De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Cobolt

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Mørkets maskepi
    af Roger Leloup
    408,95 kr.

    Da Yoko besøger sit hjemland, Japan, hvirvles hun ind i en dødbringende strid mellem sin far og hans modstander, den skrupelløse våbenfabrikant Kazuky, der ender med Yokos deltagelse i en fatal kamikazemission sammen med hendes gamle læremester og mentor, Aoki. Senere dukker Kazuky op igen, denne gang i Europa, hvor Yoko sammen med sin veninde Ingrid medvirker i en vaskeægte thriller om bord på det legendariske tog »Rheingold« i de maleriske omgivelser lang Rhinen. Skotland er tågernes og legendernes land, og hvert slot har efter sigende sit genfærd. Men på Loch Castle forekommer der at være mere end ét – foruden en lang række andre hemmeligheder, der kredser om den tilsyneladende uligevægtig unge slotsarving, Cecilia. Temaet for dette syvende samlebind er intrigante rænkespil, sammensværgelser, komplotter og konspirationer. Skumle gerninger i skyggernes ly, om de så er affødt af begær efter magt og rigdom eller af mellemmenneskelige æreskodekser. Et emne, der bestemt ikke er blevet mindre aktuelt, end da Roger Leloup skabte de tre klassiske album, som er med i dette samlebind: Vindens datter, Gengangerens hævn, og Rhinguldet. Tre af Yoko Tsunos klassiske eventyr, som ikke har kunnet fås i mange år.Endvidere indeholder bogen et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale om tegneseriens og de enkelte historiers tilblivelse, denne gang skrevet i en meget personlig stil af Roger Leloup selv. Pressen skrev om de tidligere samlebind: “Som altid er tegningerne sublime.” ****** – Serieland “Nostalgisk fryd.” ***** – Berlingske “Forrygende flot med et væld af lækkert ekstramateriale.” ***** – Ekstra Bladet“Man overvældes af detaljeringsgraden og det enorme arbejde, der er lagt i hver enkelt tegning.” – nummer9.dk

  • - Og andre skæbnefortællinger
    af Karoline Stjernfelt
    213,95 kr.

    Seks skæbnefortællinger En konge undsiger Gud og Himmerige, hvis blot han må beholde sit Gurre. En fuglefotograf sværger, at hun aldrig rørte den sælunge på stranden som barn. En krig forpurrer en spirende kemikers drømme og sender hendes liv i en helt anden retning. Et ødebeliggende hus i en svensk skov og den største planet i solsystemet, Jupiter, har noget tilfælles. En blod-ed forsegler en hemmelighedsfuld handel mellem to gamle bekendte og en mumie kan vende hjem. Alle møder de skæbnen i den ene eller den anden form. Og skæbnen har følger … dens veje er uransaglige. Karoline Stjernfelt Født 1993. Tegneserietegner med særlig vægt på det dramatiske, det poetiske og det uudgrundelige i eksistensen.

  • af Liv Stromquist
    213,95 kr.

    Hvem er historiens allermest provokerende boyfriend? Er Sting en lidt creepy fyr? Er alle børn højreorienterede royalister? Hvem er det, der skriger på Edvard Munchs maleri? Hvorfor skal man aldrig stole på en smilende hippie? Hvor er alle gudinderne blevet af? Var Einstein virkelig hjernen bag relativitetsteorien? Hvad skete der egentlig lige for Britney Spears? Hvad har kristendommens grundlæggere til fælles med en flok 13-årige drenge? Hvordan hænger homoseksuelle ænder sammen med Ikea? Hvorfor var det, hele verden blev så splitterravende tossede på Yoko Ono? Og hvor passer Elvis ind i alt det her? Find alle svarene i I’m every woman, hvor Liv Strömquist retter sin skarpladte satirepen mod mænd, kvinder og børn, og de forestillinger og fordomme der underkaster os alle. Mød skurke såvel som heltinder. Mød dig selv. Liv Strömquist har tidligere udgivet den prisvindende Kundskabens frugt som begejstrede både anmeldere og læsere verden

  • - Gangsternes gidsel – Projekt Atlantis
    af Henk Kuijpers
    298,95 kr.

    Franka udkom på dansk første gang i 1979 og er siden da udgivet kontinuerligt i foreløbig 23 album. Henk Kuijpers er i disse år ved at restaurere hele serien, nyfarvelægge den og for visse albums vedkommende – blandt andet de to i dette samlebind – endda udvide de enkelte historier med sider, der oprindelig blev skåret ud af dem, fordi hans daværende hollandske forlag forlangte, at hvert album kun måtte være på 48 sider. Nu får vi endelig de fulde historier i director’s cut, som de var tænkt fra starten. Med FRANKAS SAMLEDE EVENTYR er det hensigten både at genudgive den klassiske tegneserie og at få Henk Kuijpers til at fortælle om tilblivelsen af de enkelte historier – samt at bringe alle de enkeltstående illustrationer og kortere tegneserier med Franka, som aldrig tidligere er udkommet på dansk. Første samlebind indeholder de oprindelige album 7 og 8, og dette andet samlebind indeholder de oprindelige album 10 og 11 – og vi fortsætter videre derfra, men det er også meningen på et senere tidspunkt at genudgive de første seks album, der er tegnet i en lidt mere barnlig stil. Album 9 springes foreløbig over, men vil naturligvis også blive genudgivet i et kommende samlebind.

