Bøger udgivet af DJØF Forlag

Den teknologiske udvikling har konstant udfordret immaterialretten på væsentlige dele af varemærkeret, og især de digitale medier har således givet mulighed for nye former for brug af andres varemærker i markedsføringen som f.eks. brugen af AdWords i søgemaskinebaseret markedsføring, som keywords til brug for søgemaskineoptimering og som domænenavne. Også på de sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube findes der talrige eksempler på, at andres varemærker er brugt som en form for kendetegn. Senest har brugen af andres varemærker som apps til smartphones givet anledning til konflikter, og der ikke er grund til at tro andet end, at udviklingen af de digitale teknologier og af de dermed forbundne digitale medier vil fortsætte med uformindsket styrke, og at der således vil opstå nye måder at bruge varemærker på. Retstillingen omkring brugen af varemærker på internettet kan langt fra siges at være afklaret. For det første giver Domstolens afgørelser i sig selv anledning til en række yderligere spørgsmål. For det andet er det sparsomt med retningslinjer for det både i teorien og i praksis vigtige samspil mellem varemærkelovgivningen og anden lovgivning herunder ikke mindst med den almene konkurrenceret. Hertil kommer, for det tredje, at den voldsomme vækst i handler foretaget over internettet og den forventede vækst i handler foretaget via mobile enheder, har medført, at mulighederne for at anvende andres varemærker i forbindelse med kommercielle aktiviteter på de digitale medier er blevet centrale kommercielle og juridiske problemstillinger for mærkeindehaverne. Bogen giver en grundig retlig analyse af gældende ret inden for hver af de tre centrale varemærkeretlige forgreninger – varemærkelovgivningen, den almene konkurrenceret og reguleringen af domænenavne og skaber en øget klarhed og forudsigelighed i retstilstanden. Når brugen af en andens varemærke er omfattet af flere af de retlige forgreninger overlapper grænsefladerne. Bogen identificerer disse grænseflader, og fastlægger hvilke fortolkningsprincipper, der, i situationerne, finder anvendelse. IndholdsoversigtForord 1. Indledning DEL I: TEORI, METODE OG AFGRÆNSNINGER 2. Den teoretiske baggrund: Varemærkeretten som juridisk disciplin 3. Metodiske overvejelser 4. Afgrænsninger og anvendte begreber DEL II: VAREMÆRKERETTENS UDVIKLING I NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV 5. Varemærkerettens udvikling og status DEL III: BRUG AF ANDRES VAREMÆRKER I DIGITALE MEDIER. EN ANALYSE AF GÆLDENDE RET 6. Den første forgrening. Varemærkelovgivningen 7. Anden forgrening. Den almene konkurrenceret og brugen af andres varemærker i digitale medier 8. Tredje forgrening. Brug af andres varemærker i domænenavne DEL IV:SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING 9. Sammenfatning perspektivering 10. Resumé på dansk 11. Summary in English Litteraturliste Oversigt over domme og afgørelser Oversigt over anvendte hjemmesider (online kilder) Stikordsregister

Denne kommentar til børneloven, hvis seneste udgave er lovbekendtgørelse nr. 1097 af 7. oktober 2014, er udarbejdet på grundlag af lovens forarbejder, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger om behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab samt administrativ praksis og domspraksis. Der er i denne udgave kun undtagelsesvist medtaget nyt stof efter 1. februar 2015.Børneloven med kommentarer indeholder en grundig gennemgang af loven med hovedvægten på behandlingen af de praktiske og ofte komplicerede spørgsmål, som lovens regler rejser. Bogen henvender sig til enhver, der beskæftiger sig med sagsområder, hvor spørgsmål om faderskab kan opstå, f. eks. sagsbehandlere på kirkekontorer, socialforvaltninger, statsamter (statsforvaltninger) og ved domstolene samt til advokater og socialrådgivere.IndholdsoversigtForordBørnelovenIndledningKapitel 1. Registrering af faderskab i forbindelse med fødslenKapitel 1 a. Registrering af medmoderskab i forbindelse med fødslenKapitel 2. Sag om faderskab og medmoderskab ved statsforvaltningen Faderskabssag ved statsamtetKapitel 3. Sag om faderskab og medmoderskab ved rettenKapitel 4. GenoptagelseKapitel 5. Faderskab, medmoderskab og moderskab ved assisteret reproduktionKapitel 6. SurrogatmoderskabKapitel 7. Statsforvaltningens vejledningspligtKapitel 8. Forskellige bestemmelserKapitel 9. Ikrafttræden mv.Bilag 1-7DomsregisterStikordsregister

