Bøger udgivet af Eksistensen

Studiemateriale med fokus på litteratur og kristendom. I bogens 10 kapitler tages læseren med rundt i 10 romaner – med udblik til Bibelen, salmerne og troen. Vi låner hele tiden i vores liv med hinanden. Det gælder også ord, sprog og fortællinger. Låneord. Vi låner ord i den gode samtale og i mødet med Bibelen og litteraturen – ikke mindst den gode roman. Når vi mangler ord, kan vi heldigvis låne. Ord, vi kan tage til os som vores egne, når vi oplever, at de giver mening i vores liv, åbner vores øjne for det, vi ikke selv havde set, viser os en ny vinkel, et andet perspektiv, og kalder det frem, vi havde glemt eller fortrængt, men trængte til at få sat ord på. Bogens 10 kapitler afsluttes alle med spørgsmål til samtale og diskussion. Pressen skriver:★★★★★Gudmund Rask Pedersen vil med bogen Låneord gøre evangeliet livsdueligt for den nutidige modtager - og det gør han godt.- Kristeligt DagbladEn meget anvendelig og ganske interessant bog, der nok skal sætte samtaler i gang i de studiekredse bogen er henvendt til.- Bibliotekernes lektørudtalelseVelskrevet bog om almentmenneskelige og kristne emner inspirerer til fælles læseglæde.- Katolsk orientering

Den hellige Birgitta af Vadstena(1303-1373) er en af kirkehistoriens få kvindeskikkelser. Til gengæld lyser hunså meget, at det den dag i dag er en stærk oplevelse af læse om hende. BodilBusk Sørensen kommer omkring hele hendes spændende liv i denne udgivelse.Birgitta blev født ind iden svenske lagmandsadel og levede første halvdel af sit liv i Sverige. Hunville fra barndommen af have været nonne, men blev efter sin fars vilje gift ien alder af 13 år og fødte siden 8 børn. Birgitta lagde stor vægt påfromhedslivet og drog på adskellige pilgrimsrejser. Dette førte hende bla tilRom, Santiago de Compostela og Jerusalem. I Rom hvor hun levede anden halvdel af sit liv,vandt hun stor berømmelse som profet og forfatter. Hun stiftede sin egenklosterorden, Birgittinerordenen, der eksisterer den dag i dag. Der eroverleveret over 700 visioner, som Birgitta siges at have haft.

Biskop Martin Lind opdagede Bonhoeffer som nittenårig, og han er siden vendt tilbage til hans tekster jævnligt. I denne bog tager han afsæt i Bonhoeffers forskellige tanker og lader sig inspirere af dem. 　 Med Gud lever vi uden Gud indeholder tredive refleksioner efterfulgt af en bøn, og en længere indledning om Bonhoeffers liv og teologi. Som daglig andagtslæsning er bogen en god ledsager i en måneds tid. Pressen skriver:★★★★★I sine 30 andagter hjælper Lind os til at få øje for det hele: for tilværelsens dybder, for hinanden og for Gud.- Kristeligt DagbladEn fin lille bog.- Udfordringen

En brugsbog til inspiration for alle, der ønsker at give efterladte mulighed for at bære deres sorg sammen med andre. Bogen bygger på praktiske erfaringer fra sorggruppeledere og deltagere, den giver generelle metodiske overvejelser samt konkrete bud på, hvordan sorggrupper kan planlægges og udføres i praksis. Bogen er en fuldstændig gennemrevideret udgave af bogen Sorggrupper i kirken – Fortællinger om tab, håb og fællesskab (Line Bjørn Hansen og Thomas Bjørn Hansen 2010), bl.a. baseret på den viden, der er indsamlet i forbindelse med projekt ’Sorggrupper i Folkekirken’(påbegyndt i 2013), et landsdækkende projekt til afdækkelse af viden om sorggruppepraksisser i Danmark, som to af bogens tre forfattere står i spidsen for (Line Bjørn Hansen og Christian Juul Busch).