  • af Signe Parkins
    213,95 kr.

    Tusindfryd – rim og tegninger er en surrealistisk billedbog for voksne. Et messende spor af rimord og tegninger tager læseren med på et urovækkende og morsomt ophold i en verden med levende huse, danseløg, bananskeletter og hekselignende kvinder i evig forandring og forklædning. En drøm og et mareridt.

  • af Hergé
    158,95 kr.

    I dette eventyr med Tintin er han mystificeret over et tyveri fra Etnografisk Museum af en indiansk arumbaya-fetich og kæder det sammen med mordet på maleren og billedhuggeren Balthazar. Billedhuggerens papegøje bliver hurtigt utrolig eftertragtet – den farverige fugl er nemlig eneste vidne til mordet. Snart rejser den unge reporter til det sydamerikanske land San Theodoros, hvor han med nød og næppe undslipper en falsk anklage for at være terrorist, fordi der udbryder revolution under ledelse af general Alcazar. Det lykkes Tintin, på trods af kugleregn, bombeattentater, ryggesløse oliemagnater og følelseskolde våbenhandlere samt truslen om krig, at finde frem til arumbayaerne i junglen, hvor endnu flere overraskelser venter.Dette er softcoverudgaven fra 2016 af Hergés klassiske album i Niels Søndergaards nye oversættelse. Samtlige Tintin-album i softcover er nu udgivet i den nye oversættelse.

  • - En barndom i Mellemøsten (1984-1985)
    af Riad Sattouf
    263,95 kr.

    Om Fremtidens araber 2: En barndom i Mellemøsten (1984-1985)I fortsættelsen af Sattoufs opvækstskildring følger man den lille Riad i hans skolestart i faderens hjemby, Ter Maaleh i Syrien. Undervisningen kendetegnes af jernhård disciplin, koranlæsning og ikke mindst patriotiske hyldester til nationen og præsidenten. Det giver lille Riad en skoledag med endeløse sangrepetitioner, daglige tæsk og totalt fravær af læring endsige almindelig empati.Fortællingen fortsætter sit direkte indblik i de familiestrukturer, den korruption og det kvindesyn, som Riad vokser op midt i - stadig fortalt ved hjælp af barnets nøgne blik, der om noget viser, at livet kan være både umenneskeligt brutalt og fuldstændig surrealistisk. Det er et råt og usødet indblik i en kulturs mørkesider.En selvbiografisk tegneserieRiad Sattouf er fransk tegneserieskaber og filminstruktør. Han har vundet flere priser både for sine tegneserier og film. Andet bind i serien om barndommen i Mellemøsten var nomineret til Pingprisen 2017 i kategorien: Bedste internationale tegneserie på dansk, mens første bind i serien i 2015 vandt prisen for Årets bedste tegneserie ved tegneseriefestivalen i Angoulême og i 2016 vandt første del ligeledes Los Angeles Times Book Time Prize i kategorien: Bedste graphic novel/tegneserie.Politiken: ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ "Skarp ... lærerig." Nummer9.dk: ★ ★ ★ ★ ★: "Har format til at blive et internationalt anerkendt hovedværk." Serieland: ★ ★ ★ ★ ★ ★ "Mesterlig. Simpelthen betagende god." Weekendavisen: "Giver et både komisk og urovækkende indtryk af livet i et diktatur."

  • af Hergé
    198,95 kr.

    I Krabben med de gyldne klosakse Tintin og Terry rejser til Sahara på grund af nogle mystiske dåser med en rød krabbe på. Det leder dem på sporet af en bande af farlige opiumsmuglere, som kidnapper Tintin. En snedig flugt på det åbne hav fører til mødet med den fordrukne kaptajn Archibald Haddock.Hergés berømte serie i en lækker indbundet udgave – med en papirkvalitet som i de gode gamle dage og ryg af bæredygtigt kunstlæder. Der er tale om den allerførste farvelagte version af hver historie i en udgave, der nøje afspejler den oprindelige førsteudgave i Hergés hjemland Belgien. Oversættelsen er til gengæld ny og er udført af Niels Søndergaard. Retroudgaverne omfatter de 22 album, som Hergé nåede at færdiggøre i farver.

  • af Hergé
    198,95 kr.

    Hergés berømte serie i en lækker indbundet udgave – med en papirkvalitet som i de gode gamle dage og ryg af bæredygtigt kunstlæder. Der er tale om den allerførste farvelagte version af hver historie i en udgave, der nøje afspejler den oprindelige førsteudgave i Hergés hjemland Belgien. Oversættelsen er til gengæld ny og er udført af Niels Søndergaard. Retroudgaverne omfatter de 22 album, som Hergé nåede at færdiggøre i farver.Den Blå Lotus er en direkte efterfølger til Faraos Cigarer. Historien samles op, da Tintin kaldes til Shanghai fra sin ferie i Indien, hvor han har hvilet ud hos maharajaen af Rawhajputalah oven på de farefulde begivenheder i Faraos Cigarer. Her bliver han opsøgt af en kinesisk mand, der kun når at sende Tintin til Shanghai med navnet Mitsuhirato, inden han rammes af en giftpil, der gør ham vanvittig.I Kina kæmper Tintin en ulige kamp mod gangstere, de kinesiske myndigheder, korrupte vesterlændinge og ondsindede japanere.