Erik Rasmussen (1917-1995) anses af mange for at være dansk statskundskabs ophavsmand. Som en af landets to første professorer i faget var han i årene 1959-1984 med til at opbygge Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Hans lærebog, Komparativ Politik (1968-69), var obligatorisk for de første generationer af cand. scient. pol.’er og med til at skole disse i den videnskabelige værdirelativisme, strukturfunktionalismen og David Easton’s opfattelse af politik og det politiske system. I sine senere år søgte Rasmussen især at kaste et kritisk lys over, hvad han anså for at være sin samtids uigennemtænkte »lighedsentusiasme«. Rasmussen var historiker af uddannelse og havde et udsædvanligt bredt videnskabeligt udsyn. Gennem hele sit akademiske virke var han stærkt optaget af videnskabsteoretiske aspekter ved statskundskaben.IndholdsoversigtRasmussenRedaktionelt forordKapitel 1. Erik Rasmussens liv og virkeKapitel 2. Den videnskabelige værdirelativismeKapitel 3. Videnskabelighed og intersubjektivitetKapitel 4. Hvad er politologi?Kapitel 5. Politiske systemer og strukturfunktionsanalysenKapitel 6. LighedKapitel 7. PerspektiveringKapitel 8. BegrebslisteKapitel 9. TekstudsnitLitteratur

Niccolò Machiavelli (1469-1527) har altid haft et blakket ry for sin fremstilling af politik som et kynisk magtspil, hvori vold, list og gunstne overlæg tæller. Derfor har Machiavelli altid været sortlistet af tidens skiftende moralister med Kirken i spidsen.Han forstod som få i samtiden, hvor udsat staterne og befolkningerne var i en verden præget af voksende geopolitisk usikkerhed. Disse erfaringer fik stor betydning for de to hovedværker ("Il Principe" og "Discorsi"), der her præsenteres i en samlet og mere nuanceret analyse af Machiavellis syn på forholdet mellem politik og etik, mellem stat, krig og befolkning.IndholdsoversigtRedaktionelt forordKapitel 1. En tid, et liv, et værkKapitel 2. Il Principe og tilblivelsen af en kundskab om statenKapitel 3. Discorsi. Et lærestykke om republikkenKapitel 4. Republikken og det fælles godeKapitel 5. Efterliv og aktualitetTekster fra FyrstenTekster fra DrøftelserVocabularium politicumBibliografi

Det er snart tyve år siden Osama bin Laden erklærede krig mod USA og Vesten fra sit eksil i Afghanistan. Selvom kampen mod den internationale voldelige ekstremisme har skiftet både tempo, omfang og karakter undervejs, så går der en lige linje fra krigserklæringen i 1996 til attentatet på satireavisen Charlie Hebdo i 2015 og massakren af skolepiger i Peshawar i 2014. For at imødegå terrorisme og skabe grundlag for fredelig udvikling har verdenssamfundets aktører i den mellemliggende periode forsøgt at udvikle evnen til at stabilisere konfliktramte stater og zoner. Det er ikke en nem opgave.I bogen undersøges, hvordan og hvad danske og internationale aktører har lært om disse komplekse indsatser imellem krig og fred. Læringskurven i forhold til stabilisering og civil-militær samtænkning har været stejl siden begyndelsen af de omfattende missioner i Afghanistan og Irak. Fokus er derfor skiftet fra post-konflikt-stabilisering til forebyggende og indirekte indsatser. Appetitten på indsatser med store vestlige landstyrker er svundet ind til fordel for en model med specialstyrker, droner og støtte til lokale styrker og regionale aktører. Men pendulet kan svinge tilbage, ikke mindst fordi der er konfl ikter og borgerkrige i en stor bue rundt om Europa fra Ukraine til Vestafrika. Stabilisering gennem samtænkte indsatser er derfor en langsigtet udfordring for dansk og international sikkerheds-, forsvars- og udviklingspolitik. Med en fremadrettet analyse af de sidste 15 års erfaringer bidrager Uendelig krig? til en forståelse af de problemer og udfordringer Danmark og verdenssamfundet står overfor i relation til global konfliktløsning og stabiliseringIndholdsoversigtFigurer og tabellerForordKapitel 1. Danmark ud af Afghanistan: Mod uendelig krig i Libyen, Mali, Somalia og Irak igen?Kapitel 2. Den store dagsorden: Krig, samtænkning og udenrigspolitikKapitel 3. Irak brænder: Mission ikke fuldførtKapitel 4. Først ind, først ud og samtænkning på danskKapitel 5. M/S Slotsholmen for anker i Helmand-flodenKapitel 6. Fase nul: USA’s militær genopdager konfliktforebyggelseKapitel 7. Østafrika, skyggekrigen og stabiliseringens fremtidKapitel 8. Danske indsatser på globaliseringens mørke sideLitteraturForkortelserStikordsregister

