Bøger udgivet af Eget forlag

Da Danmarks første grundlov i 1849 afløste enevælden blev folk frie.Men allerede i 1854 kom tyendeloven, som gjorde en stor del af befolkningen ufrie§ 23Uden husbondens samtykke er tyendet ikke beføjet til at lade sin tjeneste udføre af andre. Heller ikke må tyendet uden husbondens tilladelse forlade huset i egne anliggender, eller blive borte længere end tilladt.Vi tjenestefolk var vandrefolket, en slags zigeunere, midt i alt det bosiddende. Vi hørte ikke med; den skånsomhed, hvormed man behandlede de bosiddende, fik vi ingen del i, vi var underkastet en særlig lov, tyendeloven – en slavelov, som bønderne trofast hjalp hinanden med at håndhæve over for os efter dens ordlyd. Efter tyendeloven måtte vi ikke forlade gården og dens tilliggender hverken ved nat eller dag uden husbondens tilladelse; og denne tilladelse var bønderne meget husholderiske med. Folkene skulle ikke forvænnes! Karlen havde fri en søndag om måneden; men jeg fik først fri, da jeg foregav at jeg absolut måtte i kirke og høre Guds ord. Det turde husbond ikke sidde overhørig og gav mig fri. Og hurtigere er jeg vel aldrig løbet i mit liv, selv ikke da jeg som vogterdreng bibragte Spasianna levemåde; Længslen efter hjemmet og de små søskende piskede mig afsted. Men bønderne bistod hinanden med at kontrollere tyendet, og inden ugen var gået vidste husbond, at jeg ikke havde været i kirke. Det var en ret alvorlig sag, for jeg bedrog jo ikke kun ham men selve Vorherre. Det varede noget inden jeg igen fik lov til at løbe hjem.Martin Andersen Nexø: Lille kræ. 1936Mens resten af verden forandrede sig mellem 1854 og 1921, var tyendeloven, næsten som naturlov, stadig grundlag for levevilkårene for den fattigste del af befolkningen.

Op til udbruddet af 2. verdenskrig var politikere og befolkning enige om, at Danmark under krigen skulle forholde sig absolut neutralt. Derfor hverken kunne eller skulle Danmark kæmpe mod tyskerne, da Danmark blev besat 9. april 1940.Det officielle Danmark ville gennem hele besættelsen fastholde denne neutralitetspolitik og dermed bl.a. forhindre, at unge danske mænd blev indrulleret i de tyske hære, men det krævede indrømmelser, som modstandsbevægelsen og et voksende flertal af danskere efterhånden skammede sig over. Og efter befrielsen ville man helst kaste et glemslens slør over, at Danmark bevidst havde forholdt sig neutralt, mens andre lande havde kæmpet på liv og død mod Hitler.Vilhelm Topsøe sætter den stadigt omstridte neutralitetspolitik i et nyt lys og kan fortælle den spændende historie om Danmarks forhold til tyskerne og ikke mindst om de dramatiske, indre spændinger i Danmark, som både handlede om politik og moral.Vilhelm Topsøe, f. 1944, der er jurist, har været anmelder ved Weekendavisen, kronikredaktør og lederskribent på Berlingske Tidende. Han har skrevet om Kaj Munks skæbne i besættelsestidens frihedskamp i skuespillet «Pastor Munk», (1988) og i teksten til operaen «Martyriet», (2016). Han har skildret besættelsen set gennem tyske briller i romanen «Dr. Werner Best, Mine danske år», (2005).I denne bog sammenfatter han sit syn på besættelsestidens politiske og moralske historie.

• Klima, miljø og natur.• Nysgerrige undersøgelser i skoven.• Fællesskab og fri leg.• Træernes susen, fuglenes kvidren, vandets klukken i søen, de visne blades raslen.• Regnen, vinden, sneen og solen.Dette er det lille barns oplevelser i skovbørnehaven.

