Bøger udgivet af DJØF Forlag

Denne særlige studieudgave samler nogle af emnerne fra Udlændingeret, 4. udgave, bind 1 (2017) og bind 2 (2021) til brug for undervisningen i faget udlændingeret, særligt vedrørende asylretten, familiesammenføring, inddragelse af opholdstilladelser samt udsendelse. Studieudgaven er blevet til i et samarbejde mellem kursusunderviserne på Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. De udvalgte kapitler er som udgangspunkt optrykt i den form og med det indhold, de havde i bogens to oprindelige bind. Fremstillingen er således ikke på alle punkter ajour med den nuværende retstilstand. Studieudgaven må derfor suppleres med aktuelle retskilder og anden relevant litteratur som led i undervisningen. Da udvælgelsen er foretaget med sigte på de undervisningsmæssige behov, vil studieudgaven være utilstrækkelig for de praktikere, der arbejder med udlændingeretlige problemstillinger i forvaltningen, domstolene, advokatsektoren og organisationsverdenen. Disse brugere henvises derfor til de to bind af bogen Udlændingeret, 4. udgave (2017 og 2021) samt til Claes Nilas’s bog Migrationsjura (2021).

Ejendomsformidling var uden nogen lovregulering gennem mange år, og der krævedes ikke nogen uddannelse eller krav til hvervets udøvelse. 1912 etableredes Dansk Ejendomsmæglerforening. Erhvervet var ureguleret, bortset fra branchenormer. Ved lov nr. 218 af 8. juni 1966 om ejendomsmæglere fastsattes nogle få regler om, at alene formidlere, der blev beskikket af handelsministeren (efter formidleren enten havde aflagt en prøve eller havde en formodet kyndighed gennem erfaring), kunne betegne sig ejendomsmæglere. En sådan formidler fik fra den 1. januar 1967 retten til at betegne sig statsautoriseret Ejendomsmægler. Ved lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom fastlagdes en gennemgribende regulering af erhvervsudøvelsen. Reguleringen var præget af forbrugerbeskyttelseshensyn, og alle der beskæftigede sig med ejendomsformidling for forbrugere, skulle leve op til lovens relativ detaljerede krav.

Den moderne verden kræver, at vi kan mødes virtuelt og samarbejde lige så udbytterigt, som når vi mødes fysisk. Men det virtuelle rum kalder på andre faciliteringsgreb, herunder hvordan vi bibeholder den menneskelige interaktion. Denne bog bringer faciliteringsdisciplinen ind i den virtuelle verden.De seneste år har virksomhederne accelereret brugen af virtuel mødeteknologi, men de færreste har høstet de fordele og muligheder, der ligger i godt faciliterede virtuelle møder. Det handler således om mere end blot at tænde kameraet og gå i gang, som man er vant til i det traditionelle møde. Det kræver et særligt fokus på forberedelse og gennemførelse af virtuelle møder, hvis de skal skabe engagement og effekt.VIRTUEL FACILITERING er en hjælp til fremtidens arbejdsplads, der i højere grad vil komme til at bruge virtuelle og hybride mødeformer. Bogen giver en række konkrete værktøjer samt tips og tricks til at hjælpe dig med at løfte kvaliteten af virtuelle møder, og den viser, hvordan virtuelle rum kan være sociale, uden at møderne bliver mindre effektive eller produktive.Det overordnede mål er at skabe meningsfulde og udbytterige interaktioner, hvad enten der er tale om et fysisk eller et virtuelt møde. Bogens konkrete værktøjer tager afsæt i den virtuelle verden, men vil i høj grad også kunne bruges i traditionelle møder. Igennem bogen får læseren del i forfatternes store viden og erfaring på området og dermed inspiration til at skabe en produktiv og engageret mødekultur med fuldt udbytte af det virtuelle rum.VIRTUEL FACILITERING er en praktisk guide i at facilitere effektive og engagerende virtuelle sessioner, og målgruppen er mødeledere i alle typer virksomheder og organisationer. Bogen er skrevet af praktikere for praktikere – med tilføjelse af et menneskeligt element til den digitale verden.

I 1932 udkom en kommenteret udgave af den daværende kommunale valglov (Schau og Holten, 1932), men den er naturligvis for længst blevet forældet. Derfor er der nu (igen) behov for en samlet, kommenteret udgave af kommunal- og regionalvalgloven. Nærværende værk vil være et vigtigt hjælpemiddel for de mange, der på den ene eller den anden måde har brug for et solidt og pålideligt kendskab til såvel denne lovgivning som dens baggrund og konkrete udmøntning i bekendtgørelser, vejledninger osv. Lovkommentaren henvender sig derfor primært til de personer, der i kommuner og regioner er direkte involveret i afviklingen af alle faser af de to slags valg, men også de mange kommunal- og regionspolitikere og disses bagland i de lokale partiforeninger, journalister, der dækker kommunal- og regionalvalg lokalt og nationalt, forskere m.fl.