Hvad vil de os i dag – Paulus, Peter, Johannes og Jakob? De skrev breve til deres tids menigheder, fordi de havde et vigtigt ærinde og noget at fortælle til folk i Efesos, Rom og Korinth. I kirken læses brevene op ved søndagens gudstjeneste, fordi de også har noget at sige i vores konkrete sammenhæng. Men hvad? Epistelklip er et forsøg på at folde paulusteksten ud. Stemmerne og genrerne er mange. Bogen er således en kreativ polyfoni, hvor modsætninger og brydninger tjener til at perspektivere tanken og talen om Gud. Præmissen er at tiden der er gået har skabt en afstand til teksten. Verden ser anderledes ud end på Paulus’ tid og det moderne menneske står midt i sit moderne liv og skal have hverdagen til at fungere og koderne og nøglerne til forståelsen af tilværelsen har ændret sig. Det kalder på en sproglig og teologisk nytolkning. Ambitionen er derfor at afsøge hvordan vi lever troens liv på vores sted ved at udskifte den sociale, kulturelle, økonomiske og religiøse ramme med nutidens, så epistlen bliver en replik til vores tid. Den mere dogmatiske læsning er således sat til side til fordel for en modig, skæv, fri, nysgerrig, æstetisk og eksistentiel læsning. Pressen skriver: Den nye bogudgivelse Epistelklip er en kreativ gendigtning af epistelteksterne til 1. tekstrække. Bogens legesyge udgangspunkt giver stof til eftertanke og inspiration til prædiken. - Kirke.dk ★★★★ Epistelklip er en lærd og vovet polyfoni, der ofte lykkes med at løfte Paulus og Bibelens øvrige brevskrivere ind i en 2018-virkelighed. - Kristeligt Dagblad En af de sidste mange års vigtigste udgivelser for prædikanter. - Præsteforeningens Blad Epistelklip er en spændende bog at gå på opdagelse i, man får vendt sine tanker og holdninger og bliver udfordret på de mange forskellige tilgange til epistelteksterne, og 'epistlen bliver en replik til vores tid'. - Kirkekultur.nu

Ordforråd er en andagtsbog med 365 tekster; en til hver af årets dage. Hvad har Uldvanter, Tidsrøvere og Udkant med min tilværelse at gøre? I Ordforråd har hver uge et ord, og hver dag i ugen udfolder en ny vinkel på ugens ord. Det er små refleksioner over dagligdagen: om gode hensigter, der kan hobe sig op, om at lukke munden på den indre kritiker, om at få opstandelse ind i vores dødelige liv. Hver dag slutter med en bøn, som knytter dagens eftertanke sammen i ord til Gud. Forfatterne deler ud af deres ordforråd og giver hver dag et nyt ord at grunde over. Forhåbentlig kan ordene skabe forundring og overvejelser over livet og troen og være med til at skabe et lille forråd af ord, som kan bruges efter behov. Pressen skriver: Idéen er knippelgod. - Præsteforeningens Blad En meget fin og anvendelig bog. - Kirkekultur.nu ★★★★ - Kristeligt Dagblad

At være ekspert i bisættelser og selv blive ramt. Er det muligt? At blive indhentet? At blive overhalet indenom?Døden kører ikke efter reglerne. Døden er uberegnelig. En kvinde skal samle sig selv op efter tabet af sin livspartner. Hvilke spørgsmål stilles der i ugerne efter dødsfaldet? Hvordan er forholdet mellem drøm og virkelighed, individ og fællesskab, fortid, nutid og fremtid, tro og viden, liv og død? Hvordan møder man virkeligheden og hverdagen, hvordan orienterer man sig, hvordan finder og affinder man sig med sin nye identitet?

Tænkekort består af 192 kort og et lille hæfte – samlet i en æske.Kortene er inddelt i 4 kategorier: Personlige spørgsmål, Generelle spørgsmål, Roller (hvad ville du svare, hvis du var …) og Billeder. I det medfølgende hæfte er der forslag til, hvordan kortene kan anvendes, og hvordan de forskellige kategorier kan kombineres. Kortene kan anvendes i studiegrupper eller samtalegrupper, som optakt til et møde eller som afbræk i et møde, som input til mødet med dåbs- eller konfirmandforældre – som inspiration i det hele taget, hvor en samtale skal hjælpes på vej eller tilføjes nye perspektiver.