Næste morgen vågnede vi alle fire ved solopgang, og vi begav os i samlet flok tilbage mod Bistadet.Det var et frygteligt syn, der mødte os fire venner, da vi kom hjem til boet.Alle vores frænder var døde, til at starte med kunne vi ikke finde ud af, hvad der var sket, men da vi havde fløjet rundt og undersøgt hele boet et stykke tid, kom nogen af vores frænder pludseligt tilbage og fortalte os, hvad der var sket.De var ligesom os blevet forhindret i at komme hjem den foregående aften på grund af uvejret, men de var kommet lige inden, det var blevet helt lyst og havde set selve angrebet, da dræberhvepsene var gået til angreb på de første arbejderbier, til de var færdige og havde dræbt alt, hvad der bevægede sig i boet.Vi havde godt hørt om andre bistader, der var blevet udraderet, men vi havde hele tiden ment os sikre her i vores bo og tænkt, at det kun var noget, der skete for de andre.

Det er vanskeligt at se noget i tusmørket, men jeg aner en høj mur, der omkranser parken, og rhododendronbuske med blomster i orange og røde farver. Da han endelig taler, er det blevet helt mørkt, og den lille abe er kommet frem og har tændt et par fakler på hver side op til trappen med de store terrassedøre og også et par langs muren.”Vi må fortsætte rundvisningen i morgen, når der er mere lys,” siger manden. ”Du må hellere blive her i nat.” Han smiler stille. ”Det er sjældent, at jeg har gæster, og jeg har ventet så længe på dig, at jeg vil ikke lade dig gå endnu.”Ordene synker gradvist ind. Lægger han op til noget? Hans varme stemme skaber hverken angst eller dårlige forudanelser i mig, men prikker inde i hjertet. Jeg føler mig lidt træt og svimmel. Trænger til at ligge ned. Med et nik accepterer jeg hans invitation.

I sin nye bog Danmark før Danmark undersøger den anerkendte geolog og meteorekspert Vagn F. Buchwald oprindelsen af guld og guldsmykker fra Oldtiden fundet i den danske jord. På baggrund af forfatterens metallurgiske overvejelser fremviser bogen at guldet kan føres tilbage til guldminer i den vestlige del af vor dages Rumænien. I sin undersøgelse af mange af landets Danefæs oprindelse klarlægger bogen et mønster af folkevandringer fra Skandinavien til Sydøsteuropa og omvendt og diskuterer samtidig hvilken konsekvens ind- og udvandringen har haft i Danmark i Oldtiden.

Morgenstund bag gardinetjeg slår øjnene opser ind i gardinetmorgenlysets farveminder mig omendnu en dags nødvendighedendnu en dags langstrakte stilhedfor livet med fortsat modtil at kaste sig ud iat lære at strikke for at dulmefjernsynets kedsommelighedholde fast på dagens kravder er dageder vågner med morgenens lysen helt ny farve i gardinetaf nyfødt glædeover dagens store mulighederhold fast hold fastskriv et digtom dage fulde med viljeeller det ender med din alder forkortesjeg gider ikke være tilskuertil så kedeligt et livLasse Rydberg er født 1940. Har arbejdet som lærer, forsker og 31 år som skoleinspektør. Har undervist i mange år på Københavns og Gøteborgs universiteter. Modtaget Københavns Lærerforeningens pris ”Den gyldne pegepind” for ledelse og formidling. Har som frivillig igennem det meste af livet været aktiv skribent og redaktør ved flere tidsskrifter. Bidraget til flere bøger, bl.a. bogen Sans og Samling i forbindelse med Kunstmuseet Louisianas store børneudstilling. Forfatter til filmen”Skjult Viden”.Digtsamlingen er et produkt af ”en poetisk raptus” i sommeren 2019, efter at fået Parkinson Sygdom. Digtsamlingen er på ingen måde en tekst om sygdom, men om livet i den periode vi kalder alderdommen.Lasse Rydberg bor på Østerbro sammen med sin kone Ellen Georg der sent i livet blev billedkunstner.