  • af Hergé
    198,95 kr.

    I Tintin i Amerika drager Tintin til Chicago sammen med Terry midt under forbudstiden i 1930'erne. Alverdens gangsterbosser med Al Capone i spidsen har forberedt en varm velkomst for den unge reporter og inden han får set sig om er han viklet ind i en farlig magtkamp mellem rivaliserende forbryderbander. Han ender i Redskin City i det vilde vesten, hvor en af de skruppelløse gangstere har fået overbevist sortfodsindianerne om, at Tintin er deres fjende. Retroudgaverne er Hergés berømte serie i en lækker indbundet udgave – med en papirkvalitet som i de gode gamle dage og ryg af bæredygtigt kunstlæder. Det er den allerførste farvelagte version af hver historie i en udgave, der nøje afspejler den oprindelige førsteudgave i Hergés hjemland Belgien. Oversættelsen er til gengæld ny og er udført af Niels Søndergaard. Retroudgaverne omfatter de 22 album, som Hergé nåede at færdiggøre i farver.

  • - Et ekstraordinært eventyr med Splint & Co.
    af Yann
    213,95 kr.

  • af Herge
    173,95 kr.

    Et statskup gennemført af general Tapioca, sender Tintin, kaptajn Haddock og professor Tournesol til San Theodoros. Deres gamle bekendte general Alcazar har været tvunget til at gå under jorden sammen med sine drikfældige partisanere, picaroerne - og som det ikke er nok, har general Tapioca arresteret Bianca Castafiore og anklager hende for at deltage i en sammensværgelse mod ham.På samme tid står karnevallet i hovedstaden Tapiocapolis for døren, og ingen mindre end Max Bjævermose dukker op i junglen sammen med De Evigglade Gøglere og skaber endnu flere problemer for vores venner. Om Tintins OplevelserTintins Oplevelser blev første gang udgivet på dansk mellem 1960 og 1976 i Jørgen Sonnergaards oversættelse. Fra og med 2011 er softcoverudgaven overgået til Niels Søndergaards nye oversættelse. Samtlige 24 Tintin-album er nu udgivet i den nye oversættelse.

  • af Herge
    198,95 kr.

    Hergés berømte serie i en lækker indbundet udgave – med en papirkvalitet som i de gode gamle dage og ryg af bæredygtig kunstlæder. Der er tale om den allerførste farvelagte version af hver historie i en udgave, der nøje afspejler den oprindelige førsteudgave i Hergés hjemland Belgien. Oversættelsen er til gengæld ny og er udført af Niels Søndergaard.Retroudgaverne omfatter de 22 album, som Hergé nåede at færdiggøre i farver.I De 7 krystalkugler rammes syv opdagelsesrejsene af en mystisk sygdom, en mumificeret inkakonge forsvinder og professor Tournesol bliver bortført. Alle disse bemærkelsesværdige hændelser mystificerer Tintin og kaptajn Haddock og sender de to venner til havnen i Saint-Nazaire og videre mod Sydamerika.

  • af Hergé
    198,95 kr.

    Hergés berømte serie i en lækker indbundet udgave – med en papirkvalitet som i de gode gamle dage og ryg af bæredygtigt kunstlæder. Der er tale om den allerførste farvelagte version af hver historie i en udgave, der nøje afspejler den oprindelige førsteudgave i Hergés hjemland Belgien. Oversættelsen er til gengæld ny og er udført af Niels Søndergaard. Retroudgaverne omfatter de 22 album, som Hergé nåede at færdiggøre i farver.En flykapring på vej til en international rumfartskonkgres i Australien tvinger Tintin og vennerne til at lande på en stillehavsø, hvor Tintins fjende Rastapopoulos venter. Han håber at kunne snyde milliadæren Laszlo Carreidas til at opgive sin hemmelige schweiziske bankkonto ved hjælp af sandhedsserum. Men noget tyder på der er mere mellem himmel og jord - selv på en tilsyneladende øde ø i det indonesiske hav.

  • af Jean Giraud & Jean-Michel Charlier
    498,95 kr.

    Dette ottende samlebind i Blueberry – De samlede eventyr indeholder hele fire album, skabt i løbet af 1990’erne: - Arizona Love- Mister Blueberry- Tombstone- GeronimoTekst følger ...Om serienHele hovedserien udkommer nu i en enestående, nyrestaureret kollektion bestående af ni store samlebind. Seriens mange fans kan i samlebindene glæde sig til:- Nyrestaureret trykmateriale, så hver eneste side fremstår præcis, som den gjorde i de allerførste franske udgaver- Ny dansk oversættelse for første gang i 50 år, der bringer dialogen i overensstemmelse med og giver den samme omfang som den originale tekst- Trykt på delikat retroagtigt papir, så farverne fremstår, som det var tiltænkt- Fyldigt, rigt illustreret og helt nyudarbejdet ekstramateriale i hvert bind om seriens tilblivelse med mange aldrig før sete illustrationer og dokumenter- Større format end nogen sinde: 24 x 32 cm- Ni store samlebind i solid indbindingSamlebindene udkommer med cirka et halvt års mellemrumPressen om Blueberry - De samlede eventyrPolitiken: ❤❤❤❤❤ ”God cowboyramasjang i fornemt udstyr ... Smukke landskaber og dramatiske actionscener.” Information: ”Et aldeles forrygende fortalt westerndrama ... Et af westerngenrens genuint episke værker.” Litteratursiden.dk: ”En dejlig genudgivelse i flot udstyr.” Serieland: ★ ★ ★ ★ ★ ”Flot er det. Imponerende flot.” Kulturkapellet: ”En virkelig god og overraskende velfortalt tegneserieoplevelse.” Bogrummet.dk: ”Nye læsere kan begynde her, og gamle kan glæde sig over et smukt gensyn ... Tak til Cobolt!” Mest om bøger: ★ ★ ★ ★ ”Kvaliteten i top fra starten ... En sand fornøjelse.” Nummer 9.dk: ★ ★ ★ ★ ”Den bedste europæiske tegneserie i realistisk stil ... Klassiker i luksusudgave.”