For Helvede ... er et magasin, der tager Helvede under kærlig behandling. Hvad er Helvede og hvor ligger det henne? Et undremagasin, der lægger op til debat og eftertanke. Er Helvede et sted dybt nede, befolket med ondskabsfulde djævle, med evig pine og klageråb, omgivet af flammer og mørke? Eller er Helvede et billede på noget, der er særlig slemt; et sted i vores bevidsthed; den følelse af ubodelig ensomhed og dybe sjælekvaler, de fleste mennesker kender til? Og hvem kan frelse os fra Helvede? Kan Gud? Kan vi selv? I magasinet dykker forfatteren ned i Helvedes mørke og tager temperaturen på det. For Helvede ... tager dig med på kryds og tværs i historiens, kirkens og kulturens helvedesforestillinger. Læs det fx med konfirmanderne, i en studiekreds eller i udskolingen. Pressen skriver:Hæftet lægger op til eftertanke og debat.- Dansk KirketidendeEt rigtig fint og spændende lille magasin, som har noget til både øjne og hoved. Det kommer virkelig vidt omkring på få sider og med mange gode oplæg til undervisning og eftertanke. Og så er prisen bestemt overkommelig.- Religionslæreren

"Fra showdance til Allah." "Muslimer bliver kristne." "Hver fjerde dansker tror på reinkarnation." Aviser og andre medier har i de senere år fokuseret meget på danskere, der skifter tro. Mange oplever ofte omvendelserne ikke blot som eksotiske, men også problematiske og farlige. Hvordan skal man reagere, når et familiemedlem, en ven eller arbejdskollega bliver muslim eller buddhist? Hvad sker der i en muslimsk familie, når en ung mand vælger at blive kristen? Formålet med bogen er at bidrage til en større forståelse af den udvikling, der sker på det religiøse område i dag. I de sidste 30-40 år har Danmark udviklet sig fra et næsten mono-religiøst samfund i retning af et multi-religiøst samfund, og i denne proces oplever vi i disse år et stigende antal omvendelser mellem religionerne.

Artiklerne i denne bog belyser aspekter af kristendommens religiøse, kulturelle og samfundsmæssige betydning i Grønland. De enkelte bidrag repræsenterer fagområder, der rækker fra teologi, over historie, litteraturhistorie, til antropologi og eskimologi, ligesom der indgår vidnesbyrd fra mennesker, der har haft en tæt tilknytning til Grønlands Kirke. Artiklerne i bogen er bearbejdede versioner af bidrag til konferencen Kristendomshistorie i Grønland, der med Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet som vært, blev holdt i Nuuk i 2005 i anledning af l00-året for Lov (nr. 52 - 1905) om Kirke- og Skolevæsen, den lov, der kirkehistorisk markerede etableringen af Kirken i Grønland, og dermed at landet ophørte med at være missionsmark.Enkelte artikler er skrevet både på grønlandsk og på dansk.Pressen skriver:Kristendom i Grønland er en sand guldgrube for den, som vil fordybe sig i grønlandsk kultur og kristendom.- Præsteforeningens Blad

Artiklerne i denne bog belyser aspekter af kristendommens religiøse, kulturelle og samfundsmæssige betydning i Grønland. De enkelte bidrag repræsenterer fagområder, der rækker fra teologi, over historie, litteraturhistorie, til antropologi og eskimologi, ligesom der indgår vidnesbyrd fra mennesker, der har haft en tæt tilknytning til Grønlands Kirke. Artiklerne i bogen er bearbejdede versioner af bidrag til konferencen Kristendomshistorie i Grønland, der med ­Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet som vært, blev holdt i Nuuk i 2005 i anledning af l00-året for Lov (nr. 52 - 1905) om Kirke- og Skolevæsen, den lov, der kirkehistorisk markerede etableringen af Kirken i Grønland, og dermed at landet ophørte med at være missionsmark.

Himlen i mine fodsåler indeholder 286 bønner, som det søgende menneske kan spejle sig i. Det er en sprogligt levende og teologisk præcis bønnebog, der svarer til det moderne menneskeliv. Bogens nytænkning kommer bl.a. til udtryk i bønnernes titler som f.eks. 'Mand mig op', 'Relationstræt' og 'Jesusremoulade'. Langt de fleste bønner fra de i alt 97 bidragydere er skrevet til bogen. Bønnerne er samlet i en række livstemaer: fryd, arbejde, erotik, almindelighed osv. De 23 temaer danner tilsammen en mosaik af menneskelivet. Til hvert tema er der knyttet en bibeltekst, og som en bro mellem bibeltekst og bønner finder læseren en bibliade, en slags bibelsk ballade, der hjælper bibelteksten på vej ind i bønnernes moderne univers og antyder et eller flere aspekter i livstemaet.

