Bøger udgivet af Editorial Aurora Boreal

En gruppe børn finder et lig, der fyder i en vandingskanals grumsede vand nær landsbyen La Matosa i det sydlige Mexico. Liget viser sig at være Heksen, en kvinde, der har arvet hvervet fra sin afdøde mor, som befolkningen i området frygtede og respekterede.

Memorias de la utopia. Cuba en los años 80 y 90 (Minder fra utopien. Cuba i 80erne og 90erne) er en nostalgisk vandring på knap 90 sider gennem 80ernes og 90ernes Cuba og Havanna. Gennem godt fyrre korte essays skrevet af Jan Gustafsson (på spansk) og et tilsvarende antal fotografier af Oscar Alvarez Holt-Seeland og Jan Gustafsson, bringes vi i kontakt med et Cuba og et Havanna, der tilhører en anden æra, utopiens tid. I tekst og fotografi genskabes en verden der er oplevet, husket og forestillet af bogens forfattere, en dansker der tilbragte en væsentlig del af sit liv i landet, og en cubaner med norsk mor. Memorias de la utopía er tro mod den verden, den genskaber. Og samtidig er den skabt med frihed og med kærlighed. Frihed i sit valg af temaer – der varierer fra korte, historiske analyser til personlige minder om mennesker og steder – og frihed i valget af billedmaterialet, der fremstår som en selvstændig række af essays uden ord. Og med kærlighed til mennesker og steder, om end ikke til politiske dogmer af nogen art. Kærligheden er ikke en hindring for det kritiske blik, og det kritiske blik ser med venlig ironi på en tid og et sted, hvor en bedre verden syntes inden for rækkevidde. Vi møder Fidel Castro og vi møder almindelige mennesker, vi hører om bådflygtninge og kriser, men også om en dagligdag, der på én gang var tryg og besværlig. Denne lille bog er en slags guide til erindringen om et utopisk Cuba, der langsomt, men sikkert er ved at forsvinde i en tid af reformer og forandringer, hvor de historiske ledere forsvinder en efter en. Oscar Alvarez Holt-Seeland er fotograf. Han er født og opvokset i Cuba og bor nu i Norge. Jan Gustafsson er dansk født og har boet i Cuba i en længere periode i 80erne og fortsat med at besøge landet. Han er forfatter til romanerne Havana Moon og Sommerfuglens skrig og arbejder med Latinamerikastudier ved Københavns Universitet.

Verden er det her hus, siger Clara, som forsøger at beskytte sine kære fra en verden uden for hjemmets fire vægge, der synes at udgøre en stadig større trussel. Clara har lukket sig inde i en mørk lejlighed sammen med sin far, sin datter og en kanariefugl, og tagterrassen bliver det sted, hvor hun finder den sidste rest af frihed. Kommer trusler og smerte udefra eller inde fra vores egen krop? Hvoraf opstår volden? Hvad er vi bange for? Fernanda Trías forsøger ikke at besvare disse spørgsmål om instinkt, civilisation og tabuer, men hun giver dem form og graver dybt ned i dem med denne groteske og stærke roman, skrevet med nærmest kafkask humor. Tagterrassen er en klaustrofobisk roman om frihed, men også om angst, vold og moderskab og om det at miste. ”Trías har skabt en verden, hvor alle sociale normer og konventioner går i opløsning, hvor en hjælpsom nabo bliver til en spion, og tagterrassen på et lejlighedskompleks til det eneste fristed fra en verden, der er ved at smuldre. En foruroligende kraftpræstation af en af de mest spændende og nyskabende nulevende latinamerikanske forfattere.” Morning Star