  • af Arne Norlin
    168,95 kr.

    Her er årets sjoveste fodboldbog!Den indeholder ikke et ord om taktik, spillesystemer, fodboldpampere eller VAR-målgranskninger. I stedet gælder det om at finde elleve fodboldstjerner, der spiller EM i fodbold sommeren 2024.Harry Kane gemmer sig på en restaurant et sted i England. Pierre-Emile Højbjerg har skjult sig i Tivoli i København. Kylian Mbappé befinder sig i en fransk havn. Den portugisiske midtbanespiller Rúben Dias, I rød trøje og grønne bukser, er på besøg i julemandens værksted. Men de er ikke så lette at få øje på!Når det er lykkedes dig at finde Kevin de Bruyne, Rodri, Virgil van Dijk og de andre, kan du også more dig med at udpege operasangere, personer fra den franske revolution eller belgiske og danske tegneseriefigurer.Og netop som du troede, at du var færdig, kan du starte forfra og finde EM-pokalen, et net med bolde, linjevogternes flag – og Zlatan og Erling Haaland.Lige underholdende for alle mellem syv og syvoghalvfjerds år!

  • - Asterix og griffen - hardcover
    af Jean-Yves Ferri
    193,95 kr.

    Cæsar sætter næsen op efter at fange en grif – et utroligt sjældent dyr, der lever langt mod øst i Barbaricum på kanten af den kendte verden.   Romerne tvinger en sarmatisk nomadekriger til at vise vej over de hårdtfrosne stepper. De ved imidlertid ikke, at hendes onkel er shaman og gammel ven med Miraculix, der sammen med Asterix, Obelix og Idefix iler til hjælp.   Men hos sarmaterne er krig en sag for kvinder, og de har ikke rigtig tiltro til, at Asterix og Obelix kan håndtere romerne.   Det hjælper heller ikke, at trylledrikken mister sin virkning, fordi den fryser til is – eller at Idefix løber bort med et kobbel ulve, så Obelix bliver helt fortvivlet ... Asterix og Obelix, de to helte skabt af René Goscinny og Albert Uderzo, er tilbage i et nyt eventyr, som sædvanlig udtænkt af den berømte tandem Jean-Yves Ferri og Didier Conrad. Fås også i softcoverudgave.

  • - En hyldest til et videnskabeligt universalgeni
    af Albert Algoud
    198,95 kr.

    Med sit velkendte fipskæg, sin alt for store grønne regnfrakke og udstyret med en ramponeret hat og paraply er professor Tournesol kendt og anerkendt af enhver Tintinlæser over hele verden. Men samtidig må man paradoksalt nok konstatere, at han er et ukendt eller ligefrem miskendt geni! For videnskabsmanden Tournesol, den overordentlig store videnskabsmand, er ubegribeligt nok fraværende i encyklopædier og leksika, og hvad værre er: Videnskabshistorien lader fuldstændig hånt om ham. Og det er en skandale! Professor Tournesols konversationsleksikon bringer alt frem i lyset – lige fra professorens personlighed til hans banebrydende opdagelser og fænomenale opfindelser. Hvor kommer hans fornavn og efternavn fra? Har han eksisteret i virkeligheden? Hvordan var hans liv, før han mødte Tintin og kaptajn Haddock? Hvem var de øvrige professorer, Tintin mødte på sin vej? Hvilke videnskabsgrene forsker Tournesol egentlig i? Disse og mange andre spørgsmål bliver her besvaret fyldestgørende. Alt om professorens psykologiske profil, hans brug af penduler og søgekviste, hans tunghørhed, kejtethed, hans raserianfald og nærtagenhed, der går hånd i hånd med hans enestående genialitet. Vi inviteres indenfor i Tournesols laboratorier og præsenteres for hans forbløffende opfindelser, lige fra klædebørstemaskinen og udklapssengen over undervandshajen, måneraketten og ultralydssenderen til SuperTournesol-fjernsynet, rosen Bianca Castafiore og de motoriserede rulleskøjter. Kort sagt en enestående hyldest til et videnskabeligt universalgeni, som helt ubegribeligt aldrig har modtaget Nobelprisen. Rigt illustreret og med fyldestgørende bibliografiske referencer til Tintinalbummene. Om forfatteren Albert Algoud (f. 1950 i Frankrig) er forfatter, humorist, radiovært og Tintin-ekspert og har ud over Professor Tournesols konversationsleksikon udgivet en række andre bøger, som desværre endnu ikke er oversat til dansk, bl.a. Tintinolâitre, Petit dictionnaire énervé de Tintin og Dictionnaire amoureux de Tintin, ligesom konceptet til Kaptajn Haddocks ordbog er skabt af Algoud.

