De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af DJØF Forlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Fortolkning og ændring af fondsformålet
    af Mark Ørberg
    359,95 kr.

    På baggrund af en gennemgang af retskildegrundlaget og ca. 1.700 utrykte afgørelser truffet af fondsmyndighederne undersøges i bogen fondsretlige spørgsmål om fortolkning og ændring af fondsformål.Der opstilles vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål, som fondsmyndigheder og domstole må forventes at lægge til grund ved vurderingen af, om fondsbestyrelsen har disponeret inden for rammerne af fondsformålet og fondslovgivningen. Herudover indeholder bogen en undersøgelse af formålsændringskriteriet og de hensyn, der kan og skal inddrages ved vurderingen af ansøgninger om ændring af fondsformål. Administrativ praksis for formålsændring er kategoriseret og foreslået inddelt i 9 forskellige kategorier. I den forbindelse behandles bl.a. formålets karakter, antagelser om stifters vilje og betydningen af formålets oprindelse, ligesom erfaringer fra norsk, svensk og finsk ret inddrages.Der er tale om en teoretisk fremstilling, der udgør forfatterens ph.d.-afhandling. Både de vejledende »regler« for fortolkning af fondsformål og kategoriseringen af forskellige typer af formålsændringer tager imidlertid sigte på at kunne anvendes af praktikere.Forfatteren har været ph.d.-stipendiat på CBS Law og har tidligere været ansat i bl.a. Justitsministeriet og Civilstyrelsens fondskontor.

  • - Markedsret del 2
    af Palle Bo Madsen
    719,95 kr.

    Nu foreligger Markedsret Del 2 i en ny 8. udgave. Bogen behandler alle markedsføringsrettens B2B- og B2C-relationer samt de aftale-, lov- og loyalitetsbestemte konkurrenceværn. Bogen kan bruges både som lærebog i undervisningen på højere læreanstalter og som opslags- og håndbog for praktikere.

  • - En retssociologisk grundbog
    af Bettina Lemann Kristiansen
    539,95 kr.

    LOVENE OG LIVET er en retssociologisk grundbog, som først og fremmest handler om vekselvirkningerne mellem det danske retssystem og det danske samfund. I GENNEMGANGEN af retssociologien indtager to spørgsmål en central plads: dels spørgsmålet om rettens årsager, dvs. grundene til, at vi har de retsregler og retsinstitutioner, vi faktisk har, og dels spørgsmålet om retssystemets virkninger, dvs. rettens indvirkning på det øvrige samfund. I DENNE 7. UDGAVE er der bl.a. lagt vægt på at belyse digitaliseringen, tendensen til rettens globalisering og de forskellige former for juridisk konfliktløsning. Herudover er en række nye undersøgelser og teorier om rettens rolle nationalt og internationalt blevet behandlet, ligesom der er sket en generel ajourføring af bogens indhold. BETTINA LEMANN KRISTIANSEN er ph.d. og professor i retssociologi ved Aarhus Universitet. JØRGEN DALBERG-LARSEN var dr.jur. og professor (emeritus) i retssociologi og retslære ved Aarhus Universitet.

  • af Rasmus Horskjær Nielsen
    598,95 kr.

    Udbudsretten er i rivende udvikling, og udbud bliver en stadig vigtigere del af det offentliges værktøjskasse. Det praktiske mål med udbud er dog stadigvæk at gennemføre en konkurrence og finde en kontraktpart til det offentlige. Denne bog tager et nærmere kig på konkurrencen om den offentlige kontrakt. Bogen angår især indholdet af de betingelser, ordregivende myndigheder skal efterleve, når konkurrencen fastlægges i udbudsmaterialet.Dermed giver bogen et detaljeret indblik i de betingelser, der er forbundet med fastlæggelsen og beskrivelsen af kriterier for tildeling, vægtning heraf og evalueringsmodeller. Blandt andet analyseres betingelser angående pligten til at skabe forudgående gennemsigtighed om konkurrencen. Derudover analyseres de betingelser, der skal iagttages vedrørende den konkurrencen, som udbud er et udtryk for, samt betingelser vedrørende identifikation af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Endvidere fremgår det af bogen, hvorledes ordregivende myndigheder skal sikre en kontrollerbar konkurrence.Bogen er skrevet af Rasmus Horskjær Nielsen, der er ph.d. i udbudsret, og han er ansat som postdoc. ved Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Center for Retlige Studier i Velfærd og Marked (WELMA). Bogen er i det væsentligste identisk med ph.d.-afhandlingen, som Rasmus indleverede i september 2021.

  • - Med kommentarer
    af Charlotte Avnsted-Vilman & Rikke Ilona Ipsen
    818,95 kr.

    Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge trådte i kraft den 1. januar 2017 og er ændret flere gange siden. Den gældende voksenansvarslov fremgår af lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019 som ændret ved lov nr. 821 af 9. juni 2020. Voksenansvarsloven bygger i vidt omfang på Magtanvendelsesudvalgets betænkning nr. 1551 fra 2015. I bogens indledende bemærkninger beskrives lovens tilblivelse, herunder udvalgsarbejdet, politiske aftaler og folketingsbehandling, og der gives en oversigt over lovens indhold. Voksenansvarsloven kan ikke stå alene, idet loven indgår i et tæt samspil med en række forskellige andre love, herunder især serviceloven. De mest centrale regler i andre love er som en hjælp til læserne beskrevet i de indledende bemærkninger. Derefter kommenteres lovens enkelte bestemmelser. Voksenansvarsloven mangler konsekvensændringer på flere punkter, hvilket bl.a. har medført noter til den gældende lovbekendtgørelse. Desuden er lovbekendtgørelsen ikke opdateret i forhold til ressortomlægninger. Forfatterne har i den forbindelse valgt at bruge den gældende ministerbetegnelse »social- og ældreministeren«, selv om en anden ministerbetegnelse fremgår af lovbekendtgørelsen. Forfatterne har som udgangspunkt medtaget lovændringer, praksis m.v. til og med 1. oktober 2021. De har således medtaget relevant retspraksis og ombudsmandspraksis og også enkelte ministersvar, der kan belyse loven. Desuden har de fundet en gældende principmeddelelse om voksenansvar fra Ankestyrelsen, som ligeledes er medtaget i bogen.

  • - med kommentarer
    af Hans B. Thomsen, Lise Brandi-Hansen, Christina Ekmann & mfl.
    2.294,95 kr.

    Med dette værk præsenterer forfatterne en ny og ajourført udgave af kommentaren til lov om kommunernes styrelse. Med 12 år siden sidste kommentar har der længe været behov for en ajourføring med de lovændringer og den nye praksis, som er kommet til siden da. Den nye udgave adskiller sig fra den gamle på en række væsentlige punkter. Normalforretningsordenen for kommuner fra 1969 er integreret i teksten, hvor det egner sig og supplerer de enkelte bestemmelser. På den måde sikres det, at praktikeren får begge fortolkningsbidrag. Yderligere er tilføjet de styrelsesretlige regler gældende for regionerne, ligesom de er forsynet med skrivelser fra ministeriet.

  • af Helle Bødker Madsen, Karsten Revsbech, Jens Garde, mfl.
    1.063,95 kr.

    ”Forvaltningsret – Almindelige emner” foreligger hermed i en ny 7. udgave.Bogen er revideret under hensyn til især ny lovgivning, ny retspraksis og nye ombudsmandsudtalelser.I lighed med 6.-udgaven indeholder 7.-udgaven en fremstilling af en række centrale emner inden for den traditionelle almindelige forvaltningsret.Bogen er primært rettet mod juridiske studerende, men kan med fordel også anvendes som håndbog af praktikere, der har behov for kendskab til de emner, som behandles i bogen.Bogen bygger på lovgivning og andet materiale, som forelå den 1. oktober 2021. Senere materiale er kun undtagelsesvis medtaget.

  • - En guide til at redesigne arbejdet i organisationer
    af Lynda Gratton
    404,95 kr.

    Vi står foran det, der uden tvivl er de seneste 100 års største globale omstilling af arbejde og har en enestående mulighed for at redesigne arbejdet i vores organisationer. Spørgsmålet er nu – hvordan lykkes vi bedst med at skabe fremtidens arbejde og den hybride arbejdsplads?Lynda Gratton, der er professor i ledelse og en af verdens førende ledelsestænkere, tager i denne bog udgangspunkt i sine 30 års forskning inden for de teknologiske, demografiske, kulturelle og samfundsmæssige tendenser, som former arbejdet, og bygger videre på det, vi lærte under pandemien. I bogen præsenterer hun en 4-trins-designproces. Processen gør dig i stand til at: · Forstå dine medarbejdere, og hvad der driver dem · Gentænke kreative måder at arbejde på, så du åbner for nye muligheder · Skabe og teste de nye tilgange i din organisation · Følge op for at sikre, at redesignet har blivende fordele.Igennem cases fra hele verden viser Lynda Gratton, hvilke udfordringer virksomheder står over for, når de vil skabe en hybrid arbejdsplads. Du møder den verdensomspændende bank HSBC, der byggede et tværfagligt team for at forstå sine medarbejdere, det japanske teknologiselskab Fujitsu, som testede tre typer kontorlandskaber for at finde det mest optimale, og det australske teleselskab Telstra, som etablerede nye roller for at koordinere arbejdet på tværs af organisationen.Den hybride arbejdsplads – en guide til at redesigne arbejdet i organisationer kan, hvad enten du leder et team på fem personer, en virksomhed med 20 medarbejdere eller en multinational virksomhed med flere tusind ansatte, hjælpe dig med at tilrettelægge fremtidens arbejde og skabe en hybrid arbejdsplads, der fungerer, til gavn for både dig, dit team og virksomhedens resultater.Oversat fra “Redesigning Work: How to Transform Your Organization and Make Hybrid Work for Everyone” (Penguin Business 2022).