Ved søndagsgudstjenesten prædiker vi oftest over dagens tekst. Ved vielsen og begravelsen tager vi udgangspunkt i ’person’ og ’omstændigheder’. Med denne bog lægges der op til at kombinere tekst og person, således at anledningen (faldet/tilfældet) til at komme i kirken også bliver et møde med kirkeårets tekster. I hvert fald er skrevet af 18 præster fra hele landet og rummer inspiration til vielseses- og begravelsestaler baseret på kirkeårets tekster efter anden tekstrække. Gennem arbejdet med teksterne har forfatterne fundet en lang række mødepunkter mellem teksterne og de konkrete brudepar eller efterladte, der finder vej til kirken i forbindelse med de kirkelige handlinger.Bogens opbygning lægger sig i forlængelse af "I første række" og "I anden række", der tidligere er udkommet på Aros Forlag.

Anton er ikke ligesom andre børn. Han er syg. Ikke bare engang imellem, men hele tiden. Mor siger det er djævelens værk. Far siger, det er livet. En bog om at leve med en kronisk sygdom, der spænder ben for at leve et almindeligt børneliv med fodbold, fødselsdage og fornøjelser. Vi følger Antons kvaler over at måtte blive i sengen, mens resten af klassen morer sig. Og i dag møder Anton en ven, der hjælper ham og viser ham en anden verden, hvor smerte ikke findes og hvor humøret er højt. En læseværdig historie som behandler emnet børn og sygdom på en kærlig og fantasifuld måde. Lene Larns tegninger er smukke og bidrager stærkt til historien. - Bibliotekernes anmeldelse (Lektørudtalelse)

I denne bog udforskes Johannes Sløks religionsfilosofiske tænkning. Fra forskellige vinkler belyser, fortolker og diskuterer Niels Grønkjær, Kjeld Holm, Peter Kemp og Lars Sandbeck de synspunkter, som er tilgængelige i den religionsfilosofiske del af Johannes Sløks forfatterskab. Mig og evigheden er en engageret dialog, der blandt andet demonstrerer, at Sløks tænkning stadig er aktuel og relevant for enhver, der interesserer sig for tilværelsens uomgængelige spørgsmål.

Der er lagt særlig vægt på kultiske og rituelle emner. Fremstillingen illustreres af gennemgange af markante tekster fra Det Gamle Testamente.

Dietrich Bonhoeffer var en af de mest markante og vedholdende stemmer i den kirkelige opposition imod det tyske naziregime. Han både talte, skrev og handlede i opposition til nazismen, og han blev som konsekvens heraf fængslet og senere kort før krigens afslutning henrettet.Bonhoeffers teologi har efterfølgende fået en meget stor indflydelse, bl.a. pga. den tætte sammenhæng mellem Bonhoeffers teologiske overvejelser og hans egen indsats imod nazismens dehumanisering. Men interessen skyldes også, at Bonhoeffer formår at fastholde en vedvarende vekselvirkning mellem teologi, kirke, kultur og samfund, der i sig selv appellerer til fortsat fortolkning, anvendelse og kreativ videretænkning.Bogens indhold falder i tre dele, hvor del I består i en præsentation og analyse af Bonhoeffers biografi og kristologi, mens del II udfolder virkningen af Bonhoeffers inkarnationstænkning i forhold til politik og prædiken. I bogens tredje del rekonstrueres sammentænkningen af kristendom og samtid gennem et nyskrevet læsedrama om Dietrich Bonhoeffer skrevet af Caspar Koch.

»Store tanker kræver højt til loftet. Og store spørgsmål kræver himmelrum.Nogle gange næres de dybe samtaler bedst af et godt grin og et tydeligt pulsslag, fordi det afvæbner os, så vi bedre kan tale om det, der virkelig betyder noget.«‘Tag fat i livet’ rummer 12 kapitler med legen som omdrejningspunkt. Legene er ikke blot lege, men de er også i sig selv en fysisk udfoldelse af det enkelte kapitels tema. Dermed er alle konfirmander fra begyndelsen engagereti temaet og har fået et fælles afsæt for atdeltage i resten af undervisningen.Ud over legen er der i hvert kapitel forslagtil andre aktiviteter, oplæg til samtale ogdiskussion samt forslag til tekstarbejdeog afsluttende andagt.