Livet er velsignet for de schweiziske missionærer. Og hårdt. I Moçambique bliver de skydeskiver i kampen mellem zuluerne og portugiserne. I Transvaal må de deltage i krigen mellem Boerne og Briterne. Også indenfor egne rækker er der ikke altid enighed. Erics bedsteforældre hørte til nogle af de første missionærer.Hvorfor blev de sendt hjem efter at have arbejdet trofast for Missionen i mange år? Erics mormor beslutter efter mandens død at tage tilbage og få svar på den gåde, der har pint hende i over tredive år.Nadja Manghezi er lærer. Hun tog til Moçambique i 1976 med sin familie, året efter at landet var blevet uafhængigt. Det har hun beskrevet i flere bøger. En af dem skal nu filmatiseres. Hun underviste, mens hun også arbejdede for den sydafrikanske befrielsesbevægelse ANC i Maputo. Det har hun skrevet to bøger om. På engelsk og på portugisisk. I 1994 kunne hun flytte til sin mands fædreland, Sydafrika, hvor hun boede i de næste ti år. I byen Elim.

Jeg blev liggende under mit sæde, og toget, der standsede ved hver station, blev ved med at tage nye mennesker om bord, så jeg ikke havde en chance for at komme af.Det var lige ved at gå galt for mig, da en dame med en lille tyk hund steg på, heldigvis nåede hun ikke at se mig, da jeg var kravlet ind under sædet, der havde været mit skjulested, for at være klar til at komme af.Men damens lille tykke hund havde fået færten af mig og prøvede at komme i kontakt med mig og gøede en utålelig høj gøen.Seriøst det burde være forbudt med så dårligt opdragede dyr på offentlige steder, se nu bare mig, jeg lå jo bare her og passede mig selv og ville være i fred.Men det kunne den lille dumme fyr åbenbart ikke forstå.

Tais forsvandt for altid; troede jeg. Men han var der stadig, forvirret og bange, som i sit fysiske liv. Sammen søgte vi åbninger i hans fortid, i menneskenes historie, filosofi, religion, naturvidenskab og overjordiske erfaringer; og vi fandt en større verden, med mening til et splittet sind.Livspoeten er fortællingen om at blive fri til at leve, som Tais erfarede det, gengivet af mig, hans moster Moma.Tror du på ingenting? Eller synes du, at verden er en spændetrøje? Har du modet til at gribe utrolige erfaringer om liv og død, der kan samle nye tanker, give grund under fødderne og åbne til storhed? Så er min fortælling en start. Bogen er baseret på virkelige hændelser, og historien er vigtig; ikke Moma selv, mener hun. Derfor anonymiteten. Kun med hjertet kan man se rigtigt.Livspoeten

En let rusken i venstre skulder vækkede mig. Jeg kiggede op i et ansigt, jeg aldrig før havde set. En fyr på cirka min alder. Han havde langt, sort hår, runde briller og styr på tilværelsen. Derved adskilte vi os allerede på tre punkter.‘Det er bare mig, Phil. Jeg var ved at være helt urolig for dig.’En yngre rodløs og rastløs mand, falleret student, uden mål og strategi for sin gøren og laden i tilværelsen, tager på en længere rejse i Indien. Dette bliver en eksistentiel rejse, hvor han konfronteres med egne indre dæmoner, den ydre verdens galskab og en masse mærkelige eksistenser, der overbeviser ham om, at han ikke er den eneste, der føler sig malplaceret i tilværelsen.