  • - en introduktion
    af Erik Werlauff, Lone L. Hansen & Lars Lindencrone Petersen
    548,95 kr.

    Den juridiske metode - en introduktion er en brugervenlig og praktisk bog om den juridiske metode. Den kan læses af både studerende og læsere uden juridiske forkundskaber. Bogen omhandler • juridisk metode gennem 2000 år • retsområderne • udstedelse af retsregler • domstolene og deres anvendelse og fortolkning af retsregler • retskilderne og deres samspil • fortolkningsredskaberne • domslæsning og domsforståelse • det juridiske sprog ved eksamen og i projekter, afhandlinger, kontrakter, notater, responsa og processkrifter samt • forklaring på juridiske udtryk og begreber. Forfatterne har begge læst jura og bestået juridisk kandidateksamen, ligesom de har opnået én eller flere akademiske grader og høstet erfaring som praktiserende advokater og som undervisere ved universitetet. De har skrevet den bog, de gerne selv ville have læst som studerende og advokater.

  • af Ib Henricson
    1.258,95 kr.

    ”Politiret” er en klassiker inden for politiområdet. Det er den eneste bog, der giver læseren et fuldstændigt indblik i dansk politi lige fra politiets historie til de aktuelle resultater af politiets virksomhed. Bogen indeholder referater af over 600 domme og er med 1.600 stikord den ultimative indgangsport til viden om dansk politi både for praktikere og teoretikere. Bogen anvendes på såvel politiskolen som på universiteterne og i politikredsene. Bogen fejrer i år sin 26 års fødselsdag. Siden 1996 er der udkommet en ny udgave ca. hvert 4. år, og bogen giver således et unikt førstehånds vidnesbyrd om dansk politis udvikling i det sidste kvarte århundrede.Forfatteren er tidligere vicepolitimester og politiadvokat og har i mere end 30 år været lektor i politi- og strafferet på Aarhus Universitet.

  • af Søren Halling-Overgaard & Arvid Andersen
    1.098,95 kr.

    ”Advokaters erstatningsansvar” er en praktisk håndbog, der henvender sig til advokater og ansatte ved domstolene, forsikringsselskaber, pengeinstitutter, offentlige myndigheder og andre, der har behov for at vurdere kvaliteten af advokatydelser i en erstatningsretlig sammenhæng. Bogen indeholder – med udgangspunkt i den foreliggende retspraksis fra Højesteret og landsretterne – en gennemgang af retsstillingen på dette særlige erstatningsretlige område. Bogen omfatter således en gennemgang af kravene til den erstatningsretlige ansvarsnorm inden for en række af advokaters arbejdsområder, herunder i forbindelse med førelse af retssager, bobehandling, skatterådgivning, virksomhedsoverdragelse og ejendomsberigtigelse samt flere andre områder. Endvidere indeholder bogen en gennemgang af kravene til de øvrige erstatningsretlige betingelser, herunder kravene om årsagsforbindelse, påregnelighed, tabsopgørelse og stillingtagen til eventuel egen skyld, samt videre de særlige forhold der gør sig gældende i de tilfælde hvor der er flere erstatningsansvarlige. Vi har medtaget relevant retspraksis frem til 1. januar 2022. Med denne 4. udgave af bogen er advokat Arvid Andersen (H) indtrådt som medforfatter sammen med advokat, lic. jur. Søren Halling-Overgaard, LL.M, (H).

  • - The Circle of Law Harmonisation
    af Morten Midtgaard Fogt
    1.198,95 kr.

    The harmonisation of private commercial law and the application of the various instruments of harmonisation are becoming increasingly complex. New formal or informal means of harmonisation are added to the panorama of harmonisation instruments and new actors, be it at global, regional or national level, are introduced as well. Regional harmonisation sets its footprint both internally and externally. Innovative (or reintroduced) methods and phenomena for the harmonisation of commercial law have been suggested. Still, the most important and dominant means of harmonisation are the traditional multilateral conventions, the flexibility of which have been improved by different types of reservations and review and/or revision clauses. Taken together, the harmonisation process with its various and different means constitutes a circle of law harmonisation, in which circle there is an interaction between, and reciprocal influence of, all the various formal or informal means of harmonisation. This book analyses the process of law harmonisation with the focus on choices, limits and consequences. It takes into account means, methods, role of old and new actors, principles of interpretation and gap-filling, impact of judicial bodies and their lawfinding and possible law-making function. An important issue, which transcends the work, is how to strike the balance between the harmonisation by formal means of legislation and the creative law-making role of jurisprudence and doctrine in order to accommodate the promotion of a dynamic and continued progress in the harmonisation, the necessary degree of predictability and legal certainty, and a clear distinction from the otherwise non-harmonised applicable national law.