I 10 artikler, der blev offentliggjort mellem 1984 og 2012 (Hallbäcks afskedsforelæsning), fremlægger Hallbäck sin særlige, sammenhængende tolkning ikke blot af Johannes’ Åbenbaring og apokalyptikken som helhed, men også af deres centrale placering inden for kristendommen ved denne religions begyndelse og op gennem tiden. Her kan læseren lære, ikke blot om apokalypserne som skrift og genre, men også om apokalyptikkens hele mening og funktion. Hallbäcks særlige greb om disse emner blev grundlagt i den første artikel fra 1984 med den karakteristiske titel “Teksten, tiden og lidenskaben” for derefter at blive gradvis udfoldet og udvidet indtil afskedsforelæsningen, hvor det i særlig grad er den politiske funktion, der er i fokus.Bogen udkommer In Memoriam i anledning af Hallbäcks 70 års fødselsdag i marts 2018. Den vidner om forfatterens eminente evne til at udtrykke sig klart og forståeligt for enhver om nogle fundamentale dimensioner af den kristne religion. Bogen er redigeret af Gitte Buch-Hansen, ­Troels Engberg-Pedersen og Søren Holst, tidligere kolleger af Hallbäck på Københavns Universitets ­Afdeling for Bibelsk Eksegese.

Den skjulte Gud er en religionsfilosofisk undersøgelse af begrebet om en naturlig teologi. Bogen er på én gang et opgør med den traditionelle opfattelse af naturlig teologi som rationel teologi og med åbenbaringsteologiens afvisning af al naturlig teologi.Efter Kants kritik af den rationelle teologi blev det en almindelig opfattelse inden for teologien, at en naturlig erkendelse af Gud er umulig. Med baggrund i Martin Luthers begreb om den skjulte Gud argumenteres der i Den skjulte Gud for, at en naturlig erkendelse af Gud er mulig, og at en sådan erkendelse er forudsætning for kristendommens påstand om, at Gud åbenbarer sig i en bestemt historisk person. Guds eksistens kan ikke rationelt bevises, vi kan derimod godt erfare Gud som det, vi ikke har magt over, men som har magt over os – stjernehimlen over os og kærligheden iblandt os. Gud skjuler imidlertid sit væsen i denne naturlige erkendelse, for også destruktive naturkræfter er en magt over os. Ifølge den naturlige erkendelse af Gud er Gud tvetydig. Kun åbenbaringen kan hæve denne tvetydighed.De centrale navne i bogen er Martin Luther og K.E. Løgstrup, og undervejs behandles også værker af stoikerne, Thomas Aquinas, I. Kant, W. Goethe, S. Kierkegaard, M. Heidegger, R. Bultmann og K. Barth.Jakob Wolf er lektor ved København Universitet, Det teologiske Fakultet, og dr.theol.

Markusevangeliet er det andet skrift i Det Nye Testamente. Evangelierne er de bøger, der følger Jesu fødsel, liv, lære, død og opstandelse. Af Bibelens fire evangelier minder de tre første om hinanden i indhold, ordlyd og komposition. Markusevangeliet anses for det ældste af evangelierne, som de andre evangelister dermed har kendt, og er nok affattet omk. år 70. Det er sandsynligvis skrevet til de kristne, der ikke først har været jøder.Markus lader Jesus træde midt ind i historien. Og den midt-ind-i-hed lader Gammeltoft-Hansen være blikket og nøglen til en læsning, der har nutidigheden som omdrejningspunkt. En nutidighed for samtiden, og en nutidighed for os, der læser i dag. Hele fortællingen er en begyndelse. Den slutter ikke, men begynder hele tiden. Tiden er inde! Så vi begynder med Markus, og går med ham rundt ved vandet, i bjergene, på markerne, i byerne, blandt folket og i øde egne.Og så hilser vi også på Paulus.Christiane Gammeltoft-Hansen (f. 1969) er cand. theol. fra KU og præst ved Lindevang Kirke på Frederiksberg. Har været medforfatter til en række bøger med tekster til gudstjenesten, samt bidraget til Kirkesangbogen og 100 salmer. Hun er salmedigter og bønnemager. Hun er formand for KORLIV - folkekirkens kororganisation og medlem af Kirkeministeriets dåbskommission.