Var musiklivets såkaldte avantgarde i det 20. århundrede i mangt ogmeget et doktrinært og samtidig også et lidt forkælet foretagende?Hvorfor er ”forskning” hverken en rigtig eller dækkende betegnelse fornutidskunstnerens arbejde? Og hvorfor synes der at være en politiskinteresse i, at nutidskunst fremstår, som om det er en form forforskning?Er de klassiske kvalitetskriterier inden for klassisk musik mere almengyldige end først antaget?Hvad inspirerer én, når man komponerer?Er der meget vi må huske at takke 68-oprøret for?Er der meget i 60’ernes og 70’ernes visioner om et demokratisk, men grundlæggende anderledes samfund, der nødigt skulle gå tabt?”Reformkatolik” - er det noget, man kan være i vore dage? Og hvorfor så ikke hellere bare være medlem af Folkekirken?Burde det, som man i gamle dage kaldte en ”dannelsesrejse” til Sydeuropa, navnlig Italien, også have sin aktualitet i dag?Havde digteren Johannes Jørgensen ret i, at alt slags vejr er smukt?Disse og en lang række andre spørgsmål, samt også lidt om sin egen bådeitalienske og franske afstamning, forsøger denne bogs forfatter, der erfødt i 1944, at sige noget fornuftigt om.

Fra Johannes V. Jensens frodige ungdom stammer de to tekster, en art rejseskildringer, Intermezzo fra 1899 og Skovene fra 1904, som her er sammenført i en kritisk, kommenteret udgave og suppleret med et bundt kortere tekster med indre forbindelse til hovedteksterne. Vi kommer til Sevilla, Paris og Birubunga på rastløs jagt efter ”det kvindelige Princip” - og derfra med halen mellem benene og blikket vendt mod ”Manddommens Idealer, Orden, Tugt og Komfort”.Intermezzo er ”en lille, men betydningsfuld tekstsamling” (Lars Handesten), der ”vækkede dem - af sin Generation - der kunde vaagne” (Edith Rode). Edvard Brandes bemærker ”en pragtfuld Hob af Iagttagelser”, og C.E. Jensen ser i Jensen ”en hidsigt fremstormende Naturkraft”.Skovene har if. Sven Lange ”en intens Skarphed, der hidtil var ukendt i dansk Poesi”. Poul Levin glæder sig over ”disse Ord, der blusser saa blodig røde i Vejret, saa levende, saa hede og pragtfulde”. Vilhelm Andersen vil gerne vide, om der ”for Tiden i hele Verdenslitteraturen findes nogen vældigere Naturmaler end denne Jyde”. ”Østens Himmerlandshistorier”, synes Otto Gelsted. ”Nogle af de kunstnerisk mest vellykkede af hans arbejder”, bemærker Bent Haugaard Jeppesen. ”Topmålet af romantisk ironi og et koglende udtryk for en martret og splittet sjæl”, noterer Lars Handesten. Og Frits Andersen kalder bogen ”en raffineret litterær allegori og skarpsindig antropologi, en renselse, frisættelse og fuldbyrdelse af manden og digteren”.

Den 11. november 1992 er en mærkedag i Suzan Daouds liv. Det var dagen, hvor hun og hendes familie landede i Danmarkefter et liv som palæstinensiske flygtninge i en libanesisk flygtningelejr i Baalbeck. Den dag i november fik Suzan og hendes familie overrakt nøglerne til ikke bare en ny lejlighed ... men også et nyt liv. Siden da har Suzan Daoud opnået mere, end hun nogensindedrømte om ville være muligt for den lille pige fra flygtningelejren.Hun har fået sig en uddannelse og et arbejde, er blevetgift og har fået tre børn, har involveret sig i frivilligt arbejde i sit lokalmiljø og er ikke mindst folkevalgt byrådsmedlem i Fredensborg Kommune. Undervejs har hun forsøgt at finde "hjem" – en ikke helt nemudfordring, når man er vokset op i Libanon, føler sig som palæstinenser i hjertet, men har skabt rammen for sig selv og sin familie i Danmark.