  • - Med kommentarer
    af Erik Kjær-Hansen
    798,95 kr.

    Den 27. december 2016 trådte lov nr. 1541 af 13. december 2016 om behandling af erstatningssager vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten – Konkurrenceerstatningsloven – i kraft. Loven finder anvendelse på det stigende antal erstatningssager om konkurrenceretsovertrædelser, som anlægges ved danske domstole. Dele af loven gælder også for sager, der var anlagt på ikrafttrædelsestidspunktet. Konkurrenceerstatningsloven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret. Reglerne i den danske lov modsvares således af tilsvarende regler i de øvrige EU-lande samt i EFTA-landene Norge, Island og Liechtenstein.Direktivet og loven medfører på en række punkter harmonisering på tværs af EU. Centrale elementer er: o Retten til fuld erstatning fastslås o Udvidet adgang til edition i konkurrenceerstatningssager o Fastlæggelse af, at en endelig konkurrenceafgørelse har bindende virkning i forhold til erstatningskrav o Regler om erstatning for henholdsvis direkte og indirekte tab o Etablering af en formodning for tab som følge af kartelovertrædelser o Fastlæggelse af en forlænget forældelsesfrist på 5 år Lovkommentaren beskriver de problemstillinger, som kan opstå ved anvendelse af konkurrenceerstatningsloven i praksis, baseret særligt på direktivets og lovens tilblivelseshistorie og den praksis, der på nuværende tidspunkt er fremkommet.

  • - Et retligt og økonomisk perspektiv på tilbudskonsortier i lyset af konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler
    af Heidi Sander Løjmand
    598,95 kr.

    I denne afhandling analyseres den konkurrenceretlige tilgang til tilbudskonsortier i lyset af konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsendeaftaler.Dette retsområde har tiltrukket sig megen opmærksomhed i de senere år, efter at Vejstribesagen i Danmark og Ski Taxi i Norge gik hele vejen til de nationale højesteretter, førend det endeligt blev fastslået, at der i begge tilfælde var tale om såkaldte formålsovertrædelser, dvs. aftaler der i sig selv er tilstrækkeligt skadelige for konkurrencen. Reaktionen fra især erhvervslivet var, at dommene udtrykte en rigidretstilstand baseret på teoretiske og virkelighedsfjerne overvejelser, der risikerede at afholde virksomheder fra for fremtiden at afgivebud i fællesskab, selvom dette måtte være fordelagtigt for ordregiver. En uheldig konsekvens set med såvel konkurrence- som udbudsretlige briller.Analyserne i afhandlingen giver ikke grobund for at konkludere, at retstilstanden er rigid. Retstilstanden er dog kompleks og præget af en sådan grad af usikkerhed, at virksomhederne næppe kan fortænkes i at afholde sig fra konsortiedannelse af frygt for at foretagefejlagtige vurderinger af disses forenelighed med konkurrencereglerne.

  • af Michael Steinicke & Bent Ole Gram Mortensen
    764,95 kr.

    Dansk markedsret behandler primært konkurrencebegrænsningsretten og markedsføringsreguleringen. Fremstillingen beskæftiger sig primært med den del af lovgivningen, der kommer til udtryk i konkurrenceloven og markedsføringsloven. Bogen er både tiltænkt anvendt i undervisningen på højere læreanstalter og af praktikere og andre med interesse for markedsret, erhvervsregulering og forbrugerforhold. Bogen er således opdelt i emner, der relaterer sig til reguleringen, ligesom der er udfærdiget et stikordsregister med henblik på, at bogen også kan anvendes som opslagsværk. Siden udgivelsen af 3. udgaven i 2011 er bl.a. konkurrencelovens regler om sanktioner for overtrædelse af lovens forbud blevet skærpet, både i forhold til bødernes størrelser og ved introduktionen af fængselsstraf ved grovere kartelovertrædelser. Derudover er der også nye regler i forhold til anmeldelser og offentlighed ved behandling af konkurrencesager. Indholdsoversigt Forord Dansk markedsret – Generelt om fremstillingen DEL I: KONKURRENCERET Kapitel 1. Dansk konkurrenceret generelt Kapitel 2. Konkurrencebegrænsende aftaler Kapitel 3. Misbrug af dominerende stilling Kapitel 4. Fusionskontrol Kapitel 5. Offentlig støtte Kapitel 6. Håndhævelse DEL II: MARKEDSFØRINGSRET Kapitel 7. Markedsføringsbegrebet og regulering af markedsføring Kapitel 8. Dansk markedsføringslovgivning Kapitel 9. Markedsføringslovens bestemmelser Kapitel 10. Særlige emner Kapitel 11. Håndhævelse af markedsføringsretlige bestemmelser BilagLitteratur og retsakter Doms- og afgørelsesregister Stikordsregister

  • af Karsten Engsig Sørensen, Poul Runge Nielsen & Jens Hartig Danielsen
    1.213,95 kr.