  • - Asterix på skattejagt/Asterix ta’r til Spanien
    af Rene Goscinny
    358,95 kr.

    Den store Asterix 7 indeholder de to klassiske historier Asterix på skattejagt og Asterix ta’r til Spanien samt et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale på 60 sider om, hvordan Goscinny og Uderzo skabte tegneserien, sjove detaljer fra serien, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere. Asterix-historierne bringes i den originale rækkefølge, som Goscinny og Uderzo skabte dem. Om Asterix på skattejagt: Asterix påtager sig at bevogte en gryde fyldt med sestertier, som høvding Elastix i nabolandsbyen vil skjule for romernes skatteopkræver. Men i nattens mulm og mørke bliver pengene stjålet, og fordi Asterix dermed har svigtet sit hverv, bliver han æreløs – og ifølge gallernes love forvist fra landsbyen! Han må ikke vende tilbage, medmindre han gør skaden god igen. Obelix svigter ikke gode ven og drager med ham ud på en højst usædvanlig mission i et forsøg på at få fyldt gryden op med sestertier. Men ingen af dem er vant til at tjene penge, så hvad pokker gør de? Trylledrikken kan ikke hjælpe dem, men kan de måske åbne en markedsbod, kan de vinde dem i totalisatorspil ... eller ligefrem begå bankrøveri? Om Asterix ta’r til Spanien: Efter Gallien har Cæsar besat Spanien og indlemmet landet i Romerriget. Hele Spanien? Nej! I en lille landsby langt mod syd gør indbyggerne stadig effektiv modstand. I et forsøg på at undertvinge sig byen bortfører Cæsar høvdingens søn, den lille viljestærke dreng Pepe, og får ham gemt af vejen højt mod nord i Gallien.Eskorten med fangen render imidlertid ind i Asterix og Obelix undervejs, og Majestix beslutter, at de skal bringe høvdingesønnen tilbage til sin egen by i Spanien. Det bliver en oplevelsesrig tur, hvor vores venner ikke blot får indblik i masseturisme mod sydens himmelstrøg, medvirker i en alternativ form for tyrefægtning og lærer at danse flamenco – ligesom de lærer spaniernes vemodige hjemstavnssange, som sætter Trubadurix til vægs!Den store Asterix er den ultimative luksusudgave af Goscinny og Uderzos populære tegneserie. Større format end nogen sinde før og i solid indbinding med stofryg, guldpræg og relieflak. Der udkommer fremover to nye bind af Den store Asterix hvert år.

  • af Juan Dias Canales
    498,95 kr.

    Privatdetektiven John Blacksad er en god kat, der forsøger at gøre det rette i en ond verden, hvad enten sagen handler om en myrdet filmstjerne, en kidnappet lille pige eller stjålne atomhemmeligheder. Ikke overraskende mener mange, at han stikker snuden i ting, han burde være klog nok til at holde sig fra. Én ting er dog sikker: Blacksad får brug for alle sine ni liv i jagten på sandheden. Blacksads verden er efterkrigstidens USA i et film noir-miljø/ befolket af mennesker i dyreskikkelse, hvis art afspejler deres personligheder og roller i historien. Racisme, politikorruption og politiske rævekager hører til dagens orden. Blacksad har vundet en lang række priser og er oversat til næsten tredive sprog. Dette samlebind på mere end 300 sider i stort format indeholder de første fem album, oprindelig udgivet 2000-2013, foruden to små ekstra historier og et bonuskapitel med et udvalg af Juanjo Guarnidos skitser til serien.

  • - Romernes skræk!/Olympisk mester
    af Rene Goscinny
    358,95 kr.

    Den store Asterix 6 indeholder de to klassiske historier Romernes skræk! og Olympisk mester samt et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale på 60 sider om, hvordan Goscinny og Uderzo skabte tegneserien, sjove detaljer fra serien, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere.   Om Romernes skræk! Efter et forfærdeligt anfald af forstoppelse bliver Majestix dømt til den grusomste straf for en uovervindelig galler: Han skal på diæt! Miraculix overbeviser dog høvdingen om, at et kurophold i Aquae Calidae (Vichy) vil gøre ham godt. Asterix og Obelix ledsager Majestix og Miraculix og benytter anledningen til at tage på sightseeing i arvernernes smukke landskab. Men Julius Cæser er lige i nærheden, for han har sat sig for at blive båret i triumftog foran de underdanige arvernere på selve den store gallerhøvding Vercingetorix’ skjold. Men hvor pokker befinder skjoldet sig egentlig? Det, som Vercingetorix nedlagde for (og på) Cæsars fødder efter slaget ved Alesia. Asterix anser det for en æressag at finde det før Cæsars tropper, så Cæsars plan kan forplumres, og hans mission fører til afsløringen af en stor hemmelighed. Om Olympisk mester Legionæren Mollusculus fra militærlejren Akvarium lige uden for gallernes landsby er blevet udtaget som romersk deltager i de Olympiske Lege, og han er stensikker på, at han har de fysiske evner til at blive olympisk mester. Men snart indser han, at Asterix og Obelix er både hurtigere og stærkere, og så opgiver han helt ævred. Hvilket ikke passer hans overordnede, der regner med at blive forfremmet af Cæsar i kølvandet på en romersk olympisk triumf. Gallerne beslutter sig for at deltage i legene i Grækenland, og i kraft af Miraculix’ trylledrik er de sikre på at vinde. Men hov ... er trylledrikken ikke en form for doping? Det ærværdige olympiske råd får nok at se til, da Olympia invaderes af både grækernes såkaldt retmæssige romerske besættelsesstyrker og de uovervindelige gallere – samt deres højrøstede tilhængere. Men da Asterix skal kæmpe mod romerne uden trylledrik, udtænker han og Miraculix en spektakulær plan, som vender alting på hovedet. Den store Asterix er den ultimative luksusudgave af Goscinny og Uderzos populære tegneserie. Større format end nogen sinde før og i solid indbinding med stofryg, guldpræg og relieflak. Der udkommer fremover to nye bind af Den store Asterix hvert år. Asterix-historierne bringes i den originale rækkefølge, som Goscinny og Uderzo skabte dem.

