slås med tilbud fra biblioteket, aftenskolen og diverse foreninger om modtagerens opmærksomhed.Særligt svært bliver det for folkekirken, når dens tilbud forsvinder i indforstået kirkesprog. Måske griber kirkerne det forkert an? Forstår de de mennesker, der ikke befinder sig i kirken? Og hvordan kan der etableres en samtale? Først og fremmest skal folkekirken begynde at tale med folk og ikke til folk. Det handler om, hvordan kommunikation virker, og om at tilpasse den til den verden, vi lever i. Bogen forsøger at bygge bro mellem folkekirken og dentid, vi lever i. Broen er kommunikation og eksistens. Og på den måde bliver kommunikation og kirkeliv ikke to uforenelige størrelser, men to verdener, der komplementerer hinanden – hvis de altså forstår hinanden.Peter Brandt Baumgartner (f. 1987) er kandidat i Informationsvidenskab og Kulturformidling og er optaget af krydsfeltet mellem kultur, kommunikation og kirke.Han har desuden været en del af den folkekirkelige debat i en årrække med både artikler og klummer.

Børnenes bibel er en moderne børnebibel, som børn og voksne kan opleve sammen. Flere end 40 centrale historier fra Bibelen er genfortalt i denne bog, og som noget helt særligt rummer bogen også salmer og bønner.Børnenes bibel rummer de mest kendte historier fra Bibelen. Du kan bl.a. læse om skabelsen og slangen, om Noa og arken, om dengang Miriam reddede sin lillebror Moses, og om hvordan David besejrede Goliat. Du kan læse om Jesus, som blev født i en stald, undgik Herodes’ soldater og senere blev så populær, at han blev kaldt konge. Historierne er ledsaget af underfundige og detaljerige illustrationer, som børn og voksne kan gå på opdagelse i.I bogen finder du også bønner salmer og digte – fra Brorson til Iben Krogsdal.Tegningerne i Børnenes bibel er skabt af den prisbelønnede svenske illustrator Marcus-Gunnar Pettersson, og bibelhistorierne er genfortalt af forfatter og biskop i Karlstadt Sören Dalevi. Sören Dalevi har hele sit liv arbejdet med bibel- og kristendomsformidling for børn. Han siger om arbejdet med Børnenes bibel: "Jeg har oversat historierne fra græsk og hebraisk og derefter arbejdet med dem og bygget videre på dem fra et børneperspektiv. Det sjove er, at Marcus-Gunnar har det samme børneperspektiv, vi synes begge, at det er meget vigtigt at tage børn seriøst og ikke undgå de svære spørgsmål. Jeg synes, det er et unikt samarbejde”. Illustratoren Marcus-Gunnar Pettersson fortæller: "Jeg er vokset op med disse historier, og de er stadig en vigtig del af mig. Det er både en ærefuld og svær opgave at balancere mellem både at udfordre og respektere folks tro”. Børnenes bibel er en oplagt dåbsgave eller fødselsdagsgave. Den er først udgivet i Sverige i 2020 på Speja Förlag, og nu får danske børn også glæde af de livlige illustrationer og de nye genfortællinger af Bibelens kernestof.Omtale ”★★★★ (...) Illustrationerne af Marcus-Gunnar Petterson er ret specielle. Folk og omgivelser er moderne, hvilket nok er en fordel for børn, for det gør handlingen mere nærværende og lettere at forholde sig til. Der er også en klar køns- og racediversitet i illustrationerne, som desuden er meget humoristiske i deres stil (...) Denne børnebibeludgave [er] grundig i sin dækning af Bibelen, og det er også godt at møde de mange forskellige citater og salmer, mest af danske digtere, undervejs i fortællingerne. ”Børnenes bibel” er derfor et godt bud på en børnebibel til hjemmet, selv på et marked med mange kreative børnebibelbud at vælge imellem." -Kristeligt Dagblad ”Det er umuligt ikke at blive imponeret over Sören Dalevis saglige og dybt menneskelige tone. [...] og umuligt ikke at falde pladask for Marcus-Gunnar Petterssons måde at illustrere på. [...] Børnenes bibel er nok den bedste grundbog i kristendommen, jeg er stødt på. Her er ikke kun de store historier, men også en række vigtige salmer, bønner og Guds ti bud i en letforståelig version. Det er en bog for alle aldre, der passer til alle, der vil vide, hvad kristen kultur er baseret på.” - Dagens Nyheter"En rigtig fin bibel for børn skrevet i et børnevenligt, kort og ligefremt sprog (...) De farverige, tegneserieagtige illustrationer tilføjer historierne humor og en lidt mere nutidig stemning (...) Anbefales varmt."- Lektørudtalelse