Liturgi og musik tager afsæt i gudstjenestens musik set som genre og giver en grundig indføring i den liturgiske musik ved folkekirkens højmesse.Gudstjenesten rummer en mangfoldighed af tekstlige og musikalske former. Oplæsning af bibeltekster og fremsigelse af bønner og andre liturgiske tekster veksler med salmesang, orgelmusik, korsang, evt. messede led og menighedssungne svar.Liturgi og musik beskriver de tekstlige og musikalske former i det ­liturgiske forløb og giver et samlet liturgisk-musikalsk overblik over folkekirkens gudstjenester.Liturgi og musik tager afsæt i gudstjenestens musik set som genre og giver en grundig indføring i den liturgiske musik ved folkekirkens højmesse. Bogen falder i tre dele.Første del opridser kirke­musikkens frie position med fokus på de musikalske valg og den musikalske form­dannelse, der knytter sig til højmessens liturgisk-musikalske led.Anden del indkredser de fire aktører i gudstjenesten (menighed, præst, organist/kirkemusiker og kor/kirkesanger) og beskriver deres aktive roller i det liturgiske forløb.Den tredje del rummer en gennemgang af gudstjenestens liturgiske led og deres aktuelle musikalske iklædninger.Liturgi og musik henvender sig til alle med interesse for højmessen og højmessens musik.Ole Brinth (f. 1954) er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med Kirkemusikalsk Diplomeksamen (1980) og Diplomeksamen i Musik­historie og -teori (1985). Ansat som organist 1977-2009. Rektor for Sjællands Kirkemusikskole 2009-2021.

Martin A. Hansen havde igennem sit forfatterskab og voksenliv et anspændt forhold til kirken som institution, men han var bevidst om, at i det evangelium, som kirken er sat til at forkynde, ligger begrundelsen for et etisk og medmenneskeligt engagement. Han var derfor optaget af at frigøre evangeliets inderste kerne og omsætte det i et forståeligt og vedkommende sprog. Det lykkedes især i novellerne.Martin A. Hansen og kristendommen er tænkt som en hjælp til de studiekredse, der ønsker at beskæftige sig med Martin A. Hansen og kristendommen. Bogen rummer en grundig gennemgang og analyse af ti udvalgte noveller, som hver for sig belyser forfatterens særlige kristendomssyn. – Hvert kapitel er forsynet med spørgsmål som oplæg til samtale og diskussion.Ole Juul, f. 1949, forfatter og foredragsholder, cand. theol. og tidl. sognepræst i Ødum-Hadbjerg pastorat, Aarhus Stift. Tidl. formand for Landsforeningen Martin A. Hansen. Udgivet flere bøger, bl.a. Fortællingen om Martin A. Hansen og Heretica (2009).

Antologien kaster et fyldigt blik på Peter Sloterdijks forfatterskab og virke som offentligt engageret filosof.Peter Sloterdijk er en af efterkrigstidens mest betydningsfulde tyske filosoffer. Hans omfattende kultur- og samfundsrefleksioner kredser om teknologi, klima, globalisering og Europas status før og nu. Gennem 40 år har Sloterdijk på sin helt egen måde leveret dybt originale tanker i en stil og i et sprog, der er umis­kendeligt hans eget.Antologien kaster et fyldigt blik på Sloterdijks forfatterskab og virke som offentligt engageret filosof. De 9 bidragsydere anlægger varierede perspektiver og reflekterer over, med og mod Sloterdijk, så bogen alt i alt giver et signalement af en af de mest interessante nulevende europæiske filosoffer.Antologien er den hidtil mest omfangsrige behandling af Peter Sloterdijks forfatterskab på dansk, og det er håbet, at den vil medvirke til at åbne en af nutidens mest originale tænkeres værk op for et dansk publikum.Redaktion: Erik Sporon Fiedler og Ulrik Houlind RasmussenMed bidrag af Dennis Meyhoff Brink, Erik Sporon Fiedler, Hans Jørgen Lundager Jensen, Lydia Lassen Jørgensen, Steen Nepper Larsen, Frederik Boris Hylstrup Olsen, Ulrik Houlind Rasmussen, Lilian Munk Rösing og Lars Qvortrup.

Bibelens store linjer og mange stemmer er en samlet præsentation af Bibelens mangfoldige univers. Forfatterne opridser de store linjer, temaer og for­tællinger, som væver sig ind og ud af kristendommens hellige bog, Bibelen. Samtidig viser de, hvordan mange stemmer kommer til orde i de forskelligartede tekster. Undervejs præsenterer forfatterne Bibelens tilblivelses­historie, dens genrer og hvordan den er blevet læst og fortolket gennem tiden. Bogens sidste del inspirerer med udvalgte læsninger om temaerne Gud og Mennesker og levet liv.Bibelens store linjer og mange stemmer kan både bruges i undervisningssammenhæng og af fagfolk og den kan læses af mennesker, der ønsker en tilgængelig indføring i Bibelens tekst, form og indhold. Kirsten Nielsen professor dr.theol. har i årene 1971-2009 undervist og forsket i Det Gamle Testamente ved Det Teologiske Fakultet i Aarhus.Gertrud Yde Iversen cand.theol. og ph.d. i Ny Testamente har som teolog, seminarielektor og præst beskæftiget sig med de bibelske tekster i oversættelse, fortolkning og undervisning.