Denne bog er en fortælling om Erik Rasmussen som grundlægger af statskundskaben som universitetsfag i Danmark. Biografien belyser den rolle, han har spillet for udviklingen af faget, og hansungdom, familieliv og forskning er medtaget, så vidt det er relevant for denne fortælling. Når Erik Rasmussen er en stor figur i dansk statskundskab, er det i højere grad som skaber af faget, end som statskundskabsforsker i mere snæver forstand. Han lagde ellers selv vægt på, at han ville bedømmes på, hvad han havde skrevet, når han talte med kolleger på instituttet. Set med eftertidens øjne er det dog især Erik Rasmussens indsats ud over forskningen, som gør ham enestående i dansk statskundskab, og det har denne biografi derfor fokus på.I forlængelse heraf er et mere overordnet mål med biografien også at vise, hvorfor det er en skam, at forskere af Erik Rasmussens type i dag sjældent findes på danske universiteter. Erik Rasmussenønskede et statskundskabsfag med bredde, hvis udøvere havde lyst til at formidle og have samfundsrelevans, hvilket også indebar at udgive lærebøger på dansk og en interesse i formidling i diverse medier. Bredde og formidling i statskundskaben skaber renomméfor faget og uddannelsen, men det bidrager kun i ringe grad til forskningskarrierer. Det har derfor ikke den store prestige for nutidens forskere. Om forfatteren Peter Nedergaard er cand.scient.pol. og ph.d. i statskundskab. Siden 2008professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han var tidligere tilknyttet Copenhagen Business School som professor (mso), og før det i en længere årrække lektor og adjunkt samme sted. Underviser bl.a. i almenstatskundskab, videnskabsteori og metodologi samt EU’s politiske økonomi. Peter Nedergaard har været visiting scholar på Stanford University, og ved Institut für Europäische Poilitik i Berlin samt visiting research fellow ved WalterEucken Institut ved universitetet i Freiburg.

I denne anden udgave af bogen er kommentarerne til lovens almindelige regler opdateret på baggrund af blandt andet ændringen af § 8, hvorefter medier, som modtager mediestøtte, automatisk er omfattet af loven. Endvidere er ny retspraksis om blandt andet rette sagsøgte i forbudssager og ny juridisk litteratur beskrevet og kommenteret. Nye platforme for formidling af redaktionelt stof har desuden givet anledning til principielle overvejelser, som er søgt beskrevet. Endelig har forfatterne kritisk gennemgået alle kommentarer i førsteudgaven og ændret eller suppleret dem i det omfang, det har kunnet bidrage til større klarhed eller i øvrigt været relevant. Hvad angår de presseetiske regler og andre bestemmelser, der vedrører Pressenævnets virksomhed, har forfatterne grundigt gennemgået alle pressenævnskendelser afsagt siden førsteudgavens deadline og foretaget en fuldstændig gennemskrivning af navnlig kommentarerne til de presseetiske regler på baggrund af ikke mindst ny eller ændret praksis inden for en række områder. Hvis nye pressenævnskendelser illustrerer det samme som kendelser gengivet i førsteudgaven, de nye kendelser har forfatterne medtaget og i et vist omfang ladet de gamle kendelser udgå. Dette indebærer, at mere end 300 nye kendelser er medtaget i andenudgaven, som er ført ajour indtil 1. maj 2021.

Formålet med denne bog er at give en samlet fremstilling af dansk servitutret. Med servitut forstås en på særligt grundlag hvilende ret til at udøve en begrænset rådighed over en fast ejendom eller at kræve opretholdt en tilstand på denne.Betegnelsen servitutret tjener det formål under ét begreb at samle en række emner og retlige problemer, som tematisk knytter sig til servitutter. Servitutret anvendes derfor som en samlebetegnelse for disse emner og problemer.Servitutter er juraens gråspurve: De er almindeligt udbredt, man opdager dem først, når de giver problemer, og de er svære at slippe af med. Hermed også sagt, at servitutretten i praksis er et retsområde, hvor der gennem tiden har været og stadig er mange konflikter, hvilket afspejles i de mange domme og administrative afgørelser, som omtales i bogen.