I en af de største skove, der engang fandtes, levede der engang for meget, meget længe siden de mest sælsomme dyr. Hvis man havde set dem, ville man ikke have troet sine egne øjne.Et af dyr, vi skal høre om, var nu ikke så sælsomt endda. De findes nemlig stadig i de store svenske skove i dag.Det andet dyr er lidt mere specielt, og det er de to venners historie, vi nu skal høre.Forfatter Anne Sofie Hornemann har tidligere udgivet børnebøgerne Sommerfuglen og Edderkoppen og Solsorten der ville se verden.

Ude i skoven - lige i nærheden - kommer Ka'rime fluppende. Hun er på vej hjem til Ka’fluppernes landsby, og det kan næsten ikke gå hurtigt nok! Ka’rime har nemlig set noget fantastisk!Forstår du… I morges var Ka’rime vågnet, da en kæmpemæssig regnbue lyste op. Den var landet langt ude i skoven, og hun havde en fornemmelse af at der lå noget fantastisk for enden af den. Før hun vidste af det, var hun styrtet afsted med sin fortællebog under armen. Men Ka’rime havde helt glemt, at Ka’flupperne ALDRIG går uden for deres trygge landsby. ”Det er farligt”, har den gamle Ka’mumle altid mumlet…Men lad os nu høre hvad Ka’rime har at fortælle…

Hvordan ville du have det, hvis du gik ned med stress og måtte gå under jorden med dit barn, skarpt forfulgt af paparazzier?Hvordan ville du have det, hvis din arbejdsgiver lavede udviklingskurser, der førte til afvikling og død?Ville du kunne finde kærligheden gennem en singleklub?Hvordan ville du reagere, hvis dit barn blev afvist til optagelse på en privatskole, fordi det var for nørdet og anderledes?Mener du, at samfundets skidt skal forblive under gulvtæppet, eller skal det jævnligt vendes med henblik på en nødvendig hovedrengøring?Klaus Haase, født 1957, er forfatter, kulturanmelder og samfundsdebatør. Da Kærlighed, stress og paparazzier kom til Udkantsdanmark er forfatterens tredje satiriske roman fra Udkantsdanmark efter Da havenisserne kom til Udkantsdanmark og Da whistleblowere og flygtningestrømme kom til Udkantsdanmark.Anmelderne skriver"Via hovedpersonens evne til at holde hovedet koldt overfor en snagen i hendes privatliv og ikke falde for provokationer, udspringer den indre ro, der gennemsyrer bogen og gør den læseværdig." - Tidsskrift for antifascistisk forum, maj 2018"Gennem hovedpersonen får vi kendskab til kapitalismens del-og-hersk-metoder, splittelsesmetoder, som gennemsyrer hele provinsmiljøet, en racistisk fremmedfjendskhed og de bedrestilledes foragt for fattigdom og arbejdsløshed." - Arbejderen, juli 2018

Anders Levys roman Omkring Yamira er i nogen grad en fortsættelse af forfatterens tidligere romaner, der alle har rejsebeskrivelser fra de varme lande som omdrejningspunkt og drivkraft.De to første af Yamira-historierne i denne bog har tidligere været optrykt i Afsted. De er medtaget her, så historierne om og fra Yamira kan læses samlet.Anders Levy (f. 1964) cand. jur. og i dag ansat i centraladministrationen og har tidligere udgivet Undervejs (2014) og Afsted (2016) ved samme forlag.

Han erkender, at han ikke kan fortsætte sit sociale ogpolitiske engage­ment i Italien og beslutter sig for at rejse til Danmark, hvorhan har gode kontakter, og hvor det vil være oplagt for ham at fortsætte sinestudier af keynesianismen og velfærdsstatens udvikling og udfordringer.Vi følger hans møde med Danmark, de danske ogudenlandske stude­rende og forskere på RUC, men også med folk uden for detakademiske miljø, politikere, aktivister og vennerne i det fællesskab, han skaberi sit hjem i København

Solsorten der ville se verden er en ny børnebog skrevet og illustreret af Anne Sofie Hornemann. Bogen handler om soltorten, der efter sin mages død vil ud og se verden, som alle trækfuglene.