    Få en generel introduktion til EU-retten samt en grundig indføring i EU’s indre marked med denne nye og reviderede udgave af ”EU-Retten”.Fremstillingen, der giver et dækkende billede af den retspraksis, der vedrører de mest centrale bestemmelser i TEUF, fungerer som lærebog med tilstrækkelig grad af detaljering til imødekommelse af praktikerens behov.IndholdsoversigtForordDEL I: INSTITUTIONERNE OG RETSKILDERNEKapitel 1. Baggrund og målsætningerKapitel 2. Retsgrundlaget for Danmarks medlemskab af Den Europæiske UnionKapitel 3. InstitutionerneKapitel 4. EU-retskilderneKapitel 5. Hjemmel og lovgivningsprocedureKapitel 6. EU-rettens virkning i national retKapitel 7. Domstolskontrol DEL II: DEN FRIE BEVÆGELIGHEDKapitel 8. Diskriminations- og restriktionsforbuddetKapitel 9. Varernes frie bevægelighedKapitel 10. Fri bevægelighed for personerKapitel 11. Arbejdskraftens frie bevægelighedKapitel 12. EtableringsrettenKapitel 13. Den fri udveksling af tjenesteydelserKapitel 14. Kapitalens frie bevægelighed DEL III: HARMONISERINGEN – UDVALGTE EMNERKapitel 15. Introduktion til harmoniseringKapitel 16. EU-selskabsretKapitel 17. EU-skatteretKapitel 18. Tekniske forskrifter og standarderKapitel 19. Adgang til og anerkendelse af uddannelseNummerering af TEUF før og efter Amsterdam- og LissabontraktaterneLitteraturfortegnelseDomsregisterStikordsregister

  • af Karsten Engsig Sørensen, Poul Runge Nielsen & Jens Hartig Danielsen
    386,95 kr.

    Dette uddrag af EU-Retten 6. udgave fokuserer på institutionerne, retsgrundlaget for Danmarks medlemskab af EU samt EU-retskilder. Således er denne forkortede udgave af EU-retten er beregnet til undervisning på de læreanstalter, hvor undervisningen primært fokuserer på de institutionelle aspekter samt retskilderne. Indholdsmæssigt svarer kapitlerne i EU-Retten - uddrag til de kapitler, der findes i den uforkortede version af EU-retten mht. første del. Ligeledes er det så vidt muligt søgt at denne forkortede udgave sidemæssigt følger EU-retten. Indholdsoversigt Forord Forord til forkortet udgave Del I. Institutionerne og retskilderne Kapitel 1. Baggrund og målsætninger Kapitel 2. Institutionerne Kapitel 3. Lovgivningsproceduren Kapitel 4. EU-retskilderne og deres virkning Kapitel 5. Domstolskontrollen Nummerering af TEUF før og efter Amsterdam- og Lissabon-traktaterne Litteraturfortegnelse Domsregister Stikordsregister

  • - Dansk indenlandsk købsret
    af Vibe Ulfbeck & Joseph Lookofsky
    314,94 kr.

    Studieudgaven af bogen Køb (Dansk indenlandsk købsret) er en kortere version af det noget mere omfattende hovedværk. Studieudgaven er målrettet studerende på jurastudiet, der skal have en introduktion til de køberetlige regler og dermed også til de grundlæggende obligations-retlige regler set i lyset af internationale påvirkninger. I bogen gives en fremstilling af reglerne i Købeloven om kravene til parternes ydelser og reglerne om misligholdelse i handelskøb, civilkøb og forbrugerkøb. I sidstnævnte forbrugerretlige relation omfatter denne omarbejdede 3. udgave de omfattende KBL-ændringer, som med virkning fra 1. januar 2022 implementerer EU-varedirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer; desuden EU-direktivet om levering af digitalt indhold og digitale tjenester: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/770 af 20. maj 2019.

  • af Thomas Bredgaard, Henning Jørgensen, Per Kongshøj Madsen & mfl.
    254,94 kr.