Ph.d.-afhandlingen er skrevet i en brydningstid, hvor forretningshemmelighedens retsværn har undergået store forandringer over ganske få år. I Europa betød vedtagelsen af direktivet om forretningshemmeligheder, 2016/943/EU, at retsområdet blev reguleret i EU-retten for første gang i fællesskabsrettens historie, og harmoniseringsinitiativet må betegnes som en milepæl. I national ret blev direktivet implementeret ved lov om forretningshemmeligheder, lov nr. 309 af 25. april 2018, og herved fik dansk ret for første gang en hovedlov på retsområdet, hvilket må betegnes som et paradigmeskifte på retsområdet. Med lov om forretningshemmeligheders vedtagelse i 2018 startede således første kapitel af en ny – direktivstyret - sui generis fortælling i dansk retshistorie. Afhandlingen tager sit afsæt i disse store forandringer på retsområdet. Overordnet beskæftiger afhandlingen sig med betydningen, nu og fremadrettet, af overgang fra hidtil national regulering til direktivstyret retsområde - med tre tilknyttede fokusområder angående hhv. retsværnets bagvedliggende hensyn og balance, retsværnets genstand og rækkevidde samt retsværnets egnethed i lyset af dets formål.

Nationalregnskabet er en koncentreret gennemgang af det danske nationalregnskab. Formålet er at beskrive, hvad et nationalregnskab er, dvs. forklare nationalregnskabets opbygning og bagvedliggende principper, definere og fortolke nationalregnskabets centrale statistiske begreber samt eksemplificere korrekt anvendelse af nationalregnskabsstatistik. Læseren får indsigt i et vigtigt samfundsøkonomisk statistikgrundlag, der udarbejdes efter et komplekst regelsæt, og har mange anvendelsesmuligheder. Korrekt anvendelse af statistikken kræver forståelse for nationalregnskabsbegreber og -definitioner. Danmark er i centrum for denne fremstilling, men et internationalt afsnit med vægt på EU er medtaget. Bogen sigter på anvendelse ved undervisning i samfundsbeskrivelse på universiteter og handelshøjskoler. Desuden i alle andre sammenhænge hvor der er behov for indblik i, hvad et nationalregnskab er, samt hvorledes det kan anvendes til at analysere samfundsøkonomien.

Denne nye introduktion til aktørnetværksteori (ANT) er en guide til alle, der ønsker at bruge ANT i forskning og undervisning. En række ANT-forskere præsenterer med udgangspunkt i teori og egen analytisk praksis forskellige begreber og metoder, som kan inspirere læseren til selv at komme i gang med at bruge ANT. ANTs begrebsverden er mangfoldig og teorien opfordrer brugeren af den til opfindsom leg med metoder og beskrivelser. Teorien har fundet vej ind i mange forskellige forskningstraditioner og uddannelser indenfor teknologi, innovation, design, samfundsforhold og sundhedsarbejde. Bogen er den første danske lærebog om ANT som teori og metode. Irina Papazu har en ph.d. i statskundskab og er lektor på Institut for Business IT ved IT-Universitetet i København. Hendes forskning fokuserer dels på demokratisk deltagelse i håndteringen af klimakrisen, dels på hvordan digitaliseringen forandrer stat og samfund. Brit Ross Winthereik er professor i Science and Technology Studies og Etnografi på Institut for Business IT ved IT-Universitetet i København. Hendes forskning omhandler infrastrukturers rolle i samfundet med fokus på den offentlige sektor og på de forandringsprocesser som indførslen af IT medfører organisatorisk, politisk og socialt.

I denne tredje udgave af "Grundlæggende momsretlige principper – i teori og praksis" er der indarbejdet de ændringer, der er sket på det momsretlige område siden 2018. Herudover er der blevet plads til en uddybning af § 13fritagelserne, samt medtaget nogle flere eksempler på beregningen af reguleringsforpligtigelsen.Bogen "Grundlæggende momsretlige principper – i teori og praksis" er stadig ment som en introduktion til emnet og forklarer momsretten i sammenhæng, hvilket gør den velegnet til lærebog i grundlæggende momsret. Forfatteren gennemgår de vigtigste lovbestemmelser samt rets- og administrativpraksisvedrørende området. Dermed er bogen også relevant for praktiserende jurister og økonomer, både i den offentlige og private sektor, der har brug for at forstå og anvende momslove i praksis.Jette Thygesen er lektor i skatteret ved Syddansk Universitet, hvor hun forsker og underviser i indirekte skatter.

Kompendium i Arbejdsret giver en koncentreret, systematisk fremstillingaf de grundlæggende arbejdsretlige regler med sigte på studerende vedlandets universiteter – både i undervisningen og til eksamen. Dette kompendium er således udarbejdet både som et opslagsværk og som et supplementtil de studerendes læsning.Kompendiet er opbygget i fire dele, hvor Del I gennemgår arbejdsrettens grundstruktur, herunder de nationale og internationale aspekter og forskellen på det private og offentlige arbejdsmarked. Del II omhandler den kollektive arbejdsret, hvor overenskomstforholdet er i fokus, mens Del III fokuserer på den individuelle arbejdsret (ansættelsesretten). Del IV gennemgårreglerne om arbejdsmiljø og arbejdsskader.Dette kompendium er skrevet ud fra Jens Kristiansens lærebog Grundlæggende Arbejdsret, 4. udgave, 2016, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.Bogen anvendes som pensum på faget arbejdsret på flere af landets universiteter, herunder Københavns Universitet og Syddansk Universitet.Kompendiet kan dog fungere som et oversigtsværk for studerende på allelandets universiteter uanset lærebogsmateriale, ligesom kompendiet ogsåvil kunne anvendes af praktikere med behov for en kortfattet oversigtover de arbejdsretlige regler.Kompendiet er ajourført til og med 1. juni 2019 med nye regler og praksis.