Det Gule Hus er en fortælling om en tid, der aldrig kommer igen. Om sko og solur, hygge og alvor. De forskellige historier beskriver livet set med Pigens øjne.Fortællingen foregår i årene 1950 til 1960, en tid med udvikling både i Pigens liv og i samfundet omkring hende. I de år blev det muligt for familien at få vaskemaskine, køleskab, fjernsyn og røremaskine. Familien tog på ferie i udlandet, og den ældste storebror rejste med fragtskib til Australien. Alt foregik uden iPad, mobiltelefon, PC og internet. Der blev læst mange bøger, tegnet og spillet spil. I haven stod legen på badminton, rundbold, leg med sjippetov eller pasning af børnenes egne små haver. Der var ikke faste pligter, men alle hjalp hinanden, så der, med 2 udearbejdende forældre, kunne blive tid til familiehygge.Sådan var det dengang for Pigen, der boede i Hovedstaden.

Sommerfuglen der knapt var kommet sig ovenpå sit første chok, var nu lige ved at besvime af skræk, for aldrig havde den været så tæt på en edderkop, og aldrig havde den i sin vildeste fantasi kunne forestille sig at edderkopper kunne være så store, som den der nu hang over dens hoved.

Der sker sære ting denne sommer i Middelborg. Det sker mellem Byfesten og Rockfestivalen.Middelborg bliver hjemsøgt af flygtninge, som ved en hemmelig aktion tvinges til endnu en flugt i gummibåd. Ligeledes bliver byen hjemsøgt af et kursus for ledere. De skal lære, hvordan man slipper af med besværlige medarbejdere.Endelig bliver byen hjemsøgt af landsdækkende medier, der må gå undercover og benytte sig af whistleblowere for at belyse, hvordan en psykopatisk leder i Middelborg behandler sine svageste borgere.Der er noget råddent i Middelborg. Meget er fejet ind under gulvtæppet.

PENDLERE & PENDULER:Prosadigte og noveller; et/en af hver for hver måned i året, der beskriverpendlere og pendlerliv på Storebælt, fra oktober 2012 til september 2013.Personerne, i novellerne, bliver alle stillet over for valg i deres liv. Valg som er svære, men som grundlæggende hører alle meningsfyldte eksistenser til.Prosadigtene tematiserer, hvilken betydning tidens ånd/stemning har for detenkelte individ, og hvordan man manøvrerer rundt i tidens krav og holdninger.Erik Levin f. 1962. Cand. mag. i engelsk, dansk og filosofi.

Lille rygende fis - Røverhistorier fra det vilde vesten er skrevet af Claus Riis.Tag med en tur til det vilde vesten, hvor du bl.a. kan møde en mand, som er en løgnhals og en kvinde, som har tobakssovs i overskægget.En sjov og underholdende bog for børn!

I 2015 blev Universal Robots solgt til den amerikanske teknologikoncern Taradyne for små 2 mia. kr. Det spektakulære salg af Odense-virksomheden har sat Fyn på verdenskortet som centrum for udvikling af avanceret robotteknologi. Men den fynske robotklynge er andet end Universal Robots, i dag rummer klyngen over 80 virksomheder. Klyngens historie går 30 år tilbage. Den handler om visionære forretningsfolk og forskere, der var 20 år forud for deres tid, om skuffelser og nederlag, men også om initiativrige enkeltpersoner og aktører i erhvervspolitikken, som samlede stumperne op på et kritisk tidspunkt i miljøets historie og udviklede klyngen til det, den er i dag. Carsten Steno, født 1951, er en af Danmarks mest erfarne erhvervsjournalister.