Danmark er en fællessangsnation. Vi synger i glæde og i sorg. Til fest og til alvor. Ved maden, ved mødet, på arbejdet, i fritiden. Vi har to uvurderlige sangbøger af høj kvalitet, Salmebogen og Højskolesangbogen. Og dertil en række andre. Og de står i stabler i foreninger, på institutioner og på hylden i hjemmene. Vi synger i Danmark. Men hvorfor? Og hvad betyder det?Rasmus Skov Borring har været en del af fællessangen hele sit liv. Han er født ind i den og har gjort den til sin metier gennem både håndens og åndens arbejde.Som en af vor flittigste sangværter har han reflekteret over, hvad der sker med os, når vi synger sammen. I denne bog tager han os med gennem alle aspekter af vores tilværelse som syngende folkekultur. Hvad betyder det for fællesskabet, for identiteten, for selvforståelsen, når vi synger? Hvordan afspejler fællessangen kulturen, naturen, generationerne, og hvad sker der, når den danske sang flytter hjemmefra? Han kommer omkring Grundtvig – og dedikerer et kapitel til Jens Rosendal, som både var ven og samarbejdspartner, og som har skrevet den måske mest benyttede fællessang i Danmark.

Salmernes Bog er en del af Det Gamle Testamente og hører til blandt de poetiske bøger. Teksterne blev samlet i sin nuværende form omkring 3.-4. årh. f.Kr. og tilskrives ifølge traditionen kong David – derfor omtales de ofte som Davids salmer. De 150 kapitler består af bønner og lovsange og rummer alt fra en sprudlende glæde til en dybt ulykkelig klage.Med et nyfødt barn på armen har Louise Franklin Højlund fået øje på teksterne på ny. Genlæst dem og dykket ned i det hebraiske forlæg. Hun har levet med teksterne ved siden af sig i et år; set verden med dem og igennem dem og skabt et aforistisk ammeskrift hen over dem.Louise Franklin Højlund (f. 1979) er teolog og forstander på Løgumkloster Refugium. Hun er medlem af Grundtvigsk Forums styrelse og Katakombisk Studiekreds og medforfatter til Må vi være her?

Gilgamesh er en af de ældste historier i verden, og måske er det også verdens bedste historie. Den handler om to venner. En af dem er en konge med et uroligt hjerte, og den anden lever i naturen sammen med de vilde dyr. Da de møder hinanden, slås de, men inden længe bliver de bedste venner, og sammen tager de ud på eventyr. Historien fører os ud til fjerne egne og ned i verdensdybet, og undervejs møder vi uhyret Humbaba, skorpionfolk og stenmænd.Gilgamesh er en sagnkonge i sumerisk mytologi, og helte-eposset om ham hører til blandt verdenslitteraturens perler. Signe Danielsen (f. 1982) er cand.theol. og sognepræst i Sankt Markus Kirke på Frederiksberg.Fady Mansour blev født i Beirut i 1987 for foden af Cedertræsskoven, på den anden side af den frugtbare halvmåne, hvor historien om Gilgamesh finder sted.