Persondataretten med GDPR stiller mange udfordringer til borgerne, de registrerede, og ikke mindst til dem, der bruger personoplysninger, de dataansvarlige. Dette sker i både den offentlige og den private sektor. Persondataretten er overalt, og den bevæger sig hele tiden. Dette sker bl.a. fordi den påvirkes af ny teknologi og nye måder at bruge teknologien på. Hele tiden aktualiseres dilemmaer, der kræver svar. Denne bog inddrager hele persondataretten og giver et samlet overblik over de mange regler, der kan virke kaotiske og uoverskuelige. Fokus er på de almindelige regler således at der netop er et overblik. Peter Blume har beskæftiget dig med persondataret helt fra de første registerlove og fulgt retsudviklingen op til i dag.

Bogen Arveret er skrevet som grundlag for undervisningen i arveret på jura-studiet på Aarhus Universitet, men kan med fordel også fungere som opslagsværk for praktikere, der arbejder med arveret. Bogens 8. udgave er en ajourføring af 7.-udgaven, og materialet er udvalgt efter samme principper som forrige udgaver med hovedvægten på de materielle arveretlige regler. Med ægtefællelovens ikrafttræden 1. januar 2018 blev der foretaget konsekvensændringer i arvelovgivningen, som blev indarbejdet i 7.-udgaven, og dette arbejde er videreført i 8.-udgaven.

Arbejdsretten omfatter reglerne om virksomheders, medarbejderes og organisationers forhold til hinanden på arbejdsmarkedet. Faget har betydning for mange menneskers hverdag og er dagligt forbrugsgods ude på arbejdspladserne. Endvidere er der ofte store beløb på spil, idet selv en lille sag om en enkelt lønmodtagers rettigheder kan få betydning for mange andre. Samtidig er faget med sin komplicerede blanding af offentlig ret og privatret, med en stor mængde ofte meget detaljerede og specielle lov- og overenskomstregler og med en retspraksis, der tæller mere end tretten tusinde principielle afgørelser, et af de juridiske områder, der stiller de største krav til såvel praktikere som teoretikere. Arbejdsret er skrevet som over­sigtsværk og lære­bog med henblik på at sikre læseren et overblik over denne juridiske disciplin.Udgangspunktet for fremstillingen er reglernes anvendelse i praksis, det vil sige hvilke arbejdsretlige problemer man møder i det virkelige liv, og hvordan man møder dem. Det væsentlige i begge forbindelser er, at man har et systematisk udtømmende overblik over retsområdet, så man med afsæt heri kan identifi­cere naturen af de centrale retsprobl­emer, og derfor har forudsætning for også at fast­lægge løsningen på sådanne spørg­smål, som ikke er direkte be­svaret i lovgivning, aftaler og kollektive overenskomster. Derfor er bogen indrettet således, at den overordnet set dækker alle væsentlige arbejdsret­lige problemstillinger, ligesom dens systematiske opbygning belyser reg­ler­nes natur og indre sam­men­hænge. Opmærksomheden koncentreres endvidere om fænomenerne og de bærende prin­cipper frem for om konkrete detaljer. Retspraksis er derfor kun refereret sporadisk nemlig til lettelse af forståelsen på vanskelige punkter.

Sanktionerne udgør, sammen med Strafferet 1 - Ansvaret, en samlet fremstilling af straffelovens almindelige regler. I Strafferet 2 gennemgås de forskellige former for straf og straflignende foranstaltninger.Formålet med bogen er som hidtil at give læseren et grundlæggende indblik i de forskellige strafformer, der findes i dansk ret. Læseren får en indføring i afsoning i åbne, henholdsvis lukkede fængsler eller hjemmeafsoning på bopælen med fodlænke, reglerne om prøveløsladelse, forvaring, betingede domme med samfundstjeneste og/eller andre vilkår, herunder om efterlevelse af afgørelser fra Ungdomskriminalitetsnævnet samt principperne for udmåling af sum- og dagbøder.Herudover gennemgås principperne for udmåling af frihedsstraf og sammenhængen mellem domstolenes konkrete strafudmåling og politikernes mulighed for at normere straffastsættelsen. De nyere regler om dobbeltstraf og regler om visse opholdsforbud er ligeledes medtaget i fremstillingen. Endelig gennemgås reglerne for konfiskation.Bogen er skrevet som lærebog til jurastudiet, men er også velegnet som håndbog for praktikere.Lasse Lund Madsen er professor i strafferet ved Aarhus Universitet.Jens Røn er landsdommer og retspræsident ved Vestre Landsret.