En baskisk forfatter rejser i august 2007 med sin kone og to døtre til Nevada for at tilbringe et år i Reno. I en række tekster i dagbogsform blandet med fragmenter om baskiske udvandrere, forfatterens barndomsminder og aktuelle begivenheder beskrives livet på campus, i byen, ørkenen og det vestlige USA ud fra forfatterens perspektiv i et forsøg på at blotlægge forbindelsen mellem to så forskellige geografier og kulturer som Baskerlandet og ”the American West”. Der er klapperslanger og giftige edderkopper, der afholdes vælgermøder med Obama og Clinton, bisættelse af en amerikansk soldat dræbt i Irak og Thanksgivingmiddag. Og vi lytter med, når forfatteren ringer til sin mor derhjemme. Dage i Nevada er en fortælling bestående af mange fortællinger, der væver det tørre landskab i Nevadas ørken og de funklende lys fra Renos kasinoer sammen med et mere intimt og personligt landskab i Baskerlandet. Oplevelser blandes med minder, fortidige og nutidige hændelser og drømme, og der knyttes venskaber på tværs af kontinenterne.

Hr. Watanabe, der som barn har overlevet atombomben i Hiroshima, hvor han mistede sin far, føler, at han flygter fra sine egne minder. Jordskælvet forud for Fukushima-ulykken forårsager en forskydning, der samtidig ripper op i den kollektive fortid. Fire kvinder fortæller om deres liv med og minder om Watanabe til en argentinsk journalist under en følelsesbetinget og politisk rundrejse til byerne Tokio, Paris, New York, Buenos Aires og Madrid. Denne blanding af sprog, lande og parforhold afslører, hvordan intet sker på et enkelt sted, hvordan hver begivenhed breder sig og skaber rystelser på den modsatte side af kloden. Måden, hvorpå samfund husker og – især – glemmer. I Brud sammenvæves kærlighed, humor, historie og skønheden, der kan opstå af ødelæggelse

Caribisk lys og storbystemning, fattigdom, revolution og afro-caribisk religion udgør det brogede bagtæppe for historien om Argenis Luna, en ung og i egne øjne mislykket billedkunstner med psykotiske tendenser og et seriøst heroinmisbrug. Han er sendt til Cuba på et afvænningsophold af sin far, der er en tidligere revolutionshelt, og hvis parti nu er på vej mod regeringsmagten i Den Dominikanske Republik. I Cuba møder Argenis blandt andet den halvkorrupte læge Bengoa; Susana med de lækre bare tæer, der har studeret kunsthistorie, men gør rent i Argenis’ lejlighed; overboen Vantroi, en empatisk dragqueen, der lægger hus til Argenis’ kolde tyrker, da behandlingen slår fejl. Det lykkes Argenis at hustle sig hjem til Santo Domingo, blandt andet ved hjælp af sin gamle hippiefaster Niurka, der i modsætning til Argenis’ far fravalgte revolutionen og blev psykiater. I Santo Domingo må Argenis, mens han kæmper for at holde sig fra stofferne, konfrontere barndommens traumer og prøve at forstå sin fars generations revolutionære ambitioner i et forsøg på at komme videre som menneske og kunstner. ”… En vild og frigørende bog.” Sam Sacks, Wall Street Journal

Vores døde hud - Roman. Natalia García Freire. Vores døde hud udforsker denne underverden og kæder Lucas’ minder om barndommen sammen med nutiden og reflekterer over ondskab og sygdom, vanvid og død. “One of three short debut novels that most stood out this year in Latin America.” Jorge Carrión, The New York Times

VIDA - Noveller. Patricia Engel kortlægger landskaber, både ydre (New Jersey, New York, Miami, Bogotá) og indre, I denne fantastiske debut, hvor den gennemgående figur er Sabina - seriøs, vittig, skiftevis forsigtig og hensynsløs, åben for forandringer, men skeptisk over for deres varighed.

Jeg har aldrig været første dame - Romanen giver med humor og ironi et dybdegående portræt af den cubanske virkelighed gennem tre kvinder, der repræsenterer tre forskellige generationer, og bevæger sig ind i labyrinterne af et Cuba, der for en stor del vil være ukendt for læseren.