  • - Atomic
    af Yann
    198,95 kr.

    Angela McCloud er endelig ankommet til Tinian Island i Stillehavet, hvorfra mange hundrede Boeing B-29 Superfortress langdistancebombefly foretager daglige togter over det japanske fastland. Tinian er samtidig base for det tophemmelige projekt med kodenavnet Silverplate – ombyggede versioner af B-29’ere med kapacitet til at nedkaste de første atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Slaget om Stillehavet nærmer sig sin chokerende afslutning, men sideløbende fortsætter Angela at lede efter sandheden om sin søsters tragiske død i en tilsyneladende iscenesat ulykke. Ekstra: Ordliste med militære begreber, flytyper og stednavne samt de virkelige personer, der medvirker. Atomic er tredje og sidste bind i den anden trilogi om Angela ”Angel” McCloud. Mens den første trilogi foregik i Burma, udspiller den nye sig i Stillehavet i Anden Verdenskrigs slutfase. Romain Hugault har yderligere to bind under forberedelse, som bliver henlagt til Koreakrigen. Pressen skrev om de tidligere bind: “Lækkert udført album … autentisk med historiske fodnoter og fantastisk detaljerede flytegninger … som en eventyrfilm af Howard Hughes fra Hollywoods guldalder.” **** – Berlingske “Eminent håndværk. Nej, håndværk er et for sølle ord. Kunstværk, snarere … Illustrationerne er vingesus og skyblå himmel.” **** – Serieland “Fly, fly og atter fly, men også flybaser og landingsbaner og landskaber. Der er også de obligatoriske kønne kvindeansigter og uniformer med masser af buler i … Et imponerende visuelt udtryk.” – nummer9.dk “Blandingen af død og sensualitet i den burmesiske jungle fungerer fint i Hugault realistiske streg.” – DBC lektør

  • - Asterix og vikingerne/Asterix i trøjen
    af Rene Goscinny
    358,95 kr.

    Den store Asterix 5 indeholder de to klassiske historier Asterix og vikingerne og Asterix i trøjen samt et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale på 60 sider om, hvordan Goscinny og Uderzo skabte tegneserien, sjove detaljer fra serien, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere. Asterix-historierne bringes i den originale rækkefølge, som Goscinny og Uderzo skabte dem. Om Asterix og vikingerne Vikingerne keder sig til døde, fordi de ikke er bange for noget som helst – og det kunne de godt tænke sig at være, thi frygten vil give dem vinger, tror de. Høvding Halgrim Helgrimsøn beslutter sig for at rejse sydpå for at finde et folk, der kender til frygt, så de kan lære den at kende. Desværre for nordboerne landsætter de vikingeskibet på kysten ud for de gæve galleres landsby, hvor man som bekendt heller ikke kender til frygt. Og dog … Majestix’ flabede teenagenevø, Provoix, er tilfældigvis på besøg fra storbyen Parisiorum. Og HAN er utroligt bange for de blodtørstige barbarer – så han kan vel lære dem frygten at kende? Om Asterix i trøjen Obelix har fuldstændig mistet appetitten og er så åndsfraværende, at han slet ikke ænser de træer, han vælter på sin vej. Hvad er der dog galt? Jo, han er forelsket! I landsbyens skønne ungmø Lillefix. Men den søde pige er allerede forlovet – med Tragicomix, som Cæser imidlertid tvangsudskriver til sin hær. Det kan Cæser simpelthen ikke være bekendt, mener Obelix, som beslutter sig for at melde sig som frivillig legionær sammen med sin bedste ven, Asterix, for at finde Tragicomix og bringe ham hjem til Lillefix. Sammen med en broget skare frivillige legionærer – blandt andre en græker, en goter og en ægypter – må Asterix og Obelix helt til Nordafrika for at prøve at finde Tragicomix. Den store Asterix er den ultimative luksusudgave af Goscinny og Uderzos populære tegneserie. Større format end nogen sinde før og i solid indbinding med stofryg, guldpræg og relieflak. Der udkommer fremover to nye bind af Den store Asterix hvert år.

  • - Gallien rundt/Asterix og Kleopatra
    af Rene Goscinny
    358,95 kr.