I dag vedtages der flere og flere love, som hjemler politiets overvågning, hvilket fra lovgivers side begrundes i et ønske om at styrke trygheden og sikkerheden idet offentlige rum. I takt med at overvågningsteknologierne og de systemer, der efterfølgende behandler de indsamlede data, bliver mere sofistikerede, tegnes der meget præcise billeder og mønstre af den overvågedes adfærd. Danmark er forpligtet gennem hhv. den europæiske menneskerettighedskonvention og EU’s charter om grundlæggende rettigheder til at beskytte privatlivets fred, hvorfor det kan være problematisk, når lovgiver hjemler indgreb i retten til privatlivets fred i form af politiets øgede overvågning."Digital overvågning – lovgivningens grænser i et menneskeretligt krydsfelt" behandler denne problemstilling, som bygger på afhandlingen af samme navn. Formålet er først at fastslå reguleringsstrukturen mellem den europæiske menneskerettighedskonvention og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, herunder hvordan det indbyrdes hierarki mellem de to retskilder er. Det primære formål i afhandlingen er dog at udlede krav til lovgivning, der hjemler digital overvågning i de to retskilder og hertil hørende retspraksis.Disse krav er bl.a. med til at sikre, at lovgiver kan vurdere og prøve om love er proportionelle og holdt inden for det strengt nødvendige, således at overvågningen ikke medfører et større indgreb i den grundlæggende ret til privatliv, end det er nødvendigt for at opnå målet med overvågningen.I bogen udledes med udgangspunkt i ovenstående retspraksis specifikke krav til indholdet af lovgivningen. Det betyder, at lovgivning, der hjemler politiets digitale overvågningen skal indeholde oplysninger om formålet med overvågningen ud frafølgende:– Nødvendigheden og proportionaliteten af overvågningen– Hvilken form for overvågning der er tale om– Omfanget af overvågningen– Afgræsningen af overvågningen– Hvilke lovovertrædelser der kan give anledning til overvågningen– Hvilke betingelser der er for at iværksætte overvågningen– Hvem der behandler og har adgang til de indsamlede data, og hvor denne adgang gives– Opbevaringen af de med overvågningen indsamlede oplysninger– Egen adgang til og berigtigelse af de indsamlede oplysninger.Bogens overordnede konklusion er, at det er lovgivers ansvar at sikre sig at love, der hjemler politiets digitale overvågning, er i overensstemmelse med den grundlæggende ret til privatliv. Bogen giver samtidig et bud på, hvordan dette kan gribes an og ud fra hvilke procedurer.

Forvaltere af det demokratiske samfund har ansvar for at håndtere magten med etisk dømmekraft og dialog. Den gode forvalter, administrator og embedskvinde eller -mand skal derfor have sans for forvaltningens etiske og demokratiske værdier, selvom disse ofte trænges i baggrunden af systemets andre logikker og praksisser. Med afsæt i aktuelle skandalesager om ministeransvar, embedsmandssvigt, interessekonflikter og forvaltningsparadokser undersøges udfordringerne med at realisere demokratiets værdier i forvaltning og administration. Bogen insisterer på, at ansvaret for magten, dømmekraften og dialogen hviler på såvel forvalterne i fronten som på de beslutningstagere og ledere, der sætter rammerne for den demokratiske forvaltning. Det kræver viden om magtens former og bureaukratiets blinde vinkler, hvilket denne bog giver en systematisk beskrivelse af gennem analyser af klassiske og aktuelle udtryk for bureaukratiets magtudfoldelse og moralske blindhed. Bogen leverer et stærkt forsvar for yderligere demokratisering af forvaltningen gennem en nuanceret fremstilling af den etiske dømmekrafts og anerkendelsens komplekse opgaver. Offentlige forvaltere på alle niveauer stilles en ambitiøs opgave og får konkrete bud på, hvordan den kan håndteres. Grib opgaven. Du har forvaltningens demokratiske legitimitet i din hånd! Simon Laumann Jørgensen, cand.mag., ph.d. er lektor i politisk teori ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet. Han forsker i politikker for integration i den demokratiske velfærdsstat i lyset af teorier om demokrati, frihed, legitimitet, medborgerskab og anerkendelse. Jacob Dahl Rendtorff, ph.d., dr.scient.adm. er professor (MSO) i ledelsesfilosofi ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet. Har publiceret om filosofi, bioetik og ret, virksomhedsansvar, etik og legitimitet og forsker i ledelsesfilosofi og bæredygtighed. Peter Sørensen, mag.art., ph.d. er adjunkt i ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Han forsker og underviser i forvaltning, magt, etik, ledelse, ledelsesudvikling og organisatorisk læring i den offentlige sektor.