Næsten aldrig - Demetrio er en ung, uddannet agronom, der har job som forvalter på en plantage i Oaxaca i det sydlige Mexico. Dog keder han sig enormt i sit ensformige liv, og han tager derfor en beslutning om, at der skal ske noget nyt. Noget der vil give hans liv mening – sex.

Forfatteren Lucas Pereyra tager en dag turen fra Buenos Aires til Montevideo for at hæve de penge, han på grund af valutarestriktionerne i Argentina har modtaget fra udlandet på en bankkonto i Uruguay. Han er i fyrrerne, er gift og har en søn, men finder ikke livet så tilfredsstillende, som det burde være. Udsigten til en dag i et andet land i selskab med en ung veninde gør ham i bedre humør, men turen til Uruguay går ikke helt, som han har planlagt. Kvinden i Uruguay er en roman om en ægteskabelig krise, på fremragende vis fortalt i første person og med stor humor. Den handler også om, hvordan vi på et eller andet tidspunkt i livet bør konfrontere de løfter, vi har givet os selv, men ikke har holdt – forskellen mellem hvem vi er, og hvem vi gerne ville være.Med udgivelsen i Argentina i 2016 slog Pedro Mairal sig fast som en af de mest fremtrædende fortællere i den moderne argentinske litteratur. Dansk er det ellevte sprog, som romanen oversættes til. Kvinden i Uruguay har modtaget to priser: 2017: Premio Tigre Juan, Oviedo, Spanien 2018: Premio San Clemente, Spanien

Ni noveller afspejler de dramatiske konsekvenser af kontakten mellem wayuu-indianernes ældgamle kultur og den moderne verden i La Guajira (Colombia og Venezuela).

Fascinerende roman forankret i Guatemala i anden halvdel af det 20. århundrede om en rapport, der fordømmer det folkemord, militæret gennem mange år har begået på den indianske befolkning.

Fiktionen har erstattet virkeligheden i den verden, vi lever i, og de middelmådige mennesker i den virkelige verden interesserer os ikke. Digterne, de gør. Mario Vargas Llosa En fascinerende roman uden fiktion gennemsyret af fiktion. Det er ikke forfatteren, der skaber fiktionen. Den skaber Enric Marco. Hvem er Enric Marco? En mand fra Barcelona på mere end halvfems år, der udgav sig for at være en overlevende fra de nazistiske lejre, og som blev demaskeret i maj 2005 efter i tre år at have ledet den spanske forening af overlevende, holdt hundredvis af foredrag, givet snesevis af interviews, modtaget vigtige udmærkelser og ved én lejlighed at have rørt de spanske parlamentarikere til tårer, da de var forsamlede for første gang for at hylde de republikanere, der havde været deporteret til Det Tredje Rige. Sagen løb hele verden rundt og forvandlede Marco til den store bedrager og den store skurk. Nu, næsten et årti senere, forfølger Javier Cercas i denne hypnotiske thriller, som også er et bord dækket med mange retter – fortælling, reportage, essay, biografi og autobiografi – denne persons gåde, hans sandhed og hans løgne, og gennem denne efterforskning, der undersøger næsten et århundrede af Spaniens historie, dykker han med en passion som en kamikazepilot og en hudløs ærlighed dybt ned i det inderste af os selv: ned i vores ubegrænsede evne til selvbedrag, ned i vores konformisme og vores løgne, i vores uslukkelige tørst efter følelser og ned i vores modsatrettede behov for fiktion og virkelighed. Præmier og udmærkelser for Bedrageren Premio de Las Letras Región de Murcia for den litterære løbebane – 2018 Premio Letterario L. Mastronardi Cittá di Vigevano – 2018 Longlisted for The Man Booker International Prize 2018 New York Times Critics’ Top Books of 2018 Premio Letterario Isola d’Elba ‘Raffaelo Brignetti’ – 2016 Premio Friuladria ‘La Storia in un Romanzo’, Italia – 2016 Prix du Livre Européen – 2016 Premio Taofen (Beijing) for den bedste udenlandske roman i kinesisk oversættelse – 2015 Premio Arzobispo Juan de Sanclemente – 2015 Premio Speziale Internazionale Ceppo di Pistoia – 2015