Statsstøtte har stor betydning i den danske økonomi som middel til at fremme en række prioriterede mål. Staten har som udgangspunkt frihed til at fastlægge de mål og midler, som staten ønsker at prioritere og anvende, men EUF-traktaten opstiller af hensyn til konkurrencen på EU’s indre marked en række begrænsninger på Danmarks muligheder for at yde statsstøtte. Det har derfor betydelig interesse at analysere og afgrænse, hvornår Danmark er berettiget til selv at gennemføre en støtteforanstaltning med henblik på at fremme et prioriteret mål, og hvornår støtteforanstaltningen forudgående skal anmeldes til Kommissionen med henblik på godkendelse.Denne bog analyserer statsstøttebegrebet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, som afgrænser Kommissionens og medlemsstaternes kompetencer inden for statsstøtteområdet. Målet har særlig været at analysere, hvilken betydning hensynet til konkurrencen har ved vurderingen af, om en statsstøtteforanstaltning er omfattet af statsstøttebegrebet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. Analyserne af statsstøttebegrebet er suppleret med analyser af Kommissionens vurdering af en støtteforanstaltnings forenelighed med den fælles interesse.IndholdsoversigtForordKapitel 1. Økonomisk udvikling og EUKapitel 2. Støtte – et element af begunstigelseKapitel 3. Støttemodtageren – en virksomhedKapitel 4. Staten og statens ressourcerKapitel 5. SelektivitetKapitel 6. Konkurrence og samhandelKapitel 7. Privatisering af offentlige virksomhederKapitel 8. Tjenesteydelser af almen økonomisk interesseKapitel 9. ForenelighedsvurderingenDomsregisterStikordsregister

The book gives an easily accessible presentation of arbitration in Denmark. The book is based on the Danish Arbitration Act 2005 (which is based on the UNCITRAL model Law) and the Rules of Arbitration Procedure of the Danish Institute of Arbitration, with the main emphasis on the latter. It is the intention that the book will serve as an introduction, especially for non-Danish lawyers and their clients who are or who expect to become involved in arbitration proceedings in Denmark. The book is also helpful for non-Danish lawyers and companies who are considering to enter into an arbitration agreement that requires that the place of arbitration is in Denmark. Finally, the book is useful to those who are appointed as arbitrators in international arbitration proceedings in Denmark. The book contains the follow chapters:Ch. 1: Introduction to conflict resolution in DenmarkCh. 2: The relationship between arbitration and the ordinary courtsCh. 3: The commencement of arbitration proceedingsCh. 4: The appointment and confirmation of arbitratorsCh. 5: Provisions of securityCh. 6: The taking of evidenceCh. 7: The arbitral tribunal’s handling of casesCh. 8: Oral hearingCh. 9: The arbitral awardCh. 10: CostsCh. 11: Setting aside, recognition and enforcementCh. 12: Interim measuresAnnexesIndexThe authors are specialists in this field with substantial experience in domestic and international arbitration. Steffen Pihlblad is the Secretary-General of the Danish Institute of Arbitration. Christian Lundblad is the President of the Court of Aalborg and Honorary Professor of Aalborg University.Claus Søgaard-Christensen is an independent arbitrator and mediator.