Maskefald er en udfordring af den lutherske arv, som den udspiller sig i Den Danske Folkekirke. Mens Gud fortsat troner relativt uanfægtet i himlen, er det kristne grundudsagn om inkarnationen, om Gud der kom til jorden i Jesus fra Nazaret, sært underbetonet i lutherdommen. Med afsæt i brudstykker af en personlig livsfortælling er Maskefald et forsøg på at holde fast i den universalistiske betydning af inkarnationens grundudsagn. Inkarnationen forstås som det at Gud forbinder sig med virkeligheden. Bogen er derfor en opfordring til at forlade de dogmatiske abstraktioner som arvesynd og offerdød, for i stedet at tage et medansvar for virkeligheden i form af en civilisation, der ansigt til ansigt med sine kriser er nødt til at gentænke sig selv, herunder reflektere over, hvad det overhovedet vil sige at være en civilisation.Undervejs i bogen tager Jens Torkil Bak ikke bare et opgør med en verdensfjern tolkning af Luther, men også et opgør med den lutherske teologis afhængighed af Det Gamle Testamente. En afhængighed, som har efterladt kristendommen i et spekulativt univers og med et sandhedsbegreb afkoblet fra menneskers erfaringsverden. Torkild Bak ser et sådant spekulativt univers repræsenteret ved blandt andre Sørine Gotfredsen og Søren Krarup, hvis tænkning bogen er et opgør med.

Frygt ikke! er en indføring i dogmatik, som kommer i to bind. Frygt ikke! er struktureret efter de oldkirkelige trosbekendelser. Bind 1 omhandler den første trosartikel, Gud, skabelse og synd. Gudsbegrebet behandles ud fra forståelsen af Gud som et trinitarisk fællesskab. I forlængelse heraf forstås Gud som skaber og verden – inklusive mennesket – som skabt til fællesskab med Gud og hinanden. Synd forstås derimod som adskillelse og brud på dette fællesskab. Der præsenteres derfor slutteligt tre overlappende syndsmodeller: synd som eksistensvilkår, synd som brud på sociale relationer og synd forstået som brud på menneskers relation til det øvrige skaberværk. Endvidere begynder bind 1 med en introduktion til tobindsværket samt til dogmatik som fag, dogmatikkens sprog, dogmatikkens kilder og dogmatikkens metoder. Bind 1 bringer derfor dogmatikken på højde med nutidige teoretiske og metodiske problemstillinger dog uden at miste den historiske dybde.Margrethe Kamille Birkler er cand.theol. og ph.d.-studerende på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet. Hendes ph.d.-afhandling omhandler Paul Tillichs symbolske teologi samt hvordan betydningsskabelse kan ske i samspil med intersektionel teologi. Hun arbejder desuden med klimateologi, queerteologi og feministisk teologi i tillæg til sine ph.d.-studier. Endelig underviser hun i dogmatik på Teologi for Lægfolk og holder foredrag. Anders-Christian Jacobsen er professor i dogmatik på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet. Han har skrevet ph.d.-afhandling og disputats om Irenæus og Origenes og deres syn på skabelse, kristologi og opstandelse. Derudover arbejder han med oldkirkens teologi, især i Østkirken, Martin Luthers teologi historisk og aktuelt og sakramentsteologi. Endelig underviser han i dogmatik på Teologi for Lægfolk, holder foredrag og deltager i aktuelle teologiske debatter.

Med rødder i friskolemiljøet og den grundtvigianske valgmenighed Vartov kommer forfatteren både omkring kunsten som et betydningsfuldt reflektionsrum, tilliden til socialiteten og samfundet, mistilliden til tech-giganternes bidrag til det gode liv, og hun berører den ondskab, der hører med til den skabte verden.Særligt vores forhold til ’skærm-virkeligheden’ løber som en rød tråd gennem bogen: Hvordan det at holde fast i forståelsen af mennesket som åndfuldt og maskinen som åndløs, har betydning for, hvordan man lever sit liv, hvilke præferencer man har, og hvad man stiller sig kritisk over for. Agnete Braad (f. 1976), er idéhistoriker og romanforfatter og har arbejdet mange år i kulturbranchen: Testrup Højskole, Danmarks Radio og Louisiana Museum of Modern Art. Hun debuterede i 2012 med den selvbiografiske roman Som om hun bare lagde røret på og forsvandt og har senest udgivet Franciska – en roman om maleren Franciska Clausen.