Hvor er det sært jeg hedder Federico er en smuk og rørende fortælling om identitetsfølelse, frustration, smerte og alle de dybe følelser, der er i spil hos mor og søn, adoptant og adoptivbarn. På den ene side en kvinde, der midt i en succesfuld karriere mod forventning pludselig føler det biologiske ur tikke. For at få opfyldt sit altoverskyggende ønske om at blive mor må hun igennem smertefulde, mislykkede fertilitetsbehandlinger og et ødelagt parforhold. Og selv da den længe ventede nyhed omsider kommer, svarer intet til de forestillinger, hun har gjort sig. Og så gør de måske alligevel ... På den anden side en ung fotograf med behovet for at søge efter de rødder, han ikke har nogen erindring om. Som femårig forlod han Colombia og fløj med sin nye mor over Atlanten mod sit nye hjem og en helt anden verden. Et stipendium og et kunstprojekt bliver nu Federicos undskyldning til at vende tilbage og genopdage sin barndomsby og sin colombianske identitet, en opgave, der på ingen måde bliver let. Yolanda Reyes lader med stor indsigt både Belén og Federico komme til orde hver for sig. De fortæller med deres egen stemme hver deres historie i en dialog på tværs af tid og rum.

Den ugifte og barnløse psykiater León Soler nærmer sig defyrre og føler sig fanget i en dagligdag uden lyspunkter. Hans arbejde er hansliv, indtil han en dag modtager et mystisk brev uden afsenderadresse på sitkontor på hospitalet.Brevet indeholder blandt andet et billede af en flagermus,der holder et skilt med påskriften »Melencolia«, titlen på et berømt kobberstikaf Albrecht Dürer. Indholdet af dette og tre efterfølgende breve rusker op iSoler. Det fører ham tilbage til hans barndom og motiverer ham til at forsøgeat opspore brevets afsender, hans gamle ven, Alfonso Rivas, en deform ogpukkelrygget dværg, der uden at vide det har gjort ham den største af alletjenester: reddet ham fra fortabelsen – som kun en sømand er i stand til atfinde sig selv i kampen mod havets rasen.Dette er enhistorie om venskab, begær, loyalitet og minder, der bliver en redningskransfor et par anonyme helte, ofre for livets genvordigheder, som forsøger at findedet bedste i sig selv og vise, at ikke alt er tabt, for rejsen – den sanderejse – skaber altid forandringer i det enkelte menneske.

Langt inde i de colombianske bjerge ligger gården La Oculta. Pilar, Eva og Antonio Ángel er de sidste arvinger til den gamle slægtsgård, som familien gennem generationer har kæmpet for at beholde. Det er stedet for de tre søskendes lykkeligste minder, men det er også der, de har mødt vold, frygt, rastløshed og flugt.Héctor Abad Faciolince slår sig fast som en af de største latinamerikanske forfattere i vores tid med romanen Det fortabte paradis, hvor han kaster lys over de konsekvenser, som forandring medfører i en familie eller et samfund. Historien fortælles gennem de tre søskende, når de mindes kærlighed, angst og håb knyttet til det smukke landskab, hvor deres families paradis ligger. Andreas Breitenstein fra Neue Zürcher Zaitung har sagt: Héctor Abad Faciolinces Det fortabte paradis står som et nutidigt litterært svar til Hundrede års ensomhed, Gabriel García Márquez’ hovedværk.