    Dansk arbejdsmarkedspolitik er i fokus både nationalt og internationalt. I EU har den danske arbejdsmarkedsmodel tjent til inspiration for udviklingen af en europæisk beskæftigelsesstrategi. Herhjemme berører arbejdsmarkedspolitikken mange menneskers dagligdag.I denne reviderede udgave gives et opdateret og systematisk overblik over arbejdsmarkedspolitikken, både når det gælder teoretiske perspektiver, konkrete erfaringer og de kommende års udfordringer. Der er særlig fokus på de store arbejdsmarkedspolitiske reformer, som er gennemført fra starten af 2010’erne.Dansk arbejdsmarkedspolitik henvender sig til alle med faglig interesse for dansk arbejdsmarkedspolitik. Bogen er desuden målrettet undervisningen på samfundsvidenskabelige uddannelser.IndholdsoversigtForordKapitel 1. Dansk arbejdsmarkedspolitikKapitel 2. Arbejdsmarkedspolitikkens mål og midlerKapitel 3. Implementeringen af arbejdsmarkedspolitikkenKapitel 4. Evaluering af arbejdsmarkedspolitikKapitel 5. Flexicurity og det danske arbejdsmarkedKapitel 6. EU’s arbejdsmarkedspolitikIndeks

  • af Susanne Karstoft, Lars Hedegaard Kristensen & Torsten Iversen
    629,95 kr.

    Den foreliggende bog indeholder en fremstilling af dansk og international køberet, udarbejdet i overensstemmelse med almindeligt anerkendt retsvidenskabelig metode og praksis. Fremstillingen er opdateret med indarbejdelse af den nyeste retspraksis og litteratur samt med en gennemgang og analyse af købelovens nyeste regler om forbrugerkøb, bl.a. hvad angår aftaler vedrørende digitalt indhold og digitale tjenester.

  • - Praksis om selskaber, fonde, børsselskaber, finansielle virksomheder, revisorer, hvidvask mm.
    af Erik Werlauff, Peer Schaumburg-Müller & Lars Lindencrone Petersen
    698,95 kr.

    Denne bog omhandler Erhvervsankenævnet, som er rekursorgan for afgørelser truffet af f.eks. Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet. Erhvervsankenævnet er således en klageinstans, som behandler klager over administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes ved lov eller i henhold til lov.Bogen er den eneste samlede og dyberegående behandling af Erhvervsankenævnet, som er det centrale rekursorgan for hele erhvervsreguleringsretten, herunder navnlig selskabsretten, erhvervsfondsretten, børsretten og reguleringen af finansielle virksomheder, hvor domspraksis har en mindre fremtrædende plads i den praktiske retsudvikling.Bogen indeholder en almindelig del, der har fokus på Erhvervsankenævnet, sagsbehandlingsreglerne og processen for nævnet. Endvidere indeholder bogen en speciel del, der analyserer de mere centrale afgørelser gennem årene inden for de retsområder, hvor nævnet er rekursorgan.Erhvervsankenævnet henvender sig til nævnsmedlemmer, sekretariatsansatte, ansatte i Erhvervsstyrelsen, Fondstilsynet og Finanstilsynet, advokater og revisorer samt ansatte i erhvervsvirksomheder.

  • - Dilemmaer i politisk repræsentation
    af Helene Helboe Pedersen
    188,95 kr.

    Hvad vil det sige at være politiker? Der findes ingen egentlig jobbeskrivelse for en politiker, men måden, politikerne varetager deres opgave, har betydning for demokratisk repræsentation og for samfundsmæssige beslutninger. Mange har kritiske holdninger til politikere, men få har indsigt i politikernes opgaver og hverdag. Med udgangspunkt i fem dilemmaer og et omfattende datamateriale beskriver bogen, hvordan danske folketingspolitikere anskuer deres hverv som politikere, hvordan de prioriterer deres mange opgaver, og hvordan de balancerer mellem at være professionel og privat i deres virke. Bogen korrigerer eksisterende myter om personfikserede politikere, men rejser også nye centrale bekymringer. Politikere bruger mindre tid på lovgivningsarbejde end tidligere, hvilket sætter spørgsmålstegn ved den demokratiske kvalitet af de beslutninger, der påvirker borgeres hverdag. At politikere samtidig er ude af trit med vælgerne, hvad angår ønsker til politisk repræsentation, rejser spørgsmål om den afgørende kobling mellem vælgere og politikere. Om forfatteren: Helene Helboe Pedersen er ph.d. og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Hendes forskning fokuserer på politisk repræsentation, især betydningen af politiske partier og interesseorganisationer for interessevaretagelse i det politiske system. Har publiceret artikler i blandt andet Party Politics, Interest Groups and Advocacy, Governance and Legislative Studies Quarterly.

  • af Flemming Larsen & Dorte Caswell
    314,94 kr.