    Den store Asterix 3 indeholder de to klassiske historier Gallien rundt og Asterix og Kleopatra samt et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale på 60 sider om, hvordan Goscinny og Uderzo skabte tegneserien, sjove detaljer fra serien, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere. Asterix-historierne bringes i den originale rækkefølge, som Goscinny og Uderzo skabte dem. I Gallien rundt forsøger romerne at udsulte de gæve gallere ved at indhegne deres landsby. Det vil Asterix naturligvis ikke finde sig i, så han indgår et væddemål med den romerske overgeneralfeltinspektør Publius Naso: Sammen med Obelix vil han trodse hegnet og rejse hele Gallien rundt for at indsamle hver egns kulinariske specialiteter – og når de vender tilbage, vil han bevise det for romeren ved atinvitere ham på en overdådig festmiddag.Det bliver et sandt ”tour de France”, og Asterix og Obelix følges for første gang hengivent af en lille, hvid hund af ubestemmelig race, som også bliver navngivet i løbet af historien – og som aldrig siden forlader dem!I Asterix og Kleopatra håner Julius Cæsar den ægyptiske dronning Kleopatra ved at hævde, at hendes folk er degenereret og ikke kan bygge andet end pyramider. Kleopatra bliver så edderspændt rasende, at hun kommer til at love Cæser at opføre et overdådigt pragtpalads til hans ære i Alexandria – på kun tre måneder. Hofarkitekten Linealis ved naturligvis godt, at det er en helt umulig opgave – og at hans jaloux arkitektkollega Criminalis oven i købet vil gøre alt for at modarbejde opførelsen. Kun magi kan hjælpe den stakkels Linealis – og da han kommer i tanke om, at han kender en gallisk druide, går der ikke lang tid, før Asterix, Obelix og Miraculix er på vej til Ægypten. Den store Asterix er den ultimative luksusudgave af Goscinny og Uderzos populære tegneserie. Større format end nogen sinde før og i solid indbinding med stofryg, guldpræg og relieflak.Der udkommer fremover to nye bind af Den store Asterix hvert år.

  • af Hergé
    178,95 kr.

    På banegården i Bruxelles stiger den unge reporter Tintin 10. januar 1929 sammen med sin hund, Terry, om bord på et internationalt eksprestog for at indlede en reportagerejse til Sovjetrusland. Trods store anstrengelser undervejs lykkes det ikke en agent fra det sovjetiske hemmelige politi at forhindre Tintin i at nå frem til Moskva.Med livet som indsats udforsker Tintin bolsjevikkernes samfund og bliver chokeret over de usle forhold, mange mennesker lever under. Efter at have infiltreret Den Røde Hær anholdes han og stilles for en henrettelsespeloton. Hvis ikke det havde været for Terry, var Tintins første internationale reportagerejse også blevet hans sidste.Om Tintins OplevelserTintins Oplevelser blev første gang udgivet på dansk mellem 1960 og 1976 i Jørgen Sonnergaards oversættelse. Fra og med 2011 er softcoverudgaven overgået til Niels Søndergaards nye oversættelse. Samtlige 24 Tintin-album er nu udgivet i den nye oversættelse.

  • - Paradise Birds
    af Yann
    198,95 kr.

    Den amerikanske efterretningstjeneste OSS har beordret WASP-piloten Angela McCloud til at flyve den tomhjernede hollywoodstarlet Betty Hutton rundt til flådebaser i Stillehavet i en gammel skramlekasse af et Grumman J2F ”Duck” amfibiefly. Angel er rasende over at være degraderet til taxipilot, men snart viser det sig, at rutineflyvningerne blot dækker over en spektakulær plan, hvis gennemførelse kan forhindre et sandt blodbad på amerikanske soldater og sikre en heldig landsætning i Japan. På den store amerikanske flådebase på den paradisiske atol Ulithi i Mikronesien bliver Angel instrueret i missionen: I ly af natten skal hun landsætte en tilfangetagen japansk pilot, der har invilget i at overbringe betingelserne for en ærefuld overgivelse til en pacifistisk japansk kreds, der står kejser Hirohito nær. Men for den kejserlige efterretningstjeneste vil enhver overgivelse være vanærende, og missionen udvikler sig hurtigt dramatisk. Samtidig viser det sig, den fyrige kaptajn William Fowler, som Angel ikke har glemt, er ansvarlig for den tilfangetagne japanske pilot. Hun har heller ikke glemt de mystiske omstændigheder omkring sin søster Maureens tragiske død, og snart brænder både luften over hende og jorden under hende. Den eminente franske fly-tegner Romain Hugault (kendt for ”Den Store Hornugle”) er tilbage med et nyt, storslået krigsdrama, denne gang henlagt til Anden Verdenskrigs slutspil i Asien. Ekstra: Ordliste med militære begreber, flytyper og stednavne samt de virkelige personer, der medvirker. Angel Wings indgår i Cobolts nye kollektion af fly- og krigstegneserier, der foreløbig også omfatter serien Den Røde Baron. Paradise Birds er første del af en ny trilogi om Angela ”Angel” McCloud. Pressen skrev om de tidligere bind: “Lækkert udført album … autentisk med historiske fodnoter og fantastisk detaljerede flytegninger … som en eventyrfilm af Howard Hughes fra Hollywoods guldalder.” **** – Berlingske “Eminent håndværk. Nej, håndværk er et for sølle ord. Kunstværk, snarere … Illustrationerne er vingesus og skyblå himmel.” **** – Serieland “Fly, fly og atter fly, men også flybaser og landingsbaner og landskaber. Der er også de obligatoriske kønne kvindeansigter og uniformer med masser af buler i … Et imponerende visuelt udtryk.” – nummer9.dk “Blandingen af død og sensualitet i den burmesiske jungle fungerer fint i Hugault realistiske streg.” – DBC lektør

  • af Anne Mette Kærulf Lorentzen
    213,95 kr.