Det unge par Marina Quispe og Pascale Antilaf, som har baggrund i hver deres oprindelige kultur – quechua og mapuche lafhenche – forsøger at skabe et liv sammen i hovedstaden, hvor de dog må kæmpe for deres kærlighed og mod race- og kønsdiskrimination og manglende muligheder. Mari er datter af en enlig mor og barnebarn af en peruansk kvinde, der i sin tid migrerede til et land, som viser sig at være et diskriminerende, reaktionært klasseopdelt samfund; Pascale er ligeledes mærket af sin personlige historie og sine familietraditioner på øen Chilco. Dialogerne mellem de to er fyldt med sødme, menneskelighed og realisme og afspejler deres kulturelle og sproglige baggrund med ord på quechua og mapuche-folkets mapudungun. Bogen er således også i høj grad en hyldest til Latinamerikas oprindelige sprog og kulturer. Den stærke, men også poetiske fortælling er på sin vis samtidig historien om de fattige, som migrerer til de latinamerikanske storbyer i en søgen efter et bedre liv, hvor alt, de finder, er elendighed, overbefolkning, arbejdsløshed og forfald. I romanen afspejles det af de begivenheder med sammenstyrtede lejlighedskomplekser, jordfaldshuller og protestaktioner, som i sidste ende får Mari og Pascale til at tage deres liv op til genovervejelse og søge tilbage til Pascales rødder på Chilco. Daniela Catrileo er uden tvivl en markant ny stemme i latinamerikansk litteratur.

Malstrømmen fra 1924 er en klassiker i colombiansk litteratur og en af de mest berømte latinamerikanske romaner fra det 20. århundrede. Malstrømmen er noget så usædvanligt som en poetisk actionroman. Vi følger digteren Arturo Cova og hans elskerinde Alicia som stikker af fra Bogotá, først til slettelandet i den centrale østlige del af Colombia. Alicia bliver bortført af menneskehandleren Barrera, og Arturo og hans venner følger hendes spor mod syd til Amazonasjunglen. I dette enorme, ufremkommelige område opererer kyniske gummibaroner, der behandler deres arbejdere som slaver. Romanen er fortalt i korte episoder, som er fulde af drama, og har helt enestående beskrivelser af den truende, morderiske jungle. Samtidig rummer bogen en spirende kritik af den hensynsløse udnyttelse af naturens resurser og afdækker den brutale udbytning af gummiarbejderne og de indfødte under gummifeberen i starten af 1900-tallet. Aurora Boreal fejrer 100-året for romanens udgivelse med denne første udgave på dansk.

I år 1517 slår Martin Luther sine femoghalvfems teser mod aflad op på kirkedøren i Wittenberg, en begivenhed, der vil få den romersk-katolske kirke til at ryste i sin grundvold.Samme år fødes Cipriano i byen Valladolid som søn af don Bernardo Salcedo og doña Catalina Bustamante. På et tidspunkt med politisk og religiøs uro vil dette blotte sammenfald af datoer få afgørende betydning for hans skæbne. Selv om han mister sin mor kort efter fødslen og ikke får nogen kærlighed fra sin far, har Cipriano dog sin amme Minervinas hengivenhed, et forhold, han vil blive berøvet, og som han vil søge resten af sit korte liv. Han bliver en fremgangsrig handelsmand, der kommer i kontakt med de protestantiske strømninger, som i det skjulte begynder at vinde indflydelse på Den Iberiske Halvø. Men udbredelsen af denne bevægelse bliver gradvist bremset af Inkvisitionen.Gennem Cipriano Salcedos fysiske og åndelige oplevelser tegner Delibes på mesterlig vis et sprudlende portræt af byen Valladolid på Karl 5.s tid, af dens folk og dens landskaber. Men Kætteren er først og fremmest en udforskning af de menneskelige relationer i alle deres udformninger. Det er historien om mænd og kvinder af kød og blod, der er i kamp med sig selv og den verden, som det er blevet dem til del at leve i. Kætteren er en passioneret hyldest til tolerance og trosfrihed, en uforglemmelig roman om menneskelige lidenskaber og det, der driver dem.