Bogen er en undersøgelse af erfaringsbegrebet med afsæt i den franske filosof Jean-Luc Marion. Bogens ærinde er at åbne for en forståelse af erfaringer, der hverken kan reduceres til blot empiriske data, objektive sagforhold eller til rent subjektive eller private ’fornemmelser ved noget’. Det handler om erfaringer, der overskrider det subjekt, der gør sig disse erfaringer, og hvis mening for subjektet er knyttet til denne overskridelse. Eksempler på sådanne erfaringer kan være erfaring af etisk forpligtethed, af fascination af et kunstværk, erfaring af den egne kropslighed eller af den uforudsete hændelse.Undervejs i bogen sættes Marions fænomenologiske tænkning i relation til filosoffer og teologer som fx Bacon, Løgstrup, Levinas og Heidegger.

Matthæusevangeliet er det første skrift i Det Nye Testamente.Evangelierne er de bøger, der følger Jesu fødsel, liv, lære, død og opstandelse. Af Bibelens fire evangelier minder de tre første om hinanden i indhold, ordlyd og komposition. Matthæusevangeliet er affattet ca. mellem år 80 og 90 e.Kr. Det er ikke det ældste evangelium, men er placeret først, fordi det indledes med en slægtstavle, der skal godtgøre linjen fra Abraham til Jesus.Rosfort forfølger lidelsessporet i sin filosofiske læsning af Matthæusevangeliet og benytter Søren Kierkegaard som fortolkningsnøgle, når han peger på fortællingen om menneskets mulighed for at blive frelst fra livets grusomhed. Lidelsen er en grundlæggende eksistentiel udfordring, som Jesus lærer os at leve med gennem sin egen lidelse.

Han boede altid i de store huse uden for parcelhusområderne, hvor kammeraterne boede. Om det var i præstegården, domprovsteboligen eller forstanderboligen, så voksede han op på kanten af andres kvarterer. Han så hen over hegnet til det normale. Han sagde mange mærkelige ting, fordi ordene derhjemme var mærkelige. Og katten hed Kattekismus. Og han lærte at cykle i skyggen af det oldgamle kirkerum, hvor faren stod med udbredte arme og lyste velsignelsen. Men han kunne spille fodbold og var frygtløs, og det udløste billet til en plads i fællesskabet.

Missionen til, i og fra Danmark analyseres i syv perioder: Danernes første møder med kristendommen fandt allerede sted i de første århundreder e.Kr. gennem krig, handel og migration. I perioden 500-1000 blev Danmark kristnet, bl.a. som følge af udsendelse af missionærer som fx Ansgar. I de følgende århundreder blev Danmark som kristenhedssamfund en del af det kristne Europa, hvorfra der bl.a. blev sendt munke og nonner til Danmark. Reformatorerne opfattede reformationen som en genkristning af samfundet, men dette syn førte ikke til nogen mission uden for landets grænser. Da pietismen omkring år 1700 slog igennem, førte vækkelsen i Danmark også en mission med sig i de kolonier, som Danmark havde etableret. Perioden 1800-1960 var præget af vækkelsesbevægelser som grundtvigianismen og Indre Mission og en omfattende dansk deltagelse i den moderne missionsbevægelse, der gjorde kristendommen til en global religion. I tiden efter 1960 satte afkolonialiseringen sig igennem, og de kirker, som danske missionsselskaber havde været med til at grundlægge, blev selvstændige. Samtidig blev det danske samfund mere og mere sekulariseret og efterhånden også mere multireligiøst som følge af indvandringen, og mission i Danmark fik dermed en ny betydning.I bogen reflekteres der over, hvordan mission er blevet forstået og praktiseret i en dansk sammenhæng i disse forskellige perioder ud fra nogle grundspørgsmål. Hvem tog initiativ til missionen? Hvor og hvordan blev missionen organiseret? Hvilke praksis- og kommunikationsformer blev anvendt i missionen? Hvilket missions­syn lå bag missionsarbejdet? Hvilke missionsmodeller kan der identificeres på tværs af de historiske perioder?