Danmarks undergang? er skrevet i 1936-37 af skribent og socialdemokrat Walther Bin-der, der i 1933 flygtede fra Nazi-Tyskland. Bogen blev skrevet som en advarsel til Danmark om de planer Tyskland havde for en besættelse af Danmark. Bogen giver et malende billede af den danske forsvarsnihilisme som forfatteren mødte hos ledende danske politikere. Udgivelse af bogen blev i sin tid opgivet da den tyske trussel viste sig mere reel end godt var for forfatter og forlag. Den dommedagsagtige titel afspejler forfatterens egne bestræbelser på at overleve i et Europa splittet af verdenskrige og totalitarisme − kort sagt i en verden tæt på ragnarok.Til yderligere belysning af Walther Binders liv er hans autobiografi fra hans ansøgning om dansk indfødsret 1947 indsat som et selvstændigt afsnit fulgt af tidligere højskoleforstander Jens Marinus Jensens omtale af Walther Binder i bogen Strejftog i erindringen fra 1971. Det oprindelige manuskript er oversat og redigeret af Walter Binders søn, Christian Binder.

Teksterne i denne bog ligger på en måde i forlængelse af ”Undervejs”, der blev udgivet sidsti 2014, men de kansagtens læses udenvidere. ”Søndagsbrunst” er skrevet i 2003, ”Gengæld” i 2009 og ”Charterflyet” er fra 1998.”Tilbage i Marokko” handler om en rejse til Marokko sidst i 2001 og er skrevet i løbet af året efter, mens ”Afsted” er et tilbageblik fra 2015 på rejser til Indien i begyndelsen af 2001 og til Sydøstasien først i 2004. ”Yamira” er skrevet i 2015.

En business thriller fra finansverdenenChristian Bjørn er en kreativ iværksætter med stor popularitet i medierne. Han har startet det ene spændende techno firma efter det andet, er gift med den smukke Rebecca, bor i et palæ nord for København og kan tiltrække de bedste medarbejdere til sine virksomheder. Han har et stort behov for finansiering, og banker og investorer har stået i kø for at bakke ham op og for at tjene penge. En succeshistorie uden sidestykke.Men bag de guldrandede facader er det begyndt at krakelere. Finanskrisen sætter sine spor, investorerne begynder at spørge efter resultater, revisorerne vil have regnskaber, medierne vil have billeder … og en søndag eftermiddag bliver en ung advokatfuldmægtig fundet død foran glas-og-stål-kontoret i det fine Hellerup. En ung advokat, som har været meget tæt på Christian og som har hjulpet ham med de indviklede selskabskonstruktioner. Har han begået selvmord eller er han blevet kastet ud fra bygningen?Hvad Christian ikke havde forudset var, at hans kreativitet og iværksætterlyst ville skabe så meget grådighed omkring ham, og at det også ville føre til mord, forfølgelse og vold. Da han til sidst desperat sidder i det op til halsen, går han i panik. Og så går det først rigtigt galt.Det kræver ingen økonomiske forudsætninger at læse bogen – den er ren underholdning inspireret af en række virkelige hændelser i det danske erhvervsliv .

Jens Ernholtz er uddannet cand. mag og cand. jur. Han var i mange år ansat som jurist i Landbrugsministeriet, men er nu pensioneret. I mange år drev han endvidere selv et landbrug på Midtsjælland. De dårlige vejrforhold i 1987, som førte til misvækst og økonomiske tab, fik ham til at interessere sig for at finde lignende vejrforhold i fortiden. Han har derfor i gennem de seneste 25 år brugt de mørke efterårs- og vinteraftener på at sammenstykke vejr- og øvrige geofysiske oplysninger, som han har fundet på Rigsarkivet og Det Kgl. Bibliotek, til en sammenstilling af de geofysiske rammer for livet i Danmark 1690-1820, næsten time for time.Den nu udgivne bog "Statistisk oversigt - over vejret i Danmark 1720-1800" er sekstende bog i en længere serie, der i alt omfatter ca. 3000 sider.