”Hvorfor synger vi?” spørger forfatter og komponist Per Krøis Kjærsgaard i denne bog. Med afsæt i 20 gode grunde udfolder han fællessangen og dens betydning og kommer tæt på både sange og melodier: dem, vi synger ved dagens begyndelse, på særlige dage, når historien skal genfortælles, når vi sprudler eller er kede af det, når aftenmørket sænker sig. Bogen er en uundværlig følgesvend for enhver fællessangs-vært og en skatkiste af viden, anekdoter og historier for alle sangglade læsere. Hvert af bogens kapitler har et bidrag fra en række fællessangs-sangere: Ove Korsgaard, Merete Mærkedahl, Margrethe Vestager, Kjartan Arngrim, Katrine Muff Enevoldsen, Bodil Jørgensen, Mathias Hammer, Bertel Haarder, Birgitte Nielsen, Signe Svendsen, Lisbeth Trinskjær, Henrik Mielke, Lasse Elbrønd Skovgaard, Peter Bendix, Lone Seir, Helle Krogh Madsen, Torben Hjul Andersen, Dy Plambeck, Torben Vind Rasmussen og Rasmus Skov Borring.Per Krøis Kjærsgaard (f. 1965) er forstander på Osted friskole, efterskole og børnehave. Han har skrevet en række udbredte og populære bidrag til den danske fællessangsskat – bl.a. ”Kære Linedanser”. Han er medinitiativtager til ”Sjælland Synger” og holder desuden fællessangsforedrag i hele landet.

Den politiske tænker Hannah Arendt (1906-1975) nærede livslangt kærlighed til filosoffen Martin Heidegger, og livslangt var hun optaget af Augustins filosofi, hvor kærligheden står i centrum. Liv og værk hænger sammen. Arendt siger, at kærligheden er antipolitisk og verdensløs. Har hun ret i det? Det belyser Niels Grønkjær og inddrager blandt andre Hegel og K.E. Løgstrup.Hannah Arendt (f. 14. oktober 1906 i Tyskland, død 4. december 1975 i New York). Politolog og filosof. Hun studerede filosofi, teologi og klassisk filologi i Tyskland, bl.a. hos R. Bultmann, M. Heidegger, E. Husserl og K. Jaspers. Forlod i 1933 Tyskland til fordel for Paris og senere USA.Niels Grønkjær (f. 1955) er religionsfilosof, dr.theol. Han har været lektor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet frem til 2005 og siden valgmenighedspræst i Vartov og Københavns valgmenigheder frem til 2020.