I udkanten af en lille, afsidesliggende by, som det endnu ikke er lykkedes borgerne at få indtegnet på landkortet over Colombia, bliver den stumme Salomón Palacios skudt kun få skridt fra sit hjem.Men Salomón nægter at lade sin familie i stikken, og hans genfærd gør alt for at få heksen Polonia til at give en besked til hans kone, Hipólita, og fortælle hende, at hun skal tage deres to sønner med væk fra byen, hvor vold og usikkerhed er dagens orden. Men Hipólita er vred, for de havde aftalt at forlade denne verden sammen, så hun beslutter, at hun vil få sig selv og drengene slået ihjel inde i byen og dermed følge sin mand, så de alle fire kan være sammen igen.Dødsfloden er en svimlende og rørende skildring af sorgen over tabet af en far. Men midt i al desperationen og de barske begivenheder er der også plads til humor og håb.

I Rygtet om astrakan følger vi i nogle år to jødiske kammerater, der emigrerer fra Polen i slutningen af 1930’erne for at gøre lykken i Colombia. De møder en tropisk verden med fremmede frugter, farver og skikke. De introduceres via det jødiske samfund og prøver at finde deres plads og opbygge et nyt liv i dette land, der er fuldt af forhindringer, fordomme, modsætninger og muligheder. Hovedstaden Bogotá bliver praktisk talt en af bogens hovedpersoner gennem intense, sansede beskrivelser af denne nye verdens mennesker, gader, huse, arbejdspladser, kriminalitet og korruption. De to kammerater har vidt forskellig holdning til, hvad man i en ny verden stiller op med den gamle verdens traditioner, som man bærer i sig: Holder man fast, eller omstiller man sig? Det viser sig at blive en konfliktfyldt og dramatisk proces. Og det er bogens tidløse og almengyldige problematik. Romanen udkom oprindelig på spansk i 1991 og etablerede Azriel Bibliowicz som en historiefortæller om jødisk migration.

Den glemsel vi skal blive er et hjerteskærende og enestående skriftligt mindesmærke over forfatterens far, lægen Héctor Abad Gómez, hvis kritik af det colombianske regime og forsvar af social lighed og menneskerettigheder førte til, at han blev myrdet på gaden i Medellín i 1987. Romanen tegner et uforglemmeligt billede af en mand, der fulgte sin samvittighed og betalte for det med sit liv i en af de mørkeste perioder i Latinamerikas nyere historie. Men den er også en på samme tid melankolsk og underfundig fortælling om barndomsminder og familieliv inden for rammen af den tids colombianske samfund. Romanen blev filmatiseret i 2020 af den berømte spanske instruktør Fernando Trueba og vandt Goya-prisen i 2021 for bedste iberoamerikanske film. »My most enthralling reading experience of recent years.« Mario Vargas Llosa »A shattering chronicle of Colombia’s violence, but also an inspiring tribute to tolerance and paternal love.« The Guardian »This searing memoir written with love and blood is an act of courage in its own right.« New York Times

Når talen falder på Gabriel García Márquez’ forfatterskab, er Beretning om et varslet mord kendt for den virtuositet hvormed plottet fortælles. Alle er med til bryllupsfesten i den lille by ved den caribiske kyst, men ud på natten bliver bruden leveret tilbage til sine forældre. Hun var ikke jomfru. Hendes brødre har intet andet valg end at hævne søsterens tabte ære. Den påståede skyldige, Santiago Nasar, skal dø. Læseren kender fra første linje den uafvendelige slutning, og den overlegent fortalte roman finder sin spænding i den stramme komposition, i oprulningen af mordet og i de afslørende spørgsmål der opstår: Hvem vidste at Santiago Nasar skulle dø? Hvad gjorde de med den viden? Hvorfor? Nobelprismodtageren Gabriel García Márquez slog igennem internationalt med slægtskrøniken Hundrede års ensomhed i 1967 og etablerede sig som en af verdenslitteraturens største forfattere. Han var et af de absolutte hovednavne i det latinamerikanske litterære boom i 1960’erne og i den magiske realisme, som der også findes træk af i Beretning om et varslet mord – en nyoversættelse af værket, som udkom første gang på dansk i 1982 og blev filmatiseret i 1987.