    Kritikken af velfærdsstaten er taget til i de senere år. Der er for meget bureaukrati, indsatserne er for rigidt tilrettelagt, og borgernes viden og egne perspektiver inddrages ikke nok. Beskæftigelsesområdet, ofte med jobcentrene i sigtelinjen, har i den sammenhæng været det måske allermest udskældte system. Denne bog viser, hvordan lydhørhed over for borgerne og aktiv deltagelse fra borgeres side kan udgøre en væsentlig vej til at finde løsninger. Forfatterne tager livtag med, hvordan de udskældte offentlige organisationer på beskæftigelsesområdet kan udvikle deres inddragelse af borgerne, så de reelt bliver medskabere af de beskæftigelsespolitiske indsatser hen imod mere holdbare løsninger. Med afsæt i forskellige teoretiske og praksisnære perspektiver undersøges, hvorfor borgerinddragelse står højt på dagsordenen, hvad borgerinddragelse kan betyde og bestå af, samt hvilke udfordringer, der er forbundet med at ændre indsatserne, så de bliver mere borgerinddragende. Bogen giver et bud på, hvordan offentlige organisationer kan arbejde med disse omstillingsprocesser i samspil med forskningen. Budskabet er positivt. Selv inden for et område som beskæftigelsespolitik, hvor detailreguleringen er stor, og hvor der også skal stilles krav til borgerne, er det muligt at udvikle en mere effektiv borgerinddragende indsats, som ikke går på kompromis med de samfundsmæssige krav. Borgerinddragelse i beskæftigelsespolitikken formidler forskningsviden, der både er praksisbaseret og praksisrettet. Målgruppen er således både studerende, forskere og ansatte, der interesserer sig for og arbejder med beskæftigelsesområdet. Dorte Caswell er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, og Flemming Larsen er professor ved Institut for Politik og Samfund, samt professor II på OsloMet Universitetet. De to leder sammen forskningsgruppen WISER (Welfare, Innovation, Social Work and Employment Relations) og forskningscentret CUBB (Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser).

  • - Med kommentarer
    af Line Markert, Klavs V. Gravesen, René Frisdahl Jensen, mfl.
    1.448,95 kr.

    Siden udgivelsen af 1. udgave i 2004 har rammerne for dansk varmeforsyning ændret sig betydeligt. Varmeforsyningslovens grundtræk – projektgodkendelse af kollektiv varmeforsyning og princippet om nødvendige omkostninger – udgør stadig lovens juridiske kerne. Med årlige ændringer af varmeforsyningsloven har lovgiver forsøgt at holde juraen i trit med virkeligheden. Det har imidlertid også givet sig udslag i en mere broget jura med flere regler og flere undtagelser.

  • af Christian Andersen-Mølgaard & Rasmus Feldthusen
    404,95 kr.

    Vedtægtsændringer i fonde giver en ajourført teoretisk fremstilling af vedtægtsændringer i erhvervsdrivende fonde, ikke-erhvervsdrivende fonde samt undtagelsesfonde. Bogen behandler bl.a. følgende temaer: - Retsstillingen før vedtagelsen af fondslovgivningen - Oprindelige mangler - Umulighed - Stifterens vilje - Udvidelse af formålsbestemmelser - Ekstraordinære dispositioner - Statusskifte - Vedtægtsændringer i ikke-erhvervsdrivende fonde - Vedtægtsændringer i erhvervsdrivende fonde - Vedtægtsændringer i undtagelsesfonde - Tvangspermutation - Fremmed ret Christian Andersen-Mølgaard er fg. kontorchef i Justitsministeriets departement og ekstern lektor på Københavns Universitet. Christian er uddannet advokat (deponeret) og har desuden tidligere i en årrække beskæftiget sig med fonde i Civilstyrelsen, hvor han bl.a. deltog som repræsentant fra Justitsministeriet i udvalgsarbejdet om fremtidens regulering af erhvervsdrivende fonde. Civilstyrelsen skal som permutationsmyndighed godkende væsentlige vedtægtsændringer i alle fonde, herunder sammenlægning og opløsning af fonde. Rasmus Kristian Feldthusen er professor i formueret ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Rasmus er endvidere medlem af komitéen for god fondsledelse og var medlem af arbejdsgruppen om skattemæssig succession til erhvervsdrivende fonde. Rasmus blev i juni 2021 udnævnt som formand for udvalget, der skal se på en revision af lovgivningen for de ikke-erhvervsdrivende fonde. Rasmus har i mange år forsket i fondes retsforhold, såvel civilretligt som skatteretligt, og udgivet en række bøger og artikler om disse emner. Rasmus er endvidere en ofte anvendt oplægsholder på kurser og konference.

  • - med kommentarer
    af Peer Schaumburg-Müller & Jesper Lau Hansen
    1.948,95 kr.