    Louise har alt.fire børn, et stort hus og en dejlig mand.Og lyst til kvinder.SKAMLEBBEN er historien om Louise, 41 år og 'homo med forsinkelse'. Om hendes spring fra kernefamiliens skød, ud af skabet.

  • - fundamentalistisk retroudgave i sort-hvid
    af Herge
    348,95 kr.

    Krabben med de gyldne klosakse blev tegnet i sort-hvid i 1940-41 og første gang udgivet i albumform i Belgien i 1941. I 1943 ommonterede og farvelagde Hergé historien – men her er der tale om den ultimative, fundamentalistiske retroudgave i en teknisk kvalitet, der afspejler den oprindelige belgiske udgave så nøje som muligt: I sort-hvid, men med indsatte helsides farveplancher, indbundet med stofryg og lakeret forsidebillede. De første ni Tintinhistorier, skabt mellem 1929 og 1941, eksisterede oprindelig kun i sort-hvid. Først senere ombrød og omtegnede Hergé dem og farvelagde dem til det velkendte format med 64 sider i farvetryk – bortset fra den allerførste historie, ”Tintin i Sovjetunionen”, som han lod være, som den var. Nu fås alle ni sort-hvide versioner endelig på dansk i en delikat retroudgave. De sort-hvide Tintinudgaver fra 1930’erne anses af mange for at være selve grundbyggestenen for europæisk tegneseriekunst og ikke mindst det, der i dag kendes som den fransk-belgiske albumtradition, og som har fejret så store triumfer i de sidste halvtreds år i mange lande – ikke mindst Danmark. De fundamentalistiske udgaver i sort-hvid kaldes også for Tintin unplugged – og det er, hvad det er: den rene og vildeste tegneserieenergi, der trods næsten hundrede år på bagen fortsat i dag kan læses med stort udbytte. Den rå Hergé uden filter, begyndelsen på alting, så at sige. Grundlaget for Hergés livsværk, der blev en form for krønike om det tyvende århundrede, et katalog over samtidens kulturer, og på mange måder en spejling af Hergés eget liv gennem tre fjerdedele af hans århundrede.

  • - Hemmeligheden om den skjulte dal
    af Thom Roep
    213,95 kr.

    En gammel kone advarer Gammelpot mod at begive sig op i bjernene – for folk har hørt mystiske stemmer og tror, at det spøger. Men det skræmmer ikke Gammelpot, for han har altid godt kunnet tænke sig at se et spøgelse. Den kære dværg opdager da også noget, han aldrig har set før: Bag bjergene findes en mystisk dal, hvor talende dyr går rundt med tøj på! Men Ludo Mundsmurt er på sporet af Gammelpot, og den lumske skurk skaber splid og dødeligt uvenskab mellem dyrene i den hemmelige dal. Gammelpots fredelige gemyt bliver sat på en hård prøve i et forsøg på at forhindre dyrene i at bekrige – og æde – hinanden! Endelig er det blevet muligt at genudgive den mest efterspurgte og højtelskede børnetegneserie om den lille, kærlige mand med den magiske vadsæk. Oven i købet i en restaureret, nyfarvelagt og nyoversat udgave. Bortset fra seriens hjemland, Holland, er Danmark det land i verden, hvor Gammelpot er allermest populær, og hvor generationer har slidt de oprindelige 23 udgaver op siden 1977. Langt om længe kommer serien nu igen i en solid, indbundet luksusudgave med otte siders illustreret forord om seriens tilblivelse i hvert bind.

  • af Hergé
    173,95 kr.

    Tintin og Terry rejser til Storbritannien på sporet af en bande falskmøntnere. Dupond og Dupont besværliggør efterforskningen, da de tror, at Tintin er i ledtog med svindlerne. Samtidigt i Sussex forsøger den skruppelløse dr. Müller at sætte en stopper for Tintins undersøgelser, men trods de mange forhindringer lykkes det til sidst Tintin at nå frem til den lille nordskotske fiskerby Kiltoch.Her støder han imidlertid på flere forhindringer, da sporet fører til den skræmmende borgruin Ben More på 'den sorte ø' ud for kysten og ingen af de lokale vil sejle Tintin over til øen. Begrundelsen er, at de, der har forsøgt, er forsvundet på mystisk vis, og der går rygter om, at et frygteligt uhyre bor på øen.Om Tintins OplevelserTintins Oplevelser blev første gang udgivet på dansk mellem 1960 og 1976 i Jørgen Sonnergaards oversættelse. Fra og med 2011 er softcoverudgaven overgået til Niels Søndergaards nye oversættelse. Samtlige 24 Tintin-album i softcover er nu udgivet i den nye oversættelse.