1. udgave af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. udkom for 25 år siden, og har derfor længe trængt til en revision. Sandt er det at lovens grundlæggende elementer har vist sig at være mere langtidsholdbare, end de fleste havde regnet med da loven trådte i kraft i 1996. To mindre justeringer af huseftersynsordningen fandt sted i 2000 og 2011, derudover har der været relativ ro om ordningen som dog stadig finpudses på det administrative plan med inddragelse af de involverende parter.

Aldrig har klimaet været så højt på den politiske dagsorden som ved folketingsvalget i 2019. Aldrig har så mange danske vælgere besluttet sig for, hvad de ville stemme under en valgkamp som ved folketingsvalget i 2019. Og vi skal tilbage til jordskredsvalget i 1973 for at finde et omfang af partiskift fra det foregående folketingsvalg, der matcher det, vi så ved folketingsvalget i 2019. På disse måder er folketingsvalget 2019 særligt, og vælgeradfærden værd at analysere i detaljer. Med udgangspunkt i et omfangsrigt datamateriale fra Den Danske Valgundersøgelse(DNES) analyserer bogen betydningen af de politiske emner, som fx klima, velfærd, skat, økonomi, indvandring, landlig bevidsthed og kønspolitikfor partivalget. Men også de sociale strukturer, som køn, uddannelse, alder og klasse analyseres i forhold til danskernes partivalg. Bogen gør status over folketingsvalget i 2019 og trækker tråde tilbage til tidligere valg for at sætte analyserne i perspektiv. Dermed giver bogen et grundigtog forskningsbaseret bud på, hvordan valgresultatet i 2019 skal forstås. Kasper Møller Hansen, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han leder Det danske Valgprojekt (DNES) og forsker bl.a. i vælgeradfærd, holdningsdannelse og valgdeltagelse.Rune Stubager, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i vælgeradfærd og holdningsdannelse.

8 CBS professorer og 4 erhvervsledere har skrevet en bog om bestyrelsesledelse, der viser, at bestyrelsesarbejde er ved at udvikle sig til et fag og en profession – medfælles værdier og best practices, med forskning og erfaringsbaseret viden, og medundervisning og læring med udgangspunkt i akademisk metode.Lærebog i bestyrelsesledelse kommer 360 grader rundt om bestyrelsens ansvar, opgaver og dilemmaer og får sat fokus på, at det er bestyrelsesformandens opgave at prioritere bestyrelsens arbejde med sigte på værdiskabelse og bestyrelsens 4 esser: selskabets interesse, strategi, succession i ledelsen og styring af økonomi og risiko. Bogen bringer ny forståelse til bestyrelsens loyalitetsforpligtigelse og behovet for at forene finansiel værdiskabelse med bæredygtighed og samfundsansvar. Den stiller skarpt på de øgede krav til bestyrelsesarbejde og accelererer forståelsen for, at kompetencer, diversitet og bestyrelsesdynamik er afgørende for at bringe viden og data, second opinions og checks and balances til beslutningsprocesserne. Det er den samlede bestyrelse, ikke formanden eller direktionen, som er beslutningstager.Bogen er rundt om de klassiske bestyrelsesemner og dilemmaer: selskabsloven, magtens tredeling, bestyrelsesdynamik, finansiel ledelse og værdiansættelse, risikostyring og kriseledelse såvel som nye bestyrelsesprioriteter: formål, bæredygtighed, mangfoldighed, digitalisering og cyber-risici.Lærebog i bestyrelsesledelse henvender sig til bestyrelsesmedlemmer og direktører, ejere og stakeholders, samt til rådgivere og alle med interesse for værdiskabende bestyrelsesarbejde og kompetenceudvikling. Lærebogen vil blive pensum ved CBS Bestyrelsesuddannelserne, der siden 2013 har haft flere end 4.000 bestyrelsesmedlemmer på uddannelse.

Den foreliggende 9. udgave af »Konkurrenceret – Markedsret Del 1« rummer ligesom tidligere udgaver en indledende præsentation af markedsretten som retsdisciplin efterfulgt af en nærmere gennemgang af konkurrenceretten. Fremstillingen har særlig fokus på dansk konkurrenceret, men inddrager i meget vidt omfang også EU-konkurrenceretten, som de nationale regler spejler sig i, og som virker i et tæt både materielt og håndhævelsesmæssigt samspil med disse. Fremstillingen af konkurrenceretten i denne Del 1 skal ses i sammenhæng med fremstillingerne af henholdsvis markedsføringsretten og immaterialretten, som udgives separat i en Del 2 og en Del 3. De tre dele tegner tilsammen disciplinen Markedsret, som denne her defineres. Fremstillingen kombinerer teori og praksis, og ambitionen er, at den kan finde anvendelse både som undervisningsgrundlag på videregående uddannelser og for praktikere. Væsentlige ændringer i regelgrundlaget samt vigtig ny myndigheds- og domstolspraksis fra såvel EU som Danmark har nødvendiggjort betydelige omskrivninger af flere dele af fremstillingen.

