De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Content Publishing Aps

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - - en inspirationsbog til soldaterveteraner og andre, der står i karriereskift
    af Helene Djursø, Birgitte Refslund Sørensen & Bjarne Ambjørn Kehr
    198,95 kr.

    Soldaterveteraner har en hel unik holdånd. På alle niveauer har veteranerne været vant til at tænke ud af boksen, udnytte de forhåndenværende muligheder og skabe løsninger i kaos. Det er naturligt for veteraner at forvente, at planer ikke holder, og de går derfor ikke i panik, når ulykken eller bare det uforudseelige opstår. I vores omskiftelige verden er det efterspurgte kompetencer på det civile arbejdsmarked, så hvorfor er det så svært for kompetente veteraner at komme ind på det civile arbejdsmarked?En væsentlig årsag er den manglende oversættelse af militære kompetencer til civile kompetencer. Hvad er det, veteranerne har teoretisk viden om og praktisk erfaring med i en så høj grad, at de vil kunne bestride et tilsvarende job med de samme funktioner på det civile arbejdsmarked?Dette er en inspirationsbog for veteraner, hvor professionelle headhunters, erhvervspsykologer og karriererådgivere deler ud af deres erfaringer, giver gode råd og introducerer nyttige værktøjer. Derudover deler virksomhedsmentorer deres erfaring med at støtte og følge veteranerne, mens veteraner deler deres konkrete erfaringer med at skifte fra en militær til en civil karriere. Veteranerne får indsigt i, hvad de har med af værdifulde og nyttige ting i bagagen, hvordan de skal læse terrænet og påbegynde rejsen.Bogen bygger på erfaringer fra foreningen VELKOMMEN HJEM, men de anvendte metoder og værktøjer kan i høj grad også inspirere andre, der står over for et karriereskifte til en anden og anderledes branche, som kan medføre en vis identitetsforandring.Bogen kan med fordel bruges i institutioner og af personer, der beskæftiger sig professionelt med folks karriereskift samt virksomheder med interesse i mentorordninger og i at mobilisere medarbejderes forskelligartede faglige og personlige kompetencer for at skabe en mangfoldig og dynamisk arbejdsplads.”Det handler nemlig om at skabe forståelse af og anerkende veteranernes reelle kompetencer. Det handler om at ændre de fastlåste indtryk og opfattelser af, hvad en soldat kan og ikke kan i forhold til arbejdslivet uden for Forsvaret.”Fra bogens forord af Peter Mogensen,bestyrelsesmedlem i VELKOMMEN HJEM og direktør i Fonden Kraka

  • - Lederskabets 5 tankefælder i kompleksitet
    af Jennifer Garvey Berger
    208,95 kr.

    Jennifer Garvey Berger har gennem sin forskning i lederskab og kompleksitet fundet frem til fem af de mest skadelige og udbredte tankefælder – mindtraps – når det drejer sig om at lede i kompleksitet. Mindtraps kortlægger tankefælderne og ser på, hvordan de har været nyttige for os indtil nu i en simpel verden, og undersøger hvorfor de ikke længere er gavnlige. Mindtraps giver dig også et sæt effektive nøgler til at låse fælderne op, så du kan slippe fri, og finde nye veje. Du vil opdage, at:vi sidder fast i simple historiervi sidder fast i vishedvi sidder fast i konsensusvi sidder fast i kontrolvi sidder fast i vores ego.Forestil dig, at du har et gammelt styresystem på din computer, som åbner dine filer, når du forsøger at lukke dem, og som lukker og sletter dem, når du forsøger at gemme dem. Styresystemet i vores bevidsthed indeholder (som styresystemet i computere) små særheder, når vi arbejder i kompleksitet, og de særheder styrer os i en retning, som er det absolut modsatte af, hvad situationen egentlig kræver.Mindtraps er skrevet til dig, uanset hvilken slags leder du er; om du er leder på højt eller lavt niveau, om du har en officiel lederstilling, eller om du bare forsøger at være chef i dit eget liv. Hvis dit liv føles mere komplekst, mindre forudsigeligt og mere forvirrende, end det engang gjorde, og hvis du synes, at dine rygmarvsreaktioner af og til fører dig på afveje, kan denne bog forhåbentlig få dig til at forstå hvorfor – og hjælpe dig til at se nye muligheder, skabe nye løsninger og skabe forandringer, som vil gøre dit liv nemmere, og gøre den øgede kompleksitet til en ven fremfor en fjende.Ideerne i bogen kan hjælpe dig både på jobbet og derhjemme – lige dér, hvor dit liv føles mest komplekst.