Udmattede efter en femten timer lang flyvetur venter to unge guatemalanske brødre på deres bagage i Tel Avivs Ben Gurion-lufthavn. De er ankommet for at deltage i deres lillesøsters bryllup i Jerusalem med en ortodoks jøde fra Brooklyn. Mens mange ser Israel som det forjættede land, overraskes fortælleren, der definerer sig selv som ”sommetider jøde”, over et voksende ubehag i sin oplevelse af landet. Et tilfældigt møde med en sensuel israelsk kvinde, som han har mødt mange år tidligere i Antigua Guatemala, tvinger ham til at konfrontere stedet og sin egen families historie. Kloster er en bevægende og intens rejse dybt ind i emnerne identitet, religiøs intolerance og de grænser og fiktioner, som mennesket anvender for at forstå sig selv og overleve. “Helten i Halfons roman finder fornøjelse i nutidens tåbelige globalisering, men erkender, at det, vi tager til os andre steder fra, gør os til dem, vi er.” The New York Times “Kloster er ikke så meget en roman som en formidabel refleksion over emnet identitet.” Le Monde

Novellesamlingen Sletten i flammer udkom i 1953 på det anerkendte mexi­canske forlag Fondo de cultura económica. Oplaget var på 2000 eksemplarer, og bogen solgte i første omgang ikke særlig godt. Juan Rulfo (1917­ - 1986) havde kun udgivet nogle få noveller før denne bog så dagens lys. To år senere udkom romanen Pedro Páramo, som gjorde forfatteren berømt, og som forårsagede at Sletten i flammer fik den opmærksomhed som den fortjener.Siden har begge bøger været genstand for utallige genudgivelser og er blevet oversat til alverdens sprog.Sletten i flammer er et klassisk værk fra den latinamerikanske litteratur og et mønstereksempel på den moderne litterære tradition. Den er så at sige et kompendium over den moderne litteraturs ressourcer: brud på kronologien, subjektiv tid, stream of consciousness, synsvinkelskift, flertydig symbolik osv. Der er samtidig en paradoksalitet i kontrasten mellem hvad læseren får fortalt og beskrevet, og hvordan dette bliver fremstillet. På den ene side ser man et landligt og tilbagestående Mexico for sig – de fattige landarbejdere, den støvede landsby, det fraværende statsapparat osv. – og på den anden side bliver denne virkelighed fremstillet med nogle meget moderne og sofistikerede midler.

Den anden krig – En fortælling om den argentiske kirkegård på Falklandsøerne. I 1982, efter afslutningen på Falklandskrigen mellem Argentina og Stor­britannien, sendte den britiske hær en officer ved navn Geoffrey Cardozo til øerne for at assistere tropperne. Der blev han mødt af et uventet syn: Ligene af de argentinske soldater lå stadig spredt ud over slagmarken. Efter megen parlamenteren mellem de to regeringer fik Cardozo ordre om at anlægge en kirkegård til de faldne argentinere. Rapporten om hans grundige arbejde blev efterfølgende sendt gennem Internationale Røde Kors til den argentinske regering, som dog hverken offentliggjorde den eller gav de faldnes familier besked. Der gik således flere årtier, før de pårørende fik vished om deres sønners, fædres og brødres skæbne og sidste hvilested. I Den anden krig fortæller Leila Guerriero om anstrengelserne for at overkomme modstanden imod identificering af de faldne ved hjælp af dna­test og genvinde erindringen om en krig, som i mange år var blevet fortrængt på grund af myndighedernes passivitet, den nationale stolthed og diktaturets skygge, der endnu lå over landet.