”På dit ord vil jeg kaste garnene ud,” svarede Peter, der var træt efter en lang, forgæves kamp på Genesaret sø, da Jesus opfordrede ham til at give fiskeriet en chance mere. Og menneskefiskere har kirkens forkyndere været lige siden.Fællesnævneren for forfatterne til denne prædikensamling er væsentligheden af, at evangeliet ikke kan transformeres til vellyd, hyggesnak eller leflen for tidsånden, men at der må værnes om evangeliets radikalitet. Her tales om gudsfrygt, dom, arvesynd og kødets opstandelse, uden at pennen skælver og i lyset af Guds almagt. Så broget skaren end er, kan de alle genkende sig som forkyndere af, hvad man kunne kalde klassisk teologi, og står solidt i en evangelisk-luthersk tradition.Bidragydere til På dit ordBach, Henrik (f. 1961) sognepræst ved Fårevejle KirkeBacher, Jesper (f. 1971) sognepræst i Tirsted, Vejleby, Hillested og Skørringe PastoratBech, Thomas (f. 1963) sognepræst og hærprovst ved KastelskirkenBramming, Bente (f. 1965) sognepræst ved Bryndum og V. Nebel Kirker. Præst ved Hospice SydvestjyllandBramming, Torben (f. 1964) sognepræst ved Ribe Domkirke og Seem KirkeBrøgger, Morten (f. 1968) sognepræst ved Hejninge og Stillinge kirkerBærentzen, Jens (f. 1963) sognepræst ved Ordrup KirkeBøye, Merete (f. 1971) kst. sognepræst ved Viborg Domkirke, Tjele og Nørre Vinge KirkerChristensen-Dalsgaard, Niels Bjørn (f. 1986) sognepræst ved Maugstrup, Jegerup og Vojens kirkerDamgaard, Andreas Riis (f. 1991) sognepræst ved Mariendal KirkeGotfredsen, Sørine (f. 1967) sognepræst ved Jesuskirken i ValbyHarding, Mathias (f. 1988) sognepræst ved Rungsted Kirke, ungdomspræst i Hørsholm KommuneHauge, Nana (f. 1972) sognepræst ved Hårslev og Padesø kirkerHolm, Katrine Winkel (f. 1970) sognepræst ved Sankt Mikkels Kirke, SlagelseHøjlund, Henrik (f. 1960) valgmenighedspræst ved Århus BykirkeJakobsen, Mads Jakob Thorlund (f. 1988) sognepræst ved Sct. Marie Kirke, SønderborgJensen, Elisabeth K. (f. 1967) sognepræst ved Augustenborg KirkeJessen, Laura Cæcilie (f. 1988) sognepræst ved Vestermarie og Nylars kirkerKingo, Anders (f. 1955) valgmenighedspræst for Balle ValgmenighedMøller, Maria Louise Odgaard (f. 1976) frimenighedspræst for Ryslinge frimenighedNielsen, Claus Thomas (f. 1962) sognepræst ved Stauning og Skjern kirkerNyegaard, Nina Dyrhoff (f. 1977) sognepræst ved Tårnborg KirkeOlesen, Ole Buchardt (f. 1960) sognepræst ved Gilleleje KirkePetersen, Kåre Egholm (f. 1971) sognepræst ved Viborg Domkirke, flyverprovstRasmussen, Anders Lundbeck (f. 1969) valgmenighedspræst for Kerteminde valgmenighedRavn, Kristine K. (f. 1985) sognepræst ved Blovstrød KirkeRavn, Martin (f. 1984) sognepræst ved Kokkedal KirkeReinholdt Rasmussen, Thomas (f. 1972) biskop over Aalborg StiftRiis, Eva Holm (f. 1966) sognepræst i Holsted KirkeRydal, Morten (f. 1965) sognepræst ved Hem, Hindborg og Dølby kirkerRaahauge, Agnete (f. 1963) sognepræst ved Hørup KirkeRaahauge, Anders (f. 1956) sognepræst ved Sct. Marie Kirke, SønderborgRaahauge, Mikkel Tode (f. 1993) sognepræst ved Skovshoved KirkeStender, Poul Joachim (f. 1956) sognepræst ved Kirke Saaby og Kisserup kirkerThaysen, Morten (f. 1970) sognepræst og domprovst ved Ribe DomkirkeThingstrup, Edith (f. 1968) sognepræst ved Ledøje-Smørum kirkerWagner, Marianne (f. 1970) sognepræst ved Nr. Alslev og Nr. Kirkeby kirkerØrgaard, Marie (f. 1973) sognepræst ved Holmens KirkeØsterby-Jørgensen, Peter (f. 1958) sognepræst ved Galtrup,Øster Jølby, Erslev og Solbjerg kirkerØstergaard Aallmann, Thomas (f. 1971) sognepræst ved Thurø Kirke

Kærligheden gør os sårbare over for døden. Det, vi mister, når vi dør, er ikke bare vores eget individuelle liv, men de andre. Det er de bærende kærlighedsrelationer, døden river over og tilintetgør.I lyset af denne fundamentale eksistentielle konflikt presser et metafysisk spørgsmål sig på: Hvilken magt er stærkest – kærligheden eller døden? Er det dødens adskillende og tilintetgørende magt eller kærlighedens forenende og livgivende magt, der i sidste ende sejrer? Eller som spørgsmålet også kan formuleres: Har de døde, vi elsker og savner, det godt, hvor de nu end måtte være? Og er der et gensyn?I bogen begrunder og udfolder Lars Sandbeck en kristendomsforståelse, der tager afsæt i troen på Guds universelle kærlighed og alle menneskers frelse. I et konsekvent opgør med kristendommens dominerende juridisk prægede lære om dommens dobbelte udgang til enten frelse eller fortabelse, argumenterer Sandbeck for, at evangeliet kun giver mening som et glædeligt og forløsende budskab, hvis det ender godt for ubetinget alle mennesker.