I en del år har New Public Management været mål for kritik. Men hvor er alternativerne? I denne antologi giver 17 praktikere og forskere deres bud på nybrud i debatten om offentlig styring og ledelse. Bagtæppet er 00’ernes styringsdebat. Strukturreformen udmøntede nye forestillinger om at skabe mere bæredygtige enheder i den offentlige sektor. Kvalitetsreformen satte kerneydelse, værdikæder og frontmedarbejdere på dagsordenen. Og finanskrisen skærpede blikket for knaphed og økonomisering. Men hvad var det for en styring og ledelse, som voksede op i kølvandet på disse forandringer? Og hvilke muligheder åbner sig i dag?Antologiens bidrag samler sig i fire hovedpunkter: Den opstiller diagnoser, som stiller skarpt på udfordringerne og barriererne i den aktuelle udvikling af offentlig ledelse og styring. Den udformer kategoriseringer af forskellige tilgange og strømninger. Den analyserer kvaliteter i styringsdialogen mellem de forskellige niveauer af den offentlige sektor. Og endelig anviser den eksperimentelle strategier for, hvordan vi kan udvikle styring og ledelse fremover.De enkelte bidrag er blevet til som en diskussion og perspektivering af forskningsprogrammet SLIP (Strategic Leadership Research in the Public Sector), som blev sat i gang i 2010 og fik hjemsted på CBS.Antologien giver ingen enkle løsninger eller designmæssige fix. Derimod giver den læseren en række redskaber til at læse mulighederne og åbningerne i det styringsmæssige landskab. Antologien henvender sig både til den reflekterende praktiker og den engagerede forsker.IndholdsoversigtForordIndledning – af Programledelsen for SLIPKapitel 1. Ledelse efter struktur- og kvalitetsreformen – af Mogens HegnsvadKapitel 2. Når statens styringsrationaler møder professionernes behov for faglig autonomi. Alternative strategier for mobilisering og udvikling af nye mulighedsrum i spændingsfeltet mellem statens forvaltning og professionernes behov for kreativ udfoldelse – af Preben MelanderKapitel 3. Ledelsesdiskursens flerstemmighed og paradoks siden 2000 – af Poula HelthKapitel 4. Forvaltning er forvaltning - og forvaltningsforskning er forskning – and never the twain shall meet! – af Christian S. NissenKapitel 5. Polyfont lederskab – fra monofoniens kontrol til polyfoniens coping – af Betina Wolfgang RennisonKapitel 6. Organisationsdesign. En praksisteoretisk reorientering – af Leon LerborgKapitel 7. På vej mod et nyt sprog for offentlig værdiskabelse – af Klaus MajgaardKapitel 8. På vej fra refleksiv selvledelse til responsiv medledelse? – af Eva PallesenKapitel 9. Der er da ingen, der implementerer strategier. Om oversættelsen af strategier – af Søren Obed MadsenKapitel 10. Motivation, præstationsbelønning og kontrolsystemer: Et spørgsmål om ledelse? – af Lotte Bøgh Andersen & Christian Bøtcher JacobsenKapitel 11. Børnehaveledelsens brudte broer. Dilemmaer og muligheder i den offentlige styringsdialog fra et anerkendelsesteoretisk standpunkt – af Simon Laumann JørgensenKapitel 12. Brugerinddragelse i Styringsinnovation: Om Styringslaboratorier og Udfordringsretten – af Rasmus Koss HartmannKapitel 13. Hverdagens innovationer: Den praksisnære ledelse og velfærdsinnovation – af Henrik W. BendixKapitel 14. (Styrings-)laboratorier – af Peter Wiborg Astrup & Henrik W. BendixKapitel 15. Striden om problemet i innovation – af Karen IngerslevKapitel 16. En emergerende lederuddannelse: Eksperimenter med det mikroskopiske og det vage og en serie af selv-genererende og formskiftende begivenheder – af Christa Breum AmhøjKapitel 17. Lederskabelse og praksisnær kompetenceudvikling – af Poula HelthKapitel 18. Eksperimentarier og laboratorier som åbne, grænseoverskridende og refleksive rum til lederskabelse - af Preben MelanderOm forfatterne