Erfaringen af det guddommelige belyses i denne bog med udgangspunkt i den tyske teolog Rudolf Ottos bestemmelse af det guddommelige som et ubegribeligt mysterium, der på en gang er fascinerende og frygtindgydende.Det guddommelige er det ubegrænsede, der ikke kan indfanges i begreber og definitioner, da begreber og definitioner er begrænsende.Det guddommelige kan kun opfattes af følelserne, som har det til fælles med det guddommelige, at heller ikke de kan indfanges i veldefinerede begreber. Det guddommelige er ligesom musik kun noget vi kan opfatte igennem følelsen.Alle ord og begreber kommer til kort, når de skal beskrive oplevelsen fuldt ud. Følelsen af det guddommelige kan ikke begribes, men den kan tydeliggøres ved, at man sammenholder følelsen med beslægtede følelser. Det guddommelige er ligesom musik et universelt fænomen, der overskrider alle sproggrænser. Det er et mangfoldigt, ubændigt, spontant fænomen, der kan bryde frem, når og hvor det vil.Erfaringen af det guddommelige er ikke bundet af en kult, en forkyndelse, bekendelse eller dogmatik. Overalt kan mennesker blive ramt og fængslet af det guddommelige som en følelse, der indeholder en ubetinget alvor, det hverken kan eller vil se bort fra.

Konfirmandundervisning med hjerne, mund og hænder er en religionspædagogisk grundhåndbog for både den erfarne og den helt uerfarne konfirmandunderviser. Bogens første del giver en overskuelig indsigt i den nyeste pædagogiske forskning og konkrete anvisninger på, hvordan et konfirmandforløb kan struktureres fra start til slut: indbydelse, velkomst, forældrekontakt, teamsamarbejde, mål og tilgange. Desuden indgår et afsnit om undervisning af konfirmander med særlige behov. Anden del udgør et katalog med over 100 konkrete undervisningsforslag, der både rummer korte øvelser og læringsaktiviteter samt ideer og skabeloner for hele lektioner og temadage. Alt er angivet med materialer og tidsforbrug. Bogen lægger særlig vægt på inddragelse af bevægelse og kreativitet i konfirmandforberedelsen. Om forfatteren: Benny Vindelev er præst og projektleder for den kirkelige undervisning i Budolfi provsti, Aalborg stift. Han har undervist konfirmander gennem 24 år og i flere år også varetaget specialundervisningen af unge med autisme. Han har erfaring i tværfaglige sammenhænge med kursusforløb for præster, kristendomslærere og kirke- og kulturmedarbejdere. Han arbejder med billedkunst, bl.a. i formidlingen af kristendom i undervisning og forkyndelse.

Forfatteren og teologen Mitri Raheb føjer med denne bog endnu et perspektiv til forståelsen af den årelange konflikt mellem israelere og palæstinensere. Med Hamas’ massakre den 7. oktober 2023 og Israels efterfølgende sønderbombning af Gaza og nedlukning af Vestbredden er endnu et grufuldt kapitel i gang med at blive skrevet i Israel-Palæstina-historien. I Afkonoliser Palæstina giver Mitri Raheb læseren et historisk perspektiv på baggrunden for Israels besættelse af Vestbredden og ser konflikten som et udtryk for en nutidig imperial politik. Dermed skriver Raheb sig ind i rækken af forfattere, der anlægger en post-kolonial synsvinkel på det, der sker i Palæstina og Israel.Mitri Raheb, palæstinensisk teolog, uddannet i Tyskland. I 1988 vendte han tilbage til sin fødeby Betlehem, hvor han blev præst ved den lutherske Julekirke. Han er forfatter og redaktør på adskillige bøger. På dansk er udkommet Betlehem under belejring (Boedal/Unitas 2005) og Troen og Imperiet (Unitas 2014), og Forfølgelsens politikker (Eksistensen 2022).

Som præst har man da en vielsesteologi – eller har man?Som hos dig står indeholder 21 vielsestaler, som er holdt ved vielser i Danmark af ligeså mange præster. Talerne favner bredt, hvad angår både teologi og form, og bærer præg af at være henvendt til brudepar i vidt forskellige livssituationer.Bogen indeholder desuden et efterord, forfattet af Peter Nejsum, der tager fat i spørgsmålet om vielsens teologi både i et historisk og nutidigt perspektiv. Navnlig gennemtænkes betydningspotentialet i begreberne velsignelse, bøn og løfte.Bogen inspirerer til at skrive vielsestaler og til at reflektere over vielsens teologi.