Ligningsloven er en af Danmarks centrale skattelove. Kommentaren vedrører en lang række skatteretlige emner af væsentlig betydning for både erhvervsdrivende og privatpersoner.Denne nye udgave er en udbygget videreførelse af 1. udgaven fra 2000 og omfatter de ca. 230 ændringslove, der er vedtaget i de mellemliggende 17 år. Lovkommentaren indeholder en omfattende gennemgang af ligningsloven i tre bind med referater af ca. 2700 afgørelser og gengivelser af en lang række kildetekster.Bogen giver et struktureret overblik over praksis, forarbejder og litteratur og henvender sig til advokater, revisorer, domstole, skattemyndigheder, in-house advokater, virksomheders interne skatteafdelinger og HR-afdelinger samt andre, der professionelt beskæftiger sig med skatteret.Ligningsloven udkommer i tre bind grundet stoffets omfang. Prisen er for alle tre bind. Værket sælges kun samlet.

Våbenjura er en samlet fremstilling af det betydelige regelsæt, der danner grundlag for den danske våbenlovgivning med særlig fokus på våbenloven, våbenbekendtgørelsen og våbencirkulæret. Bogen kombinerer de retlige rammer med våbentekniske beskrivelser og illustrationer af en lang rækkevåbentyper for at give læseren en forståelse af de genstande, som lovgivningen omhandler. Bogen kan bruges som en introduktion til våbenlovgivning for personer uden forudgående kendskab til våben eller jura, men også som et praktiskopslagsværk og arbejdsredskab for den, der arbejder med våben og våbenlovgivningen professionelt, i foreningsregi eller bare er særlig våbeninteresseret. Forfatteren er juridisk chefkonsulent hos Forsvaret og har en baggrund i Rigspolitiet.

Dette er den første egentlige kommentar til rigsrevisorloven (lov om revisionenaf statens regnskaber m.m.) og statsrevisorloven (lov om statsrevisorerne). Begge love er fra 1975, men bygger i vidt omfang på tidligere lovgivning. Selv om det har været robuste love, er de dog blevet ændret adskillige gange siden, særligt som følge af ændret organisering af den statslige forvaltning og behovet for løbende at modernisere og effektivisere revisionsprocessen. Fremstillingen bygger i hovedsagen på forarbejderne til lovgivningen og praksis, som den har udviklet sig i Rigsrevisionen og hos Statsrevisorerne i samspil med Folketinget og med ministrene og andre repræsentanter for den udøvende magt, samt på litteraturen om emnet. Kommentarerne er skrevet af tre forfattere med juridisk og revisionsfagligindsigt. Peter Christensen er cand.jur. og ph.d. Han var ansat i Rigsrevisionen1972-1999, derefter stiftamtmand i Aarhus indtil 2007 og har været eksternlektor i offentlig ret på Københavns Universitet og i kirkeret (teologi) på Aarhus Universitet, hvor han nu er censor og næstformand i censorkorpset for jura. Gitte Korff er cand.scient.pol. med mange års erfaring med offentlig revision både fra hendes ansættelse i Rigsrevisionen og hos Statsrevisorerne, hvor hun har været sekretariatschef siden 2005. Før dette har hun arbejdet i Finansministeriet, Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor hun var controller. Britt Scherfig er cand.jur. og har været ansat i Rigsrevisionen siden 2012 og før dette i Folketingets Administration som bl.a. udvalgssekretær.

"Produktefterligninger i praksis" beskriver den aktuelle danske retstilstand om produktefterligninger samt nogle af de praktiske og processuelle overvejelser, som sager om produktefterligninger giver anledning til.Bogen indeholder en gennemgang af en række af de seneste 20 års vigtigste domme om produktefterligninger. I forbindelse med gennemgangen af dommene er der – for at øge forståelsen af dommenes præmisser og sagsområdet generelt – billeder af de produkter, som sagerne omhandlede. Det analyseres i bogen, om der kan udledes konklusioner om retsbeskyttelsens omfang afhængig af produkttypen. Tillige analyseres processuelle forhold såsom om udnyttelsen af sagkyndig bistand påvirker sagernes udfald, om tidligere kontakt mellem parterne tillægges særligt vægt, og om visse regelsæt er mere ‘brugbare’ end andre. Bogen henvender sig til praktikere og domstole, der beskæftiger sig med retsområdet.Bogens forfattere er tilknyttet Plesner Advokatpartnerselskab, hvor de begge rådgiver og fører retssager om bl.a. produktefterligninger.