  • - Man kan ikke se dig, før du selv lærer at se
    af Seth Godin
    238,95 kr.

    Marketing som drivkraft er en blindgyde. Vi skal gøre markedet til drivkraften: Vi skal høre markedet, lytte til det, påvirke det, skubbe det i en ny retning og forbedre det.Det er på tide, at marketingfolk holder op med at lyve, spamme og føle sig skyldige og skamfulde over at udføre deres arbejde. Det er på tide at holde op med at blande algoritmer på sociale medier sammen med ægte forbindelser. Det er på tide at holde op med at spilde penge på at stjæle kundernes opmærksomhed; det betaler sig ikke på den lange bane.Seth Godin har igennem det sidste kvarte århundrede undervist og inspireret millioner af iværksættere, marketingfolk, ledere og fans fra alle samfundslag via sin blog, sine onlinekurser, foredrag og talrige bestseller-bøger.I Dette er marketing tilbyder han for første gange kernen i sin markedsføringsvisdom på en kompakt, tilgængelig og tidløs vis. Essensen i hans tilgang er, at dygtige marketingfolk ikke bruger kunder til at løse deres virksomheds problem; de bruger marketing til at løse andre menneskers problemer. De skaber ikke bare larm; de forbedrer verden. Den virkelig gode markedsføring bygger på empati, generøsitet og følelsesmæssig arbejdskraft.Dette er marketing hjælper med at:identificere det mindst levedygtige markedbruge de rigtige signaler og tegn til at kunne positionere varen optimaltopbygge tillid og få tilladelse fra kernemålgruppentale ind i de narrativer, som kunderne fortæller dem selv om status, tilknytning og dominansspotte mulighed for at skabe og release spændinggive kunderne værktøjer til at nå deres mål.Dette er marketing tilbyder en bedre tilgang til marketingarbejdet, der vil vise sig holdbar i årtier fremover, uanset hvordan marketingtaktikkerne kommer til at udvikle sig.Henveder sig til marketingansvarlige og marketingfolk, ledere og iværksættere.

  • - Den danske myte om kønsdiversitet
    af Mai-Britt Poulsen, Pernille Erenbjerg, Thomas Thune Andersen & mfl.
    268,95 kr.

    Vores forudindtagede – og ofte ubevidste – holdninger til, hvad og hvordan en leder er, forhindrer os i at få kønsbalance på ledelsesgangene, og forhindrer os i at skabe samfundsmæssig værdi. Vi mangler en erkendelse af, at vi har pålagt os selv – og accepteret – nogle begrænsninger, som har rod i forældede forestillinger om køn og normer. Disse forestillinger begrænser os, både som mennesker i et samfund, der ønsker vækst og udvikling, og som forældre til børn, vi ønsker at give ubegrænsede muligheder. Den eneste måde at gøre op med dem på er gennem en 360 graders intervention. Et dybt spadestik, der rækker ned og når hele vejen rundt om roden, og som kan trække forestillingerne frem i lyset og lægge dem til skue til revurdering.Dronningens nye klæder giver et modigt og let provokerende billede af virkeligheden i Danmark. Det går slet ikke så godt, som vi går og tror! Ved at sætte fokus på kønsdiversitet håber forfatterne at skubbe på en større grad af inklusion, fordi det er uundgåeligt at komme ind på andre diversitetsaspekter, når vi ser på de feminine og maskuline egenskaber, som både mænd og kvinder har.Dronningens nye klæder handler ikke om køn som sådan men om den diversitet, der opstår ved at have en øget bevidsthed om de feminine og maskuline egenskaber hos begge køn. Forfatterne kommer ind på:- Status over ligestillingssituationen i Danmark- Det danske barselssystem- Forventningerne til lederrollen- Balancen mellem antallet af mænd og kvinder på toppen- Kvinders lederambitioner- Ligeløn og løngab- Mangel på talentfulde kvinder- Kønsbestemte forskelle på mænd og kvinder- Mandens perspektiv.Vores forestilling om, hvad der er maskulint, og hvad der er feminint, står i vejen for muligheder og perspektiver, vi ikke kan forestille os. I kvindekampen har vi overset, at mænds og kvinders vilkår hænger sammen. Så længe vi sammen skaber familier og danner relationer, vil vores handlinger og valg påvirke hinanden. Det er altså ikke nok bare at tale om, hvad kvinder skal gøre anderledes, eller hvad mænd skal gøre anderledes. Det er ikke længere en kvindekamp – det er et fælles anliggende.Forord af Per Holten-Andersen, tidligere rektor på Copenhagen Business School.