    Dette værk er en kommentar til Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter (FMSL), som blev vedtaget ved lov nr. 1155 af 8. juni 2021 og trådte i kraft den 26. juni 2021. Loven er den danske gennemførelse af direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD), som skulle gennemføres per samme dato.Investeringsservice og -aktiviteter er centrale dele af kapitalmarkedets hele funktion, og det er derfor vigtigt, at markedsdeltagerne har et præcist billede af lovreglerne og deres rettigheder og pligter. Målet med lovkommentaren er således at give advokater, revisorer, firmajurister og praktikere hos fondsmæglere og værdipapirhandlere, i Finanstilsynet, ankenævnet for fondsmæglerselskaber med mange flere et overblik over gældende ret om fondsmæglerskaber, og om ydelse og udførelse af investeringsservice og –aktiviteter, der ikke kun gælder fondsmæglerselskaber, men også når disse tjenester udføres af pengeinstitutter og andre værdipapirhandlere.

  • - forsvar og fællesskab i forandring
    af Ann-Sofie Dahl
    314,94 kr.

    NATO er i dag mere aktuel og relevant end nogensinde, efter fire år med præsident Trump i Det Hvide Hus, den russiske aggression i Østersøen og Nordatlanten, debatten om de to procent af medlemslandenes forsvarsbudgetter og med nye trusler fra Kina, cyberkrig og terrorisme.Men hvad er NATO egentlig? Hvordan og hvorfor opstod dette forsvarssamarbejde på tværs af Atlanterhavet, hvordan har forsvarsalliancen udviklet sig i de mere end syv årtier, fra den kolde krig og til dagens verden, og hvordan tegner fremtiden sig for det transatlantiske samarbejde med Joe Biden som ny amerikansk præsident? Hvilken betydning har NATO for Danmark - og hvilken rolle spiller Danmark i NATO? Disse og mange flere spørgsmål belyses i bogen, der tegner et fremtidsperspektiv på baggrund af en gennemgang af NATOs historie fra 1949 til i dag.Om forfatteren:Ann-Sofie Dahl (f.1958), ph.d., er docent i international politik og Nonresident Senior Fellow ved the Scowcroft Center on International Security, Atlantic Council (USA). Hun har blandt andet været Senior Research Fellow ved Center for Militære Studier, KU. Hendes publikationer omfatter en række bøger om primært NATO og nordisk-baltisk sikkerhed.”Dette er en vigtig bog om NATOs fortsatte relevans i det 21:a århundrade. Jeg mener, at NATO idag behøves mere end nogensinde, både som forsvarsalliance og et fællesskab baseret på demokratiske værdier. NATO er måske ikke altid så hurtig på Twitter, men alliancen har den militære rygrad der er nødvendig for forsvaret at vores demokratiske livsstil”. Anders Fogh Rasmussen NATO´s generalsekretær (2009-2014).

  • - Uddrag til studiebrug
    af Jan Pedersen
    251,95 kr.

    SKATTE- & AFGIFTSSTRAFFERET – uddrag til studiebrug er baseret på lærebogen af samme navn, der omhandler strafansvaret ved overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen. Bogen anvendes på faget Erhvervsstrafferet og indeholder kapitlerne Bogen 5-7 (Afsnit II) om ansvar i erhvervsvirksomheder, virksomhedsansvar for juridiske personer og rådgiveransvaret samt kapitlerne 1-5 (Afsnit III) om indkomstskattestrafferet, herunder § 82 – aktiv skattesvig, passiv skattesvig og skattesvig af særlig grov karakter, jf. STRL § 289. JAN PEDERSEN er professor, dr.jur., forsker og underviser, ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Han er forfatter til en række udgivelser bl.a. Skatteudnyttelse, Transfer Pricing – i international skatteretlig belysning og medforfatter til Skatteretten 1-2, samt et stort antal artikler.

  • - udvalgte emner
    af Jens Kristiansen, Martine Stagelund Hvidt, Nicole Christiansen & mfl.
    287,95 kr.

    Arbejdsmiljøret – udvalgte emner giver et overblik over udvalgte dele af arbejdsmiljøretten og en indføring i:• Det arbejdsmiljøretlige systems indretning og funktion, herunder sammenhænge mellem de forskellige dele af systemet.• Den arbejdsmiljøretlige retskildestruktur.• Samspillet mellem arbejdsmiljøretten, arbejdsretten og sundhedsretten.• Arbejdsmiljøretlige udfordringer i forhold til nye måderat arbejde på, herunder f.eks. online platformsarbejde. Arbejdsmiljøret – udvalgte emner er baseret på uddrag fralærebogen Grundlæggende arbejdsret (2020), afhandlingerne Psykiske arbejdsskader (2018), Fra arbejdsbeskyttelse til sundhedsfremme på arbejdspladsen (2018) og endelig en artikelbragt i Tidsskrift for Miljø nr. 1/2021.Forfatterne er ansatte og underviser på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.