Ingen har nogensinde været holdt indespærret i et så sikkert, så fjernt og så uindtageligt fængsel som det, Napoleon Bonaparte er forvist til efter nederlaget ved Waterloo. Verden er blevet træt af hans uendelige ambitioner og på hinanden følgende katastrofer og har besluttet at behandle ham som det, han virkelig er: alle tiders største geni, men styret af ondskab og magtbegær. Stedet er Sankt Helena, en ø tusinder af kilometer fra den nærmeste kyst, befængt med rotter og bevogtet af den britiske flåde. I foråret 1819 drager tidens store forfatter François­René de Chateaubriand og hans elskerinde, markisen af Custine Delphine Sabran, ud på rejsen til Sankt Helena midt i det uendelige Atlanterhav. Markisen af Custine ønsker at sætte sin elskers kærlighed på prøve. Vil han, som det ses hos nogle af de berømte par i historien og litteraturen – heriblandt Marcus Antonius og Kleopatra, Romeo og Julie – være villig til at overvinde to enorme forhindringer: en stor afstand og en stor modstander? Markisen dokumenterer i sin dagbog deres møde med den kejser, der har skabt kaos i hele Europa. Og Chauteabriand og Delphine vil til deres rædsel opdage, at uhyrer kan have mange ansigter. ”En form for Robinson Crusoe betragtet gennem mørkt glas. Fascinerende. Det følelsesmæssige indtryk overrasker.” Kirkus Reviews

Forfatterens familie emigrerede fra Polen til Uruguay før Holocaust. I 1972 blev Rosencof arresteret som medlem af Den Nationale Befrielsesbevægelse og sad fængslet indtil 1985, elleve et halvt år af den tid i isolation. I løbet af sine år i fangenskab trænede han sin hukommelse og rekonstruerede historien om sit liv og sin polsk-jødiske familie gennem sin stemme som barn, ung mand og voksen. En virkelighed, der får fiktionen til at blegne.Den unge Moishe fortæller om en barndom præget af adskillelse, krig, flugt og tab, men også af et ukueligt mod. Det er ligeledes fortællingen om den voksne søns kærlighed til den nu afdøde far, som hele sit liv forgæves har ventet på nyt om slægtninge, der er blevet sendt i koncentrationslejr. Og om Moishes mor, der viser sin søn familiebilleder fra Polen og taler om Ruth, Anna, Irene B mennesker, som ikke længere er.Moishes dybe reflektioner om livet afbrydes af ”brevene, der ikke kom”, som hans bedstemor skrev efter deportationerne til koncentrationslejrene. Bevis på en dyb menneskelighed, der har overlevet døden – breve fulde af musik og makaber humor!Denne fremragende selvbiografiske roman er et af de mange vigtige vidnes- byrd om en forfærdelig periode i menneskets historie, som aldrig må gentage sig.

På disse sider med rå, ironisk og foruroligende realisme fremstilles scener af jødisk kultur i Once­kvarteret i Buenos Aires. Her skitseres personer fra et klaustrofobisk og måske selvbiografisk univers, et univers med familien og fællesskabet i centrum. På trods af at alle synes at kende hinanden, er ægte kontakt, følelsesmæssig åbenhed og nærhed uden andres mellemkomst noget flygtigt og utilstrækkeligt.I tolv noveller udfolder Tenenbaum fortællinger om ubehagelige og fru­ strerende øjeblikke, i hvilke drivkraften – eller i hvert fald en del af den – synes at være ensomhed, skuffelse, familie, død og problemerne med at finde sig selv, deriblandt en mors død og livet uden hende, minutter i venteværelset på en klinik, en gravid kvinde uden kendt partner, unges liv i det ortodokse samfund, et pars beslutninger under overvejelserne om at åbne deres forhold, en forelsket teenager, der synger i et kor. “Jeg formoder, at det er noget meget tidstypisk,” bekræfter Tenenbaum, “at slås med en stor ensomhedsfølelse, selv om man er omgivet af mennesker, hvor hver person udfører sin egen dans. Næsten alle novellerne er inspireret i historier om folk, jeg kender, anekdoter, jeg har fået fortalt, eller ting, der er sket for mig selv.”