Bortvisning er en overskuelig og praktisk håndbog for jurister og andre praktikere, der beskæftiger sig med bortvisningssager, og som ønsker et samlet overblik over de mange forskelligartede juridiske forhold, der knytter sig til bortvisningssituationen. Bogen er inddelt i en række emner, der hver især relateres til bortvisningssituationen og som efterfølges af en række domme: Advarsel · Afskedigelsesnævnets kompetence · Ansættelsesklausuler · Arbejdsvægring · Arbejdsgivers erstatningskrav · Bevisbyrde · Berigelsesforbrydelser · CEO-Fraud · Condictio indebiti · Decorum· Erstatning for manglende opsigelsesvarsel · Force majeure · Forvaltningsretlige fejl og mangler · G-dage · Genansættelse · Kollektive afskedigelser · Lockout · Modregning · Passivitet · Proportionalitet · Sociale medier · Tabsbegrænsningspligt · Tilbagebetaling afløn · Tavshedspligt · Tortgodtgørelse · Tyveri · Udeblivelse · Virksomhedsoverdragelse · YtringsfrihedKia Philip Dollerschell er afdelingschef og advokat (H) i Djøfs juridiskeafdeling og har en bred og mangeårig erfaring som ansættelsesretlig procesadvokat fra både advokatbranchen og en række fremtrædende organisationer på både arbejdsgiver og lønmodtager side. Hun rådgiver i alle emner inden for ansættelsesret og fører sager ved alle instanser ved domstolene og ved faglig voldgift. Kia Philip Dollerschell har i en lang årrække undervist i arbejds- og ansættelsesret som ekstern lektor på Københavns Universitet og er udpeget af Advokatrådet som censor på retssagsprøven. Forfatteren har tidligere skrevet bøgerne Bortvisning, Sociale Medier i Ansættelsesretten og Afskedigelsesnævnet.

Hvilke kanaler er de vigtigste til unges demokratiske viden? Hvordan engagerer man bedst en 18-årig førstegangsvælger til at deltage? Hvad betyder det for den demokratiske samtale, når den foregår via de sociale medier? Unge stemmer i det digitale demokrati giver de unge stemme til selv at svare på disse spørgsmål, og resultaterne er ofte overraskende. Fx får du forklaringen på, hvorfor de unge deltager mindre i den demokratiske debat, når den bliver digital på Facebook. Bogen er baseret på studier, som bl.a. har fulgt en gruppe unge tæt under valgkampen i 2019. Det er første gang, sådan­ne detaljerede studier er foretaget. Søren Schultz Hansen, cand.com og ekstern lektor på Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation, CBS, samt forfatter til en række bøger om unge i en digital verden.

Kompendiet i immaterialret er en kortfattet gennemgang af de immaterialretlige regler, som beskrives i dybden i Schovsbo, J. Rosenmerier, M. & Salung Petersen, C. 2021, Immateralret, Djøf Forlag. Kompendiets formål er at give jurastuderende et overblik over og viden om de helt grundlæggende og mest basale regler inden for immaterialret.

Kriminalretten er den del af det grønlandske retssystem, der regulerer forbrydelser og samfundets sanktionering heraf. Den mest centrale regulering er indeholdt i den grønlandske kriminallov af 1. januar 2010 med senere ændringer. Loven er bygget op omkring den danske straffelov.Ansvaret & forbrydelserne behandler to af kriminalrettens tre grundlæggende emner; ansvarslæren og læren om forbrydelserne. Bogens første del indeholder en introduktion til kriminalretten samt en kort præsentation af det grønlandske kriminalretlige system og historie. Dernæst introduceres forbrydelser som begreb og de grundlæggende kriminalretlige fortolkningsprincipper, hvorefter kriterierne for ansvarspådragelse i grønlandsk ret behandles. Anden del indeholder en grundlæggende gennemgang af reglerne om de specifikke forbrydelser.Der er tale om den første akademiske lærebog udarbejdet om den grønlandske ansvarslære og de i kriminalloven indeholdte forbrydelser. Bogen bruges som lærebog for jurastuderende på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), men er tillige et praktisk værktøj for alle, der arbejder med den grønlandske kriminallov.Matias Røjle Bruun er jurist og ansat ved den danske anklagemyndighed. Han har tidligere arbejdet som advokatfuldmægtig i både Grønland og Danmark samt som juridisk rådgiver i blandt andet grønlandske retsforhold på Institut for Menneskerettigheder. Han har i en årrække været ansat som undervisningsassistent på Københavns Universitet, hvor han blandt andet har undervist i strafferet, og medvirker nu ved undervisning i kriminalret på Ilisimatusarfik.